Nana Bule

I denne episode af AI og Os taler Veronica D’Souza med techleder og bestyrelsesprofil Nana Bule om, hvorfor kunstig intelligens ikke kun handler om teknologi, men om magt, infrastruktur og Europas fremtidige konkurrenceevne. Med afsæt i Danmarks nye AI-supercomputer, Gefion, undersøger de, hvorfor det er afgørende, at Danmark og Europa investerer mere offensivt i egen AI-udvikling frem for at være afhængige af amerikanske tech-giganter. Sammen diskuterer de, hvordan kunstig intelligens kan accelerere alt fra medicinudvikling og sundhedsdiagnostik til vejrudsigter og grøn omstilling – men også hvorfor AI’s massive energiforbrug og klimabelastning kræver svære prioriteringer. En visionær og nuanceret samtale om digital suverænitet, grøn teknologi og kampen for at sikre, at fremtidens AI skabes på vores egne præmisser.

Transcript

0:00

Jeg synes, at selv er smuk det. Så mange andre synes. Det skal nok være lidt se. Liddisk skærde. Danmark har fået sin helt egen AI super computer. Den hedder Gefjån, og den skal give danske forskere, hospitaler og virksomheder adgang til den regne kraft, der ellers kun findes hos Google, Amazon og Microsoft. Formæng for den hedder Nana Bulle, og hun er min gæst i dag. Da hun var i starten af 20'erne, ringede hun direkte til selvfektøren fra Microsoft Danmark og sagde, at hun gerne arbejde for ham. Hun fik jobbet og blev den første kvindelige tekniske specialist i Microsoft i hele Europa på det tidspunkt. Siden har hun brugt over 20 år i Microsoft senest som CEO for Danmark og Island. Og i dag sidder hun Soldman Sax i bestyrelsen for nisken og varla. Og så hun af de mest markante stemmer inden for teknologi og samfund i Danmark. I dag skal vi rejse ind i Danmark verden af kunsk intelligens for at forstå, hvordan den former også og hvordan vi kan forme den. Jeg er din værd for Ronald i Susse. Velkommen til og os. Hej, velkommen til. Jeg har glædet mig helt vildt til at få dig i studiet. Og i dag skal vi jo rejse ind og kigge på den måde, du ser kuns intelligens. Og der optager dig, hvad der er spændende for dig. Hår du er, og det glæder mig helt vildt meget til. Men jeg går i gang. Hvordan har du det? Jeg har det godt. Du så glad, når du kommer ind. Jeg har altså som udgangspunkt, meget positivt menneske. Det er dejligt. Hedder det. Så synes jeg, vi skal tage afsted. Er du klar? Ander, nu er vi sammen med dig og kigger på kunstintelgens genet blik. Hvad stiller du skarp på lige nu? Hvad optager der lige nu? Kundskintelens fylder rigtig meget lige nu i forskellige aspekter af det, jeg beskæftiger mig med. Noget af det, jeg stiller skarp på, eller som i hvert fald fylder for mig lige nu, det er en tiltalende bekymring for vores manglende investering og involvering i at udvikle AI, både i Danmark, men også bredere set i Europa. Kan du fortælle lidt mere om det? Hvad er det vi er bag ud? Hvad er det med alt? Så hvis man ser på det, så er vi dels faktisk baget med brugen af kunstig intelligens. Hvis vi spørger stanske virksomheder, så siger de almen, at de er godt i gang med at bruge kunst intelligens. Min erfaring og vurdering vil være, at de bruger det sådan som en personlig assistent, måske for et hjælp med at gøre en e-mail lidt bedre. Men det her med rent faktisk at få kunstig intelligens helt ind i kerneprocesserne i vores virksomheder, sørge for en øget produktivitet og effektivitet, men også at udnytte kunst intelligens til innovation til udvikling af nye produkter og services. Der ser jeg et helt andet tempo og en helt anden involvering og investering i resten af verden. Er det også i resten af Europa, altså i Danmark generelt bagud, eller er det Europa i det i Europa generelt. Man kan se på, hvis man ser overordnet på kunstens intelligens, så er der jo nogen, der producerer de her GPU, som er de chips, vi afvikler kunstig intelligens på, de er alt sammen amerikanske. Så er der nogen, der laver de store åbne modeller, dem vi kalder frontier modeller. Det er for meste delens amerikanske selskaber. Der er et enkelt selskab i Frankrig. Der er nogle kinesiske selskaber, ingen øvrige selgskaber. Så meget af det, vi bruger af kunst intelligens er på ikke-æpsk teknologi. Så er der nogle løsninger på toppen af de her modeller. Der har vi nogle få løsninger i Europa, men igen lang største delen af implementeringen af kunst intelligens i de standardløsninger, vi bruger, og det software, vi afvikler vores liv og vores virksomhed på, det er også amerikansk, eller i hvert fald ikke europsk. Så man kan sige, at det den her lavage, som udgør kunst intelligens og de mulighedsniveauer, der ligger, der er vi stærkt fra værende. Hvorfor er det? Nu snakker jo meget om det, at vi ligesom er et kapløb og vi dagud, og Europa skal vågne op sådan. Hvorfor er det, optager dig? Altså. Hvad er problemet egentlig, når du kigger på det? Hvorfor er det så vigtigt for os? Det er vigtigt, fordi det der er meget tydeligt, det er ikke bare, at værdien skabes hos dem, der ejer af de her teknologier i de her platformer, men også en meget stor del af magten koncentreres hos de her teknologivirksomheder. Og jeg mener, at vi som Danmark skal tage del i den værdskabelse for at sikre vores fremtidige vækst og vores fremtid økonomi. Samtidig med vi selvfølgelig også som samfund skal tænke over den rolle, kun til intelligens allerede spiller i dag, men som jo også i en højere grad kommer til at spille den påvirkning, det vil have på vores uddannelsessystem, på vores unge mennesker, på vores arbejdsmarkeder på de jobs, der bliver nødvendige og tilgængelige i fremtiden. Så det er en så stor forandring, som vi står midt i, og det er min fornemme af, at det ikke rigtig er gået op hverken for vores politikere eller for vores virksomheder. Så hvis man nu altså igen kigger på det med dit blik, og nu prøver vi lige at rejser hen, hvor vi på en eller anden måde har gjort det rigtigt. Altså jeg ved ikke, hvor vi er hen, og hvor mange år der er gået, og hvad der skal til. Men lad os sige, at vi er kommet med i det her Kablyb. Hvad er det så, vi lykkes med? Og hvad er det der anderledes for os? Altså, der er dele af laven, der ligesom er tabt, kan du næsten sige. Så det her med de her selve GPU'er, vi afvikler kun til intelligens på, der er inde af de amerikanske store tæggiganter, der også forsøger nu at komme ned i del af, at der er de så langt fremme, og de er så store, at det bliver utroligt svært. Det her med de åbne model, der har vi jo mest i Frankrig. Måske er det heller ikke der, vi skal spille ind. Det her, det har været diskuteret i nogle år, skal vi have en dansk sprugmodel. Og sprugmodel handler ikke om det danske sprog, men skal vi have en åben dansk model, tilsvarende åbne AIS chat-GPT eller lignende. Og det mener jeg heller ikke det, vi skal spille med. Det der er meget tydeligt også for den store konference, der var i sidste uge, der hedder GTC, som er en Viders store årlig konference. Der er det meget tydeligt, at verden er på vej til at flytte fra de her åbne, det man kalder frontier modeller, så Anthropics model, åben hæres model, bist model, til mere specialiserede modeller, som man kan forestille sig, at inden for givende industri, der skal vi have en specialiseret model eller en model, kun til f.eks. udvikling af lemidler. Og der tror jeg, at vi kan spille en kæmpe stor rolle i Danmark, fordi vi delt har nogle styrkepositioner i vores erhvervsliv. Vi er virkelig dygtige på logistik, vi er dygtige på medicinalindustri, på medicin udvikling. Vi har nogle af verdens bedste og mest komplette datasæt, både når det gælder sundhed, men faktisk også på energi og forsyningsområde. Så vi har en kæmpe mulighed for, ligesom i stedet for bare at bygge løsninger på toppen af de her modeller, og træde et skridt ligesom dybere ned i stakken eller i lavkan, for at holde os til den analogi, og få lavet nogle af de her specialiserede modeller, som resten af verden så kan bygge deres løsninger på at bruge. Så jeg tror faktisk, vi har en mulighed for at komme lidt tættere på der, hvor værdien i den grad skabes, og blive nogle af dem, som andre kan blive afhængige af, i stedet for, at det kun er også, der er afhængigt af andres teknologi. Skal vi ikke prøve at snakke lidt om den her supercomputer? Tænker jeg, som du også er, altså er formand for, eller formand for den her virksomhed, hvor vi har den her supercomputer. Gfjorn der er i Danmark. Jeg er jo ret interessant, synes jeg, det her projekt. Men du kan lige prøve at fortælle lidt om, hvad den her supercomputer kan, og måske også. Hvordan ser den ud? Hvordan føles den? Jeg vil gerne have lov til at træde lige et hald skridt tilbage. Og fortælle lidt om, hvorfor vi egentlig intet sted, hvor vi i Danmark har, det, man kalder en sovereign AI computer, altså en national AI-computer. Det er et projekt, der startede i nok nordisk folden, hvor de dygtige mennesker og der var ude og spørge i universitets- og forskningsmiljøet, hvad det egentlig er, der forsinker eller holder dansk forskning og innovation tilbage. Og over en ret bred kamp på forskellige forskningsområder, kom tilbage, at vi mangler simpelthen adgang til sikker competræ, altså til AI, computer, vi kan bruge med sikre eller fortrolige data. Så det var der, idéen startede. Og så skab vi det her selskab, der hedder Danish Center for AI Innovation, som driver Gfjorncomputeren i et fælles ejerskab mellem nuortsfonden og iF. Det var bare lige et halvskridt tilbage, hvorfor står den her overhovedet. Så tanken har hele tiden været, at det her skulle være et selskab, der ikke bare kunne tilbyde noget GPU-kræft, altså noget AI computer, men som kunne blive sådan en kubator eller en accelerator af dansk forskning overhvervsliv og det offentlige brug af kuns intelligens, så det skal også være et viden center. Hvordan ser den så ud? Jeg har jo igennem min karriere været i mange data center. Det er ikke nødvendigvis værende det sjoveste sted at være eller det kønste sted, der larmer ret meget, hvis man ikke har været sådan sted før. Den her faktisk ret smukt designet, så den er indpakket med hjælp fra dygtige arkitekter. Man kommer ind, der står sådan tre små, det er jo ikke bygninger, men sådan en indparkning. Inden i hver dem står der ligesom sådan to store unit så langt hver væk af der et rejult system. Server raks til dem, der er lidt mere tekniske. Det er der sex af alt, og i hver dem sidder der så en hel masse af de her diske eller GPU'er fra end, der giver den regne kraft, vi skal have. Altså, jeg slut op, at et menneske, som regnede 24 timer i døgnet, vil bruge 190 millioner år på at gøre det samme, som GFN gør på et sekund. Det er perfekt. Det lyder rigtigt. Det er jo helt vanvittigt. Altså, hvad er det, vi skal bruge den her vanvittige regnkræft til? Og tanken var netop med den, at man skulle kunne lave nogle af de her lidt vilde projekter, hvor vi enten har meget store datamængder, eller skal se nogle mønstre i ting, eller prøve at skabe nogle nye modeller for enten et fysisk materiale, eller for noget helt andet. Det kunne være den menneskelige biologi. Og det kan nogle gange kræve sådan, at man i 24 timer får lov til at bruge hele den her egnek. Og andre projekter bruge måske slet ikke så meget. Men det her med at have adgang til den, er noget af det, som er svært, fordi hvis man skulle købe sig til det på nogle af de store amerikanske platformer, så vil man blive utroligt dyrt, og man vil ikke kunne have den samme fleksibilitet i, det den kan. Men hvad kan man så bruge den til? Og det er nemlig rigtig vigtigt. Så jeg har taget et par eksempler med for at prøve at forklare lidt mere i menneske termer, hvad det er for nogle projekter, som lige nu kører på den. Et af de første projekter, vi måde at tale om, men som jeg stadig synes er en god måde at forklare, hvad det er, vi kan med sådan en computer, og hvorfor er det vigtigt, at vi har en. Det er Danmarks Meteorologisk Institut, som har lavet en helt ny hvermodel. Så Danmark er faktisk et af de lande, der har længs tilbage hverdata så de seneste 33 år har vi hverdata timen for timen. Vi kan godt forestille sig, det er relativt meget data. De data blev oplevet, og så baseret på dem, lavede man en helt ny hvermodel, der gør, at vi kan meget mere præcist se på et mindre geografisk område og begynde at forudse, hvordan det bliver været. Så det er sådan et godt eksempel. Stor datamængde. Begynder at se mønstre i det, begynder til nye sammenhæng. Begyn at lave den her model, der så kan begyndte baseret på historikken at forudse. Det er der typisk af tanken med sådan en model. Lidt ligesom man kalder, det kender det fra Chat-GPT, at man bør den om at lave noget, og skal den rent faktisk skabe noget for hing. I det her tilfælde vil man gerne skabe en forudsigelse af hverd, der er mere specifik. Et andet godt eksempel, som er lidt i samme dur, men og stadig helt anderledes, det er nu nordisk, så nufondens driftselskab, alle kender hvis nog nordisk herhjemme, som sammen med Columbia University USA har lavet sådan en model for de menneskelige proteinkæder. Hvis man har fået lidt med i kunstintelens, så vil man vide, at Google har lavet den her model, der hedder alfafold, som jeg faktisk mener, de er måske endda modtog en Nobelpris for. Der har nogen hurtigt samt Columbia University lavet en åben model, altså så ikke en proprietær model, men en model alle kan tilgå, der hedder åbenfold, som forsøger at lave sådan en fuld mapping af kroppens proteiner. Og den kan man så bruge, når man skal udvikle medicin eller teste behandlingsformer til at forudse, hvordan reaktionen vil være. Så det er igen et af de eksempler på, en stor model bygger. Så der er sådan et lidt mere lavpraktisk eksempel som en Vejle Kommune, som har flyttet meget af deres teknologi til GFM-computeren, og simpelthen bygger og afvikler deres chatbots på den. Så det vil sige, at når man som borger i Vejle Kommune, går ind på de kommunale hjemmesider og skal i kontakt med kommunen, så kan man godt møde en chatbot, der kører på GFjand. Og det har de simpelthen gjort for igen, i stedet for det køre på udenlandsk teknologi, at kunne køre det her på dansk teknologi? Altså det er jo ret fantastisk på en eller anden måde, at vi har den her store supercomputer, stående, som kan alle mulige vidunderlige ting. Men kan du ikke fortælle lidt om, hvorfor det er så vigtigt det dansk? Du snakkede lidt om det der med, at vi skal eje mere teknologien, og vi skal eje med data indv. Men hvad det betyder for os, at vi kan forudse vejret bedre? Hvorfor er det så vigtigt for det? Så lige at mærke modellen kunne man måske ikke godt have lavet et andet sted, men det har bare været både svært og meget dyrt at lave det et andet sted. Jeg tror, man skal tænke på det i en lidt bredere sammenhæng. Så det er ikke sådan, at jeg har jo selv arbejdet for et amerikansk tekstelskab i 21 år, så det er ikke sådan, jeg mener, at vi skal stikket ud af stikkontakten og alt nødvendigt skal flyttes. Verden er bare blevet anderledes. Og jeg mener, at vi skal være meget mere strategiske omkring, hvad laver vi hvor, hvor bruger vi teknologi, hvor kører vi teknologi på andres platform, og hvor er det, vi gerne vil udvikle noget, som siden hen kan blive til en vækst motor for Danmark. Og metologisk institut er måske snarere noget, der kan forhindre os, f.eks. blive bedre til at forudse oversvømmelser, så vi kan forhindre nogle af de skader, vi har set de seneste år efterhverd er blevet lidt mere voldsomt. Men fx den her openfold model for nogle nordiske og kolombe her, der kunne man sagtens forestille sig. Mindre virksomheder og startups, der baseret på den rent faktisk enten kan lave nye lemidler, eller kan bygge videre og lave virksomheder baseret på det. Så det er noget med, at vi tænker over de data, vi har. Er de fortrolige? Skal de kunne afgrænses fuldstændigt. Skal vi være helt sikker på, hvem der kan tilgå dem, hvem der kan se dem. Man kunne sagten sige i den her hvert har lige nu forestill sig, at vi ikke har lyst til at dele vores sundhedsdata. Vi har et af de stærkeste registrer af sundhedsdata i verden, fordi vi jo som nogle af de første havde CPR-numret, så i mange år tilbage har vi fuldt registrer på hele vores befolkning sundhed. De er jo rigtig meget værd, så hvis vi skal sætte dem i spil, så kan det godt være, at vi har lyst til at gøre det på en platform, hvor vi er helt sikre på, at data er i Danmark, data bliver i Danmark. Ingen kan se dem. Vores farsområde er jo fuldstændig oplagt, også hvor vi ikke har lyst til at eksportere data til andre steder hen, men det kunne også bare være IP-beskyttet data fra en virksomhed, som er så gode data, at vi ikke har lyst til, at de skal et andet sted hen. Det kan også nogle gange være noget så simpelt, som at det er så store datamængder. Så det at flytte dem op i skyen i sig selv vil være både besværligt og dyrt og måske slet ikke lavet særgørligt. Altså når du kigger ind i fremtiden, så synes jeg er meget spændende ved den her supercomputer. Og jeg prøver at forstå, det er måske et lidt dumt spørgsmål. Men altså har vi brug for flere? Er én nok? Altså, hvordan skal vi tænke den her nye infrastruktur i verden i forhold til data er det ligesom den nye atombumpe, hvor alle ligesom skal have deres supercomputer og beskytte deres data? Og hvordan fedt af du lige sammenlignet det med at to bumpen. Det kunne jeg godt tænke mig, at vi lige her for the good af humanity forhåbentlig. Men forhåbentlig skal vi have meget mere. Altså det bedste, der kunne ske, det var jo, at den her computer var brugt 100% så enten at vi blev nødt til at købe nogle flere GPU'er, eller at andre begyndte at bygge den her type infrastruktur, ikke bare i Danmark, men på tværs af Norden og Europa. For det vil være et godt tegn på, at vi er så langt fremme med reelt at udnytte de muligheder i kunstig intelligens med at bygge de her specialiserede modeller, med at bygge applikationer, med at servicere kunder i resten af verden, så det er os, der pludselig har vores, lad os bare kalde mini tænkgiganter til en starten, men sådan så vi lige pludselig er dem, der ligesom udvikler den teknologi, som andre er afhængige og kører på. Og det er jo ikke sådan, vi slet ikke har den type virksomhed, og jeg synes bare, vi skal have flere af dem. Og derudover, så er der jo rigtig mange store udfordringer i vores samfund, som jeg mener kun til intelligens kan være med til at løse. På forsyningsområdet, på transportområdet kunne vi også optimere, hvordan vi planlægger, bygger motorveje, men også på sundhedsområdet. Så et af de eksempler, jeg ikke lige nåde forbi er Hvidovre Hospital, som jo har det her Center for kvindesygdomme, som jo er et område, der er blevet underprioret altid i hele verden. Det er ret vildt, så lidt vi ved om kvindesygdomme generelt, men også om, hvordan kvinder reagerer på både medicin, men også på nogle af de store sygdomme. Det er simpelthen ikke undersøgt. Så videre hospitaler de er i gang med at bygge en model, som er baseret på 3D ultrydskændinger. Og med den vil de kunne meget tidligere opdagage celle forandringer og muskelværsforandringer i livmuren, som er et område, der i dag er underdiagnosticeret, og mange kvinder går rundt med problemer u hjælp. Altså det lyder jo helt fantastisk, synes jeg, hvad den her supercomputer kan. Og så er der også noget med, at den ud over, at jeg huske, at du sagde til mig også, da vi taler som tidligere, at du ikke synes, den var smuk. Jeg forestiller mig også, at den også er flot. Det her med Arkitekter er med til at lave. Der var noget med, der var nogle orange ting. Der ikke sådan, den har sådan guld top og sådan lidt sjort. Jeg tror, vi finder et billede, vi kan lægge op på en det må. Det tror jeg ikke, vi er nødt til at se den. Jeg synes, at server er smukke. Det er nok ikke så mange andre verden så synes. Det kan nok være lidt det ser. Det er lidt skæld. Jeg tror godt, det kunne komme der hen til. Jeg tror klart, at der vil være sekset og ikke sexet server. Jeg har ikke lige helt nørt lidt igen. Så normalt så nogle diske, man sætter ind i de her server, de er ret kædelige. Det er sådan nogle grå nogle, vanden det er til data storage eller det er CPU. Men de her GPU'er fra Hvidia. Det er sådan lidt en sparklingboks, så den har sådan lidt guld view, så de har virkelig gjort så umage for at lave dem smukke. Det glam? Ja, det er der kæmpe Glam over en AI-infrastruktur. Jeg kan godt mærke, jeg skal snart billet op. Altså følge. Der er noget, der trækker der. Men det der, jeg synes, der er interessant også, det er jo det der med, at det er den her superkræft, du taler om, der muligvis kan løse nogle af de her store data set og komme med nogle løsninger på nogle af vores strukturelle problemer, både i forhold til klima, sundhed osv. Men den har jo også supercomputeren, ikke nødvendigvis GF, men den kan jo også gøre det ved alle mulige andre områder. Nu sad jeg lige og kigget på eksempel uindustri. De har jo også, de har jo også lige Uld Industrien, men bruger jo også supercomputer. Ik lige GFM, men nogle andre forskellige steder i verden. Og for eksempel kan man nu bruge en supercomputer til at finde fossile ressourcer på havbunden på 9 dage i stedet for 9 måneder. Så det er jo sådan en super computerkræft, der kan nå fantastisk, men den gør jo også det, vi sætter den til. Hvad tænker du i forhold til, altså det der med, at det er en national sikkerhedsstrati i forhold til, at vi har den her supercomputer i Danmark? Og måske var det helt forkert, at jeg sammenligner med to bumpen. Det var måske heller ikke lige på det niveau, men i forhold til det der med at eje data og være i konkurrence med at kunne beskytte den måde, vi bruger vores data og hvad vi bruger det til. Så det var i virkeligheden bare det, det kom ned til, at det ikke havner i hænderne på få, men vi er ligesom bliver nødt til at have vores egen beskyttelsmekanisme. Hvordan kigger du på det? Spil af de her super computer. Det er mange spørgsmål i det der. Så hvis vi lige starter med uindustrien, al teknologi gennem tiden har kunne bruges til både godt og ondt. Der er også mennesker, der har brugt tidligere versioner af teknologi til at lave her angreb. Og alt sådan noget det samme med en kniv i køkkenet, at du kan lave mad med den, du kan slå hjælpe med den. Så jeg tror, at teknologien som udgangspunkt er jo ikke ond. Så kuns intelligens, ligesom teknologi og redskaber for den har jo ikke været onde. Men der er nogle mennesker i verden, som vil udnytte teknologi på forskellige måder. Ligesindustrien med kunstintelligens nemlig kan afdækkeputer. Så er en af de use cases, som allerede før vi var i den her generation af kunstintelligens, men med det, man kalder high-performance computing, som har været meget udbredt af faktisk vindølleindustrien, og særlig havvindmølleindustrien det at projektere de her store fødder til havvindmølle, der står noget på bunden af et hav. Det var et projekt, der virkelig tog lang tid at beregne på en normal computer. Så nu med high-perforce computing og kun til intelligens, der kan de jo begne at planlægge havvindmølleparker langt hurtigt. Så det var bare. Der er også en grøn side af det man kan i industrien. Så det var mere for at sige, at hverken ondt eller godt, og der er helt sikkert noget sikkerhedspolitisk i det også. Ikke sådan bredt set. Det er jo ikke på alle områder, hvor det her sikkerhedspolitik. Men det er klart, at når vi skal forsvare os selv, når vi skal have styr på vores data sådan, så er det vigtigt, at vi også har digital infrastruktur i Danmark. Altså jeg så jo også, Nan, at GFIN her, supercomputeren i Danmark, jo også kører på den at kører på grønt energi, som jo også er fantastisk. Det er jo heller ikke sådan, det er for mange af de andre supercomputer rundt omkring i verden. Og vi snakker jo meget om, hvad for en effekt har den her kun den her revolution, vi er i gang med den her teknologiskift, hvilken effekt har det på vores klima. Og der jo nogen, der mener, at det netop er vores løsning. Det simpelthen er via kunst intelligens, at vi kan udregne bedre måder at spare energi og ressourceoptimier og alt muligt andet? Det er ligesom er sådan utopien, vi skal nok løse det hele, fordi nu har vi kunst intelligens. Så er der også nogen, der er modsat, altså direkte modsat og siger, at det er netop et kæmpe våben i hænderne på alle dem, som gerne vil udge flere resurser. Så spørgsmå er kunst intelligens verdens største klimasønder, eller er det løsningen på klimakrisen? Hvor er du henne i det spektrum? Hvordan kigger du på det? Det er både en klima synder og en del af løsningen. Det er ikke verdens største klimasønder, der er en del der værd. Men det er en klimasønder. Og jeg er personligt også bekymret for det ressourcetræk, som der er for den meget hastig udvikling, vi kan se med i-datacenter rundt omkring i verden. Både på mest på energien, men faktisk også på vand forbruget til at køle de her maskiner. Og hvis vi bare kigger på energien i det, altså elektricitet og behov for det, så er det ikke kun fordi, at vi har brug for meget flere data center og meget mere kapacitet. AI trækker simpelthen mere strøm end normale computer workloads. Og hvis vi lige krajer tilbage i datacentret hos Kabieren og de her reoler, jeg har prøvet at forklare, hvis man tager sådan et enkelt server rack, hvis vi kalder det det. Hvis det er lavet til AI og ikke til normale computerberegninger, som f.eks. når vi kører vores makeprogrammer, eller hvad vi nu sidder og laver, så bruger det altså 5 til 10 gange mere strøm. Så ligesom det samme skab, 5 til 10 gange mere strøm. Så det er ikke bare, at vi har en væk. Vi har ligesom en gangen 10 behov for strøm oven i væksten. Så på den måde er det virkelig noget af det, der lige nu trækker. Mange ressourcer på, altså energiresurser. Og en af de største forhindringer faktisk, at udviklingen går hurtigere, og at vi får flere og flere data center, er blevet adgangen til strøm. Så det er både at få produceret nok strøm, men det er også at få de her kæmpe store data center. Nogle af de store USA lige nu har jo et samme energitræk som store byer i Danmark. Og for dem simpelthen konntet til el-nettet. Det er en kæmpe udfordring. Så de bruger helt afsent meget strøm, fordi udbygningen går så hurtig. Så er der desværre også at ske det, at hvor mange af tekgiganterne faktisk var nogle af dem, der drev den grønne omstilling og havde de mest ambitiøse CO2-reduktionsmål i på tværs af alle industrier, så de måtte bakke på nogle af de her mål. Så hvor både et Microsoft og Google har været ude for 5, 6, 7 år siden at sige, at alle deres datacenter i 25 skulle køre på rent grøn energi, og at de også ville engagere sig og investere i projekter, der ligesom træk CO2 ud af atmosfæren. Så er det jo lidt gået væk fra dem nu, og vi kan se, at mange af de nye datacenter, der bliver bygget til AI specifikt USA, er tilbage til at blive pagret af naturgas, eller af så i der Elon Musk, der havde han nogen meget så travl, så han har bare kørt sådan masse dieselgeneratorer end. Jeg kan næsten ikke forstille mig noget værre end det for vores miljø. Så ja, jeg er bekymret, det bruger helt sindssygt meget strøm. Og fordi det går så hurtigt særlig i USA, så tager også nogle dårlige valg i forhold til, hvilken type energi de fjler på med. Når det er sagt, og du ergben højden på det. Når det er sagt, så kan de her modeller også virkelig noget i forhold til energieffektivitet og energiotimering. Både sådan helt det simpel i ruteplanlægning for fly, skibet lastbiler, så simpelthen køre smartere i forhold til vind hver ruter, ret store besparelser i forbruget af brændstoffer, men også i sådan nogle industrielle bygninger som dem her på tværs af ligesom alle de steder, hvor vi bruger energi, og hvor vi har CO2 udledningen, kan være med til at optimere den måde, vi anvender ressourcerne på. Så det er lidt en både over. Det, vi også ser kunstintelligens kan, og det er måske sådan næste skridt i den grønne omstilling, og ikke kun på energien, men hvis vi også kigger lidt ind i biodiversiteten, og hvad vi skal leve af og spise i fremtiden. Så er noget af det, vi også ser scenar omkring, det er det her med at bruge den til at kunne begynde at lave helt nye afgrøder, som måske kræver mindre vand, eller som er mere ressourcestærke, og måske har leve med mindre kødning, som jo rigtig skadelige for vores grundvand og andet. Så både på ligesom energioptimering siden på nye afgrøder i det her tilfælde, men også på nye materialer, som har en helt anden CO2 impact, der kan den kun til intelligent hjælpe også. Så det er både. Det har prøvet godt mærke, at mit klimajete er. Det er lidt. Jeg er lidt nervøs, fordi det går så stærkt. Altså om der er der nok. Du sagde selv, at teknologet kan jo bruges til godt og til ondt. Det er jo ikke en personlighed nødvendigvis i sig selv teknologi. Er der nok af de gode der end i kampen i forhold til det, hvordan det går lige nu. Algoret godt til flere gode. Og jeg synes netop på det her område med nye typer materialer, energieffektivitet nogle af de områder, hvor vi kan se teknologien brugt til at gøre godt for klimaat, der har vi en kæmpe mulighed i Danmark og Europa, fordi vi var så langt fremme med den grønne omstilling, fordi vi er forkert at sige, at vi i højere grad har hjertet på det rette sted. Det er jo virkelig en sådan en dum statement, men det synes jeg faktisk lidt, vi har. Og vi har virksomheder, som er i det område i forvejen. Danfor også er et godt eksempel på nogen, der virkelig er meget engageret i energieffektivitet på tværs af industrier, men også som til data centerindustrien rent faktisk forsøger at lave nogle køleløsninger, der bruger mindre energi for at afbyde noget det her. Så jeg synes, vi har et kæmpe mulighedsrum i Danmark for at udnyttle teknologien til at lave nogle af de løsninger, der rent faktisk gør godt for klimet og for miljøet, i stedet for at bidrage til at svinge det mere til? Nu tænker jeg, vi, jeg sidder og tænker, at vi skal have dig som eher klimamminister i det her øjeblik. Hved her. Kan du ikke. Nu er vi har der her i studiet. Kan du ikke, hvis du vil, det lidt lidt mere ud. Altså endnu mere ud af din guldkorn her. Hvad ser du som de største gewend? Altså, hvis du ligesom havde en trylskær, og sagde på hørt, det her, det ligger lige til højre benet for Danmark og for klimet. Hvad er det, der skal rulles ud nu? Hvad er det for nogle valg, vi skal træffe nu? Hvad kan vi gøre egentlig nu? Jeg har bestemt ikke alle svaret. Nu sidder du i stolen til spørgsmål, så du skal kunde dimme svar. Det jeg godt kunne tænke mig at se. Det var, hvis vi bare starter sådan nem frader og even. Det var først og fremmest. Nu har vi jo lige haft et valg. Der går lidt tid, før vi får en regering baseret på valget udvalg. Og jeg har fuldt respect for, at der er andre prioriteter, der også er vigtigt. Men jeg håber virkelig, at vi får en ny regering og en statsminister, der forstår, hvor stor en forandring, det her er for vores samfund. Og at kuns intelligens er en kæmpe mulighed for at positionere Danmark på en anden måde og sikre både vores vækst og vores velfærd er på set. Så hvis jeg kunne bestemme, så vil jeg ønske mig en at opprioring af kuns intelligens på den politiske dagsorden, at vi får en reelt strategisk retning for kunst intelligens i Danmark. Og det simpelthen på tværs af et bedre velfærdssystem og mere effektiv offentlig sektor. De to hænger lidt sammen. Hvor bruger vi vores ressourcer, har vi flere administrative medarbejdere, end vi har mennesker, der kan tage sig af vores ældre, vores syge og vores børn. Et erhvervsliv, som er mere mulig, og som trækker kuns intelligens helt ind i hjertet af deres virksomhed for at blive mere konkurrencedygtige, men også at blive mere innovativ. Flere investeringer til startups, som gerne vil ned i de her lagende og rent faktisk lave nogle af de teknologier, som både vi selv kan bruge, men som også resten af verden kan benytte og forhåbentlig bliver afhængig af, så vi får del i den her økonomi der er omkring kunstintelens af kvindesundhed. Så skal vi ikke lige have det. Og kvindhed godt. Prøv hører. Hvis der var det valgt i morgen for, hvem der skulle være vores AI-klimaminister, så vil jeg også den på det. Jeg hedder det. Hvis vi ligesom helt konkret prøver at kigge frem af. Har du så sådan en realistisk, men god drøm for Danmark og AI. Altså, vi har ikke gjort, fordi det er lige meget. Det skal vi ikke, det rører vi ikke ved, og hvad det vi har gjort, fordi det skal vi gøre. Det er et stort spørgsmål. Vi var lidt inde på det før. Vi bliver nødt til at anerkende og forstå, at det her er i gang med at ændre vores samfund og vores erhvervsliv og vores arbejdsmarkeder og vores uddannelsessystem og vores unge mennesker. Så derfor er det netop, at vi er nødt til at løfte det til en meget mere strategisk samtale på et højere politisk niveau. Og vi kan ikke placere det i et enkelt minister, at der får lov til at lave en eller anden plan. Vi bliver nødt til at tage det ind på tværs af alle dele af vores samfund. Så vi bliver nødt til at tænke over vores uddannelssystem af. Hvordan uddanner vi vores børn? Hvis nu de alle sammen alligevel og snyder med til at GPT. Hvordan ændrer vi så vores uddannelssystem? Men mere vigtigt, hvad udanner vi til det? Så når nu er analytisk kompetence og bliver så meget nemmere tilgængeligt. Hvad har vi så brug for i fremtiden? Så det her med at kigge lidt mere langsigtet. Hvad er det egentlig vi i et samhold som Danmark, som jo i høj grad i et videns samfund har brug for. Og interessant nok, at vi har faktisk brug for langt flere håndværker og sygeplejersk og hjemmehjælper, det kan jeg ikke er stærkt. Det kan være, at robotterne kan på et tidspunkt. Men så der er et eller andet med at gentænke fuldstændig vores arbejdsmarkedet strukturerne i det og dermed rulle tilbage næsten til, hvad det er sådan et uddannet system, vi skal have, hvor i hvilke type uddannelser skal vi invester. Så er der hele vores nuværende offentlige sektor kort omkring det, men det her med, der er så mange steder, hvor vi har en offentlig sektor, der vokser utroligt hurtigt. Vi har mangel på arbejdskraft. Det har vi i hvert fald haft i noget tid. Måske vender lidt lidt nu, fordi i verden er let at lave. Men kan vi blive mere effektive? Altså kan vi simpelthen både drive noget effektivisering. Kan vi automatisere nogle af de der gentagende administrative procer, der er på kommunal plan og på regional plan. Kan vi investere med de penge, vi sparer der i flere ressourcer, når der er borgernær eller patientnær, eller på andre måder og gøre en anden forskel i vores velfærdssamfund. Og så er der hele det her med investeringerne i både infrastrukturen i at fristillet noget af det her data på en sikker måde, som vi kan give grundlag for, at danske forskere, men også danske virksomheder, kan få bygget nogle af de her løsninger, som verden har brug for lidt svar. Det er rart at vide, der er nogen, der ligesom har, der er nogen, der har nogle af de her svar på, hvad det er, vi skal. Det er sådan nogle idéer til, hvad man skulle gør. Altså. Når dine børn spørger, du er lidt inde på det før. Altså jeg skal uddann folk til, men altså når din børn spørger mor: Hvad skal jeg? Hvad skal jeg læse? Hvad skal jeg blive sige så? Det bliver de mennesker i fag, altså de varme hænder, og det praktiske. Det er der, vi skal hen. Eller hvad svarer du? Det er faktisk en samtale, jeg har løben jeg har til tvillinger, der går i 2.G, en dreng og en pige. Så de er lige præcis der i deres liv, hvor de begynder at forstå, at verden er anderledes. De er relativt bekymret faktisk for, hvad er det egentlig, vi skal, og hvad bliver der brug for, og hvad skal vi hen. Både min mand og jeg er jo sådan dødelige, der har læst økonomi. Den bliver der ikke, der bliver nok ikke brug for så mange CMS i fremtiden. Så den samtale har vi, og svaret er mit svar, og det er ikke sikkert, det rigtigt. Det er ligesom, enten skal man håndværks vejen, så skal man lave noget, hvor man bruger sine hænder. Eller også så er det i hvert fald med det, jeg ved i dag, bliver der stadig brug for de store stemt fag som matematik, kemi, fysik, biologi, medicinvidenskab. Altså de store fag jo stadig bliver stadig dem, der er med til at forme maskinerne, udvikler nogle af de her løsninger, udvikle algoritmerne. Særligt de videnskabelige uddannelser, hvor du har sådan en kombination af en faglighed af kemi, biologi og fysik, og så en matematik eller data science samtidig. Så er du virkelig en af dem, som i fremtiden kommer til at være med til at løse nogle af de her udfordringer. Det er ret spændende. Hvor stor en forandring, vi lever igennem. Altså noget af det, som er også tænker på, og det var også noget af det, som vi talte faktisk om, Anda, da ringet til dig tidligere. Hvordan bygger man så en økonomi? Jeg ved godt, det er et kæmpe stort spørgsmål. Men det er bare sam om, at vi ind og rører ved nogle af de der fuldstændig grundlæggende inputs til, hvordan vi har bygget et samfund ovenp. Altså, og arbejdskraft og videnarbejde er jo sådan et af de fundamenter, når man kigger på, hvordan vi tænker vækst og hvordan tænker arbejdskraft og så. Altså, hvad spekulerer du på, når du kigger på økonomisk model ud? Altså er der noget af det, du går og tænker på, at vi regner forkert nu, eller vi skal lavet om? To svar. Det første er, at jeg har ikke svaret. Men det er noget af det, jeg går og tænker over. Der kommer kul på det. Eller måske skal vi samme af lidt. Den måde jeg i hvert fald går og tænker lidt på det. Det er det her med, at vi har haft sådan et meget pydeformet arbejdsmarked, hvor der kommer masser ind i bunden. Nu sidder vi i KPMGs lokaler. Det er et virkelig godt eksempel på en virksomhed, som tager masser af unge ind i bunden af pyramiden. Og så får du mere med erfaring, og så stier de i gradne og på et tidspunkt så er der ikke, der bliver man ikke partner på toppen. Det som intelligens kan, det er jo, at alle de entry-levelstillinger, som typisk er sådan analytik, eller nogen, der samler information, eller af de der se bæser ikke. Eller det kunne også være advokater, juristerne, eller det kunne være økonomerne, eller det kunne være forskellige roller. Men der meget i gamle dag. Præcis. Man tager alle det med ind, og så, men de laver jo meget af det arbejde kan er kun til skæld allerede det er jo meget bedre det. Så det der med, i stedet for at få en junior associat til at give dig et overblik over en eller anden industri og et markedspotentiale hen over et par uger eller måneder. Det kan jeg jo bare få en eller anden model til at give mig sådan her. Så man skal næsten forestille sig, at vores arbejdsmarked bliver vendt lidt på hovedet, så vi har ikke brug for så mange entry-level folk, men vi får brug for flere og flere, som har erfaring nok til at indsigt og viden nok til at kunne operere i en verden, hvor du både har mennesker og maskiner, og hvor vi skal finde ud af, hvilke ansvar kan vi egentlig give en A agent. Hvad vil vi være med til måtte forslag, hvor den træffer beslutninger, hvis den tager beslutninger, f.eks. afgørelser i sager, så er man jo stadig lejret som virksomhed. Så det her med, at det bliver en anden opbygning af, og det tror jeg ikke, vi rigtig tænker over, hvordan det forandrer, og hvordan uddanner så dem, der har mere erfaring, hvis du ikke tager den nok ind i bunden. Så det er altså vildt svært ved at se, hvordan enderne mødes. Og måske overtænker jeg det. Og tingene løser sig selv. Det har det jo gjort med de andre store revolutioner, vi har haft i verden med den industrielle revolution. Så måske er der en løsning derude, men jeg tror, det er noget af det, vi skal prøve at tænke over. Og så vil jeg sige sådan rent økonomerne, særligt i Danmark, synes jeg er lidt for reaktiv og pessimistiske i rent faktisk at tro på, at det her vild drive produktivetsgevæst af det. Det er ligesom, om vi ikke rigtig tør at gå ud af den linje, hvor vi siger, at vi kan give den samme oplevelser til vores borgere med færre medarbejdere i dort for det. Eller hvad det nu kunne være? Vi tror ikke rigtigt på impakken endnu. Og måske har vi ikke set nok af det endnu. Men det kunne jeg godt tænke mig, at vi havde nogle økonomer, der begyndt at tro lidt på nogle af de her ting, og begyndt at tænke lidt mere frem, og rent faktisk lave nogle fremskrivninger, sådan, så vi kunne lave noget scenarioplanlægning. Det vil man jo have gjort i en privat virksomhed, hvis der var noget, der var usikret, så ville man kigge på forskellige scenarier og så planlægge efter en eller anden risikovurdering. Altså fordi der er jo masser af postulater, men det er jo igen, det er jo sådan nogle hypotetiske postulater. Og Jamen altså vi leve af, og hvad sker der med arbejdsmarkedet og sådan? Men jeg synes, det er ret spændende, fordi de fleste er jo indig om, at det her er en revolution. Og der er ikke nogen, der har de indgyllige svar. Men det er jo argumenter alt fra at endligt bliver mennesket sat fri. På grund af, at vi ikke længere skal være slaver af arbejdstid 8 til fem og producer os videre. Men det skal vi rent faktisk være mennesker og kreative osv. Hvad skal vi så leve af? Nogle siger jo, vi skal leve af sådan en Universal Basic Income. Altså, at der er sådan helt nye økonomiske idé omkring, hvordan vi skal organisere vores samfund. Og det rent faktisk kan være en mulighed for os alle sammen og træd, eller sammen nogle af, og træde ud af det der hamst og jul. Det er sådan på én ekstremning. Og så er der jo sådan helt modsat og anden teori, der siger altså. Vi kommer til at leve i sådan et hypervæst samfund, hvor maskinerne tjener sindssygt mange penge. Og vi bliver arbejdsløse, og på en eller anden måde bliver vi leger af de her services eller sådan. Hvordan forestiller du da, vores fremtid økonomi? Jeg synes, det er svært. Jeg synes, begge særlig er jo ret vilde. Og man kan sige, at hele det der Universal income er jo faktisk en ny ting. Det er jo noget, vi har diskuteret i hvert fald i et år tid. Jeg synes, det er svært at forestille mig nogle af del. Der er måske også så rationel, at lad os nu se. Så jeg tror, vi måske overvurderer lidt, hvor hurtigt vi når til, at verden bliver helt anderledes, og at vi alle sammen bliver sådan nogle søde slaver af nogle store maskiner, og der bestemmer det hele. Ja, jeg tror ikke, jeg har et bedre bud på det. Jeg er hverken tilhænger af mig ind i den ene eller den anden del af sådan en de uddannelse. Vi får se det for lidt nok nu. Vi får se, hvad der kommer til at ske, men i virkeligheden så handler det jo også om, at vi som mennesker har et mulighedsrum for at påvirke den teknologi i retning, som vi gerne vil have, i stedet for at sidde tilbage i landet og tænke, hvor det sker for os. Så med det udgangspunkt, så er jeg godt tænke mig at spørge dig, Nana, så helt grundlæggende, når du kigger, altså vist 15 år frem, hvad er det for nogle beslutninger, virkelig vigtige beslutninger omkring kunstintelligens, som du synes, vi skal træffe lige nu. Hvad det vigtigste, hvad? Det er også et stort spørgsmål. Jeg kommer kun i store spørgsmål. Og vi er i hvert fald nødt til at forholde os til det. Så uanset hvilken af de dystopiske fremtidsudsigter, man tror på, eller utopiske, så er det i hvert fald tydeligt, at det her er en kæmpe ændring af vores samfund. Og den forståelse og sen of urgency ser jeg ikke i dag. Hverken hos politikere, eller hos alle erhvervsleder. Og det er sagt med fuld respekt for, at verden lige nu har mange andre problemer sikkerhedsmæssigt, geopolitisk, alt muligt andet. Men vi bliver i hvert fald nødt til at betrage det her som det centrale emne, det er, og som den store forandring, det vil drive. Og dermed selv sætter os lidt i driver seat og have en holdning til, hvad vil vi være med til, hvordan skal det påvirke vores samfund. Har vi nogle grænser, vi sætter, har vi nogle ting, vi vild være med til, nogle til? Så vi bliver simpelthen nødt til at forholde os til det her og få sat nogle rammer for det. For det kommer til at ske lige med. Så enten kommer vi til at sidde også lidt til, mens alting bliver forandret. Og dermed, delt har vi ikke nog indflydelse for det, men vi får i hvert fald heller ikke en geven ud af at være en del af den forandring. Så min største anbefaling vil bare være at tage det her seriøst. Det er ikke noget, der kommer. Det er noget, der er her, og det kommer til at forandre mig meget mere, end vi tror. Tusind tusind tak, Nær. Nu har vi vist også været omkring verdenssituationen på alle mulige forskellige områder. Tak for at sætte i den her stol og snakke samfund og mennesker og så videre og alle de store spørgsmål, som ingen af jo har svarende på, men som er noget, vi skal tale om. Og tak for at give masse sådan indsigt der i, hvad der optager dig ind i din verden af kunst intelligens. Jeg føler nærmest allerede, at du har givet et råd med det, du sagde lige sidst, men vi plæver at slutte den her podcast af med, at vores gæst, altså dig, får mulighed for at sende et råd ud til alle os mennesker, der lever i den her vanvittig tid, altså hvor alting er i forandring. Så jeg tænk på, om du vil sende kærlighed siden, eller komme et godt råd. Ja men bedste råd sådan helt lavetisk og kortsigtet det er at lente dig ind i det og få dine egne erfaringer med det her, uanset hvad du laver til daglig, tage det med derhen, og ophøjde til den prioritet, det burde have. Tusindusind tak, Nina. Det var fantastisk at have dig i studiet. Tusind tak. Tak for invitationen.