Anja Monrad

In this episode of AI og Os, host Veronica D’Souza talks with Anja Monrad, a seasoned professional with a robust track record in the IT industry, specializing in strategic leadership, corporate governance, transformational change, and global commercial expansion. Together, they explore the massive, society-altering scale of the current AI revolution and discuss the critical need to expand this conversation beyond tech circles and into boardrooms. Anja shares insights from her own 30-year journey as a female leader in a male-dominated tech sector, reflecting on how diversity has evolved and why she is deeply concerned about the growing inequalities in how AI is being adopted across organizations, nations, and genders. From the subtle biases embedded within algorithms and datasets to the risk of creating a prominent "A and B-team" in the workforce, they deliver a compelling discussion on why we must actively challenge risk-averseness, encourage hands-on experimentation, and ensure that everyone - particularly women - is empowered to shape the future of technology. 

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_00 0:00

Min gæst i dag lærte tidligt, at det være anderledes ikke var noget, man skulle skylde, men noget man skulle bruge. Og den læring tog hun med ind i en karriere der over 23 år i Stealth Technologies førte hinle til toppen afkærk med ansvar for 32 landet, et marketingsbudget på over en milliard dollars, og en plads som en af de mest magtfulde kvinder i dansk IT. Nu sidder hun i bestyrelsskokalerne og kigger på kunskig intelligens som et magtspørgsmål mere end et teknologisk spørgsmål. I det her afsnit snakker vi om, hvem der sidder ved bordet og hvem der står uden for. Min gæst er Anja Morand. Jeg er din blært foronika at sæd. Velkommen til A og du komme med i studiet velkommen til. Tak fordi jeg må være her. Jeg synes også, det er fantastisk at have her. Det er fyldt træs. Det er fyldt trisk.

SPEAKER_01 1:02

Og står med et bryllup. Jeg står med et bryllup. Jeg har en søn, der skal giftes på lørdag med den skønste, forløb. Så det bliver så godt. Jeg har det ved.

SPEAKER_00 1:11

Det er fantastisk. Så er det foråren i købet.

SPEAKER_01 1:14

Og så er det foråret. Og de skal skiftes udenfor, så vi håber, at foråret virkelig holder på lørdag. Jeg har vi krydser finger.

SPEAKER_00 1:19

Det gør vi. Jeg hedder at tak, fordi du tætter tid med alt det, der foregår for at kom her ind og snakke med os. Det vi skal, det er at rejse ind og kigge på, hvordan du ser på kunstig intelligens lige nu. Men vil du ikke starte med, Anja lige at fortælle os lidt om, hvem du også er ud over karrier.

SPEAKER_01 1:40

Jeg er sådan en nysgerrig person, som er meget fascineret af teknologi og sådan teknologioptimist. Jeg er egentlig ikke sådan super beklaget af, hvordan teknologien fungerer inde bagved. Men alt det, det gør for os i samfundet. Og det er egentlig det, der har drevet mig i hele minere i IT-bængen. Det er jo alt det, som vores samfund egentlig bygger på teknologisk. Og hvad det er, det gør for os, og hvordan vi kan være med til at forme en meget bedre sammen sammen fremtid med teknologi?

SPEAKER_00 2:21

Nu skal vi. Nu er vi afsted. Nu rejser vi dit hovedet. Det gør vi ikke. Men altså vi prøver. Sådan den slags. Det blir. Hvad er noget af det allervigtigste, der optaler dig lige nu inden for kunst intelligens? Hvad stiller du skarpt på? Hvad kigger det på?

SPEAKER_01 2:39

Altså, det er jo fascerende at se, alt, hvad der sker sådan rent på innovationsfrånden. Men hvis jeg skal være helt værlige, så jeg vil ikke sige, at jeg er nødvendigvis er midt. Men det er ikke det, der optager mig allermest. Fordi det er fantastisk, og det sker noget nyt hele tiden. Men det der egentlig hele tiden optager mig, når jeg hører det, det er den ubalanceret anvendelse af kunstintelligens. Det dækker både store virksomheder i forhold til SMV'er. Det dækker forskellige lande, der anvender mere end andre lande, men det dækker også køn. Hvorfor er det, at mængde endnu en gang ligesom er forest i bussen på anvendelse af teknologi og i det her tilfælde kunstintens. Og så at kvinderne sidder sådan midt og bag osen. Det optager mig egentlig ret meget. Hver gang jeg ser noget, der kommer noget nyt, så tænker jeg, at nu må det være nu. Og det er det så ikke helt alligevel.

SPEAKER_00 3:38

Det er det nemlig ikke helt alligevel, og det skal vi snakke om. Vil du ikke prøve at fortælle om vi er videre ned i det. Hvad det er, du ser, der er markant anderledes, hvis det er dernet ved den her teknologiske revolution. Altså du har jo også været igennem nogle af de andre store revolutioner. Så er det så vigtigt nu? Er det mere vigtigt nu, kan man sige, at prøve at kigge på den her ulighed. Er der noget anderledes ved kunst intelligens, der sker lige nu end de andre.

SPEAKER_01 4:06

Altså, det kommer på hvilke andre. For der har jo været andre der har de der større platform skifte, som da internetet kom, eller da vi er begyndt at bruge PC og hjemme i stedet for mainframes. Men vi er helt oppe på den der klinke af noget, der sådan fundamentalt ændrer den måde, vi som samfund og som mennesker kommer til at interagere på. Så det er stort. Og det er det fordi, at alle de ting, vi laver, alle vores arbejde alt kan påvirks af kuns intelligens fremover. Så vi bliver nødt til at forholde os til på den en eller den anden måde. Hvad gør det? Gør det noget godt? Gør det noget dårligt. Gør det ikke noget for mig. Er det så fint, eller det ikke godt. Så det er bare sådan et stort platform, skiftigt i min opin. Men jo også mange andre, der siger, at det her ikke bare en ny teknologi og en ny version af andet.

SPEAKER_00 5:06

Jeg tror du, det kommer, og jeg sidder og tit nogle gange og tænke på, altså er vi der, hvor vi tænker, er det størrelsesordnen af den industrielle revolution? Altså er vi der, hvor det transformerer, hvordan vi elsker at arbejde og borde os. Det er der.

SPEAKER_01 5:19

Det er der, vi er ikke. Og der er jo nogen, der siger, det er lige så stort som ilden, og det kommer til at ændre alt og damp maskiner og det. Altså, uanset hvad det er for en måle parametra, man bruger. Så er der bare gået et par år, hvor vi har set, hvor meget det betyder. Det kan betyde virksomheder, der mister deres forretningsgrundlag, fordi der kommer en teknologi, der lige gør det, de gjorde på ingen tid. Så ja, det kommer til at betyde alt. Vi ser mennesker, der begynder at interagere kun med kunst intelligens og trækker sig fra personlige relationer. Så det er jo på alle mulige fronter. Det kan simpelthen ikke blive talt om stort nok. Nej. Det er vi nok om det. Jeg synes, vi taler sådan på nogen gør meget, og nogen gør slet ikke. Og det er måske igen et af de steder, hvor det deler sig. Og som er lidt bekymrende, at der er nogen, som er meget optaget af det og nogen, som slet ikke er optaget af det, og slet ikke forstår, at det her er noget, man skal være optaget af. Vi taler måske meget om fascinationen af de nye smarte ting, der kommer. Og så taler vi om det andet scenar som er hele det her skærksener, nu kommer den kunst intelligens og overtager det hele fra. Men den der sådan midt scenaret, der egentlig går på, at det her er kæmpest, og det er utroligt spændende. Og hvordan får vi så det bedst ud af det? Den skal der være mere af den snak. Og den skal der være mere af bestyrelsesrummet i direktionerne alle steder og ikke kun bland af i mørder.

SPEAKER_00 6:56

Hvad sker der, hvis vi ikke får de samtætter bredt ud?

SPEAKER_01 6:59

Så kommer den her devide, eller sådan af og hold til at blive endnu mere markant hele tiden. Og det er igen tilbage til. Det kan være på køn, det kan være på virksomheder, det kan være på landet. Altså vi er nødt til alle sammen og læne sig ind i, når der sker sådan en plat form at skifte i teknologien. Og hvis vi ikke gør det, så vil der jo være et vinder og et taber holdt.

SPEAKER_00 7:23

Du har jo brugt det mest af din liv, din karriere i teknologi, og er kvinde, og er står fortaler for, der skal flere kvinder i tæt, og vi skal have gjort noget ved den her ulighed. Vil du prøve at rise lidt op, hvor din egen rejse har været ind i det her spads, og hvorfor du er så optaget af det, og hvad der sker lige nu?

SPEAKER_01 7:44

Altså, jeg har optaget diversitet sådan i bred forstand, og det har jeg altid været egentlig. Jeg er født i jeg født i polen, jeg kom til Danmark der jeg for tre år, så jeg egentlig altid vokset op i en familiekonstellation, som var lidt andre anderledes end naboerne. Min forældre talte marksangre. De spister lidt andet med, de havde nogle lidt andre holdninger. Så det der med at vokse op og være lidt anderledes. Og begynden allerede fra tidlig barns ben at forstå fordelen, der kan være, og de gavlige effekter af at se verden på en mere divers måde. Og så startede jeg jo på Helsøgskolen dengang, CBS. Det er jo mange år siden. Og der var heller ikke så mange kvinder lige på de fag, og så startede jeg i-branchen, og så kiggede man omkring og tænkte, hvor alle andre kvinder hin. Så jeg tror egentlig, jeg meget tidlig begyndt at tænke over det her med, at jeg sådan lidt anderledes i mange settings. Og hvad betyder det så? Er det en fordel af det en ulempe? Og ofte var det en ulempe. Og så begynder man jo at tænke over, hvorfor det er ulempe? Ogfor kan det ikke se fordelen. Det skabte egentlig min interesse for sådan eller bred diversforståelse. Så fik jeg nogle jobs som regional ansvar, ligesom global ansvar. Så begynder jeg lige pludselig at interessere mig meget mere for kulturel diversitet i forskellige lande. Hvad er det, det betyder, når man sammersætter et team mere end bare køn. Sådan ligesom alle aspekter af det, og så har jeg jo beskæftet mig med teknologi. Og når man så tror på, som vi jo også talt lidt om før, at teknologi revolutionerer den måde, vi lever på, og selv før kunst intelligens, så var teknologi jo noget, der var i alle de måder, vi arbejdet på. Og så var det jo sådan den her fornemmelse af, hvis kvinder ikke sidet med ved bordet og med til at designe. Så er det jo der nogle andre, der designer den verden, vi alle sammen skal leve i. Og det virker ikke som om, at det bliver de bedste løsninger. Og det har vi jo også set igennem historien, at mange af de innovationer, der er sket. A egentlig ikke sket på kvinders præmiser, fordi mange af dem, der har inoveret det, har været med uanset om det har været teknologi eller ikke teknologi. Så hvis man ikke nødvendigvis har et divers time omkring bordet, så får man ikke nødvendigvis alle perspektiver med. Og så får man jo ikke dækket alle de der blind spots af, som man kan få, og så får man en masse gruppetænkegang eller group thing, som det er jo så pænt hedder på nytsk. Så alt det, hvis du præpper det ned i en revolutioneren platform som teknologi skift. Så kan det blive ret skæmpe, hvis det bliver entidigt udviklet. Så det har altid har altid interesseret mig. Hvordan kan vi ændre det? Hvordan kan vi få flere kvinder til at synes, det her spændende, og ikke sådan noget nøret noget, som kun er for det.

SPEAKER_00 10:45

Tak for at fortælle også lidt mere din egen vej. Du nævnte her i din historie, at der har været ulimper. Altså for dig. Hvad er det, du ser, ulimperne er ved at være kvinde i teknologi?

SPEAKER_01 10:56

Altså ikke sige nødvendigvis, de altid er der, og stadigvæk er der. Men nu har jeg jo været med i som du sagde, og jeg følge 6, jeg har været med i 30 år i den der udvikling, og jeg har jo været med fra dengang, vi kørte kurser, hvor man lærte kvinder og opfører sig som mand. Fordi det var jo sådan, at det var sådan, man fæsede kvinderne ud. Hvordan gjorde man det? Men så var det jo bare sådan, hvordan taler man mandsk? Hvordan taler du som? Forstår det. Hvordan klærer du dig, så det ikke bliver distrahende? Var der et kurset som det? Nokja. Der har været masser. Hvis du går tilbage i tiden, så startede hele den der diversitetsfokus jo egentlig. Lad os lære kvinderne opføre sig i et mandomineret samfund. Så fandt man ud af, det var måske ikke lige løsningen. Så kig det over i den bølge, der hedder Lad os hjælpe kvinder. Fordi de kan jo ikke selv. Nu må vi have alle mulige støtteprogrammer og alle mulige ting for at hjælpe kvinder. Og det var jo faktere i udviklingen, det egentlig blev en snakk om der er forskel. Det kan være, at de forskelle er gode. Så hvordan får vi egentlig lært begge parter at ageret i et rum, hvor der er forskelligheder. Så hele den derskussioner og mere dyrke forskellene til det bedste for sammenhæng. Det kommer jo meget senere. Så jeg har været hele vejen igennem fra fiksen til hjælpe til forståelses rammer af, at det kan godt at være forskellige. Men det har været. Og det er det stadig. Der er jo noget meget store type opfattelser af, hvad succes er. Hvordan ser en succesfuld leder ud, hvad en god leder. Der var meget stor forskel på, hvad der måske opleves i situationen, og hvad man har som forudtaget opfattelse. Og der blev lavet en undersøgelse. Det er nu godt nok nogle år siden, jeg tror en 6, 7 år siden, eller måske en smule mere. Som dansk industri lavede, men det er ikke mange år siden. Og de kiggud ud og spurgt blandt deres medlemmer om jerition af en succesfuld leder, specielt også i krisetider. Og det var jo en mand i 50'erne af en vis højde. En højt mand, der hedder mand i den stil lige præcis. Nu kender jeg rigtig mange rigtig søde larser, så det ikke for at lide og pæke på dem. Men det er jo altså, så det sidder jo dybt i os alle sammen. Og jeg bliver også en gang mellem lige taget af min egen støttu sådan bare. Da jeg tænker et eller andet, så tænker jeg, jeg tror måske ham der bedre end hen der. Uden at jeg overhovedet har noget som helst at have i. Så jeg er jo blevet i mange år, blevet vurderet og bedømt ud fra en opfattelse af, hvordan ser en succesfuld leder ud. Og når man så gør tingene på en lidt anden måde, så er det jo ikke nødvendigvis altid, der er tolerance og rum for at lige at lade det leve ud og så set, om ender det her lige så godt, eller måske bedre. Så kan man godt lige blive dømt på vejen. Så der har været lidt den her med. Jeg tror, jeg har en meget stærk emotionel intelligens. Og synes selv, at jeg balancerer rigtig meget. Jeg er matematisk, fysisk student. Jeg har læst den uddannelse som er talbaseret, så det er slet ikke, fordi jeg ikke har den sådan mere taldata faktabaseret måde at lede på og forstå verden på. Men jeg synes egentlig, jeg har balanceret tingene gange. Og jeg har egentlig meget tidlig i min karrière. Stolet meget på min kvindel intuition eller min mavefornemmelse. Og der lærte jeg meget tidligere. Det bliver jeg simpelthen nødt til at forklare på en anden måde. Jeg kan ikke bare sige at det føles ikke rigtigt det der. Eller det der kan jeg ikke rigtig lige mærke. Fordi så blev de helt blege, at tænke. Det var ikke mandsk. Og så blev de helt blege og tænke, at det der er sådan noget flyvs noget. Det der kan slet ikke bruge til noget. Og så havde jeg en helt fantastisk mennesker, som på et tidspunkt sagde til mig. Og det her sætter bare nogle tal på. Og så siger du, at jeg har kigget på, det er 37 procent af et eller andet. Det ser mig, hvor talne viser og et eller andet. Og så kan du sige nærket det samme. Og nu er det jo ikke bare fordi, man kan fæge sig igennem alting. Men tænk over, at du siger nøjagtigt det samme på to forskellige måder. Og den ene bliver opfattet som værende fuldstændig forberedt gennemarbejdet. Og det andet er sådan noget, at det er sgu ikke rigtigt, fordi det er bare sådan noget mave fornemmelse forny af. Og det må jeg simpelthen lære. Jeg må simpelthen lære, at selvom resultatet nok blive det samme, så jeg skulle agere i mange rum på en anden måde for at få den respekt som skulle. Nu er jeg heller ikke særlig høj. Så det der med at komme ind og være sådan en lille stum kvinde i mange mandsdominerede verden, så er det jo sådan, man skal også lige ses. Det kan man så klare ved at have en rød jakke på, eller et eller andet. Så der jo mange greb, men det er jo virkelig bare spild af tid og skulle bekymre sig om den slags, stedet for at drive for retning.

SPEAKER_00 16:14

Hvor er vi hen nu? Altså er det det samme, jeg synes, det er vildt, at der var kurser i at lære til mennesker. Det sidder ligesom helt tydeligt for mig, sådan at gå på det der kursus og få en håndbog. Og hvordan skal du tage iken på og sådan noget? Hvordan skal du oversætte din føler?

SPEAKER_01 16:28

Det samt af en klasse vin, så skal jeg fortælle dig. Og nogle gode tips and trik til, hvordan man gør det.

SPEAKER_00 16:36

Du står til top til at kunne oversætte. Din intelligens til den dominerende kultur eller samfunds forståelse af værdi der var, mens du ligesom bygget karrier. Hvor er vi hen nu? Nu snakker vi om den her kæmpe revolution, der sker. Vi er en anden tid, som du også sagde. Der er jo sket en kæmpe stor udvikling og en forståelse af, at diversitet. I hvert fald har der været en diversitet er positiv. Nu har der jo selvfølgelig også været et kæmpe stort sætbær. Det synes jeg også lige, vi skal måske ind på. Men altså hvis vi holder også til kunst intelligens og det, der ligger forud af den opgave, du snakker om. Hvad er det, du ser nu? Hvordan ser billedet ud?

SPEAKER_01 17:19

Altså, et billedet udvikler sig hastigt. Og det der bekymret mig egentlig. Jeg havde fornøjelse af at holde lidt oplæg på Connected Women IT, eller i A's konference for et års tid siden. Og der skulle vi også tale om diversitet, og så var det jo egentlig tydeligt, at det her med at tale om bias i algoritmer og datasæt, det kan vi godt gøre. Det har vi talt meget om, at det er et problem, hvis vi ikke fra start af udvikler tingene sådan, så de er kunstbalanceret. Men lige for at forklare i algoritmer. Når vi laver kunst intelligens løsninger, så de her løsninger, de er trænet på et datasæt. Hvis man skal spørge den kunstin intelligens om et eller andet svar. Og alt det, den er trænet på, det er mandata, eller hvis man spørger, hvad en god leder, hvordan skal en god leder agge i den her situation. Og hvis den kun er blevet trænet på datasæt, der viser mandlig dygtige leder, så vil den begynde at tage noget. Det er mandet. Så vil den begynde at tage nogle træk frem, som illustrerer det. Og det samme af det, man bygger ind i algoritmerne. Så er der ligesom to set der algoritmer, der er datsætter. Hvis man spørger den kunstin intelligens om et eller andet, og den er blevet kodet til, at noget er bedre end noget andet. Og det er igen hver køn, det kan være, at man spørger om noget med i læge verden, så er lægerne som rekland, og syprækerne er som regel kvinder. Og det kan være både datasættet og i algoritmen er det simpelthen bygget ind på den måde.

SPEAKER_00 19:09

Så jeg sad fx og prøvet at lave på et tidspunkt sådan en animeret karakter. Og baseret på nogle rigtige billeder. Og den gav mig hele tiden vipse tal og store bryst. Og du vil mere at sige til du ikke godt lære her?

SPEAKER_01 19:22

Det er også blandt andet der, hvor det er både af datasættet og i algoritmer. Hvis du bør om et billede på en kvinde på en strand, så vil det oftest være en hvid ung kvinde. Det vil ikke være en ældre fagede kvinde fx. Så pæret vil den taget et billede af, det, der er blevet trænet mest på, og det som algoritmen egentlig betragter som værende det bedste at give svaret. Og det er så selv bekymrerende. Men det har vi vidst i 20 år. Det har jo været i alle mulige ting, hvor netop, hvor vi har vidst det. Der, hvor jeg synes, at det er det skræmmende i dag, det er, at vi også ser det netop i brug af den kunst intelligens. Det er ikke kun det at have adgang til værktøjne. Der jeg kigget dykket nedtal med for et års tid siden, så det meget værd ud, end det gør i dag. Så var det virkelig 70 procent, der havde adgang til eller abonneret på chat. GPT var med, og bare 30% var kvinder. Nu er den adgangen til at bruge moderne så nogenlunde 50-50. Så det begynder egentlig at udvæne sig. Når man begynder at kigge på, hvem det er, der betaler for modellerne, hvem er villige til at have en betalt løsning. Så er det stadig mænd, at der er lidt mere villige til, det end kvinder. Men den del begynder vi at nærme os hinanden. Der er flere og flere kvinder, der begynder at bruge, eller i hvert fald jævnligt gå ind. Det, hvor det begynder at blive. Og vi begynder at se køn forskellene. Det er der, hvor vi begynder at udvikle eller bruge værktøjer i vores arbejde. Bruge til andet end bare lige at spørge om et eller andet. Vi lige så godt kunne gjort med google sågning. Og det bliver meget værd, når det begynder at være med til at kreæk og skabe værktøjer til fremtiden. Så vi er blevet okay til at få adgang til dem. Vi er ikke lige så gode som kvinder til at rent faktisk at bruge til sådan, der rykker noget rent erhvervsmæssigt. Og vi er meget bag ud, når det gælder om at skabe værktøjer eller løsninger med af.

SPEAKER_00 21:30

Så i virkeligheden reproducere vi så den historiske ulighed, vi har set i den her.

SPEAKER_01 21:36

Og man skulle næsten tro af med kunstig intelligens, fordi det er så nemt tilgængeligt. Det er jo at tale med den her intelens, som i et almindelt menneskeligt sprog, så man behøver jo ikke, at jeg gået fem år på DTU og læst til ingeniør, eller have været på IT-universitetet, hvilket jo stadigvæk er en helt fantastisk god idé. Men hvor der også er der også er mange flere kvinder. Men når vi så dykker ned i, hvor det er de her kvinder er på IT-universiteterne, så er det jo på designdelen. Det som UX designer. Det er mere bløde af uddannerne. Det er ikke hardcore af i goved uddannelne. Så der er stadig nogle tendenser, at man skulle sige: her hvor vi har kunst intelligens, som netop gør det så meget nemmere. Vi skal ikke gå ud mere. Der er webgud. Der er ting, der gør, at kunst intelligens kan gøre mange af de ting, der var svært tidligere. Der halder virkelig bage. Og det gør vi af flere forskellige årsager, men en stor del af det der mønster, der altid har været i kunstvordingen. Kvinder synes, at det er lidt at syde at bruge kunst intelligens, for der skal være lidt harmanship i at lave ting. Det er netokdåg, vi bare springer over gader af laves. Det skal være lidt. Vi skal lidt til den. Så det er lidt snydet at bruge kunstintelegens, og så forstår vi ikke alle skridt, der sker bag ved. Og når vi ikke forstår fuldt ud, så bliver vi lidt mere risikoerværse, hvor igen det er meget størt tøbt, men hvor man siger, jeg er sådan set ligeglad med, at jeg forstår. Det her er super smart. Det bliver lige ved nemre for mig. Lad os komme ud over staberne. Så der er nogen grudsen, kun ubalancer i det, som vi ligger ned over kunst intelligens.

SPEAKER_00 23:33

Det lyder næsten som i den her, at du siger, det er noget, kvinderne, så ligesom skal finde ud af. Altså det kvindernes ansvar.

SPEAKER_01 23:42

Man kan sige i de tidligere diversitetsbølger, der kan man jo sige, at der var det ikke kvindernes ansvar fuldt ud. For der er jo helt den her diskussion om, at begge sider af bordet skal forstå værdien af begge del. Men lige her, så har jeg. Så har jeg sådan lige tendens til at være enig med Carald Sandberg om, at det er sådan en lignende, hvilket jeg absolut absolut ikke kunne lide. På det tidspunkt af den kom. For det var bare sådan, at du kan så læne dig lige så meget ind, men hvis der ikke er nogen på den anden side, der er villige til at åbne op for, og du læner ind så hjælper. Men der er ikke nogen, der forhindrer kvinder i at sætte sig ned og bruge de værktøjer, der er blevet stillet til rådighed. Og i mange tilfælde bare at starte med de gratis værktøjer, der bliver stillet til rådighed. En u på det frie internet eller inde i virksomhederne. Og der er der også undersøgelser, der viser. Microsoft offentlig gør en undersøgelse, der viser også, at kvinder brugt har lidre i erhvervsammenhæng. Så der bliver vi selv nødt til at læne os ind i at prøve at bruge de værktøj. Der er til rode, og så der bliver stillet til røder for os. Og det er der. Og hvis vi ikke gør, så får vi jo ikke den samme produktivitet ud af det som de mænd, der gør det. Undersøgelser viser, at brugen af kunstig intelligens øger produktivitet. Og den øger faktisk mest i den ende, hvor folk sådan i forvejen har lidt problemer med ting, hvor det er lidt svært. Så der kan man få virkelig virkelig stor gavn af at bruge kunst intelligens. Så hvis der sidder to arbejder på det samme, og der en mand og en kvinde, og man læder sig ind i det og bruge den kunstig intelligens, så begynder han jo at forme bedre end den kvinde, der sidder lige ved siden af, som har fuldstændigt samme værdøj, turlighed. Men som ikke ønsker at gøre det, fordi man måske ikke helt forstå alle elementer i det.

SPEAKER_00 25:46

Så det er i virkeligheden en noget med at komme i gang. Det er det, du siger? Altså? Det er fordi det går så stærkt.

SPEAKER_01 25:52

Jeg synes helt sikkert, at der burde være det her spørgsmål, der egentlig går på, at man skal udfordre. Hvorfor spiller du tiden ved at ikke at prøve at bruge noget kunst intelligens? Har du forsøgt i den her situation? Og det gør, at nu bliver det sådan meget karikeret. Og selvfølgelig kan man ikke i alle situationer. Lovgningen og alle mulige andre ting. Men fra og komme til, at det er sådan lidt snyder det noget, vi ikke skal tale om, og jeg har lavet det med en sprog model, så skal det egentlig være, man har du prøvet først, før du overet prøve at løse dig på nogle andre måder. Og det skal kvinderne ligesom også læne sig ind i. Der er også tydelig statistik, der viser, at når kvinderne læner sig ind i det, også arbejdsmæssigt. Så er det sådan nogle kommunikationsopgaver. Det er marketing, det er tekstskrivning. Det er den type, hvor man lærer sig ind i at bruge den kunst intelligens til at løse tekniske spørgsmål og mere kompleks problemstilling. Så også måden, vi anvender teknologien på, igen viser, at kvinder går sådan lidt mere bløder til det, hvor manden tagernen af problemer, så kan du løse det her problem for mig, og ikke bare kan du formulere det her om for mig.

SPEAKER_00 27:00

Men det er der ikke brug for begge det her. Men skal vi kunne det samme. Så er det ikke okay, at der er forskel på. Hvad det er for nogle opgaver, som vi kaster også over.

SPEAKER_01 27:15

Jo. Og fordi vi skal jo vært diversitet og været, at vi er forskellige. Men det nødt ikke noget, hvis vi ikke laver os ind i for det første at bruge teknologien. Så der er det ikke okay, der er forskel. Og når vi så bruger teknologien, så er der jo alle steder i alle opgaver nogle forskellige niveauer. Der er sådan den det overflades niveau, så er der sådan en grundkernen i problemet. Og hvis vi som kvinder kun bevæger sig over i det overfladiske niveau, så får vi aldrig den produktivets fordel ud af det.

SPEAKER_00 27:51

Altså ikke i mit nu, så har jeg den der trappiske, du startet med at fortælle om, som du har været igennem i din karrière i forhold til diversitet, hvor man starter med at skulle lære og tale mandsk og klæder sig mask. Så kom den periode, hvor man startet med, som du fortæller om at skulle hjælpe kvinderne. Man tænkte, det handler om at hjælpe kvinderne, fordi kan ikke finde ud af det. Så blev vi bedre til at forstå, at diversitet ikke handler om at hjælpe kvinderne. Det handler, om vi alle sammen, som skal forstå forskellig, har en værdi. Det lyder lidt for mig, som om du siger, at nu er vi tilbage til at skulle hjælpe kvinderne. Ja, altså.

SPEAKER_01 28:28

Eller hvad? Nej, altså vi skal måske presse lidt. Og opmrekt og fjerne noget af den her usikkerhedsmoment, i at ikke kunne forstå, hvad det er, der er i den her sorde klasse. Og sige til kvinden, det er okay at eksperimenteret, det er okay at prøve sig frem. Og du bliver kun god til det, hvis du virkelig bruger noget tid på at finde ud af, hvad der virker og hvad der ikke virker. Men det er ikke noget at skyge væk fra det og ikke tor. Så der er altså noget i den her risiko af værd, som vi skal have skubbet væk og nu i gang med at få kigget på ting.

SPEAKER_00 29:10

Du taler sammen før det der med af og B hold, som er lidt det, vi har sidder og snakker i nu i forkønder. Og om den her revolution, ligesom om det er ild, eller om det er billen, eller hvad det er det stort. Så ser du så også. Når det nu går så hurtigt, og det er så stort. Hvad er så de store rig, hvis ikke vi ligesom får gjort det her? Fordi hvis det er større, end hvad vi ligesom har set ind til nu, det er jo selvfølgelig ikke fedt, at vi har ulighed, men vi lever i det, og det går langsomt. Det vil tale op til 150 år i Danmark, før vi har en form for lighed i forhold til løn bland og kvinder. Så vi lever i det her gradvise implementerings. Men er der noget andet på spil i forhold til kunst intelligens? Altså kan den her ulighed eksplodere?

SPEAKER_01 29:56

Hvordan kigger du på det? Og det siger I om os, som har kigget lidt på, hvad det er for nogle jobs, der bliver mest påvirket, og kan blive mest påvirket af kunst intelligens. Og det er jo primært det, vi vil kalde sådan i modsætning til andre revolutioner, så er jo sådan primær det, vi vil kalde sådan her sænkebordsegmentet, som bliver påvirket af kunst intelligens, hvor det tidlig har været arbejderne, der er blevet påvirket af sådan nogle teknologiske revolutioner. Og i Danmark er vores købst balance meget forskellig på arbejdsmarkedet i forhold til mange andre lande. Så vi har rigtig rigtig mange kvinder på arbejdsmarkedet. Vi har rigtig mange kvinder på arbejdsmarkedet i netop de sektorer inden for inden for det offentlige, inden for sådan skrivebords arbejde. Og det er de jobs, som bliver mest påvirket af kunst intelligens. Så vi har sådan en dobbelside af på den en side, så interesserer kvinderne sig en lille smule for eller mindre for at virkelig anvendt. På den anden side, så er de jobs, som de besider, som bliver mest påvirket af den kunstens intelligens. Så der er jo et eller andet med at ligesom længe sig ind i og sige, at hvad kommer det her til at betyde for mig? Og hvis det ikke ligger mig, fordi jeg er en alder, hvor jeg tænker, at jeg er går på pensioner om nogle år, så kommer ikke til at. Hvad kommer det til at betyde for andre, der kommer i mine fodspor? Og hvordan kan vi være med til at få skabt et samfund, som vi alle sammen gerne vil leve i med den kunstig intelligens. Og det er der. Vi ved jo ikke, hvor det ender. Og for første gang i rigtig rigtig mange år. Det er netop fordi det her platform skifter jo også er der kæmpe usikkerhed, hvor der jo ikke rigtig nogen, der ved, hvordan hvor hurtigt den her udvikling kommer til at gå, og hvad den rigtigt kommer til at betyde. Og det kan man jo blive super skramt af, og så kan man sige, at så kan vi ikke overskue, eller så må du sige, at så må vi bare være med på alle steppen af vejen og prøve at påvirke så godt vi kan hele tiden. Uden at vide, er det her godt på den lange bane, eller det ikke godt for den lange bane.

SPEAKER_00 32:08

Det er jo selvet teknologi optimist. Så vi regner med, at det her ud fra dit perspektiv, det er jo det, vi kigger på nu. Så lykkes vi.

SPEAKER_01 32:18

Hvordan ser det ud, når vi lykkes? Jamen altså, det ser jo. Hvis man skal tage det på den helt store klænge, så løser vi stort set verdens sygdomsproblemer. Vi har fundet ud af, at vi har fået kuren til alle kræfters sygdomme. Vi har fundet af at løse energikrisen. Alle de steder, hvor vi i dag forsker og bruger data og siger, at det kommer til at tage mange år in vi finder løsning på det her. Det kan blive acceleret. Så hvis man skal være den helt store optimist, så får vi løst alle de problemer. Så kan du godt være, at vi lige skaber nogle andre problemer på vejen. Det kan vi så tale om bagefter, men den helt store optimistme, den vil jo gå på, at vi har en verden, hvor når jeg går til mamografi, så har jeg en second opinion fra en kunst intelligens, som også lige har kigget på mine billeder, og som lige kan hjælpe læge på vej. Og når der er nogle spørgsmål omkring noget lovgivning inden for det sociale område. Så skal socialødgiverne ikke kun den samtlige regelsæt, men der sidder en kunstig intelligens agent ved siden af, og er en assistent til den, men samtidig så er der også en bidsider hos den borger, som er oppe, som måske ikke i sig selv er ressoursk, og ikke vil haft mulighed for at stille de rigtige spørgsmål, men som kan have en kun sin kunst intelligens bisider med. Så det er måske en verden, hvor transparens er meget større, hvor vi får adgang til alt den information på en demokratisk måde, fordi det demokratiserer adgangen til information og viden på en måde, som vi ikke har i dag.

SPEAKER_00 34:02

Det lyder det underligt. Og det lyder det ting, der skal vi hen. Jeg vil gerne med hen til din sted. Der er også mange, som kendet der den her periode som en form for sådan en olik. Og faktisk alt den her viden, al den her teknologi bliver samlet omkring nogle meget få spillere, som har alt den her magt. Og som også nu i den her samtale, bare jo ikke så mange kvinder, der sidder i de grupper. Så skal der til fra dit perspektiv, for vi lykkes med at komme hen der, hvor teknologioptimisten er lykkes fra hvor vi er nu.

SPEAKER_01 34:40

Jeg synes faktisk, vi er godt på vej i forhold til nogle af de andre revolutioner eller teknologiske implementering, der har været tidligere, hvor vi måske naivt ikke har længet ind i at tage debatten. Så med sociale medier for eksempel. Der var alle super begejst. Der var ikke nogen, der tænkt over, at er der en dag på det her hen over tid. Skærme er i min optik super gode. De og super gode i skolen. Vi skal bare vide, hvad det er, vi har med at gøre. Så synes jeg, at den her gang netop måske på bagtabet af de tidligere implementeringer, der er vi blevet meget mere bevidste om og længer ind i diskussionen omkring. Hvad kan være bagsiden af medaljen i det her. Så jeg synes egentlig, vi allerede nu er godt på ve i at have en dialog omkring, hvad det er for et samfund, og at det er det her samfund, vi gerne vil leve i. At det er for sent på nogle områder. Hvis man er optimistet ting, jo aldrig for sent, men derfor kan det godt være en stejlek kurge, vi skal op af. Og det er jo en kurde, som er blevet skabt på, at vi har tilladt igennem årtier at have teknologi centreret på meget få hænder. Vi taler om digital suverænitet i Europa nu på et andet bagt af noget geopolitik. Og det er jo også en super interessant snak at have. Der skal vi også bare være bevidste om, at det jo ikke noget, der er blevet skabt på et år eller to. Det er mange år, hvor vi har længet os fuldstændig ud af det at være med til at udvikle teknologi i Europa. Og så er det lidt svært at komme ind fra siden og sige, at nu vil vi øvrigt gerne være med. Og det er lidt det samme, der sker nu. Det her, der er meget høj ticket to entry, eller det kræver, at komme ind på banen på det her område har en meget høj omkostning, og derfor er det super svært at komme ind, hvis du ikke allerede er en kæmpe størkigant og næsten umuligt. Der er et par modeller, som kommer til at overleve det der gang, og så bliver det altså svært at komme ind fra siden og være med. Men bare det, at vi har dialogen omkring det, nu gør jo, at vi kan være mere sæptiske, og ikke læreglaget, når vi implementerer teknologien, og det tror jeg har en stor betydning.

SPEAKER_00 37:12

Jælper det nu, spørger bare. Jeg ved godt, at du er også bare som optimist, men jeg kan ikke lære med at tænke på. Hjælper det noget at være skeptisk, hvis ikke man har magt?

SPEAKER_01 37:24

Ja, fordi hvis der er rigtig nok, der begynder at være skeptiske, så kan man måske skabe nogle små bølger, der begynder at betyde noget. Jeg synes jo, at det har en kæmpe værdi, at vi i Europa er begyndt at tale om, hvordan kan vi udvikle vores egne teknologier. Hvad skal der til. Der er nogle lande i Europa som Frankrig, som for mange år siden startet med at sige, at vi skal have vores egen teknologiplatform. Danmark har haft en lidt en tendens at gå med går with the flow og følge lidt med være mindre skeptiske, selvom vi ellers er et meget højt uddannet land. Så vi jo har en meget høj adoption rate af cloud løsninger fx, som ligger på amerikanske løsninger og hen. Og det kan der være rigtig mange gode forretningsmæssige grunde til. Men hvis man kigger på mange andre lande, så har der været en mere balanceret anvendelse af de der nye teknologier. Og hvis vi er nok, der begynder at stille spørgsmål ved det, så kan man i hvert fald starte nogle bevægelser. Man kan starte noget udvikling. Man kan sige, at hvad er det, der skal til, for vi måske om 10 år kan være et andet sted, så man ikke bare modløs til at nu er det to års kørt, det var for sent. Men altså det er ikke nemt. Læv lige jo enige om, at hvis man kigger på alle de ting, der skal til, så er vi jo meget langt bag ud i Europa i forhold til.

SPEAKER_00 39:07

Men det er et godt spørgsmål, du stiller. Og her i det her studie, så må vi gerne arbejde med kristalguler. Vi må også gerne snakke om godt feeling. Ja. Så når det nu er sagt, så det spørgsmål, du lige stillet. Hvad skal der til, får vi om to år af et andet sted? Set fra dit perspektiv.

SPEAKER_01 39:26

Ja, men jeg tror helt sikkert, at der skal en massiv investering til. Det nødt ikke noget. Og det kræver en fundamental diskussion om vi villige, det er lidt ligesom den grønne omstilling. Er vider lige villige til at betale, hvad det her kommer til at koste og udvikle en europæisk, digital sveræng platform på den en eller den anden måde. Fordi det er jo alt hvad vi rør ved i dag, som er på en eller anden måde amerikansk teknologi. Og nu har jeg jo kun arbejdet i amerikanske tekigangter, og dengang var, det gav street credit, når man sagde det. Det gør det så ikke lige så meget i dag. Men hurtigt ned bærke. Det går hurtigt nedbærke. Men man kan jo se, at hvis du kigger på det, der er på sådan teknologistæk, så er det jo alt fra chipet til selve de maskiner, der står og driver det til den software, der ligger lige ovenpå, der skal få de her maskiner til at fungere til de applikationer, som ligger aller øverst. Alt hele vejen igennem af amerikanske. Og det vil jo tale om i dag. Det er måske at skræde lidt på overfladen, men hvis vi skal lave vores egne systemer og storage og server og sådan noget, så tager vi jo 10-15 år ude i fremtiden. Og det er jo en rejse, man skal være villige til at sige, at det gør vi, og vi er villige til at betale det. Det koster mere. For at betale for en lokal løsning, lokalværende europsk løsning.

SPEAKER_00 40:56

Der er nogen, der er i hvert fald har været i det her studie, som er både på det holdt og siger, at det er for sent. Vi må arbejde for applikationerne, og vi må arbejde et andet sted. Så der nogen, der siger, det skal vi simpelthen gøre.

SPEAKER_01 41:06

Hvad holder du på man kan være lidt velet og sige en lille bitte smule begele. Men jeg tror simpelthen. Jeg tror, at nogle af steder, der er det forsint. Sel for optimisten. Sel for optimisten er der nogle af steder, der er forsigt. Jeg tror ikke, at vi skal udvikle egne tips, og vi skal ikke udvikle egne server. Og så kan man sige, at det betyder heller ikke så meget, hvis vi bare har applikationsladet af. Det kommer jo så an på, hvor langt man vil trække den her geopolitiske suveræntsdiskussioner om, hvem er det, der har trygge på hvilken knap. Men jeg er jo sådan, at jeg tror jeg egentlig er mest optimistisk på, at det her, det skal nok løse sig her tiden. Jeg synes, vi skal arbejde på at lave nogle teknologiske løsninger i Europa. Men mere fordi, at vi kan bidrage til den diversitet, der også er på det område. Vi har nogle gode fantastiske muligheder for at udvikle vores egne ting. Og ikke kun fordi, at vi skal skabe sådan en suveræn, at nu skal vi også have en dansk sprogeld og sådan noget. Det tror jeg simpelthen bare, at vi er for små til, så skal vi gøre noget, så skal det være på europæisk plan.

SPEAKER_00 42:15

Så hvis man skulle slå en lille diversitskrøve på samtalen til nu. Det vil det så være rigtigt at sige, Anja, at ligesom vi skal kæmpe for at skabe diversitet i virksomheder og så videre i forhold til kuns intelligens, at kvinder skal mere frem, fordi det gavner alle. Så er vi den lille spiller nu i Europa i et primært amerikansk og kinesisk. Myoritet kan man sige. Og vi skal kæmpe for at få lidt mere plads, at der er plads til vores forskellige.

SPEAKER_01 42:43

Fuldstændigt, fordi vi kan komme og bidrage med noget andet. Vi har en anden demokratisk perspektiv på tingene. Vi er gode til at anvende teknologien. Vi for, hvordan den skal andes. Hvis du ser på et land som USA, så er det jo super gode til at innovere. Men deres adaptional rate, deres brug af teknologien i befolkningen og meget lavere, end den er i mange lande i Europa. Så vi er gode til at læne sig ind i at bruge teknologien, og den viden kan vi jo også bruge til at udvikle ny teknologi at gøre det mere brugervendeligt og demokratisk og alle de værdier, som vi har.

SPEAKER_00 43:23

Det er bare lige. Perfekt. Vi skal også ind i bestyrelsesrum. Det er jo der de gange, du er primært lige nu i hvert fald arbejdsmæssigt begår det. Og hvad er det for en opgave, der ligger hos bestyrelserne lige nu?

SPEAKER_01 43:42

Jeg men der er mange opgaver, men jeg tænker, hvis vi holder sådan lidt til det teknologiske område, fordi selvfølgelig er der jo en geopolitisk situation i øjeblikket, som på mange måder optager langt de fleste bestyrelser på en eller anden niveau, afhængigt af hvad det er for en virke. Man driver. Men ud over det, så er det jo ligesom den perfekte storm, fordi så har du også den her teknologi platforms omkalering af alt, hvad vi laver ovenligt alt det andet, som der sker, som kommer ind i bestyrelsesrummet. Og det her med netop med kunstintelens, hvad er det for noget, og hvordan skal vi forholde os til det. Og det er der jo mange forskellige niveauer på. Hvordan skal vi forholde os som bestyrelse og arbejde med kunst intelligens som også som bestyrelse, men endnu mere, hvad er det for noget. Det kommer til at betyde for de virksomheder, som vi sidder og er med til at lede på den ene eller den anden måde. Det er superspændende. Og ligesom vi jo har diversitet i læne sig ind i teknologien på kønne. Så er der jo også det. Der er jo forskel på de mennesker, der sidder i bestyrelsesrummet, hvor komfortable de føler sig med at læne sig ind i den her nye teknologi og vil forstå, hvad det er, det kommer til at betyde. Og der er min holdning, at det kan vi ikke bruge alt for lang tid på at sidde og tænke over, fordi det bliver vi simpelthen bare nødt til. Og hvis vi ikke som bestyrelse forstår, og det mindste har haft dialogen om, er det her vigtigt for os, så fejler vi fuldstændig. Og det er alle bestyrelser. Jeg synes, det er uanset om du er lille eller en stor, og uanset hvilken branche du er i, så du i hvert fald have haft den dialog, der hedder, er det her vigtigt for os. Så kan det godt være, at man rigtig eller forkert konkluder, at det er superspændende, men det behøver vi ikke at bekymre os om. Men så har man i hvert fald gjort så den ulejhed, at man har haft drøft sen. Og det er der måske nogen, som ikke har, og som tænker, at det her, det betyder ikke noget for os. Og jeg vil den påstande uanset hvem du er, så kan det betyde noget for dig. Det kan betyde noget for dig på den produktivitetsmæssig, kostmæssig side, hvor du kan sige, at det her kan vi få gavn af, hvis vi anvender rigtigt. Det kan være mere eller mindre afhængig af, hvor data og informationstung din virksomhed er. Men jeg vil få den påstand, at der ikke nogen, som ikke bliver påvirket. Så er der nogen, der kan blive påvirket, sådan at hele deres forretningsgrundlag og tæppet under det, de laver, bliver trukket væk under dem. Der er den diskussion meget vigtig. Og det er klart, at du er en håndværksvirksomhed, hvor 90 procent af dine medarbejdere er ude og lave noget, så er det måske mere et spørgsmål om, om vi får gavn af produktiviteten enten hjemme på kontoret eller ude i marked på en eller anden måde. Og det vil jeg også våber påstå. Det kan langt de fleste. Men det er ikke det samme, som hvis tæppet bliver drukket væk under din virksomhed.

SPEAKER_00 46:57

Nu sidder du også i nogle bestyrelser, som man kan sige er langt fremme af dem på kunst intelligens. Som arbejder med det. Hvad er det for nogle samtaler, I har? Selvfølgelig skal du ikke fortælle det. Det må snakker med præcis. Men i forhold til blik på kunst intelligens i bestyrelseslokalerne, hvor man allerede har accepteret det her som en kæmpe transformerende teknologi. Hvad er de største opmærksomhedspunkter? Hvad er det, de skærer i forhold til kuns intelligens, og nu nævnt du selv førti. Så spørgsmålet hænger de to meget sammen lige nu, eller er det to vidt forskellige samtaler.

SPEAKER_01 47:36

Man kan ikke på nog måde generalisere, fordi alle virksomheder jo, og deres strategiske udfordringer er forskellige. Og det vil sige, at alle bestyrelsersamtaler jo også meget forskellige, som tager udgangspunkt i, hvad det er for en virksomhed. Jeg er egentlig meget stærk fortaler for, at det her i mange situationer handler mindre om teknologi og mere om forretningsstrategi. Og man skal bruge teknologien understøter ens forretningsstrategi, og ikke teknologien for teknologiens skyld. Men nu er det her også en teknologi, som lidt for teknologiens egne skyld, virkelig er fornuftig at læne sig ind i. Såfølgelig er der noget geopolitisk i, at de her modeller og udvikling af kunst intelligens, så vi er tilbage til amerikansk udviklet. Det meste af det. Så derfor er der jo også nogen steder måske mere end andre. Hver det for en virksomhed, du triver. En dialog omkring tørene og sedan i det, eller skal vi prøve at se, om vi kan udvikle noget andet, som gør os mere uafhængigt. Og der er åben sovsmuligheder. Der er muligheder derude, men bare ikke lige så gode. Og igen tilbage til at jeg tror ikke, det er realistisk. De omkostninger, der kræver, at komme ind på det her marked at være god. Og man for står til, at man som lille spiller kan komme ind og have en værdi. Så mange af de diskussioner, vi har tager udgangspunkt i, hvad det er for en forretning, vi driver. Og kan vi bruge det her nye værktøj til at tage koste ud af vores organisation? Som bestyrelse bliver præsenteret for et budget for det næste år, og der skal ansættes nogle mennesker, og der skal investeres i noget. Der bør man stille sig selv det spørgsmål. Er der noget i den her teknologi, som kan gøre det her nemre for os. Kan vi spare nogle penge, hvis vi i stedet for ansætte de her ti mennesker, ansætter en og ni af i agenter. Eller måske bare tre af i agenter, for de arbejder 247 på et srog og skal ikke have kaffepauser. Så måske kunne vi gøre det på en smartere og bild herbudsret. Det er i hvert fald ikke nu. Men hvordan, hvor vi ender hinand. Men lige nu er der i hvert fald ikke noget af det, som vi behøver at bekymre os selv meget om. Så kan vi drive det her. Me mere kost effektivt ved at bruge noget kunst intelligens? Kan vi øge produktiveten? Ikke nødvendigvis at tage kost ud, men blive mere effektive ved at have en AI-agent, bidet siden ved siden af den medarbejder, og hjælpe den medarbejder til at være mere produktiv og mere effektiv og være dygtige i det, de laver i deres arbejde. Så det er jo også en diskussion at have, at kan vi lade åbne døren for AI-agenterne, og have nogle af dem rændende inde i vores organisation og lede dem. Og så er der den ikke nærvendig sidste, men den overlæggerne af dem alle sammen, kan vi bruge den her kunstin intelligens til at skabe nogle nye forretningsmuligheder. Har vi noget, som vi er gode til? Har vi noget data, har vi en måde, vi arbejder på, som hvis vi sætter en kunstig intelligens drøm til, at så kan vi skabe nogle nye forretningsmuligheder, som vi slet ikke har set tidligere. Det kan være, at svaret af nej, det har vi ikke, eller jo, det har vi. Men det kan vi ikke lige gøre noget ved lige nu, fordi vi ikke har den likviditet. Men man skal i hvert fald have haft dialogen, og så kan man parkere den, eller man kan gå all in og sige, det er det her, vi skal fokusere på næste år.

SPEAKER_00 51:23

Så der er jo masser af muligheder, kan man sige, når i selv i direktionen, så er der jo også selvfølgelig nogle dilemmaer for medarbejderne, tænker jeg. Men hvis du skulle prøve at tale om, hvad er de sværste dilemmaer, altså sådan, som du ser lige nu, som er sværere at svare på i forhold til hvordan man leder direktioner igennem kunst intelligens. Så hvad er det der, hvor du sidder og tænker, det er faktisk helt sikker på, hvad det rigtig svarer.

SPEAKER_01 51:51

Men hvis vi har alle de her A i agente rækken, som er super effektive, som taler samt i sprog, som ikke skal nogen pauser, som arbejder 247, og egentlig er bedre til at gøre mange af de ting, som vi laver. Hvad skal vi så lave? Det er det jo et stort dilemma, og det er der jo ikke rigtig nogen, der kan svare på. Så hvis vi nu har haft en afdeling, hvor der har siddet 15 mennesker og kunne. Og det behøver de ikke at gøre mere, fordi nu kan vi bruge kunst intelligens med noget webcoding til at lave det. Så vi så fyre dem, og hvis vi fyre dem og de øvrigt ikke kan få arbejde andre steder. Hvad gør vi som samfund med de her mennesker? Det er der ikke rigtig nog af os, der har svaret på endnu. Såfølgelig, hvis man ser historisk på, hvad der sket sådan i de tidligere revolutioner, så kommer der jo nye jobs, og så bliver der jo skabt et nyt samfund, og så får vi plads til dem, som tidligere gik og tænte gadelne med ild, fordi det var det, man gjorde på gadyfter. Eller stod i elevaten og sørget for at trykke på knappen for os, så vi kunne køre op og ned, og de mennesker er der jo heller ikke mere. Og elevaten kører helt af sig selv, uden at vi tænker over det hver dag. Men vi ved det ikke, og vi er et sted nu, hvor vi ikke ved, hvor stor en indflydelse for det her. Så kommer det til at skabe nye jobs. Eller skaber det en hel omlægning af den måde, vi som samfundet skal arbejde på. Og det er måske skidt eller godt, når vi nu ved, at vi har en kæmpe demografisk udfordring i de fleste samfund, hvor vi simpelthen kommer til at mangle hænder fremover. Men så kan det være, at det er super godt, at vi får en hel masse job, der forsvinder, fordi så kan vi få friggjort nogle af de hænder, vi skal bruge til nogle andre job. Og det dilemma, det er svært at løse, fordi vi er der ikke, og vi ved det ikke, og der er ikke nogen svar. Der kan være alle mulige. Og det er der års, der er jo super kloge mennesker, som forsker i det her, og som har alle muligt blik på, hvordan det kommer til at se ud. Men det er jo fundamentalt noget, vi ikke rigtig ved. Og det er jo nemmere at se tingene på bagkant bagefter at sige, når sådan bliver det med den industrielle revolutioner, og det skabte sådan sådan. Jeg tror, da man stod i det, var man jo ikke helt klar over, hvordan det ville kom til at betyde. Men det at have, dialogen igen, for mig er super vigtigt. Det at have åbenheden omkring det. At være ærlige i organisationen og sige, at vi tror på, at vi bliver nødt til at læne sig ind i det her. Det tror jeg, vi på konkurrencemæssigt over, at vi bliver bedre og bliver mere effektive. Det kan have nogle konsekvenser. Det er det, vi ved på nuværende tidspunkt. Det er det, vi ikke ved på nuværende tidspunkt. Men at give det frit på en eller anden måde til at have dialogen omkring det i organisationerne. Der er jo mange, der går ud og annoncerer, at de fyre folk, fordi de anvender kunstintelens. Nogle af de fyringer er jo ikke direkte afledet af, at der er nogstintelligens, som har taget de medarbejders job. Noget af det er som Metha fx, som har sagt, at vi bliver nødt til at fyre her, fordi vi skal bruge de penge, som vi sparer på lønne til at investere i kunstintelens. Så der har det været sådan en omlægning af investeringer af kapital. Der er formentlig også nogen, som har tørget nogle helt almindelige fyringer af på kunst intelligens og sagt. Det gør vi, fordi vi har implementeret kunst intelligenser i bundlånden, så det er bare for at spare nogle penge. Så der er måske end gået lidt inflation i de her kunstintelens fyringer, som vi har set. Men når det er sagt, så ser vi jo, at flere unge, flere virksomheder ansætter færre unge i de her introduktions graduate job, som en kunstintelligens kan løse lige så godt og hurtigt end en meget tjenestevillig ung kant mærker. Og det bliver jo et problem. Det bliver et problem for de unge jurkandidater, det bliver et problem i reklambiråderne, det bliver et problem i revisionsfirmaerne alle de steder, hvor man traditionelt har taget unge talenter ind og har haft sådan meget pyramideformet organisationstruktur. Det ændrer sig, og der kommer ikke lige så mange af de unge ind, så det bliver sådan lidt mere søjleformet organisationer, end det bliver pyramide formede organisationer. Og det er jo kan man sige på den lange banane er jo et samfundsproblem for hvad gør vi? Hvordan får vi uddannet de her unge mennesker til at blive partner og seniere og managers, hvis de ikke har nogen. Hvis de ikke kommer ind på det tidspunkt, hvor de skal begynde at lære og kigge på rollemodeller og udvikle sig. Men vi simpelthen, vi ansætter dem ikke på det niveau, vi antal kun på det her højere niveau. Det kan ikke komme på et højere niveau, hvis de ikke har været på det laver niveau af alle de her ting. Det er da ikke rigtig nogen svar på på nuværende tidspunkt. Vi kan bare se konjekturerne af noget, der begynder at forandre sig.

unknown 57:02

Ja.

SPEAKER_00 57:03

Bart ligesom afslutning. På det her i virkeligheden af bestyrelses omgræs, hvordan vi frigger resurser og bruger den bedre. Altså både i virksomheden, men også i samfundet. Når vi kigger på de jobs der ikke længere er sådan. Jeg har jo den her kristallkule her i det her rum, som vi godt må tale lidt. Så bruger fanger ikke. Men til år frem. Hvad er det, vi har gjort rigtigt.

SPEAKER_01 57:34

Hvis vi har gjort det rigtigt, som vi talte om lidt før, så har vi løst nogle af de store problemer, vi har i verden. Vi har fået frigjort hener til at løse noget af det demografiske problem, som vi har, så vi kan have nogle andre jobs. Vi bruger den kunstig intelligens, til ikke nødvendigvis at give os svarende, men at hjælpe os med at stille de rigtige spørgsmål. Og det er jo også noget af det, vi skal lære. Kan vi bruge den her styrke, som vi får til at blive bedre til at være nysgerrig, at blive bedre til at stille spørgsmål, og ikke nødvendigvis bare at stole på, at den overtager. Og giver svarene på alting. Så forhåbentlig har vi løst nogle af de store problemer, som vi i dag har en masse spørgsmål til, men som vi ikke har været gode nok til at få. Vi har ikke haft kræften til i vores egne hjerner til at finde alle svarene på. Så det håber jeg, at vi kan.

SPEAKER_00 58:30

Jeg synes, det har været helt underligt at have dig her. Tusind tusind tak. Altså tænkt at få lov til at rejse ind i dit perspektiv, som er så teknologioptimistisk. Fordi der håber jeg, at vi kommer hen. Og du siger, at bordet fanger ikke sådan noget.

SPEAKER_01 58:45

Du kommer ikke til at komme tilbage til mig om 10 år og sagt.

SPEAKER_00 58:48

Bordet fanger ikke, men vi har brug for at kæmpe for noget. Og det er ved at mærke, at det er gør det, og det er et bedre sted. Så afsning, så pler vi at gøre det her inde, at gæsten kommer med et godt råd eller en kærligsen. Så vil du ikke, eller har du ikke lyst til at komme med et godt råd, eller kærlighed.

SPEAKER_01 59:08

Så vil jeg fortsætte i mit optimistiske spor, og sige, at vi skal alle sammen længe sind i den teknologi, der er. For hvis vi gør det, så er der i hvert fald en mulighed for, at vi kan forstå den bedre. Og gennem det at forstå mulighederne bedre, så kan vi også påvirke bedre. Og så sammen skabe den fremtid, som vi egentlig gerne vil have, at teknologien skal være. Og så lade være med, at bare fordi det ikke er perfekt, at vi så lade det stå i vejen for meget bedre. Det vil nok være det. Så det kan godt være, at det ikke er perfekt endnu, men det i hvert fald meget bedre. Så lad os gøre, hvad vi kan for at gå den fejl.

SPEAKER_00 59:47

Jeg håber, at I får et fantastisk bryllup i vikden. Tusind tusind tak jeg for at tæt tid. Det var så dejligt at have dig som gæst. Fantastisk at være her tak skal.