20. Saturn | Radio Lotus

Astrolog Claus Houlberg bliver interviewet af Michael Meyer. 

Planeten bliver beskrevet både konkret, psykologisk og esoterisk. 

Emner : Saturn er grænsen. Saturn og Jorden. Akilleshælen. Saturn og strubechakra. Individ og identitet. Forpligtelse og nødvendighed. Målt og oplevet tid. Når tiden forsvinder. Stivsind. Frigørelse. Ansvar og grænser. Saturn og Uranus. Saturn og Neptun. Saturn og Pluto. Saturns 30-års cyklus. Forandring og krise. Ydmyghed og forvandling. 

SATURN I ELEMENT: Saturn i lufttegn. Saturn i ildtegn. Saturn i vandtegn. Saturn i jordtegn. 

'Båndcast'  fra 1987-88 med udsendelsesrække fra Radio Lotus, som var en københavnsk lokalradio på 87,6 MHz  (nu nedlagt). En del af udsendelserne kom til at cirkulere i kopi som kassettebånd. Det var 14 år før før iPod'en kom på markedet i 2001, men det var samme koncept som vore dages podcasts, kan man sige. 

Lydteknik: Steen Møller Audio 

Tegnserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets 12 tegn', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-57-8. Findes desuden udgivet som 12 småbøger, én for hvert tegn. 

Planetserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets planeter', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-62-2 

Aspektserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets aspekter', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-72-1 

Husserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets huse', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-65-3 

Transcript

SPEAKER_00 0:00

Jo, jeg vil meget gerne fortælle, om hvad som er det? Det er det her omgang i Saturnu. Så ikke. Nu er vi jo nået ud til grænsen for den gamle verden. I gamle dage, og det vil i astrologens verden sig før slutningen af 1700-tallet. Der var der kun kendt planeter til og med Satur. Fordi der havde man ingen kigger der. Og Satur er den sidste af planeterne i solsystemet, så jeg legner for stolen ud efter, der kan ses med det blotte øje. Og at se planet med det blotte øje, det var meget henvist til før i siden. Og derfor kan man roligt sige, at i og med at man fandt ud af andet i Holland og slive nogle glas, så man havde fundet ud af lavet Kina. Det er meget internationalt samarbejde. Så udvider vores bærenspillet findet betrægt. Og pludselig kan vi se noget, vi ikke kunne se før. Og vi opdager til vores store forundring, at der er endnu flere stjerner, den vi kunne se, og der er mere også endnu flere planer. Saturen markerer i den rejse, vi foretag ud af solystemet. En eller andet form for grænse der i gamle dage var absolut. I gamle dage var Saturnen den absolute grænse for alting. Solosystemet er ikke større, det kunne ikke se længet. Og i psylkolisk forstand, og det er mere også astrologisk for stand, der markerer Saturens grænser, han bliver.

SPEAKER_01 1:30

Jeg har lige haft det konkvens på 14, som det vil sige til stærkt af.

SPEAKER_00 1:35

Det har haft en meget bestemte konkvens, at man har accepteret autoritet, og man har accepteret grænser. I en græ, som det ikke gør i dag længere. Og det er virkelig en tilsnængelse. Man kan sige, at vi i den første del af vores liv accepterer grænser fuldstændig som vi bliver førend. Altså vores oplægsperiod er på i mange måder stadigvæk prigret af den gamle tids allers alder. Og så når vi bliver voksne mennesker og begynder selv at påtage os et personligt ansvar vi en del af en nyere tid, hvor vores frihedsgrad bliver større. Og den måde sig det på, er faktisk en direkte afspejling af planeten Saturns i forhold til planet uranus. Fordi Saturne er vores personlige ansvar, og oranus det er vores personlige frihed. Og det er sådan, at så længe vi er fundet af ydre autoriteter end, så er vores frihedsgrad utrolig. I vores skoler er fareren den første autoritet og den største autoritet, og det er saturet. Og lige så velet, som vi snakker om, at våden det var morgen. Satur er farven. Og en af de ting, som farven har til opgave at sætte ud til i vores liv, det er at mindre som noget, vi ikke kan. Det vil sige sætte visse grænser for at sige, at du ikke stort nok endnu til at kunne gøre det her det. Og grænser er jo sat for at blive overskrevet. Og det vil sige, at på et eller andet tidspunkt, så er vi store nok til, at vi kan passer den grænse, og det her siger selvfølgelig her det. Og på et tidspunkt, så brytler vi ud af den verden som er farens begrænsning. Hvor siger nu vil jeg være mig selv. Og så brød man ud af sin gamle husholdning, sit gamle hjem, med sin far og sin mor og begynder at etablere af sig selv. Og på det tidspunkt, så påtrer man så altså et bestemt ansvar for sig selv. Og året ansvar er utrolig vigtigt omkring Satur. Hvis vi i øjeblikket tager de bler på, så er det sådan, at planeten jorden og planeten Satur hænger meget nær sammen. Fordi i den esoteriske læger, der operer man med de syv stråler, som jeg kunne høre, hvis jeg spørg fortæller om, som er tre universelle kvalitet, eller selv universelle kvaliteter og nummer tre af dem. Den tredje stråle, den tredje universelle kvalitet der hedder aktiv intelligens. H man kan også kalde det mange foldighed. Der er det både Saturn og Jorden, der transmitterer den tredje strå, den her særlige kvalitet. Men det er sådan, at jorden er en såkaldt en-hellig planet, det vil sige, at det befinder sig på et relativt lett bevidsthed string, som kloget betraktet. Men Satur befinder sig på et relativt højt, bevidsthed streng, og kan det for en hel, eller hvis man skal bruge et andet ord, en lysende planet. Men lysende i form til jorden, der er en ikke lysende. I mere speciale forstænding. Her kommer jo et tysk helde, der betyder lys, så det er jo sådan set det samme. Det som i Saturnen altså er, det er faktisk vores jorden. Det er vores ældre sønskøn, der fortæller os, hvordan vi egentlig burde opføre og synes, det er rigtig klået. Og i en del afstrologibører, især nogle af de ældre astrologibøser, så bliver saturen ofte sidstillet med satan, og døde og ulykke og begrænsninger og fængsel, og alle mulige folksige ting. Man for altid de her to fuger hen i mellem øjnenbyggen, når man snakker om Saturen, fordi det er jo meget alvorligt, det her. Og det er også, det er også meget alvorligt, men en af de ting, man ofte forfalder til omkring Saturen, det er det også højdeligt. Så det er sådan set forkert. Saturnen er ikke specielt højtidig, men den er meget alvorlig. Men den kan godt man til en eller anden form for sintet højtid, men det er nog helt helt andet. Det er når man opdager, hvor store tingene egentlig er, så bliver man det stilligt. Og en af de ting, som Saturen underviser sig i vores liv. Det er, at der er grænser for vækst. Så en brønt bog her ikke så mange år tidlig, som snakker om industriand fundet. Der er grænser for, hvor meget man kan gøre af det har. Og det er der på alle ligner. Så en af de mere maleriske udtryk for Saturda, det er tærers vokner. Og så fungerer jeg en lang tid over, hvor er en tærsklig? Og det lyder selv meget rigtig tærskels vokter og det var det. Men hvor en særskætt. Jeg har fandt ud af, at det er alle tærsker. En hvilken som helst tærskel, vi nærmer også, vil være styret af Saturne. Og det vil sige, selv tærer har en anden form for Satur. Ofte kalder Saturen også for eksamenets planet. Det er siger, at bliver sat på en prøve af en anden andre. Og hvis man er god til det, så er det ikke noget problem. Og hvis man er dårligt til det, så er det en over. Så må man gå klassen om. Men brulig tolkes Saturnen som en mangel i Hoskover. Det er Hoskovet af kilde halen. Alle mennesker har en Satur et eller andet sted. Uanset hvor fantastisk begavet osvide, så ud til at være, så har de et mangel et eller andet sted der et eller andet, det ikke kan. Og denne mangel, det er jo så være en stæn, man falder over. Indtil til i øjeblikket ikke nogen vandel mere. Det vil sige, at en til, at man har opnået erfaring nok på det område til at tumle det. Og det er med det perspektiv, at den kaldes Karmas her. Fordi hvis vi går tilbage i tidligere ingen karnationer, så er det sådan, at der er visse ting, vi ikke har været gode til, og vi har nu ikke været lige kørende alle sammen alt tid. Og det vil sige, at hvis vi har haft et eller andet område, som vi ikke har kunne tumle særligt godt, så føles vi på et eller andet tidspunkt at på skå med Saturn betegnet det område. Og så tves vi til det jo, og det er det alvorligt. Og det mener lidt om, at hvis der er et eller andet område, man ikke akter særligt højt. Kærlighed for eksempel. Jamen så underviser Satur også i, hvor vigtig kærlighed er fra det i en periodet. At man jo ligesom undværende det. Og det mender lidt om, at hvis man på en skrivmaskine fjerner i der påstederne, og så forsøger at skrive et brev. Så opdager man, hvor vigtigt det bogsta, der manger egentlig af. Og det er det samme, der gør i vores liv. At hvis vi har ringet i eller andet egentskab, så får vi da lov at leve liv uden, for se om vi stadig ringer af den, eller om vi egentlig begynder at værsætte den til passen. Og det er den lidt frygtelig pædagogik, der ligger i Saturns måde at arbejde på. At hvis ikke vi holder alt, så forsvinder det. En selv vi begynder at holde af den, så får vi ikke mere. Og derfor er der ikke nogen absolut grænse i Saturnens virke måde. Den kan bare se ud til at være absolut. Så længe at vi ikke er blevet opmærksomme på den vegel, vi har. Så længe vi ikke har været opmærksom på, hvad det er for et livsområde, vi behandler uhansmæssigt. Og det er det situen underviser sig. Og derfor kan man roligt at sige, at når man mærker, atført sig ordentligt på det område, hvor naturen står. Så er man blevet ekspert på det området. Og ekspert kommer i det samme år som det engelske experience, der betyder erfaring. Det er jo ikke en ekspert betyder faktisk en erfaret mand. Og faret mand er god og gæst ved jo. Det vil sige, at når vi har fået et styr på vores natur. Så naturen ikke længere den store mangel den var. Men så er det et ansvarsområde. Et område, vi er nødt til at tage os af. Og når vi har taget os af det, så er det pas meget, at det faktisk ikke længere er noget problemer overhovedet, men det er faktisk vores yndlings arbejdsområde. Så er vi egentlig for stand ekspert. Og derfor er det sådan, at vi på det område, hvor vi har haft de største mangler. Det er også det område, vi kommer til at hjælpe fleste mennesker. Hvor der sker det, at når vi ligesom har lært noget om et område, vi har haft mangel på, så lærer vi endnu mere ved at formidle videre til andre.

SPEAKER_01 10:18

Men det siger, at man kommer til et bestemt punkt i sin udvikling, hvor man ikke længere kan aflæse manglen eller problemet i naturen. Og det vil sige, at på et bestemt punkt, så fungerer astrologen ikke på gange pris.

SPEAKER_00 10:33

Jeg glæder for den sidste tilføjelse, jo, fordi astrologi fungerer godt nok. Men så er vi på vej over i den esoteriske astrologi. Fordi det er faktisk der, hvor Satur når sin mætningsgrad, og vi skifter fra den personlige til den esoteriske astrologi. Og så bliver vores akivet, ikke Saturn længere, men plutet. Fordi pletor er vores egen vilje. Og i det vi går over i den esoteriske astrologi, så betegner det i vores liv, at vi begynder at gå den indre vej. Og der har vi kun en at slår os med det selv. Og faktisk er det vores egen vilje, vores frie vilje er faktisk vores største problem, når vi går den indre vej, fordi så skal vi bruge den til, og vi har i tidlig brugt den til lidt af det. Og det har ikke alt sammen været lige hengtsmæssigt, og derfor skal vi rette op, for de skal banker, så vi har brugt den til det. Så der hører Saturs lærerperiode får så vidt op. Den er ikke helt færdig, men så er det største arbejde fra Saturns side gjort. Og så overtager Plus den næste del af det her. Ja, det er rigtigt, det her klems. Saturnu står meget for strue chakra, så hvis der bliver hoset og har sådan en del den udsendet, så er det fordi, at vi tuner meget stærkt ind på denne kvalitet. Handers i jorden, at Saturne hærsker i struchakret, hvis man går ind i den i sorterskologi. Og det har også en meget god mening, fordi halsen af her mærkelig indsætning på vores kroppe. Det smæreste sted. Det er jo faktisk en form for eksamen. Det er det sted, hvor vi udtrykker os, og det er det steder, hvor vi tager alt hvor føde og næring ind. Det er siger, at det er en form for tærskend. Rent fysisk. Hvis vi kigger mere psykologisk på det, så er det også en tærskel. Der grænser for, hvad man kan få sig selv til at sige fx. Det er også Saturn, der strop, jeg har stantet af det. Og endelig. Så har Satur meget med kontrol at gøre, hvis man vil kontrollerer tingene. Altså alle former for stivhed og struktur og den slags ting. Der også satke tilstande. Så hvis man ligesom holder sig selv fast i et meget stift mønster, hvis følelser, man ikke må have udtrykken. Det er det altid. Der er en fin lydskulise på det. Så er Saturns opgave den, at vi langsomt bliver klar over, hvad det er for nogle ting, vi holder for meget fast på, og det kommer vi til opgave rent fysisk. Hvis vi går over i den fysiske del af øjeblik, og går over en mere medicinsk astrologi, så betegner Saturden vores knoglesystem. Altså det stiver, vi overhovedet har i os. Man kan også sige kroppens strukturelle del, altså den, som sørger for, at vi holder os oprejst og hænger sammen. Hvis vi ikke havde skilt det, så bør vi altsådanligt bløddyr alt samt. Så natur er en meget nødvendig del, men den stivhed kan også overdres. Og det vil sige, at alle sygdomstilstande, som går i retning af overdreven stivhed. Det er også Satur frighed. Ft er meget naturligt.

SPEAKER_01 13:39

Og det er også tydanet af.

SPEAKER_00 13:41

Og gift er netop små uringyrekrystaller, der samler sig i ledet. Og alle former for krystallinske forekomster, det er satur. Så på den led af den astrologiske læger egentlig ret for bløsen præcis, også når man går ind i den medicinske afdeling.

SPEAKER_01 13:59

Jeg har godt tænkt at spørge rundt omkring stropchakre. Noralt sætter man af ord på det som hele det kreative aspekt, der ligger der.

SPEAKER_00 14:07

Jamen, det er da også. Men det er kreativ i en meget speciel funktion, fordi der har to kreative chakra, par chakra og strop chakra. Og for dem, der ikke er vildt for trolig, men chakra vil at sige, at vi har syv hovedchakre, eller ikke hovedchakre, men væsentlig chakra, vi har også havet, der ligger langt røggre. Og ved fodet af røggrønt, der ligger et, der hedder røde chakra. Og så har vi et, der ligger 5-0 cm under navlen, der hedder har chakra. Og så har vi et, der ligger ca. 5 cm over navnen, der hedder Soloplæk, det chakra. Så har vi et bag i brystben, der hedder hjesakker. Et der ligger der, hvor halsen begynder, der hedder strubejakra, og et i kan, så nogen kender som det tredje år, der så hedder pande chakra, og nemlig har vi et jovnet hoved, det er vores små bære er bløde, som er i chakra. Og det er dem, vi snakker om. Og der er det sådan, at det andet jakker fra liden, har chakra. Det regnet for vores kreative chakra. Forstå på den måde, at det er det område, der handler om vores ubevidste følelser, og det hvor vi kan udtryk os kunst. Og mod den kreativitet, der tilskører strookret. Det er en anden kreativitet, fordi det er direkte skabende virksomhed. Og repræsenterer sådan set en større grad af bevidsthed omkring hvad det er, man skærer. Man kunne sige, at har chakret er en billemæssig legen, som selvfølgelig kræver meget i alvor for at kunne gøre sådan, at leg er alvorligt, men det også er sjovt. Men er sådan set ikke særlig bevidst som sådan. Hvor noget gruppar og skabet i virksomhed, den er meget bevidst. Og en af de ting, vi kan bruge til den skabende virksomhed, det er at skabe os selv. Altså vi skaber os selv i et eller andet billede, som vi ger opnå. Og derfor er det sådan, at det virks som helst form for ideal eller idol, som man ønsker at strække efter en eller anden form for aktivitet. Det er også naturen. Og det vil sige, at vi ønsker at skabe os i et bestæt billede. Og det som er det vanskelige, det er på et eller andet tidspunkt at give lidt på det billede, og så bare være os selv. Og det udtrykkes i vores solsystem på en ganske specielt måde. Ulyer af tankevækken. Så ikke kan huske. Så kunne vi tage udgangspunkt i planet i jorden, som vi nu er på. Og så går vi gå til hver side i solsystemet, det vil sige. Jeg er fra solen og ind solen, og så træk på planet der, og de hører sammen har vis. På hver side af jorden, der har vi Venus og Mars. Og de hører sammen parvis, som vi fortæller i Mars uddannelse. Så går vi længere ud i Mars, der har vi Jupiter, og længere ind Venus, der har vi Markur. Og Jupiter og markur hænger sammen, som vi fortæller om Job det sendelse. Og vi endort skridt væk fra jorden i begge retninger, så kommer vi til Satur den ene side, og solen til den anden side. Det er siger, at solen og Satur er for så vidt vores personlige grænser. Og solen og Saturnen hænger sammen på en ganske ganlig måde. Fordi så længe vi accepterer Saturden som en absolut grænse, så er vores selvbevidsthed meget lille. Det vil sige, at så har vi endnu ikke rigtigt fredt solen i vores hosko. Men i det øblik, vi ligesom oplever os selv som et unikt individ. Og individet er også et interessant ord, for det betyder uddelt, andi af det kender ord, for dividere af dæng. Udelet betyder individet. Og vi oplever os selv som en uddelig størrelse, det vil sige, at vi ikke længere bare summen af det antal roller, vi spiller i hver dagen. Men vi er simpelthen os selv. Og vi kan jo lave en lille prøve med lytterne her nu, at bare direkt os og siger, at jeg vil stille et spørgsmål nu, og prøv til at svar for dig selv. Så er vi dog underdænge. Det simpelthen det allerførste, der følger af. Og det her spørger er, at hvem er du her. Og det fleste vi sige, det ved jeg ikke, det tror jeg på. Så mange af andre ved ikke, hvem vi er. Nogle vil sige, at jeg er sådan ikke. Det vil sige, at så identificerer vi os med vores arbejde. Eller jeg vedehold. Okay, så identificerer vi at sige ud af. Relativt på, hvis som første impuls, at sige, at jeg er mig. Altså identificerer sig med sig. Solen er det punkt, hvor vi siger jeg er mig. I det øjeblik, at man siger, at jeg er mig. Så begynder vi at blive vores egen autoritet. Og præcis på det punkt at blive sin egen autoritet, kan vi sige, at vi tager vores personlige ansvar som medlemmer af familien her på kloget på os. Det er ret afgørende tærsk, vi på siger, det her. I og med vi gør det, så begynder vi at få adgang til de planeter, der i øvergt ligger i Solosystemet. Før den tid har de planeter, der ligger længere uden Satur, det vil sige Uranus Netron og Plus, så stort set kun være forstyrende i flyder. Og hvis man i et husk kigger på disse planeter, så vil de områder, hvor Uranus, Netron og Plus står, det vil faktisk mest være områder med forstyrelser af forskellige ar. Indtil man bliver sin egen autoritet, så kan man begynde også at trække lidt mere bevidst på de energilag i vores egen bevidsthed som de ydre planeter repræsenterer. Så det er et utrolig markant tærskel, vi placeret i vores liv, der, hvor vi ligesom bliver vores egne autoritet. Og sige, at nu er jeg altså mig. Før den tid, hvor vi identificeres med alle muligt andet, der er vi temmel ubevidst om os selv. Selv er i stand til at øde en fornuftig og prisværre indsats i samfundet osv. Det har ikke så meget med det at gøre. Og derfor kan man jo sige, at arbejdsløsheden er jo en utrolig chance, som vi får, hvis vi ønsker at se den som sådan, og tage den som sådan. Fordi jeg ved ikke, hvor mange gange der har været mennesker i fjernsyn, der har stillet sig op i graver af alvor og sagt, at de mister deres identitet, når de bliver arbejdsløs. Men det kan jo kun være, fordi de identificerer sig med deres arbejde. Nu har de alle tider en chance til at identificere sig med sig selv. Og det vil sige, at det at blive arbejdsløs, er faktisk en tjeneste, der bliver gjort en. Tænk at leve et stedet for klogen, hvor man får betaling for ikke at lave noget. Altså det vil sige, at man behøver ikke arbejde for at eksistere. Jeg ved ikke, at man ikke bliver særlig rige og sociale, eller har selv prøvet. Men det kan lade sig gøre, hvis man øserver til her. Og så kommer til det faktisk, at man faktisk bliver i stand til at lære sig selv at kende under nogle andre omstændigheder, og man ikke længere identificerer sig med sit arbejde. Vi får altså chance for at tage vores personlige ansvar op på en særlig måde. Hvis vi er arbejdsløse. Så jeg synes, det var en kolor god idé, og man laver den ordning her andet. De mennesker, som havde lyst til at arbejde, det gjorde det, og dem der ikke havde lyst, at lå. Jeg tror arbejdsløsheden vil cirka den samme. Så gengig værende en her og glade af arbejdsløse. I stedet for en her af mennesker, som føler, at de har mistet det mest dyrebade og flænkt. Så det var da et forslag. Jeg ved ikke, om slut og med på det, men det er mere ganske interessant.

SPEAKER_01 21:17

Hvær lytte, hørte.

SPEAKER_00 21:20

Sytter? Ja. Og det skal ikke fjerne det. Det er meget alvorlig uddannelse, for det handler om Saturn. Og Satur er en meget alvorlig planet. En af de ting, som også føler. Saturne er selvfølgelig, må jeg fjærkt, fordi så længe vi holder til sagen. En af de ting, som Saturden også står for, det er et område, som hedder pligt. Så hvisvar bliver et stort ansvar. Et ansvar, som ikke tager på sig, fordi man føler sig som en naturlig del, så bliver det ofte til en pligt. Så kan det selvfølgelig være en kær pligt, men det som regel forbinder vi i sur pligt med ordet pligt. Altså ting, vi er nødt til at gøre. Og det fører så frem til, at et meget vigtigt nøgler på Saturne, det er nødvendighed. Det er nødvendigt at det. Og det er præcis, hvad man kan tyde satur som et horoskår. Og hvis man per på saturen i hoskordet, så vil det område, at det er nødvendigt at gøre det, der står her. For hvis man ikke gør det, så får man nogle alvorlige problemer i det. Og det er det en af kilde taler. Det er noget, som man er nødt til at tage hensyn til, fordi det er så vælgt der. Så nødvendigheden hører til det. Og en af de ting, som er nødvendigt, det er, at vi tager visse forpligtelser på os over for andre mennesker, eller over for visse job eller andre ting, som vi vareteger. Og hvis vi begynder at lave en køkkenhaven, så er der også en form for forpligtelse i at gøre det færdigt. Det er sådan set lige meget i. Men det, at vi sætter osse opgaver, der binder os en vis tid. Det er ofte det, der ligger i forpligtelser, at vi er et tidspunkt. Vi kan ikke gøre præcis som det passer os i en vis period. Satur er tidens planet. Den hedder på græs kronos. Og kronos, det kender vi ordet kronometer, som er andet over for et ur. Det vil sige, at det er altså kronometer af den tidsmåler. Saturens planet. Vi er bundet på denne planet til nogle begreber, som hedder tid. Og der må være utrolig mange af lytterne, som i Stille Ståler har funderet over, hvad det tid egentlig for noget. Det er en meget satursk beskæftigelse at fundere over, hvad er tid egentlig. Og ganske åbenbart er der jo to helt forskellige tidsregninger, som vi blander sammen. Den ene det er den målske tid, og den anden er den oplevet tid. Og den mål og den oplevet tid svarer sjældent til hinanden. Det ved den der stå, ved at bruge står sted. Selvom der kun er 5 minutter til bussen kommer, så følge så om der går en halv timer. Fordi man står og venter, og det vil sige, at jo mere utornodet man er, desto længere går jeg tid. Der går der egentlig. Og jo mindre man beskæftiger sig med, om tiden egentlig går på en eller anden måde, det hurtigt går tid. Det er meget forunderlig mekanisme, vi har der. Og vi kommer egentlig i meget paradoxale talemråder, hvis vi bliver ved ud af den bange det. Men det at beskæftige sig med tid er en meget vigtig element i saturens bedring. Så hvis vi tager den mål det tid, så er det jo en temmel egent størrelse, og den er udtryk for en vis bevægelse i år, fordi den har noget at gøre med, et døgn, det måler vi jo som en årrotation, så ikke den dræder en gang af så selv, målet i forhold til solen. Og det selv måler vi her ned om solen, står op, og så går det ned og står nok igen, så det får det dømt. Og vi ved jo frastronomen, at det vil, at jorden roteret gang af så selv. Så faktisk er den tid, vi måler bare et udtryk for, hvor hurtigt jorden roterer. Og hvis vi tager et år, så har det noget at gøre med, at jorden går en baner rundt om solen. Og det vil sige, at vi på himlen kan se, at nu står solen højt på himlen, og så går den står lavet på himlen, så står den for højt for himlen igen, og så er der gået år. Og så vi kan godt se det hernede fra, men hvis vi ser det med den større bevidsthed, vi, der har fået ved at kende af astronomien og kende til vores solsystem som et samlet ordentligt system med solen som centrum. Så er tid jo aldeles relativt. Og der må være forskellige tidsregninger på forskellige planeter, afhængigt af deres egen rotation om sig selv og deres baner omkring solen. Så man kunne overveille meget, meget anderledes end jord. Og set på den måde, så vil vores forståelse jo langsomt få det til at gå for os, at det er jo ikke så underligt, at vores oplevet tid ikke altid stænger over en måltid. For hvem siger, at vi lige præcis er tjunet ind på jordationen i vores eglevelse. Det kan jo ikke, at vi var alt muligt andre steder hen. Det er måske forelsket eller andet, så vi ikke har ikke tid til at tage så jordationen, så passer jo ikke nok sig selv. Så den målde tid og den opløve tid er jo selvfølgelig to meget forskellige størser. Det var mungen i midtlandet, der indførte det ordnet døgn her i Europa. Og det som en meget fornuftig ting at gøre. Fordi man faktisk udnyer døgnet 24 timer på en mere effektiv måde, ved at man ligesom deler der op i forskellige arbejdsperioder, og så havde det deres lille bældede klok, det kunne slå på ind i nem, så man vister sådan noget klokken så meget. Og det har vi jo så bevaret i skolegang og universiteter og andre ting. Der er klokker, der bæmmer og uger der bibler, og hvad man ellers går i dag. Men det er for så lidt det samme. Vi har lidt forskellige rækker bællokker i dag. De er elektroniske siger bliver bippe. Men det er sådan set det samme, der sker. Nu er vi færdige med at gøre det her, nu kan vi gå over til at gøre noget andet. Og vi ved jo sådan, at det vi kalder fri tid, det er der, hvor der ikke er nogen bællokker, der minder os om, hvad tiden egentlig, vi skal i hvert fald ikke reagere på den, hvis de er. Og det vil sige, at vi er altså ikke bundet af den mål til tid andet end døgnt, når vi plejer som regler og overholden ved søvn ryggen. Men ellers så er vi fri til at gøre inden for døgnet 2 timer. For mange mennesker, der er vældig bundet i deres hverdag, vil fritid bliver oplevet sådan en befrielse. For mennesker, der ikke føler sig bundet i deres hverdag, der er vi gratet fritid ved at viste sin mening. Fordi så er fritid og arbejde sådan set det samme. Man kunne også definere fritid som en periode, hvor man laver noget andet.

SPEAKER_01 27:32

Jeg kan ikke spørge, fordi i det er flingen, man så har rimeligt hold på sådan naturen, hvilket selvfølgelig er lidt nu. Men det siger, at der er sådan set andet om en transcendent af tidsbegreb.

SPEAKER_00 27:45

Det bliver ikke vent, ved at sige, at det mister sin absolute betydning, som det har før. Det markerer også ofte ved, at folk holder også med at gå ud. I hvert fald i en periode, for ligesom prøve det ikke at være bundet af en tidsperiod, så kan man vælge at gøre det, hvis man ligesom er inde i en bestemt form for arbejd, hvor det er nødvendigt at overholde vise aftaler osv. Men det er så lidt, valg, man foretager frivilligt og meget bevidst. Og nu vil jeg altså gerne gøre det her.

SPEAKER_01 28:12

I sådan for det er helt, at hvad det, der ligger i længere over at være bundet i tiden ting. Er det fordi, at man sådan set ikke har nogen præseren eller konkret opgave, der gør man hele tiden af.

SPEAKER_00 28:23

Men jeg tror, det hænger sammen på en anden måde. Det hænger sammen med, at vores opgave bliver mere langsigt. Så det ved, at det er ikke vigtigt, om der går 3, 4 eller 5 dage med at gøre det. Det er vigtigt, at den bliver gjort. Det vil sige, at vores ansvarsfølelse er flyde et niveau op, ved at sige. Så det er det, der er vigtigt for os, det er, om vi får gjort det rigtigt. Men når der så går lidt længere tid med det. Det er der ingen, der kan se for det færdige resultat og lige vil. Man kan kun se, om det har gjort ordentligt. Og enhver god håndværker vil også glædeligt udskyde et afleveringspunkt for et eller andet møblet, eller hvad man nu laver. Hvis det dejjer sig om at få det gjort ordentligt, så er en standard tale måde for håndværk og siger, om skal det være ordentligt, eller skal det være færdigt. Og så har man valget, fordi en sådan så tager man den tid, det tager, og så bliver det til ikke i ordentligt. Eller så kan man få det færdigt, og så må finde se, at det om ikke er noget mærkt værks, så er i hvert fald delvis ufuldt. Så disse tidskrænser beger sig mere og mere kunstigt. Og det vi sætter op. Og vi kan. Hvis vi læner os for meget op af de kunstlige tidsgrænser, så stjøner vores liv og bliver døtt. Og det er farven ved, at vi ikke agter andre sider af livet af netop surtan. Det er, at vi klamrer os til visse begrænsninger. Det svarer til, at vores led begynder at blive stive. Og vi synes altså, at hele skæretet skal være stift. Og vi ikke bevare visse dølige elementer, som vi kalder lidt. Og det er sådan med livet, og vi kan også ligesom fjerner alle de døjelige elementer, så alting bliver stift. Og der bliver ikke plads til livsklet. Og det vi hørt i baggrund, det var et lækker. Det er bare med vilje, men det er en god livet i den her udsend. I og med, at vi fjerner livskleden, og det spontaner, det skærer, og det er barligt, og det er vi jævet, så bliver vi meget stjåbenet, også i psykologisk forstand, og vi kan få et væld stivs set. I den form for sygdomsbehandling, hvor man tager et mere helhedspræget billede, holistisk, som det jo kaldes nu i dags. Der ved man jo, at gift, så fysisk sygdom, altid modsvarer lidt stivt syn. Det her mennesker, der har den fysiske sygdom Gig, de har også en følelsesmæssigt og mental stivhed af en eller anden alt. Og det kan man meget tydeligt få se i horoskopet ved at slå ned på den satur. Eller stængbens tegen, som natur meget tæt sammen ved.

SPEAKER_01 30:53

Hvordan vil det se ud? Det her. Let muligheden af man vil kunne se i konkret horskår, hvor sådan har skikt.

SPEAKER_00 31:01

Det kunne fx være en satur, der stå lige på den berømte af sådan. Den pil, der peger ud til venstre i vores skårdet, som er den østlig højsort. Hvis naturen står det, så har man en naturlig hængt til at gik til den, hvis ikke man passer på. Det vil sige, at man har en tendens til at stive lidt i visse mønster. Hvorfor det her, den står på den afdansen af vores fysiske læde, og vores umiddelbare bærbred. De to ting hører sammen. Det er den ydre personlighed. Den kaldte persona af masken. Persona er det jo den græske maske i de gamle teaterstøkker. De var jo ikke særlig tid med sætstykkers og kulser og den slags. De havde simpelthen en, der stillede sig op og råbt. Nu er vi i tabpen. Så vist er alle, vi var i ting. Og så tog folk, de kigge i deres almindelige hvide glædning, og så tog de en maske på, og så var de en bestemt person. Og så talte de ud igen den maske. Og så har man jo meget enkelt sagt, Jamen, vores personlighed er denne maske, som sjæl taler ud igen, og derfor hedder det en personlighed, det kommer faktisk af den gamle gørske maske, masser på. Så vi er maskeret skjæle her på jorden.

SPEAKER_01 32:09

Det kan nok med.

SPEAKER_00 32:10

Nogle gange ud. Men det, at vi arbejder med vores saturn, og det vil sige, at det, vi arbejder med, at lærer os lidt at kende. Betyder så også, at vi bliver mindre stive, vi bliver mindre både, vi bliver mindre regelette. Der findes jo et dejligt udtryk for engelsk for en regelet personen, det er en der er square. Det vil sige virkantet. Og det vil sige, at vi bliver mindre square, det bliver mindre firkante, jo mere vi arbejder med jer selv. Man kan også sige, at det bliver mere subjektive. Og jo mere subjektive vi bliver, desto svær bliver vi at have med at gøre. Og derfor er det jo en gammel sandhed til at se tilbage i historien, at alle nødstile i samfundet og rusen på bevægelser frimord og den slags, har været mere og mindre suspekte i det etablerede samfunds øjne. Så af jemester, der fænger det slags, nostker. Fordi det mennesker, der arbejder seriøst på at frigøre sig fra stiver. Og da statsdannelsen hører under saturen, som er en strukturering af vores samfund og vores tilfærdelser ikke for kloket. Så vil de grupper ofte bliver kaldt for samfunds nedbrydende elementer. Det er det jo egentlig også. Bortset fra, at det samfund, de nedbryder, trænger måske til at blive lidt nedbrød. Så det er jo ikke noget ondt at være samfundsmedbrydende, hvis samfundet er blevet stift. Det minder jo lidt om. Vi har jo også nedbrydende elementer i hvorkræft i hvide blødd af, det er jo en ret væsenlig del af vores blod. Så nedbryder uønskede elementer i også. Og tilsvarende ved samfundsmedbrøddende elementer vil også være en meget sund ting at have i et eller andet omkring, således at samfundet ikke stiver. Samfundsdannelsen er saturisk i sit væsen. Den burde optage nogle andre elementer, men hvis det bliver for meget stift og reguleret. Vi kender vores skærdesystem, men skæred system pludselig bliver så voldsomt, at man mister glæden ved at arbejde. Så er alle de gode argumenter. De kender for så vidt ikke, fordi det er jo tanker, men følelserne forsvinder. Det vil sige, at vi er på vej til stivende i en anden form for ubevægelighed. Vi kan ikke gøre det, vi har lyst til. Vi er nødt til at lave skærpænkning, før vi overhovedet til at gøre noget så videre. Hvæ en meget ubehagelig situation. Og der kan det være en vild god idé at dråbe ud af sit arbejder og gå ned over hjæmen, han har sagt og tage en tur på societ, og ligesom tage sit liv op til revision og måske lægge en anden retning ind, hvor man er mindre bundet af stive regler. Og hvis man gør det, så har man for så vidt gjort det meget vigtigt ting, fordi det tager med et personligt ansvar i stedet for at efterkomme autoritet. Og det man tager personligt ansvar og går ind ved liv og lyst og gøre det, man har lyst til at gøre. Ville viden, at der må være en eller anden form for struktur på det, men det er ikke en, der overgiver en. Så har man fundet et alt afbalanceret forhold til Satur og Sol. Sen og Saturnen skal være der begge to. Jeg er mig. Og der er visse grænser, jeg vidst. Men der er ingen grund til, at de skal forhente mig i at være mig. Så den balance mellem individer og stat, kunne man også sige. Det er også solen og Saturne. Solen er mig og individet. Og Saturen er staten. Og det er så meget store.

SPEAKER_01 35:33

Stierstruktur, der findes. Det er jo ikke det, hvor naturen står i et hun skrub har meget at gøre med det, hvor man ser autoriteren og det er helt samt.

SPEAKER_00 35:42

Helt præcis. Og på et eller andet sen tidspunkt vil jeg måske komme ind på begrebet aspekter. Som er nogle vinkler, der er set fra jorden, altså inden fra midten af hur skåder ud. Og hvis man har nogle præcise vinkler mellem solen og saturen, så vil man have en tendens til at undertryk sig selv. Eller ikke synes, at man lever op til visse standarder. Ikke er god nok. Det er sådan det. Og det så handler om det er på et eller andet tidspunkt at blive sin at finde den balance, jeg snakker om mellem Saturne og solen.

SPEAKER_01 36:15

Så det er også sådan en information, som faktisk man står på tilbage. Og så bliver det plæst, der går frem, det bliver stærk. Altså det er lige så meget evolutionær formål.

SPEAKER_00 36:27

Nej, ja, men det er ikke den form for begrænsning. Det er snart en form for fløslighed. Det er snart noget. Altså alle kristallinske tilstande hør under Saturne. Og det vil sige, at hvis vi kigger på eksempel similitet, kunne meget lære hører. Det er, at man ligesom bliver begrænset i sin egen lille verden. Der er ikke mere i den ydre verden, der er interesseret. Man er begrænset til sin egen indre verden, det vil sige menerne verden. Og man så sige tager forsker ud på det arbejde, vi alle gør, når vi fælder døde om, nemlig at vi bearbejder det liv, vi har været i genet. Det begynder man sådan allerede at gøre i det her livet. Når man går ind i sin lille tilstænding, for de sådan begyndt for efterstande. I hvert fald synsmæssigt. Så naturen har at gøre med, og der bliver satse grænser. Der er grænser. Og det er meget godt. Hvis man nu er børn og snakker med opdraget. Så er det jo meget op i tiden for en sense år siden og sige, at man skal selvfølgelig have den frie opdragelse. Og så forstår man ved fri opdragelse i et opdravelse uden grænser. Og det er et bæng, fordi selvfølgelig er der grænser. Det eneste man gør ved at sige, at en opdragelse uden grænser, det er, at man ikke vil vedkende, hvad de grænser, der er. Fordi der kommer vise grænser. For eksempel at mennesker, der har opdrag under den såkaldte frie opdragelse, hvilket jeg vil kalde læse færre, altså det, at man bare lade tingene kører. Og den utrolige grænse sit liv, at det bliver meget svært at være sammen med andre mennesker. Fordi hvis man er vant til at gøre præcis som det passer ikke, så er man ikke opdraget til at tage hensyn til andre. Og det vil sige, at det et eller andet tidspunkt, så bliver man udstygt, da måske ikke kan bære at være sammen med. Og det er jo en simmel en alvorlig grænse, hvis man gerne vil have et sundt og naturligt udviklingsforhold med andre, hvis det simpelthen ikke kan lige ud. Men det man ikke har lært at være sammen med andre. Og det er jo en begrænsning, man længer på. Det er bare en anden begrænsning. Og det her fører mig ind på at snakke om forholdet mellem Satur og de tre ydre planeter, for det er ganske interessant i Aarhus.

SPEAKER_01 38:32

Det er synd her.

SPEAKER_00 38:36

Forholdet mellem Saturn og Uranus, det er forholdet mellem binding og frihed. Og vi er nødt til at acceptere visse bindinger for at få en vis frihed. Og faktisk er det sådan, at jo større bindinger, vi påtager, det er større frihed for det. Ja, og det er hrejsende på atstå. Hvis nu tager fx en meget alvorlig binding, vi pålægger af alle sammen, det vil kører i højre side. Så får vi den utrolige frihed, og vi kan køre, hvor vi vil i begge retninger. Og hvis man har lyst til at være lidt kreativ på det område, og ikke rigtigt underlægser den binding, så får man nogle andre binder, så som en tur på hospitalet eller andet. Og det er meget direkte at sige. Der er andre bindinger, vi pålægger os. Vi holder for røjt og kører over for grønt. Og hvis man lyst til at lave om på det, så kan man også prøve det, men det er stænkst at man får andre bindinger. Man får bullet af bilen, den skal få i værkt, så man ikke har den periode eller noget andet. Det vil sige, at hvis man ikke accepterer nogen bindinger, så må acceptere nogle andre bindinger. Vi er nødt til at acceptere bindinger af en eller anden ar. Vi er nødt til at acceptere visse grænser. Og ved at acceptere grænserne, får vi også en frihed. En af de ting, der er sket i de senere år, som har forfløvet mange i slær journalister, det er, at der er flere og flere mennesker, der har gift sig med hinanden. Kirker på den slags. Og udover at det kan være et ren måde fønomen, sådan en skal jeg også have. Så ligger der også med de mennesker, jeg har snakket med et ønsker om at binde sig til hinanden. Og sige, at nu er altså os to og ingen andre. Og det medfører en kolusal frihed. Vi oplever det i vores daglige arbejde, at vi kan arbejde med særdeles sejrte og intime områder i vores psyoterapeutiske og hilning arbejde, fordi der er ingen tvivl om, hvor vores seksualitet er placeret, den er placeret hos hinanden. Det vil sige, at det er simple på dejligt kun af leger jeg. Og det vil sige, i og med, at vi har så helt præcis placeret vores seksualitet, i og med at vi har giftet og siger, at for os er der ikke andre end hinanden. Men i så fald så er der ikke, så opstår der ikke disse situationer, hvor der er noget, der kan misforstås. Eller man føler pludselig, at der er nogle forkerte hensigter med det, der bliver gjort os vid. Så faktisk er vi i stand til, og har vi oplevet i praksis at arbejde med en større grænfærdighed, efter vi har giftet os. Og ligesom taget en meget alvorlig beslutning, vi jo det handlig ikke for skægt i skyld. Gift med hinanden og særlig at det her er det udviklingsforløb, vi løber, og det skal vi løbe samme. Og hvis man gør det alvorligt, så er det jo sådan, når man leger, at man må ikke skøde. Og så ved alle børn, der leger. Den der då. Og det er lidt det samme, når man gifter så, at det skal lige så meget alvorligt, så når man leger. Og man må ikke så. Det vil sige, at nu gør vi det. Vi sætter en spilleregler op. Og den spilleregel gør så, at vi får en vældig frihed til at kunne bevæge blandt mennesker, på en meget uspæssydlig måde, at den interesse, vi har, den er personligt på en anden måde, end hvis vi fx var med fri på markedet. Ford så vil det ofte opstå andre. Og hvis man prøver at være en offentlig person bare en lille smule, så oplever man lige hurtigt, at personer det måtte køn, pludselig begynder at blive lunet på en og sådan ting. Og det har jeg været meget for, hvordan sådan takler man det. Men i og med at jeg ligesom har placeret mig, så kan jeg tale, at det er helt råligt. Og det ligesom, det påvirker mig ikke mere. Og det har været en meget forbløfne og meget befriende oplevelse, og det gør jeg fået meget stor frihed til at bevæge mig, som jeg ikke vil have haft ellers, fordi så er jeg nødt til at lægge en eller anden handstændig distance, for ikke at blive mis forstået osv. Og mennesker, der har prøvet at arbejde i sociale områder, vil kende det problem. Og faktisk er det sådan, at ved at pålægge mig den største begrænsning og ude for forestillet på det området, jeg vælger en person, og det med alle andre 6 milliarder mennesker udelukket af mit liv, i hvert fald mit seksuel livning. Det betyder så, at jeg kan færdes relativt frit blandt andre mennesker, fordi jeg har ikke det problem. Jeg har ikke noget ønske om at binde mig andre steder. Eller indgå. Samflig og det. Og den meget stærke penning, der bliver på dig, giver en meget stærk frihed. Og sådan er det på en lang række andre årder. Mennesker, der er åndeligt søgen, det siger, at nu må vi endelig sørge for at få det hele med. Det er selvfølgelig rigtigt nok, det må man. Men i en periode kan det være særdelisk godt at kun tage en retning inden for det spirituelle arbejde, og holde sig til den i periode, så man kender den. Fordi det bliver en slags målstof for, hvordan man skal forholde sig til andre ting. Hvis man aldrig går i bund med nogen som helste ting, og læser lidt stejne her lidt markine hos der går lidt af krisen og bevægen ud igen. Altså kigzakker lidt her rundt i den ukolde undergrød. Så har man alle chancer for at blive sort på livet. Men hvis man ligesom i en periode, altså jeg ikke, at jeg holder sig til et spere til samfundet, jeg har så set og læsen lige med det er, men ligesom har et eller andet ståste. Og derfra går videre. Og så måske i en senere periode igen pålægger sig selv at være inden for en bestemt bevægelsest til et filosofisk samfund eller en eller anden bis gruppe i det, hvor der findes utal i veje. Og det, at man i en periode, ligesom har lagt denne penning på sig selv, der giver en venlig frihed, fordi man kan tydelig at se, hvad der har valgt. Man får noget at sammenligne med. Man får bygget en eller anden form for struktur op i sin herkendelse. Og det er det strukturelement, I startup. Så det her pålægger en blæning, det giver en frihed. Og det er en sandhed, som nogle gange bliver blandet lidt sammen, hvor man siger, at det er modsætning. Så det er det måske nok set for en det, men de er gensidet afhængigt. Og man kan ikke have det ene uden det andet. Det er lige så stå udsætning som dag og natuur, men man kan ikke forestille sig det ene uden det andet. Så det er meget alvorlig snakke det her. Hvis vi prøver at tage Saturnens forhold til de to øver, så er vi optage, at det er faktisk også tempelt alvorligt særk. Hvis vi tager Saturn og Neptune i forhold til hinanden, så har det også en meget præcis forhold. Så Neptun er en meget underlig planet, fordi den står for to så vidt forskellige ting, som klare og slæde. Og det skal man sige, om det hvordan kan man er det samtidigt, det kan man heller ikke. Men det er to ydre punkter af hele Neptuns virkefejt, og det kan vi så komme ind på under den udstænding, der handler om Neptune, fordi det er temmel. Det er formentlig den planet, der har de mest forskellige ret køger overhovedet. Det er meget forskellige egne, der er sker det. Men yder punkterne, så kan jeg så klaret. Og det er meget direkte at læse lidt i et det her personligt horoscope, at vores problemer, det har vi fundet ud af. Det ligger der, hvor Saturn er. Det er der, hvor vi skal arbejde, det er vores marked, og det vi skal have erfaring med. Og der er det sådan, at hvis ikke vi har de erfaringer, så vil det sted, hvor Neptun store. Udviser af Kotiskand, så får vi kæring for det område natur. Men hvis vi gør vores Saturnarbejde, for den måde, så vil Naptune ud vise klar. Og det er sådan, at det er genet overhænging. Man kan sammenligne det lidt med en varmodelse. Noption er en åbning over for større dimensioner, større perspektiver, stemninger også videre, en ens omgivelser. Og det kan vi sammenligne med varmodelsen, der kommer en sending varje. Saturs arbejde er at få tykket og fordøjet de var, der kommer ind. Så tænker jeg putt en på hylder og får den vider til de afdelinger, der skal bruges. Og hvis det arbejde bliver gjort, så har varmtagelsen rødet og klar til næste sending. Men hvis man ikke har det gjort, så kommer den næste sending ind, at det første har gjort det ger, og så bliver der kæreste. Og det er en af grundene til, at man anbefaler sig voldsomt og mediterer på et vidst tidspunkt i ens liv, fordi meditation er en slags indre fordøjelsesproces. Og det er en af grundene til, at man anbefaler sig voldsomt og mediterer på et tidspunkt i ens liv, fordi meditation er en slags indre fordøjelsesproces, hvor man får sorteret sit arbejde. Det er meget naturen, at meditere. Men hvis ikke man pålægger sig den tidsmæssig spænding at gøre det hver dag, så at gøre sit naturlige arbejde. Det vil sige, at man ikke kun mediter sig meget lyst. Det er sådan helt set her og det er. Men man simpelthen lægger det ind i en eller anden struktureret, følge. Hvis ikke man gør det, så får man ikke den fordolsesproces i gods, altså en fandet rejsset, så tror jeg også det, så får man ikke den færdig. Og det vil sige, at man sender til i oplevelser, man ikke fået fordres. Og det bliver meget svært at være til, og man bliver lidt forvirret af lidens fjerne, fordi man har så optaget, at det, der foregår ikke en selv, at man ikke kan tage sig i sin daglig dag. Så på et vidst tidspunkt af ens liv, er det en meget fornuftig ting at meditere. Og så vil jeg også sige, at folk ikke er fandme forstået. Det er fuldstændig fordøben, at det her med, hvordan man mediter, bare man gør. Altså der findes jo ikke, hvor mange forskellier og metoder, og de virker alle samme. Det vigtigste for mig er, at man gør det, man føler rigtigt. Og så er det jo ikke noget forkert i, man tager en 3-4 metoder, for at prøve at se, hvordan det er. Men det ikke du er så smidt væk og andet. Men vi ligesom føler, at den her, den kan jeg godt. Den kan jeg godt lide den metode her. Og så bruger det. Men altså forholdet mellem Saturne og Neptun har så meget at gøre med, at man på Neptune har en slags parometer, hvor man kan måle i hvor høj grad man gør sit Saturnarbejde, gør sin plæs her sagt her på jorden. Og det er et ganske interessant forhold, og det kan man bruge temlig kontant, det er mere overraskende kontant. Endel så har vi forholdet mellem Satur og Put. Og det var det, vi sterpede lidt tidligere udsendningen, så har noget at gøre med forholdet mellem vores bændinger i det liv og så vores frige. Det er at tage et ansvar. Det er en særdeles alvorlig ting. Ferde, man er nødt til at involverer sig i hele det. Hvis man har en eller anden særlig kombination i her skåbet, for eksempel Saturn og Plus og stå samme sted lige overnehanden, så vil man have en tendens til ikke at vild det ansvar. Så viljen det Plus, den kommer ind. Så der kan man se, at Pluto faktisk er en større kræft end Saturne. Og det er en lige overrassen. Det er for de mennesker, der tænker astrologisk, det plus ligger længere ud, den er mindre. Men astrologisk er det sådan, at det er en større kræft. Men i stand til at undertrykke det, som Plutus står i konjunation med. Altså den planet, der står i konjunet med Plus, har en tendens til at blive undertrykt. Og det vil sige, at det er Satur, så undertrykker man sit ansvar, følger. Og derfor er det sådan, at når man på et eller andet tidspunkt har taget de ansvar, man skal tager os vidre. Så er næste punkt på dagsordenen, det er Plus. Det er vores egen vilje og vores fri vilje. Og den går tempelt dybt, fordi vores vilje skal forstå i joteret forstanden, som betyder hensigt motiv. Fundament i det hele taget, altså hvad det egentlig basis for det, vi gør. Og så kan vi jo gå ned i os selv og finde ud af, hvad jeg egentlig grunden til, at vi hovedet er. Hvad er egentlig den dybere årsag til, at vi overhovedet er på planet. Måske er nogen, at slet ikke har lyst til at være her. Og det er en afsagen til, at vi har et sult af forskellige ret. Det kan være, at man har konstante kredsproblemer i benene, men så er det meget sandsynligt, at man ikke har lyst til at gå på jorden overhovedet. For eksempel. Altså de psykologiske modsvar til fysiske ledelse er nogen gange lående direkte. Men det er i hvert fald et område, som er meget dybt at gå ind i, når det er Satur og Plus forbindelsen. Fordi det handler meget om, hvor det er helt essen ting i vores liv omkring vores personlige ansvar og vores ønsker om at bruge vores vilje til det gode. Så det er lidt svært at behandle generelt her, fordi det er et simpelt individuelt spørgsmål. Men det er det, som vi ofte går ind i tydling her. Så det var altså Saturens forhold til de ydre planeter, og som man kan se, så er frihed det at åbne op til andre dimensioner, og det at arbejde med sin egen fri vilje mere konstruktivt. Det er jo ikke noget, man gør som firm år. Det kræver et vidst mådhedsrin at gøre. Og derfor er det en tilbage erfaring, at det er noget, der før sker, når man placer de 30 normalt. Det ser dog ud til, at nogle af de unge mennesker, der kommer ind i øjeblikket, de starter allerede deren til 23 år, med at så fat på nogle opgaver, som vi andre først var fat i 30 år. Det er sådan set meget glædigt og meget overraskende. Hvis vi skal forstå en lille smule af, hvordan det kan være. Så er vi nødt til at se på Saturns cyklusperiode, som det hedder. Det vil sige den tid, Saturner er om at gå en tur rundt i dyrekræset. Og det er den ca. 30 år. Og der er det sådan, at 30 år er en meget markant særskellig vores liv. For nogle mennesker er den utroligt markant. Og der findes jo begreb, der hedder 30 års depressionen, hvor man ligesom synes, hvad har jeg da brugt i liv til. Nu skal jeg til at sken i en anden hånd, eller tøjler i min egen hånd, eller hvad man nu gør. Og det er sådan set reelt nok. Det er traditionelt sådan, at i 30 år, det er jo i gamle dag er en mennesker. Altså når man siger, at man har ledet to mennesker, så betyder man da 30 år gamle. Det betyder udtrykket sådan. Så de første 30 år, det kaldes altså en mennesker. Og hvis vi tager et dybere og udviklæssigt perspektiv ind i det i billedet, så er det faktisk sådan, at de første 28 80 år af vores liv, det er en form for reputationsrunde, hvor vi repeterer karakteringenskaber, som vi har, måtte arbejde med i tidligere indkar, og måske harft besvær med at få på plads. Så vores arbejdsmateriale bliver så at sige indgivet os i den første periode af vores liv. Og så kan den næste Saturn periode så blive brugt til at forarbejde det, fordi Satur, når den er noget tilbage til sit udgangspunkt, så går det jo turet en gang til, og berømer præcis de samme punkter, der huset én gang til i to året. Og i det omfald, man ligesom er indstillet på at arbejde med sig selv og sin egen ansvarlighed som person her på klonden, så er jo i stand til at få en utrolig masse erfaringer omkring hvordan man kan gøre det her bedre. Hvordan gør jeg mit liv mere konstruktivt. Det kan man så gøre i den næste særil periode fra 30. Hvis man ønsker det. Det at arbejde på den måde, vil jeg jo så sige, at det her med omdle udvikling af lidt sagt, det er jo sejt arbejde. Jeg var ude for en forleden, som havde en drøm om, at en eller anden person, som var en datter ved nok. Det drømte, at der står ikke andet mand person og sagde, at denne datter var mere oplyst end helt. Det blev meget for næret over, for det kunne nødt være, fordi datter var yngre. Og selvfølgelig ligger der en vis logik i at tænke på den måde, at dem, der er ældre, må naturligvis være mere opløst eller mere udviklet, end den der yngre. Fordi de har levet længere og har været flere erfaring.

SPEAKER_03 53:59

Ja.

SPEAKER_00 54:00

Altså det er sådan den mere mekaniske udgave af den. Men hvis man åbner øjnene og ser omkring, så vil jeg hurtigt opdage, at det kan lige så godt forholde sig om lidt. Man kan ikke regne på den måde. Så en ting er, at man har visse tommelfinger regler på de tidsforløb, men man kan ikke regne på den måde, fordi det her udvikling kan ikke ses i horsker, og det er måske en lidt chokerende opløsning for mange. Men hvis man kender noget til mådenhedsgrenden på den person, man snakker med, så ved man også, hvordan man skal tyde hur skålet. Fordi så skal horoskab måske tyles på en lidt anden måde, på et lidt andet niveau, eller hvad det må det. Og hvis man slår op i den store tyge bog i sociale astrologi af lidt spærligt. Så bliver der på en af de første sider. Ja ikke husk forhende, men altså et eller andet sted i starten af bogen, så regner han i 56 forskellige ting, som er nødvendige at vide, inden man tyder et horsko. Fordi hvis man ikke ved de ting, så er man ikke i stand til at komme med meget eksakter og præcise udtal som det er bedst. Og der er flere ting, man ikke ved noget om. Altså i det husko. Altså ikke en person køn, f.eks. står jo ikke i. Altså et skåpet er ikke klæder, om det er mand eller kvinde. Og udviklingstræet kan ikke ses. Men når man ved det, så ved man også, hvordan man skal kigge efter, for at give en meningsfuld tydeligt.

SPEAKER_01 55:19

Jeg har lige stæng om de her 30 års perioder, som selv gennemgår. Hvad er det så ligesom, når man nu står over og skulle være 2838 år, så er det så for en. Hvad er så, der bliver langt læk på i ikke gang til.

SPEAKER_00 55:34

Altså det der sker omkring 2838 års alder, det er og grund til den ser 2838. Det er fordi, efter en bestemt beregningsteknik, så er måneden 28 år om gård. Det vil jeg godt da den ikke, den er væsentligt hurtigt. Men efter en bestemt beregningsteknik, som er den progressiv metoder, så er den 28 år at gå rundt. Og den markerer ofte en følelsesmæssig tærskning, hvor man ligesom føler, at man går tilbage til et udgangspunkt og ger status. Når Satur har gået sin runte på helt nær i 29 halv, man vil sige rundt 30 år. Så har vi samme følelse af status, men den er mere dybgående. Den første er en mere følelsesmæssig status, hvor man ligesom gør op med sitom i forhold til målen, eller hvad skal mere følelsesbetonet relationer. Men Satur har meget ofte har at gøre med status over ens liv, hvad skal jeg ikke bruge mig selv. Det er siger, at den har ofte en mere eksistentiel karakter. Hvad i alt verden skal jeg bruge hele mit livet til. Og det er. Derfor er det jo ofte sådan, at hvis man arbejder med de hjælpeknikker til at forstå fødselskåpet, som kaldes progressiv og transit. Og sådan det eller sådan. Så arbejder med planeterne bevæger sig. Det gør det jo også, de bliver jo ikke stående, bare fordi du bliver født. Så det forestiller jo stadigvæk det, vi har talet. Det er et snapshot af, hvordan solet ser ud. Lige i det øjeblik, du bliver født. Et fast foretet billede, men selvfølgelig forestiller planeterne med at løbe om det løber. Og det kan man selvfølgelig deres bevægelse i forhold til det fastfråset billede. Og de mønstre genstig danner med hinanden. Fælder sig noget om, hvad det er det for dele af følelshoskår, der er aktiveret i bestemte perioder. Og hver gang Saturnen er inde i billedet, så er det en status periode. Saturens koder i disse hjælpe teknikker er ofte året status. Eller nu er tiden inde til at. Nu er tiden indet til at gøre noget ved det her område. Og det er meget den funktion, vi har med Saturgen, hvor den går rundt i anden røntvængt. At nu er tiden indet til at tage det problem op. Og så kan man vælge at gøre det, man kan vælge dervær. Og meget ofte er det sådan, at hvis der er en eller anden dyre psykologisk problem som berør, og man ikke ønsker at tage det, så bliver man fysk syg. Det har vi set simmelit. Jeg vil ikke sige, at det gælder altid, fordi mange gange så kan den fysiske sygdom er en akkumuleret ting. Altså, det vil sige, at det er mange gentagende chancer til at bearbejde det psykologiske problem, man har fornægt. Og så er ganken nummer 23 år sige andet. Så ligesom så klarer den. Og så bliver den fysisk, og så er man nødt til at tage sig af den, fordi ellers så færder vi døde om, og det er da de færre, der spørder os. Så derfor er det ikke helt så enkelt, som jeg gør det til. Men der ligger alligevel en par finger i det. Man siger nogle gange, at situaren har med døden at gøre. Det har den også nogle gange. Men det, som jeg ofte oplever den her med at gøre, det er et begreb, der hedder livet af lov. Og vi ved at træffe på dødet et eller andet sted i vores omgivelse, det har mindet om, at vi er her ikke for sjov skyld. Vi er her på lån tid. Det er ikke sikkert, at vi er her i morgen også, så hvad vi bruge i dag til. Det er ikke sikkert, at det vi har brugt for et livs til hidtil egentlig har været noget og brystet sig af, hvis vi skal ofte sandpeter ved haven op, eller hvad vi nu ellers har forestilling om, hvad der sker bag efter. Der er det underlig det, at hvis vi møder døden og bliver bange, altså for dødsangst, så er det fordi vi endnu ikke er færdige med det, vi kommer for. Fordi hvis vi havde gjort det, vi kommer for, så vi et glædeligt forlet, så selvfølgelig vi kunne gøre det med god som vid her. Og derfor er det sådan, at når vi kommer til den esoteriske terski, der hvor vi skifter fra den personlige astrologi til den esoteriske astrologi. Så kender jeg faktisk ikke nogen, der har passeret den tærsking uden at være igen i period med døstig. Jeg ligesom opdager, at vores gamle liv for så vi færdigt. Men vi har ikke lyst til at dø nu, fordi der er noget, vi skal. Der er noget, der er vigtigt. Og det er vi ligesom på den måde vælger at blive her. Og sige, nej, jeg vil godt være her lidt i nu, jeg har noget, der skal. Jamen det er et meget præcis valg, og så går vi til at basser vores liv på pluturet som vi løb af viljen og der med valget mærklig samme ordring. Værligt planet. Vi vælger at blive her, fordi der er noget, vi skal. Det er noget, vi gerne vil gøre. Det vil sige, at vi er ikke længere med satur tvunget ind i et eller andet stift mønster. Karma, kalder man det ofte. Det vil sige, at vi har en vis gæld, man skal betale af. Meget ofte er det sådan, at man har betalt en god del af gælden af, når man når til det punkt. Så det ikke er det, der afgørende. Så vi før ikke kigge i bakkspejlet, men nu kan vi begyndt at kigge ud i forbrænden i filden og siger, at der er også noget, der skal også noget, der hedder derme. Der er også noget her en opgave, der er noget her en plads i den store helvid. Jeg har ikke andet, jeg skal gøre. Og det er ikke kun fordi, de skal fortælle af. Det har jeg egentlig gjort i et eller andet omfert. Men det er ikke det, der er vigtigt. Det er også noget, jeg skal gøre noget aktivt, noget positivt, som er bidrag til der. Det, at vi ser vores liv i det her perspektiv, er sådan set en fantastisk forandring, der sker med os. De der har oplevet den vil kunne sidde og nemen, når jeg fortæller om det, fordi det er noget selv har oplevet. Der sker det, at vores liv bliver grundlæggende forandret. Vores værdier er ikke længere det samme. Vi har ikke længere det samme perspektiv på livet. Man føler, at der er et eller andet i ens fundament, ens underlag, der er blevet anderledes. Man har størst i flyttet fundamentet på sit hus, og hele huset er fulgt med en eller anden mærke grund. Og man kan ikke længere omgås de samme mennesker, som man tidligere omgås. Man kan ikke længere spille med på de samme spil, man har spillet før hen. Der er visse ting, man har ligesom at sætte genne finger, men man kan ikke holde ud at se genga med den mere. Så i en vis forstand bliver man mere fordøbende. Og det føler man vældig skyldfølelse over, for det kan ikke tillade det synes. På den anden side, så er man ved at gave kære led ved at være sammen med de mennesker, som egentlig utrolig rare ved. Og man kan ikke sige, hvad der er vej med den, men det bare ikke holde ud at være sammen ved det. Og det der sker, det er, at man er vokset. Det mener lidt om, at et barn, der er på vej til at skulle gå i skolen bliver at holde tilbage i børn her. Og det vil sige, at det vil være en vælgan følelse af utidfredshed. Og at være utefreds med alt lidt nemlig hjør, selvom man ligesom brytter ud og siger, at nej her så forkert sted her, at det ikke er noget vejen med det sted her, det er bare ikke meget mere. Og det er en af de ting, der kan være svært at tage på sig, at man er ved at vokse. Fordi det synes jeg ikke rigtig mærke till. Så vi bruger jo i andet i lovenslænding. Man skal ikke begynde at stikke så uden for langt frem, så skal man også blive mindre om at høre det sammen med andre. Og det gør man jo også i en forstand. Men i en anden forstand kan det godt være, at man har behov for at skifte miljø. Man har ikke længere behov for at lave det liv, man før anderet man har behov for at være sammen nogle mennesker, så det er et andet og dyre, fordi det er faktisk ud. Måske mennesker, der har været den samme oplevelse igennem, at det liv man kommer fra, der er meget forfænkelighed, som det er de gamle stemme, og der er meget ofta det ydre ting, at det er interessant at det yder ting, det er der interessant, at det der ligger dyre i det. Og det der sker, det vil skifte er selv, at det er underlighed, så bliver givet dyre. Hvad skulle jeg trodde, der er noget dyre station, og det er faktisk. Det vil sige, at den ydre verdensbegrænsning. Hvis vi startede udsen til at sige, at det er tiden, når vi pludselig kan se igen, at det er en det er den begrænset. Vi er selvfølgelig underlagen som alle andre mennesker, man det ikke noget begrænsning, det er bare det, det er noget toe loving. Men det døde, vi oplever, det er væst dele af vores personlighed, så det bliver vi. Det vil sige, at vi kan meget ophæve sig i den overgang periode, at vi fordømme, og det kan det her ikke drømme, og det er udlægt forften, når vi har bare børne, det er bare aflømet, at vi kan forkret over, at det sker mere. Det er ikke sikkert, at det er dig, der skal om, at det kunne vise sterne her. Det er sådan af en tanker. Det er kun stivet, der fylder. Det er en tankekonstruktion. Det er en eller anden forestilling, vi har om et eller andet, det er dør væk. Og det kan selvfølgelig godt føle, som står af noget, vi tror på en gang. Det betyder. Det mener det, når jeg med at trodde på julemanden. Det er noget, som egentlig fylder ikke med stort læser, så er synes jeg rigtig fit at være med papøer og bedskærligt. Og det sådan dør væk, en sådan ofte er julmænd rigtig often af branden. Men det skæft, der sker med at være sover. Og man kan ofte have borg for at vandet og nogle mennesker, som selv har prøvet noget til svaret. Og det er en periode, som kan være ganske længere sådan nogle vunder, hvor man er i dyb krise med så selvfølgelig, fordi man føler, at det liv, man har lavet før er utilstrækkeligt. Den angst, der opstår ved at drømme om døde, handler altså meget ofte om, at det er visse sider af ens elsker du bort, det vil sige visse måder at leve sit liv på, der ikke længere til stærkligt. Andre ting, der også kan opstå i drømme omkring den her periode, det er, at drømmer om børn, spæde børn. Og der er der nævnligt kvinder, der tror, så skal de også føde nogle børn, det vil også ikke færdigt. For det er det børn, det drømmer om, det er det her. Og det optræder i drømme eksakt som et lille barn. Og det kan optræde så underligt fx at ligge ned under noget vand. Og jeg bare leven, og der er nogle normale mennesker, der kan gøre noget af vand, men i drømme så er det ikke noget problem. Så kan det være, at der er en mængde følelser for det elementet vand. Der stærker for, at man kan komme i kontakt med sit inderste. Det vil sige, at der er nogle følelsesmæssige tilsninger, og man er nødt til at omvikle, således at man kommer i kontakt med Kristus barn i sig selv, det vil sige det indre lys. Og i og med vi kommer i kontakt med det barn, så skifter vi fra at være voksne af svarlige borger i det samfund, til at blive ordentligt børn. Og vi erkender, at vi er egentlig ikke særlig glåge. Og hvis ikke vi havde de store terapeuter på første sal, så er vi lige farmer. Og i og med, at vi ligesom skifter status, er vi begyndt at se jer selv i et helt andet perspektiv. Altså vi stadig landet med børn på mange områder. Der er meget, vi ikke ved. Og hvis ikke vi havde nogen, der sært grænser for os står med de store kosmiske færdsregler, så er vi jo sprængt jorden i luften for længe tiden. Så selvfølgelig får vi ikke lov til det, det er jo klar. Men så optræder jeg en ej dårlighed, som hedder udmyhed. Udmyhed er det at se sig selv som relativt. Man ikke længere er verdens centrum. Og man ikke længere er verdensmest i noget som vildt. Men man simpelthen af et menneske, som har visse fordel og visse udlænker, at det allervigtigste, det er nogle gange, vi er. Fordi den forandring, der skal ske i den nye tidskaller, skal skejen mennesker i en karnation. Og hvis ikke vi stiller os til rådhed for det, så kan det ikke ske. Og derfor er der flere og flere mennesker, der i sig selv oplever den ændre træn til at forvandle deres eget liv. Og denne dybe forvinglingsproces det er plusse. Og den kommer til at snakke meget mere om, når vi kommer til den planet. Men det at skifte fra Saturden til Plus, som jeg skal hersker over en som der mindst i livet. Er så dyb og grundlæggende en forandring, at den er meget svært at beskrive, hvis man ikke har oplevet. Og selv da så mister man ordene undervej. Men det sjovre af, at de mennesker, som har fordet, det sker, det kan som ikke at genken hinanden. Der er ikke eller anden form for ændret ansigtsudtryk, ændret blik. ændret udstråling. En eller anden forandring, hvor man sige. Når der er en til. Hvorfor det faktisk? Det er ikke min kvindelig institution, et eller andet. Jeg kan bare se det. Og det forandring, så man kan se, gør jo, at vi behøver ikke at være organiseret på noget som vild. Det er ikke vigtigt, at vi har den store organisation, der opfører til. Den er jo velig god til det. Det vilve bruderskab i her kigget. Og det er alt den organisation, der ude behøver. Men det, som vi er gået over til at blive, det er frie selvstændige enheder, som handler efter vores indre overbevisning. Frem for at handle efter autoritet. Så det er autoritet herne. For et eller andet tidspunkt forlader vi også den spirituelle autoritet, og bliver vores egne autoritet. Det er, at vi gør det, som vi indstingen føler, der er rigtigt, og det bliver det vigtigste. Frem for at vi blot er bundet af forskrift. Og det derfor, jeg nogle gange for nogle måske lidt jovnligt. Det skal det lyde, at snakker om Margine samle værker og stegner så videre. Jeg har meget stor respekt for det arbejde, der har lavet der, for det er en fantastisk god til den. Men på et eller andet tidspunkt er man nødt til at slippe de fantastiske skilser, der har vejledt os på det område at blive vores egne her. Jegkender også, at vi er sjældent på jorden, og vi hænger sammen med andre sjælder. Og det vigtigste, vi kan gøre, det er at følge vores inderste følelse af, hvor der er rigtigt, det vil sige, vores skærede så. Dermen har vi skiftet markant over i en anden tilværelsesform, og det er den tilværdsform, den esoteriske astrologi vi skriver. Det er efter skiftet det, at den esoteriske astrologi træder ind. Og derfor kan man ikke lave et estoterisk for skord til en eller anden, der bare nysger af. Altså det kunne da spændende fra dag i det sotierisk skulle. Ja, hvis man har brug for det. Fordi ellers vil det højssands være noget nonsen eller lidt mål, der lidt det, man fortæller om. Hvormå hvis det et menneske, der er åben for den dimension, så bliver det en meget dyb samtale om, hvad er meningen med mit liv. Og det vil sige, at man skifter også astrologisk fra, blot der vil have oplysning om, hvordan klarer jeg egentlig min hverdag og så videre, til en dyb samtale om, hvor jeg egentlig på vehen. Hvad er det egentlig, jeg skal i mit liv? Og det er det den esoteriske astrologi har sin fords. Hvad det kan det. Det vil sige, at det vigtigste begreb, det er mening i den esoteriske astrologi. Mening, grænselse, dyb forhandling osv. Mens det i den personlige astrologi handler om indhængning af faring på forskellige år. Vi behøver ikke mere faring, når vi forserre det punkt. Det er ikke det, vi er her for. Men vi er her for at forvandler os og det her helt andet. Det vil sige, at Saturne erfaring særre, men plus det er forvandlings her. Vi skifter altså meget markant på et eller andet tidspunkt, så er Satur ikke længere vores grænse. Og det er lidt mærke, når vi læser børge om, at det er alt græns. Ind til et punkt. Og så er det det. Det vi kunne gøre det her mod slutningen af uddannelsen, det er det, som vi har gjort her til uddannelse, nemlig at placere Saturden i horoskopet. Og så må alle jo skønne sig og finde deres horoskopper frem og prøve at kigge på. Saturn tegnet. Det er sådan et korsynd. Og det var den står, så står den i de forskellige elemer. Og Saturne i lufttegnen har meget oft at gøre med en eller anden mental begrænsning. Hilke lufttegnen har gør med tanke virksomheden at gøre. Og lufttegnen er det et tvilling vægt og vandbær. Og det her Saturen står i det. Betyder så, at man i starten af ens liv føler en vældig begrænsning på det mentale område. Man har for eksempel en far, der er fantastisk velbeget eller berømt eller et eller andet. En som andre ser op til, og man skal ligesom forsøge sig at læse i kører på sådan en af det er svært. Det synes jeg fedre, og meget ofte har den funktion i børn, huskover og den her liv, at vise, hvad barnet ikke kan. Og så har man noget ligesom stræbe efter. Og den mentale funktion, der så kan være tale om, det afhænger så lidt af, hvad det er for et tegen. Og hvis du så tager saturen i tvænker. Så er det meget ofte evnet til at udtrykse. Evnen til at tale, evne til at fortælle, evnen til at lade sine tanker eller følelser udtrykket med ord. Det er ofte et vanskeligt område. Og man må tage på sig, at man i perioder kan blive misforstået meget, fordi man ligesom er utilstrækkel på det område. Derfor vil mennesker med særtukken ofte bestræser på at lære det område at kende. Og blive gode til at snakke. Og der sker det på et eller andet tidspunkt, at de bliver fantastisk gode til at fortælle, at det synes jeg. Fordi det simpelthen mangler de er nødt til at koncentrere sig. Saturende væggen har ofte et problem med at være sammen med andre mennesker. At leve i en eller anden form for balanceret forhold til andre. For eksempel det at være til selskaber eller et nærmere parfort. Og det er noget, som virer tilbage for, fordi det er vanskligt. En fordi man tager det over alvorligt og bliver stret keligt, eller fordi man ligesom ikke føler, at man evner at det hele soldent lige, har jeg sagt. Og fordi det optager egentlig. Det er et meget alvorligt område, så bliver man efterhånden fantastisk god til at se, hvad der er det rigtigt, og hvad der er forkert at gøre på præcis det område. Og bliver derfor ofte gerne egentlig senere fantastisk gode og seriøse partner. Og de vil jeg i hvert fald huske det gamle måske. Det vigtigste er ikke at finde en god partner. Det vigtig at være en god partner. Jeg har jo i vandban, som har en vældig styrhed i sig. Fordi der vil ofte være en tendens til, at hæfte alt for stor vigtighed og hellig med forskellige regler. Det her færsreglerne i trafikken, eller volleven, eller skærereglerne, eller hvilke regler man nu følger, det er sådan set underordnet. Men det vigtigt er, at man er meget styr benet. Og det er sådan set det vigtige, det er langsomt at bløve det område op. Således at man efterhånden får en vis frihed over for de forskellige systemer, der findes. Og til sidst så bliver man meget god til at vide, hvad et system kan og hvad et system ikke kan. Og der bør man jo altid huske, at et system, der ikke har en rubrik, der hedder divers, det er et mangelfuld system. Og ofte så er diverse kassen jo altid den største. Og det er alt det, der ikke passer ind i systemet. Ingen systemer er perfekt, og det bør en sådan banderne videre med sig selv. Der vil altid være en mangel. Og hvis man ligesom kigger efter den mangel, så er det ikke en udrighed negativitet, men det er faktisk et selvforsvar, som ikke bliver offer for systemerne. Det er at holde sig klar, at system ikke kan måde at sikre sig en læse frihedsgrad. For frihedsgraden ligger i boksen, der hedder de her. Saturen i det, vil ofte have problemer med selvfølgelig. Problemer med at synes, at det egentlig er noget særligt, fordi alt har med selvfølgelig at gøre. Og der med også kreativitet og evne til at slå sig igen i tilværdan. Plæ forskellig måde. En satur i værderen vil ofte have vanskeligt ved at kunne se andet end sig selv. Vil ofte ligesom være meget bundet af sine egne synspunkter, vil have utrolig svært ved at se længere sin egen næste år. Og det, som lærer går på, det er ligesom at se sig selv som led i en større sammenhæng, så ved at man ved større set tror kan bruge sig selv. En særlig værd kunne godt på et tidspunkt gå hen og blive en pioner, men vil ofte hænger sig alt for meget i hvad tidligere pionerer på feltet har sagt. Altså hænger så lidt for meget i autoritet for det område. Og hvad derfor hele tiden føler, at man ikke rigtig slår til, ikke rigtigt har sin egen personlig frihed. Det er et område, som er vanskeligt, fordi det kan give en vis hård, at man så ligesom i bare trods. Jeg tror også, det er jo meget følelse af værderen til. Gør et eller andet. På tværs af det hele. Men gamle astrologiler han var lidt hårdhændet på det punkt, at han sagde. Husk nu er Sold og Roman i han har saturen i ved. Altså, at man ligesom bliver så hændet, at man ikke vil lytte til andre. Altså man ligesom i så høj grad ved sætte på sit eget, at man bliver dør og blindt for andre. A en far, der ligger, det er ikke så sikkert, at det er sådan. Men det er et bare, der kan ligge med den position. Og derfor vil det være en vild god idé, om man åbner op for andres syns måde. Ikke for at lave sin egen syns måde om, men for bedre kunne se den. Så i stedet for at lukke sig ind med den. Så man kan se sin egen syns måde, og dermed, hvad skal sige, se dens berettigelse i lidt større perspektiv, end bare at det endnu en egen mening. Saturen i løben har et andet problem, fordi løben tegn det er jo selve selvbevidsthed en tegn. Og derfor vil satur i leven ofte have lidet selv bevidsthed. Og som løver jo ofte gør, så vil det forsøge at kompensere, og dermed ofte virker lidt mere skars og lidt mere, end da egentlig dænkning for. Og derfor vil der altid være en vis frygt for, der er nogen, der opdager det. Og en satur i leven bør tilstrebet i så høj grad som overhovedet muligt at være sig. Og der ligger en reel opgave i at lære sig selv at kende, som det nu er. Og i og med, at man skridt for skridt for bygget sig selv op og bygget en reel selvbevidsthed i stedet for et falsk. Udvendelig selvbevidsthed eller selv sikkerhed. Det er en station af løgn ofte når til at blive en reel autoritet på et eller andet. Altså det er sådan en person, man regner med, hvis vedkommende tager sig selv. Men det kræver altså, at man gør det. Det er et ganske givet arbejde, der ligger på det område er. Men til gengæld er ikke uoverkommeligt. Det som en Satur i lørende ofte vil mangle, det er personligt måd til at være sig. Saturn i skøben er igen et ildegn, og man gør sige det med målet, at hører nok alle tegn til under enk eller anden form, altså Saturen i den kunne have mangle må til at stå fremhængde og være sig selv bekendt. Og det samme gælder for sådan også i Saturnisk skøben. Men den har den særlige karakter af Saturne i Skøben, at det er meget af religiøse overvejelser. Overvejelse over, hvordan denne verden hænger sammen. Hvad er principperne for disse ting? Hvordan bør man gøre det her rigtigt? Og så videre. Det vil sige mere filosofisk præget spørgsmål. Vir ofte optræget for den skøt. Hvem er Gud? Hvad er sandhed? Altså de lidt store spørgsmål, som ofte er til. Og vi har en tendens til at udnæve en eller anden tile og sige Den og den har sagt sandhed. Og for det skal vi længe så vedkommende Skovenskøret og skrev en bog om det, som om at det skulle gøre sandheden mere og her, at der er sket en bog om det. Ofte er det sådan, at de sandheder, der går virkelig dybt, den kan vi slet ikke beskrive. De skal opleves. Og derfor markerer det ofte en tærskel i en sation i skønsliv, og den er i stand til at frigøre sig fra et eller andet gode forbillet, et eller andet, et eller andet idealt billede og bruge sine egne erfaring. Og hvis vedkommende er i stand til at gøre det kun stykke, så vil vedkommende også kunne blive en redel skilse, som andre folk omkring de spørgsmål her, men det kræver altså, at man udskifter denne autoritet tror med en dyb og stille und, som er alt sangt killet til filosofet. Det ser det varpængde, hvorfor det er det. Og man altså tør forlade sig på sine egne erfaring i stedet for at ukritt til andre. Saturen i vantet handler meget om følelser. Og det handler meget om, at turen går ind i følelsesmæssigt sammenhæng. En særlig kræft vil ofte have en tendens til at være lidt og følelsesforskrækket. Det er forskræket for sine egne følelser. Han et væt tryghedsbehov, men have utroligt svært ved at bede om at få det dækket. Han en tendens til at på forhånd frygte at blive afvist på et område, som er meget sensibelt. Det vil være en vigtig opgave for en satur i krækken at få et velfunderet familieliv. Således at denne nærhed og tryghed, som jo er en vigtig bestand del af vores følelsesmæssige basis, kan genetableres i et ordentligt familieliv. En Saturn i skorpionen har et lidt andet problem, fordi skorpionen ønsker jo at gå dybt. Og hvis Satur står der, så vil man også være bange for at gå dybt. Og man vil i en tid langt lade sig nøje med overfladiske forklaringer, indtil man på et tidspunkt sig, nej det her, der er altså galt. Jeg bliver ved med at være use frisk, der var noget, jeg må finde ud af. Og så bør Saturne Sporpionen huske, at det ikke nok at kræve af andre, at de skal gå dybt, men skal sendt også set gøre det. Og faktisk hænger det jo sådan sammen, at man ikke i stand til at forstå, at de faktisk har været gået dybt længe, før man selv gør det. Det er ikke muligt at gå dybere med andre, end man kan gå med sig selv. Så der ligger et stykke alvorlig selverkendelse i skorpionens tegn med Saturisk Sporpion, at det er meget nødvendigt at finde sit eget fundament. At finde ud af, hvem er jeg egentlig? Hvad er det egentlig for nogle mekanismer, jeg rummer i mig selv psykologisk. Det vil sige, at det at interessere sig for psykologi i et eller andet omfang, vil være en kolossalt gammel og gunstig ting. Måske ikke nødvendigvis universitetspykologi, måske mere i mere terapeutisk form, hvor det handler om psykologisk arbejde i stedet for psykologisk teori, men ofte viser at være mere gamle, således at man selv bliver grundige, sandhedskærlige type, som man vældig gerne vil have, og andre skal være. Hvis vi tager fiskens tegn, se fiske, så er problemet ofte, at fiskene har ingen grænser, og så tror jeg græsernes planet. Så det er jo en til syngæsen selv overhovedet at have i fiske, hvor man sætter grænserne i det grænseløse tegn. Det er siger, at problemet er grænser. Problemet er at finde ud af, hvor begynder jeg, og hvor holder jeg op. Hvor er egentlig min mission, hvor egentlig mit personlige ansvar? Mit personlige ansvar har tends til at flyde ud og forsvinder i alle mulige hensyn til alle mulige andre mennesker. En af de ting, som måske kunne være et gavligt ord og holde sig for øje, det er begrebet ydmyhed. At man ser sig selv som en mere relativ størrelse, at man ser sig selv i lyset af de begivenheder, der sker omkring ind. Selffølge er det rigtigt, at vi på et plan er grænseløse og et med hinanden. Det er på set plan, og der er vi lært endnu. Men på et personlig plan, der har vi visse grænser, og vi har visse ting, vi er nødt til at tensyn til med hinanden. Så det at åbne op for at vi på den ene side har visse grænser, vil sjovt nok give den effekt, at man tør åbne op for de virkelig grænseløses område af senet, nemlig fantasinsområde. Saturlig fisken vil ofte være lidt forskrækket over, for det er fantasi fuld, fordi det bliver for meget, og det bliver for omfatten. Men faktisk er en saturlig fiske en fantastisk god indflydelse, hvis man ønsker at arbejde med mere strukturerede former for fantasi, som f.eks. musik. Man kan blive meget dygtig på det område, hvis man ligesom tager sig selv alvorligt, og ønsker at arbejde med, hvad man kan og hvad man ikke kan. På det område. Så det er en virkelig god indflydelse, men den er ikke spurg nem. Det er ikke sport. Det er en masse indbygede paradoxer i den her position, det her. Men det har vi Saturne Jordegnen. Og Saturne i jordtegnen har meget at gøre med det praktiske område. Alt praktisk. Konkret jordet i denne verden. Og en Saturn i tyren vil ofte tillægge den fysiske verden overdreven betydning. Saturne har skærer i stenbåben, som selv er et hordegn, så det vil ligesom for stærk jordtegnspreg. Så den vil jo ligesom synes, at med mindre ting kan måle så vej, så de vil ikke være til hensyn til. Og det vil sige, at en eller anden, der vil komme og overbevis af Saturne tyren om et eller andet skal faktisk du tidligere op, fordi det vil altid sige, ja, men hvor kan jeg se det her. Det er erstatte den lidt overdrevende jordbundethed, der kan ligge med satur i tyven, til en mere livs nydende kvalitet. Og man ligesom siger, at det der er i denne verden, er jo snukt og dejligt og til nye, og det er en vigtig del af vores liv, men det er ikke det helt. Så man tror et mere afbalanceret forhold på det område, så vil man faktisk blive fantastisk god til at forvalte den verden, så ligesom tager på sig, at man skal huske at nyde denk. Den personlige tilingt til hvad man synes, der er rigtigt, og hvad man synes, der er forkert. Kan ikke på nogen som helst måde erstes af hvad der kan måle sig. Og den balance er så deles vigtigt med en satlig tyr. Satur i stænbåben skal passe på sine ambitioner. De vil ofest være hård og rejsende store. Men vi have en følelse af, at man bør påtage sig de mest utrolige ansvar i den verden, vel viden, at man ikke er skiket til det alligevel. Og det vil sige, at der vil ofte opstå en spillelse, at man på den ene side har vældig ambitioner og på den anden side ikke rigtigt have sine evner til at følge med. Man skal passe utroligt på, at man ikke slår større båd op om og kan bag. Saturen i stenbogen kan, hvis man tager. Tag på sig, at ting vokser kun i små skridt. Det er små skridt politik af en statur i stenbåben. Lad være med at slå større brød op endnu kan bage, så vil det faktisk blive en fantastisk dygtig administrator og organisator af denne verden, hvis man tager på sig, at sådan noget sker altså ikke på en efter. Og det er ikke noget, man kommer så nok til. Det kræver så lidt svært arbejde. Det er en stenbå også i stand til, så derfor er en stærk i stenbådan sådan set meget fin kombination, der står i sit eget hang. Men af kiggle for Stenbogen er altid ambitionerne. Ambitionerne bør følge lidt med evner. Endlig har vi særlig jomfru, som jo er pilletrillerne tegn her sagt. Det vil sige, at man har en tendens til at få verden til at forsvinde detaljerne. At man kan ikke se skoven for bare træk. Tænken forsvinder lige pludselig i enkelt hører, og man kan ikke se og skabe så det overblik, som er nødvendigt, fordi man hele tiden falder over en eller anden detalje, der ikke er helt sådan skal være. En af de ting, som en situende jovron skal passe utroligt på, det er et begrebet utidfred. At blive overdrevet kisk. Og sige, det her det ikke i ordent, og det her heller ikke i ordent, og det er heller ikke i orden. Faktisk bør en person med satoren i jovfrum lærer sig selv at se efter det, den har, i stedet for det, den ikke har. Det er simpelthen et perspektiv skift, der er meget afgørende her. En af de ting, som en satorlig omfrum med fordelen kunne gøre, det var at skrive ned af det, som den egentlig synes, der er meget. For eksempel den udmærket og øst at sige. Hvis jeg nu ikke skulle tage hensyn til noget som heste i den verden, hvad den må der afle eller ulefyret, eller tøjfejlet, eller noget som lidt, hvis jeg intet skulle tage hensyn til. Hvad har jeg så egentlig list det? Og så tager jeg, og sådan jeg sige, at det første faldet, så skriv det ønsket noget på et størt par. Og så slår et stræk, og så skriv nedlønder alle de ting, der forhindrer dig i at få det ønsker og følge. Og så tager det som et arbejdsopgave, helt kontant at få rydet disse forhindringer i vejen. Og her gange forhindring har ved vejen, så størrer du. Og til sidst så står dit ønsker tilbage, og så kan du udføre. Det er en måde at skabe sig en form for overblik, en form for strømpil i en tilværelse, der ellers kan gå i opløsning i små ting, der skal ordnes. Såfund kan på den måde blive en særdels, køndig person, en meget vidende person, som er i høj grad i stand til at få en hverdag eller en virksomhed til at fungere på optimal vis, men det kræver, at man sætter sig nogle mål i stedet for blot at lægge mærke til alt det, der ikke er der.