22. Neptun | Radio Lotus

Astrolog Claus Houlberg bliver interviewet af Michael Meyer. 

Planeten bliver beskrevet både konkret, psykologisk og esoterisk. 

Emner : Forvirring. Mystik og rusgifte. Drømme. Intuition. Hengivenhed. Opløsning. Det ideelle. Sjælens kalden. Virkeligheden skrider. Tilbage til virkeligheden. Spiralen. Spiritualitet. Kaos og kriser. Meditation. Sjælens lys. Indre evner. Healing og smerte.

NEPTUN I TEGN: Stenbukken. Skytten. Skorpionen. Vægten. Jomfruen. Løven. Krebsen. Tvillingerne. Tyren.

NEPTUN I ASPEKT: Til Merkur, Venus, Mars, Månen og Solen. 

'Båndcast'  fra 1987-88 med udsendelsesrække fra Radio Lotus, som var en københavnsk lokalradio på 87,6 MHz  (nu nedlagt). En del af udsendelserne kom til at cirkulere i kopi som kassettebånd. Det var 14 år før før iPod'en kom på markedet i 2001, men det var samme koncept som vore dages podcasts, kan man sige. 

Lydteknik: Steen Møller Audio 

Tegnserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets 12 tegn', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-57-8. Findes desuden udgivet som 12 småbøger, én for hvert tegn. 

Planetserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets planeter', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-62-2 

Aspektserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets aspekter', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-72-1 

Husserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets huse', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-65-3 

Transcript

SPEAKER_01 0:00

Men sidste manddag, så havde vi fat i planet Uranus. Og Neptun hører til en gruppe af tre planetter, som er meget speciel i det tror i det. Men det er de tre planeter, der hedder Uranus, Neptun og Pluto. Klar uranus og Natum. Jeg har ikke udtaldet meget forskellige. Det er ikke så vigtigt. Det som er vigtigt ved Neptun, det er, at den står for to vidt forskellige ting, hvis man læser i astrolog i gør. Og det må få en lærer der interesseret i astrologi til at trække afgivet på skillet. Det står for klarheden, og den står for klært. Hvis ikke her. Hvordan sådan skal man få det til at længe samt. De der har prøvet at beskæftige sådan med astrologi og blandet lidt i den astrologibog. Hvis de har blet i en til den astrolog opdager, så ret står noget andet omkring Natur. Det er faktisk en af de planeter, som har de mest forskellige artet kået over hæftet på sig. Og så opnår man en meget nepskænden, der hedder forvirring. Forvirring er faktisk vores første møde med planeten nepunk. Kaotiske tåde lige sådennem sig i tilstande. Det kan være sig i senet i følelserne. Det kan også være, at man opnår underlig distance forhold til andre, og man fantaserer sig væk. At man lever mere i sin indre verden eller i sin yder verden, det er det, det folk kalder illusioner. Og så videre. Altså en neptonsk indflydelse i vores horoskop vil som regel er en af forvirring. Vi kan ikke finde ud af det. Vi bliver rundt på gulvet meget hurtigt. Vi bliver måske meget hurtigt forvirret, hvis vi kommer op og diskuterer med nogen. Vi bliver måske forelsket over halvsær, og kan slet ikke finde ud af noget som helst og indliserer sig om, så er genstanden forkægt, men det er ikke sikkert, at vores foræskelse af forsvundet i den grund. Det kan være, det stadig er det. Så Neptun har at gøre med alle grænseløse tilstande. Og med det samme siger det, så er man nødt til at tænke på planeten Saturne, fordi den står for grænser. Og på en eller anden måde er der noget dybt, dybt paradoxalt i planet Nebus. Fordi den står for grænseløse tilstande, men man kan ikke have grænseløse tilstande uden at have grænser. Og det er altså så er en det rigtig Neptune særklig. Fordi det er. Det den mistiske planet. Og med mysteriet forstå ikke det samme, som brænder nu mener, men det er den form for indigt, som kun kan opleves. Mystiker og okultisten, det er Næsten og Ranus. Mystiker er den, som går oplevelsesvejen. Men okultisten er den, der går. Gnosisvejen, altså erkendelsesvejen ved at bruge sin forstand og sin oplevelse sammen. Meget ofte fører det så til en eller anden form for skriv balancering, hvor man så overbetoner forstand og nedprioriterer oplevelsen. Og det er så ofte til skade for en skæld. Så derfor bliver det ofte i visse bøger fremstillet som sådan, at Uranus er okultisten, den mentale skæsarbejder, mens Neptun er den følelsesbetonet eller oplevelsesbetonet, det vil sige mystiske sjælsarbejder. Og det har sådan visik i det, at uranus her på mental plan, og net hasker på estrækt planen for at snakke tekniskt okult. Og det vil så sige, at alt hvad vi har med at gøre, når vi snakker om nepunet. Det er ting, som har usyre vanskeligt ved at blive forstået retation. Det er næsten nødvendigt, at det bliver fremstillet dældvis billemæssigt for at kunne blive forstået. Sidste mand havde vi jo Uranus, og der var det muligt at blive rimelig systematisk og overbliksmæssigt og komme rimeligt ind til kernen af hvad det handler om, selvom det i slutningen nødt frem til at det faktisk var noget simmel begreber, vi har færdigt. Men det var klar. Det har en lidt klarhed over sig. Neptune håber, at på et tidspunkt i løbet af uddannelsen for lidt klarhed over sig. Men i starten må den nødvendigvis blive en smule tåde og diffus. Alle diffuse tilstande her under Natunet. Og hvis vi opnår kropligt diffuse tilstande, så kan det være sådan noget som følelsesløshed i visse områder af kroppen, eller at vi bliver beruset. Alle former for ruski hører under Neptun. Altså alkohol og has ogsthedsudvidende stoffer og den slags. I det vi begynder at beskæftige os med den slags stimulanser. Så har vi også de stimulaner, som er under administration af læger, altså alle former for mediciner, der bliver givet. De har ofte det fællestræk, at det bliver givet for at dulme visse symptomer bedre meget ubehagelige tilstand, f.eks. smæret. Selv det at prøve at dulme en bestemt reaktion, vil meget ofte have det selvfølgelig, at vi bliver endnu mere følsomme på præcis det område, hvor efter vi skal have mere for at dulme den samme effekt. Og på den måde kan vi begynde at anne lidt af Neptuns funktion. Den har noget at gøre med følsomhed. Den har noget at gøre med en særlig sensitivitet. En særlig indtrykksmodtalighed, som ikke har at gøre direkte med følelser, men har at gøre med stemning. Sådan en ensom skov stil med målenlyset. Sparsom og stråler ned gennem de spredge trækroner og den stærs ting. Pilleder, som taler meget til en bestemt del af vores fantasi og forestillingsverden, som er uhyre svært at sætte ord på.

SPEAKER_00 6:18

Det er sådan noget drømme.

SPEAKER_01 6:20

Drømmen er helt klart på tensområde. Alle former for billesprog, men navligt hvis det er poetisk, det vil sige, at et billedebrøv, der prøver at fange noget, der virkelig ligger uden for billet. Man kan snakke om den religiøse oplevelse, man kan snakke om dyre og spirituelle oplevelser, hør under nepunet. Et begreb som spiritismen, hører helt oplagt in under natum. Et begreb, som mediumisme, det at man bliver hensat i trance, for derefter at tale i tunger. Er meget et nepunsk begreb. Helt forskellige fra den telepatiske form og medialitet, så vi snakker om i mandet sunder, Uranus. Så nepen er altså en lidt anden karakter. Man kan sige at nemtunen hører meget den gamle tidsalder til fiskens tidsalder. Fordi nepunen her fiske, og det vil sige, at den udtrykker samme grundprincip som fisken.

SPEAKER_00 7:19

Men det sige den her med, når man kunne sige det højre og emotionell at gøre, så vi kommer ind på det her billede sprog.

SPEAKER_01 7:25

Den har at gøre med det højre og det lavere emotionalt, fordi der har faktisk med hele vores følelsesregister at gøre. Alle de følelser, vi overhovedet kan rome det af hele vores kontakt med stræb. Så vi har sådan set alle følelser i os. Og vi kan gå dybt ned i de tremens og finde meget ubehagelige skikelser frem for vores kontakt med den indre verden, drømmeverden, hvad man nu vil kalder den. Eller vi kan gå op på meget fine planer gennem meditation og spirituelle øvelser af forskellige art og kontakte meget fine planer, men for så er det en leption hele vejen. Og det, at vi ligesom kan begynde at opleve, at den indre verden må være lavdeles. Den er lovmæssigt, den har sin egen lovmæssighed, og den er lavdelt, således at der findes en grosart højere og grosart lavere del af vores oplevelser, kan så føres frem til, hvorfor man kan give så forskellige andre ord, som kærer sig klarhed for naturen. Fordi jo højere vi når op i vores følelsesregister, jo finere følelser v stand til at rumme på mere, hjælpsomhed, tolerance, overbærenhed osv. Så fører det til en meget stor klarhed om, hvem vi er, hvad vi egentlig laver her på jorden, hvad det egentlig er, vores samspil med andre mennesker handler om. Men prøver vi at gå den anden vej at fornede os selv, give efter forskellige bærpetende områder også ind, bedst dyrke det ansilige i en beruselsesfekt. Alle former for beruselse hører også under. Men den højeste form for beruselse af ekstasen, som er berustelse i det goddomige, hører til under. Men også den laveste form for beruselse, så f.eks. er beruselse i seksuelle drifter, som alle dage har været ligesom modpolen. Hør under det. Og så skal man jo herinde i pas på, fordi seksualitet er ikke noget dårligt med seksualitet er sådan set meget lykke. Det er en del af tilfærelsen her på flåden. Men om man dyrker det alene for at blive tilfristet på et eller andet område, eller om man dyrker det af kærlighed til et andet menneske. Så det er jo en meget væsenligt motiv forskel. Og derfor giver der også meget forskellige oplevelser. Og derfor er også så troligt, at vi kan bruge året kærlighed og ikke forstået, og tro, at forstår hinanden. Og alligevel har vi hver vores egen blanding på, hvad det vil sige, at opleve kærlighed. Kun på et bestemt niveau i vores udvikling begynder vi ligesom at kunne mærke hinandens kærlighedsart. Og dermed forsviner misforståelser. Naturen er som regel en meget besværlig indflydelse i hoskret. Den giver tilstande, som bliver kaldt ilusorisk eller løj nagtig. Og man kan ikke stole på sine øjne, man kan ikke stole på sine sanser. Man kan faktisk kun stole på en eller anden form for indre stemme. Og denne indre stemme, som efterhånden bliver stærkere og stærkere, er ikke nødvendigvis som virlighed i nogle borger i moralsk for stand, men er en form for indre kalden, som mere hører os hjælp. Det at have et kald på et eller andet i et eller andet hver, har meget med at gøre. Man føler en eller anden indre tilskyndelse til, det er det her, jeg skal. Det er det her, jeg føler er rigtigt. Og begynder vi komme hen i den her registrer, så har vi meget mere at gøre med et begreb, som alt for tites på naturen, og alt for sjældent bruges til noget som lidt fornåd, det er nemlig intuition. Det er intuitionet planet, men det er uhre sjældent, at de mennesker, der siger ordet intuition omkring fans i en tvær i et horskober faktisk fortæller, hvad de mener, når de siger.

SPEAKER_00 11:19

Det er også lidt forvirrende, fordi nu begyndte den her kraft gematiske fremgang på sådan at sige, at intuition er ikke noget med det her stranden at gøre. Det er det færdigt. Så hvis netskår, det er sådan, nu er det forviret.

SPEAKER_01 11:32

Det er det dejligt. Vi er virkelig ved at gå i dybden med naturen her og forstå mere og mere og indlever også i den kvalitet. Dyb er inderlig forvirring. Jo, intuitionsplanet og følelsesplanet er nu ikke så adskelt end det. Meget af det, vi modtager fra intuitionsplanet, kan vi registrere som intuitive følelser. Hvis vi har at gøre med intuitive tanker, så er det orligt. Så intuition er ikke så enkelt end da, og det derfor, jeg besværer mig lidt over, at man bruger ordet intuition i forbindelse med natumen, uden at definere, hvad man mener, når man siger det. Og det kan sådan set dres videre endnu. Fordi vi har alle oplevet fra tid til andet og have glemt af intuition. Pludset et eller andet, vi ved, selvom vi virkelig ikke burde vide. Det er en slag sjældent sands. Det hører meget under natuuren. Men det at bruge sin intuition som en permanent kilde til forståelse. Således at man konstant bruger sin intuition lige så vil, som man bruger sine tanker og sine følelse. Det er straks en mere ukendt til stand. Og det er egentlig det, at begrebet intuition og refererer til, når vi har med at gøre som planet. Det er vores evne til følelsesmæssigt, at indstiller os på en højere dimension. Det er så vil, som vi med Jranus er i stand til at indstiller os på en højere dimension. Og hvor vi netun på den her måde, så er det pludselig en helt anden og højere form for astrologi, vi har fat i. Så er det ikke den almindelig personlige hverdagsbrus af astrologi, det er med at gøre. Men det er en astrologi, der begynder at beskrive indre tilstand på en sådan måde, at vi lettere kan finde vej det.

SPEAKER_00 13:19

Jeg siger, at neparen er ligesom den kærlige evne, eller den åbenhed, som gør det muligt for inspiration at komme i. Så det er noget, der foregår på hjertet.

SPEAKER_01 13:31

Ford hvis vi kigger ioterisk på planeten Nettum. Så har det noget at gøre med de berømte søvstrå. Som er syg universelle kvaliteter, der udtrykker sig, især igennem planeterne i vores solsystem. Det udtrykker også på andre steder, men i så genet her. Og der er det sådan, at man ioterskologi opererer med to forskellige kategorier af planetter. Den ene kaldes, synes jeg i Danmark måske lidt monstrøst for ikke helige planetter. Og den anden gruppe kaldes for hellige planetter. Det bliver lidt mere spilligt, hvis man husker, at det kommer i tysk. Hæld til betyder lys. Altså ikke lysende og lysende planetter, hvilket i hele sprog og andre sammenhæng er lidt mere forståeligt, selvom det sikkert får en del af den ældre generation er lige så totalt forståel, som er ikke muligt andet. Men der er en del af, der har vandet os til at snakke i et lidt blomstrende billedro på de områder her, og det er faktisk nødvendigt. Men hvis vi nu snakker om helige og ikke helige planeter, så er Neptun, det er den hellige planet på Sjæde stråle, som er hergivenhedens stråle. Men Mars, er den ikke hellig. Og så ser jeg, hvordan så er han kan side stillet Mars og Neptun, fordi de er simpelthen så forskellige, som man uden kan forestille sig. Mars, den krigderske planet, den, som går ud og står ned for fodet osv. Og så er Neptun, der har med blighed, indfølving inglesen. Sentejser musik, der kan købe ned i fønik butikken osv. Det er jo Neptunes afdeling af hvert særken af det egentlig sammen. Jo, for det første har Neptun ikke kun med synthe sejser musik fra føles musik at gøre med det her med alt form for musik. Også de gamle klassiker og også almindelig rockmusik. Det har altid med det hele at gøre. Der næsten er det ved det, at man er nødt til at kigge bag om kulisen for at forstå den sammenhæng. Så snart jeg siger eksoterisk astrologi, så begynder jeg, at jeg snakker med astrologi, og det ikke er fænomenerne længere vi kigger på, men det er begækken af årsag til, at fænomen er som det er. Og det betyder, at vi er nødt til at strøme vores fantasi lidt og se, om det er ikke det, vi kan i akta med vores øjne. Man kan sige, at nemen, der ser man bedre med lukket år. Og hvis vi så ser med lukket ongen på marks, så ser vi også en vældig hengivenhed. Man giver sig hen til den ydre verden. Man giver sig hen til sin og den her begæring. Man giver sig hen til, at vi vil forandre verden på en bestemt måde. Man vil opnå nogle bestemte ting. Modstykket er Venus, hvor man ikke ønsker at forandre verden, man tager det som det kommer. Men man giver sig hen til det arbejds rus. Er der noget, der hedder blød rus, det hører altså i kriss sammenhæng, det er også Mars. Det at give sig hen, hvor man bliver berustet af denne verden. Eller i sin egne begært nu af, det er Mars. Hvormed er Neptun af en anden form for hengivenhed, som er en form for åbenhed over for den indre verden. Altså en indre hengivenhed. Som er mere, man kan sige, det er aspirationens planet. Man stræber mod det ondelige. Og det at stræbe imod det åndelige, betyder, at man åbner sig for bestemte kvaliteter i sen. En meget godsning på Neptune, hvis man træffer på den i et her skår, det er en åbning over for en højere dimension. Og det gælder uanset hvilket tyver man anvender. Fordi i det, man åbner sig over for en højere dimension, så bliver man ligesom modeligt for noget, der ligger ud over en det. Og det er det, der ligger hinanden. Det er noget drastiske udtryk, der også findes på Natum. Hvis bare det disintegration af selvet eller egoløshed, eller hvad man elsker komme på. Men det har gøre med, at vi på et eller andet tidspunkt går ud over nogle grænser. I visse bøger kaldes Natum også for den grænsenetbryde. Og det skal det er sådan set rigtigt. Men det skal ikke forstå sådan, at det en vent som helst grænser, der bliver nedbrudt. Det der sker, det er en langsom opløsning. Uranus er sandlig også grænse nedbrøde. Men den gør det på mental plan, at den fanger ligesom en idé, der er meget større, og det sævere at måske holdet nu har opvokset i ligesom det begynder at se ting på et stort plan.

SPEAKER_00 17:50

Det er sådan kvælet spræng.

SPEAKER_01 17:52

Ja, kvændestpringen, som vi snakker om sidst det. Det, som nevun gør, det er en stille langsom opløsning af de grænser der er. Det svarer til bølgende, når der skylder ind på klipperne, og ganske langsom bliver klipperne et væk. Så vi så på plan om slag en gang Stonehenge og andre forgængelige værdier af. Altså ikke for tun er der ingen grænser for, hvad der kan opløses. Det er den universelle opløsningsmiddelet af havet. Nuten har også med havet at gøre. Men det er alle grænser, der udviskes. Bare bliver lidt længe når. Det er bare ikke det skylder ind over. Det har også med andre vanlige elementer, så som tåge og det er så at gøre. Og hvad nyt der, når man har en skabt afgrænset grænse, hvis der pludselig er tåge. Det er jo ikke sige. De sådan udvikler disse kontor, at lydende forsvinder. Det er så cykelskokker, der lyder som om de er lavet træ. Og så videre. Tænken bliver pludselig en helt anden verden. Der er nogle mennesker, der bliver meget bange, når der opstår tog. De får ligesom direkte adgang til deres egen drømme verden og bliver meget forskrækket. Personlig har jeg altid holt meget tåge, og synes, det er en fantastisk verden. Det er jo ikke, der stækker and gamle Japaner, fordi det minder mig altid om japanske billeder af søger med både, der forsvinder halvt i tågen. Og hvornår rejser der så i bjerg op af den tis, hvor der så står en solfiskolet i det tænkt op på toppen. Altså. Disse tog landskaber for meget den anden af verden til. Tilhør det hele taget af verden, hvor der sker det røntligt møde mellem kulde og varme. Det ved man jo fra metroljen af kold luft og varm luft møder hinanden, så sker der en reaktion, der hedder tøve. I det den varme luft indeholder en masse vanddom, og den bliver så køret ned af den kolde luft, og så må vandet altså ud af et eller andet sted, og der kommer sådan små pærer sig i luften, indtil det bliver så stort, så det færders som dren. Men det der, at der er nogle modsætninger, der mødes, og så opstår der en eller anden form for diffus til stand. Og denne diffusitet kender vi altså også i vores ejer set. Det som vi blandt andet også kan kende Natus om, det er dunkle længsler, dunkle drømme. Hinre søge efter et eller andet, man ved ikke hvad det er. Nogle gange mener man, at man træffer. Og alligevel er der et eller andet, der ikke er rigtigt. Og så søger man videre. Og der med, så kommer Nutlen også til at stå for en eller anden idealisering. Ofnår et eller andet ideal. Leder efter det perfekte her på jorden. Og det kan man også godt, når man kommer til at læge i længen, for det findes ikke på den yre plan, den findes i det indre plan. Det er tingens indre værd, at man finder de perste størr, som man søger efter. Og så længe man søger den yre verden, så kan man kunne gå fra den ene partner til den anden, for det er jo det andet, fra den situation til den anden, fra en land til det andet, uden at finde det, man leder efter. Det har en eller anden indre hingen. Det er mere en tilfælde af de her læser, som holder i tegnet, og der har læst Prins Vant. At man ikke finder udkåret så det prinsesse Aleta fra tog og det. Det er så talene til vores både fantasi og så ikke så meget del af vores sentimentalitet også, at selvfølgelig må jo være den skønne prinsesse, der træder ud af et eller andet inget mands land, der liv findes og ikke helt findes. Det er preftigt.

SPEAKER_00 21:15

Men du har røg noget essentielt, hvis du taler om illusioner i den forbindelse også. Men alligevel der noget essen. Men hvor kommer skældæven ind til også, fordi man kan være så tog afsted i millioner af liv og spillet lidt på tårøerne eller cirkenerne sammen eller alt muligt.

SPEAKER_01 21:31

Og man tv. Og det hele altså. Det er derfor, vi kan ikke tumle det grænseløse. Så vi kender vores egne grænser. Det er genet paradokset. Så vi er nødt til at have Satur med i billet. Så jeg allerede lukket op for i Saturudsdendelsen for 14 dan i siden, så er det sådan, at Neptun er det grænseløse, men Satur er grænser. Og hvis ikke at vi kender vores grænser. Så opstår der en vældig uklarhed. Man kan sige det på den måde, at jo mere veldefineret vores ydre grænser af, desto bedre kan vi tillade os at have visse indre totale tilstand. Og det lyder måske lidt sådere at sige på den måde, men vi kan lave et eksempel. For eksempel en jogi. En joke er et menneske, som i hvert fald fra vores veste forståelse, har givet opkald på denne verden. Det har han selvfølgelig ikke. Men han har vandt at skære den ned til et eksistens minimum, som ikke er det samme, som man faktisk er under eksistens minimum. Altså en udslutning, som det nogen bliver karageret til et visse færdiver og andre ting, det er overhør ikke den, det går. Men en eller anden form for meget lavt blus på den yder verden. Så behøver jeg ikke at få det så meget opmærksomhed. Hele kodet ordet i det her, vi snakker om, det er opmærksomhed. Hvor har vi vores opmærksomhed. Og hvis vi har vores opmærksomhed meget i den yderre verden, så er vores meget stærk. Hvis vi har vores opmærksomhed meget i den indre verden, så er vores natur meget stærk. Og en af de ting, der blandt andet kommer ud af at have sin bevidsthed i den indre verden, og det følelse af snakker og ved huske, det er ikke noget med tanker. Det er jo andre, det har vi placeret. Det er følelset verden. Det er et begrebs, som bare mere som ret. Han som ikke handler efter hvad han kan tjene, men efter hvad han stængt føler med rigtigt at gøre. Visse mennesker, faktisk en god del mennesker, kommer i den her tid i en kriseligne tilstand mensionen, som blandt andet kan beskrives med. I kommer til et værd sted med sig selv, og de er nødt til at gøre nogle ting, som er fuldstændig ufornuftigt. Det er nødt til at følge deres neponske indskydelser, det vil sige visse intuitivt glemt af, hvad deres liv egentlig handler om. Og det skal nok passe i den periode, der fungerer deres mars meget fint. Det vil sige deres arbejde, deres præstationer, deres evne til at gøre præcis det, de følger og rigtigt, måske om det opnået mere succes på det resultat ridom. Og pludselig er der et eller andet anden, der siger, at nej, der er noget helt andet, der kalder på mig. Vi oplever det ulyre sjældent i den her tid, at der er flere og flere mennesker, der får så et kald. Og det er jo sådan en gammelt frygtlig umoderne ord, som mest forbindelse med præster, der går med Mølle sten om halsen og så klæde og den pige karn. Og ligesom man er nødt til at klæde sig på en bestemt måde, før man kan have et kald. Men det er en meget ydre måde at se det på. Et kald er faktisk som ordet siger en indre kalden. Det er institutionens demme, der begynder at blive vagt til livet. Vi kan mærke, at der er noget inde i jer, der siger, at vores liv egentlig rummer større perspektivet og rummer noget mere med det fust. Det er tåde, det er ikke klart. I starten i i hvert fald. Senere hen, hvis vi følger denne kalden, og det er ikke kun sige ærende samt, det er også en indre forståelse af vejen ud af tågen. For egentlig er det sådan, at de mennesker, som har fulgt deres naturlige stykket, og som så vender sig om og kigger tilbage, hvor den de var, så siger de i samstillingen, at det var som om jeg gik i samen. Og den tilstand, vi havde, før vi gør til at følge vores indre kalden var en søglignende tilstand. Vores bevidsthed så. Og det vil sige, at vores bevidsthed er vores sjældent, vores selvs bevidsthed har en langt større klarhed end vores personlige dagsbevidsthed. Selvom vi ellers synes, vi er velbegavet og veluddannet, ved, hvad vi gør, har en god omsætning, kan navigere rimelig sikkert i trafikken, og man ellers kan bryst os af præstationer, så vil et menneske, der har bevæget sig ind i den indre verden og åbne sig for de forståelsesdimationer, der er ved at kigge tilbage på sig selv, hvor man sad i sin lille bil og dude rundt i trafikken, og alting gik godt og sige, at jeg snok over på det tidspunkt. Og det vil jeg jo naturligvis for et menneske, der sidder i bilen ved siden af for at blive billedet, er fuldt stændig uforståelig tube snakk. Og alligevel med det for mennesker, der bare har oplevet et stræf for det samme, væk en genkendelse siger det klart. Selvfølgelig sår jeg bevidsthedsmæssigt. Det er ikke det samme som af jeg forfald i søvn, eller var du eller for andet vis. Der sker det ganske interessante, at når det indre kalden kommer, så kan man vælge at gå to vejer. Og det er faktisk temelig drastisk, at man kan vælge at gå to vejer. Det er lidt. Så enten så kan man vælge at følge den kalde, eller så kan man vælge at overhøre den. Der er simpelthen rigtig nog det. Og i periodet, og så kan man altså vælge og gå lidt siggert. Men faktisk er der kun ligesom de to gig på morgen. Og hvis vi vælger ikke at følge den kalde. Så er vi nødt til at overdøve den på en eller anden måde, fordi eller så meget. Og så kan vi gøre det, at vi tamper endnu hård for vores meget syg, og præsterer endnu mere. Og faktisk desværre ikke har tid til at tage sig hverken i familie eller unger eller noget som helst, fordi man har lige så meget at lave. Og det er som om det bedste af allig, man overhovedet kan få i det her samfundet i den her kulturkræs, for ikke at tage sig den indre kalden. Det er udtrykket. Jamen jeg har jo. Som at det var noget af ibi. Det betyder bare, at man med fly sørger for at lægge røgstør af sig. Det kan se. Det kan godt være, at man kan få milde ros, hvor man har lavet mange ting. Men som oftest vil det være sådan at alt det, man laver, der har en tendens til at falde sammen, hvis man ikke selv gør det. Det er ligesom om, at der bliver indbygget et element, en fiber af illusion i det, man laver. Og det bliver ligesom opretholdt ved vores egen kræft. Og den dag jeg beslutter lærer, så falder det sammen i. Og det er en fint finn på, at vi har kun gjort det for vores egne sky. Det var faktisk ikke alle de andre mennesker, som vil ikke gerne vil have, at vi gjorde det. Det gjorde det kun, fordi jeg løber også mig. Så vi kommer altså af den mærkelige situation, at planeten Mars, der står for mod, kampfilje, energieret så videre, i spirituel forstand kommer til at stå for fejled. Og naturen, der traditionelt står for fejled i almindelig afstronomi, i spirituel forstand faktisk kommer til at stå for et bare stort målt.

SPEAKER_00 28:35

Jeg er jo kun at sige, at der jo mange forskellige former for indre stemmer, som har muligt forskellige former for tillhabende faglige afklar og det er jo ikke bare et spørgsmål at følge længere som helst i dragen, fordi det er jo meget draven. Det stæret så.

SPEAKER_01 28:52

Men de så ændrer klængt af, at jeg kunne faktisk bruge mit livet. Det er så helt altid rigtigt. Og der er nødt til at bruge sin satur. Og sige. Jamen hvis det er, hvis der er noget på det, så må jeg jo have erfaring omkring, det må gøre det. Og derfor er Neptunens vigtigste virskling er altid genet Saturne. Det er nødt til at gøre det. Vi er nødt til, at du udfører tingene i praksis. Og det er fællest for de tre yderste planer. Og navligt for andre som. At hvis ikke vi udfører ting i praksis, så er det ingen. Så kan vi have de mest utrolige, fantastiske visioner i jer selv. Altså ændrer solen gangen der sætter en hver almindelig solen i gang i skygden og så videre. Altså fantastiske ting. Men hvis ikke det medfører en eller anden forandring af vores daglige liv, så er det noget, vi går klipp af. Og så kan der ske det, at man bevæger sig ind i en anden ilusionsverden, som består af, at vi dulmer også i billeder, dulmer også i musik, dulmer også i at få en oplevør. Hvis vi snakker om det at dulme. Så er nødt til lige at gøre ende færdigt omkring det at Frank på meget sykker, som jeg kan det. Fordi en anden måde, en meget enlig måde at dulme det indre gan på. Det er spirit. Hej. Så bliver det til, at man skal lige have en sufet, og et pardan og en lille gamle dansker vogen, fordi man er med lidt med folk og sådan her. Der opstår sådan sager vaner, der altid har et allig bil af, at man gør noget helt demodet. Eller noget, det var vigtigt. Og hvis man ikke gør det, så man lidt søseg. Man kan ikke ane her, at Mars ligesom begynder at hæve sin egen selopholsdrift. Men Neptun om hyggelig bliver sturet af vej. Og det der er græntigt for en astrolog, det er, at man bruger detptinske midler, nemlig althold, til at opretholde til mars med. Men det hele tyndigt det er ilusorisk. Man væger sig ind i ilusoriske tilt. Og det her opstår så også, at man ofte får en masse problemer. Så i virkeligheden ikke begynder at være, men fordi man ligesom har luttet sig ind i en bestemt måde se verden på. Let dukket måske. I så færd så bliver det sådan, at der er visse ting, man ikke rigtig kan håndter mere. Man begynder at overdreve sin egen betydning. Man begynder måske lige frem og præge lidt af, hvad man har bedrivet i tidens løb. Og en eller anden grund bliver historien jo altid bedre, når det bliver genport især 30 gang. Men samtidig er der også flere en skår læger, der siger, at jeg skal ikke lige sla lidt af. Og bare har det ikke her. Hvad mener man ikke er sådan? Jeg kan ikke sted med folk. Jeg kan jo ikke, det klaret job, det her. Og så sker der måske det, at man bliver forflytet. Måske bliver man forbræmmet til en nuskærlig stillingen, så man ikke har for meget indflydelse. De sætter så meget pris på mig, at de har forbræmmet mand på jobbet, det her. Jeg har set det sket. Jeg har set det. Set. Og der pludselig så kommer en eller anden rationalisering i firma, at firma går ikke helt så godt mere, som det har gået. Og pludselig bliver det føret. Og det mennesker, at bliver føret i den tilstand, til sin døds daget færdig. Det er helt klar. Og fordi hvis han ikke gør det, så kommer han til at gå et meget voldsomt personligt rigtig igen. Og nu snakker jeg her om mandfolk. Men kvinde folk kan sandlig også godt opleve det. Det traditionelle af husmor, der får sådan lidt libærker i løbet af dagen for ligesom at klare, at hun faktisk føler sig som nu af. Hvilket også er meget nemt. Alle glemt af tilstande. Alle tilstande af ligesom ikke at hørte til nogen steder. Men det er i grænseløs tomoret. Det er også net. Og det er meget naturligt man naber en ligning. Det som man naturligt burde gøre, det var at bruge sin Mars. Ford en balance er der. Og sige, hvad kan jeg gøre for at forandre min tilværelse, således at den bliver meningsfuldt for mig. Så der sker det underligt. Jo mere vi går hen i glems tårer, jo mere er vi nødt til at bruge vores ydre verdens vars for at komme tilbage igen. Men i det vi ligesom at komme tilbage til en eller anden form for niveau med os selv, så skal vi ligesom bevidst vælge at afstå for meget. Nu har den sådan set gjort os det gode, den kan. Og så bvidst stille ind på de fine sider af Naturen. Det er så om gå to veje. Den kan gå mod større klarhed, det vil sige større større overblik, større større indsigt, større større hengivenhed over for den verden, større større kærlighed. Og den kan gå den anden vej mod større større dulmed. Man lægger værd omkring sjælen kender en alkoholiker, der siger, man ønsker ikke længere rigtigt at være med. Jeg så en pæse fra anonyme alkoholiker, der hedder Alkohol, en sygdom, der hedder fornægelse. Og det er så præcis som jeg nog sådan har set det udtryk. Det er en sygdom, der hedder fornægelse. Der er ikke noget ret om. Og det eneste, man kan gøre, det er at ophæve fornægelsen, og det er så turden. Så turn er virkelig. Og i det øjeblik, at man ligesom bringer virkeligheden ind, så kan man se, hvad kan lades sig gøre nu, og hvad kan ikke lade sig gøre. Men med at tale af det, der kan lade sig gøre, og så let. Det er muligt at gøre det, men det kræver et voldsomt arbejde. Og en af de ting, som er meget svært med forskellige laster, det er, at hvis man ikke har noget alternativ, hvorfor så man så der? Det er jo ikke mere ligt her dæk andet sammengør. Og der er man nødt til at få en eller anden form for alternativ til at opgive det. Laster. Og det er ganske interessant at se, at de steder, hvor det er lykkes at lave det mest levedygtige alternativ, det er religøse skriget. Og det er også naturen. Erstattigt den indre søvn med en indre følelse af, at der er nogen, der har elsker mig et eller andet sted. Det kan være, at jeg ikke er til sted her, men vi er mange her, der oplever, at Jesus er til sted i blandt der f.eks. Og pludselig får mit livet mening, jeg er betydningsfuldt. Det er ikke liggtigt, om jeg er her. Jeg kan faktisk gøre noget godt. Jeg kunne måske hjælpe nogen. Måske er nogle andre alkoholiker, der ikke helt hard set, at livet faktisk er noget andet, end bare at en hylde sig i tænke. Og på den måde kan der opstå et meget levedygtigt alternativ til at helt bevidst lave en meget langsom form for psykisk elmor. Så en erfarne alkoholiker faktisk er på vej til. Det er ikke kun det fysiske selvemor, af så grønt lever af den sådan ting, jeg kender. Det er slemt nok. Det er videt særligt ret syn for en jorden år, hvis man låser sådan op. Men det psykiske selvfor, det faktisk mere. Fordi der sker det, at den omtåede tilstand skal jo på en eller anden måde tilbage igen. I det bare det, vi lægger regenkarnationsperspektiv ikke og begynder at kigge på sådan en større rækkefølge i det. Så i så faldt, så vil det menneske jo blive født igen i en eller anden omtoget tilstand og have at være hygien med at komme tilbage fra den tilstand. Og derfor kunne man godt forestille sig, at det var en eller andet morsikorisk tilstand eller noget andet, hvor man ligesom er lukket inde i en eller anden form for værkum, som man så skal ud af. Eller det kunne være, at man var en meget hjælpeløs tilstand, hvor man er nødt til at få andre mennesker til at hjælpe sig ud af det værker. Og her kommer en ganske interessant lille grøle, fordi meget ofte er de mennesker, der vælger at gå alkohol vejen det meget stolte mennesker. Og derfor plærer det utrolig meget, at de er nødt til at gøre det på efter stoltiden for dem til at skamme sig, hvor efter de tager en liggen til at skrive, at de skærer sig. Den lille princierlig. Det er det her livet af kender den lille pris. Han rejser rundt i universet og træffer på små klåder, hvor der kun er en mand på hver and. Og et eller andetspunkt træffer han på alkoholikernes klåde. Og så spørger den lille prin jo, hvorfor drikker du? For det skærer bare. Hvad skærer du der over? Hvad jeg drikker. Det er faktisk, at det er udtrykt meget kort, men det er faktisk den uendelighedsløj, der kører det. Og man er nødt til at bryde den med virkeligheden. Og nogle gange er virkeligheden så bare mere, at den bruger med en fysisk sygdom, der ganger du til våret op. Men vi har fækken kørt over eller andet. Så man kan sagten psykisk pådrage sig i trafik på det, det er i høj grad muligt. Det er ikke så usandsynligt, som man ellers kunne forestille sig. Gold. Det var så den nedgående spiral, så sige, at vi skal her sådan i det her. Den opgående spiral er en anden, hvor vi hele tiden har en eller anden ændre kalden, indre drømme om et eller andet. Og det kan da godt være, det er ilusorisk. Men faktisk er vi som mennesker, ikke altid særligt god til at bedøme, hvad der ilusorisk og hvad der ikke ilusorisk. Da jeg i min tid kvittet mit gamle job som arkitekt, så er der en del mennesker, der vil aflægge videndefast forklaring på, at det var illusioner det at kaste mig ud i, som så blandt har taget resultat i sted og snakker i lidt her lodus nu af. Og det kan vi stand, det er. Og det er det mest illusoriske. Det er jo vidnærtstien årligt købet. Det er uskriveligt. Men faktisk er der sket af det underlige. Og det er sådan set svaret for det spørgsmål, at hvis man går på den oplægende spiral, så vil det, som andre kalder illusioner, få større og større mening for. Det vil have større større betydning. Det vil give større større rigdom og fylde. Følelse af indre rækkevide, indre vingagen ændre evne til at rumme andre mennesker. Følelse af rigdom og fylde. I det omfald man så også stand til handlæg efter, der kommer så turen ind igen. Så er det faktisk beviset på, at det er ok. Træd skal kendes på frugterne. Det er et meget godt ord. Så de ting, man drømmer om, så gør det. Se hvad det indebærer. Det kunne være, at det var mere fantastisk at det på også, at det var en illusion. Det ved vi ikke, vi har prøvet det. Og der er ikke nogen, som høste andre mennesker end os selv, der kan bedømme om det rigtigt og forgert. Det andre mennesker kan sige, det er, jeg er bange for at gøre det. Det er sjældent det, de siger. Men det er faktisk det, som regnet mener, når de siger ikke mere med det. Men også kan de sige, at der findes de her de fortidfælde, jeg kender, hvor det har været en dårlig id. Ja, og hvad så? Det kan godt være, at de fortidfælde bliver bare så tåligt andet. Så hvis man hele tiden holder sin saturende hånden, det vil sige sin evne til at se, hvad der virkelig kan lade sig gøre lige nu, og hvad der ikke kan. Så opnår man en brægt balancetilstanden mellem illusion og virkelighed. Det som andre kalder illusioner, jeg har det her i godsiden. Og virkeligheden har meget at gøre med, ja det virke lighed. Der hvor man kan arbejde, der hvor man kan virke. Hvad det kan lade sig gøre. Og derfor kan man godt komme ud for mennesker, som kommer til et punkt i deres liv, hvor de føler, at det mest virkelige, de kan gøre, det er sætte sig hen og mediterer. Som jo i et almindelig industri samfund skulle være det mest uproduktive måde at foretage sig. Heldigvis er der simpelthen signaler i samfundet, der gør det ikke helt sådan. Men alligevel særligt karkeret. Og det at sætte sig hen og mediterer, har ikke noget at gøre med at svømme hen på et stræk. Men det er et ledet en søgende efter altså meditation. Det betyder ens egen centrum eller midte, midt i, hvor jeg siger. Og at man finder sin egen indre kerne, og den indre kerne robmer en meget vigtig kvalitet, som ikke leve uden den her ro. Og hvis ikke vi kommer i kontakt med den ro, så dør vi stræk. Så på et bestemt tidspunkt, så bliver det almindelige erhvervsliv, familie liv, veniv og litteratur film og de andre ting, vi omgiver smiden klar af køkkener og sådan. Det et eller andet tidspunkt, så er det ikke nok. Der skal noget mere til. Der er et eller andet, der ikke er der. Og det her underlige noget, der ikke er der, det er også noget. Og det vil ligesom begynder mere målbevidst at lede efter det må. For eksempel skal man sig til lidt til Retulus, eller går til foredrag et eller andet sted. Der kommer en eller anden klædert mandning. Det er også naturen, som ikke ander. Og så videre, man træffer på der får visse impulser, visse input, og siger, at det var noget den retning, det jo ikke helt det der. Og så kommer der en fra krisen af bevægelsen, og ingen fra jeres viden, og en fra den kristen kirke eller liberal katolsk Kirke. Alle de mennesker, som hver for sig har deres måde at tungle deres naturen tilstand på. Og så finder man på et eller andet tidspunkt den, hvor man ligesom falder i har. Det kan man have. Det her. Det lyder rigtigt, det vil jeg gerne. Og så går man ind i din periode. Og så bør man egentlig huske, at hvis man går ind i din periode, så er det en god idé at gå helt ind i det. Men det er til en vertid ens dejgen fri, man går ud igen. Ford hvis man nu føler, at man er gået ind i Segne tøj eller et andet sted, så virkelig har nogle virksomme teknikker, og har hjulpet en del mennesker til at lære sig selv at kende. Men på et eller andet tidspunkt, så mærker man måderne, og så bliver man ud aga. Der er også andre, der bruger mere refinerede metoder, og påstår, at man er dømt til at riste evigt dernede i helvete. Hvis man forlader den og den sektoriske opfattelse af, hvad kæret er. Det ligder ikke særlige kærlige, det er jo ikke. Så er helt sikkert, at så er det på højde tid at komme ud af der. Fordi så man på en eller anden måde gå ind i en blænde, så det er i hvert fald et forkert dør meget ind af. Det er ikke sikkert, at det har været forkert at gå ind af det. Så det er noget andet. Fordi man har fået nogle erfaring, og man får skærpet sin skældne, man har fundet ud af, at det var ikke den slags mennesker, jeg ville omgå. Men jeg vil meget gerne træffe nogle andre. Og så bliver måske lidt mere forsigtigt og det er slet ikke så tårs den dag. Og så kan det være, at man på et tidspunkt begynder at beskæftige sig med oputisme eller joteriske emner eller noget andet og finder sammen en lille gruppe mennesker, der kan snakke fritt sammen, som pludselig oplever, at de har gået alene værd i ser meget længe, og pludselig har det trofet nogle mennesker, som har været en lignende proces, aldrig helt med, så en lignende proces igen og kan begynde at snakke sammen. Og pludsel kan de dele deres nemtiske kaos. Så kaos bliver altid opfattet som noget frygtel. Og det er det ikke nødvendigvis. Der er nogle mennesker, som mener, at der altid skal være pænt og ordentligt der hvor man bor. Men mennesker, der arbejder kreativt, vil ofte efterlade sig et søndigt råd i deres kølvand, indtil de ligesom er færdigt med det, de laver. Og så tager man sig en ordentligt en på rudet og bage efter, og ligesom laver shit chaber, og så er man klaret skib igen til, at man kan klæde. Løst på en ny opgave. Der er noget her kreativ, det mere lidt omkrise. Der er nogle mennesker, der egentlig af krise er dårligt. Jeg har meget ulig af det er meget ubehageligt at være i krise. Det er rigtigt. Men krise i sig selv er ikke dårligt, fordi det er det eneste tidspunkt, at vi ønsker for andre noget som helst. Og derfor er net også meget fint. Nogle af de så opløsende tilstande, hvor tingene ligesom, de fungerer på en eller anden underligt shu, jeg har ikke grip i noget, som helst, er en meget fin tilstand. Fordi hvis man har haft en tendens til at læne sig for hårdt op af sin satun. Så laves at man er blevet meget sttivben. Man har fattig nog meget stige grænser for, hvad man kan og hvad man ikke kan. De her så ungefølge, der bare hænger på gaderne. Hvis virkelig, så det jo godt få sig et arbejde. Jeg er ikke spå med samfundsituationen at gøre. Jeg er altid arbejdet og så vidligt. Lænde så meget op i sin mark. Men på et eller andetspunkt, så kan det være, at sådan en person vil komme ud for eksempel en underligt sygdom, som ingen rigtig kan diagnostier. Det er meget net. Man ved ikke rigtigt, hvad det er, men syg det er. Det er virkelig. Men hvad det egentlig er der årsagen, det ved man ikke. Og han går rundt til alle de tableret, jamen dr. Morten sådan de plejer dig at kunne hjælpe mig. De har sådan nogle pæne små piller i. Så er det vi nødt til at sige, at vi ved faktisk ikke, hvad det fejl. Vi kan jo godt give et eller andet her, men vi ved ikke helt, hvad det er, gør ved den. Jeg så er på den og siger, at det vil jeg virkelig ikke. Og så kommer man hjem og så ens håbbløse unge datter, som ikke har overholet mange opmærksom, der siger. Men at gå til en biopat her, mand ikke? Så du lige tæstet din her. Men det underligt kan ske af mennesker, også holdt op i alleret, pludselig kan få et andet syn på tilfærdelsen, gen at opleve noget, som ikke kan forklares. Så derfor, det uforklaret, eller så handen her ingen ikke skæret. Det udkendte. Det er en meget fin fakt, og det er meget natur. Det har en vis evne til at sløre vores ellers at stive grænser. Og der med få en evne til at desintegrere vores selvhed.

SPEAKER_00 46:06

Men hvad har det her med meditation at gøre? Det er selvfølgelig selvhedstang med naturen og meditation.

SPEAKER_01 46:12

Det har det at gøre med det, at på et bestemt tidspunkt, hvor vi kommer i kontakt med, at der er visse ting, vi er nødt til at gøre for at overskrive vores grænser i vores system, der er meditationen en meget fin måde at gøre det på. I det så sige, at det vidst indstiller os på en dimension, der ligger højre også. Det kan sammenlignes lidt på den her måde. Hvis man i har ser Saturn og Neptun sammen, så er der visse ting, man er nødt til at tage ansvar for. For at kunne begynder at meditere. Man er nemlig nødt til at tage ansvar for sig selv. Man kan ikke gå ind i en eller anden meditationskille, flexib i proberet. Hvis man har den forening, og det sker et eller andet med mig, så her. Hvis man ikke har talet personal, så er det meget fandskand. Men hvis man har det. Nu gør jeg det her med åbne øje. Jeg vælger at eksperimenter med det. Så jeg må få meget ud af. Det er. Nu vil jeg vælge at se, hvad sker der med. Og gør som joggere er du gør. Men lægger, som du har det godt eller sket, mens du gør det. Og hvis du har skid, så ladder. Og hvis du har det godt, så fortsætter så længe du selv synes, at det er oko. Det er en måde at beholde begge for jorden på, så er meget sjødler for nu. En del mennesker, som påstår, at de har haft meget ubælige oplevelser med medication, har som regel været i en tilstand, hvor de ikke har haft lyst til at tage ansvar for deres eget liv. Og de ikke har været i en tilstand, hvor de ligesom selv vil afgøre, hvornår det er nok. Og derfor kan man komme i den mærkeligt tilstand, at man ligesom overlader autoritet til en andet mennesker. Jeg siger, min gru eller min undergruppe, eller hvem det nu har været, sagde selv, at jeg skulle gøre sådan og sådan. Efter min erfaring er det en ret farlig måde at gøre det på, og det er det eneste far, jeg kan se i medication. Det er, at hvis man lader andre bestemme over, hvornår man har fået nok af et eller andet. Det er naturligt. Hvis man tager sin saturen på sig i stedet for at lægge den fræset, så er også autoritet, hvis man ved at bruge det. Men hvis jeg tager den på sig og sige til mit personligt ansvar og finde ud af, hvornår har jeg det godt, hvornår har det sket. Og så længe jeg bevarer den fornemmelse, så kan det ikke gå helt galt. For hvis jeg begynder at få det skidt, så er jeg da selvfølgelig op. Og så kan man begynde at snakke med andre mennesker, der har lignende oplevelser og finde ud af, at visse tilstande, som er ubehageligt, kan være nødvendige, men man er nødt til at kende lovmæssighed i den, det vil sige videt, hvad man gør. For ellers så sætter man sin indre skæld over styre. På den måde bliver meditation også en måde at følge grænser på. Man flytter sine personlige grænser længere og længere ind i sig selv. Og i og med at man gør det, så vil man kunne komme i kontakt med en dybere bevidsthed sker, som vi så kalder sjælen. Den oplever så mange mennesker som lys. Men det gen her skal man passe lidt på, fordi der er mange mennesker, der har mediteret meget længere og aldrig har oplevet noget som hæst. Og det er helt ok. Meditationen som sådan har ikke noget med billederne at gøre. Det her, vi skifter over til en større dimension af nationens virken. Den persons virken har været meget, det skal emotionel følelsesbedonet op til nu. Men i det øjeblik, vi går ind i meditationens verden, så begynder vi mere bevidst at indstille os på den dimension, der hedder intuition. Og det faktisk først her, at man med rimelig storet sikkerhed og fornuft kan tale om intuition i forbindelse med tunligt. Det er lidt liv, fordi mange af jer har oplevet intuitivt nemt fra tid til andet. Men her begynder vi mere bevidst, at indstille os på den sind tilstand, der hedder intuition, som er en bevidsthed tilstand, hvor vi pludselig ser ting meget klart. Og det kan have den forbløfde, og for mennesker, der ikke har oplevet det næsten utroværdige virkning, at man kan se ting utroligt klart, selvom man ikke aner, hvor man ved det her. Og det er faktisk intuitionens væsener, at man et eller andet sted i selv. Det klart ved, sådan er det. Men hvis der er nogen, der kommer og spørger, hvor det er sådan, hvor træk på skand og sige, det ved jeg ikke, men jeg ved det er sådan det. Og den her tilstand, at man så kommer i, og man begynder at bruge sin intuition. Det er en måde at bruge sig selv på, at man kan understøte, udbygge, og i meget høj grad sig hen til genitation. Så meditationen får dels en grænsedbrødende virkning i starten, når man arbejder, det er man ligesom begynder at åbne op til nogle andre side af sig selv. Men den kan også få den meget underlig virk, at man kommer i kontakt med et lag i sindet, der så at sige: suspenderer intelliget. Og det kan jeg få de fleste af landet til at sætte sig hårdt i stol og sige, at sådan det ikke er godt for det. Suspenderer intelliget, vores kosteligste eje. Her i Danmark med folkeoplysninger og højskoler og tungen og undervisning, ikke skoleplægt, men undervisningsplægt i så mange år så videre, hvor vi gør alt, hvad vi kan for at få dyrket vores intellect, hvor for tygst, at vi så pludselig holde op med det. Jo, det har det en meget enkelt grønt, at fordi vi har gjort det så længe, så jeg er blevet meget dygtige til det, så behøver vi ikke øve det mere. Men i og med, at vi begynder at arbejde meditativt og intuitivt, så er der det underligt, at vores intellekt skifter karakterer, således som vi snakkede om under planet af cour. At man går fra at være det intelligensdyret intellect, så bliver det intuitivt intellect. Og så kan der ske noget meget underligt, nemlig at man holder op med spørger. Fordi bøgerne er ikke ens adgang til viden mere. Den viden, man får adgang til, den har man adgang til intuitivt. Og det er en temmel utrolig tilstand. Men jeg har troet en mennesker efterhånden, som har oplevet glemt eller længere perioder, hvor de har det sådan, og nogle har det med sandet sådan hele tiden. Og det kan godt blive udsendet for en del skyldfølgelser, hvor der så kommer ældre, gamlet til osoffre eller andet godt, der siger, at sørgen agter du ikke mesterne bøger, eller tror du, du har slugt alt verdens visdom osv. Og det er faktisk ikke det, det handler om. Man er begyndt at tjune ind på den form for alvidenhed, der hedder at vide, det der er brug for. Og der er ingen andre mennesker, der skal gøre sig klog på, hvad der er brug. Det ved man bedst til. Man er begyndt at blive sin herre. Man er begyndt at blive godt nok en tjener her i hvor her, men man er det ud fra sin egen frie oplevelse af, hvad der er vigtigt og hvad der ikke er vigtigt. Der er ingen gruppe på den jord, uanset hvad klædbar vedkommende har, hvad far vedkommende af de, hvor land, man kommer fra, der kan fortælle en, hvad der er rigtigt. Det kan give en god råd, men det virks afgør mig selv, om det er gode eller dårlige. De oplevelser, man har via meditationen, kan gøre, at man kommer til at overskrive noget meget vigtigt tærsk i sen. Og så kommer vi ind på et meget interessant område omkring, når vi snakker om meditation osv. Jeg nævner tidlig i uddannelsen, at nepun kan have noget med spiritismer at gøre. Og transemedier og den slags. Det er faktisk sådan, at en meget stor del af vores medialitet, det vil sige, at vores evne til at komme i forbindelse med den uset verden, hører. Den er meget følelset personer. Den har at gøre med visse former for evner, som også dyr har. Og derfor er det ikke noget specielt højt udviklingstrin, at man kan tage på jant. Det ser ikke ingen dæk om, at man er specielt over det i virket, så selver kun man har en særlig evne, som hun også har, og hester har i meget høj grad, så vi har hørt os vid. Men det der kan ske, det er, at denne evne kan blive en. En måde at hjælpe andre mennesker på. Og det er sådan set en af de dyre ting, der ligger i Nekun, fordi det er en givelsens planet. Og det er den ger i samaritans planet. Det er hvor man ønsker at hjælpe andre mennesker på deres vejer. Men det der kan ske, det er, at denne evne kan blive en måde at hjælpe andre mennesker på. Og det er sådan en af de dyre ting, der ligger i Neptune, fordi det er en givelsens planet. Det er den var i samaritansk planet. Det er det, hvor man ønsker at hjælpe andre mennesker på deres vej. Og det man så kan gøre ved at få sådan en evne, det er igen, man kan vælge, om man vil bruge den evne til gavn for andre, det vil sige at arbejde videre på at udvide sin opfattelse, af, hvad der er vigtigt i den verden af tolerance, kærlighed, medfølelse, ønsker om at være noget for nogen. Eller man kan tage sig ind på opleveren, og tror, at man er blevet mystisk af Mister Moks. Der ved alt, bare fordi man er blevet klædt. Eller klærer af. Disse evner er altså nogle kolosale fristelser. Og hvis vi arbejder med den esoteriske astrologi og begynder at sammenligne planeterne virkning, og det under det område, der hedder særkerne. Så er det sådan, at forskellige evner hører til forskellige jakre. Og visse af disse mediale evner, klar høring, klarskyn, psykri, det man kan holde på en eller andet finger, og så fortæller det condens historia. Al de spændende evner. Og det her område, det er et. Altså igen, det kommer hin på, hvordan man bruger det. Fordi hvis man bruger det til at hjælpe andre mennesker med, så er det fantastisk værdi fuldt værktøj. Lige så vil som hvis man har en uddannelse, man bruger til hjælp for andre. Man har en evne som musikalsk evne, som også er under natuur, til at hjælpe andre. Og hvis man er laborant og medicin, og det er også naturligt, at arbejder med medicinske står og hjælper andre. Hvis det ligesom er en del af at hjælpe andre, så er det en meget fint ting. Men hvis man tager det som en oplevelsestur, og ligesom gør det for sin egen skyld. Der kommer egoismen ind på den måde, at man ligesom gør sig selv større end andre, fordi man har de her eventner.

SPEAKER_00 56:57

Så er det her, så selvfølgelig.

SPEAKER_01 56:58

Så selv, så går den forkerte vej. Så begynder man gå ind på den nedgående spiral igen. Man har egentlig været på vej op af den opgående spiraler, lige en tiden troede, mig var noget. Og så begynder man lige så stille og gå ned af ander. Og så sker der det underligt, og så aftager jeg evnene igen. Det er sgu da klart. Men det ved jeg så den forkerte vej.

SPEAKER_00 57:14

Jeg også så er man på samt på grund af.

SPEAKER_01 57:17

Ja, så kan man forsøge at opretholde en visse illusioner, eller man kan begynde at gribe til forskellige gemak. Det var hun hedder Fruoni en gang omkring spit, hun har holdsynlig haft nog sådan del rede evner. Men på et eller andet tidspunkt, så tror jeg, hun bare et eller andet fantastisk og begynder at vise sig frem for penge. Eller den der at vise sig frem. Det er slet ikke det, der ligger i Neptun. Der tun ønsker ikke at vise dig frem. Der tun ønsker, at ting gør godt det, det kan være. Og ønsker ikke noget for sig selv. Og det vil sige, at hvis der begynder at gå økonomi, eller hvis man ligesom har revet rigtig mange dame eller herbekendskaber på den konto, eller hvis man bliver smigret lidt ud over sin egen taske for masmier i burde før. Og så videre, der er masser af friskelser for det. Så det at få en evne, det er for meget så en af de største friskelser, der findes. Fordi hvis man for, at man er evnen, eller man identificerer sig med evnen, så går det galt. Og så det er en af de dybeste genskaber på naturen. Det er identifikationseevnen. Hvad identificerer man sig med? Og derfor står den også for idealer og idoler og den slags ting. Fordi hvis man identificerer sig for eksempel med Jesus, så siger, at jeg vil gerne gå i hans fudspår. Men så vil sådan evner ikke være en friskelser. Fordi så ved man godt, at filosofien bag ved det hele er, at vi kan ikke noget selv. Det vi får, det gaver. Og hvis jeg kan i en periode, så er det holdsynet, det forsvinder igen på et tidspunkt, det er sådan ikke vigtigt mere. Men uet set om man kan eller ej, så kan jeg det kun, hvis der er nogen, der har glæder det. Der er stærk nog, der glæder, så forsvinder som nok igen. Og så er man egentlig meget fint rund omkring. Men hvis man lige har bygget sinværelse op på at være noget specielt, og evnen så forsvinder, så er det han ikke på. Og der skilder. Identifikation er altså kunde. Hvis man går ind i en dybere form for astrologi og begynder at benytte vores nepske. Vores evne til at gøre os til et noget. Det er hengivenhed. Henggivenheden er vores evne til at gøre os til et eller andet. En total åbenhed uden forbehold. Og det er meget store år, for det er der meget få jer i stand til. Men et af de steder, hvor vi er stand til at gøre, det er overfor et goddåret i dag. Maria skikkelsen, Jesuskilsen, nogle af de store mennesker osv. Eller schweiz eller andre store skilser, der ligesom er på et mere konkret plan. Men vi sådan kan sige, hørt, han eller hun, det vil jeg gerne, det er. Det går, jeg ikke i stand til i dag, men det er den var, jeg vil. Så har man en evne til ligesom at gå ud over sig selv. Den har i stand til at ovske sig selv. Og den her givenhed bliver vi så også nødt til på et tidspunkt og demonstrere på et personligt plan. Og det er Nebtun er en meget underlig factor. Fordi i det vi snakker kærlighed på Neptun plan, så er det den forbeholdsløse kærlighed kæret uden forbehold. Og hvis vi har den i forhold til anden, det kærlighed på hjertet plan, så sker det, at vi er nødt til at overskrive os selv fra den anden skyld. Og dermed, hvis vi lever i et parforhold, det er faktisk nødvendigt på et bestemt står at den rej at leve i parforhold, for ellers vil ikke være i stand til at overskrive vores egrænsninger. Vi vil ikke have noget som er incitament til at gøre det. Men det, at vi gør det for et andet menneske skyld. Det er en meget vigtig del af udviklingen. Og det er som regelt vores egen blåfærdighed over for at se os selv. At se vores egne mindre heldige sider. Vi kunne sagtens være en meget smuk praksis med at hjælpe mennesker og sørge for de fattige fik det bedre osv. og alligevel have en eller anden form for pandoras eller andet i senet, hvor vi ikke har lyst til at se på, hvad der sker det. Men i et kærlighedsforhold sammen med en partner, der er vi nødt til at lukke den næsker om os, fordi den anden kan være mærken af det. Og derfor er kærlighed, et ikke dybfølge han givet kærlighedsforhold, det er mest recide og det mest fantastiske på en gang. Fordi på den eneste lide, så kommer vi op i den syvende himmel, som jeg stræft planet. Så vi kommer op i en meget dyb hengivenhed og lykkefølelse og oplevelse af lys og samhøret. Og samtidig så skal det give os ressourcer til at gå lige så dybt ned til den anden side, for at løsen af de så meget tunge følelsesstande, som vi også har i det. Og derfor er det altså, Himler helvede på en gang, men ved at mærke, skiftevis ikke et det. Og derfor den svingur, man tager. Og man altså, hvor det faktisk er lovmæssigt, at jo højere man kan gå, det så dyre kan man også gå. A en rænselsesproces, som er helt uvderlige. Vi kan ikke undgå den. Det er ikke ønskeligt, at vi undgår at være i denselsesproces. Og derfor kan vi se det ganska dommen, at mange af de hilere, der omstår nu, de arbejder i par. Mange af de alternative terapeuter finder frem til, de arbejder som et par. Og det er en meget smuk ting at se, fordi det betyder, at det maskuline og det feminine også går i balance på det området. Tænk som før hen var forbeholdt, enten den ene eller den anden, det er pludseligt fælles arbejde. I det, man arbejder som hele, er det også en vældig fordel af arbejde med en afbalanceret maskulin og feminin energi, som et kærlighedsforhold giver. Det her videre den fantastiske virkning, at den stærkeste helbredde kræft, der findes overhovedet i universet, det er kærlighed. Og hvis man er i stand til at formide denne kærlighedsenergi, der har vi Neptun igen. Til et menneske, som er meget bundet i en eller anden fængsel, psykisk fængsel, mental fængsel, fysisk fængsel, så opløser den grænserne den kærlighed. Således at man er i stand til at komme ud af fængsel, så har Neptuns opløsende evne brugt som healingener. Og derfor er det sådan, at Neptunplaneten er healingplaneten. Plus har også lidt med det at gøre med, det kommer vi på, det er noget andet. Men Neptun har meget med healing at gøre. Fordi det er evnen til at formidle kærlighed. Og det er i den forstand, det er healingplaneten. Og det bør man huske. Fordi det er ikke alle slags healing, der er Neptun healing, men det at formidle uskævsk kærlighed at stille sig til rådighed for, at et menneske kan blive stand til at opløse de meget svære knuder og blokeringer og grænser på lidt, vi har inde i jer, således at vedkommende kan komme ud til en rige og tilværelse. Det er meget smuk. Det er en god tjeneste at gøre det. Ved at gøre det, så kommer vi i berøring med endnu et meget dybt koget ord på Neptune, som er det sidste. Det er begrebt smærte. Man kan sige, at smerte og ledelse er to modsatte ting, og det vil for nogle mennesker ved meget underligt at høre det. Men ledelse hører Mars til, og smerte hører Napten til. Ledelse er det noget, vi pådrager os, det arbejder i den ydre verden. Smerte er noget, vi oplever efterhånden, som kaldes kræften rammer de dele af os, som enten ikke er udviklet nok. Det at hæve en meget tung vibrerende del af os til en højere vibreren del, det er meget smertefuldt. Og derfor er der ikke næste, der udvikler os frivilligt. Vi gør det kun, fordi vi enten bliver nødt til det fra et ydre pres og en eller anden eden, eller at vi kan se nødvendigheden i det, og dermed har et indre hiden efter at komme igennem det meget smertefulde tilstande, vi har i vores sen. Men hvis ikke vi har disse drivkræfter, så gør det sådan den ikke, fordi det er ikke sjovt. Det er det altså ikke. Denne smerte. I det vi går ind igen, så kan der ske det underligt, at vi pludselig ikke kan skæne smerte og fryde. Plus kan det være det mest frydefulde vi oplever, og samtidig med det mest særtefulde. Og det er en meget underlig oplevelse, at man pludselig ikke kan skille de så ting, som før hen var tydeligt og klart og veldefineret afskilt, det viser sig. Faktisk er det sådan, at jo mere vi går ind i den neptunske hengivelhedsverden, så er det sådan, at modpolerne opløsser sig. Præcis som Kolder Vambren, der mødes, og der overstår denne nepunske tå. Og grænserne ikke længere er skarpe. Præcis det samme sker i det. Vores grænser mellem tidligere veldefinerede modpoler forsvinder. Givet og modtage er sådan set det samme, fordi den smukkeste gave, man kan give et andet mennesker, det at tage imod for eksempel. Og pludselig at give og modtage det samme. Og så går det med alle de begreber, vi får fattige. Og mennesker, der er meget naturpræget, og har som regel, en evne til at udtrykke sig i paradoxer. Fordi den sandhed, vi kan fange igennem naturen, kan ikke udtrykes stringent. Den kan kun udtrykkes paradoxalt. Og det er ofte et tilkenden for folk, der har et eller andet. Det er antrøj af denne nepunske viser, at det udtrykker sig meget paradoxalt, hvilket for almindeligst markur mennesker, er noget vøst. Men det er faktisk et udtryk for, at de er kommet i kontakt med et ret dybtion i så selv, hvis de stær til at opleve disse paradoxer i det. Så derfor sker det med Neptun, som står for disintegration, nemlig kæret i den. Det står for klarheden, nem i den højeste grad af integration i den anden skærbet. Og der med så har vi dækket ud af kærers. Vi kan nu, hen på slutningen af den her udsendelse prøve at se, hvordan Neptune har virket. Ist skåberne. Og ligesom med Uranus, så bliver jeg nødt til at gri det lidt anderledes af de øje planet. Fordi Nun er så længe om at komme rundt i dyrkæsen. Den er 165 år om gård to her grundtet i dyrkreds. Og den er en temmel ekstantisk eller ujævnt banen, der gør, at den er meget varierende antal år i hver tegn. Den kan være helt op til 30 år i tegn, og den kan også være helt ned til 12 år eller den ret. Men det er meget varierende. Og derfor så er vi lidt på den med hindsyn til at give planeten i tegn, som jeg har gjort det her gange. Fordi det kommer til at betegne historiske perioder. For der er temel mange mennesker af gangen, der har det tegn i flyder. Og det er derfor, man kalder den koldtive planeter, at de har dette fælles præg over. Så det nærmest, jeg kan gøre det, det at prøve at ligesom at gøre ved Uranus, at give en eller andet magsprøv på, en fornemmelse en færd af, hvad sket der egentlig den periode, hvor Natun var i det, det tal. Og jeg tror, jeg vil gøre det på samme måde, som ved Uranus, at jeg starter med nu tiden. Så jeg ligesom kan prøve at se, hvad det er, og så går bagladet og se, hvad sket der egentlig længere tilbage. Og lige nu der står vi sådan set i en meget interessant periode, fordi Naptu er lige præcis skiftet tegn her i 185. Altså for et par år siden. Og aller nu kan vi begynde at mærke dens virken. Det tager trods alt for, men ligesom det begynder at slå igen. Men en af de ting, som begynder at slå igen, det er det mere realitetspersonet. Vi begynder at tune ind på, at tingene skal også kunne lade sig gøre. Og derfor sker der fx det ganske spændende, som der også har omtet her i radion, at den alternative verden, begynder at blive delvist accepteret. I hvert fald tager man muligheden ind fra den mere etableret verden. Det her, at hvis det virker, så skal det selvfølgelig have sit plads. Og derfor er en ting, vi kommer til at opleve meget med naturen stenbogen, som den står i netop nu, så er det nødvendighedskriteriet. Det, at hvis tingene er nødvendige, så skal de da selvfølgelig have deres plad. Hvis tingene har en eller anden gavnlig indflydelse som er målbare. Det vil sige, at ligesom kan tage og føle på det helt i år.

SPEAKER_00 1:09:04

Du tænker på alternativ behandling.

SPEAKER_01 1:09:06

Alternativ behandling, men sådan set også andre ting. Der er flere og flere, f.eks. psykologer, der begynder at kigge over til alternative måder at kigge på de ting på. Man kan tænke på Spiritual Emergence Network, som Standen Slav startet, som jo herjemme begynder af det som at få etableret sig med en organisation. Man kan tænke på de psykoterapeuter og andre, der begynder at inddrage mere i gamle dag, det bliver klart religiøse dimensioner. I dag vil man nok sige, at det er en udvidet verdensopfale. Man kan tænke på fysikken, der inddrager østen, østens filosof og sige, at hvis den virker, så må vi jo tage hensyn til den. Man tager hele tiden det kontente kriterum med, at hvis det virker, så det er okay. Meget radikalt forskelligt fra den periode, der lige netop er blevet forud, som gik fra 1771 til 85, så jeg altså har været omkring 15 år. Fordi i den periode, der havde vi de nye religiøs bevægelser. Det var skørden. Det er skødet tegnet. Og det at vi ligesom bruger vores nepunske forestillinger ind i Skørens vidregende univers, der kan forestille sig af alle mulige ting kunne lade sig gøre.

SPEAKER_00 1:10:17

Det kunne det jo også.

SPEAKER_01 1:10:18

Ja, det kunne jo også, så længe vi kun snakkede om og diskuteret af den og fantaseret os til det, og derfor kommer der en meget velgørende indflydelse nu med tænke scenbok, og begynder at sige, okay, hvad kan vi så bruge af det. Man kan sige, at det er en meget nødvendig kreativ fase, vi netop har været igennem med natonskøn. Og vi på alle planer, så har været i stand til ligesom at tage nye perspektiver ind. Ofte lidt skørne. Lidt fantasifde. Let humoristisk ant støj og så videre. De nu religøse bevægelser jo ikke alle lige kedlig. Der er nogle af dem, der er sådan del fandifuld i deres måde at udlægge teksten på. Og som heller ikke gør sig til, at jeg skulle være specifist højdelige, men det er ligesom på måder at se verden på. Vores undervisningssystem har været ryset ene krise efter den anden, og man ikke kunne finde ud af noget som bedst. Megetsk. Fordi man ved egentlig helt, hvordan man snakker om. Det er højssandslig noget helt tredje, man mangler end de to synspunkter, der kommer og skælds og så videre. Det, at man går ind i nogle grænse opløsende tilstande omkring vores fast religiøse og undervisningsmæssige forestillinger. Det er meget skøden. Så det er det, vi lige har oplevet. Og hvis vi går et når tilbage i perioden fra 57 til 71, det er jo en temmel markant periode. Det er altså fra Sudnik i 57 og så op til lige i starten af 70'erne. Der var derun i skorpionen. Og det er alt, hvad der vedrøret kønstrående debat og den slags, det stammer derfra. Al hvad der vedrører seksualitet, opløsning af grænser omkring, hvad man kan tillade sig ikke tillæser. Det er sket præcis i den periode. Hele vores samfundsmønster omkring, hvad skal mænd og kvinder egent foretages. Hvad er en af den dybere årsag til af de her dat foregår. Alle former for psykoanalyse, psykoterpi og såg astrologi, er også vokset op i den periode. De ældre astrologer, vi kender, blogset fra den fra 30 år, det kommer faktisk præcis i den periode. Det er meget interessant. Og det af den af skærpionen er så også, at det er en ret dybende forandring, der har foreget. Og det opløsning af visse sterke grænser for, hvad man egentlig synes, jeg kunne till her i skorpionen sådan, dyr jo set. Og vi så end eller skridt tilbage, og se på nevten i væggen, så har vi tiden fra midten af 2. verdenskrig og så frem til 150. Og Neptun i væggen var jo sådan set også af begyndelsen til den omdefinering af køn tror. Fordi det var det, man greb ind i samliget mellem mennesker. Jeg nævnt det lidt. Uranus havde også en anden i det, som jeg nævnde det her sidste mand af. Men Naptun har siget en meget voldsom anden del, fordi det er den grænse opløsende facter. Den opløser grænserne omkring kernefamilien. Pludsel kan man godt flytt ind på en lille toværelse og leve det. Og det er ikke noget, der er forbeholdt bestemt af mennesker at bo på den måde. Man begynder at få kvinder ud i erhvervstid på en meget mere effektiv måde, man har gjort før det sker i løbet af rige. Og der sker også det, at familiemønstre som sådan, bliver betragtet mere nuktsøt. Det er ikke så meget størmefællskabet, altså meget krabsbetonet, hvor man ligesom holder sammen. Men det er mere nuktrønt, som det er vigten. Man kan indse, at det er fornuftigt. Man kan diskutere det, man kan tale om det, man kan indrætte sig mere. Så det er meget ud fra en sådan en fornufbetraktning, som ikke er utrolig fornuftigt, og nemligt og rimeligt og det så. Og det er på den måde, at Nephan opløser grænserne, for det er jo rimeligt at gøre det. Jeg sidder her med en bog, som Carl Lår Jensen der Fisk, så det er jo meget år. Ja, det vil jeg godt det mentere på stedet. Det er kun i øjnene, han er det. Han altid ikke en køret bruger. Min kølige bruger af 11 år eller. Og det er noget helt andet. Men hvor man er. Han har lavet en bog i øvrigt, som formentlig kommer ud her 88, ude mærket lærerbog i astrologi. Og der har han skrevet de her perioder op. Så den sidder jeg blader i, for jeg kan ikke ske tale. Naturen i jomfruen sker fra 29 til 43. 29 er det berømte år, hvor voldstrid brækker. Og det vil sige, at fra dag i omfruordens tegn, der har med alle daglige sysler, alle former for orden og regler og daglige vaner, begynder simpelthen støt og rolig om til, at støtte og roligt. Det kan jeg ikke sige, fordi det slutte faktisk i den periode med udbrud af 2. verdenskrig. Og omkring det, hvor Nun skifter, der sker der også nogle markante skift. Første verdenskrig var ligesom en slags 2. verdenskrig var ligesom en første og en anden halvdel før efter Amerikan gik ind. Der sket nogle markante ændringer. Og faktisk skifter noget sted undervejs. Men det vigtigste, der sker i tiden optænkt, det er, at hvad man før hen synes, var det rigtige. Det undergår så opløsende forandring. Man kan ikke holde fast på de daglige vaner mere. Der indgår hele tiden en eller anden form for størende faktor, der gør, at vores almindelig daglig dag, det bliver simpelthen lavet om i den periode. En af de ting, som jomfruen også har gøre med, det er sundhedsvæsen, social reformer, ny sundhed. Altså det hjælpende element kan man også tage for jomfruen. Jeg mest herbryden, for det er det nemt at se. Men det hjælpende element går også meget ind, altså hospitalsen så videre for et kolossalt opsving i den periode. Alle former for sanatorier og den slags har sit udbring i den periode for nemet i jomfruet. Og vi længere tilbage til neviden i løven fra 1915 til 29, altså lige fra omkring slutningen af 1. verdenskrig til omkring Walstrid krækker i 30'erne lige ved 29. Og den periode med naturen i løven er meget interessant, fordi der optræder en ekstrem kreativ periode, som hedder, det går. Det er ikke det samme som alt nu, men det har meget mindre sig, som er en meget fri form for kreativitet, hvor man ikke lader sig binde af forsklet, men vi prøver sin egen metoder af. Det er også det, vi har de brølne 20. hvor man ligesom slår sig løs og siger, at der er ingen, der skal begrænse mig. Jeg har udanskræket ret til at gøre, hvad der passer mig. Så vi husker så orbne sig videren i en eller anden år i den periode også. Så derfor er det ikke underligt, at det bliver meget ekstremst omkring det overægocenteret lige i den periode op til at børsen grænker, fordi man simpelthen har kørt for meget på egne præmiser fra lidt på fællesskabet. Så der er en meget markant periode, hvor man altså er kreativ på en speciel måde, der ligesom går ud over fællesskabet i den periode løvet. Naturen i kræfsen fra 192 til 15 er en periode, hvor vi oplever en del opløsning af kernefamilien. Faktisk starter den opløsning, der udmønder sig i køntråddebatten med naturlig skorpion. Der starter faktisk tilbage med Nekun i krebs. Den gamle familiemønster, det som en gang var vedtaget, da det er en familie. En familie er næsten som et stamme fællesskab eller. Familiemedlemmer, der hører til i en klaget. Det bliver opløst i den periode. Opløsningstendens fra naturen går ind på krebsområdet familjen. Så det er de velkommen gæster, der bryder sammen i den periode. Der er andre indflydelser af planetter, der bærker det op. Og det er karakteristisk, af natur på det tidspunkt gør præcis det samme. Og vi længere tilbage med naturen i tyveren, så har vi 18.44. 88 til 2. Og lidt 88 til 2 er meget interessant, fordi det er noget, som er en fuldstændig anden måde at se tingene på, hvor man syntetiserer de mest forskellige af ting til en eller anden form for fælles udtryk. Man kalder det stilforvirens perioder også, hvis man arbejder med kunsthistoret. Og så sker det underligt, at man i den periode inddrager lidt fra Japan, lidt fra industrialiseringen og lidt fra organiske former og biologier, den klarer meget i vækst. På en eller anden sønder måde for man altså det her miset sammen, og så får man en helt ny måde at udtrykke ting på. Samtidig så sker der en vældig samfærds stining her i slutningen af 40'erne og begyndelsen af 90. Der automobilet, som det her dengang bliver en almindelig ting. Samfærsen stiger ganske voldsomt. Handelsforbindelser over det mest af verden. Japan lår sin grænser op efter at være lukket i 200 år. Der sker de mest utrolige ting omkring samfærds i den periode. Og det er der, at man får så stort mødt af tidszer og forskellige andet, man efterhånden har fået lavet. Men det vil sige, at det at tale forskellige sprog tale udenlandsk og så videre er også noget, der kommer ind som en almindelig ting. Noget, som man er nødt til at kunne gøre. Det vil sige, at sproggrænser bliver også nedbrudt, fordi det er lyssen man kan ikke nøjaglig, så kun har snakk et eget sprog, man er nødt til at kende til noget, der sker ud fra en egen. Så den vældige bevægelighed optræder lige i slutningen af 4. århundrede 88 og 2. Går vi nået før fra 74 til 88, så har vi den mere etableret form, fordi det er tyrens område naturlig tyren. Og det har meget med sandslighed og den slags ting at gøre. Og man nødt virkelig tilværsen, fordi på en eller anden måde, så var den gamle verden på sit højst, man følge virkelig med at have fod på tinget. Al alt i denne verden var til retilagt. Det var omkring den periode, at en patent mandgav sin afskillsbegæring i videnskaberne selskab i paris. Men den begrundet, at nu var alt opfundet. Og det er lige inde. Det er lige inde af det hele store drømker. De første opfølgende opfindelser, som i dag daterer industrialiseringen til. Det er selvfølgelig gjort i den periode, men de har været mere og mindre bæng, den der har gjort. Det har ikke noget med regnet med. Det eksploder først det her i 80. Så lige præcis i slutningen af 20s tegn, så viser det sig, der er en helt anden indflydelse derme samfærds at gøre, som vi lige har snakket om. Så det er interessant at travle vores historiske situation op og baglæser med tun og se, hvorledes at de gamle ting, som vi egentlig paseret på i 4. århundrede, langsomt bliver opløst. Og den opløsningstendens ved, at der ting, der bliver afbalanceret, som vi har snakket om, går altså igen i historiske perioder. Og det bør man egentlig lægge mærke, hvis man arbejder med et tyhed heroskopper, at det er ikke helt ligdigt, hvilke tegn står i, fordi det fortæller om, hvad det er for dyblig af ting, som man arbejder på at opløse. Og hvad er for et samfundsliv, man har været vokset op i. Hvad hvilken tid er man barn af, kan man sige. Og det er sådan set det, der ligger i de her perioder her. Jeg tror ikke, det er relevant at gå så forfærligt meget længere tilbage, fordi så forsvinder vi ud af den periode, vi kender bedst, nemlig fra ca. industrialiser i 1940, og så frem til nu. Men så kan se, så bliver det altså større og større tidsperioder, mere og mere grundlæggende forandringer, der sker. Og derfor vil vi, når vi kommer til Plus i næste udsendelse, tale de dybest liggende forandringer overhovedet. Ja, jeg tror ikke, jeg kan gå videre på det her. En af de ting, vi godt kunne lave til allersting for nu og slut på en måde, som er lidt mere personligt. Fordi alle de store karakter, det kan være svære her med at gøre. Jo. Neptun i det personlige hårsk, det har meget mere aspekter til planeter at gøre. Lig som vi gjorde med Uranus, så kan vi også gøre lidt med tun. For eksempel er det sådan, at vores påvirkelighed i meget høj grad har med at gøre. Vores evnet til at blive påvirket af andre mennesker, eller hvad det nu kan være nevunsk. Og derfor for eksempel hvis man har markur i forbindelse med Neptune. Så har man det med at blive meget påvirket af alkohol, for eksempel. For det ens tænke, der bliver påvirket af de nepinske tilstændig. Så hvis det er et spændingsaspekt. Så har man faktisk tænkt meget billig i drift, som det her. Man skal ingen ting have, så påvirker det en. Så er det muligt, man kan træne så op til en vis grad, men hvis man så har været afholdet i stærk tid, så skal der ingen ting. Meget ofte, hvis vi kigger på aspekter, så har nevten at gøre med idealiseret tilstand. Og derfor er med en mer i forbindelse med fantastisk korrekturlæser. Fordi man er meget kritisk. Man leder efter fejl. Man er en god fejl vinder med den merker. Og tilsvarende er man også, hvis man har Venus i aspekt til Naptum, fordi så leder man efter den perfekte kærlighed. Og det er venusområdet. Og man drømmer om den eneste ene, og rider i den hvide rode rode, eller hvad det her. På den hvide cykel må det her, det må det. Og den slags ting. Man er altså meget kritisk på kærlighedsområdet. Har ikke and form for idealt billede. Hvis man har forbindelse med Mars, så leder man efter at komme på den rette hylde, lave det helt rigtigt. Og som regel styrer man rundt for det ene arbejde til dan, fordi der ikke så vejen. Men er meget kritisk omkring det. Indtil man finder ud af, at det handler om det en så egen ændre holdning til arbejdet. Det er der man skal være kritisk, og ikke over for hvilket jobs man har fået tilbud. Og hvis man så går ind i en form for hjælpearbejde, hvor man føler, at man virkelig er til nytte for andre mennesker, så forsvinder den utilet helt af sig selv. Hvis man har nepunet i forbindelse med måden, så vil det ofte en meget stor følelsesmæssig. Modelighed, som kan være så stor, at man næsten forsvinder selv rent følelsesmæssigt. Og andre følelser går så stærkt ind på en, at man faktisk er i grænse området af medialitet, og man er i stand til i så høj grad at mærke andre mennesker følelser, de ikke kan skjule noget foren. Hvilket det jo så selvfølgelig her det ved prøver at gøre alligevel, og derfor være tilbøj til at benægte de ting, man kan se. Men det behøver ikke være fordi de lørt. Det kan også være, fordi de simpelthen ikke har i kontakt med det, man kan mærke. Endelig har vi en option i forbindelse med solen, og det er en position, der gør, at man er nødt til at bruge sin intuition i meget høj grad, felt at finde ve gennem livet. Det giver så store uklarheder om, hvem man egentlig selv er, at man er nødt til at lede efter det meget bevidst. Man kan have illusioner om, at man er et eller andet fantastisk, man kan også have illusioner om, at ingen ting er. Det er sådan set liggt. Men det at få et præcis billede af, hvem er jeg egentlig, det er solens område. Det er vanskeligt. Og for de her mennesker, der vil jeg varmt anbefale meditation. Navlig sol Neptun forbinder sig ved utrolig glæder af meditation, til at finde sig selv. Og få en klare, intuitiv oplevelse af, hvem er jeg egentlig. Så på den måde kan man altså bruge nepton i hos skåbent, men hvis jeg skal gøre mere ud af det, så bliver det så kompliceret, så det kan vi ikke gøre i retværen.

SPEAKER_00 1:25:08

Grunden til at primært fokusere i den her samling på aspekterne. Ja, så det ikke en det.

SPEAKER_01 1:25:14

Jo, det kan jeg godt. I sig selv. Når vi nu har tegnen, det ved vi de historiske perioder og også en baggrundskråling af samt på en periode. Så er der kun to muligheder tilbage. Det er aspekter af hus. Og husken har jeg ikke defineret endnu, og det har forbindet lidt svært at have med dem at gøre. Men der kunne man også godt tage de store planetter og placering i huset. Men som oftest af deres aspekter til planeterne, det siger bestemte vinkler set inden for centrum, og der må man altså se en stor kiggov, hvis man ikke er helt fortrolig med det. Det er meget markant. Det er som rigtig nemme at se. Hvor mod placering i hus, som oft er lidt vanskeligt at have mere at gøre. Så jeg tager det der nemmeste at have mere at gøre på det her.