23. Pluto | Radio Lotus

Astrolog Claus Houlberg bliver interviewet af Michael Meyer. 

Planeten bliver beskrevet både konkret, psykologisk og esoterisk. 

Emner : Planeter og bevidsthed. Plutos opdagelse. Magt og afmagt. Plutos usynlighed. Første stråle. Angst. Lukninger åbnes. Det indre lys. Pluto og Vulkan. Plutos symbol. Saturn og Pluto. Den stenede vej. Transformation. Døden. Antikrist. 

PLUTO I ASPEKT: til Saturn. Jupiter. Mars. Venus. Merkur. Månen. Solen. Åndelig hjælp. Healing. 

'Båndcast'  fra 1987-88 med udsendelsesrække fra Radio Lotus, som var en københavnsk lokalradio på 87,6 MHz  (nu nedlagt). En del af udsendelserne kom til at cirkulere i kopi som kassettebånd. Det var 14 år før før iPod'en kom på markedet i 2001, men det var samme koncept som vore dages podcasts, kan man sige. 

Lydteknik: Steen Møller Audio 

Tegnserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets 12 tegn', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-57-8. Findes desuden udgivet som 12 småbøger, én for hvert tegn. 

Planetserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets planeter', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-62-2 

Aspektserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets aspekter', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-72-1 

Husserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets huse', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-65-3 

Transcript

SPEAKER_00 0:00

Når vi nu kommer så vidt omkring klus, så kan vi begynde at tage fat på et begreb, som meget ofte bruges omkring klus, nemlig transformation. Og transformationen er sådan et år, der bruge sådan meget løs. Jamen. Det er jo den transformerde planet det ved den her. Der stå op i naturen på det. Det er den transformende planet. Og så længer vi klogt og ser på hinanden, og det er det selvfølgelig. Og så ser vi egentlig ikke meget mere om det, fordi hvad sådan består af sådan en transformation af. For det første er det ikke en begivenhed, det er en proces. Det er en transformation proces. Det vil sige, en transformation af ikke noget, der sker sådan velt. Det er en meget lang proces. Et andet år, der ofte bruges også, det er metamorfose. Og det synes jeg helt andet i. Det er da også græsk. Transformationen, det er latin. Og det betyder det samme nemlig på dansk forvandling. Det betyder nærtig det samme. Og den her forvandlingsproces medfører meget ofte et andet begreb, som også bruges meget tit omkring. Pluto er død genførsel. Ja, det er klart, det er død genførsel. Men hvad så betyder det praktisk hos godydet. Det betyder, at de planetter, som Plus er i forbindelse med de egskaber, som de vil have med at gøre, ved undergå en meget dyr forvandling. Det vil sige, at vores inderste motiv for disse områder, der skal undergå en forvandling. Det vil sige, at hele vores væsen er nødt til at blive forvandlet. Vores fundament for, hvordan vi bruger de planetter, skal forvandles. Og det er pludselig en lidt dyre at snakke, så bliver det jo lidt mindre pænt. Fordi det betyder så, at på de områder, der skal arbejdes, man får ingenting for ærende med pludselet. Man er nødt til at gøre alting selv, for det er i egne vilje. Det vil sige, at man kan ikke gøre noget, man vil. Det vil sige, at man kan ikke gøre det ikke noget, der kommer i så selv. Og nu er det i tiden går, så sker der nok lidt. Men det sker ikke noget. Der sker ingenting, før man ønsker det. Vores ønsker, det er jo starten på vores vilje. Og før man ønsker en forandring på plutonet, så sker der ingenting. Og det kan vi så komme til, når vi nu snakker om disse planeter. Men altså, det at have Pluto som en transformationsplanet, betyder altså, at den indgår i en transformationsproces. Nu snakker vi om det store ådentlige valg, der ligger første indvis, hvor man ligesom kan se, at det vigtigste her livet det er jo, ikke den ydre verden i den indre verden, eller sagt på en anden måde. Man har opnået den første sjældskart. Man kan ens indre intuitive følelser bliver stærkere og stærkere, og man føler stærkere og stærk, hvad det er man skærer med sit liv. Og uanset at der alle mulige andre objektive, gode, konkante grønser at gøre noget andet, så lad man altså være, fordi man kan føle det der inde. Det er rigtigt. Denne transformationsprocess, metamorfose eller forvandlingsproces, eller død genfølgelsproces, det er det samme. Eller destruktion for rekonstruktion, som også er en af ølingsudtrykken omkring plusse. Det er det samme igen. Det at opleve død. Al ser ud til være en meget nødvendig del, fordi det er vores egen forgængelighed, så vi er nødt til at se øjnene. Vi er her kun på lån tid. Vi er her kun en vis tid endnu. Og derfor har jeg endnu ikke oplevet mennesker, som er begyndt at gå den vej, uden at have oplevet meget kræftig til stedeværelse er død. Enten i kræft af nogle meget dybe meget, hvor de går underdere om 3 og 19 i sved på bangen, eller nog af deres nærmeste falder død om, eller at de selv kommer ud for en sygdom eller trafikuk, hvor fængsel eller hvad sørgens eller et eller andet, altså meget voldsomt begivenhed i deres liv. Der siger nu er altså tid for en eller anden form for omdirigering af trafikken. Det ser ud til, at nu er tiden inden til, at den skal sken andet. Og derfor er det meget ofte Saturden, der er aktivt i husku, når det er sker, men plusto begynder at blive væsent mere aktivt. Plus er i den første del af livet en forstyrende fakter, når der kommer ud fra, når vi oplever andre gør med en. Jej er det uskyldige offer for undertrygelse. O stakkels mig. Man får slet ikke øje på sin egen undertryggende virksomhed. Nogle af de mest rafinerede undertrykkende virksomheder, der findes, de folk, der undertrøjer sig selv. Men de har jo ikke gjort noget. Nej, det er det da helt ordentligt, de har ikke gjort det. De skal til at gøre noget. Det er siger, at denne forandringsproces kommer altså til at foregå ved, at hvor de før har været lukket og tilbageholet, skal det til at være ud af vente. Andre mennesker har været utrolige ude af vente, de skal til at være lukket og tilbageholdene. Men vil ofte opleve det, som om man skal til at være det stik modsatte af det, man egentlig har været før. Ens personlighed kommer til at gennemgå en voldsom forventning. De folk, der har plusto igennem deres assendante tegn for eksempel, altså skorpionassender, vil opleve på et eller andet tidspunkt i den 12-periode her fra 83 frem til 95, at der undergår deres personlighed en forventning. Hvis de ønsker det, og hvis de ikke ønsker det, så får de masse bør med deres omverden og bliver uskyldige ofre for en masse onde mennesker. Altså det kommer helt andet på perspektivet. Men hvis de virkelig ønsker at se sig selv, så vil mange af de ydre begivenheder, de slet ikke ske. Hvis man tyder hos skåbent, så vil Pluto altid være en meget voldsom omvæsen. Men hvis man er begyndt at gå den vej, så sker denne omvælding meget sjældent på et yder plan. Den kan også gå så stille af, som siger, det er umuligt. Men inde i, du går det, så Gud, der er et vulkan udbrud af jordskælver og oversvømmelser. Og det er der, at de store naturkatastrofer, så kommer til at ske. Så man kan sige, at mange af disse forudsigelser om naturkatastrofer, ser ud til allerede at ske på fuldt drøm i øjeblikket inde i på en afstræk plan, kan man også sige det. Det vil sige i vores følelsesfærden. Og i hvor høj grad er det nødvendigt, at de sker på et yder plan, ja det afhænger kun af, hvor mange eller hvor få, der er stand til at tage den allerede på et indre plan. Jo flere, der er i stand til at tage den på et indre plan, desto mindre grund er der til, at det sker på et yder plan. Og hvis vi luer for, at alt det indre, så er det nødt til at ske på et yder plan for at banke hur i skæren på os. Man kan sige, at det er en lidt hårdig form for pædagogik. Men det, at de ting sker på et yder plan, og sætter os i nogle forkli nødsituationer, hvor vi pludselig måske begynder at rentre vores goddomme ophår, og måske overskødesfære på den og bliver om hjælp, så er der sket en fantastisk åbning. Det er noget det smukkeste, der kunne ske. Så derfor, om de ydenre begivenheder, kommer til at indtrække, det kommer ind på i høj grad den nødvendigt. De mennesker, der har gennemgået en fluetproces ved, at det ikke er nogen støg. Der er ikke ret meget humor omkring det. Det er noget, som er en meget dyb indlevelse i nogle af de tungeste og sværeste følelsesstande, vi overhovedet har. Men de er tidsbestemte. De holder op i endet. Og når vi kommer ud på den anden side af dem, så har vi en bevidsthed om den, der gør, at når vi træffer på dem igen, så vælger de os ikke. Angst. Hvis man kender sin angst, så bliver man ikke angst for angsten. Så siger vi nør noget af angst. Og hvad så? Altså man kender den, man ved den er der. Den river ikke fundamentet væk under en. Og så videre. Hvis vi nu prøver at gå lidt individuelt tilværks i hver enkelt hos sko, så vil jeg som ved Uranus og Neptun ikke gennemgå deres placering i tegnene. Fordi Pluset blev først optaget i 30'erne. Og det vil sige, at der stod den i kræften, og 10 år senere stod den i løven. Og nu går den så frem, for de unge mennesker i øjeblikket har den så i nogle andre tegn. Og de fleste af os, der er omkring 40 år, altså plus minus end 10 år, det har pludtet i løben. Der er utrolig mange af jer, der har den der. Så det vil jeg ikke gøre så meget ud af. Men det er mere at tænke mig at snakke om, for det er ofte det, at man træffer en tydeligere påvirkning i hos skåbet. Det er Plus forbindelse til planeterne. Og i det tilfælde, så vil jeg navligt snakke om spændinger, for det er de mest dramatiske, det man kan mærke. Og spændinger vil sige, at enten så står Plus samme sted som planeten, dvs. konjunction. Ellers så står den lige over for i opposition, ellers står den 90 grad fra, dvs. kvadrat. Og det synes jeg lige vil ikke bare for en af den der. Der er væsten nuance for forskel, men grundlæggende er de lige stærke.

SPEAKER_01 8:46

Hvordan kan det det, at en sådan en yre planet er det første bliver virkelig aktiv, når man kommer i forbindelse med de personlige planetter i lidt måske planet.

SPEAKER_00 8:55

Ja, den er faktisk. Plus er lidt specielt, fordi den er faktisk aktiv med hele den gamle verdens planeter. Det vil sige, at både sol og målen, merkur, Venus og Mars, plus Jubile og Saturn. Og uanset hvilken af dem den går i spænding til, så vil den påvirke den. Det vil sige, at den er en forvandling af den gamle verden fra solen til med Saturn. Og det vil sige, at dens egentlige opgave, det er destruktion for rekonstruktioner. Det er sådan set, hvis man går ind i den esoteriske lærer, så kan man se, det er temmel overraskende, at første strå bliver kaldt Ødelægger strålen. Og det var der uhyglig ening. Den bliver også kaldt antik. Forstået som det modsatte af Kristus som lidt mere anden stråler, der er den opbygning. Jeg siger, men det var da u hyggeligt. Det er jo sagt. Nej. Hvis man skal gå meget tekniskt til det, så er antikrist og sagt er altså ikke det samme. Men der skal man altså læse en del jotisk litteratur for at fange forskel. Men det er altså ikke det samme. Men antik er den ødelæggende faktor. Den som ødelægger det, der står i vejen for det, der skal ske. Og det er jo helt logisk, at hvis man har nogle meget stive struktur, f.eks. nationale grænser og den slags, der hindrer internationalt samarbejde, hænder global bevidsthed, hænder, at de økologiske ting, som vi kender nu, kan blive bragt i brug, således at vores verden kan fungere bedre, jem som må de første forsvinder. Og hvis vi så skal bruge et multinationalt selskab til det, om det er fint, så bruger vi det. Fra den styrelseside, der er det jo sådan, at man bruger de midler, der er mest effektive omkring det, der skal ske. Så i forbindelse med Satur, hvis du tager den ude fra og ind. Saturn ved vi, at med ansvar at gøre. I sam op, at pluset går i spænding til det, så fornægter man sit ansvar. Der er simpelthen ansvar, man ikke vil tage. Og det bliver fornægtet på et ubevidst plan. Det her vi snakker om her, det forgår alt samt ubevidst, det derfor er så vanskeligt at være at gøre, indtil man går ind i den proces og begynder at gøre det bevidst. Og derfor vil en del af lytteren måske benægte det her siger nu. Fordi det kan være, at de ikke er bevidst om de lag i deres sind, og det er jo en grov på stand, jeg kommer med her, men det nu får det overstå. Så i forbindelse med særgen betyder, at der er visse ansvar, man ikke ønsker at tage. Ens vilje er imod det. Det er der for spændingen, det er der for spændingsaspekter af en sagen, det er noget, man ikke vil det er modvilje. Jeg vil desværre ikke tage det ansvar. Og så afhængigt af hvor du står i hosk, så kan vi vise, hvad det er for en slags ansvar. Det kan fx være et personligt ansvar. Man vil fx ikke stå til regnskab for noget som læst. Det er det samt. Man vil ikke leve op til nogen som ens forpligtelse. Hvis der er nogen, der har forpligtelser, så kan det regne her. Sådan kan den virke. Den kan også virke på den måde, når den bliver forvandlet, at man bliver tænkt i stand til at tage et meget stort ansvar. Man virkelig er i stand til at satse alt sin energi. Og Gud om vi har gjort det vilde på det område, men det er et meget avanceret sterker.

SPEAKER_01 12:02

Claus, vil det sige, at du ser alle aspekter, både opposition og instruktioner. Det er nogen, andet sammen her.

SPEAKER_00 12:09

Det er spændingsaspekter, og har fortet fra vise nuancer i samme karakter. Og nuancerne ved at springe over. Fordi det afhænger af, selvfølgelig er de forskellige, men det er ikke det første, man får øje på. Det første, man får øje på, at det er et spændingsaspekt. Hvis vi nu tager den sammen med Jupiter. Plus og Jupiter, så er der en dyb religiøs følelse, man ikke vil være ved. En meget dyb oplevelse af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert i denne verden. For engelsk har det dejligt over, det hedder commitment. Der er et bestemt commitment, man ikke vil tage. Så gengæld, når den plusto-forvandling sætter ind, så ønsker man i høj grad at forpligt sig. Altså commitment. Det andet ord forpligtet, det er lidt mere satursk på dansk. Men selv det at gå ind i noget, at lad sig. Vi kan hengive her, og det er heller ikke det rigtige nå. Flyt ord, det er noget vanskeligt noget. Hvor alting er, der er i hvert fald et meget stærkt religiøs islit i. Og det meget stærke religiøs islit, eller spirituelt, som man nu tager det, som i sidste ende har at gøre med at skill imellem, hvad er rigtigt og hvad er forkert, hvad er godt hvad ondt, hvad er lyst hvad mørkt. For simpelthen set skæ mellem lys og mørke, i sit eget sen og dermed også i sin omverden. Det er en Plut og Jupiter. Helt klar. Og hvis man ikke ønsker at gøre det, så skal det nok passe, at man render ind i nogle situationer, der svinger en til at gøre det. Og det betyder så, at man i sidste enden vil gå ind i denne forvandlingsprocess, der så kan være længere eller kortere, hvor efter man bliver i stand til at meget kræftigt betoner det, man nu ønsker, skal være det rigtige. Hvis vi tager Mars Pluton Mars. Så vil Mars jo have gøre med beslutsomhed. Og hvis Plutet går i spændende til Mars, så er en beslutninger, man ikke vil tage. Der er en bestemt form for handling, man ikke vil gøre. Jeg træff en Pluton-Mars spænding en gang. Ja, det astronomer har jeg sjovt spår altså. Jeg plutog meget spændende i gang, som helt klart påstod, at han var i vred. Han blev aldrig vred. Vre fandtes ikke i hans legeme. Han var hævet over, det var dybt for andre i Tibetans budisme, og han mente helt klart, at den har transiteret i sådan en uslægskab. Han har fortrængt den her det. For det var præcis det, han har gjort. Det, som Pluto har at gøre med i disse spændingsforhold, det er fortrængningsmekanismer. Man fortrænger sin ansvarlighed med Saturden. Man fortrænger sin dybe indre følelse af retfærdighed eller skæld mellem godt og ordet med sin jobiter. Man fortrænger sin aggression og sin handlekræt, sin evne til at forandre verden med Mars. Indtil han på et tidspunkt ønsker at begynde at arbejde med det, så opdager han bare simpelthen, at kone, og har også et eller andet sted. Man har bare effektivt stand til at lukke af for det. Så det fandt jeg ikke. Og det mest fantastiske ved plutoblokeringer, hvis man bruger en terapeutisk astrologi, at det er som om de ting ikke eksisterer. De har aldrig vandet. Det er sådan en stort cementlåg, der ligger henover det. Og først i det øjeblik, man ønsker at rokke ved det semmentlåt, kan man begynde at behandle de ting, der ligger nedord. Og hvis man ikke gør det, så kan man risikere, at der er en eller anden form for vulkanudbrud på præcis det område i her. Og så har vi de så underlige. Der var der en fredelig mand i 50 år. Pludselig så gør simboret, han hele sin familie og sådan noget, og så siger, hvordan kan det dog ske? Det er det dog uforståelse. Men det tror jeg popper. Hvis han aldrig har været ved de følelser, han har, f.eks. en Plug-Mars. Jamen så er der sket fryskelige ting den dag, så pludselig er en eller anden set syg rundt er slået løs. Han kan ikke kontrollere den. Han aner ikke, hvordan man gør, han har aldrig vandet af den. Tilvarende kapitan Plus for Venus, som har at gøre med modtageligheden i den verden. Evnen til at nyde denne verden, evnen til at lytte, at sanse, at tage verden ind, men sandlig også den ållig verden. Så det er typisk folk, der ikke vil hører. Man kan ikke forklare den noget som helst. De tager simpelthen ikke imod. Og det er en meget forunderlig edenskab. Og de kommer ud for den ene horrible begivenhed efter den anden. Det er altid nogle andre, der er åde og vil gøre et eller andet forfærdeligt viden. Det er ikke det. Det tager den ikke ind. Indpæn på det tidspunkt, at det gør ondt, han har sagt, at det bliver nødvendigt i det. Det er lidt undskæld at sige sådan, men det er egentlig rigtigt. Det er sådan, det sker. Det er når vores smærte over, at det er sådan, bliver større end vores mærke ved at lave om på det. Så der sker sådan en form for balanceskift det. Så bliver vi i stand til at bære bare ting. Så meget ofte har det at gøre med seksualitet for eksempel. At hvis den særten over, at seksualitet fungerer ikke felt set bliver forstort, så ønsker man også for andre ting. Og det har jo også meget med nydelser mod dægheder og oplevelser og det sagt det her. Club med kurk. I spænding. Det er enten mennesker, der mener, at de er dumme. Og det kan være en forsvarsmekanisme. Hvis man er blandt nogle folk, som er rimelig velbegade og navligest. Så siger jeg jo da her dumme. Og det er klart, så kan man ikke drainsvar for noget som helst. Fori så er man jo. Det er den ene type, den anden type af folk, det er umuligt at diskutere med. De vil have ret. Med kur, det er vores bliglige viden. Det de ved, det er det rigtige. Og så vil de med deres plus have ret. Så altså det er den udærke typen. Den indvendig type er også grublet typen. Der ligesom, altså argumenter ligesom cirkler rundt. Fordi pludselder den fast. Den kan ikke udvikle sig. Men kur bliver ligesom holt fast der, hvor den nu er. Det er siger, vores indlæring. Det bliver holdt fast i bestemt mønster. Det kunne meget vedt kunne hen og blive fanatikere for eksempel på et bestemt område. Det her typer, der spiser guld rødder 14 gange om dag, ikke. Måledsvis. Det kan ikke forstå, at de bliver guldle i uden. Og de får mangle sypter på andre områder, fordi det er jo sådan der spise guld rødder. Gold. Hvis vi tager en Pluto måne, som måden har at gøre med familiets. Den har at gøre med alle de følelser, vi har i vores opvægt. Den har at gøre med vores første identitet. Hvis Pluto står i spænding af den, så er det mennesker, der har levet deres første del af deres liv som identitetsløs. Der har ikke været plads til dem i deres familie. De har været nødt til at lade sig om det. Det er meget godt bjord i øjnene, fordi man er i stand til at lade som om, at slet er der, eller man er en helt anden. Altså man kan også sige, at de er gode skuespillere, det er de virksom ikke, fordi de vil ikke være gode til at spille en eller anden rolle på teater. Men de er gode til at sørge for ikke at være der. Så derfor er en plusser målbændinget ved et menneske, som først i en sin alder, skal til at optage, hvem var de egentlig. Og derfor vil vi bruge meget tid til at gå tilbage i deres barndomsoplevelser. For at genopleve barndommen for at finde ud af, hvad var det egentlig og oplever dengang, fordi det er der ikke. Det er for trægt, det ikke. Ofte vil det være mennesker, som har et problematisk forhold til deres møderne og ophaver. Der vil ofte være stærkt undertryggende tendenser i opdragelsen og sådan nogle ting. Eller en uhyre stærk binding, der for så vi er lige så lammende, som andre får undertrykkelse. Endelig har vi den allerværste, nemlig en klusetbænding, for det er mennesker, som mener, at de slet ikke er til. Og der er faktisk overhovedet ingen grund til, at det er her. De har ingen eksistensberetelse. Og det er svære ikke. Det er i vores terapeutiske arbejde, har vi helt klart erfaret, at en klutosolspænding er uhyre vanskelig arbejde. Men den ikke umuligt. Der er ikke noget, der er umuligt. Der er ingen spænding af hos god, der siger, at det skal være sådan. Det fortæller kun, at det er meget forskellige grader af vanskelighed. Og en plutossols spænding er vanskelig, fordi det er et menneske, som har en dybt indre et dybt indre selvhed. Og det er svært at have med at gøre. Fordi så skal man ligesom kunne komme ind med en eller anden, altså man skal finde en spejke så lyset kan sken en af så sige. Og det, som det handler om i disse tilfælde, så det gør det også i vist omfang i de andre, men navnligt her, der er det så om at genopbygge den eller anden form for tillid. Det mennesker, som er blevet svigtet så effektivt og grundligt igennem hele deres liv, at det er simpelthen der mistet tror noget som helst. Og så skal man ganske langsomt genombygge et tillidsforhold. Og det vil sige, at terapeuten kommer til at indgå et temmel langt forløb, og hvor er nødt til at påtage sig at blive en eller anden form for far eller mor eller begge dele for vedkommende en periode, indtil vedkommende kan begynde at fornemme af jorden under føderne igen, og man tør ligesom stå på jorden, og så ligesom være til stede. Der er så dybt, tynd, dyr, dybst, der skal overvendes, før man kan komme frem til overfladet. Det er også det mest ekstreme. Solen og pludselde de to, der står længst ud i hver sin anden systemet. De står i spændende til anden vil sige, at man kan ikke være i stule sig selv. Det er svært. Men det kan lade sig gøre. Vi har set det flere gange, og det er så tårne løber, jeg så er jeg glæder ikke. Når man kan se, at det lykker sådan. Så der er ikke noget, der er umuligt. Og det ved vi fra praktisk. Det er, når vi har læst af det. Det kan jeg lade gøre. Altså, Lejre og jeg har arbejdet med de ting i to til år. Og vi kan simpelthen se, det fungerer. Men det kan vi ikke gøre, uden at vi har den ordnung. That is not just echoing in this echo in the on the webinar. I couldn't use my interface. And the note is not a four. But it's not on the two of those specifics. So for the right to the home coverage. The thing is indeed until an article key for the thing, man. So I eat in her car, not a contact will uh closure on the tool. Så ingen i at følge en eller anden person for døde. Og så følger velkommen tilbage. Så det er vedkommende sken i døsket og gøre noget specifisk den form for healing. Det er plustig egentlig. Vi har nuet sidste stationen for den rejse, vi påbegyt i solen. Og vi tager ud igen. Og vi tog solen først og målen bagefter som de tog hende lys. Og bag efter planeterne i den række følge, som de ligger i solsystemet. Her kur og Venus og Mars. Som så nud til et mærligt område, som er Astroide bættet. Og der så findes en del afstider, som nogen tager med, og nogen ikke har mere. Og så er det med. Fordi jeg er rigtig at lave med det år. Og så kommer Jupiter og Saturne. Og så når vi endnu en grænse, men den er ikke til at se rent fysisk, men det er mere. Ford så når vi en grænse for, hvad der kan ses med det blotte øje, men også en grænse for at bestemt energier i senet. Fordi de planetter ligger længere uden i Saturne, det er Jarus Neptun og her den sidste Plus. Der er meget speciel. Det er selvet specielt ved deres fremkomst, fordi de kun er fremkomet her i nye års. Nu ved vi jo i 188, så bliver størret ophavet, så får vi jo meget videre i år for det er 200 år for det. Og det sker lige apru på, at Ranos bliver opdaget, og Ranus bliver friheds planet. Det er jo helt færgt. Og derfor er det sådan, at når en planet bliver opdet, så er det aldrig tilfældigt. Og det er en af de ting, man kan få en del livlige diskussioner med astronomerne om. Og en planet bliver bare opdaget, når den bliver opdaget, og så har den jo at være der hele tiden. Men hvis man prøver at se det mere fra en kalde en symbolsk eller mere indirekte måde, så er det sådan, at en planet bliver set, når den er klar til at blive set. Det vil sige, når vi er klar til at se den. Det er jo, når vores bevidsthed kan rumme det princip, som den planet har med at gøre. Og det kan man set afspejlet på den måde, at i den periode de 10 år, hvor planeten bliver opdaget, der sker der nogle simmel markante ting på verden plan, der har præcis med den planets egaber at gøre. Og derfor er det ikke kun sådan hovedøb spekulation, når man siger, at en planet bliver opdaget, når den er klar til at blive opdet, når vi er klar til at se det. Fordi der indtræffer nogle begivenheder, som ikke bare er her og der og lidt tilfældigt, og hvis man kigger nøje efter, så kan man jo for alting til at passe. Men det er virkelig markante ting, som man ser tilbage på, som skældsætte begivenheder i vores historie. Som sker omkring det, hvor denne planet optræder i vores bevidsthed. Så den træer altså fra et ubevidstum frem til et mere bevidst stat. Jeg kan sige, at så længe vi ikke kan se den, så er det ubevidst. Og så har den selvfølgelig en vis virk, fordi det har alt det ubevidstet også. Men som Lille Strædet har forklaret, så er der jo 60 planeter i vores solsystem. Så der er jo en del indflydelse, vi ikke rigtig har styr på stakkels afroller. Men stadig er det sådan, at hvis vi skal have et bevidst forhold til tingene, så skal planeterne opdages først. Og det medfører sådan nogle spekulationer omkring de tidsperioder, man kan se planeten i. Hvor langt kan man til læse at gå tilbage. Og nu har jeg været lidt forsigtig de gange her gennemgå det og taget en visse perioder sådan fra vores tid og bagledelse. Men så snart vi kommer til Plus, som bliver opdaget i 1930, så kan vi ikke godt lang tilbage. Men nepun var det lidt nemmere, fordi der går tilbage til midten af 4. århundret. Og stadig sker der temeligt markante ting i de 10 år omkring, hvor Neptun bliver opdaget. Fordi hvor Neptune har at gøre med alle former for social forpligtelse og den slags. Og hele den kommunistiske bevægelse optræder det to år efter, at Neptun bliver opdaget. Stiller Marks af sig op og oplæser det kommunistiske manifest. Så det vil sige, at der sker altså nogle, og det er ikke sådan noget, man leder efter ved lys og løs. Det var virkelig den skældsækken begivenhed helt frem til oktoberrevolutionen i 1917, så det er noget, man ligesom baserer sig på, i at sige, at det her var startpunktet. Den første kommunistiske internationale sker par efter, så jeg tror, det er 1851. Og det vil sige, at i de år, lige omkring midten af 40 år, der sker der nogle ting, der har meget med naturen at gøre.

SPEAKER_01 33:25

Jeg har opløsningen.

SPEAKER_00 33:27

Ja, plus en ny social bevidsthed. Fordi det her Næton også at gøre med. Altså at føle sig forpligtet til at gøre noget for andet. Og vi er ikke bare isolerede mennesker, men vi lever sammen i fællesskaber. Og meget store fællesskaber har med det at gøre. Særtid bliver de første operationer og bedøvelse udført. Det kan man ikke sige nogle helt begivenhed, fordi faktisk er det meste af vores hospitalvisen. Det baser sig på det smærste bedøvelse i forskellige omfang omkring af kureret mange ting. Så der er mange begivenheder, som ligesom har med den planet at gøre. Tilsvarende kommer vi så frem til 1930. Året inden den bliver opdaget i 1929, så har vi stort volddrig kræk. Og Pluder har blandt andet med meget stor økonomi at gøre. Meget store ressourcer af en hver art. Faktisk er det sådan, at planeten blev opdaget i 1928. Men ham, der opdagede, at den ville lige være helt sikkert. Og efter det var den anden, der løb med ære en to år senere. Så faktisk var det en helt anden end Mister Lavel, som det bliver sagt. Det var faktisk en der hedder Peter Tombag i to år før opdaget den. Så faktisk var den allerede der, der begyndte at optage i vores bevidsthed. Så lige omkring det, hvor plutet bliver opdaget, der sker der noget, der har meget plutokarakter. Der findes jo et ord, som ikke har sporet om planet Plutog at gøre, der hedder plutokrati. Og plutokrati er kriti er noget med styreformer, gør vi kender med demokrati. Og Demos betyder folk. Det er ikke folk styre. Plutokrati, det har noget at gøre med økonomisk magt. Og det vil sige, at de folk, der har penge i de styre samfundet. Det er plutokrati. Og det er karakteristisk, at i et plutokratisk styreform kan man ikke se. Den ligger under overfladen. Og hvis vi kigger til mytologien, så ved vi, at Pluto er den latinske udgave af hades underværden skudet i England. Og han regerer netop under overfladen. Hans rige er ikke af denne verden. Og sådan er det præcis med Pluto. Så snart vi beskæftiger os med denne planet, som er den yderste grænse for, hvad vi ved om vores solsystem i øjeblikket. Jeg ved jeg godt, at i den udtænelse, vi lavede omkring planeten jorden, der tog vi de hypotiske planeter ind. Og der siger, at der findes en, der ligger endnu længere ude, der hedder Pastifone, eller den burde ret hedder Pro Serpine, fordi pastifonen er græsk. Og alle planeter har i latinske navner, så den skulle egentlig Pro Sapine. Lad nu se, hvad der sker. Og den skulle så ligge endnu længere ude, end kluser. Men meget taler også for, at den spane er meget anderledes, så den er ikke rigtigt til at have mere at gøre. Indtil videre, her hvor vi nu står i 188, så er det sådan, at den yderste planet det er Pluto. Og så har vi dermed et ganske ejdomligt billede. Hvis vi et øjeblik forlader det på plutokratiske og kigger på selve solsystemet. Så snakker vi om, at hvis vi havde centrum i jorden, så udvikler vi vores bevidsthed langsom som en planet på hver side af jorden, som det ligger i vores solsystem, indtil vi sit så den indre grænse, der var solen og den yder grænse, der var Saturn. Plærst i solen og Saturn havde en særlig forbindelse med hinanden, som havde med autoriteter om at sige selv bevidst osv. Nu når vi så til den yderste grænse Pluto, og der optræder solen igen. Den inderste grænse, det er solen, og den yderste grænse, som vi kender i dag, det er Pluto. Og der er det sådan, at alt hvad der har med Pluto at gøre, disse dunkle tilstane under jorden, som har med Pluto at gøre, de skal oplyses med solen. Så solen og Plus har en meget nær forbindelse med hinanden. Og hvis man har arbejdet med psykoteri, så ved man, at der er nogle uhyre dybe forhold, som ligger under overkladen, som er nede i vores skatkammer, skortbunkke, som vi har i vores ubevidste sind, som skal løftes op i lyset, som de der kan huske Herkulesmyterne fra de 12 tegn, der er den 8. Myte, handler om Herkules, der går ned i det allerdybeste mørke og giver en slange op, som man løfter op i lyset, hvor efter den mister sin kræft. Plus hersker i skorp i jorden, og derfor så har det meget med det at gøre. Og det vi så gøre, det er, vi bringer vores egen sol med, som vi fik tæt det omkring Satur. Så fik vi tænkt vores egne sol. Den går vi så ned i Pluters rige, hvor efter at den bliver tændt endnu en gang med på et højere plan. Ford som vi snakker om allerede tilbage under solen, der er det sådan, at solen er den sidste, vi lærer kende. Den bliver hele tiden større. Og eneste gange vi nå til et ten og siger, at nu kender vi den. Nu kender vi os selv. Så viser det sig, at vi er meget større. Der er endnu større. Dybere og højder i senet, som vi får slået dørne op til, hvor efter vi synes, så er vi ingenting. Og netop denne følelse af, at vi er ingenting, det er godt tegn, for det tyder på, så er det på vej til at blive noget. Men så længe vi tror, vi er noget, så er vi faktisk ingenting. Det er det helt bræftigt paradoks. Og så start vi bevæger os ind i de meget dybe værer. Hvis vi kan se vores egen ligdenhed, så er det fordi, vi kan se noget, der er større. Det medfører sig, at vi når ind i endnu et paradoks, som handler om magt og ommagt.

SPEAKER_01 38:55

Og det er jo også opdaget i forbindelse med som i verdenskrig.

SPEAKER_00 39:00

Ja, det vil jeg venge, men du har fudsendet ret. Altså at den har helt klart med total magt at gøre. Men selve begrebet magt er et meget interessant område. Det handler også om klossen. At have magt, vil sige, at man skal få sin vilje uden skrivet på et eller andet område. Nogen har magt over sig selv. Nogen har magt over en regn, nogen har magt over firma, nogen har magt over nationen, nogen vil have magt over hele verden. Det var præcis det, der skete i Tyskland. Og det vil sige, at man vil have sin vilje. Det, jeg siger, at det er lov. Det er en bare diktaters grundlov. Og det, jeg siger, det er loven, og hvad der er godt for mig, det er godt for alle andre af det. Og så medfører det jo meget naturligt, hvad så hvis manden ikke får sin vilje. Ja for det første, så opstår der et flådende raseri. Og hvis det så ikke hjælper, så opstår der et dybt følelse af afmakt. Så afmagt det er noget, man føler, når man har meget magtfulhed i sig. Og hvis man ikke havde den magtfuld, kunne man ikke opleve det tilvarende mangel på at få sin vilje, nemlig afmagt. Så hvis vi var blottet fra magt, så ville vi ikke heller ikke kunne føle afmarked, fordi de to sider er sammen møtte. Man kan ikke opleve det en det andet. Så derfor er det sådan, at der er en del af tilstændig i vores ting, der har med Bluetooth at gøre, som vi ikke kan opleve nogle gange som mangelstande, og nogle gange som noget vi får meget af. Det er et lille er et interessant område. Det er at få sin vilje. Så det betyder to meget forskellige ting. Den ene har nemlig med Mars at gøre. Og det har noget at gøre med i situationen at få ret fx. Eller slå nogen nogen i hovedet, så de falder om, og så har jeg bare fået sin vilje eller noget andet, som er mere kontant direkte afregning. Der er ikke nogen efterregninger på den. Mars slår til første gang, og så giver det noget ikke andet. Hvormod Pluto vil heller at vide første gang. End til vedkommende har ryggen til, og så går vedkommende i huset mere effektivt. Det vil sige, at der er et længere tidsperspektiv. Det drejer sig ikke om, at, altså færre sportsmanship, også noget, som Mars har meget at gøre med, at man tænker på en vedrebetonet nation som England. Færre plage og good cricket, så hvad de siger alle sammen årligt. At det er noget, der optræder. Det er overhovedet i Plutos afdeling. At Pluto er fuldstændig uinteresseret i færre plage, som der er vindt. Og der er ingen midler, der er for heldig. Og selvfølgelig bruger man en virkelig middel, det dræser som at være effektiv. Og det er jo præcis derfor den moderne kristførelse, som vi jo, som kender fra 2. verdenskrig frem, har at gøre med totaludstændig sig. Det er egentlig ikke særlig vigtigt, om det er færre plage eller ej, det drejer alts alene om at få sin vilje uenskrænkt. Og deraf kan vi så se atombomber, amerikanerne forsøg på at udsætte Vietnam, Roserns tilfælde forsøg at udsætte Afghanistan osv. At mørket forsøger at udslæfte lyset. Det er et kamp mellem lys og mørke fuldstændig i eventyrene. Og over 200 år, hvis man skrive eventyr, der handler om det her, de opskrevet får. Jamen syneser, at Plus og det er mørket på den ved, så lyset det selvfølgelig solen, og så er det sgu ellers være. Så det, som vi har inde i vores egen set, det kan vi altså til atspejlet for verden til rene af. Og det er præcis det samme. Der er nogen, der vil have deres vilje over andre vilder mærke. Og er fuldstændig ligeglad med, om de andre synes, at det er en god idé eller ej. Fordi det ikke det, der er vigtigt. Det er vigtigt, at man vil have sin vilje. Der jeg følger, at det at få sin vilje, det er den største forbindelse, der findes. Og så kan man sige bare har sidder med og siger her sind er i ret i losus, jemanden. A hele vores samfund jo ikke bygget op på, at man er selvstændig frie mennesker, der kan sætte sit kryds, hvor man vil og den slags jo på enkelt. Men det har noget at gøre med frihed til at gøre det, man synes er rigtigt. Men det at undervinge andre for at få sin vilje, det er Clusters afdeling. Og derfor har pludselig at gøre med alle former for undervingelse. Alle former for tvang. Og det er der, vi vender tilbage til begrebet magt. Den eneste måde at bevare en magt på, det er det ved at bruge dem. I samme øjeblik, at man begynder at bruge den på den måde, at man vil have andre til at gøre noget med magt. I så loven om aktion og reaktion, at så vender den tilbage. Fordi når magt bliver brugt på den måde, så bliver den til svært. Og i samme øje, at man undervinger nogen, så opstår der. En måde retkræft. Hvis man nu tænker på en fodboldkamp og en slave opstat. Så har man forskillet på Mars og på plus. Og en fodboldkamp, den har en lidt beræmet tid, og så kommer hjem og spise en forkost, eller sådan noget andet. Eller i de gode gamle dage, hvor man kæmpe, så gik man hjem, når solen gik ned, og så vælgte man og helt godt, og så mødtes man ved daggår, og så banklede man hinanden igen. Og der er ligesom, der var stilet over det. Hvis det er Plutlus, så angriber man hæst om natten folk over, fordi det mist effektiv, så er ikke så meget drøm. Men så det er en helt anden dimension, der går ind i det. Så det, at Plutos magtudøvel, det er ikke er sådan en øjeblikkelig magtudøvel til at se. Det eneste afgørende er, at den er effektiv. Det er sådan en egoismen, der ikke er sådan i det her. Det skal jeg lov for. Hvis vi så vender tilbage til plutokratiet, så kan man se, at den magtudøvel, der er via penge magten, må i sin natur være usynlig for sådan en uandgribig. Den magteudøvelse, der kommer via plutokratiet, er i hele sin definition sådan, at den ønsker jo ikke at blive sagt imod. Den ønsker ikke at være til debat. Den er ikke demokratisk. Den ønsker at være effektiv. Og så kan vi sige, at multinationale selskaber hører naturligt under Pluto. Det er at have en eller en vældig økonomisk magt. De multinationale selskaber står af. Den har jo en økonomi, der er større end nationerne. Kerner Moses tjener mere om året endlænding. Det er nogle helt voldsomme størrel, man skal op i, som er ufattelige i almindelig tingning. Og derfor sker der også det, at det plutokratiske mønster, de store multinationale selskabers økonomi, de flytter rundt på virksomhederne på tværs af landegrænser. Og det oplever jeg egentlig, uanset, at der er en del mennesker, der kommer i klippe på det, så lidt jo meget godt. Jeg oplever, at det, der sker ved, at de multinationale selskab kan det, det er med til at nedbryde landgrænser. Det vil sige, at der sker en opløsningstindeks. Der sker en nedbrydning af grænser omkring Plus. Og så er det en af de ting, som plusto kan, den kan destruere. Den er fantastisk god til at destruer, men den kan også destruere ting, som står i vej for en udviklingen, der er på vej. Og der er det sådan, at hvis vi kigger på Plus, og nu laver jeg sådan lidt dystert perspektiv ind fra starten, at det er et totale magtudøvel af de tatorer i det her minder, hvor vi har haft slags her på senet. Det er ikke en tid dårligt. Der ligger også den anden side af det. Og for at forstå den, der er vi nødt til at gå ind i den esoteriske astrologi. For hvis vi bevæger sig i den personlige astrologi, så kan vi næsten kun se de dårlige side af det. Men hvis vi går tændt dybere, så kan vi begynde at se et andet perspektiv. Og det første, vi kan snakke om det, det er, at Pluto er en første stråle planet. Jeg så ikke så bare størt, nu skal det have stråler igen, men lige nu gerne nødt til de universale kvaliteter. Så første stråle hedder vilje. Og det er et år, som er utroligt misforstået. Fordi vilje har ikke noget med Mars at gøre. Altså beslutsomhed. Vilje er Pluto, det vil sige, at det har noget at gøre med, at have en eller anden form for genegribende indflydelse. Og det er noget helt andet. Og hvis lytterne vil efterspore deres egne vilje til et eller andet, så kan man gøre det med en lille spørglej, hvor man spørger sig selv. Hvorfor har du gjort et eller andet? Slået dine lover, eller tale fejt til din kirche ægtefølge eller noget andet. Jo, men det gjorde jeg, fordi vedkommer jeg selv være ude om, at sådan sådan. Jamen hvorfor det siger mig så. Hvordan opstod situationen en hele taget? Jo, den opstod jo, fordi hun gjorde sådan, så gjorde jeg sådan. Hvorfor gjorde du det? Og så kan man langsomt begynde at grave sine egne motiver op. Og se, at det allervigtigste omkring vilje i Jesus forstand, det er faktisk vores inderste motiver. Vores enerste hensigt med det, vi egentlig gør. Og den er selvfølgelig altid skjult, fordi så er det mest effektive. Så i det øjeblik vi begynder at grave ned i vores eget sen for at finde vores inderste motiver, og så er vi på vej ned. Ja, vi er faktisk på vej ned til vores fundament. Og det er sådan, at vi som mennesker, identificere os helt utrolig meget med vores egen vilje. Og faktisk ved vi jo nu astrologisk, at viljen, det er Plus. Så vi er lidt på afveje, når vi identificeres meget med det. Faktisk burde vi identificeres med solen, som er i den anden af systemet, herin i midten, som er vores bevidsthed. Så hvis vi kan forskille vores vilje og vores bevidsthed af det, så er vi noget utroligt langt. Og det er ikke noget, man sådan bare lige gør. Det er et meget hårdt arbejde med sig selv. Man er nødt til at gå ind i det. Og det er også parado set.

SPEAKER_01 49:13

Men vilje er jo ikke bare noget som her. Det er af de mest grundlæggende ting af tyhne.

SPEAKER_00 49:18

Men det er fordi, at vilje betyder to forskellige ting. Og hvis det er vilje på marsplan, at vi er stand til at gøre de ting, som vi sender os for, så er det meget fint. Hvis det er vilje på pludselet plan, at vi er dybt nede i vores eneste, har en eller anden vilje om noget, vi vil have. Og det er jo grundet til, at vi erhovedet er, at der er grund til, vi en karnerer, det er fordi, at vores indeste motiver trænger til en just stering. Og det er så vores liv og vores tilværgelser, vores arbejde osv. også med os selv. Så efterhånden bringer hen til en tilstand, hvor det er ønskligt at få andre det motiv.

SPEAKER_01 49:52

Det er ikke så ikke, at når man er foret af de her motiver, så har man ikke smæk i motiv, fordi det selvfølgelig er noget en masse.

SPEAKER_00 50:00

Det har helt ret, så det eksisterer. Det er virkelig også forkert at sige, at man skal ændre det. I den første dag, man skal lave, man skal helt undværge af det. Nej, man skal slutre det som det i gang med dag. Det skal rejnses. Det vil altid være begært tonet, for det er derfor, vi er her. Der var altid hvad et eller andet, vi vil have. Og hvis man så går dybt med i sig selv og spørger sig selv, hvorfor er jeg egentlig her på planeten? Og det er en meget fin meditation at spørge sig selv på dansk. Helt almindeligt. Endda helt almindelig dansk. Hvorfor er jeg egentlig her? Gå ned i sig selv og spørge. Så vil jeg, men ved denne hvorfor før, hvorfor gjorde du det, og hvorfor gør du så det, ja hvorfor gør der så det, hvorfor gør du det. Svarig på det sidste, hvorfor. Det er vores vilje. Det er vores hsigt. Det er vores motiv. Og så vil man nok måske blive lidt overrasket, fordi de gange jeg har lejlighed til at gå den tur, dels med mig selv og dels med andre mennesker. Så er der vist en overraskende sætning. Ligesom vores motiv kan udtrykkes i én simpel sætning. Hvorfor er du her på jorden? For det godt. Jeg synes, at det var jo ikke forkert, men ikke du er her for at lære noget. Nvorlig. Så skal man altså til at ændre sit grundlæggende motiv. Det kan også være, at man er her med en dyb modvilje. Det kan være med, hvorfor er du her? Jamen det vil jeg heller ikke være. Der er mange af jer, der er blevet inkarneret med hædende forskning. Vi vil overhovedet ikke inkarnere, men det er så nødvendigt. Og vi ikke har særlig meget lyssge. Det kan også godt være, at vi har et dybt brøvning lige os. Jeg vil til fræset på et eller andet område. Eller jeg er for for hæven, eller vi har nogle besynderlige motiver nogle gange. Og de er ikke altid så rene, som vi gerne. Det er jo ikke det samme som, at de bevidste motiver, vi har i vores bevidste sent er forkerte. Eller usle, eller viser sig at være bare plad og løn og den slags. Det betyder, at de ting, vi kan se rigtige, skal efterhånden forplantes sig så dybt ned i vores ting, at vi ændrer vores fundament. Så det er en proces, hvor vi langsomt udvider vores arbejdsområde til at gå dybere og højere. Bægt det. Og det er sådan, at jo højere man kan gå, desto dybere kan man også gå. Det lyder meget enkelt. Det er ligesom at simus kunne, at hvis den kan svinge høje, kan det også vi lavet. Men det er faktisk en grund sandhed, at det hænger sådan den samme. Og derfor er der nogle mennesker, når de i deres stille lønkammer, bede om at blive åbnet for en åndelig udvikling, eller hvordan man nu bør om det. Så vil de opleve ulykkerne regner ned over den. Sådan fornemmelse. Men det er egentlig ikke det, der sker. Det, der sker er, at de bliver sat ind i en proces, hvor de kan komme til at svinge mere, både højere og lavere. Dels kan de opleve en højere lykkefølelse, men når de har denne indre lykkefølelse, så er det en ressource, der gør, at de kan gå dybere ned i sig selv, konfronterer endnu sværere tilstande, og når de har konfronteret dem, så er det jo klar til at opleve en endnu større, man kan en meget stor følelse af f.eks. til fredshed at være til freds, altså at have fred med sig selv. Det er jo noget fantastisk tilstand. Eller så kan man gå endnu længere ned, og så kommer man ned og konfronterer noget dyb angst, der ligger eller indsted og nede. Det er dem, jeg også plutter. Og når man så går igennem den her angstfulde tilstand og kommer op igen, så kan man opleve en form for meget høj lykkefølelse, som er en form for oplevelse af en ændre lys og lidt af sind bliver lysere og lettere. Og man kan måske omkøbe at opleve den meget store, rykkøfølelse her til nemlighed. Og når man har oplevet den, så er man rustet til at gå endnu dybere ned i sig selv. Og sådan går det. Jamen er der ingen inde for det. Jo, et eller andet sted er der jo. Og når den er nået, så forlader vi vores kamer her på hjørnet, fordi så har vi fået ret se ud. Så eneste gang, vi oplever et højde punkt, så er det en ekstra ressource, der bliver sat ind i på bankkontoren, til at vi kan klare og afvikle nogle meget dybe tilstande og bindinger, som vi har i vores vilket. Og det er selvfølgelig til processen løber sådan.

SPEAKER_01 54:22

Jeg er ikke færdigt, så Armst i på vilden mere. Men hvad omsten er villige at gøre. Det er samme, det er meget.

SPEAKER_00 54:28

Præcis det samme. Så i og med, at vi identificerer med vores vilje, så vi bare forstået på den måde, at hvis vores vilje ikke er god vilje, eller endnu bedre viljen til det gode, det er nemlig endnu videre. Det betyder, at vi kun vil det gode. Og det betyder, at vi ikke længere ser vores egen sikkerhed, vores egen bekvimlighed og vores egen tilfræsillelse som nogen som helst undskyldning for at gøre det gode. Når vi til det punkt, og det er selvfølgelig et ganske flot stykke og mådskær, så sker der underlig, at så er det jo ikke vores vilje, der er den afgørende, så er det den goddomige vilje, der er den afgørende. Og her deler vi her to. Fordi hvis vi skal snakke om, hvad den goddomige vilje er, jamen det er jo en meget stor ting, så det er lige og ligge op det, vi kommer til den senere udset. Og så kommer vi den anden vej at sige, at det er, at vi går ned i os selv og kigger på vores dybeste motiver og finder vores angst. Men den eneste grund til, at vi har angst, det er fordi vi har identificeret os med vores vilje. Fordi angst er en følelsesilstand, der opstår, når vi bliver væk for os selv. Vi bliver væk for vores guddomlige ophag. Det minder lidt om det mørkere. At pludselig er der ikke noget lys, og så bliver man bange. Og denne dyre angst, den har selvfølgelig ikke nogen fysiske årsag. Hvis man har en frygt, der opstår en fysisk årsag, så er det saturen, vi er mere at gøre, hvis man har en terapeutisk astrologi. Men hvis det er en angstful tilstand, der ikke er nogen fysisk genstand, men det er bange for mask, fordi det er en tilstand, der ander hele tiden. Det er sådan hitch, sitre en violiner, eller hvis når man aner, der sker et eller andet folk, man ved ikke, hvad det er. Eller man føler, at man går på grænsen af en eller anden form for sinds syg, uden at man egentlig er sinds. Eller man føler, at vælgen til den astrale verden, den er lidt rigeligt tynd, og den kan blive genbrugt, før man egentlig lyst til, at den skulle blive det. Eller mennesker, der har en klariant evne, som bryder frem i glemt, og de er egent ikke særlig glade for det, de ser, for det er ikke alt det smukke, man siger. Det, der kan ske ind i der f.eks. så får man en spontan klariance til meget tyke planer, og det er egentlig færder i det, der foregår deren. Og så bliver så kaldet hallucinationer, og det er bare et andet år, ikke, så det er sådan set det samme. Hallucination er så deles virkelig for den, der oplever det her. Den her angst er et mål for, hvor langt vi væk for os selv. Jo længere væk vi er for os selv, det vil sige, at jo mere vi vil have i vores vælge, det større angst. I det øjeblik, vi indser det her selv. Og beslutter sig til at ændre vores leg og sige, at nej, der er noget andet, jeg skal. Det her, det er forkert. Det er tillevnet, det lyst til at have det godt, det er forhævning. Eller sådan vores dyreste motiv, at vi siger, at nej, det er forkert, det er ikke det, der skal. Så vender man til det karmske jul. Præcis på det punkt vendes det karmske jul. Og man begynder at gå den anden vej. Man begynder at gå ret som vej. Og det er et meget dyre punkt, hvor man bliver konfronteret med sin egne angster, og den kommer som regel i form af døde sang. Og død her. Men denne døsang har ikke noget at gøre med, at man skal følge fysisk døde om. Men det er noget at gøre med, at en vis del af en skal du går, nemlig det motiv. Det er identifikation med sin vilje. Det er den, der skal det. Og i og med det sker, så begynder man at gå vejen tilbage, så det er. Så det minder lidt om det der med, det kommer ikke tænkt på, når jeg kører bus i kvøben havet, så der går tilbage. Det står da altid det her oplev af de her små sorte skilde. Og jeg har ikke til at tænke på, at det er fandt riktigt. Jeg skal gå tilbage. Og det betyder to ting, som er uover det lidt komisk, ikke. Altså betyder to ting. For det betyder det, at man går tilbage til sit guddom i ophaver. Det er den ene ting. Og det kan være lidt afstrakt, hvad det egentlig egentlig er. Men det betyder også, at det er helt kontant, at man begynder at gå tilbage i sit singt. For at lukke dørre op, man har lukket. Fordi man ville have sin vilje på nogle bestemte områder. Så når vi bliver født, så er vi fortset fra de tilstande, vi kan pådrage os i forskordstanden. Rimeligt ubeskrevne blade. Så kommer vi ud for vores miljøpvirkning, vores forældres sagter, usagte mønster osv. Og i det omfald, det er for meget for os, og så lukker vi os. Og disse lukninger er også plus. Der er to planeter, der kan lukkes den ene satur, nem det er kluset. Plusus lukninger er totale, alt totalt det, det er plus. Og det vil sige, de første og fineste ting, vi har i os, det er det, vi lukker først. Der vil vi sartest. Der bliver vi nødt til at lukke os først, fordi i verden er det roligt. Og så er der nogle andre ting, vi kommer ud for, så lukker vi os endnu mere. Og efterhånden så ender vi som delvis afstrumet, og det går det af individer sådan, som vi tungler rundt som flest. Det vi så kan gøre med den erkendelse, vi nu har fået om vores inderste motiv var ikke det rigtige, i hvert fald ikke rigtigt længere, og nu har vi fået til fredstillskab. Nu vil vi lave os om, når vi har gået den anden vej. Så oplever vi, at vi er nødt til at gå tilbage og lukke det dør, vi har lovet. Og derfor sker det her ganske lang dårlige, at der er mennesker, der pludselig får nogle evner igen, som de ikke har haft længe. De kan pludselig opleve, at de i deres barndom har kunnet et eller andet. Og det kan mere børn kan jo så meget, og det kan jeg jo ikke mere, at jeg er blevet for gammel og alt til slutet, man siger ikke. Det er ikke noget med alder at gøre. Det er noget at gøre, når man ønsker at se det og ej. Og i det øjeblik, man går tilbage og kigger på de angstfulde tilstande, der har været i ens liv, så sker der det ganske spøjse, at vi bliver i stand til at gennemlyse den. Vi står som voksne mennesker med en meget større kapacitet, end vi gjorde som børn, meget større fej, meget større perspektiv, det vil sige, at vi går igennem de samme tilstande igen, oplever den lige så resselsfuldt, men vi ved, at vi har blandt andet fået en tidsbevidsthed, og det er meget vigtigt ting, for det betyder, at vi ved, at det var kun en vidst tid. Uanset hvilken tilstand vi går ind i, så var den kun en vidst tid, og så holder den op igen. Og når vi er gået igennem denne tilstand, og den har holdt den op igen, så har vi fået rejset det område. Vi har fået gennemlyset. Vi ved, hvad det handler om, vi bliver ikke bange for det mere. Hvor efter at der sker det mirakløs af nogle evner, der til synden ikke har kvinder at gøre med de tilstand, vi har gået igennem, pludset. Og det er baggrunden for den ting, jeg kan træffe beskrevet i en del ukuldt bøger. At når man begynder at gå den indre vej, så får man en række evner, som ikke har haft bør. Ja det er både rigtigt forkert. I den her betydning, så er det faktisk forkert, fordi man har haft den før som bar. Der er mange børn, der er spontant til varjant. Og har spontane oplevelser tilbage fra tidligere indkarnation og alt den slags ting. Og så bliver det jo kalfri fantasi og børne af som da spet sagt af underlige ting i tids løb. Og så lærer de at lige stille med det andet. Der er sikker mange af jer frygteligt besværligt som børn, så vi får set en masse ting. Og så har vi ja, så har vi fortælle det helt direkt. Vi får set tværs igennem vores forældring. Når de kommer smille lid af døren, så løber vi i møde og siger, hvorfor du kedet af det, og så bliver den jo hver været, med at sådan, at jeg er simpelthen ikke ked af det lige ved. Og så videre. Så må man til, så er det meget barnet så her. Disse ting går vi så igen. Disse frustrationsoplevelser, disse skuffelser, disse følelser, at vi kan serer. Mange svære svære tilstande går vi igen. Og genfinde os selv hele tiden. Og vores lys bliver stærkere og stærkere. For flver gang, vi har passeret sådan en tilstand, så lyser vi mere. Vi kan ikke se det selv. Men andre mennesker kan se det. Andre mennesker reagerer på det. Nogle mennesker, der har været utroligt vanskelige tilstande igen i det her sind. Og kom ud på den anden side og oplever for nyhed livsmåd, og en kræft, der kommer i, som det ikke har været før. Går ind i budden, og pludselig nogle mennesker, der ser op på dem, som om, at de genkender egentlig. Nå nej, faktisk, så kender jeg ikke. Der er den spontane genkendelse af det lys, der kommer ud af et lys, man normalt kun udstråler, hvis man kender hinanden. Ellers er vi lukket for hinanden egentlig. Men den udstråling, der er, medfører der andre ligesom ser op for en og siger, at Gud ved, at nej. Und skyld, det tror jeg ikke, jeg kender det stille ikke. Det er lidt pigt på rørt os vid. Er faktisk en måde, vi kan måle på, at der er sket et eller andet mere. Vi kan ikke selv mærke det. Vi jo åndelige børn, fandt vi ud af engang langt tilbage i de her udsendet. Og på et eller andet tidspunkt, så begynder vi at vokse. Og vi vokser og voksser lige pludselig som store. Men i vækstprocessen ved vi egentlig, hvor store vi er. Vi er altid meget usikre på det. Men vi kan genkende visse reaktioner fra andre, der tyder på, at det ikke er helt galt fat. Og det er blandt andet den i mødkommenhed, den tillid, der kommer. Visse mennesker, der har været nogle meget svære tilstændig deres liv igen, oplever, at mennesker spontant sætter sig ind og snakker med i æste år eller i bussen og fortæller dem hele deres lyshistorie på et kvarter. De har ikke bedt om, at de ser formele andre vedkommende igen, men altså der opstår en atmosfære af tillid. Omkring de mennesker. Tillid er en meget væsentlig egenskab for solen. Den, som er lidt misforstået, bliver kaldt naivitet. Den er vældig tillid af alt er godt. Pluton mennesker vil sige, og er vedkommende dog naiv. Alt er ikke godt. Tænk på alle disse folklige mennesker, der kun er ude på at skave halsen over forenet. Det kunne være sandlig an på, hvem hvad man mener. Fordi hvis man kigger på disse eventyrfilm, som nogle gange holder meget af senen, fordi de er virkelig helt fler underlig. Helden af altid rørende tillidsud. Kaster sig ud de vildeste ting, og kom altid ned på benene. Og der, hvor alt andet vil gå galt. Og de visler med giftige pile, og skjulte fæller klapper op om ørene på den, og der sker ingenting. Fordi den ræne af hjertet, den som har tilliden, den som har en vidhed inde i sig selv, men alt er godt. Men så kender ikke sket noget galt. Og det er sådan en form for eventyr fortælling om præcis det samme. Og de onde mennesker er altid utrolig øk. Og de gode mennesker er altid utrolig gode. Og det er siger, at de onde mennesker er altid utrolig plutoniske. Disse undergravende virksomheder ikke af eksplosioner og spræng af det hele. Det er meget plutusk. Altså den her magt og total destruktion og så videre. Men det naive drine af hjertet, den var solen skinder inde i, kommer ikke galt af sted. Så det er jo helt, som det skal være. Det er fuldstændig som i de gamle eventyr, og jeg holder meget af det. Set på den måde. Så mange af disse lidt anløbende actionfilm, har virkelig et meget smukt element i sig, af den, der har tilliden den gode, den finder. Hvor vi det, at den kommer igennem farne huskædt. Og i hvert fald nogenlund helt. Så hvis vi skulle tale i den esoteriske astrologi, så snakker vi om hellige og ikke-hælige planeter. Pluto er en ikke-heldig planet. Det vil sige en ikke-lysende planet. En planet, der bevæger sig på relativt lavt bevidsthedstræk. Den styre vores rød jaker, og den styre vores isakra. Begge dele, fordi begge chakra er første strå chakra. Så I og Rod er faktisk det samme. Det er sådan, at det derfor, at der sker de forandringer, der sker med os. Der skal is og ro være i samklaret. Vores topper og vores bund skal være i samklart. Og hvis de ikke er det, så har vi de her ubalancer, der gør alle de besværligheder, vi kender. Det er sådan, at Pluto styre begge sekne. Men på et tidspunkt, hvor vores guds bevidsthed er blevet stor nok, så forvandles Pluto, og så bliver den hellige første stor planet, der styre det. Det er nu altså temeligt at maranceret, hvor jeg lige sige. Der sker på den anden side tredje indvis, og det er støgt ud af. Og det er vulkan, den hypotetiske planet, som vi snakker om i Osviden som jorden. Som står for en guddommelje. Altså en forening med den guddomme vilje. Det vil sige, at der, hvor vulkan står i hoskopet, på det tidspunkt, hvor den dukker op, der, hvor vi klarer sig menneskerhed til at se den. Det vil så betegne det punkt formentlig, hvor vi er i stand til at forene os med den guddomlige vilje, når vi når det her til. På hvilket område vil vi kunne være en guddommel gesant på jorden? Hvordan det ved vulkanen? Hvis man skal tro over leveringen, så ligger den simmeligt tæt på solen, og den ligger nogenlunde inden for den temmelige rige margen, de giver aspekter til solen. Så derfor siger vi, at det sted, hvor vi kan gøre mest, det er, hvor solen står, siger vi normalt ikke. Det blandes lidt sammen i vores almindelige astrologi. Jeg vil tro, der sker det, når vulkan bliver opdaget. Og så bliver de marver, når vi tillader vores beregning omkring den, de snæver os væsentligt ind. Så solen bliver solen, og vulkan bliver puttet. Så det bliver meget tydeligt, hvad der bliver været. Men der, hvor vores goddomme bevidsthed slår igennem, det er der, hvor solen er hos god. Det har faktisk meget med vulkan at gøre, for mig det sig. Så derfor er det heller ikke helt tosset at sige, at den ende systemet har vi solen, og det andet system har vi plusse. Vi har vores indre goddomlige vilje, vores indre guddomlige bevidsthed, solen, vores selv bevidsthed, hvad man skal kalde. Og helt ude det yderste børke, længst ude i systemet, sådan vi kender det nu, der har vi plus. Så er dårlig nok af en lille bygge planet, rent massemæssigt, men den er meget tungt. Den ligger utroligt langt væk fra jorden, og hver astronomiske hjemme så lige en planet kan ikke have nogen virkning. Det er den mest virksomme planet i horoskopet. Det er en af de tydeligste faktorer overhovedet, hvis man vil demonstrere, hvordan astrologien virker.

SPEAKER_01 1:08:24

Jeg har ikke sådan for nemet, at det er masser af mørkest nok. Det er klokt af kalder her og gerne tærkt. Men det ikke siger, at det her står i vores horsko. Det er der, hvor vi kan få en eksplosioner. Og det er vores mørke side.

SPEAKER_00 1:08:41

Det er lidt virk jeg sige på den måde, fordi det er ikke kun sådan. Det er jo ikke. Men i hvert fald er det sådan, at det sted, hvor Plus står i vores horp, det er der, vi møder de kræfte konfrontationer, for det er der, vi vil have vores vilje uden skænkset. Og hvis du møder nogle andre, der også vil have i deres vilje uden skænkt. Det er det. Simplet godt, det ikke for mig, der sagde det. Og så øvrigt mig af ordet sagt. Det passer betydligt bedre på Plus, end på Saturn. På trods af den sprolige ting, som jeg siger al, at Saturn, der ser nogen klog her over håndbrillerne for en Saturn og Satan, det er jo det samme, det kan man jo høre. Det er faktisk meget mere plustig, hvis man lige skulle. Det kan vi sige. Det sataniske, der var opfundet i 2. verdenskrig, og det er plusse, der kører det. Det er jo ikke sidste, at meget af det ubehageligt, der har været opfundet i tidslyen. Det har jo altid været. Vi havde jo den der vældige oploksring under inkvisitionen i de hundred år, det kører det fra 18 af 1200-tallet til 1300-tallet. Og man kan også gå længere tilbage. Det har fundet hele tiden. Forskelligvis. Det der er det utrolige i vores tid, det er, at det er verden som spændende. Så hver eneste gang, man møder mennesker, det her, det har vi jo altid haft. Jeg vidst her vi det, men ikke i den skala. Og det er det da den store forskel. Men vi har jo altid haft hædlige mennesker, og mennesker, der havde Guds bevidsthed osv. Jeg hisser her. Men det er, at der er ganske almindelige mennesker, pedser på førster osv. Hæng om hjørnet. Det er almindelige mennesker i stor skal begynder at få denne bevidsthed. Det er det den afgørende forandring, det er skær.

SPEAKER_01 1:10:13

Jeg bruger man så set, det her. Men det var lidt formål med det her.

SPEAKER_00 1:10:18

Ja, det her holdt med også. Man bruger den til rense. Der er to symboler for Pluto, som kan være ganske interessant at kigge på i Jørg. Der er faktisk i 10 forskellige symboler. For den er så ny, så har man læst svært ved at blive enige i. Her Skandinavien brug jo meget et symbol, der er en ny måle. Og så har man ligesom forlænget nyhådens symbol, så det bliver en fuldt cirkel. Så det ligesom er en cirkel, der omskriver en ny måne. Og det har sådan set bevidsthedsmæssigt en meget fin betydning, fordi det er måden, der delvig i skygge for solen. Månen det er vores månemønster, vores karmske efterslag, der delvig i skygger for bevidsthedens lys. Så det er sådan set meget fint med kludet, det tror jeg præcis, hvad vi lige har snakker om den gør. At det omfang, vi vil have tingene på en bestemt måde, på tværs af naturlov og kosmiske færdsregler, ja så skygger den for vores bevidsthed. Og i det øjeblik, at vi begynder i højere grad at få en dybere oplevelse af vores egentlige formål, og hvordan vi er nødt til at indrette os på de store kosmiske færrelsregler, som vi jo snakker om i mange udsendelser her i Radulosus. Med kamalov, loven om affinitet, loven om kærlighed, loven om helheder og så videre, hvad der ellers er. Jamen i det omfang, vi gør det, så begynder solen og skinne kræftig her. Og der oplever jeg der et andet symbol, som navlig i Amerika, hvis nok bruges mest for pluset, som minder lidt om merkurs symbol, der er bare noget, der er bygget rundt på den, fordi det er en cirkel, hvorunder der er en halvbue, og under den igen, der er et kors. Og husk at matkurs symbol, det er en halbu øverst og cirkel og et kors nederst. Det vil sige, at der er tre symboler, der hænger sammen. Cirkel, som har at gøre med det goddomlige, altså det vil sige forbindelsen til den øjnene i verden, den sidder øverst. Det vil sige, at det er den, der styre hele vores liv. Og hvis man går lidt dybere ind i det, så vil de tre symboler styre de tre vigtigste chakre, nemlig iset, hjertet og røde chakra. Det vil sige, at den goddomlige vidsthed til is chakra er åbent. Hjertes chakra, det er den halbu, der er ligesom en skål, der fanger. Det vil sige, at vores hjerte fyldes med den vidsthed, der kommer opfra. Og ikke så har kortset ned af, så det vil da altid være, fordi det er vores indkarnation. Det vil sige, at det er et menneske, der i inkarnation er fuldt bevidst om det godlige vildt er så værende. Det vil sige, at plusto skal forvandles. Ganske langsomt har vi arbejdet os frem imod en forvandling af pludselig, igen udsendelsen her. Fordi den kan også betyde en meget dyb forening af ens egen vilje med den goddomlige vilje, men det er et valg. Og det er sådan set det allervigtigste omkring plusse. Uanset hvad vi har med at gøre, så er det et valg. Det er noget med at bevidst er nødt til at sige til sig selv, nu gør jeg sådan. Fordi det synes jeg er rigtigt. Og det meget dybe valg, og man bevidst siger det, vil jo for nogle lytter at bringe vægtens tegn i erindring. Og faktisk er det sådan, at den forvandling, der bliver omtalt i vægtens tegn, er så at sige skiftet imellem at være styret af Satur, som er den ydre verdens her, til at blive styret af Pluto, som er den indre verdens her. Så længe vi kun er interesseret i at klare et godt i samfundet, så indhøser vi en masse af. Alle disse erfaringer det er Saturne, og Satur har styret vores liv. Det er styret af det, vi ikke kan. På et eller andetspunkt, så kan vi godt. Så det er faktisk ret gode til det, som Saturgen betegner. Så er det ikke den, der er den afgørende fakter med. Så sker der det meget dybe konfrontation med, at den egentlige faktor, som vi bør lærer at kende, det er pluttu. Den ligger en tændt dyre i senet. Og det dybe skift fra at være styret af Saturne, dvs. ydre omstændigheder, til kun at være styret af sine indre vilje, Plus. Det er det, der betegner første indvis. Det er det, den skifter, og det er det, vi snakker om i vækningstegnet. Det er det dybe valg, det er åndelige krise. Den kan altså astrologisk beskrives meget præcist, som at man skifter fra at have Saturne som den dominerende fakter, så have Pluto som den domineren faktus. Det er altså ikke længere det at lære og før sig ordenther på klåden, der afgørende. Men det at forvandle sin indre vilje til at være i samklar med den goddomlige styring i det univers, det solsystem. Det er faktisk det er den egentlige opgave, der ligger nu. Og det er det, der hedder at gå den indre vej. Og på den indre vej ved man, at der er kun en fjende, det er selv. Og én selv vil i det her tilfælde sige, at vores identifikation med vores egen vilje. Og der må vi altså skille den her sige, at vi ikke en vilje, vi er en bevidsthed. Ligesom vi heller ikke af vores tanker. Vi heller ikke vores følelser. Vi heller ikke vores krop. Vi er en bevidsthed, der har en krop og nogle følelser og nogle tanker og en vilje. Som redskaber i en eller anden gerning, som efterhånden, som vi kan forskille os ad for de ting, bliver tydeligere og tydeligere. Og dermed også mere effektiv selvfølgelig. Vi bliver bedre redskaber for det, der skal ske hernede. Så det bedste og den største tjeneste, man kan gøre verden, det er selvfølgelig et arbejde med sig selv og forskille sig ad for sin vilje. Fordi så længe viljen kører ind, så er man siger på vej væk. Og det er sin vilje. Det er ikke nemt. Det er sindssygt, svært. Og det betyder, at alle de beslutninger, man har gjort tidligere, her den gamle vilje, så at sige, der skal man gå tilbage og laver op. Og der er ikke noget, man løber uden om. Det er det der, der går den stenet vej. Det drømmesborg, der er en sten, det er en beslutning. Det er en vilje. Og derfor skal man bygge på den store sten af klippen, Guds vilje. Og alle de småsten, vi har. Altså hvis man bygger på sandgrund, så bygger man på mange små beslutninger, der ikke hænger sammen. Og derfor så skrider grunden og fundamentet af huset. Hvis man bygger på klippen, den store goddomme i vilje, så står den fast. Præcis og det samme, man er nødt til at gøre. Den stene vej, så går vi tilbage, og må flytte de sten, vi selv har lagt på vores egen vej. Og det er de beslutninger, vi selv. Man kan ikke slippe for noget som helst. Hvis man bør om hjælp til at få flyttet til nogle af de store stene, så får man det samlet her også. Selvfølgelig gør man det. Men vi skal selv flytte dem. Vi skal selv tage den beslutning, det er at flytte dem. Det er også derfor, at en psykoterapeut, som vil hjælpe mennesker, at stæng blandt andet, det er deres job. Vi har normalt aldrig acceptere en klient, medmindre velkommen, der selv har regnet og belt om at få en konsultation. Man skal selv blive det store eventuels, nu har jeg fået for yt. Nu har jeg ikke mig selv nok længere.