24. Måneknuder I Radio Lotus

Astrolog Claus Houlberg bliver interviewet af Michael Meyer. 

Måneknuderne bliver beskrevet både konkret, psykologisk og esoterisk. 

Emner : Mødepunkter. Udviklingsforløb. Kontrolpunkter. Sjælens horoskop. Vigtige personer. Vendepunkter. Spirituel prøve. Gennem porten. Højere dimension. Alle trin må med. 

MÅNEKNUDE-AKSE I HUSE : Syvende til første. Planeter i konjunktion. Ottende til andet. Niende til tredje. Tiende til fjerde. Ellevte till femte. Tolvte til sjette. Første til syvende. Andet til ottende. Tredje til niende. Femte til ellevte. Sjette til tolvte.

'Båndcast'  fra 1987-88 med udsendelsesrække fra Radio Lotus, som var en københavnsk lokalradio på 87,6 MHz  (nu nedlagt). En del af udsendelserne kom til at cirkulere i kopi som kassettebånd. Det var 14 år før før iPod'en kom på markedet i 2001, men det var samme koncept som vore dages podcasts, kan man sige. 

Lydteknik: Steen Møller Audio 

Tegnserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets 12 tegn', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-57-8. Findes desuden udgivet som 12 småbøger, én for hvert tegn. 

Planetserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets planeter', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-62-2 

Aspektserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets aspekter', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-72-1 

Husserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets huse', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-65-3 

Transcript

SPEAKER_00 0:02

Den her udsendelse bliver sådan en slags appendix til planetserien, fordi det kan jeg snakker om i dag. Det er ikke nogen planet. Og faktisk kun det være starten på længere serie et fascinerende område, der hedder punkter. Astologiske punkter. Og der er der to forskellige slags, to forskellige kategorier. Den ene slags punkter er astronomiske, og den anden slags er kunstige eller syntetiske. Og af de astronomiske punkter, der bruger vi månekerne, som de mest almindelige. Men man kunne for så vidt også bruge en række andre punkter, der er astronomisk bestemte, som f.eks. fæstjernerne. Så der findes en række steder i rummet, som repræsenterer astronomiske realiteter på den en eller anden måde. Og nogle gange så vil der være himmelige, hvis det er en fæstjerner og andre steder vil sådan set bare være to baner, der krydser hinanden. Det er nemlig hvad månekerne er. Der ligger faktisk ikke noget him i det her. Det, som man så kan skille mellem her, det er så fiskstjernerne der trods alt af nogle soler, der ligger langt væk, og som ikke har noget med vores solsystem at gøre direkte, men der er nogle indirekte korrespondencer. Og så månek og andre slags knuder, for der findes nem lidt hav af dem også. Og det er et vildt voksne emne, som man hurtigt kan fordybe sig i at få vilde sig i at blive væk i. Fordi de er mere eller mindre sekundære i forhold til det, vi har snakket om hele tilt. Kundstige punkter, der har vi nævnt et, nemlig lykkepunktet, som bliver nævnt under planeten Jorden, som er en syntese af flere forskellige astrologiske indflydelser. Og der findes også at hav af dem. De såkaldte arabiske punkter. Punktet for sygdomme, punkter for rejser, punkter for kærlighed osv. Det findes en række af dem. Men de er også sekundære, og det kræver under omstændighed en god erfaring, en god del erfaring af tumle med disse punkter. Nogle af punkterne er så betydningsfulde, at man med stor erfaring. Kan begynde at starte med disse punkter, at de syntetiserer så mange indflydelser i et punkter, at man kan begynde at starte med at tøde ud fra sådan et punkt. Men det kræver altså temelig meget erfaring. Og efter min formening et eller andet sted omkring 10 års erfaring eller sådan noget før, at man har materiale nok til, at du kan begynde på den slags. Men det er faktisk muligt. En del engelsk litteratur. Undlager helt mådknede og løbpunkter den slags, der siger, at det er nogle vildt interessante ting, og mange folk snakker om, men de virker ikke. Kung som færdigt. Så det er det. Og det er højt sandsynligt, fordi de kræver en vis erfaring at bruge det, fordi man kan ikke som begynder at få noget særligt ud af begen. Selv den gamle hedderkrone af den leve fra un er skiftet og skrev sådan en 30-30 centimeter reolplads med tekstbøger, som man kalder, den altså lærerbøger i astrologi. Og får den heller ikke så meget en opmærksomhed. Det er siger, de er vildt de gode at have, og der stier jeg ikke meget mere om det. Det vi kunne gøre i den her udtannelse, det er bare at fokusere på månedsmåderne. Og lad det være det sidste punkt, som sådan, at vi ser på den slags, både det første og det sidste. Da de øvrige punkter er lidt vanskeligt at mere at gøre. Der er en hel skole i Tyskland f.eks. der kun tyder ud fra punkter. Midpunkter, midtpunkter mellem planeter. Hamburg skolen kender man den. Og det vil sige, at planeterne er sådan set kun indgangen til at finde disse midtpunkter, som så er de egentlige tidningskomponenter. Det kan drives temmel, hvis man vil det. I den astrologi, som almindeligvis underviser i herhjemme, der anvendes der ikke andre astronomiske punkter end månek. Det er meget specialiseret, hvis man finder andet. Og til svarende er de syntiske punkter andvendes på lykepunket, som vi genkig under planeten jorden. Så vi er sådan set dækket ind, når vi nu tager det her appendiks. Månekerne, altså rent astronomisk af det to punkter, der opstår, når mådens banej krydser jordens ekvatorplan. Det er ret tekniske. Og det har jeg spurgt mig selv ikke godt. Hvad interessant er der ved det? Fordi ud over det, sådan man gør det, så vil jeg sige, at hvad så? Jeg liggen hund efter at spørg, hvorfor? Hvorfor er det så susend, at måden bange kryder ekaseplan. Og det nærmeste har kommet det. Jeg må sige med sammener ikke. Jeg ved det ikke, men jeg har en anse. Jeg har en bag ense. Og det hænger sammen med vores almindelige billede af planeten Saturn. Rængen omkring Saturn. De ligger i Saturns evasorplan. Og det vil sige, at der er så at sige en eller anden form for energifælks, der er ligesom en skive går ud fra planeten. Det minder lidt om, hvis man ser en galakse, så er det sådan ligesom tybing på midten, og så flader den ud sådan hjul. Og det har lidt af det samme. Hvis man kigger på et solsystem, så har man solen som langt den største gule, og så resten af planeterne er sådan en skive, der ligger cirka i samme plan omkring. Så der er ligesom noget billedmæssigt genkendelse i. Og siger, okay, det her ekvasplan har en masse interesse, der ligger måske en indflydelsesfærer eller andet sted om jorden i det plan. Og evasapplanet, det er simpelthen den skive, man kunne forestille sig, der roteret hænkeln på jordsen. Eller hvis man forestiller sig, at man tog jordens låbus, og så laver en papskivet tværske igen i jorden. Og så den parfskive, det er ekasaplan. Ja, det er pæn. Og så sker der det, at når måden krediser rundt om. Så kan man sige, på et sted, så beværer den så op modet sted, så går den ned mod syd. Det hvor den går ned mod syd, så kan jeg så den sydlige månedknede, der hvor den måden styrker ofte kalder den nordlige munknud. Eller den nedergående og den opadgående munknude. Normalt tegner man kun den nordlige eller den opadgående målknud. De har jo også nogle mere pisoriske begegnelse. Det hedder Dravens hoved, den opadgående målknud. Og den nedgående hedder Dravens Hale. Og jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad det er for en drave. Så man kan se, at jeg mangler meget endnu, før jeg har sådan bare nogen billede af, hvad det her egentlig handler om. Men vi forsøger os frem. Jeg ved til gengæld lidt mere om, hvordan det virker. Men hvad det egentlig er, det er så stadig et spørgsmål for. Men billemæssigt, så har altså denne skib i jovens klasse plan, den har så en bestemt betydning. Og det er der muligt, den også har betydning for sådan et begreb, som husen er også nogle ting. Det er noget, jeg går tumler med, men jeg har ingen løsning på det. Jeg ved stadig, hvad husen er for. Jeg ved, hvordan det virker, men det ikke er det. Hvis du nu forlader det astronomiske og går ind i horoskopet, så ligger der altså to punkter. Den nordlige mådenknede en sydlige mådenknede. Og man tegner normalt kun den nordlige. Og den nordlige ligner ligesom tegningen på en brejsang. Sådan en hægte med to øjner og bruger op af. Og den sydlige måndknud, den er bare spejlvængt, så det er to øjne der med en hægte ned af. Og de bliver placeret i hosk, og der findes i afemorderne, der står hver gang deres beregning. Og hvis man bliver forvirret, hvis man træffer to forskellige positioner, så de beregnes på to forskellige måder. Der er nemlig den middelmoneknuden og den sande måndenknud, som man kalder. Og middelmoneknuden er selvfølgelig et tværsdan bevægelse i løbet af året, mens den sandet månek, det er meget nøjagtig computerberegning dag for dag. Og derfor såfører den så en lille smule anderledes. Men bygge nu med det. Måneknuden som sådan er i almindelig astrologi i virkeligheden et brægt fuldt punkt. Det er et af de mest kontente punkter. Normalt så, når man syger hos skoler, så vil det altid være tendenser, og der vil være visse tegn i sol og måne på, at det måske går på den måde osv. Men når vi har med månedknuden at gøre, så er det helt kontant. Det er sted, man møder nogle folk. Og det er altid så rart at have et sted, hvor der sker noget kontant. Og der er det sådan, at den nordlige månedknud repræsenterer et punkt, hvor man møder mennesker, der betyder noget foren. Som har betydning for ens liv på den en eller anden måde. Og den sydlige månedknud betyder sådan set også et sted, hvor man møder folk, der har betydning for ens liv. Men forskellen er, at den nordlige månedknud, det er folk, der har en positiv betydning. Og den sydlige mådknud, det er folk, der har en mere negativ betydning. Det vil sige, hvad betyder det? Negativ betydning. Det betyder, at de slår ind i hjælp, nej, det er nødvendigvis. Det er at de snyder på drag af en heller ikke nødvendigvis. Men det det betyder, det er, at de holder en fast i nogle gamle mønster. Den gamle personlighedsmønster. Således at man enten bliver holdt fast i en situation, som man egentlig havde en svag lyst til at bevæge sig ud af. Eller får demonstreret sit tidligere liv, så tydeligt er man endelig afstand fra det. Og det er meget et udviklingsspørgsmål, hvordan man takler det. Og dermed kommer vi så snidet ind på, at den sydlige og den nordlige månstrød må ses i sammenhæng. At hvis man går ind i en mere esoterisk betonet astrologi, så vil måeknuderne står lige over for hinanden, altså diametralt modsat af hinanden, de vil ofte blive omtalt som en månek akse. Det vil sige en linje, der går træs igennem centrum af hoskålet. Og den går fra den sydlige til den nordlige månnek. Og denne månek akse har at gøre med et udviklingsforløb. Jeg kan sige det, at man lægger en sådan akse ind, man kan næsten tegne en pil, der går fra den sydlige til den nordlige. Og det, at man tegner sådan en pil, det er faktisk den væsentste nysgabelse, man kan lave i almindelig astrologi. Fordi hvis man arbejder med astrologi, så vil planeterne nu engang have nogenlønse, de har. Og den kan man så fordyb sig i at udbygge sin forståelse af, men den karakter ændrer sig ikke afgørende. Den bliver kun dybere i sin virk, eller man bliver en dyre forståelse, vi heller kalding. Og tilsætten med tegnen, at de har nu engang den virke, de har. Og så kan man via arbejde med esoterisk astrologi og andre dyregående måder og kigge til på tingene på, terapeutisk astrologi osv. Så kan man også få en dyre forståelse mekanismerne med de næder ikke afgørende karakter. Men det at lægge en udviklingsakse ind, det er et afgørende nyt element. I den astrologi, som jeg lærte i sin tid, på bedste vis. Der opererer man for mig at se i dag med et menneske billede, som er relativt statisk. Men hvis man er i stand til at beskrive et menneske rimeligt fuldstændigt, så har man sådan set gjort sit arbejde godt som astrolog. Og så kan man mere eller mindre vaske sine hænder og sige, at det var det. Og så kan man komme igen en gang om året og få langt et prokersivet horskop, og så har man egentlig været en god astrolog. Ved at lægge denne akse ind, den pil fra den sydlige til den nordlige, så begynder vi at lægge et andet perspektiv ind, det her et udviklingsperspektiv. Og det vil sige, at vi kan ikke længere nøjes med et statisk billede. Vi er nødt til at have et mere dynamisk eller udviklingsbedonet billede. Og det er at operere med månekerne som andet end blot kontaktpunkter. Det er ret statisk. Det er et punkt, hvor man møder mennesker. Færd i arbejde. Og så til at sige, at der er en bevægelsretning på, hvilken en af månedknuderne man vil lærer sig påvirke af. Det vil sige, at den frie vilje kommer pludselig ind. Og det er faktisk der, at udviklingen ligger. Repræsenterer en anden måde at se hoskobet på, som er mere dynamisk, mere udvikletonet, mere retningsbetonet. Og det medfører så ofte en ganske anddomeligt ting. Den er nok ikke så enddomet for de gamle astrologer, men i dag er anddomme, at vores udvikling er ikke til fællessig. Den er yderst lovæssigt. Det er faktisk overgøret sådan, at man med rimelig stor lidt i horoskopet kan se, hvor er du for mig fra, og hvor til, og på hvilken måde. Og hvad er det for nogle faktorer, der påvirker dine valg undervejst. Det eneste man ikke kan se, det er, hvornår de vil valg bliver foretaget, og en meget vigtig udrosneg, hvor om de overhovedet bliver taget, af de her afgørende valg i udviklingen, det kan man ikke sige. Men selvfølgelet er lovmæssigt. Og måneknuderne er i den forbindelse et meget nyttigt redskab. Hvis man arbejder med udvikling afstrologen, så vil man opleve, at månekerne dels rum og syntesen af en god del af den udvikling. Og dels kan bruges som en slags kontrolpunkter undervejs. At det, man siger andre steder i horoskopet skal stemme over ens med historien, der bliver fort. Når man går fra den sydlige til den nordlige månek, at der er en korrespondence. Og det er et af de elementer, man bruger mest, når man søger af horoskopiske gentagelser eller bekræftelser. At tingene stort sig ligesom står mere et sted. Og det er en af baggrunden for, at man kan arbejde med så forskellige arte teknikker, der til syndan modsiger hinanden. At tingene står mere end et sted. Tænken står faktisk alle vejen. Det minder lidt om refleksoner i kroppen. Og når man piller ved ører, så har det sådan påvirkning på alle vores organer. Og så går ned og pillerne ved stort, så er det min tænken også påvirkning på alle organerne. Og begynder med at kilde folk i hånden, så er det også en påvirkning på de organer osv. Og lidt det samme er det i hoskåbet.

SPEAKER_01 14:08

Men lige Sværgen Prider mig her. Hvis man turke fjerner i en kopentier står på serius, så vil det have konsekvenser for den molekylær sammensætning af den her plads ting. Det er sind godt, der ikke er nogen, der har gjort det.

SPEAKER_00 14:24

Når mindre det vil have positiv konsekvenser, så er det lidt. Ja, det hænger utroligt sammen. Men en af de ting, som folk jo har undrer sig meget over i astrologen, det er, at der kan finde så forskellige arte teknikker til at gribe tyden ved. Som alligevel har tilhænget, og derfor må have en vis virksning, hvis man ikke begynder at beskyde folk, folk forbig og den retning. Hvis jeg god, at vi alle gør, hvad vi kan, så må der være utrolig meget måder at skære kæden på, og alligevel noget hedligt resultat. Og det hænger altså sammen med, at horoskopet er i bund af grund holistisk, og meget vel kan sammenlignes med den nyåledens måde at se det på, med det her fotografi, man kan brække i småstykker, og så rummer det enkelte lille del af fotografiet stadigvæk hele billedet i sig. Hvad nu det her? Holografi. Holografi, er. Og det er lidt det samme med et horoskop. Og man kan godt brække det i småstykker, og alligevel kan man genfinde mønster. Det mest på underlige steder. Og det er sådan set baggrund for, at vi som astrologer kan fordele os ud på en lang række forskellige såkaldte skoler eller retninger, eller opfattelser. Og alligevel snakker om det samme horoskoper, og i ligevald snakker om det samme menneske, og det samme menneske kan få en rimelig udbygge, jeg snakke med de forskellige astrologer. Og det at arbejde med månekerne, kan også gå hen og blive speciale. Vi har en astrolog her i landet, der hedder Silder Sørensen, som har gjort mig ud af, at fortæller os om et særligt månenknude horoskop, som er en slags astrologisk lup, hvor man ved en særlig teknik, så at sige forstørr et specielt område i horoskopet. Lige så vel som man kan lave et måneket horskop, så kan man lave et sateroskop eller jupidehroskop osv. For at undersøge, hvorledes vil Jupiters virksom være i detaljer i det menneske liv, hvis man har brug for det. Så det er en særlig teknik, der er baseret på en systematik, der hedder aflette tanken. Og afle huse. Det skal nok så være, at man fortælle, hvad det her. Det hedder det altså. Som altså bedst beskrevet af en astrologisk lup, hvor man opforstør en bestemt factor, så man kan undersøge med detaljer. Og det er sådan set, hvad månekhoreskopet er. Og den nordlige månek er et frygtelig interessant punkt, og derfor kan man rejse den astrologiske lup på den årlige månedknud og lave det månekoskop. Og det bliver så kaldt sjældens horoskoper, og det kan man så diskutere, om det er en rigtig betegnelse eller ej. Forkert er den ikke. Fordi måneken har en meget særlig betydning, som jeg kan vende lidt mere tilbage til, men man kunne godt kalde det porten til den sjælige dimension. Så derfor er det ikke forkert, hvis man koncentrerer som den og sige, at det er sjældent soskort, det er i hvert fald et strømpil for, hvad ve går vi egentlig, hvis vi er på mig ind imod en mere sjældent dimension i vores liv. Hvis vi kigger på, hvad den nordlige og den sydlige movedlud kan betegne. Så er det ganske skæld at kigge, hvis nu bruger den med porten. Så den nordlige movedlud, det er ligesom de to øjner, sådan bruger op af, og hvis man tegner den sådan med lidt afstand mellem de to øjne, så kunne det godt ligne en port, hvor man går ind af. Og det er det også. Men sådan en port, man går ind af, sagt, det gør man ikke udstraffet. Og heller ikke uden videre. For hvis vi lægger et udviklingsmæssigt perspektiv ind, så er den årlige måniks ikke bare et sted, hvor vi møder mennesker, der betyder noget for os. Fordi hvorfor gør vi det? Så kommer det vindlige, hvorfor ikke er vi nødt til at grave lidt dybere. To spade stik ned. Hvorfor er det et punkt, hvor vi møder folk, der betyder noget for os? Og hvad betyder det så for os? Hvad er det, de mennesker påvirker os i retning af? De påvirker os i retning af at blive selv. Og det vil sige, at de repræsenterer nogle gode eenskaber, som vi egentlig bruger tilgave os. Og på den måde anviser de så at sige, at de er små strømpile, vi møder i vores liv. Der så gør, at den og den person, nej hvor bare vedkommende fantastisk. Det som vedkommende gør, kunne jeg godt tænke mig at gøre også. Og på den måde får man et idol, eller vedkommende repræsenterer en enskab, som man sætter meget højt, eller måske repræsenterer vedkommende noget, som man aldrig har mødt før, men først i vedkommende forsiget, at det er sådan, det er. Ja selvfølgelig, det vil jeg vældigt gerne det der. Når det er det. Jeg tiltræder fx med åndelige skikkelser osv. Man har hørt så meget om, da man er nemlig til at være trætning, og alle de folk, der falder næste god fra deres skoler, og sådan noget. Man ved at være en timelig træt af det. Og så møder man måske pludselig en eller anden person, der tager det helt snede fra ikke, og siger, at man altså stille og roligt, det foregår jo i dagligdagen. Og man kan mærke en udstråling for vedkommende. Det er noget, som ikke kan siges, men man kan mærke en bestemt udstråling. Jeg er helt selv fornøjelse at jeg møde sådan mand på et tidspunkt. Der mødte sådan, der sagde, at det er sådan, det er, det vil jeg gerne. Det er det. For ellers var jeg på vej til at sige, at hvis alle folk, hvis han svarer til det, som folk går rundt og siger, at han er nu, så er det ikke siger ikke særlig interesseret. Og så mørte jeg om selv opførte, at det var slet ikke noget problem. Det var folks egne produktioner. Men det var ikke manden selv. Og ved at have sådan en oplevelse, og det behøver ikke være specielt aha, men det har mere at gøre med, at man ligesom der bliver vagt en genkendelse jængen. Det er ligesom, der bliver slået en streng af inde i en som en hag intuitiv erindring, hvor man siger, at et eller andet sted vidste jeg egentlig godt, det var sådan. Nu har jeg set det, så nu tror jeg, at den er god nok. Det er sådan, den er. Tilsvarende burde den sydlige månedklud også virke. Og når man møder mennesker, der slår den tone af an, så siger, at nej, den kender jeg godt.

SPEAKER_03 20:10

Den har jeg jo ikke en negkere.

SPEAKER_00 20:13

Den hopper jeg ikke på, ikke igen. Jeg gjorde de første 30 indkarnationer, men nu har jeg lært det. Nu dropper jeg det. Og det er det, de betyder disse to knuder. Det er to toner, der bliver slået af. A mennesker, der passer den streng i ens livs og sige, og lige knipser på harten og slår den anden. Og det er det, de betyder de to knuder. Det er to toner, der bliver slået an. A mennesker, der passer den streng i ens livsover at sige, og lige knipser på harten og slår den anden. Og den disharmoni, der opstår i en sind ved at møde den sydlige harpe, der bliver slået andet. Siger, at i starten bliver man fascineret og siger, at Gud, det vil jeg da gerne. Og det er så gerne folk, der smiger ind på det grove stæng, og siger, at du er fantastisk. Det er der ret, der er nogen, der kan se det ikke altså, så bryster man så lidt. Og efterhånden, så bryster man så meget, at pengene begynder at forlad i ordning, og der er man ikke opdaget, fordi man svæver oppe i sin boble der, man synes, man er fantastisk. Lige indtil man møder en eller anden, der prikker hul på boblen og falder ned med et brav. Og det siger en meget sund og byggelig oplevelse. Det er nogen afstændig det ubehagel. Men det, der så sker, når man har prøvet at svæve op det et par gange, billetalt og lande igen med et klask, det er, at man siger, nej, jeg tror det er en anden vejskal. Der kan også ske det, at man møder en mur, så man render panden imod, og så siger man, hvem siger, at det er muren, der holder, og jeg prøver at genen, og så blev jeg med at rende panden imod. Ind til at man siger, ej, det kan være, at jeg skulle prøve at lave at spille min energi på at flytte den her væk. Det er, at jeg skal gå et andet sted ind. En af mine gode venner havde en fantastisk drøm på et tidspunkt. Han har selv ret vat af tonet. Det er dem, der har det med at rende pande imod muren. Og han drømte, at han stod overfor en væk. Det er faktfet ikke. Det var sådan en store kværd og stenen. Og efter sådan en del begragt den, så opgav han at flytte på den, for han kunne godt se, det var ret tomt. Mens han egentlig var på vej til at blive ret ulykkelig, så kom han sådan nærmest ved tilfælde til at drøgen uder, og så så han ved siden af sig. Der var en åben port, hvor man bare kunne gå ind. Så han begynder egentlig stå og bange modet. Og det er lidt sådan at vejen fra den sydlige til den nordlige mådtudet kan opleves. Efter man har stået og vokset med et problem, som i virkeligheden slæk er så vigtigt. Så ofte man helt anden vej. Det står så i virkelig på den retning, man har gået, man skal gå. Jeg kendte en belysningstekniker en gang, som roste en lam, der må haft noget i skorpion, for det var sådan lidt syre, han sagde, at det var den mest fantastiske løsning, han har set på et ikke eksisterende problem. Ford det viser, at den belysningskåle kom ud af det, den kommer ikke bruges til noget sådan lidt. Men det er lidt det samme. At hvis man står slås med et problem, der egentlig er noget problem, for det er faktisk noget, man skal holde sig fra. På den måde at have bevæget sig væk fra det, man har slået med, så vil det ofte vise sig, at det, man har slået mest med, det er faktisk noget, som stammer fra ens opvæste og baggrund. Hvis vi tager et bærste dybere i månekernets retning her, så vil det være sådan, at den sydlige månek er så sige det samlede symbol for hele den første del af ens tilhøret. Det er hele vores erfaringscyklus i personligheden.

SPEAKER_01 23:38

Og pengen her, hvorcenter det?

SPEAKER_00 23:42

Ja både ja og nej. Altså måden har meget at gøre med vores baggrund og miljø og den slags. Og rommer meget vores personlighed som sådan, men den rommer sandlig også en meget reel følelseskerne, som hele tiden bliver slutret. Det vil sige, at den er et konstant element. Men den tydelige mundhud, det punkt, vi forlader. Det er så set vejskilt. Der viser, hvordan det er. Den er ikke noget i sig selv, men den viser, hvordan det er. Og den tylige mundkud som punkt, viser bare, at afhængigt af den placering i tegn og huset, at sådan var karakteret af dit liv. Men det sjover er, man kan først se den, der har forladt, at det minder lidt om Når Dames profeter. Det er ikke et øje, der kan finde ud af, hvad det betyder, for det er sket, det han har sagt, og så siger man, at det kunne være sagt sig selv. Og det er lidt det samme sydlige munden herover, at når man er på vej væk fra den, og for at vide, hvad det betyder, så siger man, at det er klar, det er, det kunne jeg sagt mig selv. Men hvis man står midt i den og får det at vide, så siger det egentlig en ret meget. For man er endnu ikke kommet til det punkt, hvor man har glædet af at få det overblik. Man har så at sige, få svaret på et spørgsmål, man aldrig har stillet. Og det selvfæler ikke noget som helst. Det er en død viden. Så man kan forstå, at det snakk her, så har månekerne altså først relevans, når man er ved, at nær sig et tidspunkt i ens liv, hvor den esoteriske eller spirituelle dimension begynder at blive levende. Først der begynder egentlig mådeknuderne at være andet end kontaktpunkter. Men på det tidspunkt kan man faktisk også have meget stor glæde af det, fordi det giver en strømbil af, hvor jeg egent på vehen. I en af de største kriser, vi overhovedet kommer ud for, nemlig den første store spirituelle krise, hvor de sætte så, det bliver skiftet ud. Og vi forlader vores mere materialistisk betonede opfattelse til en mere spirituelt betonet opfattelse. Og det er ordentligt hoppet foretager det her. Og der er mådeknålet fantastisk at bruge, fordi det giver direkte anvisning på, hvor det på vej hen. Og det er egentlig på det tidspunkt på bløjt kontantet arbejde. Der er ikke særlig meget. Det kræver ikke dolt så meget intuition at arbejde med det. Den nulige mådeknudet bliver her så at sige betegn for en bestemt kvalitet, man er nødt til at havehveret sig i dette liv, før man kan påbegy et spirituelt liv med nogen form for tryghed. Og det er så, fordi vores personlige liv er jo ikke pubet og venligt, og det skal vi endelig skøn os væk fra. Det er jo virkelig en fejtagelser, og der er en eller anden ondt væsen, der har påbmet også, at vi skal gennemleve personlighedsliv og så videre overhovedet ikke. Personlighedens erfaringsgrundet for at give os den nødvendige baggrund for at kunne gå nogen sikkert igennem en spirituelle udvikling. Og den kvalitet, som vi skal erhverv, den udtrykkes i den målige månedknud. Og her afleger det, at den årlige månedknud betegner noget, som er svært. Og det vil den altid være i ens liv. Og derfor vil det hus, som den årlige mådeknudet i vil betegne et livsområde, hvor man skal udføre en opgave der vanskel. Og ikke bare den halvvanske, den er rigtig svært, faktisk. Fordi hvis vi er i stand til at gøre det, så er vi også i stand til at basere vores liv på nogle andre værdier end det, vi har gjort tidligere. Så det er faktisk en rigtig stærk prøve, vi bliver sat på ved at skulle passer igennem den port, så vi kalde det, til den indre verden. Det minder lidt om dem, der har læst uentelig historisk. Og der træffer af julen jo på den mærkelig svænksbort. Og svæksporten, der siger man, at de er to tvænsningen, de ser på hinanden. Og hvis man passer ind bliket, og stadig har nogle begærder tilbage, man ikke fået opfyldt, så falder man op og kan ikke passer andet bor. Men hvis man er ræset for de ting, så passer man glat igen. Man kan godt sige, at svænsporten er den årlige måde andar. Det er det, man passer igen. Hvis man stadig har nogle uerslutet regnskaber, som er mere materialistisk betonet i deres holdning, så er det meget god det at få den overstået, inden man forsætter igen på den, fordi man kommer ikke gen før det livet. Og det er ikke noget, man er nogen, der forhænder egentlig. Det er simpelthen bare ikke muligt, fordi der er ligesom at gå op til eksamen, når man ikke har læst et penser eller sådan. Det er meget naturligt. Det er ret tekniske virksomheden. Der er nogle skaber, man ikke har værdet så til strækket bare. Det at forsere igennem den målige mål, betyder så, at man går ind i en verden, der er meget, meget anderledes. Og til en del store jokke overraskelse, og også nogens glæde, så man oplever, at den er nogen modsager, den man havde før hen. Næsten alt hvad med rører, vi skal forklares, det ikke måsat. Og det kan nogle gange føles om, at man før hen er gået med benen op af og uden ned af, fordi det er ligesom om, at der er ikke noget, der ligner det, man har været i før. Det, som man definer det som kærlighed, det er faktisk noget helt andet. Og det, som man definer det som glæde og frød, det er faktisk også noget helt andet. Og det, som man definer det som tilfristillende, det er også noget helt andet. Der er faktisk ikke noget som helst af det, man kunne påpleje, som det her virkelig ved at være at gøre, som ligner det, der var i før. Og derfor sker der jo også det underlig, at mennesker, der passer igennem mundeknudporten, føler sig meget ensom, fordi de er stadigvæk i deres gamle miljø, det er nemlig en af idéerne med det. Og man skal være så stærk, at man i stand til at gå igennem porten alene. Der er ikke nogen, der kan gå igennem porten for en eller med en. Man kan kun gå alene igennem porten. Og det vil så sige, at man vil altid være omgivet af mennesker, som siger, at man er benegalt. Man vil altid være omgivet af mennesker, der på det mest behærtet fylder en med gode råd om, hvordan man hellere skulle gøre. Der vil altid være mennesker, som fortæller en, at det er forkert, det man gør, det er endda farligt. Og de har de første 20 syghistorier på rejet hånd omkring, hvordan det er gået folk, der har gjort lige det samme. Og det eneste man har gå på, det er ens intet fornemmelse af, den er nu god nok alligevel. Det at passere gen målsplud på den, er det første skridt. Det første store skridt, og hvor man så at sige skifter fra det hinduerne kalder den store bål, så det de kalder den lille båd. Altså at passere fra den store evolutionsstrøm, som fejrer hen over planeten, hvor alle følger med. Alle udvikler sig hele tiden. Det er ikke noget, der er begrænset til nogle ganske få. Det eneste, vi snakker om her, det er tænb. Men passer over i den lille båd, som bevæger sig noget hurtigere og mere direkte mod målet. Jeg mediterede under en indisk mister en gang, som sagde, at der er kun en vej, og den er lødret. Og så slusser jeg meget år i sin tid. Men man kunne godt forestille sig, at en bjergistier kunne vælge et nemme vej, som er at sno så ganske langt som de særten timer rundt langs bjerget, og så I kun stige ganske lidt af gangen, men op afgår det hele tiden uafviligt op af. Og så er det mere erfarne bjergestier, der får udrustningen og for at vide, hvor vej han kan gå, der går mere døgret op på spidsen. Og det er mere på den måde, det hurtig er. Det hurtigere med mere farfuldt og kræver større disciplin. Det kræver disciplin, og hedder også disciplelskabs vej. At det er disibelskaber ikke det samme, som man nødvendigvis skal have en fysisk hu. Men en eller anden form for vejledning, det er man nødt til at have. Og der har vi jo en række udmærkede væsener, der hjælper os fra den anden side ved at inspirere os og kom igennem til os på forskellig måde. Og nogle gange, så kommer de igennem til os på den måde, at der kommer en person forbi og siger lige det, vi har brug. Når vi tender vores bøner, så er det altid op af, og når vi får svarende så det som regel fra andre mennesker. Plus så rimler jeg viserne med historie om lige faktisk den, man altid her, men ville gerne have vide noget om. Men det er først på det tidspunkt, hvor ens øjne er åben for det. Og når vi parker igen på den, så har vi altså mulighed for at få forskellige hænds og præ. Og lige, der kan huske herklælds tog og arbejder fra, da vi gengik tegnene. Så fik han jo forskellige små advarser på forskellig vis på sin vej. Han havde sådan set fra til udgangspunkt for at vide, at der var ikke ting, der skulle tage sig i af for, men det glemmer han jo ligesom alle. Og så får de det små prer undervejs. Og det er det samme, der sker, når vi passer igen mundkled på at vi får de små prig om, hvad det er vi skal, hvis vi ellers er villigt til at lægge mærke til. Og det er ikke det samme, som at man skal kaste sig vildt over alle varser. Og man ikke tør gøre noget som helst, hvis man kommer til at sige, hvad man vil, og så pludselig så fælder der et billede ned fra væk andet, så tager jeg egentlig gør. Der er en mennesker, som går meget af hur på de varser. Jeg tror snart, det har noget at gøre med, at man må lytte efter sine indre impulser. Føller at det rigtigt, så er rigtigt, og følger at det forkert, så er det forkert. Og det vedfører sig, at når vi placerer igennem den månedsport, så er vi meget alene. Vi overladt til vores etuition, dvs. vores egen forbindelse med vores sjællige impuls. Det er det, vores intuition er. Og vores egen opfattelse af, hvad der er meningsfuldt. Og det, der opfattet noget så meningsfuldt, det er også vores sjæls impuls. Det er to steder, vi tætt, for det, man kunne kalde setsk kontakt. Faktisk sker der det, at når man passer igen på det, så opnår man en eller anden gra set kontakt. Og det lyder også, at folk slot her. Nej, det har set kontakt. Det er nu ikke så friglig flot som da. Det betyder kun, at det er sådan set og drige, at ens perspektiv er meget anderledes, end det var. Og man forderer ting anderledes. Og det her lidt som en anden dimension og sådan en højere moral dimension, der går ind i det. Højere etisk dimensioner. Der er ikke længere nogen, der kan fortælle en, hvad der er rigtigt og forkert. Man er nødt til selv at afgøre fra sag til sag, hvad det er rigtigt, hvad det forkert. Og som oftest bliver man oplevet det meget folk, at man ikke kan opstille regler. For hvad der er rigtigt og forkert. Og nogle gange vil det vise, at de regler, man altid har troet på, og som har været rigtige, de vil pludselig vise at være forkert i enkelte sager. Og så er man nødt til at gå imod det, man før ikke troet på, og det er simpelthen smæresfuld. Men også meget lærerigt. Så man opnår en højere vuringsdimension, kan man kalde det. Man vurderer tingene på en anden måde. Og det er sådan set den afgørende forskel for den sydlige og den nordlige måde. Det er to forskellige varderingsinstanser. Man vurer sin tilværelse på to vidt forskellige måder. Hvis man identificerer sig med den sydlige mådknud, og hvis man identificerer sig med den nordlige mådknude som livs mønster. Som punkter er de dermed sådan set udtømt, altså de betegner noget. Det er en slags overskrifter, og kommer ikke så meget mere end det. Det man herfter kan begynde at kaste sig ud i det beskøt, hvordan virker det så rent faktisk, når de er i de forskellige huster. Så der er egentlig ikke mere i dem, modsætning til planeterne, hvor man kan fortælle meget mere, hvem de virker, så er punkterne egentlig mere tørre. Det er mere nogle vejskilde, der står et eller andet sted. Når man har læst vejskilde, så er sådan set ikke meget mere at gøre det. Inden jeg går over til at snakke om, hvordan det kunne tydes, så vil jeg sige, at hvis vi arbejder med disse marginalpositioner, punkterne, så er der et fænomen, jeg godt kunne tænke mig lige at kaste to ord på. Det er noget, der hedder retrograde planeter. Der findes en udmærket amerikaner, der hedder Martin Sjullman, som har skrevet en serie på fire bøger, som ovenkøvet findes på dansk. Dels om lykkepunktet, del som målenknuderne og del som retrograde planeter, som han kobler meget med reinkarnation. Og de er helt fortræffelige. De er en meget nydelig udbygning af vores traditionelle viden med et større karningsperspektiv. Jeg synes, det er et fint fin arbejde, der har gjort, og det er til at læse. Det er skrevet i et almindelige sprog, og man kan være meget glæde af det. Man skal ikke blive forundret, hvis det ikke siger en så meget lige først, når man læser det. Men så skal man blive så meget vest mere glæde i overrasket, når man læser det igen efter et års tid. For det så vil det sandsynligvis sige én meget mere. Det er med disse tekster, som er forfattet på så almindelig dansk, at man siger, at sgu det være noget særligt. Og hvis ikke der bliver slået en eller anden dybere streng af, så er det ikke tiden. Så er man ikke der endnu. Så man kan egentlig godt bruge disse bøger, hvis de ikke siger egentlig noget særligt, så er det fordi, de ikke relevante. Man er simpelthen ikke der, hvor de problemstillinger, der bliver drøftet i de bøger overhovedet er vigtige i ens liv, der er nogle helt andre ting, der presser sig på, og som man vil have glæde af at tåle med. Og som sagt, så er der ikke noget forkert. Der er ikke noget trink, der er forkert. Der er ikke noget, der kan undværes som sådan. Det svarer lidt til at forestille sig i Jakobsten, og så sker man de fire næste trin af, og siger, at vi skæfti, at skulle man de øvre. Det kan være så for at komme op på det fente trin. Det kan man jo ikke. Så alle tringene må besættes, og vi vandrer af dem alle sammen. Og det er ganske spøjligt, at det ser ud til, at så længe at vi ikke har i hvert fald så deles høje indligser, så er vi nødt til at gennemgå alle de menneskelige udviklingstrin. Fuldstændigt som vi som foster gennemgår alle de dyrske udviklingstri. Så gennemgår vi som mennesker, også de menneske udviklingstrin, så vi passer igennem denne munknyburt hver eneste gang. Men det går bare lidt hurtigt i hver gang, det snakker om med spirituel udvikling, det har noget med hastighed at gøre. Og derfor også med usundmodighed. Og så er der nogen, der er så uthålmodig, at de for iver sig og tumler lidt ned ad bjerget, og er nødt til at samle sig selv lidt op for sådan noget. Det har jo alle sammen prøvet på tid til anden. Og ved at prøve det et par gange, så bliver vi mere forsigtige. Jeg er i hvert fald blevet mere forsigtig, så det må jeg have været på nogle gange ved. Det var egentlig, hvad jeg vil sige om det mere teoretiske omkring. Det vi nu skal have fat i, det er så at sætte målsknuden ind i hoskordet. Der er to forskellige måder at gøre det på, så det også bliver gengået i de ganske få bøger, der findes om det. Det, som jeg har mest lyst til at gøre i den her samling, det er at sætte dem ind i husene. Og det her den ene vanskelighed, dem har jeg ikke defineret. Fordi det har vi ikke lavet udsendelse om endnu. Det er muligt, der kommer værd med. Så det, jeg vil gøre, det er for det første lige at beskrive, hvad hussen er for noget. Og så hvordan man ser den i heroskopet. Og det er faktisk det nemmeste af det hele, fordi husene er de streger, der krydser, på krydser tværs. Indt tværs igennem centrum og ud på den anden side. Inden der i horoskopet, hvor tegnene ligger i de 12 felter ude omkring. Og uden at gå for højt op i, hvordan man nu kommer frem til at få tegnet de strerrer osv. fordi det kræver bedsen mere tid og indsigt end det, vi kan lige få fat i nu. Så har de nogle nummer. Og yderst til venstre går to meget store strejer igen hos skåbus. Og de to store sterer, det er de to medianer. Eller de to hovedakser, kalder man også. Den lovrette kalder man blot medianden, og den vandrette kalder man normalt horisonten. Og den landrette akse, den har en pil ud til venstre, og det er den berømte ascendant. Og det er starten på det hele. Der starter huset. Og så går man mod ordet, altså ned af, og så rundt i huskået. Og så står der nogle nummer, og de nummererer præcis sådan. Så fra ascendanten, så hedder det første felt, man træffer på, det hedder første hus eller første felt, der er der også nogen, der kalder det. Og så kommer andet hus og tredje hus, og så møder vi en akterne igen. Så fire hus finder du sjældent hus, 7, 8, 9, 10. 11 og 12. Det er på den måde rundt. Disse felter har en særlig betydning. Det er en meget konkret afspejling af tegnene. De har nogenlunde de samme enskaber som tegnene, men det er blot på et meget konkret plan, og jeg skal nok fortælle, hvordan. Det, som jeg synes, der kunne være spændende, det var at sætte måneken ind i disse huse, eller månek. De vil altid ligge som en akse, dvs. de vil indbefatte to huse, der ligger lige over for hinanden. Hvilket øver slet ikke er nogen skilleråret måde at beskæftige sig med husene på, at man kigger den forstående. Det er såvel, som man kan gøre med tegnen, men vi kan få meget ud af at kigge på modstående tegn. Så det kan vi jo prøve det kunstyg, selvom jeg ikke har gengået noget om det før, så fortælle en lille smule om, hvordan det virker. Og vi kan jo starte med at have den nordlige månk i første hus. Det er altså den lavkage skive, der står et på. I her for dem, der har deres horoskop. Dem, der ikke har deres horoskop, de er nødt til at slukke for radion, fordi de får ikke ner ud af det her. Det er lidt liv, menmindre man ved noget med at skulle give forvejen og ikke har et horoskop at kigge på, så det er lidt vanskeligt at gå videre herfra. Men det må vi altså håbe på, at der er til passe mange, der har fået en eller anden gode vind til at tegne det eller være smute inde omkring det ukendte spoghånd i skindagade eller sen af kropsindret i København. Hvis man har den nordlige månek, som altså er den der hægte, der vender budden op ad stående i første, så har man meget naturligt den sydlige stående, lige overfor i syv hus, det er ikke sikkert, at den er tegnet med ind for hosko, eller det er temmel sikkert, at den ikke er, for det er meget få astrologer, der tegner den modstående månek. Fordi den er der ikke meget grund til, den står lige overfor. Held præcis, nøjagtigt lige overfor. Dem, der har lyst til at så fatte en blyende at tegne den ind, fordi der er ikke noget farligt ved at gøre det. Den ligger lige der. Lige præcis over for den anden. Hvis man har månedknud i første hus, og den sydlige månegknud i syvme hus, så kan vi betrage det som en udviklingsakste, der går fra syv til første. Det går fra den sydlige til den nordlige. Og den sydlige månek, det er altså den, der ligesom ligner et lille kar med to ører på. Den har at gøre med ens første livsafsnit. Der hvor man henter meget en erfaring. Og når den ligger i syvme hus, så vil det sige, at man er meget præget af andre mennesker. En ens tilværelse er meget underlagt andre menneskers mening om, hvordan tingene skal være. Man lytter meget efter, hvad andre synes. Og derfor ligger meget naturligt et målige mundsmud i overfor i første hus, for det har noget at gøre med være sig selv. Syvende hus er det område hos godet, der har med andre mennesker at gøre. Første hus er det område hos godet, der har med ikke selv at gøre. Så med et norlige mundsmidd i første hus, så skal man præstere det meget vanskelige kunstykke at være sig selv. Og det er, som jeg nævnte før hen, det er noget meget vanskeligt. Det er der, hvor det nordlige mundrød ligger. Og det er noget, der kræver en meget speciel næsten kraftanstængelse. At udføre det stykke arbejde, der ligger der, hvor nogle mundret er. Så et menneske, der har den nåle mundret i første hus, er altså ikke en, der lige uden videre er sig selv, gør sådan, som man selv synes og så videre. Og det er sådan set det vigtigste, der ligger i det. Så kan vi bevæge af to veje. Dels et lille indskud, hvor jeg sige, at der er i nogle hoskruer, der er der planeter, der står sammen med disse måneker. Altså i konjunktion, som det hedder rent teknisk. Det vil sige, at de står sammen med stede hoskoler. Og der vil den planet, der står sam med den ene af månedknede, vil naturligvis præge denne månek meget. Det er helt naturligt. Og derfor er det sådan, at hvis man har en planet stående sammen med den nordlige månek, så vil den planets egenskab være meget vanskelig for en at administrere. Det er meget naturligt. Hvis det er Saturn, der står sammen med den nordlige månek, i så faldt, så vil det at tage et personligt andet. Hvad er noget vanskeligt? Det er at stå for noget. Det er at være en person, man bliver områd, og som usvigeligt vil give svar på tiltale. Altså ikke kun når man har lyst, men altså simpelthen fordi det er ens job at gøre det, det er ens ansvar. Det vil være meget vanskeligt. Hvis det er ikke julpiter, så kan det være vanskeligt at finde glæden i livet. Det kan være vanskeligt at virkelig finde den dybliggende livsholdning, der giver den indre ro og glæde, som man har ledt efter. Man kan godt finde ydre fornøjelse, men den dybe indre glæde, der ligesom bare bobler i sig selv uden års af, har man vanskelig ved at finde. Men det er faktisk der, at prøven står. Det kan også være, at man har den, men man mister den for nemt. Og så skal man gå ind i en situation i den hurlige måden, hvor man bevarer den humoristiske synsfænklig på tingene, også når det er vanskeligt. Så det ikke her?

SPEAKER_01 44:54

Men lige spørge i relation til, du ser tidligere om, at det er det, hvor man møder mennesker. Hvilke mennesker vil være møde.

SPEAKER_00 45:01

Men den målige modstudens sammen, så vil man møde mennesker, der står sådan en autoritet, for det. Fordi så vil man begynde at se på, hvad er det, der er så specielt ved dem, siden af de vilne en autoritet. Samtidig vil man formentlig også til dem, det er kritiske over autoritet. Ja, det er nog en rigtig autoritet. Han tog der fejl her på siden 3 ned, og der var der en komme fejl i man skrift, så det ikke være en rigtig autoritet. Og så videre. Man er meget kritisk over for det, så det vil sige, at man vil efterhånden få en mere opbalanceret holdning til, hvad autoritet egentlig for noget. F.eks. Hvor man ved sække jober, så har man måske en tendens til at sige, at det går nok. Og hvis vi skal være glade alle sammen, ikke. Og hvis der er ingen konflikt, kommer under opskægen, nu skal vi alle være glade. Altså det vil sige, at man tager fat i den overfladiske glæde, og man går klippe af den dyke.

SPEAKER_01 45:50

Men det er så første hus, og det så siger, at det er menneskerne, det har meget mens egne udvikling at gøre.

SPEAKER_00 45:56

Ja, Faktisk vil det ofte være sådan, at hvis muneklin ligger et første hus, så vil man være en person, andre møder. Man vil være en person, som har betydning for andre. Og det melder de så tilbage til en. Og det er der, det vigtige er. Det vil sige, at man møder mennesker, som man har haft betydning for. Det er ofte så snade, at den ligesom spejler sig der. Fordi første hus er selv. Og vi har meget svært ved at se os selv. Og derfor det at se os selv, betyder meget, at vi bliver spejlet i andre. Så vi bliver spejlet i andre mennesker, der ligner os selv. Eller som melder tilbage til os, hvem vi egentlig. Ja, det er et meget fascinerende område. Det med planeterne, vil jeg nød ikke gøre så forfærdeligt meget ud af, fordi det kunne jo godt blive temmelig omfattende. Men jeg vil sige, at hvis det så tilsvarende stod på den sydlige munks, for nu tager Jupiter og Saturn er så forskellige. Hvis Saturn stod på den sydlige mundknud, så har den første del af ens liv været meget prære pligter. Det at skulle have et bestemt ansvar, det har tynget en meget. Og det at bevæge sig væk fra at være tynget af at skulle noget bestemt, at have forpligtelser af forskellige arter, men så være det vigtige. Hvis Jupiter står på den sydlige mundknud, så har man nok taget livet lidt lidt. Jeg så han ikke så, hvad fanden var meget kort. Det er altså. Hvorfor skulle vi tage tingene særlige to? Det minder lidt om den gamle Disney-teignefilm med græshoppen, der sidder og spillede og sang hele sommeren, mens myrene samlede foråret. Men da vinteren kom, så viste sig, at så havde han ikke noget forråd, han havde ikke noget hus, mens myrne havde deres hyggelige myretog. Så det er lidt med det samme at gøre. Man tager tingene lidt lidt. Og mangler og gå lidt dyre i tingene. Det var sådan den sydlige monedsknudet, det var rigtig konvention. Jeg ved ikke, at vi får en lytter storm efter det her. Det er jo nogle temmel grove ting, jeg siger. Så det får vi jo så se. Godt. Hvis vi kigger på moneknuderne i husene, så kan vi jo så ikke engang, vi får tid til at kigge på planeterne, men hvis vi kigger på husene, så er det sådan, at hvis vi har den nordlige månek i andet hus, så er det vigtige for en, det er at arbejde selvstændigt. Det er det, der er svært. Det at være en selvstændig næringsdrivende for eksempel. Det er at opage sin egen indtigt. Det at være, man skal sige uafhængig, ret økonomisk. Man vil hellere være ansat. Man vil hellere stå i skygden af nogen. Fordi den tydelige mungivd, den står lige overfor. Ofte kunne det måske være sådan, at man lige frem heller vil blive forsørget af offentlige. Man vil hellere have, at der er nogen, der kommer og stopper nogle penge ned i lommenforen hver måned, fordi det vil egentlig være rare. En at tage det frygtelige ansvar, det er at skulle stole på sine egne ressourcer, for det er lige præcis hvad andet hus handler om. Det handler om at stole på egne ressourcer. Og det hus det andres ressourcer her. Hvis vi kigger på at have mådeknuden i tredje hus, så vil den sydlige stå lige over for ene. Tredje hus har at gøre med at omgå ganske almindel mennesker på en gæsk almindelig måde. Men 9 hus ofte har noget at gøre med at omgås usuddanlige mennesker på en usædvanlig måde. Og det vil fx være, at man omgås mennesker, der er højdelærde, eller udlændinge kommer for langborg i stand, og så får man en eller anden et eller andet specielt ved det. Man har faktisk utrolig vanskeligt ved at beskæftige sig med Danmark. Det er jo så følge kedeligt. Men der er en eller anden grund, så emigrerer man heller ikke. Der er nogle mennesker, som fx er helt ellevilde med den franske måde at være på så videre. Og så spørger man altid, hvorfor flytter jeg sig ikke til fremskrift? Nej, så viser det så ikke navligt, hvis det er kvinder, at den måde, man betraffer kvinder, for det ikke helt den samme som i Danmark, så der er jo visse friheder, der vil blive taget frem ganske kludsel. Plus der er jo, at jeg kan ikke sproget godt nok. Eller så kommer der alle mulige praktiske hensyn. Så det, der måske ligger i det, det er, at en selverkendelse ikke er rigtig god. Man har det med ligesom, at brystet så lidt med långende fee. Hvorimod, hvis man går hen til den nlige vundningsdud, som ligger i tredje hus, der snakker man ganske mere dansk til ganske misse danskere i Danmark, uden problemer. Og gør så ikke nogen stat af, hvem man er. Men det vigtige er, at man kan snakke sammen på en ordentlig måde. Og det at være almindelig er faktisk det vanskeligste overhovedet for en, der har vundsmiden i tredje hus.

SPEAKER_01 50:33

Men det vil være, at den port, du snakker om, hvis den fx står i tredje hus. Det er sådan en port, man skal ikke gennem, fordi du stiller det op som en portel.

SPEAKER_00 50:41

Det er der også, at det vanskelige er at være almindelig. Man kan jo undføre så Franken og sige, at det at være almindelig, det er temmel usædvanligt de tilste tider. Så det er det mest almindelige, det er at vil være usudvanligt.

SPEAKER_01 50:55

Hvad vil det sige, at det er almindelig?

SPEAKER_00 50:57

Det vil sige, at det vil jo sige, at man er i stand til at sige de ting, man har at sige på et ganske almindelig dansk. Uden det er det sproglige område, det er derfor, jeg snakke så meget om det. Uden at man behøver at have en fremordbord liggende ved siden af så for slår op, hvad manden egentlig mener. Man behøver ikke at krydre det med udenlandske sætninger og udstandskig, som gør ting vanskelige. Man siger tingene i den situation, der opstår, i stedet for at omtale ting, der ligger fjernt fra en. Det vil sige, at man er meget til stede end nu.

SPEAKER_01 51:32

Hvis det kamer, det ligger altså i en anden maggon til at forholde sig til andre mennesker. Det er ganske almindelig hverdag.

SPEAKER_00 51:40

Det er en ganske almindelig hverdag med almindelige mennesker omkring. Ja. Men vi heller med usudvanlig. God. Hvis vi nu tog den nordlige mundlud i fjerde hus og den sydlige, og det er tine, der ligger lige overfor, så er vi inde i det klassiske område af konflikten mellem karriere og hjem. 10. hus er karrieren, og fjerde hus er igen. Og så vil det være sådan, at man vil meget være optaget af være udfarende, at gøre sig bemærket og blive dygtig på et eller andet område, at være noget i andre menneskers øjne. Det er nemlig det, man er i time hus. Og det, som bliver det vigtige og desværre, det bliver med et månknødige fjerde hus. At være hjemme. Det er faktisk noget af det sværste. Det er bare almindeligt at være hjemme. Det lyder sig enkelt. Hvad specielt skulle der være ved det her navlig dig, Mikaen som kræfs, hvad specielt skulle der være ved det. Selvfølgelig er man en derhjemme, nej, der er nogle mennesker, for hvem det at være hjem, det er simpelthen det frygteligste, de kan finde på, altså som de slapper direkte af, når de får arbejde. Men det at være hjemme, det er hårdt at arbejde. Der skal man jo tage sig af børnene og konen og bedstefar og nabo, og hvad der ellers er i den slags. Så det at finde sig til rette et hjem, måske undkøbe, frivilligt gå hen og lave et hjem, etabler et hjem, det er svært. Det er rigtig svært. Det er til gengæld også utrolig meningfuldt den dame, for det gjorde.

SPEAKER_01 53:03

Det er det som morligt, du siger. Fordiller den der må, man skal arbejde i det, sådan en jo på en til at på den måde.

SPEAKER_00 53:09

Det fortæller en historie, det er bare skilt. Det fortæller om, at hvis du går den vej, så vil det være meget godt og meget meningsfuldt for dig, men det er ikke lidt.

SPEAKER_01 53:19

Jeg med andre år, det er din karmer?

SPEAKER_00 53:21

Ni. Nej. Det er din dørma. Hvis du vil prøve at få en plads i den store helhed, så er du nødt til at passere denne terske. Du er nødt til at passere fra det rum, du er i, ind i næste rum. Og burden, den står det. Og hvis du har lyst til det, så er du velkommen. Men det kan også godt være, at du ikke har lyst til det, og så er du sådan set også velkommen. Det er valgt, det er et tilbud. Det er stående tilbud om at gøre noget. Det er ikke sikkert, at man gør det. Der er nogle mennesker, der aldrig har nogensinde passer den port. De viller for revet høje lillefinger af nogensinde at gøre det.

SPEAKER_01 53:57

Der nogle af forring med konkret, i det?

SPEAKER_00 54:00

Ikke at gøre det. Det kan medføre, at man kan have en eller anden mærkelig fornemmelse af, at der er noget, man har gjort gleb af. Men ofte så ved man ikke, hvad det er. Og det vil sige, at det kan medføre en eller anden form for bitterhed over en eller anden konkret hændelse af den og den har været dumning. Men det er jo virkelig en slægt det, der handler om. Man kan have en utefrished. En latent utefred, der finder 700 små mygestekker bliver irriteret over. Men det er egentlig ikke det. Meget ofte, man vil egentlig ikke vide, hvad det er. Der vil bare være en latent utefrished over, at der er noget, man har gjort lidt af. Det er noget, man ikke har gjort. Og det mest langt dåligt i månedheden er, at det er lige fyldeligt, hvornår man gør det. Der er ikke nogen andersgrænse på. Altså man kan gøre det som 80-årig. Det er sådan set ikke afgør, hvornår man gør det. Det vigtige er, at man gør det på et eller andet tidspunkt. Fordi det vil oftest være et afgørende karmist vendepunkt. At placere denne port. Det er det sted, hvor det karmske juler. Det er det, man begynder at gå den anden vej. Det minder om den fortafte søn. Som levede, som forlod sin faders hus og levede bland svinde til sidst. Det er den sydlige morgens ud. Inta på et tidspunkt, rejser op og beslutte at gå hjem igen. Og så gik han tilbage igennem den nårlig, så. Så det er liggende sådan, at hun for tabte søn, det er mundsødande.

SPEAKER_01 55:24

Så synes jeg, hvis man har den i færre, så er man til at komme hjem.

SPEAKER_00 55:28

Ja, faktisk. Finde sin rød. Finde ud af, hvor var det egentlig, jeg kommer fra.

SPEAKER_01 55:32

Men hvor konkret er det her, Clarkt, når vi siger, så kan jeg begynde at se på en allig årisk måde hjem. Ja, det må jeg nødvendige er. Dyb spirituel realisation, jeg taler om det.

SPEAKER_00 55:43

Det kan da også være. For mig selv er der ikke nogen forskel på det, for det er forskellige grader af det samme. For en dyb spirituel realisation er noget med at finde sig hjemme her på jorden i sig selv, der hvor man er altid, end. Det her har også noget at gøre med at begynde at finde sig hjem. At etablere sig. At være i stedet for at gøre. Så det at skabe så hjemme, det er noget at gøre med at begynde den vanskel kunst at være.

SPEAKER_01 56:09

Jo, det er ikke nu alt konkret, det vi snarke.

SPEAKER_00 56:13

Jo. Det er der noget med også. At have et navn, hvor der står jenset på døren, hvis man hedder jensen det. Altså det er jædelst konkret, men det kan også få dyre. For meget ingen forskel på det, fordi det er noget med det yder det endret. Det afspejler hinanden. Det kan også være, at man på et eller andet tidspunkt finder på at lave et sted for andre. Hvis man fx realiserer sin gamle drømmer at lavet behandler kollektiv, hvor man åbner døren for de mennesker, der har brug for at have et sted at gå hen. Det kunne sådan en mål også sagtens betyder. Og en anden omstændighed er et hjem i atmosfæren. Og det vil sige, at man skal selv være i atmosfæren i det sted, man kan ikke forvente andre af det. Og dermed så har du afregnet og overregends retsninger og sådan noget, så du har sagtens bevæget langt ud af de kan heller det. Og det er sådan, det er det samme, vi snakker om. Så det yder konkret, og det kan også blive meget svævende, hvis man vil have. Hvis du heller vil have det.

SPEAKER_01 57:11

Vi prøver den årlige mål, hvis man ting. Der må det komme en indværning. For eksempel kunne man sige, at der er nogen mennesker, der måske vil følge sig mere til pas af hjemme, uden for hjems 4V. Og når vi taler om det at finde hjem på en måde.

SPEAKER_00 57:28

Nu snakker jeg ikke om hele mennesket. Jeg snakker om de specielle personer, der har morknedeaksen liggende fra 10 til 4. Men den sydlige munknede 10 og den 0 månede 4. Hvad er det? God. Femte. Knådende 5. Knådende 1. Det er astrologslag. Knudene. Det er den nordlige månedknede, vi snakker om. Den havde bare knålet. Der ligger den sydlige måned lige overfor i ældste. Der vil man ofte have det sådan, at man er meget præget af de idéer, der er i Jens omgregs. Man er meget præjet af sine venner. Man er meget den der ligesom af sine venners ven. Men ofte en smule upersonlig grænsen til usædstændig, der har tendens til at forsvinde lidt. Man er lidt for meget optaget af at være gode venner med andre. Så man ligesom bliver egentlig selv af det her. Og derfor er det vanskelige, det ligger med den nordlige måningsnud i femtehus, det er at være sig selv. Det kan også godt være, at man fx er meget optaget af andre mennesker børn. Man er så meget optaget af den, at man ligesom glemmer, at egentlig har man lyst til at få sine egne børn og. Så er der nogen, der er ingen rettet. Og da med den nordlige målingsnud i femte, der vil det være et vanskeligt område at få sin egne børn til at påtage sig, den forpligtelse, den opgave at få noget af sig selv at se på. Det er jo det mest frygtelige ved at få børn, hvis man ser det på den måde, det er, at man får reproducere sig selv, så vil sige, at man får sig selv lige ansigtet. Og den måde af børn reagerer på, man kan ikke så godt skyde skyld på nabo, men det er jo simpelthen, at det bliver jo inden for familien, den der sker her. Og derfor det, at arbejde med børn, som er ens egne, er noget helt vildet end at arbejde med andres. Endelig kunne der også ske det, at man har nogle kreative evner, som man aldrig rigtig har fået brugt, fordi man er mere optaget af en idemæssige filosofisk ting, man er optaget af foreningsliv og andet godt. Men den nordlige målenknede fortæller, at du har faktisk et kreativt potentiale gamle i as, som du skulle se have forbrugt. Og på den led er altså den vigtigste opgave og det vanskeligste, det er bare at bruge sig selv. Det ikke at være sig selv, men at bruge sig selv. Udtryk sig selv. Det hvor man nu er. Hvis vi tager et sjældte hus med målknuden, så vil den tydelige måsnud ligga overfor. Og det er et meget interessant område, vi ryger ind i her. I det sjældte og tolte hus overfor hinanden, altid vil udtrykke en eller anden form for eksistenskrise. I det sjældent pleje den ydre verden at gøre, hvis toltehus har noget at gøre med at pleje den indre verden. Og hvis den sydlige målet ligger i tolte hus, og den nordlige i 18, så vil det være sådan, at man har haft en eller anden underlig skaben, hvor man har gået gennem sig. Man har været så optaget af andre og andres gør mål og forskellige andet, at man ligesom har glemt sig selv. Hvor bliver man egentlig selv af? Man er så sige forsvundet. Man har haft en underlig forestilling om måske at være alle tjener. Men der er et eller andet sted i en, der er en utræstillerhed. Fordi med den årlige mål sjældent, at der er det vanskeligste, der findes, det er at omsætte disse indre følelser til konkret handling. Det kan godt være, at man har nogle forestillinger om, at man hjælper alle, men det er ikke sikkert, at de mennesker, man spørger, hvis man kan spurste mig af interviewet, men siger, har du fået hjælp af fordert om sige, at nej, det synes jeg egentlig. Det er ikke sikkert, at hjælpen er en hjælp, fordi det er ikke sikkert, at den er tunet ind på disse mennesker. Men det er mere gjort ud fra en eller anden stemningsbetoet, følelse af, at det er vigtigt at være hjælpsomret. Men man har måske ikke så meget øje for, hvilken konkret hjælp har disse mennesker egentlig brug for. Og det er det der desværre med den målige mål sige, det er at finde ud af, hvilket konkret område vil jeg kunne hjælpe bedst på. I stedet for at rende rundt og hjælpe alle andre, på kudet svær. Fordi der bliver man væk for sig selv. Der er ikke nogen modstrid imellem at hjælpe andre og at være sig selv. Faktisk er det sådan, at jo mere man er sig selv, desto bedre kan man hjælpe andre, fordi st mere præcis vil man kunne sætte ind på de områder, hvor man har hjælp behov. Det er jo ikke altid sådan, at det mennesker beder om, det egentlig har brug for. Men hvis man altid kun gør det, folk beder om, så kan det godt være, at man aldrig får hjulpet med det, de egent har brug for. Det kunne også godt være, at man tager tingene for bogstavelet, at man glemmer og lytte efter, hvad var det egentlig vedkommende sagen. Og så er det med den målige målte hus, det var meget vigtigt at finde et konkret område at hjælpe mennesker på. Måske undkøvet på en sådan måde, at de kommer bad ind om det. Altså, at man var helt sikker på, at det var det, de ville have, inden man begynder at kaste der ud i tingene. Og det vil oftest medføre i en voldsom eksistrise, så det betyder en livs, man skal lidt om. Man skal ikke forlade sig så meget på sine indre stemningsbedonede følelser af ville hjælpe alle mennesker, men måske mere konkret og sige, at det her det foregår. Jeg menede sådan pragtful historie. Han jeg lavet healing af Ronald Beasley. Han ville veldig gerne møret unge mennesker, der arbejdede med de her ting. Og indehjem, så kom der også nogen, der gerne ville udvikles åden lidt. Og så blandt altid sådan, at han havde et eller andet i skorpion, jeg ikke huske noget, men det var i hvert fald, at han så lidt spidst på den ikke. Men det ville han vældig gerne tage den i lærer af det her. Fordi han havde et. Der første opgave var at gå over på det nærliggende plejehjem, hvor de gamle havde et frygteligt problem, fordi de jo så gamle, de ikke kunne nå deres terer, og derfor blev tøjne aldrig klippet, og så flundsede de landerne og dynbetrækne og det her problem. Og det ville virkelig gøre mennesket en stor tjene, hvis de kik over og halt disse mennesker med at få klippet deres ter. Jeg sagde, at jeg tror, det sket i forne for båbene, for her kom de for at få de store luftige øjnene i openbaring. Og hvad vi er de sure. Men til gengæld skægt af det her. Dem, der holdt ved, de har virkelig forstået noget af det. Men dem, der forsvandt i tåderne igen. Det var dem, som bare ville have en forbliver. Og det har lidt med det her gør. Ønsker man konkret ikke folk, eller er det bare det store. Ja, syrefæping. P naturligvis. Så har vi noget dyrkæsen igen første gang. Nu har morknuden været den nulige måk været i samtligt af de huser, der er fra 1 til 6. Nu begynder vi at tage de samme månekretninger, og nu går pilken den måde vej. Så nu er det sådan, at vi har morgnuden stående i syvende hus. Og så vil den sydlige månedklud ligge lige overfor i første, og det medfører en lidt anderledes perspektiv. Fordi ofest vil det være sådan, at mennesker med månedknuden den sydlige stående i første hus, de vil have været meget optaget af sig selv meget længe. Og det vanskeligste, der findes for dem, det er at give sig hen til et andet. Og det kan fx være, at noget af det vanskeligste, der vil være at gennemføre for et menneske med morgenskrende sygde hus, det vil være at gennemføre et bare for hold. At stille sig til rådighed for et andet menneske på en sådan måde, at der var et meningsfuldt udveksling, at man træfte den aftale, at nu det altså også to og ingen andre. At binde sig til et andet menneske på den måde, det tror jeg nok ville være noget af det vanskeligste at gøre, for et menneske, der har den nordlige målfudde i sygne hus. Så det er sådan et modsatte historie, den vi havde før, hvor vi havde den sydlige søvn og den nordlige første, så bejsom at være sig selv. Her har vi den sydlige første, så det har man sådan set fri af. Man har faktisk været lidt af navleskurer. Og nu kommer den nordlige over syven, der forætter, at nu skal du altså gå den her vej, men handler det om andre mennesker. Så der er noget at tage fat på, det her, hvis der er en enkel lytter eller to, der har en måned stående det. Hvis du så prøver at gå videre og tage mådeknuden i ottene hus, så ligger den sydlige lige over for et andet hus. Hvis den sydlige modsnud ligger et andet hus, så har man meget været optaget af at bruge sine resurser. Man har været meget konkret i alle sine handlinger. Man har været tykken. Der altid så på, hvad skal der gøres her? Hvor tager vi fat hinanden? Og så videre. Og det, som har været vanskeligt. Det er at se sig selv. Has sige den indre side af tinget. Man skal man sige, der er andre behov end de fysiske. Der er andre værdier, man kan tillægge tingene, end om det nu er praktisk lad sig gøre det lige nu. Så derfor den sydlige munde i andet hus, det er den, som kigger meget på, hvordan skal tingene gøres lige nu her. Hvordan får vi brugt vores praktiske ressourcer bedst muligt. Og der kan man være særdeles af flims om opgave. Det er meget uden mærket, men på et eller andetspunkt er det ikke nok. Og derfor vil man meget naturligt på et tidspunkt vende sine øjne mod en mere psykologisk betragtning af tilværelsen. Og man kigger på tilværelsen ind side. Oftest kan man se mennesker, der kommer til at arbejde med psykoterapi f.eks. efter en lang tid af arbejde med noget helt andet og meget mere kontant. At de har en månekse, der går fra andet til otten. Det er et meget fascinerende område at kigge på, og hos skobet vil så i en dybere forstand afspejlet, hvorledes ved denne mekanism, så fungerer, hvad det er for nogle processer, der kører. Men retningen, den er går nok. Fra det ydre til det indre. Hvis vi nu kigger på månknuden i 9. hus, og den sydlige måneknud i tredje hus, så er det jo mennesker, som måske har været meget til fredse med blot at være ganske almindelige, som bare har tusset rundt og passet deres dønd, snakket med almindelige mennesker, og fået en meget bred kontaktplade med mange mennesker. Men egentlig ikke filosoferet nøjere over, hvad var det egentlig, der lå bag ved tingene. Det, der sker med den nordlige munkelsen line hus, det er, at på et tidspunkt bliver det vigtigt at studere. På et tidspunkt bliver det vigtigt at danne sig en overordnen livsofaldelse. At finde frem til en eller anden form for livsindskuelse, der kan være det bærede element til ens tilværelse. Og der har man jo en pragtfuld ballast i, at man kender hver dagen. Så derfor har man erfaringsballasten i orden til at kunne, jeg sige, have noget at have denne filosofi i. Så det kan være en meget smuk rejse, der bliver begået der. Dels i den yder verden, men sandelig også i den indre verden, en selverkendelsesrejse. Og man kan blive særdeles klog med sådan en månk. Hvis vi har den nordlige målknude i tine hus, og den sydlige månknude i fjerde hus, ja det er lidt det omvendte af det, vi snakker om før. Fordi den sydlige mångud i fire hus, det er jo et hjemmes område, som vi snakker om. Og det vil sige, at man er typen, der har gået gemt i hjemme. Man kan særligt være hjemgående husmor, eller et menneske, som er meget optaget af hjemdige cykler. Eller være tykken, der kredser omkring jemmelige anlægninger, eller ting, der ligesom foregår inden for en meget snæver radius fra hjemmet. Det, der skal ske, det er, at vedkommende på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at tage på sig af vedkommende, når træret frem i Rammeløset. På en eller anden facon, må man med den årlige munds på det hus, tage på sig i en periode at blive kendt for et eller andet. Og det vil for dette menneske være folket. Det er tykken, som absolut hygger sig bedst inden dørhjemme. Men det at træjet frem i en eller anden sammenhæng, det vil altså politisk eller noget andet, det behøver ikke være, fordi man har specielle evner, og man bliver konstatpianister og hylde i alle andet. Det kan blot være en bestemt sag, en bestemt anlæggende. På et eller andet bestemt område, vil man pludselig træde frem at være den, man spørger til råd. Pludset bliver man altså et kendt ansigt i en periode i en bestemt af anlægning. Det kan også være det bliver mere omfattende, men det i hvert fald. Og det er svært. Det er svært at tage på som. Der er nogle mennesker, der bliver helt vilje for det, og der er andre, der skyder det som fest. Og den der har måledek i timen, vil meget gerne sig at omgås kendte mennesker, eller se kendte mennesker, men det er selv at blive kendt lyskærk. Det er noget helt andet. Det kan være meget vigtigt. Der er jo nogen, der skal stå frem. Der er jo nogen, der skal være band og før i en vis perioder, det vil jeg så i forening eller andre ting. Der er visse ting, der skal noteres på den offentlige børn, og der er nogen, der skal gøre det. Og den der har måneket i 10, det på et eller andet tidspunkt være den, der skal gøre det. Hvis vi nu går et skridt videre og tager moneknuden i elke hus, så har vi lige over for den sydlige månedknud liggen i 5. Hus. Den tylige knudet i femte hus, ja der har man meget været optaget af det fornøjlige tilværgelsen. Det er lysthus femte hus. Det er der, hvor man prøver alle de spændende ting, det sjove ting, hasar spiller og jotikker og alt den slags interessant under femte hus, det er meget blandet landet femte hus, det har meget at gøre med udtryk sig selv og prøve sig selv i langs sammenhæng. Og det er vældig udmærket alt sammen. Det, så man bliver nødt til på et eller andet spunkt det at anlægge et mindre personlig synsvænkel på tingene. I det den nordlige modusnud i efterhus kalder på en mere upersonlig, mere humanitær indsats end den rent personlige. Hvis man har en sydlig månus i 5, så er man ofte en, der gør noget, fordi det interesserer i. Det er noget, man gør for sin egen skyld. Det er spændende. Det er noget, jeg synes, der er sket. Det gør jeg så. Men den målige modsnud i elfte, så vil man ofte skulle gøre noget, fordi det er vigtigt for andre mennesker. Det kan være, at man fx bliver meget fagligt sporet. Man bliver meget interesseret i at være i en sags tjeneste, f.eks. går ind i foreningsliv eller andre former for gruppedannelser omkring bestemte idéer og debetonede fællesskaber. Og det vil ved den hurlige mundskud være meget vigtigt. Man vil være på et eller andet tidspunkt en person, der vil udøve en vis indflydelse i visse faglige kræse. Og det kan meget vil være, at man først kommer til det på et relativt sent tidspunkt i ens liv, at man er nødt til at have levet først et liv, der er meget anderledes, for så til sidst at blive et menneske, der står i en sags tjeneste. Det kan også være, at man fx kvider sit gode kontorjob, og pludselig går ind i røde kors, altså det kan også være humanitære tjeneste i den art, eller man sælger sin strandræsvillere bliver i pjerklonser, eller hvad ved jeg. Der er mange udgaver af det her, men det er det samme perspektiv. Man lever ikke kun for sin egen fornøjelse skyld, man lever, fordi der er en større tanke, en større idé. Endelig når vi til den nordlige månaksknude i tolte hus, og den sydlige i sjældte hus, som er det modsætter af det, vi havde før med eksistenskrisen. Det er stadigvén en eksistenskrise, men den er betydligt dybere. Fordi det det drejer sig om, det er, at man med den sydlige knude i sjældte hus har været meget optaget af den ydre verdens fornydenhed. At pleje og vedligeholde den ydre verden. At tage sig af kostprobler. Jeg videre om spiser ordentligt. Kan vide, om jeg passer mit job ordentligt. Kan vide om vores daglige vaner er meget vigtige, og hvis man bryder dem, så kan det godt være, at hele verden fælder sammen. Man er meget optaget af, at alt i den yder verden fungerer på en ordentlig og fornuftig og rigtig måde. Den årlige mundstrå i 12h taler noget helt andet. Den taler om en dyb end religiøs følelse. Den taler om spirituel realisation. Der kommer den med det. Den taler om, at man et eller andet sted i sig selv har en dyb følelse af, at der er en meget dybere dimensioner i livet end det man tid og beskæfte sig med, men som oftest ved man ikke, hvordan man skal skrive det. Og disse mennesker vil ofte opleve, at de på et tidspunkt kommer til et skæringspunkt i deres liv, hvor de pludselig møder nogle mennesker, som repræsenterer noget helt andet end det, de har stået for før selv. Og på en eller anden underlig måde, så bliver der vagt den genkendelse, den tone, der bliver slået andet, jeg snakker om i starten af uddannelsen. Og det er meget dyb tone, som er dybt foruroliende, fordi det betyder oftest, at de er nødt til at forlade det liv, de har lavet levet før hen. Totalt. Og det er simpelthen er nødt til, altså næsten i biblisk forstand og forærer alt det vigtigt, I. Og følge mesteren eller noget den stige. Det behøver så ikke være en rent fysisk mester, der går i orange, eller sådan altså. Det kan være alle mulige andre former for commitment, altså det at forpligt sig i en mere spirituel forstand. Det kan også være, at man går ind i en etableret religiøs bevægelse, men det er ikke sikkert. Fordi det afgørende og det bærer en element, det er den indre oplevelse. Det er ikke noget med det formel. Det kan lige så være et menneske, som starter en kred af mennesker, der snakker om ting, som er vigtige, så der er ingen økonomi i det, der er ikke nogen formalitet i det. Det kan også godt være, at det er menneske, som pludselig føler en dyb indtræk til at foretage en tilgrimsrejse. Det kan også være det. Noget, som iværks forstand er bedalt. Pludselig at få sin flad komplegt og går 2.000 kilometer. Ude og tælle alle sine egne dele. Altså i stil med det som frem til at Sisdag og rigtig køb en søn, og så det hele og gik ud og spiller guitar sagt for fuglen eller. Noget, som er fuldstændigt på tværs, og altså i almindelige mennesker øjne karikeret. Men det er ikke vigtigt, fordi der er en indre kalding. Altså morlsynet tolde repræsenterer ofte etre kald. Og det medfører, at man er nødt til at gøre det, som i almingsfand er at ofre noget. At ofre noget vil, at man giver afkald for noget, som ikke længere har værdi for en. Fordi der er noget andet, der er vigtigt. Det er nok ikke noget, man gør, før man er kommet og tempelt godt op i hornet. Det er noget, der kræver meget stor mådhed. Det er en meget dyb indre kalding, men vil ofte repræsenterer en form for virkeliggørelse af en meget dybdel, som har ligget meget længe. Jeg så i fjernsynet for templig længe siden efterhånden, en udsendelse om en ung mand, som havde besluttet sig til at blive munk. Det var nog ikke sjovt, at han er placeret i 30 og midt i 30. Pludselig så fandt han ud af, at han ville være bedinek munk. Hvad skulle jeg spise. Hvad det eneste sted, han kunne blive det var holdet. Så tror jeg så det. Så færre alt, hvad han havde, og så han havde en rimelig god stilling, og veluddannet så videre. Der var ikke noget som helst her i vej med det. Men det var simpelthen dybt utidfrændet, det har selv. Det var i orden alt sammen. Der var ikke en fæng af sætte. Der var en dimension, der mangler. Og nu træffer jeg hernede, og han havde sine lange meditation til børne perioder osv. Og det sagde jeg meget mere. Så på den måde vinder med den tydelige munklet 6 og den nordlige i tolv, en meget tydelig spirituel acce, som er tydeligere, end man som flest ser det her årskole.

SPEAKER_01 1:16:59

Så det er en vistang, at han have klokken om det her.

SPEAKER_00 1:17:01

Det ville være meget naturligt, hvis jeg havde haft det. Så jeg ved ikke, hvor man havde det, men det ville ikke have undre. Det kan også være et menneske, som vælger at gå ind på en behandlingsinstitution, altså de sådan bliver anonym på den vide. Gæn i hospitalvæsten eller andet. Det kunne da også godt være. Men det er typisk, at der er en eller anden spirituel tone på det. Også på den sædvædre, ikke så bliver diagoniset. Der er en eller anden spirituel tone på det. God. Det er det.