01. Aries | Radio Lotus

Astrologerne Claus Houlberg og Karl Aage Jensen interviewes af Michael Meyer. 

Vædderens tegn beskrives både konkret, psykologisk og esoterisk.  

Emner : Videnskaben astrologi. De tolv tegn og elementerne. Vædderens princip. Den kardinale dynamik. Herkules' tolv arbejder. De menneskeædende hopper. Fantasirejse i Vædderens tegn.

'Båndcast'  fra 1987-88 med udsendelsesrække fra Radio Lotus, som var en københavnsk lokalradio på 87,6 MHz  (nu nedlagt). En del af udsendelserne kom til at cirkulere i kopi som kassettebånd. Det var 14 år før før iPod'en kom på markedet i 2001, men det var samme koncept som vore dages podcasts, kan man sige. 

Lydteknik: Steen Møller Audio 

Tegnserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets 12 tegn', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-57-8. Findes desuden udgivet som 12 småbøger, én for hvert tegn. 

Planetserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets planeter', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-62-2 

Aspektserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets aspekter', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-72-1 

Husserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets huse', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-65-3 

Transcript

SPEAKER_04 0:00

Can you fortæl os, hvad er på stjernetegn har? Ja, okay. Det er faktisk ikke over. Altså et stjernetegn, som sådan at det ikke fru det ikke, der er også kigger for et her skrog. Så vi siger, at alle tøj. Og det er lidt til at gøre, fordi de tøj samme. Der er kun et eneste produkt, som er faktisk mere. Men der er faktisk et eneste produkt, som er astronomisk beddefineret. Og det stærken for styre græsen, som ligger i nordkret, faktisk overgangen i fisket videre. Så det der hedder forhængmen. Så det her andet i gang. Og det er kustning på solen fans. Og mere fan, og det er helt bedst defineret. Og det, man selvfald, skal sket sig til at skængt om det, hvorfor her verhanden af der 12 stjerner her, det ved ikke noget. Man kan forskellige andet om det. Altså hvis man arbejder med stærk og energet og den stærk, så vil det jo 12 tåret straks færdigen i Tanger siger med der er jo tolv glade på hjertet lodus. Og det vil sige, at de 12 stjernetegn repræsenterer 12 forskellige arketyper for hjertet. Og det vil være en meget naturlig antal, så det er også sygt også, den det er. Eftersom af på hjertetplan, der bevæger vi os op på et mental plan. Det er skærp, det er mere at gøre. Der er vi oppe i de store tankeformer. I et souterisk sammenhæng kan siget også for tænker. Det er den del af os, som sidder i meditation, mens vi er ingen planeret her. Som væsener. Og der for det meget naturligt, at vi skal sige arbejdsplanen the Blueprints, den er ligesom defineret på det plan. Og så kan man som astrolog lige sig til at nedtransformere de her energier til en virkelig forståeligt dansk. Det er hvor vi andre befinder, når vi kommer rundt her. Så selvfølgeling på, hvad stjernet er, det bliver meget hurtigt en særdels med fysisk diskussion.

SPEAKER_03 2:02

Ja, fordi de fleste regner med, at når du kigger ud, så er det nogle stjernes billeder. Og det er jo, som korresponderer med. Og det er jo ligesom det, man operer, men man kan følge, det er for globusser, som viser. Ja. Og mange vi jo tror, at det er præcis de stjernebilleders indflydelser.

SPEAKER_04 2:18

Ja, og det er det ikke. Det er der felt ikke det er ikke.

SPEAKER_03 2:22

Hvordan kan man så bringe med en model, som har et eller andet form for astronomisk tilsvar? Når du egentlig siger, at det er helt dyre indgrø, eller hjertæssige størrelse og lidt her.

SPEAKER_04 2:34

Ja, det er jo egentlig de her fantastisk underligt ting, at det indrer det yder hænger smuk sammen. Så det astronomiske og det astrologiske har jo ikke der tvivl. Det her ikke en ikke af tvivl, de hænger sammen. Altså de store astronomer, og jo også store astroner kæpler og tygodbarer, så det laver hos skore i læsevis fra diverse monarker der har råd i sig. Det er tænkt besværligt den gang så er computer. Men det man så går i dag, det er, at man arbejder med en dyre kreds, en sodag. Som man kalder den sider. Det er ikke ret finde ud af det her frem. Det er kaldt den europæiske. Men ænderne har jo en helt anden, som ligger sådan ca. 23 år for skudforten, som ligger mere tilbage, således at de stjerner tegn, vi har, ligner de stjerner billeder, vi faktisk ser på himlen. Men så vil en intelligente læser så starker sige, at hvorfor i alverden er den dyrekreds, jeg strå og arbejder med, så delt op et 12 lige store tegn. Fordi stjernebillerne fylder nu virkelig forskellige på himlen. Nogle af dem fylder op til to tegn, og nogle fylder mindre et tegn, så nu det og regne lige større. Og det stæret sige, at vi aner det ikke. Hvis jeg skulle give et bud på det personligt, så er det fordi, at den astrologi, vi tungler råd med, den er alt for begrænset til at kunne give et fornuftige svar på sådan her spørgsmål. Den astrologi, vi har mere at gøre er en overlevering fra ældre tid, som fungerer rimelig godt på forskellige praktiske planer. Men at komme fra et rimelig fungerende praktisk plan, og så oppe på et forklarelsesplan, altså og på id-plan, der er så ordentligt oppe. Bland værske siger i starten af den her, at den egentlige astrologi, eller i forhold til den astrologi, de andre ligger råder med, så klarer dagslys i forhold til en søvnge gad den steren natten. Vi har overhovedet ikke færden af, hvad det egentlig handler om. Så hvis vi skal begynde at gå ind i sammenhængt den her, så skal vi ind i ære dæne. Vi skal ind i at arbejde med energiforbindelser mellem planeter og kosmiske systemer og menneske væsener og sådan noget. Vi skal ind i en helt anden teknologi på verden.

SPEAKER_03 4:51

Så har jeg ikke har så meget at gøre med at pågænde fisk stjerner eller stjernebeder, vi ser stå.

SPEAKER_04 4:57

Ja, både ja og nej. Både ja og nej. Det der står det. Det er ser ud til, at visse af disse stjernebilleder har en særlig funktion. Og så er det ikke nødvendig, hvis den, der ligger Langs Klipkin. Altså langt solens bane, som har oprindet navn. Det står lidt. Og i karetskåren fx, som overhovedet ikke ligger på solens bane, har en meget præcis betydning i civilskor i. Der går vi altså uden for de egentlige stjernebilleder. Men den større, der hedder klarerne, den lige sygsterne, den der underlige tåge, man aldrig kan se om det direkte på. Den ligger af sted i tvængde sam, som vi ved. Og den har så en særlig betydning. Men det at gå ind i feststjerner og konstellationer er noget helt andet end det at arbejde med stjernes tegnome, som astrologer gør som flight.

SPEAKER_03 5:45

Jeg har også det, du siger så er, at vi her arbejder med en model, som vi egentlig, som vi kan forstå, at fungerer, men vi har ikke nogen an, hvordan det egentlig fungerer på et højere plan. Det er lige så med elektricitet.

SPEAKER_04 5:57

Alle ved, hvordan man tender på kontakten, og en ret for den, ved at fundere om. Hvordan kan det egentlig være, at de her ting transporterer? Altså på spørgsmål, hvorfor det er for det her. Det er helt ligesom ild. Vi fortæller lige, hvad ild er. Jeg ved ikke om, hvordan det fungerer og hvordan vi kan håndtere det. Men hvad er det egentlig for noget? Og det er præcis det samme af astrolog.

SPEAKER_03 6:18

Det har faktisk. Tidligere kulturer er noget, man har benyttet sig af. Vi kender astrologi i dyb forbindelse med religiøsitet eller højre forståelse af ting på æbten og mange andre kulturer i den vediske kultur, som du selv nem er lidt synd. Der astrologi altid gået hånd i hånd, som en af de primære videnskab til steden. Det er der også. Hvis man så kigger tilbage i det her til, det er så sige, at det er fra sådan kultur, vi har den nuværende astrologi.

SPEAKER_04 6:49

Så ikke efter min formenting. For mig set, så er den astrolog, der er den endige, den ligger bag ved de forskellige kulturformer, som vi har. Fordi det er karakteristisk, at astrologien skifter, hver eneste gang, vi skifter astrologiske tidsager. Lige så velsom, at regionernes ydre udtryk skifter. Altså ansigtet så at sige. Men bag alle de store verdensregioner, uset hvad det er for noget, så må set sprog i regioner og udfører, der ligger der en esoterisk kerne, det vil sige en indre energimæssigt, lovmæssigt kerne, og det sammen gør der i astrologi. Som tager nye klædræt på. Simpelt. Så det er ikke noget at gøre med, at de ydre ting hænger sammen, men de har et fælles udbring. Altså det vil sige, at der er en indre kerne, der er fælles, som så får en klædr, som er totalt kulturbestemt og tilsbestemt. Fuldstændig. Og det vil sige, at i den gamle indus-kultur, ved dager og så videre, det er det fint, at få den den skilse. Hvis gifterne, der får den den skilse. Hinduerne har deres skilde endnu, som er aldut så gamle, og alt for der er gammelt, det er jo heligt og velfung. Siger man, og europæerne har en, der er lidt nyer, om den fungerer også rigtigt godt. Men hvad der er den rigtige astrologi? Det er jo ikke ingen astrologer, der gør sig.

SPEAKER_03 8:08

Og vi taler om modeller, hvor f.eks. vores astrologi i dag i primært er. Kan man sige det, at den er personlighedsorienteret. Den taler om det mere psykologiske plan til folk. Og den fungerer klemmer. Og det er sådan set af det, som. Det er da relevant at tale om, at vi har en model, der fungerer nogle stængt, men det måske ikke fungerer til andre ting.

SPEAKER_04 8:34

Altså vi er jo meget problematiske eller praktisk orienteret Græmer Særden og sådan noget. Altså. Det er retskab, vi har, ikke fungerer rimelig godt. Det er godt, at vi skulle have brugt den Søgler i skov, men vi har længst bade, så bruger det den sted. Det fungerer rimelig godt. Men om det egentlig er det rigtige instrument til den opgave, vi sidder med, det kræver jo blandt andet, at vi prøver at definere sig selv, hvad det er egentlig, vi har brugt det til. Og så længe vi kun er interesseret i, om vi nu bliver gift med elme for nabojen dommen, eller om vi nu får det her de opgår så videre, det er jo sindssygt interessant for den påkændende. Men så længe at det kun er rent faktisk et begivenhedsforløb, vi er interesseret i at ligesom kigge skaben lidt i kortning. Den astrogiv kender, den er fantastisk. Og hvis man ikke spekulerer fra tystår tilværelsen, og det vil sige, at alene er tilskyndet af sine umiddelige stængder og fornænger, så er den simpelthen hårdrejsende, nøjagtigt. Og så tager man derud fra og siger, at så er den siger ikke bygtig. Fordi den er rimelig effektiv i en bestemt situation. De to ting behøver ikke han fider med hinanden at gøre.

SPEAKER_01 9:45

Nej, nej.

SPEAKER_03 9:46

Det kan sige. Det må det.

SPEAKER_04 9:48

Ja, altså. Hvis man i sig selv ikke er særlig tænksomt anlagt, eller har været ude for nogle særlig stor søsmæssigt oplevelse, der bør man åbner op til andre sider af scenet, så kan ens liv forudsiges næsten som en fuskøren ved astrologiske teknikker. Og det er efter min formenting virkelig begrædret. Det er det gør. Fordi der sker jo det, at jo mere vi bliver selv, desto svær bliver vi at forudsige. Og det vil sige, at fra en meget objektiv astrologi, så står på den måde, at den kan efterkontrolleres på begivenhed, så nærmer vi os en astrologi, som er mere subjektiv. Men det spørgsmål er for mig at se, at den subjektive astrologi er meget rigtig og meget tættere ved den oprindelige gerne. Og så er det spørgsmål ved det, hvis du tager sådan en maler som Kand Danske, han sagde, at hvis man virkelig vil udtrykke noget almindeligt, noget som gælder for alle mennesker. Så skal man udtrykke noget, der er virkelig dybt personligt. Så skal man virkelig udtrykke det allerderste, man overhovedet har, det mest subjektive man overhovedet kan finde. Så før det ved at nærmere også noget, der er et fællesskind i stil. Og på samme måde ved den astrologi, som går ind i de allermest subjektive værderinger af meningen og tilværgelser og såv. Lægger meget tæt den opkring af strategi. Fra den astrologi, der kan efterprøve statistiske. Men ikke tænker, det kan lade sig gøre, og man kan sige, at det er imponerende, det kan lade sig gøre.

SPEAKER_03 11:18

Men der er ingen, der siger, at den astrolog ikke egentlig er den, der ligger en forklaring over, hvorfor virker astrologi er det mere. Jeg er derfor, man inde fra astronomisk side har lidt problemer med at acceptere astrologi, som videnskab, selvom at så hvis jeg forstår, så næsten alle religøse traditioner har bekræftet det som videnskaber.

SPEAKER_04 11:39

Videnskab, det er jo fedt i jord. Man mener, når man siger det. Hvis man med videnskab mener Naturvidenskab, så er jeg jo nødt til, at der fængs en bog, der i Sæng og anden i, der har analyseret det. Og de starter på et naturvidenskabeligt grundlag, og derfor ender de sjovt nok med at kunde acceptere den del af astrologien, der kan forudsige naturvidenskabelige fænomener. Det er sgu da klart det er det, de starter. Hvis man derimod, det er jo logikken. De har selv skrevet i starten, hvad de gig efter, og så i sidste ende, så ender de mens også det. Det er jo det, det er jo klart. Men hvis de nu har taget et psykologisk udgangspunkt, eller et socialt udgangspunkt, så skulle de anvende en anden metodik. Meget af den astrologi, vi arbejder med, ville formentlig være rimelig enkelt at verificere, hvis man vil have bruge det ord. Hvis man tog et sociologisk udgangspunkt. Fordi det er meget sociale fænomener, vi er med at gøre. Bestemte masse indflydelser. Hvorfor bliver alle danskere absolut hygge sig? Og sådan national karakterer og sådan noget. Og hvis man ligesom går ind i den slags sociologiske fænomer, så vil man formel i astrologien kunne finde meget tætte korresponderencer. Mit egen speciale eller kæpfist af den psykologiske afdeling. Der er nødt til at bruge en psykologisk arbejdsmetode, det vil sige introspektion. Det kan se ind i sig selv at bruge sig selv som målinstromet. Hvis man bruger den arbejdsmetode, så vil astrologien også kunne bruge det. Men astrologen er ingen af dele. Det er bare forskellige arbejdsfilter. Så vi tæt diskutere, hvad er astrologi egentlig, hvad er stjæret, så må man også få en medafys plan, fordi det er en dybt filosofisk diskussion om, hvordan oplever i virkeligheden, hvad er det egentlig, der styre ting, hvad det findes overhovedet, og så er nogle meget store spørgsmål. Det eneste, jeg snakker om ved naturvidenskab, socialtvidenskab, ældre, det er forskellige anvendelsesområder. Fordi man kan lave astrologisk psykologi, man kan lave astrologisk sociologi, og man kan også lave astrologisk biologi, ikke som ikke. Altså i selvet organismers reaktion på måndemønstre og det andet. Det er forskellige anvendelsesområder i prøve. Nej, men det findes. Det Lemmerne beskrivt i i Sæningspog, fordi den ender med sig, og det eneste, han giver noget som. Det er den astrologi, som skal arbejde med den slags ting, ikke. Fordi han god tager kun naturvidenskabelige beviser, altså har han jo sorteret helt resten fra. Så ikke det. Men udgangspunktet, hvorfor er de tænker, det kan vi slet ikke besvare på den måde, vi har fat i den gale længere.

SPEAKER_03 14:15

Claus. Må så ikke stille spørgsmål i gang til. Hvad er så et stjernetegn?

SPEAKER_04 14:19

Stjernetegn er en særdelsanvendeligt redskab for en astrolog, som ved, hvad det bliver betyder. Det vil sige, at man kan bruge det som en ud af flere astrologiske elementer eller faktorer, når man har størrer et horoskov. Men hvad det egentlig er, at det er en jævn toldeling af himmelet for et givet udgangspunkt, som hedder forsværende døgn. Det er bare det ret tekniskt. Og det ikke andet.

SPEAKER_03 14:47

Du har lovet er en ikke hele tid. Og du kan du ikke hjælpe os med. Fordi det er jo helt klart, at Claus skal jeg ikke svar for. Kan du ikke give os en forståelse af, hvad det er for, hvad er logikken i den toldeling, som Claus har nemt nævner. Forstår du, hvad jeg mener? Fordi den måde ligesom være en alt inklusive, som hvis vi taler om summen total af de indflydelser, som vi er underlagt, eller den korrespondence, vi har med det højere himmelrum, og så vi toldeler det på en meget, hvad kan man sige, ligesom en lavkale, simpelthen bare lige store dele. Det er der en arketypisk inddel. Ja, et tolv. Kan du ikke forklare sig omfor? Hvad er logikken i det lige præcis er de tolv, som vi har sat sammen?

SPEAKER_02 15:30

Ja, der er simpelthen, hvis man starter i væderen og slutter i fiskene, så kan man simpelthen se et udviklingsforløb ned igennem det. Som har med de forskellige elementer at gøre osv. Men jeg ser sådan på det, at det er en vedtagelse, altså den udvikling er simpelthen en vedtagelse, man har gjort på et eller andet tidspunkt igennem en egen form for åndelig indsigt igennem tingene. Og derfor kan det selvfølgelig heller ikke forklares Hforfor alt det der måde, hvorfor. Og så skal jeg også sige, at ingen jeg skit ser det udviklingsforløb, så vil jeg sige, at det er selvfølgelig i hovedtræk osv. Fordi vi består alle sammen af alle 12 stjerntegn reelt. Fordi vi har alle sammen et hosko, hvor i alle planeterne er placeret. Og selvom man skulle være det, man kan kalde tredobbelt ildtegn, altså have næsten det hele stående i ild, så er der altså planeter, der har med følelser at gøre. Uanset om de så står i ildtegn, så får de en følelsesmæssig dimension, som ganske vist har karakter af ild enskab. Altså temperaments, bestemmelser osv. Men hvis vi prøver at skitere de 12 tegnsudvikling, eller arketyper vil jeg hellere kaldte, og billeder af de 12 jaar bruger, både af de 12 apostler, som er meget smukke en meget smuk beskrivelse af hver enkelt stjernegn. Der starter vi så smuk i bedret ved at sige, at det er spireren. Det er det kosmiske udspring eller alle tings, kosmiske udspring og kosmiske begyndelse. Så derfor kan man sige, at den står for initiativ. At initere, at gøre en begyndelse og være den første osv. Og det er så på personlighedens plan, det, at bedre også ønsker. Den ønsker at gå for os, smøjer ærerne op osv. Så har vi ligesom det hele rummet i et både det store åndelige formål i væderen og så det personlige. Så går vi videre til tyren, og den stabiliserer den energi, som vælgeren har sat i gang. Det er jo et hordegn, hvor videren er et ildegn. Så der sker en stabilisering og en fundering, hvor man efterlader sig et manifest over de ting. Det er ikke altid ved, omgør det, den sætter det i gang, men tyren manifester.

SPEAKER_03 18:16

Og så bringer det i bringer det til udfoldse.

SPEAKER_02 18:23

Det er så hvad den gør. Så kommer spillingen bagefter. Den formidler det. Der sker en kanalisering ud til et større publikum. Den vil ikke beholde det for sig selv. Den er mere interesseret i at fortælle det til andre mennesker, underviser andre i det osv. Så der sker en formidlingsproces, så den bliver kanaliseret ud. Så kommer noget af det vigtige. Den vigtige dimension ind i billedet. Følelserne, som er så vigtige her i vores astrale tidtaler, kunne man næsten sige. Og det er kræpsens tegn. Den får det hele ned, alle de tre ting, får den ned i en følelsesmæssig grob bund, hvor den tilføjer den astrale dimension til tingene. Så der er den første fjerde del af cirkelen, fordi hvert bliver den på tredjedel, det gør det vist, fordi det er fire tegn. Så har vi et ildegn, et jordtegn, et lufttegn og et vandtegn, i den første afdeling, som henholdsvis og er ved at tyrde til hende og kræve sig. Så vi os oppe på et lidt højere plan. Uden at lægge noget kvalitativt i det, fordi der er ikke nogen tegn, der er højere udviklet end andre. Det er et stadium, et udviklingsforløb, vi kan også i ting. Og der kommer løven til med selv udholde af alle disse ting får et kreativt billede, hvor man søger sin egen identitet og udtrykker udfolder sin egen identitet på baggrund af de fire første tak. Og så kommer Jomfrug, fordi det ikke nok at udfolde. Der skal også være orden, systematik og logik i tingene, og der skal være skærende evne. Så jomfruen er den, der logiserer det, og sætter sig ned og næsten katalogiserer og finder ud af så videre hvorfor og hvordan og hvorledes. Og så kommer vægten, det er at det går for at være det mest upersonlige af tegner. Ford det er balancepumet. Det er midtpunet i dyrekræisen, kan man sige. Så det er en slags balance, der sker imellem den ene halvdel, som vi har gengået, og så den næste. Det er så bor den afslutningen af den første halvdel og borden ind til den næste. Det er også det eneste stjernetegn, som har en upersonlig ting. Altså det vil sige et symbol, som hverken er et dyr, som f.eks. tyr osv. eller et menneske, eller en skabning, kan man sige. Simpelt en vægt. Det er en genstand. Så det er det upersonligt, der søger at skabe balance i alle de ting, som de har med at gøre. Derfor er vigtigt, man klarer at sige, at de er glemmerde diplomater. Bar det ikke er deres egne problemer, det handler om. Så længe det er andres, så de er utrolig gode til at gå ind og male og diplomatisere, og hvad man nu vil kalde det. Så går vi en tændt længere ned i følelserne. Nu kommer vi nemlig til det andet vandtegner, det er skorpionen. Og den giver dybte intensitet. Alt hvad der har med de dele at gøre, der er under overfladen, og som ønsker virkelig en dybte, borne, dybtegående forklaring på alle liv. Fæmmerer også både astralt og mentalt os vidjer. Og så kommer vi til skøtten, som ønsker at skabe sig det helt store overblik. Det er det sidste af iltargen. Den ønsker at få det store overblik over alle de dele, som vi faktisk har omtet indtil nu. Og det vil sige, at den ønsker at skabe for det første sin egen livs filosofi, men ikke nok med det. Den ønsker også at skabe, hvad man kunne kalde sådan en verdens sammenhæng, kosmisk filosofi, som er på et ret højt plan. Det er det tredje alt, som jo også stod for initiativ handleskræft og så vidare. Men det er ikke nok at have overblikket, det er ikke nok at være filosofisk og filosoferet over ting, når ting skal før sig i praktisk. Så har vi stenbuken til at gøre det. Og grundet fra stenboken er strukt og erfaring. Og det er simpelthen et meget simpelt, men ryder sværre princip at gøre alle de her ting ud i livet i praksisk. Og det er stenbugens område. Jeg skaber struktur i det. Så kommer vi til de to sidste af tegen, som henholdsvis er luft og vand. Og der kan man sige, at vandbæren står for det grænset medbrydende. Den laver man kalde En slags forarbejde på fisket grænser overskrivende karakterer. Så den medbryder grænserne. Og også ligesom skøtten faktisk, der har de det til fælles, at de ønsker at se de store kosmiske sammenhæng og lovmæssigheder i tinget. På det personlige plan ser man, at vandbærer ønsker frihed og selvstændighed, uafhængighed til ligesom at bevæge sig ud i alle de her ydre kanter af kosmos, hvis man kan kage det på det. Siger det på den måde. Og så kommer fiskerne som det sidste tegn, som den store forløsning af den store forløser, kan man sige. Det er det mest ego opløsende af alle tegner. Det er måske det tegn eller det princip, jeg er så at sige det på den måde. Det er stadigvæk bedre end eller andet. Som ønsker, at hele verden skal være et, og at hele kosmos skal være et. Så det er, hvad man kan kalde det for løsende eller grænset overskrivende princip. Derfor ser man, at flere på det personlige plan også beskæftige sig med ting, der har med ændre oplevelsesmæssige ting at gøre. Altså det kunstviske, mystiske ockuld, eller det at være noget og gøre noget for andre mennesker. Det er det sociale område. Og virkelig ligesom vægten, at de heller næsten gøre noget for andre end for sig selv. Så det er altså forløb det forløsende teg. Man starter med, at det spirer og ender med forløsning. Begynder i færden og slutter i fisken.

SPEAKER_03 25:12

Kan vi ikke starte med feder på se, at hvis vi taler her om initiativet er alt som udspring. Så må vi jo tale om en god i gandist på hinanden.

SPEAKER_04 25:26

Det er så bære det en størgt fand. Jeg husker, at den gange der var store form. Det er ingen her, det er også. Nigoldt i står sted. Og så startede. Så den ekstra strøm, det skulle have starter, der fik lyset til. Og det er sådan at gå ned i ejdommen omkring det stårsted. Så jeg simpelthen ja for simpelthen mærke, der startet. Og det er den der kolossale ekstra anstrængelse, der skal til, at den træhed, den båstand, der er, der skal overvines den energi. Der skal overvines bare at gå fra 0 til 1 km i timen. Det er langt den størst, og det er meget nemmere at få den flyttet fra 1 til 2 km i timer. Så det er faktisk. Men fra et total stillstand også til at få noget flytt. Det er enormt energi. Pung energi her. Og det er den energi, vedder står. Derfor er ved at fantastisk til at starke ting, ikke. Og har horribelt til at forestille. Det er tænkt ikke det, de interesserer sig for. Det er ved ikke, at du har prøvet at diskutere det, så det tror jeg. Eller en person med acur i bedre andre er vores tænker evne og kommunikation er. Altså de bliver ofte kaldt rettekær eller køulander. Og det har noget at gøre med, at deres væsentligste energiform, det er fruktionergi. De elsker, når der er modstand. Så hvis man ønsker at sætte ind, ved at det skutere med, så bare de vedkommende ret. Så forsvinder de som modstanden, og så er det jo ikke sjovt mere vise. Så det ligesom den energiform, de fungerer på, så er det at overvinde modstandet. Det her at overvinde modstand, er sådan vi ordentligt udfordringer for præcis bedre tykning. Og det gælder på alle planer. Hvis vi går helt tilbage til det store bange eller filosofiske, hvor startede det hele fra? Og det startede med, at der var en stor ro. Og midt i denne ro, så bliver deret et eller andet. En gnist en i gangssætning, en virå et eller andet. Det, vi jo må nødvendigvis blive i gangs af med utrolig energi. Fordi ellers vil det simpelthen ikke flytte sig. Så selv det allerførste, der sker, det er utrolig energi ud af. Og resten det er dømmere. Som så bliver fyldt op med andre kvaliteter osv. Men det allerførste, der sker, hvis man går ind i norloge, så er ettallet, som også højer videre, det er viljen. Viljens tal. Det vil sige, at den allerførste inpuds, det er, jeg vil det. Så er der altså et eller andet væsen, som er så krævelt, at vi ikke ved noget som er står. Så man skærer, at jeg vil. Og det er der start, det ved jeg.

SPEAKER_03 28:08

Og det er det samme, som man også ser i årstider. Altså i virkeligheden. Hvordan står det?

SPEAKER_04 28:16

Jo, altså det står på den første spiret. Jeg tager forrest på studerne som blomster. Rejo, som vem der. De arbejder sig op igennem forskningen år af asfald her. Det er jo ikke utrolig energi, der findes de her store svanige væst. Det er sådan jo. Altså det er smækket ud, som jeg oppe og på den. De har ikke noget især til syndan. Men det er en fantastisk blækstræft. Og deres eneste forhold er overhovedet at komme igennem. Så vi andre kan sige, at det ikke er blevet forhold. Jeg elsker og beundret med. De er ligesom til for at blive beundret. Men det er overhovedet at komme igennem alt det frustning over, asfald og sten og der står bærm, og så kommer op og så siger, at nem er deres belønning. Og det samme ved her, det eneste, der ønsker dig, at sige, at det var det fantastisk, du gjorde det her.

SPEAKER_03 29:08

Clot. Hvis vi nu kigger på, at der findes forskellige niveauer og se de her kræfter eller arketyper eller principper i nogle tilre over her. Hvis vi prøver at se på, at det er et historisk sammenhæng. Så hvis vi nu tænker, at mange mennesker, og vi ligger, og vi forledet fiskens til at bevæger sig over i vandbærende fisken, kan du sige for den bare står for oprost af kristendomme. Hvis vi kigger på bedre fra den indfaldsmiddel, så er det sådan nogle engangstene kræfter, som videren, hvis vi kigger tilbage til det, stod for.

SPEAKER_04 29:42

Præcis det, der siger i gangstet kræfter, at alle de store religionsinstiller, som vi kender, lever inden for ca. Det samme århundrede, det er 5600 år for kristne, som indvarede stældskider. Der er jo selvfølgelig, at der er en vist opstartskæser, så ligesom der fremse længere en sidder. En margen på de 500 år, og man regner med sådan noget rundt i større. Altså lavet til confused og tales from le. Alle de store religionsstiftere, som netop er unikke enere, varset overgangen fra væderen til fisk. Helt logisk. Selvfølgelig må de være det. Hele den tilfælde, der ligger før, har haft den filosofi omkring sig, at massen lever kun for det unikke eksemplar, for lidt.

SPEAKER_03 30:31

Og det tænker jeg på konger fra år.

SPEAKER_04 30:33

Simpelt, hvad vi har den slags, skram, ikke. Og vi har selvfølgelig alle sammen været fra understet den gange. Hveste gang, vi husker ikke andet genet på vores timer indekar, så er det ikke, at de der spilser. Det er selvfølgelig været glade fra jeg har interessant. Det er det sjovt ikke. Så vi har selvfølgelig alle sammen prøvet at være spidsfigur med de omkostninger, der siger i fordænge. Men det af væderne tidskalder, det er det unikke eksemplar. Altså ved at søger altid det unikke og den hele selv er unik.

SPEAKER_03 31:00

Det er klasse pigonet her. Men det siger, at det er noget, du synes, du generelt ser, når du ser på de to tusind år, der ligger vores tiltrækning.

SPEAKER_04 31:09

Ja, som så kulminerer med de fantastiske enkelskig, der brugte her hidet alle sammen. Som markerer simpelthen, som jeg snakker om, det fantastiske punkt, som er overgangen mellem være og fisk og fisk og været. Som er det eneste markante punkt, det punkt, som definerer hele dyrekæsen, og som flytter sig med en lition igennem dyreksen, som har lovet, snakker om. Men det punkt er så fantastisk vigtigt. Og det at overskrive det punkt, det må selvfølgelig ikke gå stillet af. Og det kender vi i dag som store enere. Det helt lovligt, det er vores afrevens tidsalder. Det er de store enere af Jesus som den markante religionsgifte.

SPEAKER_03 31:56

Claus er det så, der bliver i gang sat for alt år, fordi hvis vi kigger længere tilbage i gøderne, så kommer vi frem til tyrens tids. Det går lidt bagløs, når man kigger.

SPEAKER_04 32:08

Ja, ja, så har vi dansk med guldkære, og den materialisme, der ligger det, som vi også kender utroligt godt fra det gamle, så det er andet på skrevet. De klog smål og de bunker tester, og de prøvelser, der er fra herrens tid, at sådan noget at gøre med skvætter og støtter og klister. Alle de materielle prøvelser, som er utroligt tydelige med de prøvelser, vi gengår i dag. Det virs, du bodger. Det er indre har det fit that sidste afgave afslutning for nu. Det indre sværere grænser, der skal overskrivet. Det kan du kalde den grænse overskriver. Men det selvfølgelig grænser jeg selv. Det får nogle indre grænser, der skal overskrivet. Som så med tiden forhåbentlig også bliver de ydre grænser, det vil sige, at tolvænser og eftergrænser, og de multinationale selskaber er en utrolig opløsende faktor i vores grænsesamfund, fordi det går på kryds og tværs af det hele. Og mere velhavende en enkel nationer. Og det vil sige, at de er jo i sig selv, hvis man ser med de bringer en fantastisk positiv ting, der sker det. For det simpelthen nedbrød af de stive nationale grænser. Det svarer til, at der kommer spaniolerne, der kommer vælgt, og nedbrød af de der stive indkærsfundet. Så uanset hvor fantastiske de har været, så er det jo på det tidspunkt, hvor spanerne kommer ind i en Dekadon, at de er totalt stille for osser. Så kommer der ikke andet ydre brutal kræft, der nedbryder.

SPEAKER_03 33:30

Og så vil jeg jo altid have vores om, og det ved jeg også, at du tænker her.

SPEAKER_04 33:34

Det kan man godt kalde det. Det er i hvert fald det at markere en effektiv tærsky. Der er noget, der er blevet styft, der nu skal udbrytt, der er lidt, der skal startes. Der vil altid være en eller anden form for nedbrytningsfase omkring omvæsen. Det fiskelt meget. Urolig meget, at blevet nedbrudt i fiskningstils. Hvis du siger, hvad det er for, en puls, der starter, så kan vi sige, at forværringstilsagerne er det meget den unikke en her. Og det har vi jo så stæret gavne fra. Vi har nogle styrker sted i en og mere i forskellige afskillninger. Men den ting, en puls, der starter af fiskandstiler, det er jo Kristus impuls. Det har at gøre med, at det store indre lys, det er, at vi alle er frelskede hos i hvilken religion vi tilhører. Vi er brødre, men der er ikke noget, der hedder andre arser, som siger det her godt nok, men det er særlig interessant, for vi er alle sammen er brødre og søstre.

SPEAKER_00 34:28

Ja.

SPEAKER_04 34:29

Og det indvarter så vandt behærstelser, som står for enhed. Vi er alle ens under de store lovningheder. Vi er alle underlagt de store kostenske satelsgrevet. Så derfor kan vi selvfølgelig ikke sige, der er nogen, der er bedre end andre med fordi det tror jeg.

SPEAKER_03 34:44

Vi vil være os væk fra eneren tids, så vi ikke kan høre på det, der siger.

SPEAKER_04 34:47

Det er det fisket. Der vil vi os væk fra eneren, og over til at eneren ofre sig. For fler til andet, der har vi markedyr og sådan noget, som selvfølgelig er markant og enere. Men de offer sig til fordel, for man kan sige, at de overstøjer af Egos grænser. De giver afgold på en hver form for personlig tilfræstelse, en hver for personligt bivet for noget som. Jesus læser sådan gør også. Jamen giv, hvad du har til de fattige her. Og de store religionsdæfter Francis og Sigv. De har vildt for råd, hver gang de kom, fordi så gjorde det præcis det, som Jesus sagde, at de gav andre og riggens søg og 16. Så gav han alt hvad. Vægt, at andre klæser tot i går og snakker med dyren. Og det er sådan et største og forsværligt. Fry besværligt af. For han gør jo præcis det, der står, i stedet for bare at snakker om det. Og det er godt. Nej, det ikke går, og det var lykkigt at stape af med andre, så kunne det eneste munker over det, så jo ikke var ganske interessant, for den tror jeg år. Men de markante enheder udmærks ved ikke at være konger og meget steder og såv. Men det bliver opkalt.

SPEAKER_03 35:57

Det du siger, det er, at du har et større perspektiv, at du ser, at meget af det, som vi normalt fortret, som er en stor egoister eller personligheder, som er træt. Det er en grundlæggende nødvendighed for at vi råd kan komme videre. Og det er sådan det synes på lidt. Det er også.

SPEAKER_04 36:13

Der er noget af den sådan naturlig egoisme, og det hør jeg ved andet til. Altså, at jeg eksisterer, som er modstykket til fisten, der siger, at det, at jeg eksisterer, er sådan særlig unit, fordi vi er alle et. Så hvis jeg eksisterer, så eksisterer du også. Og hvis du har det skabt, så har jeg da også skidt. Og så må jeg sørge, at du får det godt, for så tror jeg, der også godt med. Det så jeg naturligt egoisme på fiske planet. Men vældenste egoismen siger, jamen jeg eksisterer. Og det er ligesom det aller første, der sker ikke. Man kan sige, at hvis du skal have en grundlæggende kræft af vægden, så er det jo selvholdsdriften. Ja, sådan altså i behov til her kiget, så står den lidt af den selv, så er det ikke skærping, sådan her. Nej, det er selvopholdsdrift, men hvis vi ligesom bliver reduceret til det sidste, vi har, så er det selvfoldsdriften. Og det er også den sidste, vi slipper. Og den slipper vi klar til rigtig snok i festens tegnet. Der offer så for en sag. Og jeg siger, men min eksistens er ikke vigtig, hvis det andet mennesker går under på, så vil jeg gå ind og selv. Det er den kræve selv. Og det er fæst.

SPEAKER_03 37:17

Men det klaret af. Det er sådan den mest positive lærer, vi kan uddra. Forme. Det er, at vi selvfølgelig er.

SPEAKER_04 37:28

Altså at jeg er. Jeg er ikke noget i modskrid med, at du også er der. Det er jo krigere og kamper og jøbne på krise plæsen og så videre. Det stammer fra værd af tidsaler, hvor krig på den naturlige omgangsformer. Har vi lært, at der er andre omgangsformer, som er mere udbygget. Og i vandbenes tidsalder kommer vi til at se, at vi alle ikke sådan nogle begreber som en verdens regering, en verdens region. A kloden er rundt. Økonom. A kloden er rundt. Økologi er jo en standardbare i vandbenes tidsalder. Svølgende. En penge økonomi falder jo sammen med et brav, hvis vi begynder at tage økologiske biller på. Fordi det at bunke sammen for egen bekostning, skaber selvfølgelig ned et eller andet sted, det er jo lokisk. Men når man indset den form for logik, så er vi på vejen i Vandbæres tidsalder, holdnings. Så de store bevægelser der i øjeblikket er jo simpelthen. Altså vandbærs, den går i fuld fremmar. Og man så diskuter, det lige nu, der sker den 4. oktober 162, så det er hammer lige.

SPEAKER_03 38:33

Så det er kloks på krigeren. Ja. Det vil sige, her.

SPEAKER_04 38:38

Haver det her. Altså Krian, men husk lærer mærke på, at nu kender vi din vælger. Så du ved, at den gode krier slås uden right. Altså desværre ved at være en god kriger, er, at man involverer ikke havet og frygten. Selvom det var jo de to følgesvænder til Artskoden. Det var dame og forbordsing, forbierne og dæmonerne. Altså af de fulgret med. Men den gode krige, er jo det, der dræber uden at involvere sit hav. Det er hvilket lyder meget enkelt, men det er sindssygt svært. At man skal gå i kast med en opgave og virkelig yde al sin energi, uden samtidig at øde sin aggression. Det er forskelt sin igangsætten energi fra sin aggression til lige en anden til forveksling, men det er ikke det samme. Og der lægger vederen en virkelig stor prøvelse. At kunne ofre al sin energi på noget, uden samtidig ligesom at ser på det. Der mange af jer, hvis du skal flyde en stor sten, så står vi og ser skabt på den. Og så føler vi den ikke. Men det er ligesom at nødt til at gå ind og bruge sin energi optimalt. Men meget af det, ved man har som potentier i sig, men det kræver standest kultur.

SPEAKER_03 39:50

Kigger vi på det som. Så man siger mere religiøst. Altså så står, og vedderen for at være den, som i gang ser alt.

SPEAKER_00 40:02

Ja.

SPEAKER_03 40:03

Det kan jo sige, at det er næsten en god dom i funktion.

SPEAKER_04 40:05

Det er det der i høj grad. Altså som sagt, det store kæmpset finger, der startede hele det her univers, er jo en kolossal energiudfordelse. Man kan også sige, at alt det, vi har nu, der hedder indvisesprocesser. Det at blive indvis som ener. Det, at jeg kan gå en bestemt vej frem til et viste punkt, som Du har gjort efter Sigene som den første, det er ikke stant til at kontrollere. Men det, at der er en indvisesvej, som er baseret på den enkelte, det er vores arv for Vidandsaler. Og det, der sker i Fæskningsaler, det er, at den er tilgængelig for alle. Det, der sker i Vandværens tidsalter, jamen det sker, han er så i bontergrupper. Vi er sammen som sjældent grupper. Selvfølgelig kan en ikke lå fra de andre. Vi har en gensidet forpligtelse over for hinanden. Så det der med, at vi kan gennemføre en eller anden form for solorejse på indvisvejen. Det kan godt gemme, det er passigt. Det er altså et par tusind år for sent. Altså vi er inde i en helt anden spirituel udviklingsvej nu. Men selvfølgelig må vi føles af. Fordi i fiskens tidsalder, der lærer vi, at hvis jeg har det dårligt, så er det en anden mands problem. Og hvis den anden har det dårligt, så er det mit problem. Det har ikke noget at gøre med at være sin bruders dokter, og når rundt med pegingeren. Men det har at gøre med almindelig medfølelse og sorg. Det er bare det, simt, at tjene, som er en smukke stille for fiskens tidsalder. Og det er den lærdom, vi har den taget med os i hjertet, som vi så går ind i vandværning tidsaler med. Så siger, at det er jo naturlov, sådan er det jo. Det er jo ikke noget for, at det skulle tere sådan er det. Altom hvor vi baserer vores spirituelle liv på den naturlov, når vi nu har lært den. Når vi nu har taget det store perspektiv med starten på universet, som bedre en forstandspunkt, så kan man også tage starten på vores eget lille univers, nemlig vores egen grundfærelse. Det er for den maskuline og feminine delt smilter sammen til en enhed, der dog har en overvækst af det en eller anden. Men selvve den handling, selvve det at forenes, det sker jo også under en enorm energiudland. Selve den seksuel kombination er en af de største energiudlandninger, vi har som mennesker. Den orgasmiske samklar, er jo en enorm energi. Det er virkelig utroligt, at der præsterer så meget energi af to mennesker på én gang. Så det vedet igen, at vores egen i gangsættelse sker også med krontalergi i udfordring, og det ved jeg. Der starter vi. Så det er, at det er den første og største indvivelse og tæren der vores karriere og indarnation i selv, hvor vi her. Det ved jeg faktisk selvfølgelig.

SPEAKER_03 42:46

Hallo. Skal vi still? Skræpset, rigtigt, gering.

SPEAKER_02 42:54

Med opdilling af Jandarn, for eksempel. Der har vi jo været inde på elementerne, og der er en anden, måske mere sekundær ting, som her i dag, at vi ikke skal gå så meget ind på, nemlig det der polaritet, altså kønnethed. Altså at hvert andet tegn er maskulin, nemlig alle stil og lufttegn, og så hvert andet tegn er feminin, nemlig alle jord og vandtegn. Men der er en tredje opdeling, som er nok så vigtig, og det er det, der hedder dynamik. Man opdeler det i forskellige dynamik, som hedder kardinal, fast og bevægel. Og den vigtigste af dem, altså kardinal betyder over simpelthen, eller kan oversætte det som vigtigt. Det er, at kardinaltegnen ved at kræps vægt og sten på.

SPEAKER_03 43:35

Hilver ikke forklare lidt om, hvad det er for en rækkefølge eller en udvikling. Men en bevægelse, der sker, når du taler om kardinal og fast og bevægelse. Hvad betyder det på tegnen?

SPEAKER_04 43:47

Kan du sige lige sådan, det er, Claus? Ja, det vil meget. Altså det kardinale har meget at gøre med vilje. Altså formål, retning, indsigt. Det er overhovedet at sætte til mål i tilværsten. Så jeg opmåre, at ens planeter står inde i hos skår, de står sådan spregundøst hånd. Hvis der står særlig mange i de såkaldte kardal, så har man en udpræet evne til at sætte sig et mål i tilværden. For tilsvarende, hvis man ikke har, så kan man have alle mulige andre talenter, men man faktisk har gjort noget, fordi man får ikke sætter de mål i tilværsen. Jeg vil tage til Roskille. Jeg har nogide faldt fra Norf København til Hry til Røde By. Man sætter så et eller andet mål. Det er nødt til at have kardinalcegen for at kunne gøre. Hvor de fast i kvælige tegn. Det er fast i tegn er noget helt andet. Det er et andet princip. Det er så meget i total i også, som har at gøre med det omsorgsfulde kærlighed. Det er at få ting til at samles, det at få ting bygget op. Det er at få værdier skabt. Man kan ikke skabe værdier, hvis man ikke har kærlighed til tingene. Det er jo klar. Fysiske værdier, det bliver skabt ved, at man øser kærlighed ud over den der plæt jord, der har hedder en køkkenhavisk. Og så vokser. Det er oppe, det her. Og den der lille forkøbede plante, der står hen i hjørnet. For pludselig utrolig energi, når man offer den kærlighed. Det her grønne finger. Men det at ofre kærlighed, gør, at tingene vokser, og det er den sammenhængskraft og det hele til at eksisterer. Det er de faste tegn, der har det. Og endelig så er der de bevægelige tegn, som er de intelligente tegn forstå på den måde, at de udveksler og kommunikerer og skillner og sorterer og gøre noget. Og det vil sige, at hvis ikke de var der, så vil der meget hurtigt kunne komme i skismer imellem de meget formulsbestemte, vildbetonet karinaltegn, der ønsker at forandre ting, og så er det faste tegn, der ønsker at bevare ting. Så man nødt til at have nogen til at forklare, hvor det hele handler om som syner frem og tilbage de to, og det er så de bevægelige tegn. Så man i stand til at opfatte to sider af en sag, der så kaldes de ofte til spittet. Forder i stand til at fatte mere end en side af tinget. Og så er det jo noget, der er karakteristisk for planet i jorden, selv det at fungerer intelligence og sørge for at tilpasset sig alle de forskellige stængheder, vi har på jorden. Så det er ligesom de try.

SPEAKER_03 46:06

Hallo. Vederne er jo helt klart et kardinalt, det er det ikke.

SPEAKER_02 46:12

Jo, og det er også det, som Claus var inde på, at der sker undfangelsen og den store energi udlandningen, og det er jo det kinale ideg. Så hvis man ser udviklingsmæssigt på det igennem de kardinale tegn, det er sådan et lidt større overblik, end når vi går de enkelte tegn igen. Men i den samme række følge først væderen så kræbsen og væggen og så stenbukken. Så kan man sige, at undfangelsen, når den sker i væder, så sker føsen af det feminine, det moderlige, det omsorgsbetonet, det receptive af alle de ting, hvad man nu kan forbinde med kræbsen tegn, den sker her. Hvorimod det, man kan kalde manddommen, altså det udfolgelsen af tingene, sker i væggen, og kulminationen på det sker i stenbunker, hvor den samlet erfaringsmasser og struktur fra alle de andre tegn eller kardinaltekn er samlet op.

SPEAKER_03 47:06

Kalog mig ikke spørger med væggen det her. Det taler du om mandom. Hvordan korresponderer det med den her afvejning, som væggen jo ligesom på måske på en udvendig måde ser ud til, det er. Jeg kommer frem til det punkt, hvor man vejer af. Hvordan er det kardinalt? Hvordan er det?

SPEAKER_04 47:24

Jo, det bare ikke. Det er valgt. Selve det, at det vælger, det er jo noget af det sværeste, og er i sig selv en energi uddanning. Og så derfor har vægt det og ofte stort problem omkring det ting. Man kan sige. Når alting er i balance, det er det mest rejsfuld, der findes. Ford så er vi i krise. Krise kommer også krige. Og det vælger. Nej, fordi alting er lige gyldigt. Ikke lige gyldigt, men lige gyldigt. Og når alting er lige gyldigt, så ved vi ikke, hvad vi skal vælge. Men hvis der er en eller anden hovedid, hovedsiggelse, som Karl Marks bliver sagt. Men sådan i helt hjemme, så vil vi nøjagtigt der handler, og så går det bare sådan. Men det øl for alting, balancerer. For eksempel at ens indre tilskyndelser og alle disse ydre gørmål og folk, der har krav på en og job og penge og sådan noget. Det er det øjeblik, de lige som står på et underligt balancepunkte med en.

unknown 48:16

Hvad synes, skal man gøre.

SPEAKER_04 48:18

Man styrker rundt, der spørger den ene og den anden og træk til råd, så det eneste sten sikkert er, man bliver snop forviret, for den, der skal spørge til råd, det er selv. Og den situation er der mange væster, der befinder sig. De spørger ud af værkt til råd, så retter sig efter ingen af den, for det kan det selvfølgelig ikke for alle råd er selvet. Det er lige så slot med bibelset og oversprog. Der er altid et ord, eller at bibles citater, der siger det mås af. Og det er sådan en form for livhedsmaskinen, man kan køre i. Og det samme vil væsten, vi også kunne gøre på den ene side og på den anden side frem og tilbage.

SPEAKER_03 48:46

Så det ikke omvejning, når manddommen kommer frem, eller hvad?

SPEAKER_04 48:49

Selve valget. Det at sige, jeg gør det der. Koster hvad det vælger, jeg klipper skækket af. Men selv det at sige, at jeg gør det der, som er modpolen til, at det ligger lige over for væderen se. Det er der, at hele skismet opløser sig. Skismær forstår i, at der ikke har truffet noget vandet i nu, og det er en spændingstillstand. Og den er frygtelig. Men det øjeblich, jeg siger, så gør det. Jeg så har opløs den, så er så ingen spænding mere, og så har den sit kardinale præg. Og det der, den kommer, selvom det at vælge, og det er noget det sværeste, det er simpelthen, jo ikke.

SPEAKER_03 49:27

Ja, et stenbågen, og så udførelsen af det er vandet. Er det jo ikke, det kamer.

SPEAKER_04 49:35

Ja, altså. Det kommer også bland på den, man snakker om, det? Men det skal ikke ved kulminationen i Stenbogen er jo. Jeg sådan tager billet fra en plante. Det spiser aldrig frem. Det vil sige, at kulminationen af, man får fra festført i sådan 20. aften tid, det er ikke stort. Hvor du? Hvad så? Jeg skal hjem. Ja, det er lige præcis det, man skal. Man er nødt til at gå tilbage til tidligere udviklingsstrin for at kunne komme videre. Det vil sige, at når man har nået berømmelsen til, så er man nødt til at arbejde se, at der er intet andet at gøre. Og det er Stenbåkens dilemma. Hvis man tager det i sopiriske bruset, så bæret står jeg i overjordisk lys. Og der vender jeg det lys. Fordi hvad hun skal bruge til. Og derfor markerer Stenbåkken ofte, hvis man tager det, at man efter meget som lidt lidt for opfyldt alle sine drømme og lønskræ. Hør. Hvad så? Så har man ikke noget at streppe efter.

SPEAKER_03 50:34

Madangen kommer så efter Senen på går man tagen.

SPEAKER_04 50:37

Ny star. Ny star. Nyster. Man har kulmineret. Man har gjort det, man starter. Det er jo stænkbogens fantastiske trorde. Og når den sætter sig et mål, så forføller jeg den skrubelst ind til den nord. Og året til den dag i den nordlig. Det gælder man have store mål. Det er sådan, man. Så er man på den. Og så er man nødt til at gå tilbage til en eller anden form for meditativ tilstand. Man går i dale, man går i, man går i vinterdvag, man smider sine frøg, man selv og underviser de andre om, hvordan man skulle have gjort. Eller et eller andet. Man går ind i en tilstand, der er ikke produktiv. For ligesom at samle sin energi op og oplader sig ind til det tidspunkt, hvor man siger, nu går jeg i gang igen. Det ved man, der starter på nyt. Men den kulmination, den er i virkeligheden et skismæssigt i selv, for når man har kulmineret, så der ikke mere tilbage. Liges med kanonenslag, når det er gået af, så der ikke mere tilbage. Så det kardinale ligger i at nå punktet. Og når punktet er nået, så er skær. Så selv. Altså man kan sige. Stenbogens punkt. Det er afslutningspunkt. Det hvor man har skrevet en hel roman, og så sætter du sidste punktum, så er der kunde at gøre sætte dem til forlæggeren. For det man kan ikke gøre mere.

SPEAKER_03 51:56

Nej. Det synes jeg blandsær.

SPEAKER_04 51:58

Ja så må man altså gå i hid og tage en Juset, der havde noget for finde på starten på en ny båd. Sitten for eksempel. Hør her til sidst. For ligesom at bringet den oplevelse af, hvad man ved, at hans kvalitet her for noget. Nu har du aldrig kundt på jer. Så kunne man tage en meditation. En stille meditation eller en fantasirejse, som man nu tager. Og det vigtige ved at meditere, det er, det er noget, der skal inde i. Så det er byggt, hvad man har spistern her fagøj og på, og det er mere tid. Jeg spill behageligt, således at der ikke noget, der skenere dig. Tysk på året sluk for, hvad der ikke er større en. Og så sætte jeg så behagelig afstappen. Jeg er til ej. Luk øjnene helt, fordi det er en indre rejse. Du sidder på et junt underlag på jorden i forsmor. Du er sætt varm på og mærker en behagig ro i scen. Solen er netop stået op, og skyerne er stadig lang. Og du sidder og ser på jorden foran. Hvis du ser på jorden, begynder den langsomt at røre på sig. Det er en lille spirer, der brøder igen. Sid i rog af stykke tid og ny spireren, mens den arbejder sig op i løet. Jeg får nu sidet lidt i rolig med trækningen. Spirerne er nu så stor, at du kan se de to første kameret, der er for os må. De bruer sig øt væk fra hinanden, men har en fælles rå. Disse to purer med et fælles råd er bedre ens træ. Du mærker et glæde i dig selv at have overvejet en lille ny sperens arbejde. Den har arbejdet sig fra jordens på skøtende mørke og det lå som frø. Kom op i lyet, hvor den vil vokse og gro til en grøn planet. Du følger et fællesskab med speren i sit arbejde. Solen har nu fået mere magt, og du mærker en varme i kroppen og en glæde i sket. Dændt.