25. Konjunktion | Radio Lotus

Astrologen Claus Houlberg interviewes af Michael Meyer. 

Aspektet beskrives både konkret, psykologisk og esoterisk.  

Emner : Konjunktions-aspektet. Cirklen og Solen. Resonanser. Cirklens deling. Nul grader eller 360°. Første stråle. Triplet og Stellium. Mod og udfordring. Valget. Motivet. Ærlighed og magt. Ødelæggelse.

KONJUNKTIONER med Mars, Venus, Merkur, Jupiter, Månen – plus Solens. Merkurs, Jupiters samt Sol/Måne konjunktioner. 

'Båndcast'  fra 1987-88 med udsendelsesrække fra Radio Lotus, som var en københavnsk lokalradio på 87,6 MHz  (nu nedlagt). En del af udsendelserne kom til at cirkulere i kopi som kassettebånd. Det var 14 år før før iPod'en kom på markedet i 2001, men det var samme koncept som vore dages podcasts, kan man sige. 

Lydteknik: Steen Møller Audio 

Tegnserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets 12 tegn', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-57-8. Findes desuden udgivet som 12 småbøger, én for hvert tegn. 

Planetserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets planeter', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-62-2 

Aspektserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets aspekter', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-72-1 

Husserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets huse', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-65-3 

Transcript

SPEAKER_02 0:00

Det er sådan lidt spævende, ja det er det her et eksperiment. Jeg har ikke hørt om, det har gjort før, fordi det vi nu skal prøve, at beskæftige os med i radion. Det er noget, som man bedst kan se med sin øj. Nemlig relationer mellem de forskellige astrologiske faktorer. Det er noget, som man derfor som lytter er nødt til at forestille sig, altså det kommer til at trække lidt hårdt på lytterens forestillings evne. Even til at kunne se billet inde iden på sølvskærmen der. Og det, som vi skal beskæftige os med, det er altså aspekter. Aspekt af latin og betyder synsvinkle. Og aspekter bliver normalt fremstillet som vinkler mellem planet. Det er halvt og halvisk. Så en synsvinkel, den er nødt til at udgå et sted fra. Og den udgår fra midten af huskopet. Så alle, der har et horoskus, vil med fordel set på det, mens jeg fortæller om det, fordi det vil gøre det lidt tydeligt. Og de der ikke har et husk, kan i fordele tager og tegne et cirkel og sådan prige midt i, fordi det er sådan set udgangspunktet for alt den snak, vi lave nu. Så i midten af huskår. Huskobet er en kræs. Og i den græs, der er dyreks, altså soljaken, dyrek, tegnene, så tegnen, hvor man nu så skærer den. Det ligger en græs på tolv, der ligger i en fuld cirkel omkring midten, og midten er jorden, fordi der er jo. Vi er jo på jorden, og kigger ud på himlen på den her dyrek findes. Og det er huskåb. Det her huskårsis. Så kan vi fylde forskellige ting i den. Men det er simpelthen, det heroskobet er. Det er en cirkel med et midt punkt. Og det ligner fuldstændig solsymbolet. Og det passer også meget godt, fordi vores bevidsthedsmæssige vækst er simpelthen, at vi langsomt forstår mere og mere af hele huskåbet, indtil huskovet som sådan er oplyst og lyser som en sol. Og når vi når der til, så vi kamer. Så har vi overskrevet den opgave, eller så vi fuldført den opgave og overskrev de begrænsninger, som vi kommer med, nemlig husk. Og dermen går vi så ind i en anden dimension, som jeg ikke ved så går. Og det er simpelthen. Der forlader vi den almindelig astrologi, og også den justi, som jeg har kendskab til. Der kommer simpelthen over i noget som for mig i dag er totalt u forstået. Jeg ved, at der findes en astrologi, der går ud over det punkt, men jeg har ikke set den beskrevet. Og hvis jeg har set den, så har jeg i hvert fald ikke kunne genkende, for det her, jeg har ikke forstået.

SPEAKER_00 2:45

Hand af det punkt, der mener du, hvor man ud ander, har forstået her to her, hvor jeg må lidt i følge forsker.

SPEAKER_02 2:53

Man har kendskab til sig selv i alle afgår, og man har set det, og man har accepteret det, og man kan bruge det. Og det er et temmel avanceret stærk. Så inden fra midten af, når vi nu står på jorden, det vil sige ind i midten af skud, og kigger ud på himlen. Så et sted, der står Saturn, og et andet sted, der står Venus. Og hvis du rækker en arm ud mod Saturnen og den anden arm ud mod Venus, så vil arbejmen dan vinkel. Og det er den vinkel, der er et aspekt. Det er den vinkel, der ender i jer selv, det er aspekt. Ja, vi står selv midt i den, vi står inde i brandpunktet for en indflydelse. Det er jo sige, at det vi kalder et aspekt, det faktisk en trækant. En trekant mellem to planeter af jorden. Og det er det, så man i joterskologi kalder triangler. Så et aspekt af en triangle. Det er en trekant. En trekant mellem jorden og to andre planeter, der danner til sammen en trekant. Så ved man, at i hver hjørne af trekant, der sidder en vinkel, altså en afstanden med det her ligner af det. Den eneste vi regner med, som er vigtigt, det er den, hvor jorden er, og det er den, vi kalder aspektet. Og en hvilken som helst vinkel er et aspekt. Det der så er specielt, det er, at visse vinkler er mere betydningsfulde end andre. Og det er det der det mysteriøse, fordi hvor for sygssøgen er det det. Og det er sådan set det første, jeg vil snakkle lidt om, fordi det er det mest mærkværdigt. Vi har nogle planeter, der er placeret rundt omkring os, og det er så selvfigt. Og vi har snakket om deres positioner på baggrund af det himloksnit, vi kalder stjernegne, som jeg jo startet med allerleg, og sige det ved jeg ikke var. Men det virker. Og når vi så har placeret de planeter, det kan man dog forstå, at de står et eller andet sted der, så har det hlørsnit nok en eller anden ser indflydelse osv. Og det kan man sådan rimeligt fange at forstå. Men erfaringsmæssigt, så er det svært at forstå, hvorfor planeterne står i en eller anden vinklig i forhold til hinanden, så har de altså forskellige indflydelser på hinanden. Det virker mere mærkværligt, og det er af de klassiske antspunkter for folk, der har noget imod af astrologi og ser det her spærker, det er i hvert fald helt skuld i ude. Fordi det kan jo sige så selv, og det kan jo ikke overhovedet noget som felt sammen. Det er sådan det her med at gøre. Det første billede, jeg fik af en forståelse, en grøn forståelse. Det har noget med resonant at gøre. Og det mender lidt om, at hvis man har fyldt vand i bade klar, og så stikker han finger ned, så breder der så ringet i vand. Og så kan man prøve at sække fingeret lige over på den anden side samtidig, og så breder de ringer sig mod hinanden og danner nogle mønster. Det der i fysikken hedder interferens. Altså, det betyder virkelig en blanding her. På engeler det betyder blandet, så ikke. Altså, de blander sig med hinanden og danner nogle nye mønstre, som man kalder interferens mønster. Og så kan man prøve at flytte de svinger i forhold til hinanden, og så vil man se, når man så døber fingrene, og de ringer bredder sig ud hinanden. A nogle af disse interferens mønst bliver pludselig meget klare og harmoniske og lige så tydelig som de ringe, der bredser ud for, hvor man sagt finger i første. Og det vil sige, at de får en særlig kvalitet. Men der er andre blandinger, som bliver underlig rodet, og bare bliver noget fed og nadet. Og det vil sige, at de har ikke nog virk som sådan. Aspekter har noget af det samme over sig. Der er visse, at disse interferenser, som de danner med hinanden. Hvis man opfatter dem som levende væsen, der har en udstråling af en eller anden arter så elektromagnetisk af sådan dat vi er ikke forstændt på. Men de danner visse interferens mønster med hinanden. Og nogle gange har disse interferens mønster altså en straks selv for stærkende virkning, så de får en selvstændig karakter. Det er spægt. Og det vil sige, at den måde, at planeterne påvirker hinanden på, er så afhængig af så sige, hvor man sætter fingrende i blandt. Det vil sige, at sætter man den. Man kunne for eksempel sætte en finger ud i siden og en op for anden. Og så sætte og så se, hvordan det vil opføre sig. Og man kan også prøve at sætte to fingerne ned ved siden af hinanden og se engang, hvordan det vil opføre sig. Det er studiet i sig selv. Og der er jo altså skrev tykkøg, mens forholdsmønster. Det er altså noget alvorlig mand med hårdbriller og kiggle, han beskæftig sig med jordtier jo.

SPEAKER_00 7:27

Det er på det af dyker her i aften, der kommer til her stole.

SPEAKER_02 7:30

Ja, det er jo for både fænger. Jeg kan sætte børn i gang med det. Det er jo ikke, at det holder er godt i dan, så vi. Det er oplevelsesorienteret astrologiundervisningen. Det her. Det, der så kan ske, hvis vi så prøver at tvive lidt mere ind på. Hvad er det for noget det med aspekterne? Så viser det så, at en af andestene, når man prøver at forstå aspekterne, det er, at man prøver at forstå aspektet i sig selv. Og det har jeg optaget, det er fortagelse. Min erfaring med at prøve at forstå astrologen, og ikke bare lærer det. Det er, at man er nødt til at starte med overblik, og man nødt til at starte med helheden, ellers så kan man ikke forstå det, der sker. Og hvis man tager et enkelt aspekt ud i sådan enkelt vinkle ud og prøve at forstå den, det kan man ikke. Man er nødt til at gå helt ud til starten og sige, her har vi et horoskop, det er en hel. Og det er det, jeg vil prøve nu. Og så langsomt begynder at nærme aspekterne igen. Det her stadig er gyldigt billede. Det er et billede af, og der er altså en eller anden form for samklang i en eller anden eget. Men det giver ikke noget billede af, hvorfor det er sådan, eller en dyre forståelse af. Hvad er det for noget, der sker, når det sker. Så hvis man tegner cirken. Og man har lyst, og tegner et cirkel. En cirkel, det er null. Og det vil sige, at hvis vi betragter det som et her skåb, så er det en cirkel uden begyndelse og en slutning. Den virder, den er latent, det er noget. Vores til som er opbygget omkring i sin nuller. Hår eneste gang, vi har et nul, så har vi en fuldby tilstand. Og den er altså en tirer eller en hundrede, eller en tusin. Men den bliver først aktivt, når vi sætter et tal for det. I så selv er nullerne ikke noget værd. Men sært bag efter et talet, så har det pludselig en stor værdi. Og det er lidt det samme her. Nogle har en latent værdi i sig. Så først bliver værdifuld, når den bliver aktiveret. Det har noget af det samme også. Så man kan se så er cirken. Den rummer alt. Det er så selv billede på alt. Og hvis man gennemgår de astrologiske planetymboler, som vi har stræffet her i de tidligere udsendelser, så kommer cirken og står for alt, eller bystheden, eller hvad det, i sådan en fremde forståelse. Men det af det rummer alt. Så er det også, at man kan ikke gøre noget. Det er færdig. Den er vilende. Den er det hele, man ikke er noget. Der sker ingenting. Sabelsehist må nødvendig starte med 10. Det må starte med en blant energi, der er alle værende. Og den er der hele tiden, og den er over alt, og den er alting, og alt rumme sig. Men det er hele, der sker ingenting. Det er starten. Og det var starten på huskord. Og det første der sker, det er noget, der starter. En klog mand, jeg mediter under en gang og sagde. Det første, der var en eller anden form for vj. Jeg ser på enskær er større. Og så større betyder, rundt ud med skæring. Der er sådan et eller andet derundt, det var den første impuls. Og det er præcis det samme, vi er nødt til at gøre, for at få hold på hur skår. Hvis man bare kigger på de her planeter og ting, jeg står omkring, og vi har ikke taget hur den. Vi kan ikke måle den. Vi kan ikke stille noget som lidt om det. Vi har ikke nogen referencer. Vi egentlig, at vi skal stille op med et hold. Det første, vi så gør. Det er noget så simpelt som på den cirkel ude på selve cirkel, der sætter vi en lille stræk på tværs. Det er startpunkt. Og vi har et startpunkt, så er det også et slut. En cirkel, der starter og slutter altid samme sted. I sam øje, vi har gjort det, så har vi fået et sted i reference ramen. Så har vi noget, vi kan stå på, som gamle Gærge er, så han har et punkt at stå på, så skal jeg bare flytt jorden. Men der ikke noget står på, så kan jeg ikke. Det samme har vi med Hoskovet. Hvis ikke vi har et startpunkt, så kan jeg ikke stille noget op med det. Det her startpunkt af udgangspunktet for forståelsen af astrolingen på det at sige. Man starter med noget, man starter med det der, hvor alting er, men man kan ikke gøre noget. Den er vilde og i sig selv selvfølgelig. I sam af det her startpunkt. Så kan vi begynder at måle den, bære den, forstå den, undersøger den. Gør noget ved den. Fordi så har vi noget start på. Og det vil sige, at det der smæk med fængerning. Det svarer til at sende dræk på cirken. Pludet så har vi noget. Så havde vi ingenting eller alting, det er sådan set det samme. Men nu har vi noget, nemlig et startpunkt. Det her starpunkt. Det er det første og det største og det vigtigste aspekt, nemlig konjunktionen. Konjunktionen betyder, at to planeter står samme sted i hos. Konjunktion, det betyder, at de står på samme skæringspunkt. Det er kong sammen, at jokin eller jung, det er bare i det, at det står på samme skæringspunkt. Det vil sige, at de her to planet indflydelser, det bliver så sige lagt åren i dan. Det er bare selv. Men har pludselig fået to kræfter, hvor man før kunne have egentlig. Det kan drive temping langt, det her. Den måde, at vi betrakker et konjensaspæk på. Hænger sådan set sammen med måde, vi betrader en del andre faktorer hos skåde på. Det her faktisk et minikursus, et mini begynder kursus i astrologi, hvor jeg går helt tilbage til det oprindelste, jeg kan se, at man kan starte med overhovedet, for at forstå ikke andet så bare intuitivt billemæssigt noget af basis for, hvorfor sådan har den der underlige tegning så mange information er indbygget. Den her et tegning, vi kalder et hovedskå. Så i begyndelspunkt er også udgangspunktet for dyrkreds. Dyrkæsen består af 12 lige store filter. Men de er nødt til at starte et sted, fordi så kan vi ikke definere den. Og det ene sted, det er forskævend. Det forskjævendøgspunktet, som er ganske bestemt veldefineret astronomisk tidspunkt. Skrost punkt. Det er tid og bevægelse og det samme i astronomen. Det er jo noget med planeter, der roterer om sig selv om hinanden. Det er et ganske bestemt sted i tid og rum, og det har oplevet her fra jorden, som at dagen er lige lang, ikke altså præcis ikke. Og det kan man fastsætte meget nøjagtigt med uger og mål instrumenter. Det sker der. Dette punkt i tid og rum. Det er udgangspunktet for vores forståelse af dyrekt. Fordi den definerer resten, den definerer også vores cirkel. Hvis man har en cirkel, så skal man kunne måle den på en eller anden måde. Og den måde, man normalt måler den på, det er, at man opdeler den i en masse små enheder. Vi kalder græder. Og så har man altså af sælsomme årsage ved til, at der skulle være 360 and. Og så har man altså 360 græder rundt. Og det er der så nyre fysik, der ikke kan finde sig i så de har lavet grad, som det hedder på engelsk. Som ikke er det samme som de Grease, som græder hedder. Grats, det er 400 deling. Og det vil sige, at hver flere del af cirkel rummer 100 grader. Altså grads. Der findes andre målenhed på cirkel end de 360 grad. Vi bruger 360 grad systemet, det passer nemlig så utrolig godt ind i vores astrologiske tænk. Men at bruge præcis den måde at tætte på. Og det er også det, vi normalt det her i skolen, altså her ud, det her. Så denne 360 gr. cirkel er nødt til at starte sted. Det er nødt til at have et nulpunkt. Men det nulpunkt er samtidig også slutpunktet. Så det punkt er både 0 grader og 360 grader på en gang. Og det er sådan mere en spil med ord og matematisk sofisteri og snakker om det, fordi det har faktisk en ret dyb betydning, hvis vi begynder at kigge på, hvad en konjunktion, det vil sige en sammenstilling af to planeter, egentlig er noget. En konjunktion kan beskrives på to måder. Enten sådan et 0g aspekt, det vil sige, at to planeter bare står samme sted. Eller også så er det 360 graders aspekt. Og det vil sige, at det er et begyndelse punkt for en fuldt cirkel. Enten så er det bare noget i sig selv. Det er to planeter, der står sammen. Og det er færdigt. Og man spekulerer egentlig ikke på andet. Det er selv nok. Disse to planeter, der står samme sted, der snakker mandet. Men om soler stand op med ikke på kan, og snakker sammen, og det glemmer rejsen omkring så. Det er bare det. Men det kunne også være to mennesker, der mødes og siger, at skulle vi ikke tage ud på en lang rejse sammen. Jo, det var en klimer idé. Hvor efter de begge to vinder sig samme vej og begynder at gå sammen. Og der med så har de pludselig hele verden åben foran sig. Fordi deres liv starte med en beslutning om, at skulle ikke til at begynde en lang rejse sammen. Det kan de to planeter også sige til hinanden. Og det vil sige, at det, som konventionen indebærer, det er om de to planet kun er optaget af sig selv. Det vil sige ligesom låst i et fæst møster på fast samspilder, eller om man beslutter sig til at bruge den forsamlede energi af to planet til et eller andet. Så der ligger altså indbagt i konjunationen en beslutning. Det vil sige enhver konjunktion mellem to planeter i et horskop indebær en beslutning. Om for den der hoskåret, hvad skal jeg bare bruge det her til. Eller hvordan skal jeg bruge mig selv på det her område.

SPEAKER_00 17:32

Jeg har ikke så, at det er ikke nok i som ting, at der er de to muligheder, det er noget mere.

SPEAKER_02 17:36

Det er en fortolkningsmulighed. Der er to fortninger af denne situation.

SPEAKER_00 17:40

Det er på det andet.

SPEAKER_02 17:42

Man kan forestille sig, altså som de to mennesker på gaden. Enten af det to mennesker, der står med ansigtet mod hinanden og snakker sammen, og der med lidt lukket ind i deres egne lille verden. Og den rokker sig ikke ud af sted. Den bliver stående. Har det klassiske billede med de to koner med indkøbs, der stand sig op og lige skal udvikle de seneste nyhed. Og når lys tender, så står det så stadigvæk, fordi der er stadig flere nyheder i udvekslænk. Og det kan man så blive ved med på den måde, ikke. Jeg to ældre her, der møde over en enkelt bare på et værks husk og inde i fattig så brugt fyld med tomme flasker, fordi der var flere gode historer, der skulle fortælle. Men det er en situation, der sådan set ikke rokkers ud af stedet. Den er selvfølgelig og evæk og løber i sig selv hele tiden. Det samme kan konjension også være. Det kan være enskab, så man har liggende lidt, men man bruger den egentlig til noget, fordi den har man jo bare. Der er ikke noget i den. Men den kan også være sådan, at de to mennesker siger til hinanden, hørt skal vi ikke bruge hinanden til noget, som f.eks. at spadere et eller andet sted hen, hvor efter de to, der har ansigtet mod hinanden vender sig og har ansigtet samme og spadser et sted hen. Sådan kan kræfterne også bruges i hos skåpet, at man beslutter sig til her, det er fantastisk spændende området. Det må kunne udvikles til et eller andet. Fantastisk spændende utroligt. Det vil sige, at alle konjunktioner, alle sammenstillingen af planeter rummer et eller andet element af noget fantastisk. Noget, som kunne udvikle sig til noget, som verden endnu ikke har set. Den måde at se konjunktionen på, spejler tilbage til måder at opleve hos skulet på. Startpunktet rummer alle muligheder. Ligom vi have den fuldby cirkel, så rummer alt ting, men der er ingen muligheder i den, fordi det alt er opfyldes. Men i sam af satpunkt på cirkel, så har vi alle cirkens muligheder. Alle 360 grader foran os, så vi kan begynde at gå på opdagelse i. Og det er præcis det, vi har gjort i de tolv første uddannelser og omkring dør krigste tegnet. Vi har gået på opdagelse i første 30 grder, som vi kalder vid hans område, så det næste 30 græder, som vi kalder tyres område og så videre. Indtil vi endte i de sidste 30 grader, vi kalder fæskens område, og så tilbage ved udgangspunkt. Men når vi har gået en fuld runde fra udgangspunkt og tilbage til udgangspunktet igen, så er det lidt klogere. Så er der sket en kvalitetsforandring af, at vi ikke længere den samme, når vi har gået den runde. Og det er præcis det konjensionen er, at der kan ske en kvalitetsforandring på det område, hvor der står en konjunker. Fordi de to planet kunne beslutte sig til at bruge sig selv på en helt andet må. Det går fra at være lidt vilde til at være aktivt for eksempel. Det fra at være snært optaget af andetarmen, lleven, til at vende sig ud med den store verden og går på opdet. Og det gælder fordanet hvilke planeter du ger som. Så er det muligt. Det ligger lat tænkt, at de står samme sted. Det er simpelthen ændre betydning af, at de står samtidigt, at det betyder, at der er nogle ekstra muligheder til sted. Præcis det samme gælder for alle startpunkter. Hvis vi skal snakke om husne på et eller andet tidspunkt, så har de også et startpunkt. Og startpunktet er den berømte af sand. Den her samtlige husystemer uden undtagelse enige om. Alt andet kan vi jo enige om. Men præcis det er det fuldstændig enige om det er startpunktet. Og for den der udgår alt, der var det så utrolig vigtigt. Og det er også et rimelig veldefineret punkt i astronomisk forstand i det østlige horisont i føshedsorjeblikket. Og det er simpelthen starten. Der starter alt. Og det at have et punkt, hvorfor alting starter, det er det mest afgørende det her året, at have. Så når vi snakker om beslutningen, det at træffe en beslutning, det at træffe et værk. Det indbærer, at vi må bruge vores vilje på en eller anden måde. Og det at bruge viljen.

unknown 21:58

Jæ.

SPEAKER_02 22:00

Det har meget at gøre med spørgsmål. Hvorfor? Hvorfor vil du egentlig gøre det? Og derfor, de to mennesker, der står og snakker sammen med ansigtet mod hinanden, de må have en årsag til pludselig at vendde sig samme vej og begynder at spe noget for. Det må have en års, der må være en grund til, at de skulle gøre det. Og der er en impuls eller et eller andet skal starte. Jeg kan ikke sige, at de to mennesker står og kigger på hinanden, det er lille nå i sig selv. Det er en latant vilden energi der kunne blive til et eller andet. Men der skal være en års til, at de flør sig. Præcis det samme har, det er huskubus. Hvis der er to planet, der står samme sted. Så er det en vældig energi, der ligger i den, af det samske brugen til. Og det fortæller resten af husk af mulighed, der ligger i det. Og i sig selv er det bare en lidt ting mulighed. Det at have en motiv af årsag, en hsigt her, det er den esoteriske betydning året vilje. Og det passer utroligt godt med, at vilje, så kommer på den måde, når vi snakker, ganske langsomt ind på denoteriske opfattelse af energierne, som er rupriseret under søve ovskrifter, der hedder de syv stråler. Det her det første stråle, som er væljens tråle, som er udgangspunktet, som er den i gangsættende faktor, som er den, der sørger for, at ting sker. At der overhovedet er noget at stå på. Det mener lidt om ikke, der skal op på en hest, han kan ikke nå den sådan, der sætter hænderne frem. Det er stå sted, hvor efter rygt, han kan komme bord på hesten. Der er nødt til at være et stå står nødt til andet start. Det er det første strålen af.

SPEAKER_00 23:36

Men det er konventionen også, ja?

SPEAKER_02 23:38

Ja. Det er første stråler, er spekt. Faktisk er det sådan, at det det myske begreb, som vi kalder de sylstråler. Det yder sig fuldstændig klart i almindelig astrologi, i det, vi kalder aspængt. Det er den samme energi. Vi ser det som geometriske mønster, som interference mønster og andet godt i hur skålet. Men faktisk har vi lys levende i ganske almindelig astrologi. Det kalder bare andet første strålen, nemlig konjunet. Og det er der, vi udøver den største vilje, fordi hvad vil vi bruge den der til? Hvad er vores inderste hensigt og motiv på det område der, hvor den står. Og derfor kan man med store fordele smule mere velbevandret i astrologen, det kan med store fordele til at så frem og se, hvad har jeg af konjunationer. Fordi på det sted, der har de endnu ubrugt mulighed.

SPEAKER_00 24:28

Men jeg opgave sådan en konjation, som ikke mærke, det skal ikke her lige under tid problematisk blæning med to forskellige form.

SPEAKER_02 24:37

Det kan det også godt være, men det afhænger meget af, hvad det er for to kræfter, der står sammen. Og der er der den gode tommeler, regler. Allig børn der bedst. Og det vil sige, at planeter af nogenlånden samme kategori styrke forhold, eller hvad så det her rimelig uproblematisk stå samme sted. Men hvis det en af de ydre planeter, det vil sige fra særen og ud efter særet, plus, der stiller sig sammen med de øvrige planeter, så bliver der. Fordi de store planeter, som man kalder de yder, har en tends til at dominere de små, som vi kalder de indre planet. Og derfor, hvis Blut stiller sig sammen med merk, ja så ligder man kurver under det. Det er som en lille tynd mand, der sidder ved siden af en meget, meget stor tysk kone på et alt for smalt tog særled. Der bliver ikke så meget plads det her. Men de kunne jo også indgå ægteskab og blive enige om at arbejde sammen. Og der ligger sådan beslutning, fordi så fandt så kan de udræt mirakler, fordi netop fordi de er så forskellige, så er de i stand til at nå meget forskellige områder af scenet og aktiverer meget forskellige kræft og kvalitet. Men de store planeter, de har en tendens til at dominere de såde. Og indtil man beslutter, at det skal være andes. Jeg beslutter et samarbejde, ind at man beslutter, at udnækker den fantastiske situation er nu mødes vi. Nej, hvor spændende, nej det fantastisk. Det her må bruges til noget. Jeg beslutter sig til, at det her må kunne bruges til noget, så starter der en ny proces. Før vi bare accepterer, når sådan er det her. Det må jeg så leve med. Det er jo ikke nok her. Det er skærkning. Eller sådan noget, at jeg finde at sove på her i her andet. Og stakkels mig har sådan unghe. Og man kan høre sådan det ligger sådan baggrunden. Der er ikke grand af bevidsthed i at sige, det er. Man har ikke taget stilling til, hvad det egentlig er, der sker. Man noterer sig bare ligesom, at nu regner det, det er jo ikke noget. Hvis jeg bliver nok mod, at man kunne jo tage et par køge. Eller i klædser. Regvæsten og den slags ting. Men hvis man ikke akter og ændre på det, og bare nå sådan sker det her. Det er altså min kamer. Det er jeg bliver våd i dag. Ja det er det vel, at man har besluttet sig til at forholde sig til det. At sige, hvad kan jeg så gøre ved det? Altså jeg kunne blive ind til morgen, eller jeg kunne gøre noget andet. Disse biller, som måske kan virke lidt komisk eller lidt hurtigt, så meget gerne anskueligt gøre, at to planet er i konjension af en mulighed, vi kan bruge, eller som vi kan lade være at bruge. Der er ikke nogen, der siger, at skal gøre det, men det er en mulighed. Hvis vi vælger at gøre det, så er der en vældig latent kræft til stede. Og de, der har kigget på lidt flere her huskår end blåt deres eget, vil måske have opdaget, eller måske har de i deres eget, opdaget, at der er mere end to planeter, der kan slå samme sted. Der kan være tre planeter, der står samme sted. Og så er det jo tre tredobt styrker, der lige pludselig til stede. Det kalder man et triplet. Der kan være end fire planeter, der står over ikke, og hvis det er fire planeter eller mere, så kalder man det stiljø. Og der er visse meget markante personligheder i historien, der har fem eller seks planeter stående samme sted. Tænk heldig enorme kræftreserver, der ligger der den dag, de beslutter sig til at spænde alle sex heste for en samme vogn, der skal samme sted andet. Og det er jo præcis det, at man kan tolke hoskoverne. Derfor er konjenshoskår altid så svære. For man ved aldrig, i hvor høj grad, at de mennesker er begyndt at bruge af den skatkiste, der ligger. Eller om man bare har sigeret sådan er det altså, ikke. Nå ja, jeg har da lidt svært på det område, ja det er synd for mig. Og så kan man se ind og fjernsyn og forsøge at glemme det lidt og til en ligne over tørsten, men ellers har standard i fremtid på den. Men man kunne jo også begynde at realisere sine drømme. Drømmen er to forskellige ting. Der er de drømme, som bare er sådan, at man registrerer, hvad der sker ind i sindet. Men der er også det drømme, der. Der hedder bare mig. Bare og mig, der kunne gøre ikke andet spændende. Bare og mig, der var berømt. Bart der, der skal snakke i ret i jusling. Bart for mig, der har regstationen. Bart og mig, der er og sådan, ikke alle ting. Hvis man har en drøm om det det her, bare. Prøv at skrive den der og meget drømme, ikke. Og så slår et stræk under den. Og så skriv neden alt det, der forhinder. Når du så har skrevet hele den liste, så har du dit arbejdsprogram, så ved du, hvad du skal gøre. Og hvis du vil realisere den drøm, så har du under slejgen skrevet alt det, som du skal lave. Og så behøver du ikke sket dig resten af din dag. For illustrerer nogle af de mennesker, der har meget store ansamlinger af planeter. Sådan ikke som Bob Dingen for eksempel. Han har et hav af planeter stået i tvillingen. Derfor han så en fantastisk god kommunikator. Og han har været i stand til at kommunikere, få ud et budskab. Så er en mand som Løde Pastør. Han havde 6 planeter stået i stenbågen. Derfor var han så sind grundig og metodisk, at han har opdaget mikroberne. Det var ham, der opdagede de der små underlige finurlige nogen, som i dag helt vant til at undervise i folkeskolen. Og det er det klar. Svølge, at pastoriser man. Pastoriseret. Det var på grund af at løbe par større, der var metodisk og grundigt nok. Det vil udnytte den fantastiske kapacitet, han havde til at undersøge tingene, hvor efter han opdagede, at der var faktisk en fag, som man aldrig havde set før. Lid sådan er der folk, der ryster på hovedet af, at vand skulle have nog særlig indvirning. Ind så der er altså en eller anden bind Schweizer, der finder ud af, at de her underlige strømninger, der i vandet indeholder sig en særlig energ, fordi han har set laksen stå helt stille, indtil de ramer sådan vi året så sprænger pludselig to meter op i luften. Uden så syner jeg slå med hædning, og der sker ikke andet uden at kræft der i vandet. Det er så det, der må være noget specielt det. Og så siger han, at han er jo ikke specielt videnskabsmand med jordenpriller og vild kilende, så han siger, at der må være en ny naturlov. Og så sidder de egentlig videnskaberne selvskab and siger. Nej. Vi kender alle naturlovene. Det kan ikke være rigtigt. Selvfølgelig der naturlov, vi aldrig har set før. Og det er de konjunktions mennesker, der opdager den, for de har den til passe drivkraft. De har til passet mod vilje. Vedholden til at gå i dybden og undersøge de ting. At få gjort det, som vi andre bedre ikke har gjort. Konjunksfolk er faktisk dem, der har en enormt kræftreserver, hvis det elet beslutter sig til at bruge den til eller andet. Og det er præcis det, der ligger i første strå. Første stråle, vilje. A en vældig kræftreserver. Det er styrke mål medhållet, det, at overhovedet tur at gøre noget. Det her vi tør gå i gang med noget. Har det indre overskud, der gør at forhindringer, der står i vejen, ja det er jo kun en ekstra ansborelse til overhovedet, at givet går i gang, ikke. Men det er faktisk kun gå i gang, hvis det er rigtig svært, det er. Så derfor kan det godt være, at nogle af de mennesker, vi har som lytter, der er kort sårer, at de egentlig ikke har mødt den opgaver. Det er svært nok endnu. De går måske ikke mere småket og så lidt ikke. Folk er egentlig lidt kæssenligt. Uanset hvad man laver, så klarer man det jo egentlig meget godt. Det mangler ikke noget, og alligevel med utidfreds, der mangler udfordring. På en eller anden måde livet ikke spændende nok. Men så prøve at kigge på de der konventioner, jeg har. Prøv at finde ud af, hvad det er for noget. Snake med en astrolog om det og siger. Hvad er det, jeg skal bruge den der tilfærd, den ligger der. Og hvis man så får lukket op for den kræfter, så kan man pludselig flytt bjer. For eksempel bjerg af uvidhed. Eller bjerge af dummed. Bjerre af dognskab, bjerge af umgivelighed og så videre os videre alle vældige forhindring og dynder vi har omkring os. Men det er første stråle mennesker, der gør den slags ting. Derfor bliver første strå af kvaliteten i et sådan litteratur kaldet for øde lækker strålen. Det er den, der ødelægger vores vandte forestillinger, vores bekvente tæster filosofer og bliver uppet til penge brand. Alle vores dyner og puder vi har uden om, så vi ikke kan opleve virkeligheden. Det er det, der bliver skåret igen, ikke kan sidde og ryster på hovedet og siger. Nej, nej, nej. Men det er præcis det første stråen her omkring sig. Det er at man er i stand til at bryde ud af skallen, altså kyllingen der bryder ud af sin beskytten skald, det er en første strå i virksomheden der brugt ud på skæren. Og så kommer selv at masser ud. Det er sådan set nem, når først hulet er brugt. Og det er præcis det, vi skal gøre i vores egen lille kokong, vores eilfærdskrokon, der hænger på juletræet. Vi hænger det af sådan små påsker ikke på juletræet, men vi er nødt til at bryde ud af den, før vi kan bruge de fantastiske reserver og ressourcer, vi har. Og det gælder sig som kultur som samfund, som jordkløde osv. Og det er jo førststråmenskerne, konjens menneskerne. Det er dem, der gør det. Det banebryderne, det pionerende. Men vi kan jo ikke have en lige i ved andet, hvor pionere ud for større, så nok ikke er gryden i ved andet med den har 6 planeter i stenbåden. Stenbågen, som man siger, at det er sætte jordtegnere så alt det slutet, der står i astrologibøerne. Jo hvis der er til pas meget kul på den stenbåd, så skal man ellers se en pioner, der regler væk så her. Og det er derfor, at første stråle kvaliteten, så man læser om i sotekisk astrologer, og siger nej, det var den spændende og det var det fantastisk, og den kender vi slet ikke. Og i jorden og hjørne hjulet, så jeg foret, vi kender den som konjunktioner i Hårs. Og det at åbne op for, at det faktisk er en chance, det er mulighed, det er privilegium at have konjunktioner i et Hosk. Det betyder, at man har ubrugt kræftreserver indtil den dag, man beslutter sig til at bruge den. Og hvis man beslutter sig til at bruge den, så bliver det ligesom åbnet op for et andet perspektiv i ens verden. Nogle af de mennesker, der har konjunktioner, kan i en periode af deres liv skal tænke længe opleve, at de egentlig ofre for skæben, eller har egentlig noget særligt spændende liv, eller er prisket familien. Og så har man undskyldninger for ikke at realisere den, man egentlig er. Men i det øjeblik, at de får lukket op for deres bevidsthed omkring disse konjunktioner, disse bundde kræfreserver, de nuller med liggen. De nuller indtil at man åbner den. Og pludselig så er det en kræft. Den kræft kan bruges. Og derfor kan det jo godt være, at man har et mennesker, der har levet et freddligt borgerligt liv, ikke med hus og haver og sommerhus og løstbåd og står lille biler og mere. Der faktisk alt hvad det moderne samfund kan peger på. Og man kærer sig. Så panden hænger i lager. Indtil den dag at man beslutter sig til. Så jeg sgu ikke gøre et eller andet vildt, vi tager til Moker. Og så viser det sig, at når man kommer til Moker, så tager man ud med en eller anden lille fiskerbåd, og den tablerer pludselig, og man lander på en eller anden ukendt ø, for mange studerer i middelhedskort ordentligt, som aner ikke at det er i bedsen, men en eller anden ukendt ø. Og lever et par dage i klipperne, indtil der er nogle begjertte turister, der finder en. Og de par dage viser sig at være det mest meningsfulde og mest indholdsrimende nogensinde har oplevet sit liv. Pludselig alle disse uhyglige besværligheder, og der er ikke vand at drikke, og man er ikke noget spise, og Gud var det præfuldt. Nej, hvor det fantastisk. Det vil jeg opleve gent. Så beslutter man sig til at tage til nygær, ned og kigge på hovedgæger og sådan noget. Ja, om ikke andet, hvis det bliver for kedeligt, ikke. Eller Amazonas ned og kigge på giftige pile, der bliver sgu af for skjultet på skasser eller alt muligt vildt. Men der for lukket op, pludselig sig, at der er meget andet verden. Jeg kan jo bruge mig selv. Jeg kan jo meget mere. Jeg er meget stærk. Jeg tror. Det er meget konjunktionen, der bliver åbnet for det. Og så vil det jo helt afhængig af, hvad det er for nogle planeter, hvad det så er, der gør, der bliver sparket hurtigt. Ja, det er nødt til at gå en astrologer for klar. Det er så vidt der kunde jæve. Men at det er den kvalitet, der ligger i konjunen første stråen, udgangspunktet, det er sætte et startpunkt. Det der jeg har forrig på i Bizer, det vil holdsandsynlig være årnul for vedkommende i resten af livet. Det vil være derfrem, pludselig oplevet, at livet var noget andet, end man troede. Der er mange mennesker, der i øjeblikket i den her periode, hvor vi har pludselig gået genskorpionen, det starter i 83 slutet i 95, oplever, at de er nødt til at trække en markant beslutning. De er nødt til at åbne op for et bestemt område af deres liv på en meget afgørende måde. Og det betyder blandt andet, at de så ikke beslutter sig til at emigrere, eller hvis de har emigreret, så beslutter sig til at tjem igen, eller beslutter sig til at skifte mandel eller konen ud, eller man beslutter sig til at skifte job, eller beslutter sig til at tage et job overhovedet afhængigt af hvor man nu har været henligt. Men man beslutter sig til at gøre noget radikalt andet end det, man gjorde før. I det øjeblik, man beslutter sig til at gøre noget andet det, man plejer at gøre. Og så bliver verden, den plejer at være. Det er logisk. Men det ligger, man skal sige, jeg snakker om det nogle gange i de tidligere udsendelser, det afgørende valg, hvor man bryder ud. Men det er ligesom bare ligget som en det tænkt mulighed, at det var altså sådan, kun man gøre. Hvis man skal gå lidt mere tekniske astrologisk iværks, så ligger denne mulighed ofte indbagt i konjunktionerne. Der hvor to planeter står samme sted, der ligger der en fantastisk mulighed for en udvikling. Der findes heldigvis også andre udgangspunkter end det. Så dem, der ingen konjunktioner har, skal ikke fortvivl. Men folk, der har konjunktioner, skal prøve lige at tænke efter, i hvor høj grad de egent opfylder deres egne indre drømme om, hvad de kunne gøre. Og det er ikke kun den femårig, der drømmer om at være brandmand, eller sygeplejerske alt efterkynd, eller alle disse andre barnlige drømme, der kunne ligge en eller anden latent ønsker, nej, det ville være fantastisk. Og bum, bum, bum, et eller andet, ikke. Der er mange behandlere, som i deres stille sind har det her store hvide hus. Og det ville det være fantastisk, hvis vi bare er nogle behandlere, der slutter sammen i det her store hvide hus. Og det er ret fantastisk, for det er vedholdende, når man snakker med mange behandlere, som ikke er noget med hinanden at gøre. Det er cirka det samme billede, der sidder et eller andet sted derinde. Så på et tidspunkt må der komme mange store hvide huser med behandler, der arbejder alternativt eventuelt også blandet op med det, vi dag kalder orthodox medicin osv. som jeg også har sin fordele. Men det store hvide hus sidder et eller andet sted i vidst tiden. Så kunne man begynde at stille ind på, måske var det ikke så tset at forsøge det. Hver der sker. Der er nogen, der har gjort det allerede og selvfølgelig har deres besværlighed. Men uanset besværligheden, så bliver det klogere og klogere på, hvordan det her store hvide hus egentlig skulle være. Og det bliver måske sondere og rigtig i sit fundament. Men man laver måske ikke det store hvide hus, for at det skulle blive det største hvide hus i hele verden, eller det mest berømte, eller det mest besøgte, men man laver det, fordi det er nødvendigt. Fordi det er noget, som mennesker har brug for. Og hvis det ikke findes, så er der mennesker, der går til grønne, det. Altså det afgørende. Det helt afgørende omkring konjunen, det er, hvorfor? Det har vi brugt den til. Det er så at få udleveret en 200 hæste sportsforlingen, og så siger okay, hvor det kører hen? H har jeg brugt den til.

SPEAKER_00 40:46

Jeg samet ikke, at huske, at jeg pluton udtændingen, når du får taler fx om konjunction af konjuneren af Pluto og solen for eksempel. Så der nogle meget seje problemer, der ligger i det.

SPEAKER_02 41:00

Hvis man tager en konvention som plutter solen. Grundtæg, at jeg hur er risen så dyder op, fordi har set, at det kan altså gøre, at bryde af skaldt nok omkring så svær er det af smækning. Det giver en kolossal kræftreserve for personlig. Altså man som person er i stand til at gå ind for en sag, går ind i et arbejde med meget stort kræft. Men i stand til at såbe bag på et meget stort læst med sådan en konviktion den dag, man beslutter sig at bruge den, i stedet for at bruge den til selv destruktionen.

SPEAKER_00 41:35

Og det er på det måde, at du bruger konviken til at vinde energierne.

SPEAKER_02 41:40

Ud til gavn for andre i stedet for ind som destruktion, eller selvgivelse, eller selvnydelse, eller hvad fanden i vej man nu går, men det bliver vendt ud til gavn for andre, således at det ikke er det motiv, der kommer nem. Det øvre punkt er altid motivet. Hvorfor gør man det? Og så kan det godt være, at i starten gør det er ikke andet blakke motiv, for det gør vi alle sammen. Men efterhånden, som vi opdager, at der er noget, der går galt, så er det ikke fordi, alle andre folk var døme. Og ugidel og snyder så vandet driv osv. Det er fordi, der var noget i vores motiv, der ikke var rigtigt, for ellers ville vi ikke være ret ind i de mennesker. Så vilationen ikke sætte sådan ud, så vil vi have tiltrukket nogle andre typer mennesker. Så derfor kan man roligt regne med, at hvis man har været inde i et eller andet projekt, så er der ingen grund til at holde halen taler hver aften om, hvor tog de disse mennesker var, der fik det projekt til at gå ned og hjem. Det er absolut på høje tid at kigge ind i sig selv og sige, hvad kunne jeg have gjort anderledes. Hvad var mit udgangspunkt, der var anderledes? Måske var der en lille smule selvforhærelse blandet ind i det. Måske burde da have stået mit navn over engangs større, der ikke har den anden eller hvad sådan det nu af. Så jeg sige misundlen af de her ting her, på vi har den jo alle sammen i forskellige varianter. Men i det arbejd, vi bliver klar over se den, ja så kan vi beslutte os til, om det ikke det, der skal lidt til grund for det. Og når vi har set det og defineret det på arbejde med det, hvor efter at konjumationen kan blomster endnu mere. Den kræft recer, vi har lige det. Og så er det sådan, at selvom det er de store planeter, der står i konjunation med de små, som jeg sagde før. Som er noget af det vanskeligste, vi overhovedet kan have. Det er nogle af de sværste udfordringer, vi ohud har. Men den dag, de beslutter sig til at arbejde hånd i hånd, det vil sige, at vi lader de dybere sider og selv arbejde sammen med vores almindelige hver dag? Det er faktisk det, det betyder. At vi ikke lader det være to adskilte sider af selv. Vores spirituelle oplevelser. Er ikke forskellige fra, at vi går ned hos skømanden. Det er også det et Græd Fredering fortæller om i indviden, ikke jo. At gør vi så, når vi er nu skøn, og han giver det forkert tilbage. Siger vi det til ham? Eller scorer vi lige den timer, han gav sedan for en indgrøgen? Det er oplagt. Det er standardprøver. Der er to standardprøver her på jorden. Det er penge og seksualitet. Altså, ramer vi til at få uble, eller er det noget, vi deler, er det noget, vi fælles om? Og så tror jeg, simpelthen, jeg ligger lidt der ikke mærks på der op, altså Gud han er der med ikke så småligt. Nej, han ikke smålig, men han var meget opmærksom. Og hvis ikke vi kan klare de der små ting, så er det sten sikkert, at så vil vi også have magt misbrug for nogle større ting. Jeg var en gang i en kreds, det meget politisk optagende og forstået i selv be vidste mennesker. Og så sagde jeg på et eller andet spunkt sig, at jeg kunne ikke forstå, at de var så sikre på, at de ville kunne styre verden bedre end dem, der stadig i forvejen. Og det var dårligt, hvor der kom løn. Så jeg er fx ikke sikker på, at jeg tror, jeg vil misbruge magten al deles omgående til egen fordele på forskellige vis. Det kunne jeg ikke forstå. Det synes jeg, der er under side og siger. Og jeg mængte egentlig ret grav alvorligt, ikke. Og jeg kunne ikke se nogen som helst god til, at jeg ikke skulle gøre, at jeg ikke skulle gide i det samme smør som alle andre, og jeg ikke skulle dumme i samme vandhul. Men jeg kan jo ikke se, hvor min antenner eller skulle være. Og det fører mig så frem til, at den eneste sikre man kan have omkring det, det er, hvis man ger, at det er ikke mig, der udfører det her empillet. Men jeg er repræsentant på jorden for et eller andet, jeg synes det rigtigt. Og hvis man ligesom gør det upersonligt på den vide, det er ikke mig, der er den store astrolog, men jeg synes, at astrologi er meget spændende. Det er ikke mig, der er den store rade, man, men det er vigtigt, at der nogle mennesker, der kommer til at høre det her. Altså på den måde, en form for selvferentagelse, men også en form for ærlighed. Og sige man i den øblik, at en selv kommer ud af fokus. Så bliver motivet et andet. Og så er der også sikkert, at så kommer det til virkelig til, der sker. Man indkanserer ikke noget. Man lader passere. Man bruger det. Det går videre ønler. Og der med sker da også det forunderlige, at de ting, vi ser ud, de går ud i andre sammenhæng, end vi tror. Og det er det videre motiv, der ligger i konventionen. Altså han ved jo ikke, hvad det er for et dyr, der ligger ind i føret hul på skærden. Det kunne være en krop og dillene, men det kunne også være en gyldning, det laver jo ikke væk to. Altså vi ved det ikke, hvor den kommer ud, og sammen ved vi med os selv. Før vi for ændret motivet, før vi får prikket hul på skærden af selvstrækkelig. En klog mander, der er ingen er, der ved, hvad vi ved, hvor der nogen, der spørger. Og det samme kan jeg sige med vores handling, at der ikke er, der ved, hvad vi kan, hvad gør. Og det er egentlig ret forunderligt, at det forholder sig sådan. Og det er meget det, der ligger i første stråk i te. Og før vi får sat det i gang, ved vi ikke, hvad der kan sige gør. Det er også det, der ligger i alle disse alternative til teater herund omkring, at det er så fantastisk, at der er nogen, der gør det. For hele med, at vi bliver trolig. Og alle de mennesker, der græder over, vilken forfærdigt verden, og de står gjort den forkerende vej. Det er et fantastisk verden, fordi der sker så mange ting, der bliver gjort. Og ikke kun snakke om. Og alle de mennesker, der gør det, de får en masse fejl. Og de bliver bedre bedere til at skille om, hvordan der kan lade sig gøre, hvad der ikke kan lade at gøre. Og det dag, at de møder en eller anden skrift, så der siger, men det her står ikke i biffen. Hvilken det nu er den tyke sortebog, og vi kåser på, eller det er en eller anden lærer på, der er skrevet af professor Vosenstrøm, og hinanden tog med, at det står ikke i den her ting bog. Nej, det er godt det, men det vil her. Kan vi så sige? Måske kan jeg lære, professor Vosenstrøm et eller andet. Jeg kan godt tage at huske, at en hurtig episode, under den kinesiske revolution. Så vi bare en temp langspagt ferie, der gjorde det blandt andet til de to universitetsforsdagte mod for marken selvfølgelig så mange akademikere, der røgte for hovedet og stadigvæk i dag. Og der var der frygtelig spill der i under den slanske rigtig. En af de skønning stor, at det var, at de havde en professor i hydraik. Og så gik en af den vandpumper stykker. Man kunne ikke referend. Jeg vidste alt om hydraurik. Han vidste alt om alle disse begreber, der hørte til det. Man kunne ikke referere en vandpumpe. De var jo flade af Green. Det er da godt opstå. Det er jo helt vildt under. Hvad skal de bruge sådan en tegelse, hvis vi så ikke engang for klare, hvordan de får deres værdag til at fungere. Og det er ofte forskelligen for mange, at de alternative, der fungerer i øjeblikket, og så de universitetslæret. At de universitetslærer har levet så længe inde i den intelligensgato, som universitetet er, at de har genvæske bruges til. Og så kommer nogle mennesker, som ikke har lært teori, men de har nogle erfaring. De gør det bare. Og vi måske gør det, hvis du klovere bliver det. Og så fungerer det lige pludselig. Og så kan man have det her underviste situation, som man havde med naturligt i debatten, og pludselig er der nogle alternative helbred, der kan helbede folk, som forsamlede lægestanden er kigget op over for. Og bare? Det kan man ikke. Umuligt. De må være fuldde af lort. Altså det er den umiddelbare reaktion, at man giver til at skylde for de mest grundlede motiver i skolen, og så skal den udfordring, altså uden at de har changler at forsvare. Tilsparnen skæld i øjeblikket det omkring de nueligiøse bevægelser, som giver folk en reel guds oplevelse. Det giver en reel oplevelse af højden til stedeværelse. Så kommer præsterne på inden for støtter inden for børnene og siger, at det kan ikke lade sig gøre det her. Det må være sat hans simt. Jeg må være sammen med nogle mennesker, der gør rent faktisk. Og de andre mennesker, som har læst det fra ganske og grænskerne ikke, hvad det ikke gør. Nogle aften. Så selvfølgelig der er heddelig folk. Men du er opstab, at der er et sammenstød. Og det er teori og praks, der mødes. Det er jo klassisk, og sådan er det jo. Det er jo næsten markisme. At overbygningen, den bliver overhaldet af praksis. Så det mærge han ikke så i hænderne og i sin. Men den måde at se det på, at teori og praks mødes. I øjeblikket, så er psykoluterapeuterne ved at have en ikke samme problem med psykologerne. Fordi psykolterapeuterne kan rent faktisk få folk igennem kriser, så man med den forsamlede psykiatriiske behandlingsmetodik ikke kan behandle. Hvor man kan påstår, at det er naturligt. Folk er faktisk ingen gang at syge, det er normalt, hvad vi har. Så må de selv være gamling og sådan noget. Gør folk på en eller anden måde uproværligt, fordi hvis man ikke gør det, så er nødt til at revidere det, man selv står for. Og det her samtidig kommer til at opleve flere og flere af. Det er tre klassiske universitetsfag, der indtil videre er blevet træt over til andet. Læsning af psykologerne og præsterne. Og der kommer flere. Fi praksis er ved at våne. Og det er det mennesker, der gør det. Det er først strålet, der kommer ind, og den virker ødelæggende ja, for det er som ikke er værd at bevaret selvfølgelig. Det virker ødelæggende for. Det som står i vejen, for at der er noget, der kan gå op. Det er bare tænkt i retis, der brød op igennem isen. Jeg var altså den is, der står os bærer. Vi bliver henrøjt sig, når vi set den første retis, der kom igennem i sin, så nej, det var fantastisk. Tænk af den kæft. Og det er bare sådan en helt god en ikke, for det var noget særligt ej, det er bare en rantisning. Og sagten, den har brugt igennem i Isen. Og når den har brugt igennem, så går der nemen, der kunne en væk der en groehus, og du skal blomstrende. Og hvor der før hen var helt isklæsning, så der fust det blomsterped. Og det er det det samme, at se der sket i en alternative verden. Og der er alle disse førsthol, alle disse konjenshoskoer, de bruger igennem Iden, fordi jeg har kræfterne til det. Og den særlige måde at brudde igennem på, det er noget, vi ser alle vejen. Jeg synes, det er fantastisk. Vi oplever et spirituelt forhold i og det er det. For dem, der kan se det i retser og hvem der ligger brug for alle vejen. For dem der har øjne og simmer. Det er utroligt dejligt at se. Og det er baseret på det samme princip, som jeg snakker om her i kongeken. Det er viljen og motivet evnale trækken til at bruge i genet. Jeg er præcis det om, vi snakker om nu. Så alle der har en kongion i skoskab, det har det her, jeg snakker om det på et eller andet område et eller andet sted.

SPEAKER_01 52:21

Hvis det vil.

SPEAKER_02 52:31

Når vi nu har nået så langt. Så forstå den lagt kræft mulighed, der ligger i konventionen, så ligger i startpunkt på dyskret. Jeg starpet i hængde og så videre. Den måde at finde begynder på. Det er første, der sker. Det er sådan et sværer. Det er som at gå til at strategie undervisningen. Det allerværste er at få hulb på hun skord. Det er det første, der gange tydeligt. Og det er det der næsten, der står i børne, det er man, at lærer til at fortælle. Og når vi er det, så kan man godt bruge børn. Så det er så er det meget svært. Man kan ikke læse afrollog, og det skal lærer at gøre det at gøre det. Og det der learning by doing, jeg gør det, at gøre det. Det er sådan set første strå. Og så kan vi prøve at gøre det lidt udervinligt, ved at de mennesker, der lytter på, som har det her husko, de ser jo simpelthen klængere grund. Konvier sten, og troklet og det ander det slag. Men vi kan godt prøve at kigge på det, at de der har den kvalitet. Der er skilling førem store og små planeter. Og de store planeter, det er jo Saturn og så de tre lyder af Jordan, Jært og Plus. Og de små. Det er så Mars, Venus, Merkur, Jupiter og Solen. Jupiter er sådan en lidt spørgsmål set om måden, så jeg faktisk om det. Men Jupiter er en lidt sjovemsker, fordi den ligger en halv en store og henne, så det kommer lidt an på, hvordan det ser. Men i den her samling, så vil det være sådan. Hvis en af de store, og der er ligegløs, hvad det er for den egentlig, så det er bare plutet, det er lige open. Så sammen med en af de små planetter, så vil det udgøre et problem. Det er helt logisk. De store kræfter i scenet, blokerer ikke noget umiddelbart. Hvordan det er de små planeter? De store planeter, det vil have umiddelbart. Det er blokerer noget umiddelbart, hvor ting. Hvis der er en stor planet, og det er kendt lige kylde, hvad det er, for det her. Så andre slægt Pluto. Det er lige gyldigt. Står sammen med f.eks. Mars, som vores handlek. Så vil vores handlekraft det lide skærer ved. Der vil opstå en eller anden form for uremæssighed, noget vi skal overvende, noget som er svært at have med at gøre. Det kan være, at vi har et autoritsproblemer. Det kan være, at vi handler helt overivet eller irrationelt, eller vi bliver måske helt handlingslarme. I hvert fald er vi ude af fokus. Vi reagerer ikke i kortslången normalt, det vil sige almindelig hensigtsmæssigt. Det vi gør på en eller anden måde ud af fokus på virkeligheden, der er noget, som ikke fungerer. Og det vil ikke der vi er nødt til at koncentrere sig om det. Og finde ud af, hvad er det egentlig, at gøre forkert. Så kan det godt være, at det man gør, det er virkelig rigtigt nok, hvor noget det bliver gjort for et forkert fx. Det kan også godt være, at det er rigtigt nok, hvor situationen er forkert. Eller man skulle vente at gøre det måske lidt langsomme. Eller man skulle da være med at gøre det med så stort eftertryk første gang. Og så minder lidt om folk, der bliver dali. Der er nogen, der rover op lige første, og der er nogen, der sparer sammen, så samler på rebat med her. Det er helt både en anden løsning, og så vælger huset, og så er man, hvad det er for skiket, der er ingen, der forstår noget andet. Og det er lidt det her misforhold, der kommer ind, at det man gør, det er ude af proportion, så det er Mars, der står i konition af de store planeter. Så vil sige, det er nødt til at se nærm på. Det er et område, man er nødt til at være opmærksom på og lære af. Så det kan man altså gøre. Hvis vi tager Venus, så er det modstående principet af Mars. Hvis Venus står sammen i en af de ydre planeter, så tror jeg, så er vores evne til at nyde til vores evne til at føle, at det er berettiget, at vi er glade og til spredse lyden, det er mere dejligt og så videre, så have et eller andet. Skærer af, at den at være utilladelig, eller at være vildt overdrevet. Altså det kan være, at vi føler, at i virkeligheden så er det straff, at der her Den her internation, det er en strafsperson. Sådan er det. Eller også så er det sådan, at man er meget overspændt, og tingene kan kun lave sig gøre, hvis der er nog helt bestemte ting, der er fylt før. Og hvis ikke opfyldt, så er alt helt følge. Altså, at man er ude af fokus, med noget, så man almindelig hensmæssigt. Og så har man nogle meget høje ideer. At kun den højeste og ringeste kærlighed er for mig, alt andet det hus. Altså, og også en måde, ligesom at være ude i fokus, med en almindelig erfaring. Det kan jeg godt lade sig gøre. Holdsands af de mennesker på et eller andet tidspunkt oplevet, når den spirituel dimension kommer ind i det, der kan det godt lade sig gøre. Altså alle de ting, jeg snakker om, kan lade sig gøre bryde, hvis man er opmærksom omkring det, og hvis man ændrer holdning. Hvis ens motiv på det område ændrer sig. Det er det, der afgørende. Og så er man sammen simpelthen lukket helt lag over for hvad, hvis venet står sammen af det, man bliver afrikker med den, hvad der gør, men smæk på her. Det er faktisk uetfærdigt, når der ude er her. Man er en lille prinsesse eller prints, der er blevet vant. Hvorfor er ikke nogen, der kommer og var mig op? Uriben. Altså, det her tror jeg også nok, det er narcisme i nya psykologi, men det har meget med det at gøre. Hvis vi tager planeten med cur på den her måde, den står sammen med en af de store planeter.

SPEAKER_00 58:06

Og det er det første. Når man nu har de der problematiker for eksempel på Venus. Hvad kan jeg pro testet, og en positive anvendelse af.

SPEAKER_02 58:15

Den positiv anvendelse er, at man oplever verden på en dybere måde. Altså lige såvel som ens handlinger, men når det er mars, kan få større rækkevide, større dybt, større vægt. Meget større kræft. Snake ansvarlighed, og så man nu har det slags sig, altså bedsen større in vision på sig. Så kan ens oplevelse af verden, man kan godt sige nydelse eller modtallighed over for denne verden, kan blive langt mere seriøs og dyb karakter. Måske med direkte oplevelser af spirituelt til sted, eller sådan altså meget dyre, meget mere omfatten af end den trom, man kommer fra. Men det kræver et motiv skift i liv, at man ændrer motiv i hvad er det, jeg bruger mit liv til. Så der er nødt til at gå ind i de kriser og situationer, som jeg har nemt nogle gange i de her udviklingen. Og der kan man så få lukket op på de kvaliteter, der ligger der. Der ligger måske evner på det, det her som man ikke har set før. Hvis vi tager med kuren, så sker der helt tilsvarende, fordi hvis den er konviken om en af de store planeter. Så kan det være, at man føler det då. Eller man er for klå for det andver. Men er faktisk ikke forstået simmi måske. Eller også, så er man ikke en meget stor komponist. eller noget andet, som verden endnu ikke har på lidt værd og påskend. Og så har man fuldst en vild, som hver passer her. Altså man er ude af fokus med en almindelig funktion omkring natur og ting. Eller også, så er man ikke umuligt at diskutere. Men værkt er det sammer rundt for sin modstand og kan ikke forstå i det suer. Det der kan ske, det er den positive udførelse af her. Det man beslutter sig til, at de store de små planer skal arbejde sammen. Det er så, at man får en meget større. Men talkræft. Man får en heldig koncentration sådan en idé om bandsyn tolerance, dybst af alle de ting, som går tabt ud over skegan. Man kan opleve, at den uddannelse, man har fået, den er meget god, det meget god baggrund af lidlig, fordi verden er meget større, meget dyre. Men så man er på det i hovedet og alt, det er forkert, fordi måske bare høring. Så det er i gang. Så har man fået taget hold på den konvention. Og man curvion er for nemlig nogle af det nemmere at tage ud på, fordi vi er så skolepræet her landet, så vi tænkt folk opløsningen og sådan. Og det her landet for nemlig er rimelig nemt at få hol på. Der er så rige diskussionsmulighed af forening og sådan noget foreningerne, slag. Så vi tager Jupit i spændende til en af de store planet. Så er det et sjovt med dem område. Fepita, det er vores livskæde, vores evne til at se lys på tilværdan, humor og så videre. Hvis den kommer ind af de store. Så næster man livs, der mærker. Men så er det livet af det løst. Det har mistet tillår, den sker. Det. Hvis man ikke har en humor, så bliver gallig, humor, et sås humor. Det bliver negativt meget det, der sker ikke. Men det er kun fordi, man ligesom i sin ting sporet ind på lige skyge side. Men i det ølblik, at man beslutter sig tildan, det er faktisk noget helt andet af lidt. Og ofte så skal der ske en eller anden drastisk ting i ens liv, når man kommer ind, fordi Jupiter er en af de halvstore planeter, så det er ikke noget, man bare lige flytter på. Men i det, det sker. Så får man lukk op for en meget større døgt, større viden, der større idérigdom, der er spirituel forståelse. Og måske ovnkøvet kræft til at sige manifester af det mærkeligt indre tilstanden, vise, hvordan man gør, hvis man bare snakker om det. Altså lad disse ting komme til stede. Og så får man åbne op på disse konjunktioner. De to sidste, som i munden og solen er lidt anderledes end de øvrigt, fordi det handler om vores inderste oplevelse af selv. Og hvis det er måden, så handler det meget om vores identitet som bar, det vil sige vores miljø og læst. Og hvis den står konvention med en af de andre planetter, så har det ikke mere sjovt med bare. Så har man oplevet en eller anden grad af forståelse, skubbelse og svært andet andet. Måske grænsen til undertrykkelse eller identitskøshed, så afhængig af hvor grå det er. Men det er en eller anden grad af, at man følelsesmæssigt har fået en særdeles rænge start, at man så tid må slås for at få sine følelser tilbage igen. Så lov til at være, den man er følelser, følge de følelser, man har det, og dermed finde sin følelsesmæssig, og som nogen vil opleve det oprindelig identitet ikke. Men det der så har foreget, det er så det gengæld også en vældig redan af følelseslivet. Således at man kan gennemskue negativitet. Jeg kan sådan en set, når folk begynder at køre ind i den ned afgående spiralet. Jeg man får brugt af de mønstre med mål, så er temp i dansk at få det, men det kan det så gøre. Så vil man opleve, hvorledes er verden ligesom bliver dybere. Man er i stand til at se gen i forhængde at sige, at man kan se bag ved ting. Men det så ikke længere nere, af det til synes. Man kan mærke, hvordan ting er anderledes. Jeg har en grænsen til oversandslig indfølling med andre mennesker. Som selvfølgelig er en gigantisk udrustning af, hvis man bare arbejde psykologiske mennesker. Det er det jo fantastisk at her. Så det der er en hurd barndom og så vidare med svær følelsesmæssige begrænsninger og så videre, er virkelig den bedste uddannelse til psykolog, der fint. Så ved man, hvad man snakker om. Det er ikke noget, man tror nok, og professor er ikke eller andet ser det selv. Men ved det, at det er sådan. Og i og med, at man begynder at arbejde med det, så bliver man endnu glæder. Den sidste, som er de store planeter sammen i solen, der har meget at gøre med ens identitet i dette liv. Hvad er det egentlig, man bruger sit liv til, og det kan man ofte se på solen og den konstitution. Og hvis den står sammen i de yder planeter, så er det helt givet, at den opgave, man har i livet, den er ikke lille. Jeg man er nødt til at indstille sig på, at det man skal lave det her liv. Det er noget. Så lidt til at syf en øvård op i bækken i park. Det er en grænsen. Det er noget, der skal have effekt. Det er noget, som har en større rækkevidde end blot ens. Det involver dybere kræfter, end blot ens almindelig til fritillet. Derfor vil en yder planet som Saturne, Oranus Neptun eller Pluto, at det er i konjension sammen sted som solen, ja ofte indebærer det mennesker, der templig længe i deres liver, at de ingenting er. Ja det er ligesom for øje på, at vil det sige at blive berømet sin identitet. Hvad vil det sige ikke at kunne være i fred? Hvad vil sige at være flygtning? Hvad vil det sige være ensom? Hvad vil det sige at være undertryk af disse tilstande, som i de sværste tilstande, de sværste følelse, vi kan nog at opleve. Tvivl og håbøshed. Lise meget tunge tilstande. Men ved at have oplevet dem og ved at have overskrivet dem selv, vil man også være i stand til at gå ind og hjælpe folk at blive befriet af det åndelige fængsel, det er at blive långt inde i de totale følelse. Så det er en ret stor opgave, der ligger. Ikke nødvendigvis verdenspænkende, men den er stor, fordi den er effekt fuld. Det dræger sig om at hjælpe mennesker ud af hængøme. Den opgave kræver naturligvis, at man har været i hængønse selv at komme i at det.

SPEAKER_03 1:05:54

Og det synes du, hvordan det gør. Det kræver en stort sjældent.

SPEAKER_02 1:06:02

Det kræver en gammel sjældent at kunne påtage sig. Det lader man ikke ny begynde at gøre. Derfor har jeg ofte oplevet, at de mennesker, som har disse solkon med de store planeter, at det vi kunne kalde gamle sjældent. Jeg ved ikke, om det er teosofisk korrekt det at sige, men jeg har oplevet det ikke sådan sammen. Og det vil sige, at det er mennesker, som har påtaget sig noget, som er svært, men som også i deres indre rustet til at kunne takle ting, der er svær. Det er sådan, at jo større udvikling, desto større ansvar, det er stør større opgaver. Jo ældre sjæle, desto større opgaver, desto sværere prøvelser. Det er logisk så er det. Altså desto svere eksamener kan jeg også sige, at man selv ikke er bedre år til studenter eksamener. Det er logisk, at det må hænge sådan sammen. Det er nogle skole, vi er i der på planeten. Og der for de mennesker, der har solen i konvention med de øve planetter, har påtaget sig at oplyse personens opgave, at lyse, oplyse meget tunge og vanskelige og svære og komplicerede sider af den menneskelige natur i sig selv.

SPEAKER_01 1:07:07

For derefter at kunne virke som eksempel for andre på, at det kan lade sig gør.

SPEAKER_02 1:07:12

Så derfor er det en meget smuk ting. Og det ikke legt det her, og det er ikke noget, man bare lige gør. Jeg har meget respekt for det område her, fordi jeg har set for svært, det er, men jeg har også den glædelige nyhed, at det kan sig.

SPEAKER_00 1:07:30

Det kan sig, gør. Jeg har ikke så. Hvordan er det, at små planeter i konjensioner med hinanden så det ikke er.

SPEAKER_02 1:07:41

Det vil jeg sige helt generelt. Jeg vil ikke gå ind på det i detaljer, men det helt generelt vil at sige, at der betyder det, at man har forøget evner på forskellige områder. Og evnerne så set bygger sig oven på hinanden, fordi der hjemmeby det er lige bare, den der bedste. Og hvis i små planet leger med hinanden, så er det lige bare. Så der betyder det ofte, at man får forøget evner. Så hvis det er Venus, der står sammen med hinanden, så får man gerne et eller andet kunstnerisk, graciøst omkring det, man arbejder med. Hvis det er bare ind, så bliver noget mere handlingsbedonet. Det er mere ukompliceret. Det er mere genskab, hvor man relativt hurtigt lærer at kende og kan lære glæde sig over.

SPEAKER_00 1:08:19

Nu er der siger det store. Nogle længere ting, der er helt rundt omkring, hvilken forskellige farve det har ting. Hvilken farve det er genet konjension.

SPEAKER_02 1:08:32

Ja, det kan jeg godt. Jeg har forvidt snede gjort det indirekt. Men jeg har trænet astrologer interesseret, der vil jo allerede have lovet det. Hvis jeg nu tager med at kun. Hvis den står sammen med Satur, så vil det enten være sådan, at man synes, at man ingenting kan. Så fungeret autoritet. Det er dog. God er då. Eller også så vil det betyde en vælgtig koncentrationshængen. En evnen til om hyggeligt og metodisk at undersøge, hvordan tingene egentlig sammen. Og det kommer ind på, at man bruger den, eller om man lader sig sådan bare sige noget. Det er altså svært om så man nok heldere lade være. Vi har ikke også må ellers i at komme i gang i. Det kommer meget på motivet indgangen til det. Hvis man kurs står sammen med Uranus, så kan man være lidt overspændt, lidt overnervøs, let til at få stræs med typen, der helst for livens sted lidt samtidig og den særlig ting. Eller også, så kan man være meget idérig, meget kreativ, være den, der meget skarpt kan sætte sig ind i abstrakte sammenhæng, forstå idéer, og måske være en af de nye budbringer, der kan omtransere idéerne ned på et daglig plan, hvor vi andre bøger. Det er faktisk, hvad der sker, det. Hvis det er Jupiter, der går i konjunation med de store planeter. Når vi skal lige have med curm med Neptune ind. Man kun er meget ofte idealisme. Men hvis den ikke er idealisme, så er det tåde tilstande, så er det forvirring. Mange mennesker gemmer sig dag i forvirring. Det er ikke allig bifer, ikke at tage ansvar, så jeg svært ikke ud af. Jeg har så hjæpeløst. Det er ikke godt hjælpe, og du er så dygtigt, det er jo godt. Og det er en fantastisk måde at fredge sig i hvert ansvar på, men i det øjeblik, man lærer være med det, så viser det samme, at han har en formiddag for intuition for, hvad der er rigtigt at gøre. Jeg har ikke utrolig klarhed i sin tanke omkring ting, man vælger at stille sit sind ind på, fordi faktisk er det næsten mediale evne til at kunne stille sit sind ind på et emne, og lade emnet tale til sig. Det siger, at det er ikke tænken i egentlig for standing. Det er næsten en medial indvivning. Og det er en meget smukke enskaber. Ellig så der man gjort Pluto, som er de her mennesker, der kan vælge at lukke deres intellekt på en sådan måde, at de er ud modtageligt for hvert argument. Fuld stændig stop umuligt at diskutere med, for de vil have ret. Eller også, så kan de gøre det, at det bliver en meget dyb, jeg nem sådan sige åndskraft. En evne til virkelig at gennemtrænge et meget dybe, vansteligt konstaterbare sammenhæng. Fordi de har vedholdenheden omkring det. De ønsker virkelig at forstå til bunds, og de hælder ikke, før de har fået komme helt ned, og så mener, at det er der den er. Altså ingen halve løsning af det her overhovedet ikke. Det er den positive anvendelse af man kunne flue. Så det kan blive en meget, det er et erko ud aspekt, hvis det er brugt ordentligt. Jupiter, der går ind i disse sammenhæng. Vi er sammen med Saturn give men et tvivl, men den kan også give meget dyben. Det kommer ikke på, at man finder ud af, hvad tvivlen kommer af. Jeg er nødt til at analysere, hvadfor er i tvivl. Og så er det som oftest fordi, at man sætter autoriteterne for højde, man tror, de er kloger ind selv. Det er ikke sådan, at det er jo det omvendt. Altså Leonardo Da Vinci var også fæmpe år på et tidspunkt, så han må også have problem. Hvis Jupiter og Randus går sammen, så kan man have en lusk fantasi, så man kan skrænde sig selv til døde. Men det kan også være, at man er virkelig idé og original, og har en evne til at vurdere tingene på en ny måde. Hvis man tør vedgået sig, at man ser tingene på en anden måde end andre. Det kan også give en vis en sundhedsfølgelse i en overgangsperiod, og det kan være noget det vanskeligt af i disse evner. At man skal ikke forvente at de forstå første gang? Og så må man tage en tur og det. Hvis det er Jupiter Neptun giver en meget stærk spirituel oplevelseevne, en meget stærk indtivning evne på sig. Moralske emner, etiske evner. Hvad vil være det rigtige at gøre her mennesker med Jupiter og Neptun-konvention, det har en utrolig stærk evne til at stille sig ind på siger, hvilken moral kræver sig i denne her sammenhæng. Og det er jo noget, som Tinus sagde på sin ved under måde, at det vil jeg brug for den her tid, det moralske genia. Altså mennesker, der er stand til at tune ind på de værdier, der skal bære den tid, der kommer. Det vil en jubere og nepun ofte have talent for, hvis det bliver borgt rigtigt, ellers er man bare snart forvirret masser lidt. Man kan ikke finde ud af det. Man får 119 ønskelser på grund af tværs om, og det svær ikke vælge. Det er ofte folk, der gemmer sig bag dens forvirring. Fordi det vil være dybt ansvarligt at bruge den evne rigtigt. Og hvis man ønsker det, så kan det også lade sig at gøre. Jupiter Pluto er en vanskelig ting, fordi der er i stand til at sætte sin skællævne totalt ude stabil. Hvad der godt og rigtigt? Ja, det er jo lige meget. Altså godt og ondt, det vil er det samme. Men det i hvert fald det, man er i stand til at sige. Jamen, altså, hvad der sker i dag, og hvad der sker i morgen, det er det samme, og mennesket har jo ikke forandret så siden på arbejdstider osv. Faktisk er, hvad jeg gør i dag. Det vil jeg lige gyldigt, det er jo glemt i morgen og så videre. Man sætter fuldstændig det moralske dimension ud af spill. Hvis man åbner op for den, så er man i stand til at det stikt modsatte. Simphen står for en meget stærk og markant moralsk holdning. Det vil sige, at denne moral, der mener jeg ikke moralsk men egentlig borlig forstændingen, jeg mener egentlig etisk, det vil sige den indre oplevelse af hvad er lys og hvad er værk. Og så helt klart taging til, på hvilken side står jeg egentlig. Og så står der. Altså så er der ikke nogen tvivl overhovedet. Og på den vid kan man godt i visse mennesker onde blive ekstrem. Og den anden side så er det også tydeligt, hvad man mener. Så det er Jupiter der omkring det. Sol og morgen det har meget med identitetsproblemer, så den kan jeg næsten behandle samtidig, fordi hvis det er sat, så er det noget med autoritetsproblemer. Og man i virkeligheden har meget svært ved at vedgå sig sin egen autoritet. Hvis det er Uranus, så er det meget at gøre med idérigdom. At man er meget svært ved i sidste ende, at du kan vedgå sig, at man tænker anderledes. At man ikke tænker som flert, men man faktisk i sig selv bærer Kimmen til en ny tid. Og så være Gudbringer. I stedet for at være masse menneske. Eller overskuet fantast, som også kan bruges til. Men man typen, der absolut altid skal snakke i tangen ser på, eller på anden måde gør så bemærket. Men der er ikke noget konstruktivt i det. Men hvis du rausnerus bruges konstruktivt, så er det simpelthen vores antenner til de idéer, der fejreren over klogen i øjeblikket. Og endelig så har vi i forhold til Pluto. Så Neptun har vi det undervejs som er en utrolig vigtig en, fordi mun og solen i forhold til Neptun, det er evnen til at kunne stille ind på andre mennesker. Intuitivt. Det vil sige, at man er i slærkt til så at sige, at se igennem sløder. Man kan se igen, hvad der sker. Man er ikke bundet af at være overladt til, hvor lige sige i agtalet er sværet. Man kan så også sige se folk med rykken til her. Sådan er det, sådan er det jo. Det som der er ingen mellem vej. Sådan er det jo, hvis den er åbnet op. Hvis den er lukket af den evne, det så er man bare forviret. Lille små, skyr er lidt oversensitiv. Kan ikke tåle dit her dats. Der skal absolut vente sin hele tænke, for der er måst tre vaner, der krydser der hinanden og så videre. Altså ligesom at man går op i en masse ydre ting og bliver lidt småfyldet omkring sig selv, men har ikke lukket op for, at denne evne faktisk er talent, der har bruges til andre mennesker gavner. Hvis det er Pluton, så snakker vi om det er det sværeste. Fordi det betyder, at man i bund og grund ændrer sin egen vilje. At man går helt ned, og så tid støver sit eget fundament op, og så bygger et nyt hus. Så det er den største og den sværeste. Og det betyder, at hvis man er i stand til at lukke op for det plutet, så har man lavet et kamisk andenhold. Der er simpelthen en enkarnationscyklus, der slutter der, og den fortsætter ikke, hvis man lukker op for det store ting, jeg snakker.