26. Opposition | Radio Lotus

Astrologen Claus Houlberg interviewes af Michael Meyer. 

Aspektet beskrives både konkret, psykologisk og esoterisk.  

Emner : Oppositions-aspektet. Ortodoks og paradoks. Yin-yang og dialektik. Kvalitet og kvantitet. De gode og de onde. Kærlighedens poler. Populærastrologien tager fejl. Det ubehageligt gode. Den konstruktive opposition. Udveksling og komplementaritet. Anden stråle. Modsætningernes dialektik. Gensidighed og kærlighed. Splittelse eller overskridelse. Tosomhed og flersomhed. Spiritualitet og dybde.

PLANETASPEKTER til store og små planeter; samt til Saturn, Uranus, Neptun og Pluto.

'Båndcast'  fra 1987-88 med udsendelsesrække fra Radio Lotus, som var en københavnsk lokalradio på 87,6 MHz  (nu nedlagt). En del af udsendelserne kom til at cirkulere i kopi som kassettebånd. Det var 14 år før før iPod'en kom på markedet i 2001, men det var samme koncept som vore dages podcasts, kan man sige. 

Lydteknik: Steen Møller Audio 

Tegnserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets 12 tegn', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-57-8. Findes desuden udgivet som 12 småbøger, én for hvert tegn. 

Planetserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets planeter', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-62-2 

Aspektserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets aspekter', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-72-1 

Husserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets huse', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-65-3 

Transcript

SPEAKER_00 0:01

I denne uddannelse, så skal vi snakke om det næste aspekt. Selve udsendelsen, rænken kommer nok til at strække sig over fem udsendelser, der regnet med. Som dækker de såkaldt fem store aspekter. Der første af de store aspekter konjunkeren sidste gang. Og så vi have det næsten af de store aspekter. Oppositionen. Oppositionen er præcis det samme som i folketinget. Det er to parter, der står over for hinanden. Det er to planeter, der står diametralt modsat i får skår. Og det, de står over for hinanden, og det er med en vis marven på. Vi regner inden for en 8 grader til værre side. Så vi har en pæn marm på som astroner. Men to planeter, der står over for hinanden, eller flere for den tilsky, det jo ikke kun, men at de står diametralt modsat over for hinanden, repræsenterer en bestemt form for konflikt. Og den konflikt består i, at man så sige, at hver sind halvdel af sanheden. Og så synes man naturligvis, at måtbarten er det trolig. Det svarer til standard konflikter en hver art med lys og mørk, grøn og rød vid og sorte osv. Og dem, der på det ene hold, synes jeg det andet hold. Bør nedkæmpes, eller i hvert fald reduceres eller på andet vis. Det minder ligesom et fodboldskamp. Det interessante er, at man kunne også være ligeglad. Men da en eller anden grund, så er det altid meget vigtigt at definere sig selv ved sin modsætning. Og det er sådan set det, det handler om. At en tid langt, så har vi travlt med at definere sig selv, det ikke er 100% ikke er. Og det fører så ud en masse af absurder omkring reskefordomme og forskellige andre ting. Altså alle dem, som i hvert fald har noget, vi slet ikke har. Det viser sig, at så enkelt er det jo ikke, hvis man går lidt mere psykologisk i værks. Men selvament, vores fundamentale opfattelse af, hvordan verden hænger sammen, er altid baseret på, at vi definer sig selv som viret andet end det der modsat. Det medfører så, at vi kan snakke om det, der hedder orthodoksi. Den ortodokse lærer, det betyder den rette læger, den retlignede lærer. Vær altid være defineret ved, at der er noget, som er rigtigt, og noget, som er forkert. Og det er på en eller anden måde absolut. Det der er absolut rigtigt. Og så kan man pejde på noget andet. Det er absolut forkert. Så der noget, der hedder paradox. Paradokser. Paradoxer udmærker sig ved, at de i samme sætning opererer med både det ene og det andet. De blander modsætningerne sammen på en sådan måde, at en almindelig, orthodox tænkende person ser ikke noget både. Det er som om, at paradoxet hører hjemme i en højre virkelighed. Der er i stand til at overskue mere og rumme mere. Lyst og mørkt. Det er pludselig indehold i hinanden og blandes på forunderlig måde. Hvis i virkeligheden af det mest spændende tidspunkt i daggry, fordi det er hverken lyst eller mørkt. Og så videre. Men blander tingene sammen på en underlig måde. I virkeligheden har du ret, men faktisk har du ikke ret. Hvar. Kan man sige, det for en gang. Det kan være sagtens, fordi man snakker på forskellige plan. Man er begyndt at nuancere sin måde at se tingene på. Tænkene er ikke retlignet mere. Tænken er mere mangfoldige, mere mange dimensionale, kan vi sige. Here begynder paradoxerne at snige sig ind ganske langsomt i vores virkelighed. Og vores verden er ikke så længe så enkelt, og ikke længere så ortodoks. Så i det øjeblik, at vi begynder at udvikle os og begynder at omfatte andre dimensioner i vores sen, så kan vi ikke længere tilslutter os en ortodok lære, for vi vil hele tiden opdage, at der er noget, der ikke er rummet i den. Den sker så sige halvdelen af verden fra. Og så opdager vi jo til sine store unddre, hvis man rejser lidt enten i den ydre verden eller i bøgernes verden, at der findes misdan en lærer, der er lige så orthodox, og som siger præcis det modsat. Og sådan særlig det hængt sammen. Og så viser det sig, at nogle mennesker siger, at det er absolut nødvendigt at spise kød altid. Fordi ellers så får vi ikke vores rette ernæring. Der er en del tandlæger, der arbejder meget ud de baner der. Og så kommer der pludselig en eller anden binforflipper, og siger, at det er helt forkert, og man må ikke kun spise risv. Og så er det pludselig det eneste rigtige og så vid. En ud mærket menneske som Julia Vøldan træk på et tidspunkt i sit liv, hvor hun selv havde døjet med nogle sygdomme, og hans mand havde noget problemer, fandt hun en kur, som havde en anden lang resultatliste, og der var ingen inden på, hvor godt det var, og som helt klart sagde, at sådan skulle man gøre. Og så viste det, at der var nogle patienter, som hun behandlede på den måde. Det blev syg af det, og det kunne ikke forstå. Så gik der hun over, så fandt hun en eringslager, der sagde det præcis modset, og havde en ligger alle lang liste af gode resultater. Og så gik hun jo naturligt op i tænkeboks, og sagde, der må være et eller andet her hun har mis forstået. Og så gik det pludselig op for han, at det var jo noget med jæge og jang. Den ene var en typisk jjemkur, og den anden var en typisk jankkur. Det ene havde noget at gøre med det udvidde princip, og anden har gøre noget med det sammetrække princip. Hvor efter at hun kom på sin ud mærket måde at se ting på med de udviden et samtrække med føde var. Så senere surpleret med sygabancer, der er sådan noget helt tredje. Og på den måde opbygget et mere nuanceret, og man kan sige et dialektisk forhold. Så vi er i vores almindelig folkeskole opdrager til at enten af tingene sådan, eller også ikke sådan. Altså der er noget, der hedder et rigtigt fæssigt. Men hvis du vælger ind i paradokserne eller i dialektikens verden, så der ikke noget, der hedder et rigtigt fæssigt. Der er noget, der hedder, at til visse tider, der er den ene kvalitet overvejende, og der for det rigtige. Men til andre tider, der er den modsætning det overvejende, og derfor det rigtige. Og det medfører et langt mere nuanceret betragtingsmåde, som kan ansætte en ortodoks videnskabsmand i frådende rejser. Og det var det, vi oplevet for 20 år siden, hvor dialektikken begyndte at snige sig ind i kulturdebatten og hjemme, i form af langåret markister og andet godt. Alle de folkelige mennesker, som ville have det bedst, hvis de blev op i træerne, hvis man skulle trodvat på den tid. Men det, der sker, var for sådan et fantastisk kulturgenbrud, fordi vi begyndte at tænke mere nøgeret. Vi begyndte at tænke i kvaliteter. Vi tænkte ikke altid i ting, der kunne måle så meget. Og det, at dagen og natten, ikke er absolut, men der findes også lys i natten, og der findes også skygger i dagen. Og det faktisk er to kvaliteter, der hele tiden er der, men i forskellige størrelsesforhold og dermed i forskellig dominans. Med før en helt anden betragt måde, end at sige, at det er rent lys, og det er rent mørk. Vi ved, at når solen er højest på himlen, så er skyggerne tæt. Og nogle gange så svør med skyggen, for der er for varmt i solen. Og så er mørket jo faktisk en god ting. På andre tider, når der billarven mørkt, så er det klar, så lyset jo. Det vigtigste. Og så er en hver stjern på himlen velkommen. Og når lången titler frem sky, så er det jo simpelthen fantastisk, så kan man se, hvor man går. Og dermed så er det det vigtigste. Vi lever åbenbart i en tid, hvor der en spirituel synsvængere er tænke mørkt, så derfor søger vi lyset meget i hærligt. På andre tidspunkter har det ikke været så vigtigt, fordi der var vores blandingsforhold et andet. Og det er meget det, oppositionen handler om, det er en diskussion af blandingsforhold. Så en start, når vi har to planeter, der står over for hinanden, så markerer det måledest med en stamme krig. At alle os på den her side, vi er gode, og alle dem over i den anden gade, de er dumme, og de skal have vank, og det gør vi i morgen. Og dem over på den anden side, de siger nøjagtigt det samme. At vi er simpelthen det inkarneret ondskab, og vi skal udsættes, og det gør de i morgen. Og så mødes vi et eller andet sted med banker hinanden over i. Og så med blå øjne og håbnen går vi vær til tit og fortæller derhjemme, at vi sejler, og det gør vi ved, at se. Men der ikke nogen, der sejer, og der er ikke nogen, der kan sejre i sådan i strid, fordi vi er afhængig af hinanden. Vi definerer os selv ved hjælp af de andre. Vi fortæller os selv, at vi er gode, fordi vi kan peger på den der år at sige, de er øde. Eller det nemlig, eller de lågter, eller hvad man nu skal finde på at sige. Og meget krig opstår på den måde. Der er utal af historier fra 2. verdenskrig om de lå sig fange af mådparten, så viste sig, at de var lige så mennesker som de andre. Men man har hørt det af lige så skrækstor om, hvor onde de var. Det er spiser blæt. Det spiser blæd? Ja, de spiser børn, ja mindt. Og alt den slags frygtelige ting. Og så viser det sig, at det er faktisk det samme, det er mennesker hele vejen rundt. Men de har altså defineret sig på en anden måde, og ikke klagt sig en anden dragt, så man helt tydeligt kan se forskel. Og så har vi fået defineret. Hvis vi kigger på kærlighedslivet, som oppositionen faktisk også handler om, så er det sådan, at i starten bliver vi meget forelsket af set. Og det vil sige, at den partner, vi opsøger, ligner sig selv på mange måder. Og det vil sige, at vi definer os selv meget tydeligt. Og så der alle de andre. Det vil vi overhovedet ikke have mere at gøre. Og så kan vi rejse de første fire, femskaber op, som man ikke kan døgne. Det står i der på i cord eller der. Hvad kan du ikke lide og hvad kan du godt lide. Og man synes kunne udfylde de her bøger, der engang var meget populær. Man kunne lade sine venner og venner skrive sig ind, hvad de kunne lide og de ikke kunne lide og øjevar, de havde osv. Og der var sådan helt tydeligt om masse ting, man ikke kunne lide. Egenskaber, du ikke kan fordrage. Og når man så kommer lidt længere frem og i kendskab af sig selv, så opdager man jo alt det, man ikke kunne fordrage, det ropper man jo også selv. Selvfølgelig i forskellige artidinger, og pludte lidt væk under skærk den her sådan. Men vi har det alt sammen eller. Og det vi så begynder at læse efter et senere tidspunkt, det er alt det, vi ikke har. Fordi da vi klar over, at hvis vi havde det også, så ville vi være hele, men det er et meget avanceret standspunkt. Jeg hørte for ikke så længe siden om en socialgiver, der havde samlet en hel del ægteskabsager, og havde fundet ud af, at det folk mødtes på, det var ligger. Så sige, at det er også rigtigt på et bestemt udviklingstrig. Fordi i navnet, hvis det er unge mennesker, så vil det meget være sådan. Hvis det er mere målen mennesker, der mødes. Det kan også være mennesker, der udvikler sig sammen, der bliver anderledes ikke. Men hvis det er folk, der mødes på et senere tidspunkt, så vil det ofte være deres forskellighed, der er det vigtigste. Nej, hvor det fantastisk, at du kan være så forskellig for mig. Guld er det fascinderende? Det må vi snakke noget mere om. Og der finder vi altså frem til en helt anden kvalitet. Det er, at en opposition, altså kan tolkes på to vidt forskellige måder afhængigt af udvikling. Er så det vigtigste for mig at fortælle om i den her udsendelse. At tingene ikke så enkle og så givende, at når man får ståkket et aspekt ud i et horskober afstról, vil det ikke nok lige fortælle mig, hvad betyder den aspært. Og så er jeg nødt til at vide lidt mere, for det kan betyde to meget forskellige ting. Fordi enten er opposition noget, der binder mennesker meget tæt sammen, eller også er det en konstellation, der skiller folk meget. Man kan også sige, at det er lidt forskelligt, hvad der binder dem sammen. Det kan være gensidig modvillig eller gensidig sympatik. Men de er faktisk bundet sammen. Oppositioner har det meget med at søge hinanden. Hvis man går ind i den nærmeste kiosk og beder om en stjernet tegnsbog, og slår op i det, så vil en hver stjernet tegnspog med respekt for sig selv have en opremsning af tegn, man sympatiserer med, og tegn, man ikke kan med. Og som standardlæsning står der jo, at det tegn, der står lige over for, det såkaldte Oppositionstegn, det kan man ikke med. Det bør man undgå for en hver pris. Men faktum er, at der er utroligt mange mennesker, som går hen og gifter sig med deres modstående teg. Hisken skifter sig med jønflen væd med væggen, græsen med stenbåden, og så videre helt langt. Løvet med vanbæren, tyr med skården. Vi ser ikke skaber, som er simpelthen efter den almindelige kostlitteratur i dømt til undergang. Det kan ikke lade sig gøre. Men det kan da. Det kan jeg så gøre. Faktisk er det faktisk det mest hyggeligt at se, at der er mennesker, der søger sammen med indbyte spænding. Men ikke pas. Nu har jeg hørt af astrologen, der drejder sig om at slippe nemst om tingene. Og det vil sige, at hvis der er meget stor harmoni, så er det godt. Og hvis der er meget store spændinger, så er det dårligt. Sådan fungerer det ikke i praksis. Faktisk er det ofte omvægt. Og det vil sige, at man kan ikke længere snakke om et begreb, der hedder gode aspekter, og et begreb, der hedder dårlige aspekter. Og det er jo rigtigt her i dualisme udsængelsen om ondt og godt, og lyst og mørkt og godt og ondt. Alle de begrebber, vi cykler rundt behagligt, ubehageligt. Og nogle gange rører vi lidt rundt i dem og bygger rundt på dem, således af godt og ondt, og behageligt og ubehageligt bygger plads. Så alt hvad der er ubehageligt, det er også ondt, og alt der er behageligt, det er også godt, at vi laver nogle mærker bland her. Og til svaret gør vi også med aspekter. Det er helt givet af spændingsaspekter, og oppositionen er et spændingsaspekt. Det to mennesker, der står i en anspendt situation, når den eller form over hinanden. Det er et besværligt aspekt. Og ofte kan det være pine fuldt i perioder, men det er godt. Det er ikke dårligt. Der er ikke noget der dårlig aspekter på den. Det går meget på, hvordan man bruger det. Jeg vil sige, at hvis man bruger oppositionen til at forsøge at nedkæmpe sit modpar, det er så det et dårlig aspekt for vedkommende. Men hvis man bruger oppositionen til at forsøge at gøre sig selv større og rigere, ved så at sige, at inkorporer sit modpart i sig selv. Altså få modpartens egentskaber ind i sin egen krop. At ligom blive lige så meget i modsætning som sig selv. Men i så faldt, så er man kommet meget langt. Så er man ikke blevet større og rige mennesker har fået meget større mål af tolerance og meget større måle at forståelse for, hvordan verden egentlig hænger sammen. Og lad sig ikke sy. Og lad så heller ikke fange i en ortodok lærer i traditionet for stand, som altid definerer sig selv ved, at vi er det gode, og de andre lidt måde. Den her forskling, kan selvfølgelig være meget god, men den ligger et på alle måder bare lidt ingen. Dels kulturelt barnligt. Dels udviklæssigt barnet, men faktisk også mennesket uudviklet og ubevidstet ting. I sam året, at vi kommer til en større forståelse, så kan vi se, at hvis modsætningerne arbejder sammen, så opnår der en vældig ubrydelig enhed, at vi opnår større enheder, større styrke, større sammenhold osv. Så medfører helt andre muligheder, end hvis vi har disse simple, jeg er går og du er dårlig modsætning. Hvis vi går ind i en mere psykologisk fortvæng af oppositionen, så er kærligheden det mest åbenbart at hører til. At det vi bliver tiltråget af på det her lidt mere moderligt, det er helt oplagt vores modsætning. Men det har sådan udsætning af selv. Det er et menneske, som bruger noget, vi ikke selv har. Og det bliver vi så dybt forundret over og glæde over, at vi ønsker at finde ud af, hvad det er. Og det vil sige, at det, at en mand og en kvinde er forskellig. Det er faktisk forskelligheden, der det fantastiske, og ikke lighed. Og for meget ser det en dyblig en vis forståelse og siger, at det er lighederne, at vi bliver fascineret af. Og forskellighederne vil alt det besværer, vi har. Faktisk er det ofte omvendt. At det er forskellighederne, vi bliver fascineret af, og det er lighederne, som giver os de største problemer. Det er de punkter, hvor vi ligner hinanden, at vi ikke kan døje hinanden. Det er der, vores projektioner florer. Det vil sige, at vores evne til, at skille andre ud for noget, vi selv har. Alt det vi ikke ønsker at se jer selv, men vi kan se det modparten. Og så kan man også et stængt over, og sige, det var underligt, man kunne se modparten. Der må der andet kigger, man ser ud af. Der må der en klang bund. Hvorfor er det lige netop de der fire genskaber? Man bliver så tiske iret over. Når man tænker på, hvor mange forskellige genskaber et mennesker skal have, hvorfor er så lige de fire. Det skulle jo ikke være, fordi man i regler uden selv. Men at komme til det punkt, hvor man ikke bare kan udpleje andre som ødent. Men er man nødt til at sige, at jeg har jo faktisk en vis andel af det her selv. Det betyder et mere avanceret sterum, og hvor oppositionsaspættet, det her to planetter, der står over hinanden, faktisk begynder at spille sammen som en konstruktiv enhed i stedet for at være i dyb konflikt. Og det markerer en meget anden tolkningsråde i huskået, og det markerer også et meget andet, det skal sige menneskeligt udvikling. Således, at det er der, hvor oppositionen begynder at spille sammen som en konstruktiv konfrontation med det, som er anderledes end en selv. Altså de mennesker, der går ud og rejser og optagsrejsen. De ønsker jo en konfrontation med det, som er anderledes. Så det kan være noget meget positivt, det der sker her. Det markerer et tidspunkt, hvor man faktisk er blevet mere klar over sit eget værd, men også sin egen grænser. Man er blevet klar og defineret som person, man er blevet lidt et individ. Et individ kommer af en divid uddelig betyder det, at vi virderer, det er det, vi gør i skolen deling. Vi er uddelige. Vi oplever os selv som en sammenhængde enhed, og derfor ikke længere bange for, at blander os med andre mennesker, for det kan kun gøre os rire. Men før vi bliver et individ. Så har vi jo defineret i kræft af alle dem, der ligner os. Og i kræft af alle dem, der ikke ligner os. Det vil sige, vi definer det ud fra noget der uden for selv. Alle dem, der har rødhårdt, det er gode, fordi jeg ser rød hårdt sådan. Alle dem, der regner, de vemmlige, for jeg ikke vrejer. Og så videre, altså vi definer selv ud for nogle helt yder ting, men det arbejde, at vi har et ære følelse af Jamen jeg jo bare. Og det kan da ikke læse meget om på, så har vi en helt anden måde at forbud på, og også en helt anden måde at bearbejde most f.eks. vores opposition, som vi betragter i det. Så vi begynder at kigge på vores forskelligheder og ønske, at lige vil sige at spise, altså at få den ind i os selv. At blander os, at få de her ting til at smætte sammen på en organisk måde. Betyder så også, at mand og kvinde er umuligt længere kan være køkkenet skarp. Det er selvfølgelig et samspild med de to mennesker, der har fantastisk forskellige muligheder i den verden, og som derfor kun kan bri hin. Så denne opposition, den modsætning, der er mellem mand og kvinde. Det er så ligesom plus og minuspolerne, der er helt nødvendigt for at få en magnet til at fungere. Man kan ikke forestille sig af en magnet, der har kun har et pluspol. Et eller andet sted er der en minuspol, så kan det være, at man er forskellige tekniske vej har kæmpet den, men den er der, det kan ikke undgås. Og man er nødt til at have det. Og der sker der så også, at mennesker, der på en eller anden måde matcher hinanden, det vil sige, at lige stærk som personligheder ofte mødes og tiltrækkes af hinanden. Og det med at lige børn legerbæst har ikke noget med socialt standard at gøre. Det her andet menneskel kvalitet at gøre. A to mennesker af lige ved menneske kvalitet, kan godt blive tiltråkket af hinanden, selvom de øt er tussen forskellige. Dels af socialt standard, del til indkomst, dels af srobehandling og hvad sådan, og ellers kan pegge ud af forskelligheder, som ellers førhen var meget vigtige. Og hvis ikke man tager meget andet, så er man ikke et rigtigt menneske. Hvis man taler sådan lidt ud af københavn, så bliver man i blandt ikke at høre, og det der snarper og forhænger. Alle de stamme definitions måder. Vi definerer sig selv, hvad vi er på en bestemt måde. Før eksempel, vi taler på samme måde. Alle der, der taler anderledes, det er dumme. Det kommer vi ud over i det øjeblik, vi begynder at lære selv at kende. Det vil sige, at vi brød ud af vores miljøsbegrænsninger. Vi priger huld på ikke, som vi snakker om sidste gang. Det er det første, der sker. Vi får en eller anden særlig kræft til at bryde ud, og det vi at bliver selv opdaget, at verden er meget større uden for ægget bare anden i. Vi bryder ud af det lille væk som vores nævre miljø, der er defineret med alle dem, der hedder jensen. Vi hjensen, folk, vi er nu de bedste, ikke? Eller vi danskere, og vi er nu de bedste. Og alle de andre er lidt underudviklet. Og hvor bør vi hjælpe dem alle sammen og sådan. Det er ting, man opdager, at man kan tage ud i verden og udveksle, og finde ud af, at der er de såkaldt primitive folk, de har jo en utrolig nærhed til livet, som vi andre er kommet lidt fjernt fra, så kan lære meget hinanden. Det bliver det vil sige, at det bliver et lige udviklingsforhold. Der ikke op og ned på en opposition på en modsætning. Det her så fører set skridt, vid her. At vi begynder at se modsætningerne som gentid afhængige, så kommer vi til det som gamle spor kaldte komplementaritet. Det bliver komplementer størrer. Det vil sige, at den ene kan ikke grundvær den anden. Det har vi jo faktisk ikke kun hele tiden, men vi har ikke kunne se det. Lyset kan ikke kun være mørke, fordi man kan ikke se lyset uden der er noget mørkt at definer det ud fra. Men på den anden side, det ener ikke bedre, end det andet. På den ved, hvis vi snakker om dags lys og natten. Men natten har også din mulighed. Det er faktisk bedst at gæse stjerner om natten, fordi det tydelig. Så der er mange fordele alt efter, hvad man vil. Og det vil sige, at det afgørende bliver så ikke, om det er lyst eller mørkt. Men det afgørende bliver, hvad det er rigtigt at gøre i den her situation. Hvad er det egentlig at være opnå? Fordi så må jeg bruge det ene eller andet for at få det til at fungere. Og hvis man går ind i en sådan måde at se sig selv på, så kommer vi til et meget dybt etisk problem omkring hvor er vigdommen i disse ting. Hvad er det egentlig, der er det rigtigste og det vigtigste at gøre. Og der med kommer vi meget naturligt ind på, at hvis vi skal betragte oppositionen i et horoskop. Så kan vi sige, at oppositionen deler et horoskop i to deler. Jeg kan selv have forestille sig, at planeten står en en halvdel, og planet så i den anden halvdel, så kan man skærer løret ned igennem horoskopet og delen i to halvdele. Sådan at hver planet har sin halvdele af huskopet. Og de to halvdele. Man kan jo ikke forestille, så man kun operer med et halvt horoskop. Men man er nødt til at have begge to. Og man kan godt sige i en vis forstand, og det er astrologisk fuldstændig korrekt at gøre det, at den ene planet dominerer den ene halvdel, og den anden planet dominerer den anden halvdel af huskopet. Og så en eller anden form for mere aktuel, hvor man skal ikke gennem skilde her. Det kan man godt sige det. Og det kan i visse astrologiske sammenhæng være meget god. Tydningsmodeller går ud fra, det kan give meget mening at gøre det. Men selvfølgelig giver det ikke meningen, at det er ved med at have delet horoskopet over i to halvdelen. Men er nødt til at sætte det sammen igen for at fortsætte tidningen. Det er kun noget, man kan gøre abstrakt i en vis sammenhæng, for at finde ud af noget bestemt. Denne deling i to dele er faktisk en anden stråle i disse berømte syv stråler i den sotekiske lærer. I funktion her anden stråle, det her, som kodet over kærlighed viser. Og kærlighed og viser, ja det er jo simpelthen det klister, der får det hele til at hænge sammen. Det er den lige i universet, der får alting til at hænge sammen. Hvis ikke der er kærlighed, så er der ikke værdier. Hvis ikke der er kærlighed, så er der ikke noget, der hænger sammen overhud. Man kan faktisk definere kærlighed som det, der får tinget til at hænge sammen. Og det, som ikke er kærlighed, det er der for tinget til at blive spillet eller genet. Og hvis vi gør det på den måde, så kan vi se, at vi kan jo behandle en opposition efter sin natur, det vil sige kærligt, og forsøger at få de to halvdele af hunoskopet til at hænge sammen i vores ting. Eller vi kan behandle den ukærligt, og forsøge at skille huskopet af sige, også i den ene halvdele af hunoskår. Det er det gode, og alle dem, der bor over den anden del halvdele af huskåret, det er det umdt. Så man kan også se, at selvom jeg karikerer en lille smule, så er det faktisk sådan, at vi er opdraget til at gøre i mange sammenhænge. Og som er grundlaget for den vældig rasisme, som fx findes i verden, det, at man har sådan vældig behov for at definere sig selv som mere godgrund af nogle andre, som er dårligt. Jo mere vi nærmer også i dybere dimension, så kan vi ikke bruge disse modeller mere. Vi kan ikke definere et menneske som en tid godt eller bundt alt efter nog ydre kendet. Det værer så, om de er kapitalister eller arbejdere, eller om de er sorte eller hvide, eller om de er en eller anden observant, som vi ikke bryder os om, har en ideologi, vi synes er forkert. Men det er på de mennesker jo ikke mere onde som mennesker. Men det betyder, at de har en opfattelse, som er anderledes end vores, men som jo selvfølgelig måske have sin fordele og grunden, for det ville jo ikke have det. Og så må man jo som gamle form en mave, der jo var mester i dialektikeren og kineser, de har altid været dialektiker. Og også før man mave, der hedder bare teorisme og jænd og jær. Så de jo altid kunne det der. Det var derfor, marksismen gik ind med et smudt dernede, fordi de hører om den selv, så har vi jo altid gjort. Men det vil jeg da vildt ikke gerne have. Så tænkte jeg, de har altid tænkt dialektisk. Så må du sige, at hvis man skal bekæmpe et eller andet, så er man nødt til at lade dig. Man kan ikke bare bekæmpe en fjende, man ikke kender. Man nødt til at lære ham at kende lige så godt som egentlig. Og så først kan man finde ud af, hvordan man får løst den her konflikt. Ser den gamle herfør fra Kina som er dialektiker, og som er vant til at behandle to sider af en sag samtidigt. At behandle to sider af en sag samtidig på den her måde, det er ikke det samme som at være vælgt. Men det betyder, at man er i stand til at overskue en større helhed. Og det er det der egentlig dens store princip. Som jo, at faktisk dialektiere i dyrsen. Og når den rigtig kan det, så bliver det den gode dommer. Så er i stand til at afveje, hvor for den af siderne af den vigtigste. Det der i marksismen hedder hovedmodsætningen. Hvorfor en del af den vigtigste? Det samme må vi gøre noget tyder et her skår. Når vi går igennem det, så må vi finde ud af, i selve den detaljerede tidning, ikke når man først lige kan kigger på det, men i en detaljeret tidning, hvor man finde ud af, hvorfor en af planeterne i en opposition er den vigtigste i den sammenhæng, vi diskuterer nu. Så kan det godt være, at man på et senere tidspunkt i tydelingen kommer ind på et andet område, og så skal der nok vise, at det er den modsat planet, der er den vigtigste i den sammenhæng. Det vil sige, at der er ikke noget, der er entydligt på den videt, det kan for, hvad man vil med det. Og det her fuldt samspild med dialekten, det vil sige, at det evnen til at diskutere ud fra et kendskab til begge sider af en sag. Og så jo, at det der burde være kendet for en værd dialog. Dialog betyder jo netop, at det er to, der taler sammen. Det vil sige en samtale mellem to mennesker, som ønsker at læres modsatte synspunkt at kende. Det vil sige det vigtigste på en dialog er jo ikke at forret. Det vil sige at nedkæmpe s modstandere. Det vigtigste er at forstå den anden så meget, at man er i stand til at respektere den for det er. Og hvis man når der til, så man også i stand til, han har sagt at kunne henvise mennesker til sande, hvis man føler, at de vil have mest glæde af at få snakket med vedkommende. Så det her som respect kommer i modsætning, at man lærer den så meget kende, at man ved, hvad den kan og ikke kan. I stedet for blot at tilskreve den alle de mest negative egskaber, som vi nu kan komme på sig. I det vi har oppositionsaspættet, så kommer vi altså ind på et fantastisk vigtigt begreb, der her gensighed. Så må være det danske ord for komplementaritet. Komplementaritet i en komplementær farve kender med det i den modsatte farve. Og når man blander dem, så giver det en neutrale farve. Gensidigheden, det er at vi kan ikke undvære vores modsætning. Den er faktisk en del af os selv. Og det er det mennesker kan opleve, når de oplever en meget dyr form for kærlighed, at de oplever, at det andet menneske som de møder, af den som de altid er gået og lidt efter. Fordi et eller andet sted i vores sind, har vi et intuitivt billede af, hvem det er, vi går og leder efter. Der er mange mennesker, der i deres hver dag ligesom går sådan og kigger underligt søge rundt for andre mennesker. Og så er det helt tydeligt om, så har de jo ikke fundet den rigtige at leve sammen, for de går ligesom stadig og leder. Der er et eller andet, der ikke er der. Selvom man i øvrigt har alt, hvad man sådan kan pege på at yder ting, men der er noget andet, der ikke er på plads. Men i det øjeblik, man har fundet den rigtige. Og det kan man altid tage med i aften på det, og man måtte den rigtige, for det er helt sikkert, at der ingen her vedst, hvem det er, men når vi møder vedkommende, så er det ikke i tygt. Men har vi nemt den rigtig, så laver vi ikke mere. Så behøver vi ikke gå on at se søgen rundt på det måtte køn, fordi vi ved godt, at vi har fundet den, som vi hører sammen med. Finder vi så den rigtige, så betyder, at vi danner en ny enhed. Fra ensomhed til tvsomhed. Og der er mere end et ordspild i det. Det vil sige, at vi forlader en meget dybliggende følelse af ensomhed og forlader, så mange af jer liggende i os. Og går over i en følelse af tilgængelighed over, at det er muligt at finde kærlighed. Og kærlighed er forstået mere her end blot seksuel tiltrækning, mere end blot, at man hører til i samme egne og landet og taler samme spår, og derfor finder behag i hinand selvskær. Men det er, hvis man finder behag, så er en meget dyb form for behag, der kan overskrive de begrænsninger, vi har i vores ting. Man af bange for kærlighed. Fordi vi ved, at den er ubærtig. Og bare, hvad siger jeg. Jo, det er sådan, kærligheden kan vi ikke ubørme jer ubældigt, det er jo grusom, det er det modsatte af kærlighed. Nej, det er faktisk det samme. Nu er vi egentlig paradox. Kærligheden er ubærtig, fordi den har et ubangjærligt krav om, at vi skal være ærlige. Og hvis vi ikke er ærlige, så kan det sige sig. Og faktisk er delen med at være sammen med den, man elsker højst, er jo ikke at går igennem sig. Hvem skal man så være sammen med? Idelen er jo, at man er den, man er. Og det medfører sig af et meget dybede kærhedsvorm, det vil jo så være det mest fantastiske da nogen da oplevet, og det mest rejsesfuldt. Og det er begge del, og det er ikke måstlinger, således at man kun har det mest fantastiske, og der retsfuldt, når man møder den, der har helt galt på den. Nej, det er ikke del. Og det betyder, at vi går ind i nogle meget stærke svænninger. Og det samme kan der ske med oppositionen. At nogle gange, så kan det være en meget stærk konfrontation, fordi der er nogle genskaber, der skal ses meget tydeligt. Og andre gange, så kan det være en meget stærk sammensmætning, fordi det spiller simpelthen ligesom sammen. Præcis det samme med de to mennesker. Og der har oppositionstegnen ofte nogle meget lykkelige ægteskaber, men det er ikke nemme. Det er ikke det samme. Det kan være så deles besværlige. Fordi det betyder, at hvis vi har oplevet noget meget smukt sammen, så giver det også en ændre ressource til at gå noget meget svært igen bagefter. Og når vi har gået det meget svær igen, så giver det også en baggrund og en åbenhed for at kunne opleve noget endnu smukkere og samme. Og på den måde svinger vi, og vi svinger ofte væsentlig mere, end vi har lært, at vi må i gods højden. Det vil sige, hvad der falder inden for den dårlige norm om hvad der er til rådligt og normalt. Mange af jer optaget i familier, og vi svinger følelsesmæssigt relativt lidt. Men i et oppositionsforhold, det er to planeter, der står så langt væk fra hinanden, som de overhovedet kan komme. Det vil sige, at vi er i stand til at afge et meget større følelsesområde i hinanden, og tillader selv at blive meget større. Men siger ofte, at ægtefælder kommer til linje hinanden. Ja, det er logisk, de lærer af hinanden. Det starter ofte med at være meget forskellige, men de lærer af hinanden og bliver derved større og større, og hvis der hånden kom til at dække, forhåbentlig da et på et eller andet tidspunkt næsten et samme spektrum, men det vil aldrig have det alene. Og der følger det, at på et bestemt stadium i vores personlige udvikling, så er vi nødt til at være par, vi kan ikke gøre det alene. Fordi vi kan ikke ovrive vores begrænsninger alene. Vi er nødt til at gøre det fra nogle andres skyld. Vi er nødt til at gøre det fra en andet skyld. Hvis vi kun reserverer den ene halvdel af vores guld for os selv, og siger alle de andre de er dumme, så er det klar, at så er der en stor del af verden, vi aldrig vil komme til at lære at kende. Men hvis vi tør åbner os på den del, så vil vi lære så utrolig meget mere, at vi tager ovskride vores fordømme, dvs. vores tanklokeringer, vi tager at overskrive vores frygt og vores angst, dvs. vores følelsesblokeringer, og vi kan til at overskrive vores fysiske modvilje med det, som anderledes, fordi den er nemlig ofte følelsesmæssigt i livet. Det vil sige, at vi tør at åbne os ind for at blive meget større mere og rumlig, og det kan vi kun gøre i samspil med et andet menneske. Der er så tæt på os, vores tillid og vores fortrolighed så højden grad, at vi tør at være præcis den, vi er, og ikke alle muligt andre. Urolig mange af jer dobbelt. Urolig mange af jer har ligesom retserveret, at en en halvdel af horoskopet som privatskæren, og den anden halvdel af horoskopet, som den man tør at vise ud til. Det vil sige, indigen og selv har vi lavet en dyb spittelse. Ofte er det mennesker med oppositioner, der laver de spillser i deres center. Men de ligesom har den ene halvdel, som er helt privat, og den anden halvdel, som er offentlig. Det, som de er nødt til at gøre det hele til et område, som man viser til dem, man er nær på sig. Og så er der måske andre mennesker, man ikke har så stor forrolighed til, og så man derfor ikke viser så meget. Det må man jo selv om. Det er egen fri vilje, hvor meget er sig selv, man vil investere i et givet projekt eller et givet menneske. Men så faldt så ting, ikke entydelig mere. Der er ikke noget, der hedder entydigt privat og indiget offentligt. Det kommer ind på, i hvor høj grad har man tillid sammen, og i hvor høj grad har man åbenhed. Og den kvalitet, der udbygges gennem gensidighed. Den gensidighed, der kan være mellem mennesker. Siger jo i nogle af de indiske skrifter, så er den væsentste kvalitet til at være menneske, det er at genopbygge den gensidighed, som vi faktisk har taft et eller andet sted undervejs. Og som er grunden til, at vi har vores ensomhed. Så via ensomhed til torsomhed til flersomhed, vil jeg sige, således at man ved at prøve at dele sig selv med et menneske, får mod på at åbne op og dele sig med endnu flere mennesker, f.eks. børn, men det kan også være, at man er åbner sit hjem, så lidt af der kommer andre mennesker ind og få glæde af den at svær, der er. At man får lyst til at have et hus, der er mere rumligt. Jeg ved, at der er mennesker, som har haft et dejligt og rigt liv, og som er nået på et tidspunkt i deres liv, de får lyst til at fordybe sig i de ødentlige ting, og de har et stort dejligt hus, og de aner ikke, at de skal stille op med det. En af de ting, det kunne gøre det var fx nogle mennesker inden for, for at snakke med alle disse ting, som interesserer os. Jeg ved der et par stykker, der har gjort det. Gud under Vem, der har åbnet deres hus og sådan siger, Jamen: selvfølgelig skal vi da have mennesker i vores hus, som vi kan lide at være sammen med, og som vi kan udveksle med og blive klogere af. Og så en gang imellem, så laver de, hvad man kunne sammenligne med undergiftet litterær salon, som var et mødes sted for mennesker, som arbejdede intens med nogle ting, og som jeg jo ikke havde et sted at gøre det. Så var der nogen, der havde sted at gøre det, men som var interesseret i hvad de lavede, så kunne man der mødes omkring det. Og på den måde åbner op, og det vil sige, at så bliver kærligheden jo pludselig noget almelt, det bliver noget altruistisk, noget, som vi breder ud, så det bliver en større farv. Men det kan man jo kun gøre, hvis man ikke længere er bange for mennesker. Det vil sige, at hvis man har fået taklet sositioner i foret på en sådan måde, at det er blevet en bredere og mere favnende del af selv. Og så har man et vældigt fundament for at møde mennesker på en usnålet og meget direkte måder. Hvor efter at ens liv bliver ikke blot rigere i en oplevelsesmæssig forstand, blot rigere i den forstand, at man tør møde mere forskelligt mennesker. Man bliver tolerant i den rigtige forstand, ikke i men nok tolerante. Tænk, at vi kan holde ud at være sammen med de frygtelige mennesker. Altså ikke på den måde tolerant, men en naturlig åbenhed over for, at vi er så retsen forskellige, og er det ikke ud underligt. Tænk af mennesker kan være så forskellige, og vi kan snaker udveksle, og vi bliver alle sammen større af det. Så perspektivet i at have opposen, som er det anden stråle aspekt, som handler om kærlighed og visdom, er, at det er et sted, hvor vi først fat i kærlighed et eller andet sted sammen med et menneske, så er det slant til at vokse, så vi kan få flere mennesker til at vokse i den samme atmosfære. Der er måske ikke så mange af jer, der i vores opvægt har kendt mennesker, der har haft den atmosfæren. Og hvis vi har kendt dem, så husker vi det. Det er ikke tvivl, hvis vi har troffet mennesker, der har den atmosfæren mellem sig, at de har haft en eller anden specielt form for meget kærlig, ja nærmest atmosfære, måde at tale på, måde se på hinanden osv. Det ligger ligesom i huset. Og hvis det findes, så har vi ikke at sige, at det er noget den retning, jeg mener. Det er jo meget svært at fortælle om i ord, men hvis man har oplevet det som ikke tvivl. De er, som har oplevet det ved hele tiden husker det og sige, at det er det, jeg mener. Det er det, jeg gerne vil. Mennesker, som ikke har oplevet det, de går stadig søgende rundt. Fordi de har ikke set nu, men intuitivt ved vi, at det burde finde. Vi har en intuitiv omring, fordi et eller andet sted vores ingenationsforløb, må vi have oplevet det. Og vi ved, et eller andet sted, han har det, det er ikke rigtigt. Jo, det er rigtigt nok. Og han er der meget sød, eller hun er der meget sød, men altså ikke. Og så taber man orderne, fordi man ved ikke, hvad man skal sige. Men der er et eller andet, der ikke er det. Meg ofte har jeg i konsultationssamhænger oplevet, at det, som mangler, det kan udtrykkes ved ordene i en spirituel dimension. Meg ofte er det, som mangler i samspillet, det er en eller anden form for dyre. Jeg vil ikke kalde det religiøs oplevelse, men spirituel oplevelser næsten bedre, fordi det har ikke noget at gøre med bestemte religioner. Men det har en oplevelse af, at rummet bliver større, livet bliver rumligere, der bliver mere lys, der bliver mere mundterhed, end der var før på en eller anden underlig måde. Det er så meget tilsteværelse af en anden kvalitet, som man ikke rigtig kan give ord, men det er helt sikkert, den er der. Og hvis man har oplevet det, så er blevet større. Så er blevet klar til at møde verden på en anden måde man gjorde. Det er den mulighed, der ligger i oppositionen. Hvis vi er i stand til at tage de to planeter, der står over for hinanden, og turn og vedkender begge sider, og ikke kun den ene side, som ofte har tends til, så bliver vi større som mennesker, bliver større og riger. Og bliver mere farvende. Hvis vi kun tager den ene på, så kan man meget tydeligt hos går det sige, at hvis du identificer med den planet, så er det modstår en planet det, som du skal andre ud for. Så tydeligt kan det ses her huskår. Så direkt kan det tyles. Men hvis vi tager den anden del ind også, så er vi blevet meget mere bred spektrum, kan vi sige som mennesker. Og det er den mulighed, der ligger i oposition. Hvis vi nærmer også på det tidspunkt lidt mere et almindeligt horoskop. Og der er jo en fordel, hvis lyder har deres eget og kigge på blot en cirkel med stjernetegnen, og det kan man meget ud at hjælpe og have et sådan et uhoskåb. Det vil sige blot en cirkel med stjernetegnen, og måske det tilført planeter, hvis man kan slå det op ind på. Hvis man har det at kigge på. Så kan vi prøve at nærme lidt mere end konkret tynd af planeter. Der er generelt ting, jeg vil sige omkring afoskopper. Det er ikke alle horoskopper, der er oppositioner i. Hvis man har oppositioner i sit horoskop, så er det givet, at man vil møde mange konfrontationer det vil samme støtter med mennesker præcis omkring på det område, som oppositionen der. Og det er meget direkte måde at tyde på. Jeg præcis på det område, hvor der er to planeter, der står over hinanden. Jamen det vil være et område i her skåde, hvor man vil møde mange konfrontationer. Ikke nødvendigvis ubehageligt, en konfrontation kan også være meget givet. Den kan omkøre morsom. Der er nogen, der elsker at skælds. Det kommer helt andet på sen i dag, hvordan det takes. En anden generelt ting, man kan sige, det er, at forholdet mellem to planeter, der står over for hinanden i et hroskob, altså i opposition 180 grader over for hinanden. Det er det samme som i den forlige udsendelse om konjensionen. At de store planeter har det med at trykke de små. Og det vil sige, at de store planeter, det er Saturn, Uranus, Neptun og Plus, og hvor Jupiter er sådan en sjov mellemposition. Og de små planeter, det er sol målen og merkur, Venus og Mars. Det vil sige alle planeter i solsystemet ud til asteroide vælget, så kan sige på den måde. Disse såkaldte små planeter eller personlige planeter, er ligesom af samme kategori, og kan stå i opposition til hinanden, med selvfølgelig stor effekt, så det har meget en virk, men det er ikke så katastrofal en virken, eller så afgørende, eller så tydeligt forskelligaret en virken, som hvis det er en af de store planeter i de små planeter, der står over hinanden. Så derfor vil jeg indskrænge til at behandle det sidste hering, at det er de store og de små, der står for hinanden. Så der er det forhold mellem de såkaldte store planeter, så 2, Jarus, Neton og Plus, at de repræsenterer så dyre killer i sindet, at vi er nødt til at have dem koblet til vores almindelige hverdag for at bruge den konstruktivet. Og vores almindelige hverdag er den styres af de små planeter. Som af sol og målen som vores vælge som sådan, og så man kunne vejem som mars som er forskellige evner. Og hvis det står de små planeter i respæt til hinanden, det vil altid være bemærelsesværligt i så skop, når det er det. Det vil altid være noget, man lægger mærke til i tydningen. Og hvis det står i opposition, så vil de jo jævnføre den udviklingsmodel, jeg har lagt ind her for anvente. In for at skulle op det et eller andet ultimat, et eller andet utrolig fantastisk hele tiden. Det er meget felt. Hvis man ikke er genialt hele tiden, så anspiller man faktisk det er det, det er genialt. Og original og ulig. Og andre med, det er selvfølgelig. Fordi det kan jæve system ikke holde. Men det vil de anskendelser der ligger i Uranus opposition. Og derfor vil folk med Uranus opposition at gøre sig en kun tjeneste ved at reservere nogle timer på døgn, hvor de er helt erin, så ligesom kan komme ned i det. Og det er så stærkt. Han har sagt så den naturlige oli ikke kan smør, hvis de brænder varme. Men simpelthen ikke holde organismen på det stræsniveau uden at blive sløjt af det på et eller andet tidspunkt. Og det så bliver mærkesov eller næresambret, hvad det bliver. Det er sådan set mindre afgørende. Men det er helt sikkert, at det kommer, hvis ikke man sørge for at finde en eller anden måde at give ned på i løbet af dønet. Og det er ikke noget, man bare skal gøre en gang modden, det skal være hver dag. Ellers virker det ikke. I sidste ende vild omlægning af ens liv, således at man kan indse f.eks. at det genale kommer ikke hele tiden, fordi man anspinder sig, men det kommer måske via et hårdt arbejde over Saturfonden og den slags. Altså at man får et mere nuanceret syn på, hvad det sige at være interessant. Mange mennesker med uranusbændinget går ind i det alternative arbejde. Og anspender sig utroligt for være alternativ. Det behøver man ikke anspænde sig for. Det er noget, der kommer helt af sig selv, hvis man bliver så at tage nogle af de nye idéer om i tiden, så bliver man meget alternativ. Så man behøver ikke anspænde sig for det noget, der kommer af sig selv. Hvis vi har netlig spænding til de små planetter, så vil man meget ofte have nogle vældig høje idealer om, hvordan tingene skal være. Man vil sammenligne sig med det ideelle på alle veder, det ideelle kærlighedsforhold. Jeg skal være perfekt i den her danse sammenhæng sådan. Det er der heller ikke mennesker, der kan holde det. Og derfor er der en standard måde at gemme sig på, når man ikke kan leve op til sin egen Neptune foredringer, det er at blive forvirret. At gemme sig bag forvirring. Eller hvis man ikke vælger den udvej, så bliver det et lille tår over tørsten. Eller andre måder at dulme sig selv på. Fordi det er sådan set den eneste vej ud af en natun spænding, det er at fat i søvn. Det kan også være mennesker, som ikke kan sige, der gaber eller virkelig indlevet i den her udsend. Der mennesker, som fx oplever en periode, hvor de sover utrolig meget. Altså ekstremt meget. Jeg har søvn på højt på 14 timer eller sådan noget. Og det kan man godt se, og det kan man godt trænge til en gang ved, men altså lige før med udvist, så er det som ret noget galt. Ofte er det enptun-opposition, man ikke kan tungle, så vil der en god idé, hvis man har mulighed for det. Enden at spørge en astronom, eller hvis man selv har pludselig lidt mere og kigge nærmere på i her skåbet. Hvad er det egentlig en planet, der står over for Neptun. For det er så ofte den, man ikke synes, man kan klar. Hvis det er Mars, så kan man ikke rigtigt gøre de ting, man synes, man skal gøre. Og så videre, det kan vi vende tilbage. Og endelig hvis man har Pluto stående over for de små planeter, så vil det være en regulær undertrykkelse. De planeter, der står i spænding til Pluto, de eksisterer ikke. Det er total udsættelsen. Og hvis den står i opposition, så kan man godt se, at det er meget vanskeligt ting at få værd. Fordi så er man nødt til at se på sin eunder virksomhed over for andre. Før man kan lukker op for muligheden for at bearbejde i sådan område. Så det er en vanskelig en. Pluspekter altid det tungeste at bearbejde. Så det er sådan nogen lånet fronten, som den er ræset op mellem de store og de små planeter. Og så kunne det måske være interessant at gå lidt mere i detaljer. Og se på, hvordan vi enkelte små planeter så reagerer, når de står i spænding til de store planeter. Det har jeg sagt gælder hele tiden. Men så vil jeg nuancerere det og detaljer det lidt mere. Og det er sådan set det, at en astrologisk tynd går ud på. Det er at starte med det store overblik, så meget man nu kan, og så langsomt nyancerer og detaljerer mere og mere, indt at man går ned i en detalje rigdom, der er til færstende for den kliend, der nu kommer. Og det område, som velkommen har interesse at høre. Det er jo sådan en astrologisk konstation forgår. Man er nødt til at arbejde så still og hurtigt igen detaljerskarde, for hvis man ikke har overblikket mere, så drokner man felt i detaljer. Hvis du så vil prøve at skruge mikrometer længen på joveler kigger den der, og se lidt nøjere på de oppiser i horoskud, så er det jo sådan, at jeg roummer en vælge mulighed for at udvikle bestemte egentskaber. Det jeg har startet med at reserf det en grundlæggende besværlighed omkring. Men hvis vi går ned og kigger lidt på det, så kan vi prøve at se lidt nærmere. Så hvis der nu er en Mars, der står i spænding til Saturne. Så det er jo, at det vil sige opposition i overfor. Så er det helt typisk, at man vil altid kommer op og slås med autoritet. Men i tykken, der altid synes, at autoriteterne forsøger på at snørre en, eller de er ud og hæftige, eller hvad det nu er. Og de forsøger at fortælle en, hvad man skal gøre, og det vil man ikke finde sig i. Og så er der bald and det samme. Så en situen mars opposition. Vil altid få markvalitet ind. Det vil sige, at det er lidt sidigt, det er lidt aggressiv, og det vil sige, der kommer autoritetsproblemer. Hvis man prøver at tage sit eget ansvar op, og faktisk gøre det som i ens egen andel af det, der sker. Så vil man opleve det for underlige af autoritetsproblemerne forsvinder som du solen. Og det er faktisk er det, som ofte sådan, det hænger sammen. Og grund, at man bliver så galt, det er faktisk doglet som videt over, at man ikke har gjort det skuld. Og det er jo ikke noget særligt populært at sige, at jeg der på der en del Mars Saturn spændinger, der har forkastet mig som autoritet på det her. Men prøv at kigge efter en enkelt gangen. Og hvis man ikke selv kan se det, så spørger nogle gode venner. De plaget som egentlig være meget klart synet på disse ting. Og man vil opdage, at det er måske ikke helt vildt af. Hvis man har Venus Satur i opposition, så vil man have en tendens til at være meget alvorlig og meget seriøs i kærlighedslægning her. Faktisk så alvorligt og så seriøs, at man mener, at livet af egentlig indrettet til spad. Det er meget alvorligt alt det her. Og man skal pas på ikke at forveksle to ræder alvorligt og højtid. Selv højtidheden ligger som en snine farve på en Venus chat. Spænden af opposition. Der er ikke noget vejen med til ting alvorligt. Men højtid kan kvæle selv de bedste intentioner. Og hvis alt skal være så frygtelig, alvorligt så frygtelig og har tidligt, så kan det være sådan, at kærheden får ikke nogen virkelig chance. Og man har en tendens til at blive kølig, man bliver afvisende, man bliver afmålt over for s parner, og har en tendens til ikke rigtigt at kunne se den anden. Det handler igen om ansvar. I kæretforhold har begge par der ansvar for kærligheden vokser. Man kan ikke kun reservere ansvaret på den anden og sige, at nu skal den anden opføre sig ordentligt. Det den gamle lovmæssighed om, at det er vigtigt at ikke at finde den rigtige partner, det er vigtigt at være den rigtige partner. Og det vil en Venus Saturne opposition, gør går de her på sen. Fordi hvis man tager sit e ansvar for at villige holde kan, så der en meget stor chance for, at forholdet ikke fryger fast. Hvad der ellers kunne være en farve med den opposition. Hvis vi har en Satur en akur opposition, så er det som oftest et meget positivt aspekt. Fordi det giver en større koncentration til eventuer som ofte lidt mindre kompleks i retning af, at man synes ikke, man er så klog, som man bruge det være. Men til gengæld giver en makur opposition til Saturn. Man vandler. Så derfor er det faktisk normalt et meget positivt aspekt og her. Det er sjældent, at det virker det i deret som en skår. På et tænkt tidspunkt vil en markur Saturn opposition gennem sin passende flid som Saturn jo også. Faktisk går hen og blive været klår og helt blæst. Og på et bedst måde måske og lidt heritet. Så et meget godt aspekt af. Månen i opposition til Satur er faktisk meget værd, fordi det er noget med at gøre med hele vores følelseskapacitet. Og så Saturn som er vores følelse af mangel over foreven overvædende autoritet. Så vores far fx er. I hvert fald, når vi er søg. Måden har med vores følelsesliv, men dermed også ofte med vores forbindelse til med vores morgør. Derfor vil en måde satun opposition ofte henfører til en grundlæggende konflikt mellem forældre, som man selv har vanskelig ved at takle. Og som kræver en nøjagyse af hoskret som sådan, og finde ud af, hvordan man får grebet andet nærmere. Men ofte vil der være en følelse af følelsesmæssigt ustrækkelighed, hvilket kan oversættes ved mindreværdsfølgelse. Men jeg er lidt forsigtig med at bruge den betegnelse, fordi den ofte har en stempel karakter, man er stæplet som mindreværdig. Det er man ikke. Men man har en følelse af, at man kan ikke leve op til de krav der i familjen. Så oftest er det sådan, at forældre er uenige, og som bare synes man, at man burde kunne sørge for, en forældre, der har det godt. Vi har så en overansvarighed, som ofte puttet ind i en saturen måde opposition. Denne overansvarighed, vil så med tiden f.eks. via at opleve et par ford selv, bliver reduceret til et mere normalt størrelse, hvor ikke det meget til at takle sine ting. Men det er som om, man er næsten nødt til at opleve sig selv i et samspil med en partner, før man kan indle sig, hvad var det egentlig, der sket med forældrene. Så det er ikke en opposition, man løser i de unge år normalt. Den kræver lidt mere lyse. En saturend soloposition har en evne til at give det samme. En følelse af ikke at kunne leve op til krav. Og dermed ønsker at unddrage sig ansvar. Og det vil ofte vise sig som noget, der kunne tangere en karakter på det. Det behøver ikke at være, for det kommer helt andet på hur skord i øvrigt. Men det er i hvert fald et område, man er nødt til at være opmærksom på, at har man nu gjort, hvad man kan. Men den kan også vise så modsat, og man har en tendens til at gøre alt for meget. Og det er ikke til at vide på forhånd, om det er det ene eller andet. Så under alle omstændigheder, så handler en solition om at kende sine reelle grænser. Jeg videre, hvornår man har gjort det, man skal og ikke mere. Fordi før man ved det, at man i stand til arbejde andre, eller så har en tendens til at tage det hele på sig selv. Så det handler meget om grænser. Men en solsatur. Jupiter er lidt specielt. Fordi Satur og Jupiter er vores to videnplaner. Juper er vores principelle viden, og Satur er vores erfaring. Og hvis det står i opposition til hinanden, så har vi det mere at komme i tvivl. For skal vi stå på. Vores lærersætning er vores erfaring. Og nogle gange så er det vores lærersætninger, der er rigtigt, og nogle gange er det vores erfaring, der er den rigtigt. Det afgørende selvfølgelig fra de to til at spille sammen. Således at man afprøver teorier i praksis. Det vil være kunet ordet på en julby og satur spænding, altså en opposition her. Det er, at man får afprøvet sine teorer i praksis, og der med får en reel viden om, hvordan man snakker. Det vil jeg af, altså det vil få en værkt tvivl og afmonteret. Så det er gået ord på det. Tilende, kan vi tale de tre ydre planeter, og tage det sammen med de små. Og det er et ganske interessant område, at pille lidt nærmere. Det er jo også dejligt for astrologen og lov til at gå lidt detaljeret til mærke i den her gengang af de astrologiske grundbegre. Så hvis Uranus går i spænding til Mars, så vil man ofte komme til at arbejde alternativt. Også selvom man arbejder inden for etableret fag. For man har lyst til at gå ny veje. Og der er oppositionen for såfaldt ikke nødvendigvis noget dårlig aspekt. Det eneste, der kan give, det er, at man bliver lidt mellem, og man har det lidt med at skulle slås for sine idéer osv. Det er en god ide at lave med at gøre det, men simpelthen bare at udføre idéerne i stedet for at slås for den. Det vil ofte sikre en væsen større lydelighed, fordi hvis man har præstet et alternativ, i stedet for bare at snakke om det. Jamen så kan man pjege på den og sige, det er den der, jeg mener. Og så vil folk sig, at det du mener, Jamen, det kunne jeg jo bare have sagt. Og så kan Mars Uranus jo rive sig i hård og simpelthen. Det har sagt hele tiden, Jamen vi forstå da ikke. Så der er meget Mars Uranus folk, der kan føle så lidt som misforstået genet. Men ved med at prøve at udføre nogle af idéer, så vil de problemer forsvinder af sig selv, fordi så ved man, hvordan man snakker om. Så almindeligvis tolker jeg altså et Mars Uranus opposition, som er meget positivt aspægt. Ford det sikrer en idé rigdom i arbejdet, som kan være velgørende. En Venus Uranus i opposition er straks en lidt anden sag. Fordi det betyder, at man kan ofte være en lille smule anspændt af andet dan ligger, og man lidt specielt. Man vil have tinget på en særlig måde. Og kun hvis må er på en helt speciel måde, så er man til frisk, og ellers vil har man tends til at blive ud til fred. Det vil sige, at man i sine krav til kærligt livet kan være en lights mule overspændt. Man kan være en lille smule forringsfuld mere end der egentlig plad til. I gen her vil det være en god idé at skælds erfaringen. Og sige, hvad har vi egentlig oplever oplevet det, du egentlig og drømmer om. Find en eller anden situation, et eller andet parford, hvor det overhovedet findes det, som du leder efter. I stedet for blot at have den lidt velvoksne fantasi omkring, hvordan det skal være. Man har en tendens af lidt specielt. Det kan også bruge meget konstruktivt. Man har måske et smag for alt, hvad der er egotisk, egcentrisk, ud over det mindlig aftivitet handler for eksempel på sådan spændende. Det, at man forstår at værde noget, som har en egen kvalitet. Og der med er det jo ikke forkert, at man værder det specielt, men i så færder det også mere afbalanceret. At det, man kigger efter, det er noget, som har en særlig værdi, en særlig kvalitet. I og med at det er usædvanligt. Det er fint. Hvis bare med co ogles i spænding til hinanden, så det er normalt et meget positivt aspekt. Det betyder simpelthen, at man har idéer. I starten kan det måske være lige i årkanten, at man har flere idéer end man. Og ens hovedet sådan i kubek. Og der vil det være en god idé at lære lidt med det som går i skoven, eller dyr lidt jokning, eller noget andet så man får hovedet skud af en gang. Men som helheden er det et meget positivt aspekt. Fordi man næner, at kombinere den abstrakte tænkning, der ligger i Jørus, med den konkrete tænke, der ligger i materi. Det er et meget positivt aspekt. Det er nog, der opfinder. Hvis du ras går i forbindelse med måden, så er det oftest nemig besværligt. Fordi det er det abstrakte tanker og følelseslivet, der skal blandet. Så det er lige så blandet ud af. Og det er altså svært. Og man kan rys og røste og røster, man får en fin emulation. Men hvis man tager lukken og kigger nerver på emulationen, så er det en masse små vandover, en masse oldover, der ligger mellem hinanden. Det blandser aldrig rigtigt. Der så vil jeg uranus i opposition til måden ofte skive nervøse spændinger. Fordi man føler sig ikke rigtig til plads. Man føler, man er specielt, man er særlig. Men hører ikke rigtigt til nogen steder. Og det kan være meget pinfuldt og ikke følelsesmæssigt at have det sådan. Så kan det være andre ting i huskår, der vejer der op, der gør, at det ligesom kan bruges konstruktivt. Men i sig selv er en måde i opposition til urmer, som ofte er speciligt. På et senere tidspunkt kan man måske vedne sig de egskaber ved en sæt, som faktisk er specielt. I stedet for at føle sig totalt specielt. Og der vil få et mere nuanceret synspunkt, og så bliver det meget mere til at have mere at gøre. Men grundlæggende er den ikke at mere at gøre. Hand måle skæningen. Den har en tendens til at give nervøse sværing. Jæng har vi Jørg oppositionen, som normalt også er et meget fint astig. Det sikrer en idé rigdom og et vidsyn, et udsyn på tilværelsen, der er ud over det så vanligt. Man er næsten umulig at tage mod fra, fordi man kan altid se muligheder og nye visioner af det man står i. Udan set hvor begrænset situationen er, jeg må altid ligesom kunne se noget ekstra et eller andet sig selv. Og det er det, oppositionen giver. Hvis man selv er solen, så alle muligheder. Det ligger et eller andet sted over på den side. Græder altid grønt på næborens marked. Altså man vil hele tiden lære efter nye muligheder og nye udfordringer. Det eneste ubehageligt den kan give er noget reskløshed, og man ligesom aldrig rigtig slår sig ned nogen steder. Men det vil på øvrigt fortælle, hvordan man tager. Som helt er normalt et positivt aspekt. Og alt alternativ det er selvfølgelig kan fundet på rejsen for sådan en solet uranus opposition. Men har følt i den alternativ verden ikke man måde lært den her. Uranus Jupiter gør, at man ofte er ure i derig. Man har en fantasi langt ud over det normale. Og man skal helst have nogen afbalancerende indflydelser i øve i horoskår, for ikke næsten at skørt af sig selv. Fan er stand til at forestille sig de mest utrolige konsekvenser af de ting, der sker. Jupiter, som hører til skøt, som har noget at gøre med i forvejen at vokse, tingene ekspanderer, tingene groger. Og så Uranus, der er de store visioners planet. Så visionerne kan hurtigt blive omfatte, og det kan blive sådan, at man næsten bliver bange for så selv. Så en stabiliserende indflydelse af en eller anden bjæret særlig spænding i hoskord eller noget andet, vil faktisk være meget godt på en jubidovranus, så det skal blive for meget. Men grundlæggende af det en indflydelse, der er så positiv, at det næsten bliver faktisk. Der skal en eller anden form for slave anker på det. Under alstændig igen med en jubærus, det er vigtigt at afprøve sine idéer i praksis. Det vil så sikker jord forbinden. Den kan ellers lidt småte på sådan en obosition. Jeg kan gå videre i teksten her til, som er lidt andet en slags planet, fordi den har at gøre med de klarhed og kærerssituationer, som vi kender fra gengangen af planetne. Hvis neven går i forbindes med Mars, så vil man ofte have en tendens til at lede efter det ide. Hvis det er et kvinders horoskop, så drømmer man om rider på den vidve hest, eller den vide traktor, eller den videde cykel eller kost niveau. Men der ligger ligesom det idealiseret omkring det kærsmæssigt. I mandet horoskop har der ofte noget at gøre med at svære at finde sin rette hylde. Manden vil ofte lede efter et eller andet ideelt det ide arbejde. I virkeligheden vil jeg hellere, og så kan man sidde og fantastere om det her heller ikke. En mere konstruktiv måde at bruge marken i opposition til nemt på, det er gået i hjælp færden. Således at mennesker med mars og turn forbindelser. Næsten uanset om det er harmonisk eller uharmoniske aspekter eller hvad slags aspekt det er, har en tendens til at arbejde med hospalsvæsen og erningen og den slags ting, som er understøtten i hjælp med funktioner. Og det er meget god det. Det at lede efter det her på jorden, det er nogskligt. Det er som om vi skal læk andet sted efter det. Hvis Venus er i opposition til Neptune, så gælder det tilsvarende at det er mandshåb, at han leder efter den helt rigtige kvinde. At leder efter skøren, måske ikke nødt ved. Men under omstændigheder, der er en idealisering omkring det kærledesmæssigt. Det gælder sådan set også i et kvindenshoresko, at den mand, der. Hun skal finde, skal have en særlig indføling, en særlig finfølelse, der som ofte kræver en eller anden form for spirituel dimension i gærleds livet for at blive tilfreds. Der skal være en dybte, der skal være en indføling, så man kun finder gen en spirituel dimension, som man ikke finder i almindelig daglig hverdag. Så gengæld kan sådan en forbindelse også blive livsk, når den først findes, fordi den anskår sig dybe toner, at man vil faktisk kunne ofre næsten hvad som helst for modparten. Fordi der er den dybe forbindelse, som man leder efter. En McKur Neptune forbindelse i opposition her, er godt fejl af spærk. Man er uvyre kritisk. Ens mentale kapacitet, og ens ideelle forestillinger Neptun blander sig på den måde, at man leder efter det perfekte. Og det vil sige, at man er vældig god til at se fejl. Alt det, som ikke er perfekt. Og det vil sige, at man kunne have en fremragende fremtid som reviser eller korrektlæser eller noget den stil, som jo kræver denne apparatse her. Der er to øjne forkert. Kan jeg se her, eller det er en komme fejt og så videre. Så det er et meget konstruktivt aspekt, hvis det bruges på den måde. Men det kan også være en kvistillens, fordi hvis man leder efter det perfekte hos mennesker, så kan man blive overdreven kritisk. Og man vil gne sig selv kolosalt ved at indskab sig et spejl. Og se efter sin egen fejl først, og hos andre bagefter. Altså at få lidt proportionscent i det. Det vil hjælpe utroligt for at man kunspænding det her. Måne nevin i oppositionen er ofte en temmel besværlig en her at gøre, fordi det giver et talent for at mærke andre mennesker følelser i så højden grad, at det næsten bliver en klage. Og man føler, at andre mennesker så sig møffer sig ind på en og været ind over ens grænser i en utilædlig grad. I det tilfælde vil det være meget godt at lede efter sin egen grænser, og prøve at finde ud af, hvorfor er det sådan, at andre mennesker ader grænserne. Det kunne jo, at man ikke har sat nogle grænspæler op, således at disse mennesker i god tropper ind over, og tror det er offentligt område, og det faktisk viser sig være privat. Det vil sige, at lærer sig selv at kende, undersøge sine egne grænser. Ja selvfølgelig har man en indre drøm om, at der ikke burde være nogen grænser. Men selv, at man føler sig maset af andre mennesker, antyder jo for en, at der er rent faktisk grænser, selvom man i et perfekt forhold, kunne forestille sig, der ikke var nogen. Så det ide skal ned på jorden. Man har en meget stor finfølgelse, en meget stor indfølelse, hjærlighed, omsorg for andre mennesker. Den ideelle plejer af syge mennesker og så videre. Men det vil være en fantastisk gavning ting, når man fandt sin egen grænser, altså kigget efter sin særlig husko. For ellers vil man dan til at forsvinde følelsesmæssigt, og man ligesom går i lidt med sine omgivelser, og det vil være dybt utsfre på længere sig. Fordi der er også andre sider af livet end det. En solneptan proposition giver en vældig intuition, en vældig evne til at kunne tjevende ind på andre mennesker. Men ofte giver det også en vælger forvirring om, hvem man selv er. Og det vil være meget godt f.eks. at meditere, således at man kan nå frem til en dybere forståelse af, hvem man egentlig, således at man finder et fundament. Ofte af spirituel art, som vil være væsen mere til fristillende end en almindelig dage livsholdning. So nepton mennesker har ofte en dyb spirituel holdning et eller andet sted ind i sig selv, en intuitiv handelse om, at tingene egentlig sådan sammen. Og derfor vil de ofte opleve, at de går ind i en eller anden undervisningssituation omkring de her ting, at de synes det vidst her godt. Jeg vidste bare ikke, hvordan man skal sige det. Så derfor vil en sol Neptune forbindelse ofte ligesom skulle lære orderne, men de har egentlig følelsen. Den ligger egentlig i den da tænkt. Hvis vi tager Pluto som en sunger afdeling, der skal lige her Jupiter med. Jupita og Neptune forbindelsen er en vanskelig en, der står i opposition, fordi man har en tendens til at sløre sin egen værdering, og har tendens til at gemme sig bag et røgsløj. Nu kan man ikke vide, så skal man heller ikke have skarpe standpunkter og så videre. Man flader lidt ud på sine standpunkter. Omvendt kan man fx via meditation og andre spirituelle teknikker frem til en meget klar viden om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Men den viden er intuitiv, den er intellektu. Og det vil sige, at den er nødt til at blive opnået gennem en form for fejing med de ting, man kan ikke læse til det. Men jeg nødt til at farve sig til det. En det har vi så Kloten som den tunge hin. Som ofte giver de vanskelste problemer. Og tungne med. Ikke at de ikke kan lade sig løse, men det kræver et større arbejde. Hvis vi har en plusum Mars opposition, så er måske tykken, der aldrig bliver vred. Han er tykken, der siger, det er ikke rigtigt at blive vred, alt så bliver jeg ikke vred. Og så fortrænger man den del af sig selv. Og det kan jeg også have et problem med grænserne, fordi hvis andre mennesker ikke ved, hvornår man bliver vred, så kan de komme til at træme ind over ens grænser, uden man ved det. Det vil sige ting, man ikke kan gå med til, det. Og hvis man så begynder at blive vred, ja så vil det alligevel stå et eller andet sted i afrænget omkring. Der vil være sådan et under lidt citrund omkring. Man vil gå også lidt måske. Og det vil sige, man kan andre mennesker udtryk. Der vil være en fornemmelse af vold eller voldsomet omkring en, som er uforklarelig, fordi man et jords freds af mennesker. Man går ikke drømmer også fluet i. Men måske ikke kladke en vilken gang mellem. Det er også det vildeste. Og alligevel er der den uforklarige følelse af især mennesker med stærke naturlige aspekter ved fornem disse ting. Der er ikke andet galt her. Der er noget, der ikke passer. Han er ikke så fredelig, som han ser ud til. Og det vil så igen kunne give visse besværligheder med andre mennesker, at man føler, at de skyer en på noget områder, hvor man egentlig vil vente. Så det kan være lidt kompliceret at regde ud. Det kræver en lidt nøje analyse hos god i øvrigt og finde ud af, hvordan får man så takket denne mars opposition til plusse. Helt sikkert er det, at der ligger en person vred gemt, så man vil gøre meget ved i at finde ud af, hvor stammer fra, således at den kan bliver omhånderet. Færl så kommer jeg rundt med en tænken bombe, og så vil brænder på et eller andet tidspunkt. Og da man aldrig har lært at takle sin vrede, så kan det ofte komme ud af proportion med, hvad man egentlig vil. Det er uforholdsmæssigt vred, måske. Så det er det fandt ved at kigge på på den måde. En Venus pluturationen. Vi ofte påvirke kan det livet. På en sådan måde, at ens måtagen side er helt svag. Man føler, man skal øde hele tiden. Man føler man er den, der skal gøre alting. Hvorfor altid mig, der skal gøre alt. Jo, det er det, fordi du gør det. Hvis du nødt vær med at gøre det, så kunne det være, at der var nogle andre, der gjorde det. Men måske får man nogle vældige identitetsproblemer med sig selv, hvis man ludsel holder op med at gøre alting selv. Det kan godt være, at man brokker sig på lige løs, men hvis man nu holder op i stedet for vokser, så vil det måske vise sig, at man har meget svært ved at tage imod. Hvis der ikke kom og gav en noget, så vil jeg ikke en, at man skulle stille op med det. Og man står sådan i gener og fremmare den her pakke i guld per viring og sådan en. Det her tusind takk. Ja, det er en god idé at læse tak. Og det er en god idé at sige. Det var det dejligt. Og jeg er glad for, du giver mig en gave. Men det er så vant der tage imod. Jeg har simpelthen ikke, man skal stille op med det. Så det kan være. Og der galdet livet handler meget om at give at tage imod. Så vil jeg altid blive det enseid, på en eller anden sjov måde. Så det er værd at kigge nærmere på. Hvad er det for noget, der gør, at man ikke kan lige at tage imod? Føler man ikke, man er værd til det, eller har man fået nogle ting på et tidspunkt og måler på, så man bliver mis tænkt over for det. Altså hvad vi opnå, sådan det giver mig noget, eller hvad man nøder den sådan. Det er værd at analysere motiverne lidt nøjag. Og den vej slippe ud af den lukning, der kan ligge det her. En plutomakur opposition, man har en tendens til at løbe rundt i cirkel argumenter. Således at man kan ikke diskutere med sig selv. Jeg er nødt til at have en anden en og diskuterer med, for at finde ud af sin. Så gengæld, at det er ofte nogle vanskeligheder. Det er egentlig templig vanskelder med at gøre, eller det er lidt kompliceret med at gøre. Fordi man er nødt til at have et andet mennesker at diskutere med. På den anden side er der ikke ret meget mennesker, man har respekt for. Fordi som regel synes, det er underløb, det siger. Og det vil sige, at hvis man skal have en at diskuterer med, så skal det være en, som er lige sige totalt overgænk. Så først har man egentlig respekt for vedkommende og til at diskutere de ting, der skulle tænker. Man er meget bange for at blive fort. Jeg er meget bange for, at det er fyldt med slut og røg. Og det er jo selvfølgelig rektok, fordi der er masser slut af røg i den verden bare, når du kommer ud og røret lusus i det her øjeblik. Det er jo ikke alt der rigtigt det, jeg siger. Det er bud at forsøg på at illustrere, man skal ikke tage det helt både, man skal bruge sin. Og man kurse ved videre at gøre det, men måske ofte en overdrevet mis ting som grad. Så der er noget et misforhold, det her. Hvis en plutumær opposition finder en person, som vedkommende har tid til. Så kan vedkommen på køde finde på underkasser sig den person fuldstændigt. Og sige, Jamen, hvad jeg har at tænke her, det er jo for ikke regne mod den vældige kapacitet. Og dermed kan der optage en risiko for fanatismen. Så man skal passe på. Der er ikke nogen, der er totalt ret. Vi har alle sammen i billet af lavet, men folk ikke helt lavet nogen af det. Det kan godt være, at man har meget ret på nogle områder, men det kan også være, det er det noget slut, når man siger på andre områder. Det er sådan en fodbårdspiller til ikke en kan formet. Fordi han følger fudspiller jo ikke sikkert en tåren i liv. Og det som skal passe på ikke at tildele en person total magt på det intellektuelle område. Det vil være godt at bevaret grænsket på det område. Og det er en mag opposition. En måde plutóre opposition, vil ofte have tendens til at være terrt, tilbageholdet sky. Uikker. Jeg er svært ved at vide, hvornår man tør sig selv, hvornår man ikke så viser sig selv. Vil ofte have en meget stærk binding til familjen, måske overgør direkt til morgen. Vil ofte have en tendens til at være. Ustændig. Ikke turaget hjem. Eller hvis man gør det, så vil altid sikre sig, man altid kan komme tilbage. På en eller anden måde har man svægt været rive sig løs. Og det var enten af morgens indflydelser være direkte undertrygende, eller den har været overbeskyttene. Det er sådan set lige slemt. Man har svært at rive sig løs. Og det medfører ofte nogle dyre følelsesmæssige kriser at forsøge at rive sig løs af denne binding til hjemmet skårdser i morden, som kan være deles meget særlige, men også utrolig kunstigt at gå igen, og som vil give en meget psykologisk erfaring, og som vil gøre en ting, de hjælper for andre mennesker. Fori man var i stand til at forstå, hvad det vil sige, at være enten undertrykt eller føle sig som flygt osv. For de mennesker, der har følt sig undertrygt eller følelse som flygt i deres eget hjem. Det vil sige, at de vil være i stand til at leve sig ind i disse fremmedrede, for også i Danmark fremmedret tilstande, via deres egne indre oplevelser. Så på længere set er det en vældig hjælpekapacitet, der ligger en plutommonende opposition, men den er sandt forden ikke nemt at løse op. Det kræver en del mennesker erfaring og hjælp for andre. Ofte går en plutomående opposition med den formen, at det er noget, man skal klare selv, det kan man ikke. Han er nødt til at blive hjælp for en andet menneske for at klare det. For at se sig selv. Fordi man har aldrig fået lov til at se selv, som man egentlig er, og derfor vil man ikke rigtig værdan til at vide, hvor man skal læder. Gå venner vil være afgørende af i sådan en situation. Endlig har vi pluttupositionen, som er lidt vanskelig, fordi på den ene side, så kan det give en dybt genet og selvfølgelig personer og på den anden side af her fører. Så det er jo lidt op og ned, så man kan værder det. Det hænger meget sammen med hos det øvre, hvordan man skal tænke. Men en så plusde opposition vil ofte råme en vældig selvbe herskelse. Hvilket ønsker om ikke at give mere fra sig selv end højt nødvendigt. Og det vil jeg så ofte medføre i parforden, at enten så vil man være totalt dominerende, altså tage pluturdelen af den her opposition. Eller også så vil man være den, der lade sig undertrykke og bliver tøfølge helt godse øjne, og det vil sige, at tildel den anden plusterrollen, og så selv tager sollen. Og det er en svær af. Fordi i sidste inden, så er man nødt til at se sig selv, som man er. Og det skal være meget underligt, om ikke den plusse opposition også vild afsløre, at man selv havde visse undertrykende funktioner over for andre, men det er jo svært at se sig selv. Og det er ikke gør det. Altså de møster, jeg snakker om her, jo meget ubevidst, men derfor kan de virke det. Det kan også medføre, at man på et tidspunkt bliver så meget klar på sig selv, at man bliver i stand til at øde en vældig indsats på et bestemt område. Fordi så har Plus styrke, og solens bevidsthed blandet sig, og man bliver bevidst om sin egen styrke. Og hvis man bliver det på et tidspunkt, så er vi i stand til at øde en kolos indsats på et bestemt område. Og det er i så fald et meget positivt afspæk, men det er ikke noget, der sker i de første mange år i liv. Der skal man altså faktisk have noget en del erfaring. Hvor man ligesom kan bruge med sin egen vilje, fordi det handler om at analysere sin egen motiver til båd. Og det er ikke noget, vi bare lige gør. Det er det altså ikke. Men på et tidspunkt kan det gør også, og det må altid gøres i samspil med en anden person. Og det ikke gøre det selv. Så den der ene mand her, den må man altså se for omhånderet og gå ud og bære hjælp fra andre til at finde sig selv. Hvis man gør det, så er der også en god mulighed for at gøre det. Endlig så har vi Jupiter i opposition til Plut. Og jeg tager altid Jupiter for sig, fordi det er en sjov mellemstation. Den er ikke rigtig en lille planet. Det er ikke rigtig en stor planet. Den ligger sådan i mellem området. Hvis plus går i opposition til Jupiter, så vil man have en tendens til, at synes, at alle andre er glæde, men ikke jeg. Alle andre har alle fornøjelser, men ikke jeg. Man vil også have en tendens til at bremse sig selv. Men så ikke blive for stor, man skal ikke blive fornefærden, fordi så er der nok nogen, der bliver suret, som nogen, der bliver galt. På et tidspunkt, hvor man ligesom kommer lidt tættere på mekanismen i den her opposition, og kan indse, at man faktisk også har nogle vældige kræfter til rådighed, så vil man ikke længere være bange for at være kendt. Bange for at vokse, men man vil kunne gå ind i et udviklingsarbejde med sig selv med meget stor energi og overvinde mange tærskler. Grundlæggende omkring oppositionen her med de små planeter er, at der optræder angstfulde tilstande. Optræget af angstfulde tilstande, så er det tegn på, at man er meget langt væk fra sig selv. At der er simpelthen nogle ting, der er gået af sporet et eller andet sted undervejst, og det vil være meget værdifuldt at gå ind i en terapeutisk proces og finde ud af, hvor bare det gik i spurgt, og hvordan får jeg rettet den her kanop ikke. Det var, hvad jeg ville sige om oppositioner denne gang.