36. Sjette hus | Radio Lotus

Astrologen Claus Houlberg interviewes af Michael Meyer. 

Huset beskrives både konkret, psykologisk og esoterisk.  

Emner : Tidens rytme. Vedligeholdelse. Gode vaner. Rituelle danse. Fornyelse af vaner. Psykosomatik. Ud af fængslet. Lønarbejde. Livsform. Fødselshjælpere. Ritualskabere. 

PLANETER i sjette hus. Oversanselige planeter i sjette hus. Den kosmiske krop. De kosmiske organer. Arbejde. 

'Båndcast'  fra 1987-88 med udsendelsesrække fra Radio Lotus, som var en københavnsk lokalradio på 87,6 MHz  (nu nedlagt). En del af udsendelserne kom til at cirkulere i kopi som kassettebånd. Det var 14 år før før iPod'en kom på markedet i 2001, men det var samme koncept som vore dages podcasts, kan man sige. 

Lydteknik: Steen Møller Audio 

Tegnserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets 12 tegn', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-57-8. Findes desuden udgivet som 12 småbøger, én for hvert tegn. 

Planetserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets planeter', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-62-2 

Aspektserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets aspekter', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-72-1 

Husserien findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets huse', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-65-3 

Transcript

SPEAKER_00 0:01

Her aften så har vi den 36. udsendelse i den forsøgsen serie om astrologi. Og vi tager grundbegreberne et for et. Og her kommer til sjældent hus. Det hus er her, hvor vi er meget nøgregne og hyggelige. Og vi gør tingene på en ordentlig, velordnet, realsk måde. Således at man jo ved, hvad man har, og rejser sig efter. Det gælder om at være betænklighed. Sætte hus har en visse affiniteter til sjældent tegnum. Men det ikke det samme. Det, som man normalt fester på sjældte hus, det har med sygdomme at gøre. Og det føler jeg, en lille forbridning af betydningen af sjældne hus, i det man hæfter sig ved en følleverkning af nogle andre ting. Så det vi navligt beskæftiger os med, når vi har sjældemer, det er ernæring. Og det vil sige, at ofte vil de sygdomme, vi har, være erneringssygdomme, når det er i sjældte hus, og ikke bare sygdomme. Man skældler en del i klassiske astrologi mellem fysiske og psykiske sygdomme. Det er de psykiske her til tolte, eller også de kroniske og karmiske, hvor det man sker dem. Og så er der almindelige sygdomme i sjældte hus. Det følger jeg en lidt tynder forklaring, der ligger væsentligt mind. For meget er det sjældne hus et utroligt vigtigt hus, fordi det her, vi så sige, at kvalificerer til andet runde. 6 hus er det sidste hus under horisend. Vi har de første tre huse, det vi kalder det første kvadrant. Vi har de næste tre huse, det vi kalder andet kvadrant. Og det vil sige, at vi står et sjældte hus på taskene til at skulle gå videre i næste kvadrant. Første kvadrant har med fysisk tilsætte sædværser at gøre. Men hvis andet kvadrant har med vores ubevidste liv at gøre. Derfor er et meget godt ord for sjæle hus, det normer. Vores almindelige normer eller vaner, som vi også kalder. Og alt hvad der hører ind under daglige vaner, man kan også kære ritualer. Daglige ritualer, som opretholder denne verden. Der er visse ting, vi er nødt til at gøre igen og igen og igen. For sådan at holde os i gang. Det værer sig at spise. Det værer sig at vaske os. Det værer sig at have en fest sovnryg søvnrygme, ikke fordi søvn specielt føler under sæge hus, men selv ved rytmen, dags rytmen, det at have en ordnet dag. Det var det de gamle munkerordner indførte i midtlanden, og som gjorde, at pludselig var utrolig mange ting, der kunne lade sig gøre, som ellers før hen sejled lidt, fordi man gik utrolig meget medhovedet inde i oplevelsverden. De indførte klokeslaget. Ik uværken, men klokeslaget. Det, at man har bede klokker, billede slag. Man har bestemte tidspunkter på døgnet, hvor man gør bestemte ting. Det, som vi i dag har fået mig op med i skolegangen og andre steder, at nu ringer klokken, så skal vi noget andet. Det er et leven fra en tid, hvor det var en giv opfindelse. Tænk at man kunne indføre en strukt på dagen, da man tog tiden alvorligt, og så tiden den er der. Det er ikke noget, man kan diskutere med skolastiske skævler om, nu der var noget, der hedder tid, og hvad det må var for noget, og hvilken skyskilden der nu stod for det slags. Men accepterer simpelthen, at der er noget, der hedder tid, og det må vi bruge. I og med at vi bruger tiden, så laver vi en ordentlig tilværelse. Vi laver et sæt af ritualer, som vi omgiver os med. Kæle hus har meget at gøre med de ritualer, som vi simpelthen er vokset op med. De vaner, som vi i hjemmet har anlagt. Det som man plejer at gøre, det som man gør. Men hvem er det? Det er alle de ubevidste mennesker, der gør det, man gør det mand. Men hvis det jeg gør, det er bare, så man bliver vidst om hvad jeg gør. Derfor sker der et meget vigtig skift fra sjæste til søde hus. I sjæle hus er vi stadig relativt ubevidt om vores gør og lade. Det gør vi bare, for det sådan gør man nu. Men i syden hus går vi egentlig en meget mere bevidst stilling til afen til, hvordan vi forholder os til andre mennesker. Man kan sige, at sjældent hus er det sidste hus, hvor vi sådan set lever i vores egne lille verden, og ganske langsomt via at strukturer den og ordne den og betrade den logisk, kan se, at der er mere i det, end som så. Man kan derfor kalde sjældent hus for forberedels hus. Det hvor vi forbereder os til at gøre et eller andet. Udover forberedelsen, så det hører vi ligeholden sjældent hus. Det er at vi har en særlig forpligtelse til at villigeholde det, vi ikke har fået. Det her traditioner eller huse, eller kroppen, eller hvad vi ellers har omkring os. Alt hvad der hører ind under, det er at pleje at villigeholde her under sjæle hus. En meget vigtig del af vores pleje, det er vores ering. Det vi spiser, ikke bare det, da mange is var så, altså mennesket er, hvad man spiser, men også det, at vi er nødt til at respektere kroppens behov. Et af behovne, som hører vores eget liv til, vores helt eget specielle liv, det er, at vi har et arbejde. Vi har et fysisk arbejde. Det arbejde, vi udfører i sjældus, er det, der hedder ansat arbejde i den sådan astrologisk fagsborg. Så forskel for selvstændig arbejde, så er det andet hus til. Till forskellen på andet hus, som er det at skaffe vores egne midler. Og sjældent hus, som er en form for rutinearbejde, en form for daglig pligt. Det er noget, vi gør, som en fast rituel del af vores liv. Hvis man er sin egen herre, det vil sige, at man er selvstændig arbejdet, så har man ofte skifte arbejdstider. Det er meget forskellige, hvad man laver, men er i højt selv her over, hvordan man får bruger sin tid. Hvis man går ind i et ansat arbejde, så overlader man den slags til andre. Det vil sige, at det er andre, der fastlægger ritualerne, og den fylder man så ud med de små variationer, der nu er plads til. Det vil sige, at hvad der hører 6, er rituelt under en eller anden form. Alle former for ritualer i dagligdagen, hører til. Det at plejer og vedligeholde, medfører så også, at alle former for håndværk hører ind under sjæte hus, fordi det er disse fag, der plejer og vil ligeholder, og servicefagene, kun vi kalde det. Alle former for servicefag, der bakker op omkring det, at sørge for, at vores daglige ritualer kan fungere, at vores hus er tætte osv. Det, at vi har en pligt til at vedligeholde det, vi har fået er et meget vigtig budskab i sjældne hus. Vi har fået en krop, den ligeholder ikke sig selv bare uden videre. Derfor har vi en pligt til at villige holde det. Vi har fået et sted brug, det lige holder ikke sig selv bare uden videre. Vi er nødt til at gøre noget ved det. Maler og særdagerer vasker osv. Vi har fået noget tøj. Alle vores materielle besiddelser er en del af, at vi kan komme til at fungere. Det kan også have overholdt, sådan, at det bliver selve indholdet i tilværet, men det er ikke det, jeg snakker for. Kæle hus er det sted, hvor vi sørger for, at vi lige holder det, vi har. Og det er sådan et basis for, at vi kan gå i skridt videre. Men ikke kan vil lige holde os selv, så kommer vi til at lægge andre til last. Det kommer til at lægge andre til. Derfor er disse små daglige ritualer, som er jo som teenager banner sine forældre langt væk for at presse en til på det mest ubehagelige, nemlig at lære at vaske sig, vasker op, gør rent, rydde opv. Disse daglige ritualer, som efterhånden bliver til gode vaner, og som man 10 år senere egentlig tænker over, for det sådan gør man jo bare. En meget væsenlig del af vores spirituelle liv handler om vaner. Og en meget væsentlig del af vores liv på jorden handler om at have gode vaner. Der er ikke noget så svært at ændre som en dårlig vane. Det vil sige en vane, som er uhensiktsmæssigt i forhold til det, man vil have. Hvis man nu gerne vil leve et sundet energifylt liv, så nødt der ikke noget at fylde sig med stimulaner. Fordi det bliver ikke noget sundet energifyldt liv på længere sig. Hvis man gerne vil have god grounding, så nødt der ikke noget at spise salatplan hele tiden, for det giver ikke nogen særlig god grounding. Så er man måske nogen gange nødt til at tage sig en solid børk, så simpelthen komme ned på jorden igen. Og det kan man jo også se heros skåbet, at der er nogle mennesker decideret har brug for at spise kød i perioder, fordi det her så fler det simpelthen væk som ballon sordi. Andre mennesker, som har rige med tyngd i så, har utrolig brug for at spise et meget lidt kost og at gå direkte ind i vegetark, måske leganer på eller andet. For således at befrier for noget tyndet. Man kan derfor ikke opstille 100% regler på, at sådan skal man spise. Men det vil i høj grad være noget, man oplever ikke i sig selv som vigtigt. En far ved vaner og ritualerne, det er, at vi døver vores egen indre fornemmelse for, hvad der er rigtigt. Vi har vores egen fuld grænse. Hvis du har vant til, at man spiser hver dag kl. 12, man ikke er slut den klok. Hvad sker der så? Ja, så kan man følge ritualet, og det vil sige, at mad ur nede i mærken det ringer kl. 12. Men det er ikke sikkert, når egentlig er solt. Det bliver til en vane, som går ind fysisk i. Meg ofte ser vores vaner som rent fysiske reaktionsmønstre. Paglovs hunde. Når klokken ringer sagler hunden ikke, selvom der ikke er mad i skålen. Vi fungerer ligesom paglovshund i setke hus. Det ligger vanebetonet. Det er derfor, at vaner er så hyggelig svære at ændre for de ubevidste. Så derfor er det første skridt til at blive bevidste som mennesker, det er at blive bevidst, om hvilke vaner har vi egentlig. Og der har vi de sidste 20 år oplevet en vid underlig frihed omkring vaner, en vældig kreativitet omkring at ændre vores vanemønstre, som har gjort os bevidst om, hvilke vaner har vi egentlig. Vi er væsten mere klar over det i vores generation her her en 40 år altså efter krigs tidsgenerationerne, er væsent mere klar over deres vaner end vores egne forældre, der i høj grad ligesom stivet efter at opfylde vaner i et bestemt forhold. Man kan også sige, at de udbrydder, der er, ofte er mennesker, der ændrer vanerne. Som bryder nye vej, hvis de anlægger nye normer for hvordan vi skal forholde os. Man kan i vist forstand sige et spirituelt af jer arbejde er at anlægge nye normer. At anlægge nye værdier i de ritualer, vi fylder vores liv. Og i og med, at vi, hvad der kan læse i stjernetegn og planeter har nogle bestemte egskaber så rådighed, så skal de lande på jorden, og det skal blandt andet udmytte sig i, at vi i sjæld anlægger nogle fornuftige vaner. Det kan være det, at man mediterer hver dag, men efterhånden får den som en integreret del af sin tilværelse, så det er lige så vigtigt, som at spiser os over. Og det gør man så bare. Og de mennesker, der er vokset op i et spirituelt miljø med fast ritualer omkring det, de gør det så bare. Mennesker, der er et meget dybt katolsk opdragelse af den rigtige slags, vil ligesom helt naturligt have disse bedede perioder indbygget i deres hverdag. Vi kan tænke på muslimerne, som altså har deres fast tidspunkt, hvor de vender indsigt imod Mekka. Det er en fast vane, der bliver indlagt, og dermed kan en religiøs praksis også blive en vane. Vi er meget opvokset i en folkekirket, hvor den religiøse vane fungerer en gang om ugen. Det er ikke en daglig praksis, det er en ulig praksis. Nogle ganger er det måske kun en højtspraksis, at det er noget, der sker engang ved halve år ved påsker ved hjulet. Måske har vi overkævet opdrage til, at disse religiøse vaner i virkeligheden af overleveret bras, som er meningsfor lat, og det vil sige, så har vi andre vaner. Måske bliver vi vane tomme, at vi savner meningsfyldte vaner, at der er en væsentlig tomgang omkring os. Selv det at kigge på sjældne husområdet i vores liv er utrolig væsentligt, fordi det er der, vi ubevidst kører vores fysiske mønst. Andet hus var det sted, hvor vi skaffer også mad. Det er også lidt noget fysisk helt kontant. Men det at vi kører vores fysiske møstre er i virkeligheden ikke noget fysisk, det er noget følelsesmæssigt. Det er en form for spor af sindet, der er lagt. Det er en plobug. Det er en plade rigtig. Og nogle gange så er det så om, at vores plade kører ridel. Kørde. Kørde. Køret ride. Det vil sige, at vi er i stand til at ændre vores liv, hvis vi opdager, at kører rige. Måske er nogle af de voldsomme katastrofer, der har forsagt nødvendigt spark til pikker op dem, for at for ikke, at den skal køre ride, men at den skal køre videre. Det at vi i høj grad er bundet i nogle vanemæssige skjold, som vi ligesom forskanter os over for verden i, kan være en hændring for, at vi kan som samfundet udvikler os hen i mod det, som vi egentlig i vores hovedet godt ved rigtigt, men vi gør det ikke. Følgesmæssigt sympatiserer vi meget med de mennesker, der snakker om det, men hvor altså at få rumsen op at se få det gjort. Hvorfor kan vi ikke få det gjort? Vi har tankerne, vi har sympaten men det sidste, der manger, det vanerne. Vi mangler at indse, at vores daglige fysiske vaner er ritualer. Hvis vi kan se vores vaner og ritualer op fra et større perspektiv, så er det en dans på klogen. Vi udfører rituelle danser hele tiden. En rituel dans, der hedder pendulet fik hjem fra hjem og arbejde tilbage igen. En rituel dans, der hedder, at hver lørdag skal med ud og blæse hjernet ud med nogle vejer. En rituel dans, der hedder, at hvis ikke at jeg træffer den eneste ene, så bliver jeg ensom. Det er sådan. Den kører rige. Men det kunne også godt være, at den eneste ene faktisk ikke fandtes. Præcis der, hvor man plejer at finde hin. Hende på diskoteket eller i missionshuset, eller hvor man nu plejer at være. Måske skulle man gå et helt andet sted hen og gigge. Måske var det et helt andet sted, man ville finde den fornyelse, man savner i livet. Men den fornyelse, man savner i livet, kunne jo være, at det var ens egen vaner, der kørte de rige. Og ikke at man absolut skulle have et andet mennesker til at repræsentere den fornyelse. Fornyelsen inden fra i os selv hænger dybt sammen med, at vores vaner bliver ændre. Og det er utroligt svært at gøre. Fordi meget er det ubæst. Disse riger eller plogfugre, vi har plejet i vores senet. Så så sige har os og jævnes med jorden, og så skal der pljes nogle nye. Når vi har havet og jævnet med jorden, så er vi rådløse, så er vi uden ritualer, så er vi ofte identitetsløse i en periode, for vi ved ikke, hvad vi plejer at gøre. Eller i hvert fald det, vi plejer at gøre, det vil vi ikke. Og dermen har vi ikke noget plejer. Så det er det nogle gange eller som tide. Og det kan være en kolosal frihed. Men som før nævnt, så er mange af jer utrolig bange for friheden. Og derfor vil mange af jer finde os bedst til rette med, at vi plejer nogle nye fuger, men måske skal de gå fra øst til vest i stedet for fra nord til syd, måske skal de gå en helt anden retning. Måske skal vi i stedet for at plje parallelfugle ved siden af hinanden, så skal vi pleje spiraler eller andet. Hvis man tænker på de serpanske meditationshaver, hvor man river gruset i nogle særlige, flotte bølge former osv. Og der er det en kunst at rive gruset forskelligt hver dag. Således at det bliver nogle nye formationer, der opstår. Det vil sige, at vi kunne være kreative omkring vores ritualer. Og sige, hvad er der brug for? Hvad er det for et ritual, vi har brug for at gøre det, vi vil. Hvis vi nu fx gerne vil hjælpe andre mennesker. Det er en smuk tanke. Det er også en smuk følelse. Men hvis vores liv ikke er indrettet til at hjælpe andre mennesker. Hvis vi nu gør det, vi går hjem på arbejde hver dag og sætter os foran Flemeren, indtil vi falder i søvn. Hvad hjælper vi så? Det kunne være, at vi skulle gøre det, at vi slukkede for Flemeren. Måske skulle vi tage fri en dag. Måske skulle vi med at syge en uge. Jamen jeg fejler jo ikke noget, jeg ikke er influenza. Nej, men du måske syge sindet. Du savner fornyelse, du vil at dø i dine egne tanker i dine egen vaner. Og så går en tur i dyrhaven, eller tager en uge på fanø, eller et eller andet. Tag på vandretur til Roskilde, altså hvad sam med på finde på, men det at bryde sine vaner er ofte et første skridt til helbredelse. Og dermed kommer jeg ind på, at det, som vi kalder fysiske sygdomme i virkeligheden i høj grad er psykousomatisk, fordi det er afspejlinger af vaner i sindet. Og dermed er vores ubevidste følelser i høj grad en faktor måske frem en betydende bestemmende faktor i det, vi kalder fysiske sygdomme. Al ikke det at komme på hospitalet og måske brægtful, så sker der noget andet. Der er mennesker, der er så ensom, at de er villige til at lave et eller andet af ambulancen kommer og hænder dem, så så sker der dog et eller andet i mit liv. Det vil sige, at de prøver desperat at bryde vanerne op, men i stedet for selv at ændre dem, så vil det her, der faktisk kan komme nogle andre, at gøre det. Der er utroligt mange, der går i psykoterapi med en appell om, at vi skal ændre deres liv. De kommer og præsenterer problemer og siger, at helbred mig så. Det kan man ikke. Men man kan antøde, hvad det kunne gøre. Jeg laver det healing og isorteret psykoterapi af Ronald Beasley i sin tid. Og han sagde, at nogle gange, så skal der bare en lille sofa på så hele dagen red. Nogle gange skal der bare få et blomster på bordet, et eller andet andet. Måske skal man bare lufte op i, altså ud i huset f.eks. Altså åbne døre oginduer og luftet igen i 10 minutter, så der er en helt anden luft inden der også. Måske er det bare det, der skal til. Måske trænger man bare til at få pudset vindue og så opdager man solen skænder uden for, man kunne ikke se det på grund af den grønlige film, der er indover. Og det er også i sindet. Vi har også en grønlig film hen over sindet. Vi kan ikke se ud. Nu gange er vi nødt til, at der er nogen, der gør det for os. Men faktisk vores vaner kan ingen ændre for os. Det er kun os selv, der kan beslutte os til at ændre vores vaner. Og det er det, der da svære. Det er det der da vanskeligt. Om man spiser guldrødder fra nogen til aftenen, eller man spiser bøffer fra nogen til aftenen det fejler ikke det. Hvis ikke vores ændre fornemmelse for, hvad der er relevant, hvad der er det vigtigste, bliver vagt. Så bliver vi fejladet. Og det værer så fysisk, det værer sig psykisk, det værer så mentalt. Vi ved godt, at der er krig ud i verden. Hvorfor sætter vi sig hver dag for en Flemrand og bliver fyldt med krig? For mig selv bliver vi fyldt med afmagt. Fordi hvad kan vi gøre? Ja, det er forfærdeligt. Nu den galt igenløsning. Jeg går også på varmere. Nu er der nogle gisler, der er på den igen. Hvad gør det? Ingent. Det vil sige, at vi fylder os med ommagt, hvis vi fylder os med vaner, der ikke er konstruktive, som ikke medfører en form for handling, en form for relation til andre mennesker. Hvis vi gjorde os til vane fx. Hver gang vi så et gizelrama, så havde vi en bøse med penge til en font til hjælp for gizlers efterladet. Eller hvad prøver ved jeg et eller andet. Eller hvad som helst, der ligesom var en konsekvent handling af det, vi så, så vil vi lave en ny vane. Vi vil ligesom skubb til pig op dem, så den ikke kører de rilige. Kør de ride, kører de rige. Vi ligesom kom et skridt videre og bliver i stand til at handle i vores liv. Meget ofte er det vores almindelige vaneliv, der hænder os i at handle. Det er ikke vores tanker, for vi ved det godt, vi har hørt budskabet. Det er ikke vores sympatier. Vi sympatiserer varmt med alle de mennesker, der har de vanvide spirituelle idéer, som de udberder i Radio Lotus, og hvad det rigtigt, og hvad det godt. Og hvad så, der sker ikke en brik. Hvorfor ikke? Fordi vi sidder fast i vores vaner. Vi kører det ride. Så hvis vi kan beslutte os til at gøre noget andet, så er vi også nødt til at gøre noget andet. Men blot det at gøre noget andet end det, man plejer. Det er nogle gange den største forandring, der kan ske i ens liv. Nogle gange er det faktisk sådan, at bare man gør, hvad som helst andet. Det er sådan ikke vild, der bare alt muligt andet, end det, man plejer, det er en helbredde factor. Jeg anbefærder nogle gange vores klienter. Gør hvad som helst, bare ikke det, du plejer. Fordi hvis du gør det, du plejer, så sker der det der plejer. Men hvis du gør noget andet, end det, du plejer, så sker der også noget andet, end det, der plejer. Det, som vi ofte bliver bundet til i sjældne hus, det er traditionerne i svæsten. At vi bliver udstand til at eksperimentere, fordi de traditioner, der omgiver, de er nu så smule. Det kan være familiemiddag, det kan være den traditionelle jul osv. Og vi er bundet af det, for det sådan plejer man at gøre, og det er så smukt, og alle er så glade for at fortsætte fra de fleste brokker bagefter. Men hvis du nu beslutter sig til at gøre det på en anden måde. Jeg tere familien på Peter lige i stedet for man holder på skærfet. I stedet for taget derhjemme, så går en tur i skoven, eller som jeg kender nogen gøre, de har besluttet sig til, i stedet for julgaver, så skal vi egentlig sammen til en rejse, og så tager de til lang bort i stand i julen. Det er også noget at gøre det på. Endelig kunne man også gøre det, hvis man arbejder på mere bevidst spirituelt. Men hvorfor ikke gøre julen til den højtid, den faktisk er. Og der er der flere og flere af navnlige mennesker i ingen generation, og måske navligre også, der beslutter sig til at holde jul som en højtid. Det vil sige en periode, hvor man har indre fordybelse, stilhed, man kan se stjernerne, der er fred omkring, men når man. Det er kun omgivet med en eller to meget nære venner, som man kan være stille sammen med. Og det er jo kun de nærmeste venner, man kan være stille sammen med. Bekendt det dem, man kan snakke sammen med, men at være stille sammen, det er virkelig vandskab. Fordi så fylder nærværet rumet. Der mangler af, der er fremmet over for nærvær. Mange af de turiske ritualer, som man har fyldt religionerne med, af virkelig til at skabe en situation, hvor vi kan fornem nærvær. Men hvis det bliver ritualer, der bare kører i sig selv så dørligt, og der ikke noget nærvær. Nærvær er også ens eget nærvær. H det er meningsfylde ritualer. Begrebet mening er et meget stærk sjældent begreb. Hvis der er noget, vi føler meningsfuldt, så er det noget, der appellerer meget dybt til os, og der er vores sjæl med i det, vi gør. Hvis vi gør noget uden mening, så er vores sjæl ikke med. Så er det døde ritualer. Så svarer til her mumle bønder som på latin, som ingen kan snakke mere, og som selvfølgelig har haft en virkset engang, det har det så ikke nok også stadigvæk. Men det er meningsfuld af, det er døt. Hvorfor så ikke snakke dansk? Hvorfor ikke sige det, man mener? Det her hvor er hjælp med. Han forstår godt dansk deroppe, sig det, man mener, i stedet for det, man plejer at gøre. Det er utroligt skridt ud i en frihed, men også nogle gange en skræmmende af anderledes virkelighed, fordi så bliver man jo anderledes. Vi har så godt i vores familie, vi mødes væren og sønder til familie med det. Det er for meget ikke umiddelbart, at man har det godt som familie man mødes vært sønder til familie med det. Det er en ride, man kører i. Men mindre at alle synes, at det er simpelthen det vigtigste, der sker i ugen. Så er det helt fantastisk går, det her. Det at vi fylder vores liv med mening, har meget at gøre med, at vores livs ritualer bliver meningsfølde. I sidste ende er vores spirituelle liv afhængig af, at vores daglige ritualer bliver spirituelle. Det vil sige, at jeg har denerlighed, byfølgig og nærhed til stedværelse, som vi har oplevet inden i vores sind under meditation eller hvordan vi nu der arbejder. Og det vil så sige, at vores almindelige hverdag bliver som det i det her mungen sagde, at arbejdet her. Carmenjugær, kan du også have det. Det er, at vores arbejde er meningsfyldt. Alle vores daglige ritualer kan være en god tjeneste. Selve det at vasker op, at skærer en guld rød osv. Mikomakrofolkene går jo meget egentligt selve det, det er jo en japansk tradition, der har hentet frem. At selv det, at skærer løret på den rigtige måde, at man skærer, ikke på tværs løret, men på langsløg osv. Alle de ting, som lyder komiske, men det er måde at skabe bevidsthed omkring det, man gør, som ikke bare gør det, men at man også er om hyggelig med, hvorfor man gør det, hvordan man gør det. Så lidt af man er i det, i stedet for at man står og tænker på alt muligt andet, mens man gør det. Et ansat arbejde bliver ofte forvekset med hjernedøt arbejde. Det er jo ikke mere. Det er mere særdeles meningsvønt i dag. Det at være ansat betyder blot, at der er en ramme, så man ikke behøver at tænke over. Og derfor kan man fordybe sig i det, man gør. Det er fængt også, der for skolen og læser sådan næsten af klokken timer i gang i den, fordi man før ikke tænke på tiden, der er sørget for den. Rammen er lagt. Og det vil sige, at i det den time, som jo ikke er en time mere, kan man fordybe sig i det emne, man nu har valgt at fordybe sig i. Så er det i hvert fald lige det. Men det øjeblik, at det bare bliver dødt, og sådan gør man nu altså. Og så gaber man, og vi ikke er faktisk søvn med tanken, kan jeg siger. Så dør det med hinanden for en, og så bliver det meningsfladt, det bliver stift, og det bliver noget, som skræmmer os for døde. Og som derfor mange gange vil det være bedre at erstat med bibliotekstudiet og bare en hånd, fordi så vil man ligesom indføre en eller anden form for meningsfølge selv. Det er en kendt skæring af utroligt mange mennesker, der studerer, har svært ved at danne sig et meningsfildt studieritual. Så deres hverdag og deres liv bliver fyldt med en bestemt form for meningsfuld praks, så det er også for tid til at lave alt nog andet at studere. Nogle gammel er ligesom to gensidigt udelukkende, så enten lave, man også studerer, men det er jo absort vanligt. Selv det, at vi på den måde via vores vaner, vi ligeholder en bestemt livsform. Og det er faktisk det, vi gør. Det er vores livsform, der ligger i 6. Hus. Det er ved ligeholden af en livsstil eller en livsform. Den livsstil, som vi grundlægger et femte hus, som er vores kreativitet og vitalitet, som skaber alle de fantastiske ting, som vi synes er skærer og spændende. Det næste, der sker, det er så, at vi finder en fysisk form at lægge det i, således at vi kan gøre det, at det ikke er problematisk, at vi kan ligesom få det ind i kroppen, og det bliver en del af vores hver dag. Den måde, at vores vaner bliver vitaliseret på, hvis vi selv fylder den ud, at det, der skaber liv, og det, der gør, at vores daglige ritualer kan blive en spirituel praksis. At det er noget, man lever, det er ikke kun, når man snakker om fred af aften i et spændende forgrav. Eller lyfter til retler Lodus midt om natten, men det bliver en del af vores liv. Hvem skal så bestemme, hvad vores ritualer skal være? Det skal vi da selvfølgelig. Mange af de nye kollektiver har prøvet at danne nye ritualer, har prøvet at danne nye samletsformer, der danner nye samlingsritualer. Børn, der er vokset op i det, har som naturlig del af det, sådan gør med jo bare. Der er bestældre ting, man gør i kollektiver, som man ikke gør en kantefamilie. Og det vil sige uanset, hvilke kernefamilie de vil danne senere hen, så vil selvve den kollektive, rituelle mekanik køre med i deres måde at danne kantefamilie på. Og derfor kan man sige, at kollektiv tanken kan jo aldrig dø på den måde, for når den er blevet udført, så er den blevet udført. Og vil selve sin rituelle dynamik, vil den køre videre, uanset hvilke andre forhold man går ind i, fordi det er noget, man er begyndt at arbejde med selv. Og det er blevet meningsfyldt. Man kan se det noget, man gør. Husmøder for eksempel. Ikke husmøder, men husmøder. Det er, at man mødes og holder familierå. Det er en kollektiv tanke. Det er, at familien består af lige hver din medlemmer, og ikke kun far og mor og nogle unger, der står det kæft. I og med det bliver indført som en familietanke, så er der noget, man aftaler gensidigt. Der er en bestemt måde at ritualisere hverdagen på. Også det man fx, at om ringgøren, det gør vi ved at lørt alle sammen. Så er det om ringgøren, at lørt. Og der er ikke nogen som helst forkørs for, at ringøren er overståret, og så fejler man det, at vi alle sammen klarer det eller noget ski. Det er en ny måde at have returer på, man fylder sin hverdag på en ny måde. Det at fylde sin egen hverdag med sig selv, det er udfordringen i det hus. I stedet for blot at være underlagt død syg, døde. Ritualer. Hvær lige returer, at det skal være i overstemmet så meder eller. Ja faktisk er det jo det. Fordi hvem er vi? Altså hvis vi en eller sten udtrykker os selv, så er vi i pakke med tiden. Vi er paket med det, der sker lige nu. Det er kulturmønster. Det er den mindste enhed i kulturmønster, det er vores daglige vaner. Det vil sige, at hvis vi ændrer kulturen, når vi ændre vores daglige vaner. Fordi på den måde ændrer vi det. Så altid har slået bordet med, at der er jo ingen, der gider at købe disse varer, som er elvindige, hvis vi beslutter os til at lade være, så bliver det ikke produceret, så der er ingen på, der vil købe den. Hvis vi går hen ved der og siger, at jeg vil have økologisk mænd, som man nu kan få. Jamen så kommer der også, og hvis det bliver solgt fraken, så er vil der også blive produceret mere af det. Og pludselig er der penge i det, og pludselig er der nogle andre, der også vil gøre det, og så kan det pludselig betale sig. Hvis vi vil ændre vores kultur med så vores samfund, så må vi ændre vores daglige vaner. Det er helt logisk. Det er siger vores egne lille brik. Man kan sige, at der er en, der sagde en gang, hvis man har et skib med borgerbiler, altså den enkelte borgerbiler ikke ret meget, men der en million af andet, så går skud noget. I stedet for at være en borbiler, så kunne man være en af dem, der skabte nye ritualer. Og bygget et nyt skib og sat en ny spænd i. Og der er en million spændende, så har vi et nyt skib, der sejler meget bedre. Det er vores lille andel af kloget ved lige hold. Det siger det her. Køren i en mere esorteret fortning af huset, så har huset at gøre med selv at være fødshjælper. I og med, at vi skaber de rette omstændighed omkring en ny år og en ny tid. I fødshjælper hver eneste gang, at vi skaber endnu nye ritualer, hvor det er muligt at være til stede på en ny måde. Vores tilsteværdere, det fente hus, det er vores spitalitet, den måde udtrykker den på. Vi kan skabe et nyt tilsteværdere, vi kan være fødselshjælpere. I og med, at vi en familie lever mere kærligt sammen, end man gør før måske, jer så mennesker, der kommer i det kærlige svælde, vi så skaber, vil blive påvirket på en anden måde. Vi vil skabe et hjem, der har nogle andre vaner, nogle andre værdier. Og der vil vi være fødshjælper, for at disse mennesker kan få en anden oplevelse af, hvis det vil sige at være sammen for eksempel. Vi kan måske skabe et hjem, hvor man udvikler idéer på en anden måde, end man har gjort før. Vi kan skabe et hjem, hvor der er en følelsesmæssig åbenhed, der ikke ellers kendes. Og alle mennesker, der kommer, vil få en puls til at skabe nye vaner selv. Det vil sige, at vi er fødselshjælper om hver gang, at vi skaber et vanemønster, der er i pakket selv. Dette følelseshjælper og mønster kan så vokse til, at vi kan skaber et sted, hvor mange mennesker kommer til at arbejde. De berømte hvide huser, som vi alle sammen drømmer om. Det er steder, der er nye ritualer, en ny livfulhed. Det er fødsels, det er kyllinger med døren. Det er rådekasser for en ny kultur, der kommer til at ske disse steder. Der er meget mere meningsfulde. Mennesker ved planet sjældte hus vil have potentialet til at være fødselshjælper til en ny tid. I og med, at de vil være i stand til at påvirke vane mønstre meget markant. Endelig bør man også nævne, at det er ikke blot at være ansat i arbejde, det er også at have ansatte i arbejdet. Det vil sige, at være ritual skærer, der ligger i sjældent hus for andre. Så det kan vokse på den måde, at vi ligesom ikke bare underlagt ritualer, men vi er selv dem, der skaber dem. Og vi skaber det, så det synes det er meningsfuldt. Hvor efter vi er kulturskaber. Så ikke alene som behov, sagde, at vi er selv historie, men vi er også selv. Vi er simpelthen dem, vi er, og det er kultur. Så kultur er et sæt af vaner. Det lyder sådan sådan en flaske, en flovs, man har hørt tusind gange håg på mere interessant, hvor dybt synt det ikke. Men det er faktisk meget mere det, fordi hvis disse vaner er i dyb over enstemming med dem, vi føler, vi er, så vi føler, at det er meningfødt, så vil de få en virkning, der går langt ud over bare vores egne livs nævre hver dag. Det vil få en afsmittende virkning og en inspirerende, vitaliserende virk på andre. Og dermed vil vi være i stand til at skabe helt andre relationer til hinanden end dem, vi er vant til. Det for meget set det vigtigste Budskab i Jæge hus. Og prøvet at rise op, hvad det for en verdens del eller del af vores verden, der ligger i sætte hus. Så kan vi så prøve at gå ind til det konkrete horoskop og se. Hvad sker der så, at du har planet ind i det. Og som jeg siger, de mennesker, der har deres horoskåber og ingen planetter her i 6. Hus, må have tog den mådlighed. For bagefter vil jeg fortælle, hvad sker der, hvis der ingen planetter er. Og det så kigger vi på hus. Husk lidt tegn og den slags. Så i første omgang ved at kigge på planeterne, for det altid det meningsbærende i selge huskopet, det her energien ligger. Hvis vi har solen i 6, så er vi utrolig optaget af præcis hele dette fælles, som jeg har forsøgt at skidere. Vi bære mulighederne i os til selv at skabe nye ritualer. Og være de mennesker, som er i stand til ikke blot at arbejde, men også at skabe mening omkring sig, at skabe meningsfyldte ritualer på den måde, jeg snakker om. Det er en meget stærk position, den sol i Jæs, men i høj grad være følelset til en ny tid. Og hvis der er en uranus i horoskobet, det ligesom blander sig i går, så vil man have en meget stærk for nygende kraft på et ganske almindelags plan. Og det er en meget smuk stilling. Hvis vi har måden i 6. Hus, så har vi, som vi før nævnt, en anden virkning, fordi solen er den, der giver. Det høj den der giver lyet. Måden, der vil have lyset. Og derfor er det sådan, at hvis vi er med måden i sjæld, så vil vi have ritualer, vi klamrer os til ritualer, vi er meget svært at gøre os fri af ritualer. Vi er den, der bliver forlet med vores arbejde. Måske. Vi er den, der ligesom går op i ritualerne, bliver bundet af familiens normer. Har utroligt svært ved at lyskrive os fra, sådan plejer mand at gøre. Begrebet mand er utrolig vigtigt for en måde, det sige. Vi er meget optaget af næring og sygdom, måske navliger sygdomme. Det bagvedliggende næningsmønster er ligesom lidt mere abstrakt, så kræver det mere bevidsthed, end man har i starten af sit liv. Det kan også være, at man er vokset op i en fuldstændig ernæringsfriet familie, så det er det, man går op i hele tiden og mister andre aspekter af tilværden, kærlighed for eksempel. Hvis man kommer til et vældækket jord, og man er vigetar, og så står der frigor det på jord, hvad gør man så? Ja, hvis man erfri, så siger, at det kan ikke lige det usvende, jo, så skal andre læge med at spise det. Det er det, ja. Hvis man ser gæstebud som noget vigtigere, end den van, man putter i munden bare den ene gang. Så ser man, at det er tilbret med kærlighed. Det er stillet op på en måde, så er indbydende en kærlighedskæring, at det er et måltid med. Det er drømme språk, det har delet noget til med. Det er gerærhed. Det er en del af kærlighed. Men så vil man naturligvis spise de færk ander med stor glæde, fordi der et menneske, så har tilbredt det, det er spørgsmål af prioritering, det er vigtigt. Man kan også overprioritere det sjældent hus.

SPEAKER_01 36:09

Det er også helt mellem vejen, her.

SPEAKER_00 36:11

Sejten, hvis man kunne spille noget af spise påflet. Men for meget set ligger der nogle meget vigtige overvejelser for os i, hvad det gør.

unknown 36:21

Hvad.

SPEAKER_00 36:22

Når vi har et sammenstød af vaner og ritualer. Trummer vi vores egne, eller indordner vi os under det Gæstebus der er. Gæstebus lov er også en meget smuk lov. Hvis vi har mer i sætte hus, så er vi måske tykken, der er meget god til at studere disse emner, men man måske god til at fortælle om de, man måske også tykken, at der holder sig meget til bogstaven, således at man læser meget om disse emner, og slår op kogbøger ustands lidt at sørge for, at man lavet helt rigtigt. Det er at man tænker meget i ernæringsbaner, eller man tænker meget vanebetonet kan det være. Det kan også være, at man i sine studier er meget god til at sige. Tumle sygdomsmæssige problemer, så man kan måske være tykken, der studerer sygklar. Altså på den måde, så det er en konstruktiv indflydelse. Hvordan det er, det er ikke til at vide, fordi det er meget afhængigt af spekterne. Men det er under proces. Det kan jeg gør. Hvis Venus ligger i Sjæge hus, så er jo typen, der holder af sine vaner. Man nyder dem. Men har simpelthen den, der synes, det er dejligt. Tænken mødes vi igen her klokken fire, og spiser forkords sammen, eller hvad så. Eller det, man gør. Det, at man ligesom finder stort behag i at have vaner omkring sig. Det er en velsigning, som har disse vaner, fordi så kan man omgås mennesker på en ordent måde. Man holder af orden i sit liv. Hvis man har meget til sjældent hus, det er ofte et typisk håndværkeraspekt. At man er den, der arbejder på, at opretholdet vil ligeholder denne verden med dens orden. Derfor kan man også meget let komme til at arbejde med andre ting, der har med det at gøre, f.eks. sygeplejen og den slags. Det kan også være, at man blot er et type, der helst kun vil ansættes i sit arbejde, og virkelig interesseret sig for noget helt andet. Og så tager man så af jobben gange med det. Det kan også være heldig til at få jobbe så et bed en jobby aspekt, men forelser jobs. Der er typen, der, udenet hvor stor arbejdsløsheden af de foreltid jobs. Det er ikke jo, en det bærer sig ad, men det kan være, at de havde en eller anden heldig placering af deres mars i sjældte hus.

SPEAKER_01 38:35

Det er meget sygt.

SPEAKER_00 38:37

Det er jo også fast ansat. Endelig så er der det interessante, at en Mars i 6 kunne også være den, der satte andre i arbejde. Altså være en god arbejdsgiver. Det vil sige, at skabe ritualer, som andre går ind i, skabe rammer for andre, således at arbejdet kan fungere på en meningfuld måde. Hvis vi nu går over til de lidt større planeter med Jupiter som den her sjove Mellonstation, så vil en jubide i sjældte hus ofte have en tendens til at overdrive lidt. Og det vil sige, at man er velig glæde ved alt deringsmæssigt fx. Og det vil sige, at man kan måske overdrive og komme til at spise for meget og svælge lidt i tingene. Det kan også være utrolig glæde ved at finde sin egen måde at gøre tingene på. Man har en ligesom en form for personlig vækst igennem at skabe sine egne ritualer. Det er en meget vigtig del af sin personlig udvikling, at man får fastlagt helt sin egen måde at køre sit liv på. Jupiter er et personlig vækstplaneten par eksisteren til. Og det vil jeg også sige, at hvis jubelgger der, så kunne man også have en vældig glæde ved at blive holde sit eget sted. At være god nuler om det. Med den der sørger for at udstyre det og mal det, og regngør osvider, så det bliver indbyden og rigtigt og dejligt at være i. En stor glæde ved, at livet bliver fyldt med meningsfylde ritualer. Og det, at man har sine faste butikker, man handler i f.eks. er også et stykke ritual. En del af den rituelle dans på jorden. Have en stor glæde ved det, fordi jibet er glædes planet. Jeg ønsker ofte, at han vælger det skænæk på området, fordi glæden ved det gør så, man gør det, man er glad ved. Og dermed, så skiller man det fra, man ikke er glad ved. Og dermed så er der en meget skarp skæld. Så den sidste ende handler om, hvad det kærligt og hvad ikke kærligt. Hvis vi putter Saturden ind i som den første af de virkelig store planeter, så vil det ofte være meget problemfyldt, og man vil have problemer med fejlinering, eller man vil gå meget højt op i det, eller lægge meget stærke grænser på, så måske ikke blive lidt virkantet omkring bestemte ting. Man vil ofte være meget autoritetro i sit arbejde, måske lidt ambitiøs, at man absolut følger andres anvisninger eller andres vaner, som man nu siger det. Et arbejde er jo også et sæt af vaner, og udfører på en bestemt måde, og man vil være meget vanetro. Man være tykken, som i høj grad føler sig underlagt bestemte vanerønstre og værsværge at bruge den. Og der ligger så en speciel opgave i at finde ud af vanernes mekanik, således at man kan efterhånden skabe sin egne. Ofte vil saturlig 6. Evne til at føle mangler på meningen i disse bestemte vaner. Det bliver ligesom pligt betåret. Det bliver lidt lidt tørt, men man gør det. Det kan også være, at man har svært ved at finde sig et arbejde. Det kan være, at man simpelthen ikke kan lide at arbejde, og man hører til, at man absolut hylder de arbejdsfrige beginster, at man ikke bryder sig om sille det at være en arbejdssituation, i hvert fald det er underlag andre, så kunne det være, at man have meget i andet, og derfor befand sig meget bedre som selvstændig arbejde. Det kunne jo være for eksempel. Hvis vi putter Uranus og Leptur Jupiter ind, så er det som sædvanlig en skæld mellem den mere oversandslig kvalitet og den mere lige fremme tyndet. Og jeg taler lige fremme først. Uranus i sjældent vil ofte medført, man er lige smule hys omkring selvingsmæssigt. Man er en lille smule pillen over, at man egentlig kan tåle og ikke tåle. Har nogle bestemte idéer, måske ikke altid lige sammenhængende, men altid originale, om hvordan man egentlig takle det her. De daglige vaner skal altid være en light smule specielle. Man har en høj fornyelsesgrad for det område. Man har en vældig kapacitet for at virke fornyende i selv sit dårlige vanemønster. Hvis man i øvrigt evner at holde fast på det. Altså ikke skifter vaner, som vi andre skifter under. Så derfor kræver det en god satur et eller andet sted ligesom at holde fast på den vældige fornyelsestrang inden for det vane mæssig. Man kan også have en vældig ophårdstrang mod vaner med sin egen frihed. Og det med fører så er man i forskellige sammenhæng kan virke lidt utræet eller lidt ved syden af. Hvis vi har Neptun i sjældent hus, så vil det ofte være sådan, at man har lidt illusioner omkring med de her vaner. Man er måske lidt flyvsk, lidt verden fjernet. Man har lidt eventyrlige forestillinger om, at disse vaner kan et stedkom i denne verden. Man har måske en lidt sværmer i forhold til det næringsmæssige. Man mener helt absolut, at man bliver spise på en bestemt måde, så kommer man jo ikke noget andet på andet tidspunkt, fordi man skal jo ikke være konsekvent heller. Denne lidt svævende, røgslørsagtig fornemmelse omkring det sjældte hus kan være vansker at forholde sig til at genet Saturne. Higtig. Fordi som regel ved en sygdomsperiode er psykosomatisk. Helt klart med 19. I. Den er så stærk følelsesbetonet, at den vil oftest bære præerne helt andet. Man kan have lidt sværmarin med hypotri. Altså det vil sige, at man har indbilte syre. Oh, jeg fejrer et eller andet her. Og jeg har også ungt, det er jo, der så gør det, jeg har da frygt lidt her, ikke. Men man stråler, mens man fortæller det, så er der holdt sandsynlig, det er et opmærksomhedstrid, og vil virkeligheden bare være opmærksomhed. Og så kan man anskaffe sig en sygdom. Det er en alvorlig sygdom. Simpelt en blot for at få opmærksomhed. Det er man i virkeligheden med i det kærlighed. Opmærksomhed er ofte et billig to galt for kærlighed. Hvis du egentlig putter pludselig ære hus, så kan man blive lidtisk. Jeg spiser aldrig mere på dukker. Hvorfor ikke? Kan du ikke tåle det? Jo, det er usøt. Og du burde da heller ikke spise mærke på dukker. Man bliver lidt bombastisk lidt firkantet omkring det. Man er måske lidt afsbetonet. Det er meget farligt at spise det her dat. Man er måske lidt sted med, at man vil have noget bestemt med sin vilje i nogle bestemte vanemønstre. Der er ikke nogen, der skal komme derovr på mine cirker, i hvert fald. Jeg skal nok selvom tak. Man vil ofte have meget store konfrontationer omkring rig vanbetonet ting. Altså noget, som mener stærk som stridende fejs, man skal ikke, om det er langt eller kort, eller hvad det er. Det kan også blive en vældig fornyende kraft, hvor man simpelthen har en forvandlingsevne, således at man gennemgår en meget dyb ændring af sit livsmønster, og måske er den, der i høj grad skaber helt nye måder at tilrettlægge sit liv på, som er væsent mere effektive, og som er i sin omkreds det, man kunne kalde revolutionerende. Revolutionerende er det ord, som astrologer nogle gange slår lidt om, så ved. For mig har set revolutionen ikke så meget uranus præg. Det kan det godt være navlig fordi, hvis det er pludselig at idé betonet. Men den virkelige effekt, hvor tingene er totalt anderledes på en fysisk plan, den kommer ofte gennem pludselig, at man totalt forvandler det, man er i gang med.