Har jeg forskelsbehandlet?

Hvordan er det at blive en familie, når man ikke starter sammen? 

I denne podcastserie møder vi mænd, kvinder, børn og unge, der ærligt fortæller om livet i den sammenbragte familie. Om kærlighed og nye begyndelser – men også om konflikter, savn, jalousi, loyalitet og de svære følelser, der kan opstå, når flere familier skal finde en ny form.

Gennem modige og personlige fortællinger får vi et indblik i de komplekse relationer, glæder og sorger, der følger med. Og psykolog Sia Holm, som er specialiseret i sammenbragte familier, hjælper os med at forstå det, vi hører – og giver konkrete råd til, hvordan man kan skabe gode relationer og få hverdagen til at fungere.

En podcast om det, der kan være svært at tale om – og om alt det gode, der også kan vokse frem, når en familie bliver til på nye måder.

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_02 0:02

Det her er lyet af mig og en 13 år gammel optagelse. For meget første tid som kærester. Atal er mit mand fra et tidligere forhold. Og hun var en del af park. Så man ser. Jeg var på det tidspunkt 27 år. Hun var et år. I dag har min mand og jeg fået yderligere to peger sammen. Og vi er der med en del af de 12 procent af dansk børneflerer der samme fragt familie. I denne her serie taler jeg med en række måde i mennesker. Der fortæller åbent og jærligt om deres udfordringer, skæmful følelser. Men også glæde at lære i erfaringer i deres sambragte familie. Og jeg tror, der trænger til at blive luftet ud. Har du oplevet mig som retfærdigt i forhold til de her krav til børn. Ved min side har jeg Ser Holden. Hun er psykov, men speciale i sammebragte familier.

SPEAKER_00 1:12

Det var fantastisk, at de her vil snakke om det her, fordi de taler setter nogle enorme vigtig. Så rigtig rigtig mange på den eller måde. Og der også rigtig spændende, at du har fundet forskelskeler.

SPEAKER_02 1:28

Velkommen til andet afstet i serien Familie Forestiller. Jeg podcast produceret af mig. Jeg hedder Henri Jette Skov. Jeg afsæt griber jeg i egen barn. Min sammebra. Når jeg tænker på vores familie, så synes jeg, at det der fald har været svært. Det er det der, hvordan, hvilken jeg vil stille nogle kamer. Eller vil have blanden til at lave noget og gøre nogle ting, så har jeg været sådan en underlægten omkring. Og jeg nu forventet noget mere også to. Jeg synes nogle gange, at det er det der, der har skabt nogle konflikter. Altså på trods af den tale selvfølgelig, at den har været her. Men det der med sådan. Hvad tænker du?

SPEAKER_03 2:29

Det er svært, at jeg ser nogle gange, at jeg synes, der er lige følge lidt forskel på, hvordan du har behandlet med tale og hvordan du har behandlet vi er.

SPEAKER_02 2:40

Men det er jo sådan også forskellige børn. Så tror jeg ikke, at man vil have været behandlet i børnene forskelligt, også det har været ens biologiske børn alt sammen.

SPEAKER_03 2:50

Det er ikke.

SPEAKER_02 2:52

Men altså, det er jo rett og det.

SPEAKER_00 2:54

Altså, de snakker ud for to forskellige positioner. Og det er jo det, der ofte går galt i samme arbejdsfamilien med par. Det er, at man er så følelsesmæssigt i to forskellige steder. Han snakker ud for, hvordan hans datter har det og reageret. Du snakker ud for, hvordan du selv har ageret. Og det er jo altså, det er jo det, der ofte sker, når folk snakker sammen. Så egentlig snakker jo ikke sammen, kan man sige, fordi han sparer jo ikke på de spørgsmål. Han snakker om noget andet, og du svarer heller ikke på andet spørgsmål. Det er det mening? Og det er jo det der, som parer, hvis man den ene, at det er lige meget med, man begynder børn med eller et eller andet, men man er jo i to forskellige positioner. Altså man er en voksen, og så en, der er forældre. Og det er jo det, man skal finde ud af udviklet sprog i forhold til, hvordan man kan snakke om det her, så man snakker om det samme på det samme niveau, hvis man kan sige på det her. Og der er det rigtig vigtigt først og tage stængen til, hvad det er for noget, vi i gang vil lave. Fordi det afskærer mig jo også i forhold til, hvad det, vi skal snakke om, og hvad det virkelig ikke skal snakke om, hvad det bliver fri for. Men også kan man sige, hvad er det, der foregår nu? Altså, fordi som forældre, han har jo samme følelser for alle børnene, fordi han jo alle hand børn. Du har det ikke, men det er jo ikke det, I snakker om. Og så bliver det på den måde for barnet også meget mere, når jeg meget og det er sagt gudet, det kan jeg faktisk se her. Men fordi det er hendes reaktioner, han reagerer på, og det er ikke det, du spørger om i virkeligheden.

SPEAKER_02 4:27

Det som jeg også sådan. Det har sådan en snakke her, har vi jo dognokt. Og det, som har været vores situation er, hvor vi jo fra st. Jeg har jo ikke sådan skulle tage stilling, fordi det ligesom vi glædet ind i det. Altså han havde natalia, og hun var helt lille. Og der gik jo faktisk mange år før, at hun på en eller anden måde blev en del af vores hjem, fordi hun var hos din mor meget. Det er jo også lille. Og så kommer vores, og så begynder du. Så begynder de der ting sådan efterhånden sådan så småt at finde sin plads. Men du ved, vi har bare, hvor jeg kan forestille mig det her med, når man mødes lidt senere i lidt og hver. Hver har haft sin egen familie. Man ligesom sådan.

SPEAKER_00 5:13

Altså i virkeligheden det samme, som jeg hører folk. Nu bliver det bare meget tydeligt, når børn er større. Og der er meget, der er glædet ind, fordi hun også har været så lille. Men nu ikke helt ved om, men har en fornemmelse af, at dine ambitioner omkring det at være familie, går jo første i gang, når du selv bliver mor. Det vil sige, at så pludselig kommer der også nogle andre ambitioner i forhold til hinanden, fordi hun jo bliver stor i din familie, og på den måde enormt vigtig. Men det er jo ikke fordi, hvis du vidste fra starten af, at du gerne vil have børn, og I er snakket om nogle ting, så har det sikkert også været vigtigt fra starten af i godværende. Og så er det jo tit med pakkehold. Det kommer snigen ind, og pludselig er man par, men der er jo noget af det her, det passer jo ikke helt. Der er jo på et tidspunkt, også når man begynder at se hinanden, begynder at sige, at vi kærester? Hvordan kan man? Der er jo en etablering, skal man sige. Nogle gange bliver det helt sagt i år, og nu er vi kærester, og det betyder det, og det er det. Og andre, der tager man det lidt som en tilfølge i godser, når man gør nogle bestemte ting. Og på samme måde er det også lidt med familie, når man bliver mere og mere etableret. Og det er jo det med at være opmærksom på, hvad er det, vi i gang med at lave. Der er mange, der ikke stopper op lige og siger, at hvordan gør vi det her? Det vil jo, at jeg er smartest at gøre selvfølgelig, men hvor det sniger sig ind, og så er det, at man oplever det, det er, at man begynder at skældse meget om skærparet eller nogle fuldstændig underlige ting. Men det er jo der, det sker jo også helt almindelig kernefamilie, at man langsomt slipper kanter, tror jeg. At man bliver etableret og laver kompromiser og finder ud af, hvordan man samarbejder i forhold til den opgave, det er at blive familie. Så det er jo ens i forhold til med sammepark familie og kærnefamilie. Men den følelsesmæssige forskel er ikke ens. Samtidig med nu kan man sige, at nu er der jo ikke så meget, de har haft før, altså barn og forældre, før du er kommet ind. Men der er sikkert nogle forventninger, han har, som man ikke er delt med, at kunne have forestille mig, eller et eller andet, eller der er jo 9 måneds leveringstid også på et barn, så der er også foregået noget der, at der har jo enormt stor betydning for, hvordan de samværg med hinanden, eller hans rolle er i det, og så videre så videre. Sprøtere.

SPEAKER_02 7:26

Jeg synes, du har oplevet mig som uotfærlig i forhold til de her.

SPEAKER_03 7:39

Jeg har også lagt.

SPEAKER_02 7:52

Det er sådan der billede, det er jo, at det første er de tre forskellige elder. Og så er det tre forskellige simple person. Så man kan sige, at ligesom af den grund kan det også smidt lidt af på den måde, man i hvert fald forvente og kræver noget.

SPEAKER_03 8:12

Nej, det tror jeg ikke, det er jo biologi, for det har ikke nogen. Det er jo ikke fordi det er jo mængde kvinet det er mere. Jeg er ikke din situation.

SPEAKER_02 8:34

Når vi er begge, fordi man er jo begge. Jeg forvente nogle ting, og stiller nogle kræver også til. Jeg kan jo godt opleve, at det sådan altid bliver set. I let eller gennem brillerne. Alle er den biologiske mor. Hver gange er måske gæret på hende, eller sådan ud. Og det kan være, at jeg selv filler med. At der ligesom sådan et eller andet med. Altså er det her nu, handler det om noget andet. Eller er det fordi, at jeg ikke har kærligheden på den måde, som jeg følger for vores egne.

SPEAKER_03 9:11

Det er jo ikke nu, du følger ikke ved ikke, hvor du har det med det. Det er ikke noget, jeg har oplever. Selvfølgelig kan sige, men det er for ikke siden.

SPEAKER_02 9:22

Men jeg tror også, du bliver lidt nogle gange også lidt intimideret af, at jeg skal ud på den talen. Og man ikke, at det har været mere naturligt. Og du vil have gjort det. Det har jeg nok. Er det sådan forkert.

SPEAKER_03 9:35

Nej, men det er jo igen, det med det forskelemn. Jeg tror jeg, så jeg nævner en gangt. Når man skal så meget ud, så skal man også lige vise lige så meget kærlighed. Ligesom du vil ikke gøre det på første børn. Du skal den måde, men til gengæld, der viser også kærlighed, så det kan ikke. Jeg kan bare ikke skille ud, og ikke vise den form for kærlighed. Og det er jo det balance mellem had og kærlighed.

SPEAKER_02 10:02

Jeg har jo retligt, det tror jeg. Og det er jo også der, tror jeg, at skolen trykker altid når jeg når jeg er. Fordi den fuldstændig naturlige bænksløse kærlighed, som man har til sin egen børn og låske børn. Det er bare svært at få uanset hvad. Og det er jo sådan et nemt emne.

SPEAKER_00 10:28

Og det er nemlig rigtig nemt emne. Fordi må man opdrage, når man ikke elsker. Jeg hører rigtig mange par sige, at der er noget. Det er noget for noget. Og det er jo rigtig vigtigt at være opmærksom på, at der er fyldelsesmæssig forskel. Og når man. Jeg plejer at sige, at det handler ikke om at elske. I skal slet ikke snakke om det. Men det handler om at lære at leve sammen på en ordentlig, respektfuld måde. Og når man så har levet sammen på en ordentlig, respektfuld måde i mange år, så kan det være, at man kommer til at holde af hinanden. Når man så har holdt af hinanden i rigtig mange år, så kan det være, at man kommer til at elske hinanden. Men det er ligesom for at set bare helt fuldstændig ned. Og igen er det jo, I snakker ud fra to forskellige positioner. Og det der med, at der skal bare jo finde ud af, hvordan kan vi have med den følelsesmæssig forskel at gøre, så man kan få lov til at blive fri alligevel. Men det er jo ikke at sætte i forgrunden, men at sætte den i baggrunden, hvis man kan sige det på den måde. Og derfor er det rigtig vigtigt at blive afstemt omkring funktioner og hvad for en rolle, man har, fordi jeg peger også sammenligner med børnehappædagoger, eller lærer. Jeg elsker jo ikke særst elever, men de har en funktion, og så kan man sige, at udføre den på en pæner eller pænere eller bedre måde. Men det handler jo overhovedet ikke om kærlighed. Så bare det at tage den ud, og det er jo noget, der hører med til familien, kan man sige, tit, at man tænker, når man er sammen, så lignen jo kærlighed, og man elsker hinanden. Det er den ikke alle steder i en samme bakt familie. Det er jo også det, børn, der reagerer på, at de pludselig skal forholde sig til en anden vokne, som ikke vil i virkeligheden, eller har en mor og har en far. Og samtidig med, at de jo også kan man sige, at skal lære, at det er okay at kunne holde af uden at mor og far bliver tjærdu i den anden af de biologiske forældre. Samtidig med jeg kan jo også høre, at du er usikker på dig selv i forhold til, når du skiller ud, fordi du ikke elsker. Og det er der rigtig mange, der gør, fordi det klarar, det klinger skarpere, når man siger sætter ordentligt, når man ikke har fødskummen i kærlighed, og jeg elsker dig, og du vil altid være min frivligt og alt mådan sjovt. Men det gør jo ikke, at man ikke skal sige det. Det er jo, man skal vendde sig til, at selvom jeg siger det her, selvom jeg også siger nej og skiller ud, så er det okay igen på samme måde som en børne og pædagog, hvis man kan sige det på den måde. Men det er jo det her med at have med sin funktion at gøre, og der er det jo rigtig vigtigt, at man har valgt stol, hvis man kan sige det på den måde, så man har en anden tryk. Så det er jo noget, der generelt for, kan man sige, at det er vær sambærkt med at finde ud af, hvordan pokker her med den her følelsesmæssig forskel at gøre. Og der er jo også noget, der kommer til at forurene, fordi der er uretfærdighed på en helt anden måde. Fordi natalet tager hjem til mor, og det er en helt anden familie struktur, noget helt andet, nog, måske nogle helt andre forventninger. Og hvordan har I med det at gøre, uden at sige give slip på det, der er vigtigt for jer. Men uden at komme i konkurrence med det, eller skulle bekæmpe det, eller osv. Der er jo enormt mange dilemmaer, som der er meget fortønnet i en kerne familie. Der har man jo også i skolekammerater al mod her sjovt, men man er meget mere afskærmet omkring det. Her får man det jo fuldstændig ind i kernen af det at være familie. Og hvis man ikke ved, hvor man har hinanden som par, så bliver de ting jo endnu større, og det kommer til at lave meget mere larme. Som både er helt almindelige i familke problematiker, men bliver sætte på spændende, hvis det er mening på den måde i forhold til det, at de forskellige vilkår.

SPEAKER_02 14:15

Den følelsesmæssig forskel der også, som du sådan har været inde på det her med. Jeg kan jo også høre, at meget af det er jo noget jeg. Det er jo nogle ting, jeg føler, hvor jeg kan jo nemt at høre, hvordan jeg tager ham på gengekant. Og det er så ikke noget, at han aner ikke helt rekt, hvad det er, jeg egentlig mener med det.

SPEAKER_00 14:44

Det er jo der for mange. Det er selv, at kvinder kommer til at føle sig som dem, der er skyld i problemerne. Fordi ser ikke, at de står på to forskellige positioner. De faktisk ikke snakker om det samme. Altså. Fordi hvis du har lagt spørgsmål ud på en anden måde, hvordan synes du, at jeg har håndteret af det her, eller hvordan tænker du, det er, at det at tage en fremmed en? Altså, som ikke er dit barn til sig, eller hvordan så kan man få en anden snak i gudserne. De fleste kan jo godt forstå det, men når de snakker ud omkring det her, så er i to forskellige positioner rent følelsesmæssigt. Fordi det jo lige så kan være lige så besværligt og fuld af dilemma, og det at længden voksen komme til, og det at give slip, hvis man kan sige det på den måde, på har retten til at bestemme og give slip på, at sørge for, at relationen bliver okay, og den der beskytter ting, som mange forældre har også. Som kan være enormt forurene for, at der kan komme en reel kontakt mellem den anden vokne og barnet. Altså det at give slip. Det kan oftest føles som næsten at give slip på sit barn, som jo noget, man de fleste i hver lovet ikke har lyst af. Så derfor er det rigtig vigtigt, at man kan snakke om, hvad det er, man snakker om, før man snakker om det, hvis man skal på den måde. Det bliver meget kompliceret pludselig, og det er det ikke, det er det ikke. Men det er jo lige noget mere at stille skarpt på, hvad er det.

SPEAKER_02 16:05

Men det er vald egentlig også det, der kan ofte være det der problem, når man sidder to og to altså over for hinanden, at man simpelthen net og kommer til at stå på hver sit.

SPEAKER_00 16:14

Det er de fleste. Man bliver hinand værste måspillere. Og når børnene ikke er der, så man pludselig de bedste kærester, og man har aldrig været sammen med en bedre partner, og så når børn er træn og døren, så bliver man hinanden fjender næsten. Og snakker forskellige sprog, så man misforstår hinanden konstant.

SPEAKER_02 16:34

Tænk, at du vil jo kun håbe at ønsker, at jeg elskede den taler lige så høj.

SPEAKER_03 16:38

Og man ikke er jo ikke med højder.

SPEAKER_02 16:41

Det gør jeg jo, men vi har jo talt om det før. Og jeg elsker hende gennem vores somdan familie relation, eller man kan sige gennem børnene er sådan.

SPEAKER_00 16:53

Jeg plejer overhovedet ikke. At, når folk begynder at snakke om det, så siger stop. Fordi der er noget her, som kun går ondt, som ikke går godt. Fordi der er en realitet i, der er følelsesmæssig forskel. Og man elsker ikke andres børn, man kan laver holde dem. Og så er der jo også noget helt kemi. Nogle klinger med mere, og andre gør man ikke. Men hvis man som parker går ind og begynder at snakke om, at elsker, ikke elske, så bliver det bliver meget sovre at høre både på den. Det bliver meget. Jeg skal elske, for jer må være her som anden vokse, og det som forældre at høre, at der en, der er så tæt på mit barn, som i virkeligheden ikke elsker. Det er næsten uholdbart, kan man sige på den måde.

SPEAKER_02 17:34

Så det er noget, du ikke anbefaler, fordi på en eller anden måde er det jo.

SPEAKER_00 17:39

Og det er fuldstændig irrelevant. I kunne lige godt snakker om, så man I så bedsk kunne i. Og det er ikke noget som helst med problematikken at gøre. Fordi det er et faktum, det er, at selvfølgelig er han konntet eller har en helt anden relation til hende, fordi det er blod til at sige, at det er hans biologiske datter, og end du har. Og så kan man sige, at så er der selvfølgelig nogen, hvor man helt klinger fuldstændig med, og alt må er sjovt. Men de fleste har det ikke sådan. Så bare det også at sætte forventningerne ned, så vi får alle sammen med at sige, at det er helt normalt, at man ikke elsker, og det er helt normalt, at man måske ikke engang holder af. Men det betyder ikke, at man ikke kan opføre sig ordentligt og være voksne. Og det tror jeg er rigtig, rigtig vigtigt, fordi det er der rigtig mange, der forgange i halsen. Altså at gå fra hinanden på i virkeligheden, det er, at de ikke føler, at de elsker nok, eller de ikke kan holde ud og være sammen med nogen så tæt, som de ikke skal elske, fordi de skal elske.

SPEAKER_02 18:36

Så den succes der er, at man er sådan en nu.

SPEAKER_00 18:41

Der har mere mulighed for succes, hvis du ikke skal elske. Og det er jo fint, at der er masser af kernefamilier, hvor børn ellig elsker hinanden. Der jo masser af kernefamilier, hvor de har lært at være sammen, og så ses det til påsker, og de ved, hvordan de gør. Men om de ses eller bor af hinanden i hverdag, nej. Om de holder af hinanden, jo, det er jo min far eller min bror.

unknown 19:02

Men nej.

SPEAKER_00 19:03

Altså, så det er jo også nogle urealistiske forventninger i virkeligheden, der pludselig kommer til det at være sammenbrakt. Altså fordi det er jo giver indgangspillet til, om du må opdrage. Sådan er det tit det, man tænker. Og det hænger ikke sammen sådan.

SPEAKER_02 19:16

Det er meget interessant. Det der, vi har det der med det, der elsker. Er det ligesom sådan, det kommer for styre det jo.

SPEAKER_00 19:23

Men det er jo det første, vi møder, når vi pludselig finder ud af, at de rører en på en anden måde, end ens egne børn. Det er jo også tit af det første, når man for egne børn, og både får nogle andre aktier i, at det er vigtigt, at hun sidder og stille ved bordet, eller snakker pent eller et eller andet, at det begynder at røre på sig. Så det er jo derfor, når jeg sidder med page som ved, de gerne vil have børn sammen, så må jeg, at det bliver nødt til nu at etablerer jeg, som I tænker, I gerne vil. For det er nu i familien i dag børn. Så det er jo en anden måde også at øve sig på det at blive forældre, hvis man gerne vil have børn samme hos.

SPEAKER_02 20:04

Og det er jo også, som jeg ser derover, at skolen trykker, at jeg nok føler, at den der danet dårligt, som lidt over, at det ved jeg jo godt, at jeg ikke giver det på samme måde. Så jeg forsvarer er jo synes, at jeg kunne holde fast i at tænke, at det er form for sin her. Men det er selvfølgelig for dig.

SPEAKER_03 20:29

Det er jo mere sådan, at det her med meget kræme, og vil have det synt, du har ikke det her ting, hvor hun har øverst eller har vist.

SPEAKER_02 20:50

Det har helt sikkert også, hvor det har været af grund til min. Og det er jo noget, der kunne ændre på. Jeg har forsøgt at være en god voksning for hende på nogle andre måder. Jeg føler en sige, at jeg er hendes ambassadør, når I to har noget. Og man siger, det er der, jeg føler, at jeg kan give hin noget støtte, som jeg håber, jo er lige så vigtigt. Og man føler også, i forhold til børn med de andre. Altså hvis der er konflikter, jeg synes egentlig, at jeg forsøger også at tage hendes parti i nogle af de konflikter, hvor man også på den måde kan opleve, at det er sådan min form for kærledning. Men spørgsmål af det behov, det er egentlig sådan. Det er det dig, der har et behov, for jeg skulle give en den kærlighed. Eller det så ikke. Men du har altså lidt rigtig god til det fysiske. Jeg lækker så naturligt, så er meget cykletskram. Jeg tror ikke, jeg har set. Jeg har fået meget for den. Hvis du nu har været sådan en distræt for den ban.

SPEAKER_03 22:05

Det var foransbandet.

SPEAKER_02 22:14

Jeg har bort forklarer det jo ikke. Jeg vedkender mig, det jo. Ja, men det er fandt heller ikke, om jeg vil have noget andet. Det er bare sådan hypotetisk. Men vil du anerkende, hvis jeg sagde, at det er en svær rolle.

SPEAKER_03 22:33

Ja det er selvfølgelig, på kurs. Det er egentlig. Jeg kan ikke sige, at det er det. Det kan jeg forestill.

SPEAKER_00 22:43

Jeg kan det med røret. Der er mange forskellige grænser for, hvordan man har nogle andre vør på. Og der tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at man overholder sin egen grænser. Men der er noget her, der bliver rigtig tydeligt jo, at der bliver forskel. Men i stedet for at lade forskellen være. Hver der, så bliver der jo hele tiden langt et eller andet i over. Det begynder at ske, fordi du er sådan, så kan jeg det ikke. Og så videre så videre. Der er rigtig mange, der har rigtig svært ved at enten at røre eller blive rørt. Det plejer handle om noget andet. Det plejer handle om man er uiker. P sin egen position, og ikke er afstemt i virkeligheden. Og der er noget, der fordamper, hvor man er meget nemmere ved at sætte sine grænser, fordi det ikke handler om sin position i virkeligheden. Fordi de snakker helt samt at elske. Og det er ligesom det, der giver billetten til at få lov til at være der og sige, jer nej. Og du ved godt, at du ikke elsker, og han ved godt, at du ikke elsker, men der ikke er, der siger det højt. Og det bliver brugt i mellem jer i godsørene i forhold til en uretfærdighed, som måske handler om, at du er uetfærdig, eller forforder, eller at hun har gjort noget, som du siger, jemande de forskellige børn osv. Det er jo ikke til, at det er jo så meget finde en nog i nystak, det er jo ikke til at finde ud af.

SPEAKER_02 24:12

Jeg tror, at det, vi også kommer ind på, som jeg i hvert fald har oplevet specielt også nu, hvor hun er blevet uden af omkring 14-15 år nu. Og det, som jeg også nævner, at på en eller anden måde har jeg også savnet af han. Det der med at finde ud af, også at have en funktion over for hende, som bliver meget tydelig nu i de der teenage år, fordi så har man sådan lidt kvinde til kvinde. Eldan, hvor som der var mindre. Der var ligesom. Der modler det mig mere ind i det der mor, altså den der mor, hvor sådan. Nu er det ligesom, der kan vi sådan, vi kan komme hen et andet sted sammen, eller stå sammen. I forhold til også nu, der står der konflikter, som der jo gør med teenager. Det er særlig lidt, at den far, at nogle gange er svært ved at forstå. Og det der, der forgår i den store pige. Så det er bare ligesom sådan, det er bare også nysgerrig på det der med, hvordan jeg også sådan tales og det der med, man ligesom, man også udfylder. Det er det der med også at være klar, at en anden rolle i det her kan også være lige så vigtig, som måske er en, der decideret kysser og siger, jeg elsker der. Altså man kan udfylde en voksenrolle.

SPEAKER_00 25:30

Men der er jo masser af forældre, der ikke køser Græmer, og siger jeg elsker dig. Som ikke gør den til mindre forældre. Altså I kommer til at blandt ord sammen og snakker om noget, som ikke hænger sammen på et eller andet. Og derfor er det jo også rigtig irriterende, når det hedder bonus mor og storet, at der ikke er et navn for det, som ikke er frisæt for sig selv, hvis man kan sige det på den måde. Fordi de fleste møder reagerer jo også på, at der kommer eller mor ind over. Eller i hvert fald mange gør. Det er naturligt at gøre det. Samtidig med de fleste også reagerer på at bekaldt noget, man ikke er. Eller enten bliver usikker i det, eller har lyst til at frestøde det, eller siger jeg ikke en bonus mor, jeg er faktisk kæreste, eller et eller andet sådan der er noget, der ikke klinger i gods højden. Og på samme er det jo også i forhold til, når du selv ved, hvad du vil med din relation, hvis man kan sige på den måde. Det er ikke, fordi man skal vide, hvad man vil fremadrett, men bare have en fornemmelse af, hvad det er, jeg godt kunne tænke mig lige nu her i hvert fald. Så kan det jo nemere også for barnet at spille op af i gods. Fordi det genom ikke børn, der skal bestemme, hvordan man etablerer sig. Det er de voksne. Det der hedder en sund familisk. For så giver også børn frihed til at reagere på en eller anden måde.

SPEAKER_02 26:48

Det der må i den her lidt mere spontane samtal, vi har det var, at vi ligesom på en måde ikke har et fælles udgangspunkt for hvad vi snakker om. Men jeg kommer med nogen føler, at jeg går rundt med, og han bliver ligesom.

SPEAKER_00 27:03

Han snakker ud for sin datters vegne, og du snakker ud for din vegne, og jeg snakker om kærlighed på en farlig måde, tænker jeg, når jeg sidder og hører det i hvert fald. Og det bliver jo indgangspillet til, om man må være der eller ikke være der, eller om hvad der er retfærdigt og ikke retfærdigt i opdragelser eller et eller andet, som jo er et helt almindeligt vilkår i en sammebretsen, som i der er der følelsesmæssig forskel. Og det kan man ikke snakke sig ud af. Det kan I finde ud af, hvordan i forholder jer til, så det bliver baggrund, så ikke kan agere, kan man sige.

SPEAKER_02 27:33

Men og så er det der med, som du sådan ligesom også fortæller, at man skal prøve at holde det ude, ude af det der med at elske, og det ikke et par meter, at man skal bringe ind.

SPEAKER_00 27:45

Men jeg fik noget godt ud af, at snakker om det, fordi konklusionen er jo nej, du elsker han ikke på samme måde, som han elsker han. Hvad har det med noget at gøre? Altså det er jo vilkår. Det er følelsesmæssig forskel.

SPEAKER_02 27:56

Kan man bruge dem? Altså, det er en anden befalning at snakke og have nogle små snakker indellem som. Altså det der med, man ligesom laver en eller anden, hvis man er i stand til at tabere et ordentligt udgangspunkt. Er det sådan, der er ligesom er godt, det der med her over midt sporet ind mellem lige?

SPEAKER_00 28:12

Jeg tror det er rigtig altid rigtig sådant at snakke, når man ikke er udvinder. Det kan man sige ikke om nogle svær ting. Men jeg tror, det er vigtigt at snakke om det rigtige, hvis man kan sige på den måde, i forhold til. Men det at blive findet ud af, hvad det egentlig for et projekt, vi er i gang med. Nu er det jo snakker jo om noget, der var. Det er jo selvfølgelig stadig, men noget, der kan man sige i forhold til, hvordan var det. Det er jo mange år siden, kan man sige i startet. Men det, at man kan jo sagtens, ikke starte forfra, men man kan jo sagtens blive klar på, hvad er det, vi i gang med at lave, fordi en sampark familie, selvom man jo mange, der siger, at vi venter med at flytte sammen, eller vi venter med at blive sådan rigtig etableret til børn er blevet hjemmefra, og det overgår jeg ikke eller andet. Men problematikken bliver jo den samme, selvom børnene bliver større. For lige meget hvor gamle I er, så vil det jo altid være jeres børn, hvis man kan sige det på den måde. Så det er jo en struktur i forhold til, hvordan I vil forholde jer til det dilemma, at han har barn med et fortidligere forhold, som I skal forholde jer til. Så tror jeg altid, det er godt at snakke sammen. Men det er jo også vigtigt at finde ud af, hvad det er, vi snakker om. Og snakker vi om det samme. For ellers bliver det jo lige snakke. Og også noget, som det at sidde og snakker om elsker, ikke elske, på den måde, I gør det. Det er der jo ikke nogen af, der får noget ud af andet, end at vi får sagt det højt. Det er jo ikke fordi, der ikke sker galt at sige, det overhovedet tænker jeg, men det kan da gøre. Det kan jo være voldsomt. For hvis ikke, det kan være voldsomt at høre, at man ikke elsker, eller at man skal elske. Nogle gange kan det jo også gøre, at man bliver mere usikker i det i virkeligheden, hvis det er det parametre, at det erover. Og med min erfaring ved, at det er så ligevilt at sidde at snakker om. Så det er masser af krudt, I vil også bruger på noget, som ikke kan fjerne eller ændre, men er, som det er. Og det er der jo rigtig mange par, der er så slitte, fordi de sidder og prøver at løse noget, de ikke kan løse. Og bare det at finde ud af, hvad det er, der er jo mulige projekter, og hvad er det, der er umulige projekter, og hvad det, jeg skal lære at leve med på en måde, så jeg kan, så det ikke klørt eller græser så meget, så jeg kan sige, at være i det. Og der er rigtig rigtig mange især bonusmøder, som får depression, og som vender det ind, fordi de tror, de er forkert osv. Så den procent ved jeg også er rigtig rigtig højt. Og det er jo ikke særlig kontrængt, kan jeg syge. Og så er der også mange, der går fra hinanden. Netop fordi de har nogle samtaler, hvor de faktisk ikke snakker om det samme ting. Ja, ja. Og for at sætte nogle ting op mod hinanden, som ikke har noget med hinanden at gøre.

SPEAKER_02 30:51

Du har lyttet til andet afstigt i serien familie forestilling her. I næste afsnit banker jeg på sin søster.

SPEAKER_01 30:57

Det er blevet anderledes end mine forventninger, hvordan min forværning er, det sagde, at det skulle være. Og det har jo såklig på meget måde også været et bland spill.

SPEAKER_02 31:08

Har du indput eller kommentarer til serien, så sendt mig gerne male på Hemgag, tænker på. Tak fordi du lytter med.