At give slip på kontrollen

Hvordan er det at blive en familie, når man ikke starter sammen? 

I denne podcastserie møder vi mænd, kvinder, børn og unge, der ærligt fortæller om livet i den sammenbragte familie. Om kærlighed og nye begyndelser – men også om konflikter, savn, jalousi, loyalitet og de svære følelser, der kan opstå, når flere familier skal finde en ny form.

Gennem modige og personlige fortællinger får vi et indblik i de komplekse relationer, glæder og sorger, der følger med. Og psykolog Sia Holm, som er specialiseret i sammenbragte familier, hjælper os med at forstå det, vi hører – og giver konkrete råd til, hvordan man kan skabe gode relationer og få hverdagen til at fungere.

En podcast om det, der kan være svært at tale om – og om alt det gode, der også kan vokse frem, når en familie bliver til på nye måder.

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_04 0:02

Det her er let af mig og en 13 år gammel optagelse. For meget første tid som kærester. Atal er mit mand for et tidligere forhold. Og hun var en del af park. Så man ser. Jeg var på det tidspunkt 27 år. Hun var et år. I dag har min mand og jeg fået yderligere to peger sammen. Og vi er der med en del af de 12 procent af dansk børneflerer der samme fragt familie. I denne her serie taler jeg med en række måde mennesker. Der fortæller åbent og deres udfordringer, skample følelser. Men også glæder at lære i erfaringer i deres sambragte familie. Og jeg tror, der trænger til at blive luftet ud.

SPEAKER_03 0:59

Og det er det også, Anne at huske at længe efter, at jeg bare kunne opfylde alle behov. Og det oplever, han tror ikke, at jeg kan. Længere og det tror jeg, jeg rigtig godt.

SPEAKER_04 1:10

Ven side har jeg Serden. Hun er sygolog, men speciale i sammebragtefler.

SPEAKER_01 1:16

Det var fantastisk, at de her vil snakke om det her, fordi de taler sådan nogle enorm begynder. Så rigtig rigtig mange på den eller anden måde. Og derfor det er jo også rigtig spændende, at du har fundet forskellige konstellationer.

SPEAKER_04 1:32

Velme til tredje afst i Seggle forestilling. En podcast produceret af mig. Jeg hedder Herne Jette Skov.

SPEAKER_03 1:46

Det er lidt anderligt. Men det er.

SPEAKER_04 1:53

Jeg har taget hjem til min søg. Hede alene med sin data og Anna i mange år indtår hun mødt klæs. Der har en stor dreng i tyverne. Jeg vælger at flytte sammen, da det bliver gravet med deres dater og flot. Det blev en omvælding for dem alle.

SPEAKER_03 2:09

A de ting, jeg lagde mærke til, så finde ud af, hvordan det fungerede da her, at jeg slutet af. Det var jo det der blandt andet med. Når vi sad og spiser, så var du vant til, at du bare kunne sidde og tale. For det var kun mor. Og det har ikke. Det pludselig var der en ekstra en. Som også gerne skulle sige, og så skulle lige pludselig skæftes til at sige noget. Så alle fik sagt noget. Så bliver altid svært, det kan du stadig gøre. Men jeg kan huske nogle gange. Da vi var også to, der sagde det sådan noget. Det er kædt mor, det er bare også to. Jeg her. Det har du ret var med måske.

SPEAKER_04 3:06

Jeg skulle overveje det her med, at jeg kan skrive det.

SPEAKER_03 3:10

Jamen det gik. Men det ikke så meget på det her med at være samme frade. Jeg kan tænke sådan, at det er fysk og plusse på den måde. Og jeg synes, det var begrænset i forholdt, hvordan kunne hente ud af mig. Så vokset. Jeg synes, det kunne det var lidt en riger i konstellation, at vi var flere.

SPEAKER_04 3:35

Men tror jeg, det var flyvet sammen, nu er det. Nu bliver det jo, der ved. Det var meget, der indflydelse for det sådan.

SPEAKER_03 3:42

Jeg ville gerne også med det. Jeg tror, det har betydet meget for, at jeg klæder. Jeg tror ikke, jeg kan var flyttændig, at vi ventet lidt. Så det var helt klart det, der gjorde en natur risikerer lidt.

SPEAKER_04 4:00

Det er på mange måder, der har hjulpet den konstellation, eller I vælger at være sammen. Under samtale, at der faktisk er sparet.

SPEAKER_03 4:09

Det er også det, der gør. Det kan være lige med de situationer, der er sværet, når vi har det svær, så er det også det, så til at her, der skal ikke være, hvor vi ellers vil have været stolt og skider skæring. Og det har jeg sådan kvalitet, så synes jeg jo ikke jung, det tror jeg også. Jeg synes, fordi han har ju også opet. Det er lige familj. Og derfor er det så lovet og oplever. Og det er der samme tid. Ja, simt.

SPEAKER_04 5:00

Det er der med turne i de der konflikter, fordi det er jo sådan, at det er det, du ikke bliver udsat for, når du ligesom bare er selv, og det tænker jeg egentlig også for dig er det vedkommende. Altså med at boet alene med andre i så mange år. Det er og har været afutet om den ene råd i det.

SPEAKER_03 5:20

Så man skal virkelig have sådan et konflikt kursus efterfølgende for at finde ud af, hvordan man agerer i det ikke. Og det kræver nogle færdigheder, som man ikke får optrænet eller for øvet så meget i, når man borger alene.

SPEAKER_01 5:36

Det lyder som om, at de kan sige, at det er simpelthen, de bliver gravet, og så tænkte jeg de, de skal flytte sammen. Og det er der jo mange par, der tænker, at når man bliver gravivet, så skal man flytte sammen. Der er rigtig mange par, der også vælger ikke at gøre det i forhold til det, at når de har børn med fra tidligere forhold. Men det er der rigtig mange, der tænker, at det gør man helt naturligt, når man bliver gravivet sammen. Og på den måde i virkeligheden ikke rigtigt for at tage stilling til de ting i forhold til det, at der er børn med fra tidligere forhold, eller så kan man sige dilemma i forhold til at være en samme fragt familie. Hvad er det? Hvad gør vi for det? Og så bliver det meget nemt to familier i en familie. Og det er der jo ikke noget galt, hvis det er det, man gør med åbne øjne. Men for mange der kan man sige, at det blive en følelsesmæssig forskrækkelse også i virkeligheden er næsten chok i forhold til, at det netop bliver to familier i en familie, hvis man ikke sådan aktivt har valgt, at det er den måde, man gerne vil organisere sig på. Så det lyder også som om her kan man sige, at det er grunden til, de flytte sammen. Og ikke så meget kan man sige i forhold til det at være sammen fragt familie. Og det er der rigtig mange samme familier, der bliver også bliver skabt på den måde.

SPEAKER_04 6:50

Men nu ved jeg jo for klæds. Der var det jo sådan vigtigt at afgørende betydning net der med, at han faktisk havde mulighed for at have sit eget. Og kunne trække sig og gøre det. Var det ham, der præsenterede den. Og det var sådan, at han gerne ville, hvis det skulle være, så skulle jeg på den måde.

SPEAKER_03 7:09

Det tror jeg begge to, vi egentlig var klar over. Det havde jeg også allerede talt med en, så det var noget af allervigste i familie det hele tiden, at man havde mulig for at tjekke ud og tjek. Jeg er samme måske på idan. Så man ikke sådan vart til at være udset for hinanden hele tid.

SPEAKER_04 7:40

Men det der så lyder som, der sådan kan være lidt svært. At ønske om måske vil jeg være fællesskab i familie livet. Plef en måde ikke sådan helt kange helt ud. Der ligesom er lidt en ben i lang.

SPEAKER_03 8:02

Jamen sig, at det er jo i hvert fald. Det er blevet anderledes end mine forventninger. Hvordan mine forventninger til det sagde, at det skulle være. Og det har jo sikkert på mange måder også været et bland spillede. Og jeg har jo lært sindssygt meget ved det. Og det er også det, der gør, at jeg bliver ved med at holde fast i, at jeg synes, det skal lykkes. Fordi jeg virkelig har en mulig for at udvikle mig på en måde, jeg ikke har elet haft ingen chance for. Men det også betyder, at man skal ændre på nogle af de mønstre, man har med sig, og de dårlige vaner, man har, f.eks. det med konflikterne, det er det allermest af, tror jeg.

SPEAKER_04 8:43

Hun taler ikke lidt om sådan noget og en personlig udvikling, fordi i det der forskellen fra Miden er, at hun har sådan set aldrig boret med nogle andre. Hun har været alene med sit barn. Anna fra hun var lille. Og så synes jeg fæller bare lidt over det, der hun fortæller om, at også kunne lære at være i de her konflikter. Der er jo selvfølgelig altid opstår, når der er flere voksne eller nogen, der tæder ind i hjemmet, så også gerne vil noget skulle have sagt. Uden at sige bange. Altså bliver bange for den der konflikt der.

SPEAKER_01 9:18

Det har jo ikke så meget med sammenbagte familier at gøre. Det tror jeg mere, når man er sammen med andre mennesker. Og skal på en eller anden måde leve sammen. Som jo også er helt almindelig kærendefamilier. Så i kernefamilie og hele tiden det at være familie, det kræver, at man indråd, så laver kompromiser. Man kan sige, det på mange måde, går hinanden i møde, eller på et eller andet måde finde måde at være på. Og det er klart i sammebrade familier, at der er der jo både følelsesmæssig forskel og nogle helt andre dilemmaer, som jo gør, at det bliver. Hvis man ikke kan det kernefamilie, så kan det blive rigtig rigtig svært, at i sammepartig familie, fordi der skal læse nogle kamer, sige. Netop fordi der er den her følelsesmæssig forskel, som jo kan gøre det rigtig svært for rigtig mange.

SPEAKER_04 10:00

Men nu tænker jeg ind for Martines vedkommende. Hun er jo, hun har lavet et langt godt styk alene som alene voksen med et barning. Så det er jo ikke fordi, hun skal forholde sig til et nyt barn, hun skal egentlig forholde sig til en ny.

SPEAKER_01 10:14

Hun skal forholde sig til at være voksne sammen med en anden voksne. Og det kan være lige så svært som at forholde sig til et andet barn. Det er jo nogle andre problematikker. Det er jo de samme dynamikker i virkeligheden i forhold til at lave kompromiser og gå hinanden i møde samtidig med at have sin voksne aforitet, og det der med, at ikke henig bestemmer, men kunne gå på kompromis i forhold til, hvordan det er kombineret med ens forskning, i forhold til, hvad det er nogen, snakker johund om, at det var i blandt spill ikke. Der er mange, der har et meget stort ønsker om at blive familie. Og på den måde kan man sige, med mange ting. Man glemmer forhold til det realistiske i forhold til, at man skal lære hinanden af kende, og at man ikke kun kan få det, som man gerne vil have. Der er jo mange, kan man også siger i forhold til at udvikle sig med. Man bliver virkelig konfronteret med sine knaps og pæge sider. Det gør man også, når man går ind i et parforhold, men det bliver ligesom måske stærkere, fordi de fleste har et kæmpe ønsker om at blive familie og drøm om, især hvis man har levet alene i lang tid, og gerne vil være et par, og have sit barn med i det at være familie, som bliver meget kontra i forhold til, hvordan man selv oplever det rent følelsesmæssigt. Og det er der rigtig mange, der oplever. Og man altså når man som par har fundet en struktur eller mønster på en eller anden måde, der virker, som ikke er en undgåelse, men en håndtering af de ting, der er. Så er man jo et par forhold, der også har været ude i nogle grove, kan man sige, som mange par for kernefamilier er jo ikke møder i forhold til det at være sammen. Så de par bliver jo også mere rustet i forhold til det betyder ikke, at de holder længere eller noget som helst, men får mere træning i at både at behæse og lave kompromier og finde vej sammen end andre par.

SPEAKER_04 12:19

Hvad der er lidt specielt på den måde, min søster og klæd spår sammen på, er at de har skrevet prisserne for deres samlev ned på papir som en form for kontrakt. Prøv lige at fortælle lidt om de aftaler. Fordi det er jo sådan det der er lidt kendetegnende. Og jeg ved ikke. Jeg har jo ikke mødt nogen nu, der på den måde har. Sådan altså de der med aftaler om, hvad der. Hvad er det for nogle forventer, vi har her. De var så meget på plads egentlig inde. Det er jo det man har indtryk af inde i flytter sammen. Jeg allerede har tænkt så langt, af set, at det var ligesom et behov, fordi de fleste ligesom kaster sig ud i kærligheden og så hen over alt det der pludselig dukker op. Har du samme opbakende aldan indstilling til, at det den her aftaler til her.

SPEAKER_03 13:12

I hvert fald forvældningsafstemningen ikke, er sindssygt vigtigt, især når den ene forældre og den anden er bonus forældre. Så man nødt til at være fuldstændig klar på, hvad er den andens rolle her og være enige om det. Så jeg ikke leger i mit hoved, at Class er bare en bil and en forældre på lige fod med mig. Og klæs i hans hoved vil han hellere bare en sambog. Så det er meget mere ufligkende i forhold til at nødt til at være, I klare i bøttet med, hvad man er, hvad man er omkring det.

SPEAKER_04 13:59

Men har det jo også anvending til frustrationer. Altså lige så været, som det kan være en læse.

SPEAKER_03 14:05

Der er sådan en skæring at kunne ske nogle kamer, når man selv havde nogen forskænger til, hvor man gerne vil have, det skulle mere, at han var bare tipageret i ungerne, og synes, det var det fedeste i hele verden og sidde og hjælpe med at lave lektier. Altså alt muligt, hvad der har med børnene at gøre. Også med at medpakker og det. Fordi det kunne da være top fedt at have en og delen. Ik så man ikke ligesom skulle stå med alting selv. Så jo der var den største, tror jeg, jeg sådan kan i for mig. Og jeg ligesom skulle parkere den drøm, eller det er ideal, eller det er sådan den længsel. Men så bare opdage, at der er alt muligt andet, der er bare mega fedt. Men vi vil så opdage fordelene ved at være den, der får lov at være forældre 100%.

SPEAKER_01 15:05

Nu beskriver vi nogle ting, kan man sige, som det har lavet aftaler at blive afstemt af sådan noget i virkeligheden, så er der jo mange af de her ting, som også findes i kernefamilier, som hvor forskellen ikke er så stor. Der hvor forskellen bliver rigtig stor, det er jo den følelsesmæssige forskel. Der jo masser af kernefamilier, hvor det er den ene, der står for alt, og hvor den anden part ikke særligt nær interesseret sig sagt god højne. Men det er klart er en anden sikkerhed, fordi det er fælles børn, som gør noget i ens måde og håndterer det, at den anden part har afstand til hele maskineriet i forhold til det at være familie. Og der er nogle ting i sammeparker af familier og netop den her følelsesmæssig forskel, som jo bliver enormt tydelige. Man skal bare ikke lade sig nær, fordi de findes også alt mod i andre steder, men der bliver den bare svæppet ind i, at vi har et fælles aktieret og den samme følelse for det her barn. Så det er klart nogle problematikker, som mange par, i det at være familie, bliver nødt til at forholde sig til, men de bliver bare meget skarpe eller tydelige i sammenparte familier. Både fordi der også er mange aktører, der på den måde kan påvirke situationen. Men det er det samme som i forhold til paret af de samme problematikker, som bare bliver sindssygt tydeligt i sammeborgde familie.

SPEAKER_04 16:25

Er det sådan en ting, du egentlig spil for mine folk om, at være det her med, at man jo måske som sambang familie også kan have en tendens til at tænke, at det ligesom der for, at det er fordi vi sampak, at vi har de her diskussioner, at det sådan noget med at blive mindet om. Det er mange af de ting. Det er egentlig noget, der også.

SPEAKER_01 16:45

Og så er jo altså grund til at blive det, man siger, at det er jo fordi den følelsesmæssige forskel, kan du ikke gøre noget ved. Så er det jo stokt. Men hvis du kan sige lader i baggrund og landet andet være i forgrund, så er det nemm at have med den her følelsesmæssig forskel. Det er nemmere at trække vejret og ager som voksen, hvis det, man har aftalt, eller være en god kæreste og træder til side og siger, at det er lige nu her, jeg går ud og trækker vej, eller går på toilet eller et eller andet. Så det er jo, som også snakker om, de bliver nødt til at blive afstemt omkring. Om man bare er en sambor eller en forældre, eller i øjede med forældrene. Og det er jo det, jeg snakker om i forhold til, om man er et familiefællskab eller et brugfællskaber. Der er ikke noget, der er rigtig forkert. Det er jo en personlig beslutning, som man jo som bare helsker, kan man tage den samme beslutning, hvis man skal samarbejde, fordi det er to meget forskellige måder at agge og håndtere, kan man de problematikker, der er i forhold til det at være helt almindelig familie eller helt almindeligt bofællskab.

SPEAKER_04 17:44

Altså har du sådan et punkt, en liste med punkter, når du sådan taler om de her bofællskab og familie, bofællskaber? Altså er du har snet. Hvis det er det her, så er det sådan, det kunne jeg forstille mig.

SPEAKER_01 17:58

Det tror jeg ikke, man kan mere. Det med det her ting, og man får et barn. Så det første, du gør, det er nej, det her er jo. Der er jo forskellige. Personer jo forskellige. Altså har forskellige bagage med, og børn er forskellige, og de er forskellige ekstar osv. Så værd sammenbragte familier er udstyret med nogle deres helt særlige vilkår. Og det er jo alle de her vilkår, paret bliver nødt til at kigge på, og så være noget at sige realistisk omkring det der med, at de fleste går ind til det her med, om han eller hun har børn mere kan godt lidt børn, eller hvor svært kan det være. El man er så forelsket, så man tænker, at det skal nok gå, at vi finde ud af det. El kærlighed ved ikke, det korerer alt. Det er jo det gør de ikke. Det giver meget god glykring til rigtig meget, men der er også nogle ting, man bliver nødt til at forholde sig til at tænke klart omkring at forholde sig voksen til, hvis man kan sige på den måde. For ellers er det jo, man bliver oversvømmet af alle sin enorme barndlige sturhed og vred og fornærhed, og jeg skal komme efter dig i forhold til den her følelsesmæssig forskel, den bliver så tydelig. Og der bliver du skangt med, fordi det er der. Det er jo en af vilkårene. Det kan du ikke lave om på. De har en mor, de har en far eller et eller andet. Der er jo noget, og der har været en familie, du kommer ind i, eller du selv har været familie, nu skal du gang med noget helt nyt, og det er jo den der evne til både at holde fast og gislip, hvis man kan sige det på samme tid, fordi børnene forsvinder jo ikke, men der er jo nogle ting, der bliver lavet om. Og så er klart, at så skal det jo gøres i et tempo, så børn kan følge med, og de voksne også selv kan følge med. Og det er den er svær at finde nogle gange. Og de voksne er for hurtige, eller børnene er for hurtige i forhold til, hvordan de voksne har det osv. Og det er jo det, man kæmper med de første par år, som sammenbrak familien i at få en fælles ryggen og en fel forståelse. Det er jo ikke fordi, du skal have børnenes akp. Det går meget, som kan test i virkeligheden, for der er mange voksne, der venter på, at børn accepterer, at det er okay. Og det er børns mand forsmål. En anden ting er selvfølgelig skal man passe på den og omsorg, men de skal jo ikke bestemme, hvem man er kæreste med som voksen. Så noget ander, kan man sige at finde det tempo, så at alle kan være med. Det bruger de fleste sammenpakte familier i et par år på i godserne til at falde til række, hvis man siger på den måde. Og så bliver afstemt om, hvad det er det, vi er, og bærer tro mod det, som de voksne kan man beslutter sig for. Fordi nogle gange tænker man, at jeg vil gerne være familie, men så når man er det, så er man ikke rigtig egentlig, fordi man finder ud af, at det er ikke det, man vil. Men sådan er det jo med mange ting, fordi det er jo politisk korrekt i god sådan at sige, at vi gerne vil være en stor familie, ja jeg tager bare hand eller hendes børn til mig. Men det kræver, at du kigger på dig selv og har med dine egne ting at gøre i forhold til at kunne gøre det, og har med den her følelsesmæssig forskel at gøre, og den her omskiftelighed. Og har med partner udenfor, som jo du skal finde dit forhold til uden at devaler dig selv eller gør dig selv til den store, vidunderlig, rigtig personer og såv. Så det tager noget tid. Det tager mere end et år, det er det på den måde, i det at falde til brug at finde det.

SPEAKER_04 21:24

Så det der med at beslutte sig for, at man er et bogfællesskab eller familiefællesskab. Det er egentlig ikke noget. Feel det der med at forstå. Hvornår skal man beslutte så nået i virkeligheden. Så det er noget, der også bliver nødt til at være noget sådan hen af.

SPEAKER_01 21:42

Nu er jo ikke noget, der står i bunden på det, når man kommer ind i en sammepark familie. Men det, jeg bruger meget tid på at råbe højt omkring, det er jo, at det er rigtig vigtigt. Påme måde som man jo gør et parforhold. Det er jo ikke fordi, man siger, jeg er et blåt parforhold eller et godt parforhold, men man har en fornemmelse af, hvor meget må vi i vores. Nogle går helt i tak, og andre lever meget hver deres liv og mødes de. Og det er jo enormt forskelligt fra par til par. Også at man må i seng med andre, eller man ikke må i seng med andre, eller hvor tæt man må danse med andre, og hvor tæt man ikke må danser med andre. Osv. Det er jo noget, der tager tid at finde ud af, kan man sige. Men der er jo en klar grænse i forhold til når man kalder sig et par, og når man ikke gør. Og bare det kan man sige, at der er der nogle andre forventninger til. Når man ikke rigtig helt ved, om, om er vi sammen, eller vi er ikke sammen, eller dater vi bare, eller hvad der sker, eller når man bliver et par, så går man jo ind i en helt andet rum i kurserne i forhold til at finde ud af, hvad det er så for et par, vi er. Og det klart er jo, når man bliver familie, altså når der er børn med, fordi det er jo det, man kalder familie, så er det jo ret vigtigt at finde ud af, hvad er det, vi er, fordi vi er ikke det, man kalder en kerne familie eller en almindelig familie. Altså, hvem er jeg, hvad skal jeg, og hvordan jeg får ledet, så det er det jo rigtig vigtigt at tage stilling på samme måde som det at tage stillingen til, hvor man går i sim med andre i sit bare forhold, for det kan jo gøre en dybt ulykkelig, hvis den ene er helt tro, og den anden bare fløjter rundt skal til at sige. Det er der jo ikke skrevet mange historier, om skal til at sige. Det kan være ødelæggende på mange måder. Og på samme måde det at finde ud af, hvad er det. Vi bliver ikke almindelig kær med at kærlige. Hvad er det, vi er gang med at lave? Hvad er det for et projekt, som er ud over det, og hvad par. Det er jo sindssygt at finde ud af. Og det er derfor, jeg har gjort, det må jeg se simpelt. Det er jo det, vi fandt ud af, da vi arbejder med alle de her par. Det var, at de faktisk organiserer sig på to forskellige måder. Og der er et eller andet befriende det oplever jeg gang på gang, når parker jeg møder par, det er, at der er to forskellige måder at gøre det på, og der ikke noget, der er rigtig forkert, men så er der selvfølgelig skru op og skruid knapper, altså i forhold til de to modeller. Men det er to meget forskellige modeller. Som kan give en retning. Og bare det at gøre noget simpelt, som de fleste par oplever som totalt kaotisk. Det er meget rart for de fleste, og meget befriende og for de fleste par giver det ret god meningen.

SPEAKER_04 24:09

Så det er måske noget, man skal have man på en eller anden måde skal have i baghoved, uden at man behøver at træffe en beslutning uden efter man er flyttet sammen. Jeg ved godt, at det lyder ikke noget af.

SPEAKER_01 24:24

Jeg kan ikke sige efter 15 timer, så skal I begynde. Men hvornår er man, hvornår ved man er par. Altså nogle gange, så sidder man jo, og siger det til hinanden ikke, men nogle gange er der jo sådan optakt til et eller andet, og så nu vi kærester ikke, og så kan man sige til den andre, har lige sagt til hinanden, man tager det forgivet, så det er jo enormt forskelt fra par til par. Men jeg tror, at de fleste på et eller anden måde, når de begynder at opleve konflikter eller begynder at mærke, at vi kan ikke bare lige lege familie. Hvorfor du ham, når man kommer til at misforstå hinanden eller et eller andet, så er det jo vigtigt at finde ud af, hvad det er, vi laver. Hvad er vores tanker om det her. Og det er for de fleste, i hvert fald dem jeg møder, vil rigtig gerne være familie. Men de ikke tager stilling til, hvordan, og hvad det kræver af dem selv i forhold til det, at få det, de gerne vil have. Og nogle gange så oplever man jo, man ikke gider, betalt eller gøre arbejdet for at få det, man gerne vil have. Og så må man jo tage en ny beslutning, eller finde ud af. Og det er der måde, kan man udviklingen kommer i går sådan, at der er noget, der bliver klart og tydeligt, fordi ens følelser i forhold til, hvad man tænker, kommer til at spille mod hinanden. Det, jeg hører i forhold til både klag og hænder, hvis man må snakker om ikke to gank. Det er jo, at de også, det, jeg hører, det er ikke sikkert, men der hører lidt, at de sætter så også mellem to stole. Men det er jo meget det, jeg kalder et bogfællskab. Det vil sige, at de ikke er familisk i familie, men hun kører sin e familie, og så han kæreste. Og så mødes de et eller andet på midt andet. Men meget mere en aftalet familie.

SPEAKER_04 26:04

På et tidspunkt beslutter Marcine at klæs oven på en periode med konflikter. At klæ skal flytt ud et stykke tid. Klas flytter ud. Fordi I liges når andet går på. Hvorfor er det, at du også har brug for det? Eller det, at synes, du skal have ud af, at I tager en time out.

SPEAKER_03 26:28

Jamen at vi er især lige for et break, og finde ud af, hvad egentlig op og ned her, eller hvad virkelig vigtigt for mig, og hvad er vigtigt for dig eller sådan ikke, så man ligesom ikke lader sådan de der mønstre dag over, men at man får lejlighed til at finde ud af. Hvad er egentlig ind til benet det vigtigt for mig, sådan så det ikke er alt, man kæmper for hele tiden. Og der fandt jeg jo, det vigtigste for mig at være to. Og at være to betyder i vores sammenhæng, ikke, at vi skal være samme som familie konstant hele tiden, men at vi er to voksne mennesker i hovedet. Vi har også snakke om, at det på en måde er noget der vil. Det bliver ved at være vigtigt ind i den at give hinanden, at vi skal have tid værkt for se. Så vi sådan tager nogen prier i nemen. Fordi det gør egentlig mere. Det gør, at man kan følge med.

SPEAKER_04 27:36

Vil du sige, at I landet der, hvor I skal være, eller hvordan ser det sådan, der er bare til stede eller udvikling, at I skal finde ud af følge hinanden på tænke.

SPEAKER_03 27:47

Det tror jeg, det tror jeg. Men jeg synes lige nu er vi landet rigtig godt stede. Jeg synes det går rigtig godt. Og vi sådan har fået slippet de værstekanter af og fundet ud af, hvordan affundet os med, hvem den anden er.

SPEAKER_04 28:03

Hvad synes jeg så lige nu, selvom er et godt sted, hvad er så det mest udfordrende så alligevel i den her konstellation for dig og sige.

SPEAKER_03 28:13

Det er jo det der med at være spændt ud mellem en masse forskellige mennesker, og har jeg ønsker om gerne at vilde efterleve alle behov, og de pjer i 17 forskellige retninger. Og der er man titom som den biologiske forældre eller forældre, ligesom kommer lidt i klemme, og kan godt se, at jeg kan ikke ligesom honorere alle behov på en gang. Og hvis jeg forsøger alt for meget at gøre alle andre til, det passer, så glemmer jeg fuldstændig mig selv. Så det der med på en eller anden måde at kunne leve med eller udholde, at man ikke kan gøre det til tiden. Det er jo meget nemmere, når man sidder alene med sit eget bar. Og hele tiden kan gøre det mest optimale i alle situationer. For eksempel har jeg jo også. Efter at vi er blevet fjerde, jo ikke bliver helt anderledes i forhold til andet. Det er blevet meget mere kort lånet. Og nu er det første, fordi jeg ikke har sådan mere. Men det har jo altså, det ændrer jo en sådan spændende og kapacitet. Help vil ikke meget. Jeg ligesom har værdet at komme til korte. Og ikke hos den ene sådan anden. Og så ikke hos den anden sådan tredje. Og det er jo det også Anna kan huske at læge efter, at jeg bare kunne opfylde alle hines behov. Og det oplever man så ikke, at jeg kan blive længere. Og det tror jeg er rigtig godt og er rigtig vigtigt for hinene også og opleve.

SPEAKER_04 29:52

Så I lærer og lære meget begge to. Nu synes jeg, man ser bare eller alle sammen, er sådan set. Men det er måske så også det, der er vigtigt, at man skal være ind still på, at vi udvikler sig i virkeligheden, ja og mest sådan at være optaget af at grive i egen bar.

SPEAKER_03 30:13

Altså og ikke være så opdaget af, hvad de andre gør, eller hvad den anden gør. Eller sådan, at det skal være så en eget. Det er der, man skal have imod på at lige og se på sin egne dårlige vaner eller mønster.

SPEAKER_04 30:31

Ja, det synes jeg. Du har lyttet til tredje afsnit i serien familie forestillinger. I næste afsnit går ned i den anden af min Søstersus, hvor klæd har sit private værelse.

SPEAKER_00 30:44

Det var det anstråk eller, og at jeg skulle sammen med Marine og hendes barn for tænke og vores ville nye skør, det må jeg sige.

SPEAKER_04 30:55

Har du indput eller kommentarer til serien, så sendte mig gerne en male på Hendere Snab. Teger på tv. Tak fordi du lytte med.