Jeg har brug for mit eget space

Hvordan er det at blive en familie, når man ikke starter sammen? 

I denne podcastserie møder vi mænd, kvinder, børn og unge, der ærligt fortæller om livet i den sammenbragte familie. Om kærlighed og nye begyndelser – men også om konflikter, savn, jalousi, loyalitet og de svære følelser, der kan opstå, når flere familier skal finde en ny form.

Gennem modige og personlige fortællinger får vi et indblik i de komplekse relationer, glæder og sorger, der følger med. Og psykolog Sia Holm, som er specialiseret i sammenbragte familier, hjælper os med at forstå det, vi hører – og giver konkrete råd til, hvordan man kan skabe gode relationer og få hverdagen til at fungere.

En podcast om det, der kan være svært at tale om – og om alt det gode, der også kan vokse frem, når en familie bliver til på nye måder.

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_03 0:02

Det her er let af mig og Natal. Det er en 13 år gammel optagelse. For meget stør som kærer. Atalia er mit mands barn fra et tidligere forhold. Og hun var en del af parken. Så man ser. Jeg var på det tidspunkt 27 år. Hun var et år. I dag har med mand og jeg få yderligere to peger sammen. Og vi er der med en del af de 12 procent af dansk børnefamilier, der lever som en sammebragt familie. I denne her serie taler jeg med en række måde mennesker, der fortæller åbent og deres udfordringer, skample følelser. Men også glæde at lære i erfaringer i deres sambragte familie. Og jeg tror, der trænger til at blive luftet ud.

SPEAKER_00 0:58

Hvis det er den par, der ejer omig, at bor i. Der skal jo slippe. Så skal den person jo slippe noget tøjler.

SPEAKER_03 1:07

Vær min side har jeg siger hold med. Hur er psykolog, men speciale i sambragte familier.

SPEAKER_01 1:13

Det er jo fantastisk, at de her vilke om det her, fordi de taler sådan nogle enormt vigtig. Som rigtig rigtig mange på den og anden måde. Og derfor rigtig spændende, at du har fundet forskellige konstellationer.

SPEAKER_03 1:29

Velkommen til fjerde af serien Frank forestillinger. Jeg podcast produceret af mig. Jeg hedder Helgheim. Jeg snakke med søgord i foret i aft. Jeg er blevet nysgerrig på at høre hendes kæreste Klages Foring. Jeg flytter ind hostene og hendes dat og de vende deres væles barn flore. Men hørke Marine eller Glass, har rigtig prøvet at bo som familie før.

SPEAKER_00 2:04

Jeg har været sæld i lang tid. Jeg er blevet skældt i 2000. Og jeg har haft nogle kortve forhold efter, men jeg har jo ikke boet samme nogen. Så det var også sådan lidt ansprogerende. Jeg tror, jeg får respekt på, Martine har jo egentlig havde ikke haft det vanvittigt lange sambående forhold, jeg tror, vi er i hendes rekord nu. Vi er på det samlet i tre år. Så det var da angsprokerende egentlig. Og jeg skulle bo sammen med Martine og hendes barn fra tidligere, og vores lille nye også. Det må jeg sige. I virkeligheden var jo, eller sige, at jeg var et andet sted i mit liv, da vi følte det samme. Et helt andet sted. Jeg havde en voksne dreng på, hvad var han på det tidspunkt, 20 år. Og jeg har bare lige kommet hjem fra Frankri meget og lidt så har boet den her i 3 år. Og skulle til at være forældre igen. Det havde jeg fandt ikke set komme, så det har vi også haft nogle lange snakker om det her. Jeg overvejer egentlig om skulle tage et halv år i USA eller tegner. Og hvadker ved jeg ikke også? Sådan virkelig åbent bogen op igen. Og sådan. Nu kan jeg gøre noget. Og så tilbage i de firkande i rammer.

SPEAKER_03 3:10

Hvad var det så i du pagjeren. Selvom det er et stort ud, så ligger der måske alligevel en sandhed i, at det ligesom også kunne at du kunne have nogle måske ikke så meget tanker eller skrigte på. Hvad er det, du var egentlig med.

SPEAKER_00 3:27

Det er fordi, jeg ved. Hvordan skal jeg sige det? Det kan jeg godt sige uden for næmen nogen. Jeg er nemlig firkant, der var på sammen med os. Jeg ved, hvordan jeg vil have det, og hvordan jeg ikke vil have det. Og det ved Martine så sandlig også. Så det er jo to hårde personligheder, der ramler sammen der, fordi der ikke rigtig nogen af, der giver ved dørne umiddelbart. Det var da det, der gjorde, og jeg frygtet, at det ville fandme blive hårdt. Og så det her med, hvad sker, når vi så flytter sammen. De aftaler, som man måtte have indgået. Hvad sker der med? Kan vi rent faktisk leve op til dem? Eller er der behov for at genforhandling? Det har da været behov for.

SPEAKER_03 4:07

Og det er faktisk, at du siger med at lave nogle aftaler. Så det kan jeg også høre på nogle af de andre, og det er mere talt med. At den der, joforin i foræsten eller kærligheden eller de gode intentioner, gør, at man simpelthen ikke får tingiteterne fuldt omkring, hvordan det er, og hvor der kommer laviske ting, som man heller ikke vil ikke tage fat i, men som udengålig bliver lidt sygde tidskid.

SPEAKER_00 4:33

Men helt klart, og der tror jeg, uden at jeg skal glorificere mig selv, men jeg har lidt flere år på baner og har måske prøvet lidt mere, og jeg har i hvert fald lagt væk på, at jeg synes, vi skulle have nogle aftaler. Og kan jeg også mærke det, som det fungerer godt for mig. Jeg ved ikke, om det fungerer godt for andet, men det tror jeg, det gør for os. Fordi vi har begge to brug for at vide, hvad man kan regne med, og hvad er det for nogle rammer, vi har vi skal bruge sammen omkring. Og det lyder sådan noget meget time management. For mig virker det. Altså det er piss godt. Og det gør, at du kan slappe af omkring nogle ting, og så kan du virkelig lade kærlighen voksse, fordi du ved det der skulle ikke plads til, hvis man går i nærker, og man er usikker på, hvad det er, hvad det vi har her, hvor har vi hinanden. Det synes jeg, vi har fået på plads nu. Selvom vi er en omkring det, at vi er virkande, så er vi fanden også meget forskellige. Så der har virkelig været brug for kommunikation. Og en del af det aftale, det kører jo. Det er jo alt lige fra økonomi til familie, hvornår arbejder vi? Hvor meget skal være? Hvem tager sig ungerne hvornår og så videre.

SPEAKER_03 5:53

Jeg ser jo på meget. Det er typisk nemt, at det har været medi. Og det kan man sige sådan. At jeg har måtte genforhandle det. Hvis du sådan tænker på de genforhandlinger. Det er jo ikke noget i starten. Men halt år, så tager vi det her.

SPEAKER_00 6:12

Der har været med sådan noget. Blød svidere tårer under vej. Det har du været. Og jeg følger jo decideret væk i to uger for at få en tænkepause her i forbindelse med den seneste genforhandling. Og jeg synes nogle gange, at det er totalt barligt. Jeg kan slet ikke fatte i mange situationer, at vi bliver sur på hinanden. Jeg falter det ikke.

SPEAKER_03 6:33

Jeg færder det simpelthen ikke sådan tre år i.

SPEAKER_00 6:35

Og jeg har det bare sådan. Jeg forstår det. Og så er den måde, der bliver reageret på nogen. Og sådan at så kan vi ikke snakke til hinanden i tre dage for eksempel. Og det fatter jeg slet ikke. Altså det er beyond eller. Det er jo plettu.

SPEAKER_01 6:55

Altså her egentlig noget, som har noget med samarbejde familie at gøre. Men det er klart, det bliver mere besværligt i en samarbejde familie, men jeg hører to voksen, som vil have det, som de vil have det, og egentlig ikke er interesseret af det jo kompromiset så det meget. Og det gør de så i forhandling, altså hvor de giver og tager. Og det er jo fungerer ganske godt, både helt almindelig kernefamilier, men også i samarbejde familier. Men det er klart, at den kommer ekstra på spidsen, fordi der både nogle gange flere børn eller flere aktører ind over eller et eller andet. Men jeg hører ikke, at den problematik på den måde har noget med samarbte familier at gøre. Men det bliver ofte snakket om, som om det er noget med samarbagte familier at gøre. Men det handler jo om, hvordan man vil med et parfor, og hvor meget man vil smilte sammen, eller hvor meget man vil være sig selv og kun viser selv. Og det er jo ikke negativt mind, kan man sige på den måde, fordi det kan så selvfølgelig også være positivt.

SPEAKER_03 7:53

Og det der synes jeg bare interessant lige her med Class, det er jo, at også bare de ord, han bruger omkring det. Det lyder virkelig vel struktureret og organiseret og meget på forhånd, altså ikke klar over, hvor man selv er henne i.

SPEAKER_01 8:14

Ja, han vil sit liv som nummer et, kan man sige. Så familien som nummer to. Det lyder så, at det er sagt meget voldsomt. Detler karrier, eller have sit spids eller et eller andet. Og der er jo ikke, der jo masser af familier, som har både sover for sig, og der er nogen, der sover sammen, så der er nogen, der har værelser, så er nogen, der ikke er værelser. Der bliver problematisk, det er, hvis man løser nogle konflikter eller problemer ved at have sit eget værelse. Der er jo ikke noget som skabt. Det heller ikke at sover for sig som par, hvis man stadig kan finde ud af, hvis man vil have et seksuelt liv, det er der jo masser, der kan finde ud af det alligevel, hvis det er det, man gerne vil have i sit parhold. Og på samme måde som er jo ikke noget problematisk i at have sit eget værelse, men man skal finde ud af, hvorfor man så overværd for sig. Altså er grunden til, man gør det, og om det på den måde er ødelæggende, eller er noget, man bare udskyder, eller hvordan man løser, kan man sige. Eller hvad er det, man egentlig løser ved at gøre det. Så det er forskel, at man kan gå i bøgerten, fordi man ikke kan lydet at være derhjemme, eller man kan gå i bibliofen, fordi man har lyst til at se en film, selvom det er den samme bøgografer for den samme film. Black knage forskel på, hvad det er for en tone og lugter. Så det kommer til at lukke det af, hvis man kan sige det på den her måde. Så det er klart, hvis man sige, at han ikke egentlig bider lidt, som om han ikke egentlig har lyst til at være familie, man gerne vil have en kæreste. Så kommer der jo nogle konflikter, tænker jeg. Og der kan jeg jo sådan, at sidde og overanysere. Men måske er det også derfor, de har skænder så meget, fordi han er gået med til noget, han i virkeligheden ikke helt vil gå med til, eller ikke var klar til, eller selv har taget stilling til. Det kan også godt være, det ikke er. Det må for mig, der kommer til at sidde og overanaleret. Men det at have sit eget værd, det kan jo for mange fungere rigtig godt. Men igen, hvis det er for at trække sig, eller for at kunne holde noget ud, så er det ikke godt. På samme måde, som det ikke går ikke at sove med sin kæreste, fordi man derfor bedre kan holde ham ud. Det bliver en underlig løsning. I hvert fald ikke særlig frugtbar løsning i forhold til ens familie eller ens parhold.

SPEAKER_03 10:10

Men det ene kan man egentlig godt infler på det andet, tænker jeg. Det er ligesom, at man kan jo godt undgå den der oplevelse af, at man trækker sig, og selvfølgelig kan holde det ud, hvis man på forhånd.

SPEAKER_01 10:24

Det er faktisk ofte, det kommer i den rækkefølge, at man ikke kan holde ud af værre, og så får man sit eget værelse. Han siger, at han ikke var klar til, at han har troede, at han skal ud og rejse. Så han bliver på en eller anden måde. At han pludselig stampsbundet uden helt selv at have lyst til at være stavnsbundet, fordi han havde en anden id. Og på den måde får han et værelse, og han kan trække sig. Det kan være, at det så fordamper, og han kan bruge, men det lukker lidt af, at det er en måde at i stedet for at forholde sig til den vildgår, eller siger, at så er sådan en anden fare. Men det er at bære sin egne vand i god sådan. Eller sige, okay, det var ikke lige ved jeg regnet med. Hvordan skal jeg nu forholde mig til det at være familie? Altså hvordan kan jeg trække værdet uden at trække mig for som familjen, hvis man kan sige det på den måde. Men det er jo igen, hvordan man der kommer først i ikke, eller hvordan man løser de her problematiker. Og i princippet er der jo ikke noget galt i at have sit eget værd at trække sig. Men det bliver problematisk, hvis man trækker sig, for det man ikke kan ud af der.

SPEAKER_03 11:28

Jeg har sådan tilbage. Det er også noget, jeg har nysgerrig på, som jeg tror også, skal høre svænd. På vis præmisser, går man ind i et forhold. Fordi alene det, nu ser du at du var glad for, at huset og sådan. Men der ligger jo også i, at du flytter ind hoskine, hvor hun har boet, hun har sat standarden. Det er ligesom medført. Og den har det påvirket jer eller dig.

SPEAKER_00 11:54

Det er jo ikke af de væsener. Den aftale, der er blevet lavet op andligt, og som nu er blevet genforhandlet, den har jo en masse punkter. Og det punkt, der hedder, det er Martines hus, men jeg skal have et rum, hvor jeg har bestemt af indflydelse. Det var nogle, jeg har brugt. Så det har vigtigt. Og så kan man sige: at den har været svær at få på plads, fordi Martine har et meget stærkt over, hvordan tingene skal være. Hvis jeg skal følge mig hjemme her, det er noget, vi har driftet meget. Så er jeg nødt til at have som minimum medbestemte indflydelse. Det kan jo ikke noget hvis det er den par, der ejer den bolig, man bor i, så skal jo slippes. Der skal den person jo slippe noget af tøjler. Men der vil jo altid være et kæmpe økonomisk is jo. Og fordi jeg er jo sådan en handland jeg går, og jeg har også lavet nogle ting på huset eller sådan noget der. Men det er jo. Det er jo ikke noget, jeg får noget ud af, og det har jeg da fint nok med. Så der er sådan nogle afvejninger der, som potentielt kan skæve det billet.

SPEAKER_01 12:58

Jeg begynder lige så stille roligt at dukke op i forhold til, hvorfor han også har taget de beslutninger, jeg har taget. Fordi han bliver jo ikke lige i øjenhøjde med hende. Han bliver gæst. Det er den måde, de gør det på. Og så er det klart, at når man både kommer ind i noget, hvor man ikke bliver taget imod som øjenhøjde, samtidig men man heller ikke selv af ved, om man vil være i øjenhøjde. Så er der nogle ting her, som jo bliver meget kompliceret, fordi der er ingen af dem, der i virkeligheden helt har taget stillingen, hvis jeg skal være skarp, til deres vilkår. Altså noget andet af at sige, at du bruger til lege her, men det er mig, der bestemmer. Eller jeg vil egentlig ikke være familie og bare være kærester, selvom vi får børn. Men det er jo ikke nogen, der siger højt i grusser, men det er jo det, de skaber. Han har kun noget at skulle have sagt lydelet, som om, hvordan han indrettet sit værelse. Alt andet står hun for, eller har bestemet ret til. Og det er klart, så bliver det jo rigtig svært at være som voksne mænd i forhold til at både også flytte ind i hendes hus. Fordi et hus er et hus, der er mange, der reagerer på, men man flytter ind, selvom man køber et nyt hus, og der nogen, der som regel har brugt der før. Der er jo noget det der med også at indtage det selv at gøre det til sit eget osv. Men det har han jo ikke kunne gøre her samtidig med at han heller ikke har taget stillingen til, om man ville lege, så han heller ikke gjort det, hvis man kan sige på det. Så det andet jo passer meget godt sammen. Hun var interesseret i en leger, og han var også interesseret i at lege, fordi det giver jo en duftig barrid at sige i forhold til deres parforhold. Og sikkerheden i, hvad de laver, eller hvad de ikke laver, eller det er et skæv i gods og samtidig med jeg også høre, at de har, og det er jo generelt i alle parforhold, man skal forholde sig til sine forskellige. Og det er jo, tror jeg, et dilemma, par aldrig finder ud af, og hvis de finder ud af det, så går de i stå til at sige. Det er jo det, der gør, et parforhold levende. Og det, man falder for det er det, man falder over senere. Og man kan lære at udvikle sig sådan noget. Men de bliver jo. På den måde ligner de hinanden. De bliver jo meget firkantet og stede, som man også udtrykker. Så nogle gange er fuldstændig rigtig ønskoldet barlige. Men jeg hører ikke, at de udvikler sig. Jeg hører bare, at de finder nye måder at lave kontrakter på punkter af stykke 4. På den måde bliver de ved med at være sted. Men jeg nu ved ikke, hvordan den ender. Men de finder ikke nye måder. Eller de går ikke hinanden i møde, eller stiller kræft. Altså, det er at forhandling kontrakt i stedet for at give sig eller være ud, eller lægge så flat med der mange ord for det samme, det hører jeg ikke. Og det er klart, det giver. Det kan man sige en særlig dom i bare.

SPEAKER_03 16:04

Så tror jeg også, at der ligger noget, som jeg kan forne i andre påhold også, at kvinder har også, specielt når det handler om familie og børn, så har de sådan, altså som udgangspunkt, så er det sådan lemre. Det vil sige, at det er meget nemt kommer til sådan, at jeg kommer til at udgå fra deres præmisset. Og det vil sige, at mange mænd, der skal måje sig.

SPEAKER_00 16:30

Jo, og som også trækker sig for nogle opgaver, fordi vi forskiller ud for dem. Det der klassiske billede, som jo efterhånden er blevet floksklå også. At man kan ikke gøre det rigtigt nok eller godt nok. Og hvis vi hører for mange gange, at du skal gøre det sådan eller sådan eller et eller andet, så giver ikke noget til sidst, fordi så kan hun lige så godt gøre det. For hun ved, hvordan det skal gøres bedst obenbart. Jeg ved ikke, det er måske også lidt svær, at jeg kan til. Men alligevel ikke, at man er nok lidt mere sådan også med spise tid af sådan, hvornår jeg laver meget hjem. Det er også styrken ved kvinder. De har den der meget mere faste rutine. Så børnene jo elsker det ved jeg godt, men det skrider bare. Kan jeg i hvert fald mere for mig. Jeg er lidt mere ligade med de der rammer der. Og så glemmer jeg bare tænder. Det er sgu lige klar med i aften. I svæk med dig eller ved. Og det er sådan nogle ting, den kan man. Det er de små ting, som vi godt kan blive ud om. Og et af andre eksempler også de måde og spis. Må hun få den sidste bund af vidlen, og alt det der også. Og jeg er ligeglad. Og Markine og hun er ved at flippe ud, at det. Så der er der masser af eksempler på. Og det kan jo godt ikke skærer, som man rent faktisk får et hurtigt siden på hinanden. Hvis man ikke passer på.

SPEAKER_01 17:45

Altså, det er jo, at kvinder har jo mange hundredårs erfaring, eller opdragelse og historisk erfaring i forhold til at lave relationer og lave familier. Det har jo været kvinders rolle i mange hundred år. Så på den måde også især kan man også set i lovgivningen, at mænd har jo ikke samme rettigheder som kvinder i forhold til børn. Så der er jo noget her, som ikke kun er kvinder, men er historien og samfundet også skyld, hvis man kan sige på den måde og kønskle mønst og sådan, som selvfølgelig spiller ind i den måde. Vi er også brængn og pig i børn bliver opklaret meget forskellige. Der er meget forskellige forventninger til, hvad vi skal kunne i sociale relationer. Jeg tror også, vi skal huske på, at det er en mand, som ikke har taget stilling til, hvad han bliver med det at være familie. Det eneste, at han har taget stilling til, det er noget, at han ikke rigtig har taget stilling til, at jeg ved, hvad han skal gøre. Så han kommer også til at være lidt teenager, at modstand og det er at have gudde, og hvad svær kan være, eller jeg er ligeglad, eller det betyder ikke noget for mig. I stedet så kan man sige som voksne, og tager stillingen til, at nu er jeg familie, hvad er det, jeg vil. Hvad er godt, hvad er skidt? Hvad er det, jeg har med i bagaget, eller hvad tænker jeg? Hvordan kan det se ud, hvad det, jeg skal gøre, så det kan blive som det, jeg gerne vil have, osv. Han bliver bare, hvad siger, teenager, som lidt demonstrativt modsat hende, som lyder, som om hun har taget stilling til det. Hun og så lyder det som om taget meget stilling til det, og på den måde vil jeg fyret eller have eterskaber osv. Så de bliver meget modsætninger her. Og så ikke også fremkalder den modsætning endnu mere i hinanden i gusser. Jo mere stram, jo mere teen bliver han, eller jo mere læske færd bliver han og omvendt også. Hvad der ofte sker i et par forhold, at man bliver hinandens modsætninger.

SPEAKER_03 19:35

Jeg ved jo, hvordan jeg lige har også måtte forholde til, hvem er egentlig primært på, hvem tager børn. Og min fornemme er bare, at Martine egentlig også har taget den 100%.

SPEAKER_00 19:49

Det er også en del måske. Den er faktisk inden blev gravet også, men også under komviden, allerede det og begyndte at lave aftal om, fordi det var at sige, at Martine der helst vil have et barn. Og jeg havde ikke noget nødvendigt ønske nødvendigvis ønsker om at få et barn. Så er der jo sket en helt lavin af ekstra ting i efterfølgende. Og nu bruger vi så sammen. Men der er en helt klamme aftale om, hvem der tager flore mest.

SPEAKER_03 20:17

Jeg er jo klar over, at det ligesom på papiret også kan være meget nemt at aftale, jeg tager børne. Og på mange måder tænker jeg også for Martine, der har sine princippe og måde at gøre det på langt holdning. Og der kan det også være nemt at sige det meget sammen. Det var in real life, når man man søn eller nelle, så det fandme svær at have i vokset sådan, hvor man kan sige, at jeg var afgale, fordi det nu kan være, at du skal begin på general.

SPEAKER_00 20:44

Det er præcis andet fordi, jeg ved ikke, at der skal ikke ranking. Hvor du ikke får din sjør, så er det jo helt det.

SPEAKER_03 20:58

Du kan kide det. Hvis du er sådan en mand, der var en meget tale, der holder fast i den. Men så meget har du så ligesom. Men alligevel sådan sige nu.

SPEAKER_00 21:13

Jo, men det er jo. Det har jeg accepteret at give slække på noget eller give køb på nogle af de her aftaler. Ja, men det har jeg. Det vil jeg sige, at det gør jeg også gerne, men stadig, at det er Martina der har din opgave og det primære ansvar for begge.

SPEAKER_03 21:35

Og så vil jeg også gerne lige rundt, Anna, altså man tænke så piden fra det andet forhold. Hvad for en rolle har du overfor hinten?

SPEAKER_00 21:43

Der er mange ting, der spiller ind her rigtig klår. Hvorfor skal man start? Jeg tror jeg, at jeg er også med, jeg kan mærke, at hun har. Altså vi har fået et godt forhold. Jeg tror, det betyder meget for den, at vi er en familie, og der er nogen far. Hun jo også rigtig, og hun er meget op spørge at vi svøt. Spiser sammen. Alle sammen, da vi sidder hund. Hvis jeg skal spise med nogle venner eller med mine dreng og ind til byen og sådan noget, det kan jeg mærke på, at det ikke. Nogle gange er det kun, for lige så har nogle sen mor for sig selv og sådan noget. Men hvis det sker for tæt, så begynder nogle at kommentare. Så jeg er tilbage til spørgsmål. Hvordan spørger du om? Hvordan vi havde det sammen. Men holdet som min målde høj.

SPEAKER_03 22:26

For kvinder, hvorden for det her med andre, hvis du vil gerne have majorit over, hvor det må. Og det her med det ønskeste punkt, tror jeg, samme arbejdsfamilien er. Hvad må man over for det her bang, og hvordan skal man være? Specielt for kvinder tror jeg, at der ligger noget i at være på, hvis det er, som rygger med helt fundamentalt omkring, om man fysisk kan tage sig med det barn, som man gør med sin egne. Der tænker mig, i min næritet at få mænd. Det ligger ikke så dybt i dem. Det går ikke så meget ind i de her relationer med børn som kvinder.

SPEAKER_00 23:04

Det var en tænke, der blev diskuteret ved den første aftale, og det er også blevet genforhandlet igen her på den seneste aftale. Fordi jeg følge ikke havde den nødvendige autoritet. Eller Martine underminerede også min autoritet, og det er nok det største problem. Fordi hvis man ikke bakker mig op, når det er, at jeg skriver en overfor en eller anden handling, som jeg mener er færre, så nær det ikke noget, at jeg bliver undermineret. Jeg har faktisk skrevet de der aftaler med. Vi havde sådan skriftlig kommunikation omkring det, så der ikke var noget, som man også kan genkalte. Fordi hvis man aftaler sådan mundt, så kan det være problematisk at huske.

SPEAKER_01 23:38

Han sætter så lidt mellem to stole, hører jeg, fordi han er både leger, og ved ikke helt, hvad familie har sit eget rum og ved sit eget liv, og samtidig vil han, vil han ikke have, at hun tager styringen, når han har en konflikt. Så på den måde kommer de til at skyde sig selv lidt i få nogle begge to i virkeligheden, fordi hun skal sørge for det hele, men hun skal også lade være med at undernemerne. Eller det. Det valuer ham, når han tager en konflikt. Den hedder på mig svære at finde ud af. Så de rider på mange hester, at sige to heste. De både leger familie uden han egentlig vil være familie, samtidig med det ingen, der skal stå det hele, og samtidig skal han også være med. Så jeg kan godt forstå, hvis de støder sammen. Den er svært at finde ud af, for man begge to i virkeligheden. Det er ikke kun ham, der sidder og snakker, men det må være svært, som han skal finde ud af, hvornår han er med og hvornår han har trukket sig. Samtidig med det må være svært for ham at finde ud af, hvad det egentlig, han skal blande sig i, og hvad er det, han skal tage stille omkring i god øjning. Og det bliver nu lyder som om deres aftaler er punkter. Jeg kan godt forstå, at der er mange punkter i de aftaler, fordi de aftaler modsiger hinanden. Så det bliver jo rigtig svært at løse det her, fordi de siger modsatte. Altså af det, de siger hele tiden. Og de er familier uden at være familie, hvis man kan sige, at de bestemmer beg to, men det er hende, der bestemmer. Altså han skal have lov til at trække sig, men han er også en del af familien. Der er noget, der ikke passer sammen som rent logisk. Og så er det klart, at rent følelsesmæssigt, så selvfølgelig undgår de at lave kompromiller, kan man sige, at de kan få det, som de gerne vil have det. Men der er også noget, de får ved at undgå det. Det lyder, som om der er en masse netop det der med at devaluere, eller relationen til barnet, eller som børn er jo det deres fælles barn, der gerne vil have dem til at spise eller gang. Det er hendes barn. Der er noget her, hvor børnene jo, kan man sige, nogle gange, det bliver et meget godt eksempel på, at de kommer til at tale til noget, som bliver diffust. Og de prøver at holde sammen på noget, som bliver diffust, eller som i hvert fald ikke kan se de voksne er klare omkring i god, så han, hvornår han hjemler ikke hjemme. Eller spiser vi sammen her i vores familie, eller gør vi ikke, eller så videre.

SPEAKER_00 25:56

Hvis tinget skal lære så meget, at jeg med ander med spisbort, eller andet, eller så skal jeg for det første have mulighed for at kunne sige de ting, som jeg mener er relevant, og du skal bagke mig op. Og hvis det er, det konser helt ud, så skal jeg jo træk, så skal jeg bare kunne trække mig tilbage til mit eget år, uden at Marin er blev sur. Og det er også et sjældent, der var. Hvis jeg så træk mig fra et eller andet, som jeg ikke følge i forskellige års, der kunne blande mig, eller have nogen indflydelse på, så blev hun jo sur mig. Så der er rigtig mange ting i den der rolle, derover for det samme rægt og bare.

SPEAKER_01 26:39

Nu ser jeg jo igen, hvis han skulle have lov til at trække sig, hvis der kom for meget bade ud af det. Det vil sige, at han også har lov til at trække sig for konflikter med børnene går ud fra eller et eller andet. Så igen så både skal han have, hun skal ikke devaluer ham samtidig, men han også har ret til, hvis han ikke kan, når jeg siger at finder ud af det sagt i god sådan i konflikterne, så skal hun ikke blive sur som trækker sig. Det er jo det jo dobelt. Så jeg tænker, der er meget i deres aftaler, der er meget dobbelt og bliver meget kompliceret.

SPEAKER_03 27:13

Men som jeg ved for mig selv. Helt van i det fysiske naturligheden i at købe samme holde. Jeg også selv udfordret i. Jeg vil ønskt, at jeg kunne. Men der kan jeg bare mærke, at der skal jeg tænke mere over det, så jeg husker mig selv på det.

SPEAKER_00 27:36

Det er meget nemt, fordi andet, det vil hun overhovedet. Og hun kunne ikke, jeg er begyndt at joke med det, men hun prøver at kæmpe sig væk. Så jeg skal slet ikke køre. Det er sådan lidt farligt, tror jeg stadig for hende. Og hun ved ikke rigtigt, hvor hun har endnu tror jeg.

SPEAKER_01 27:55

Men det kan jeg godt forstå. Fordi hun ved jo ikke, hvis man forsvinder igenne skal til at sige. Så der er da også et eller andet her, som er helt logisker som børn jo, kan jeg, at hun ikke er sætte ord på det, men hun kan jo lukke det, hun kan jo mærke det i kontakten, at han er leger, og samtidig så leger han familie uden at være der. Altså igen, det bliver meget dobelt. Han vil være der, han vil ikke være der. Så selvfølgelig kan man sige, at hvis barnet er nogen velfung og med grænserne i takt, så tør man ikke kunne få tæt på, fordi han er utrængig. Altså uden at slå eller noget som helst, men rent følelsesmæssigt er utirrængigt. Så det skaber jo helt naturligt en afstand. Det fortæller mig bare i hvert fald, at barnet er meget sundt i godseren i forhold til at kunne lukte og spre det her, og det kan være, at han er rigtig sød og alt andet sjovt, men han er utrængig i forhold til at være stabil i kontakten i forhold til det, jeg er her. Og når jeg selvom jeg er sur, eller synes, du er skidet irriterende, så er jeg her. Selvom jeg synes, det er rigtig ierende at være familie, og jeg heller ved at drikke i eller gøre eller andet, så er jeg her, for det er en del af den opgave, det er jeg familie, sådan har han det jo ikke. Det er da ikke noget galt i, men de kommer til at lave dobt aftaler og kommer til at lege noget, de ikke er, sådan som jeg hører det i det her.

SPEAKER_03 29:15

Jeg synes, også skal din store sandt. Har det haft nogle indflydelse på dig bærens forhold, at du har skabt sådan ny forming, hvor ikke haft nogen negative effekt for ham.

SPEAKER_00 29:27

Men det har haft nogle. Det har haft nogle implikationer i forhold til Marin her. Og jeg står jo klar, når han ringer og kalder på mig. Det gør jeg. Lige før jeg nok kunne finde på sig, og jeg var afhængig af grænsen, eller jeg vil smide var jeg her med hinanden og kørte ind.

SPEAKER_03 29:44

Det her, det kan dårligt så vilden fra klang.

SPEAKER_00 29:47

Det gør. Det gør der, fordi der egentlig mere skældsmæssigt ander jo et sår eller et arm. Og det var noget af det, der gjorde mig allermest ulykkelig den gange, jeg blev skældt fra hans mor. Det var simpelthen det, at familien blev brødt op, og jeg vidste han ikke skulle have sin mor og far i resten af hans liv. Og det var. Der er ikke stort af det.

SPEAKER_01 30:08

Og det er jo det, der ofte sker i sammeborg af familien, der man har jo en historie med så går det og alt muligt. Og det lyder som om, der har været kæmpe chok for ham. At denet, der er spillet op den familie, han havde med sin ekskone ikke bleven. Og det kan jo nogle gange sige, at det er det her. Men det kan nogle gange gøre, at man ikke tør binder. Fordi det er at udsætte sig selv for det så heller ladet, som om man ikke er det, fordi så sker det ikke, selvom man jo er det, hvis man kan sige det på den måde. Så det er tit noget af det par også må dele med. Det er jo ligesom alle nogle andre par også helt merefølge. Men det er jo de erfaringer, man har, i forhold til det at være familie. Det er så lidt anderledes af gods kernefølge, fordi man ikke har været på den måde, selvfølgelig, man har i sin familie, hvor man kommer frem, men man har prøvet at være familie, hvor man selv har været og sige voksne i det. Og det kan lave nogle dybear i folk, som kan forrene en samme bare familie i den grad. Det lyder også som om, at der er noget her, der er på spil i godheden i den måde, han vælger eller ikke vælger at være en del af den her familie. Og det lyder også som om, at Martine jo på den måde, fordi de er ud af til ser ud som en familie, at det har givet hans synge noget en sikkerhed måske i forhold til at få en relation til sin fang, nu ser noget, jeg ikke har noget som helst om. Men det giver jo mere tryghed i gudsende, at der er noget stabil. Det er så ikke ham, der er stabil i familien, men at der er noget stabil, som han kan sige på den måde også for noget af sin var på, eller hvad det her.

SPEAKER_00 31:49

Der er nogle gange, hvor jeg så pludselig at sagt til Martina, at jeg tager ind bær som nu kommer igen, før set. Det ramlet for en, at hun så er blevet super. Der ligger helt klart noget der. Mellem Marina og jeg er omkring voksne dræk. Og det er har været nogle hædige episoder. Hvis jeg spørger Martina, så tror jeg, man vil egentlig er mal fuld, stændig blank og erligt ud som. Så er det nærmest også for kynisk.

SPEAKER_01 32:19

Og det er klart, så får hans store søn jo. En meget magt i forhold til han bare en stor søn. Så hvis han vælger at smide altver i hænderne, og på den måde gå ud af familien og ud af det, de i gang med, når han ringer, så bliver hun jo fuldstændig magtesløs. Så det gør jo meningen, at hun reagerer. Men egentlig er, at de finder ud af, men det er jo det, de ikke finder ud af at gå hinanden i møde, så de laver aftaler, og så bliver det rigtig svært. Så på den måde kan det jo sige, han ikke noget om det, men på den måde kan det jo forenig enormt meget, eller gøre noget. Ik særlig hensmæssigt i hvert fald mellem relationen til hans søn og Martine. Det ligger der op til i hvert fald. Og det han bliver svært at have med at gøre med mindre. Hun kan være rigtig god til at skille det ad. Det har ikke noget med søden at gøre, men det har noget at gøre med hans far og sine kæreste. Men det er der jo mange par, der oplever, at når barnet træder ind, så forsvinder alt. De aftaler eller de måder, man samarbejder på, de forsvinder, fordi jeg så følger forældre bare barnet. Det er jo ikke barnet, man bliver galt på, det er jo den vuksne, man bliver galt på, fordi de svægger ind i forhold til, når det her barn træder ind af døren eller ringer eller et eller andet. Så det er også den klassisk igen.

SPEAKER_03 33:36

Du har lyttet til fire afsnit i serien familieforestillinger. I næste afsnit besøger Katrine. Hun og kæresten træft et radikalt valg, da Katrine måtte kende, at hun ikke kunne råme at bo med kæestens børn.

SPEAKER_02 33:49

Men sådan er jeg overhovedet ikke som person, jeg er sådan rumlig og enormt sød og vælgt blæd for børn, og så pludselig havde jeg sådan føler sig, at jeg har ikke lyst til at være i det her. Og samtidig var der også lidt skamfuld.

SPEAKER_03 34:02

Har du indput eller kommentarer til serien, så svend mig en male på Dengesti, tænker jeg tv. Tak fordi du lygede med.