Familieforestillinger
At leve i en sammenbragt familie er ingen nem sag, hverken for de voksne eller for børnene. I denne serie møder du en række modige mennesker, der på på hver deres måde, har erfaringer med at leve som sammenbragt familie med dine, mine og vores. De åbner ærligt op og fortæller om udfordringerne og glæderne. Derudover får du forklaringer på, hvorfor det er svært og løsninger på, hvordan I bedst løser problematikkerne fra psykolog, Sia Holm. og du får indblik i ikke mindst mulighederne for at det
Familieforestillinger
Eks'en i kulissen
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Hvordan er det at blive en familie, når man ikke starter sammen?
I denne podcastserie møder vi mænd, kvinder, børn og unge, der ærligt fortæller om livet i den sammenbragte familie. Om kærlighed og nye begyndelser – men også om konflikter, savn, jalousi, loyalitet og de svære følelser, der kan opstå, når flere familier skal finde en ny form.
Gennem modige og personlige fortællinger får vi et indblik i de komplekse relationer, glæder og sorger, der følger med. Og psykolog Sia Holm, som er specialiseret i sammenbragte familier, hjælper os med at forstå det, vi hører – og giver konkrete råd til, hvordan man kan skabe gode relationer og få hverdagen til at fungere.
En podcast om det, der kan være svært at tale om – og om alt det gode, der også kan vokse frem, når en familie bliver til på nye måder.
Det her er lyet af mig og Natal. Det er en 13 år gammel optagelse. For meget første tid som kærester. Ataler er mit mands barn fra et tidligere forhold. Og hun var en del af parken. Så man ser. Jeg var på det tidspunkt 27 år. Hun var et år. I dag har min mand og jeg fået yderligere to peger sammen. Og vi er der med en del af de 12 procent af dansk børneflerer der samme fragt familie. I denne her serie taler jeg med en række måde i mennesker. Der fortæller åbent og jærligt om deres udfordringer, skampful følelser. Men også glæder at lære i erfaringer i deres sambragte familie. Og jeg tror, der trænger til at blive luftet ud.
SPEAKER_03Hår også sagt, at jeg stopper ikke før hinanden.
SPEAKER_01Ved min side har jeg Ser Holden. Hør psyk, men speciale i sambragte familier.
SPEAKER_04Det var fantastisk, at de her vil snakke om det her. First og nogle begyrig. Så rigtig rigtig mange på den og anden måde. Og derfor er jo også rigtig spændende, at du har fundet forskelskeler.
SPEAKER_01Velkommen til 9. Forestilling. I sidste afsnit besøgte jeg Dan. Og den bliver jeg hos i dette afsnit. For selvom det mellem Dan og Mildet går godt, er der et tredje par, der blev ved at spende B. Hanskæres og moren til hans datter Emelie.
SPEAKER_05Hvis jeg skal sige, at den ting, der har været aller mest belastende for vores forhold, så har det været det med Denks.
SPEAKER_03Det har ikke været børnene. Det har ikke været det at fytte sammen. Det har ikke været, at du blev fremmære i. Det har været kampen af kampen. Fordi at de tagede på dan helt mask. Og det gik jo så ud over hans lunte, kan man sige. Og for mig og lyst. Det var hårdt.
SPEAKER_05Men det var også den der følelse, at hun havde noget hun var for mig, som jeg ikke rigtig kunne gøre noget. Jeg tror nog til at få tænke til at køre med Emily. Og hun er et lille barn, og jeg skulle næsten der ud værd. Og så i starten, fordi hun er så lille, så skal man besøge ret. Det betyder bare, at det var frem og tilbage. Og svært at få nogle af plæsk. Jeg må ikke se Emily i følge morgen i hvor langt tid. Det var første 6 morke. Og det var også meget. Men har jeg stærk kan jeg lygend år. Jeg har overgold det her.
SPEAKER_03Jeg har ikke må færre, men det var også det. Det kan være står som jeg færdig, men vi har også det. Det var jo også skærme.
SPEAKER_05Og det er også lidt bare.
SPEAKER_03Jeg kan sige at fra ens synspunkt, så var det meget hurtigt, at den kan gå at finde en kæreste. Altså kan jeg sige, at jeg stadigarvet og hun havde et andet billede. Og du havde. Jeg kommer jo helt gungerne på en unikorn ind i det i januar og tænker. Lad sådan være værder. Det kan style. Fordi det er sådan lidt noget til med min eks og hans de har et barn. Der er lidt noget til, at hvis det fungerer, så det skulle meget for børnene. Så jeg jo sådan, der står sådan lidt som gå i 30, og føler lidt der. Jeg prøver meget at sige.
SPEAKER_02Vi kan bare samme snakke sammen. Vi kan bare lidt om tur, jeg vil gerne. Jeg kan da bare være sådan helt nem.
SPEAKER_03Der var vi ikke egentlig om, hvad jeg kunne. Jeg er ikke meget den, men jeg tror, det var bare ikke. Det var ikke det syg, hun havde.
SPEAKER_05Jeg tænkte, det var en fase. Sådan jeg bliver en tre måneder.
SPEAKER_03Det er tre måder, der var alt sådan. Det er ikke sådan. Så for du lov, så må du også. Men tror, hun har også sagt, at jeg stopper ikke for ikke for hinanden. Et par gange.
SPEAKER_01Hvad gør man egentlig? Fordi man kan sige, at der er jo nok så mange fine måder at forholde sig til den her nye partner med børn. Men her er der jo så, som der jo oftest er en voksne i kulisen. Der stiller man op, fordi der jo grænser for, hvor meget man kan få fikset. De er jo tre forskellige steder.
SPEAKER_04Og jeg synes egentlig, de virker, som om de håndter det meget godt. I det med at både at sige, at vi giver her lige tre måneder mere, og samtidig udholder og behersker, uden at blive kvalgt helt. Det er stærk sammen lidt, som om. Og tager et skridt ad gangen, og der er der jo noget her, der bare er tundsvært, fordi de er jo tre vidt forskellige steder. Og nu lyder det, som om, at mor på et eller andet måde stadig gerne vil holde fast i farer, og det bruger hun barnet til, i håb om, at de bliver farme mor og børn. Og det er jo urealistisk, men det tager jo noget tid for mange at blive realistisk omkring, at der er noget her, der ikke er, som det skal være, så jeg gerne vil have, det skal være. Og hvordan forholder jeg mig så til det? Altså at blive eld i mor med de fordele og ulempert er i det med far, kan man sige. Og han skal jo, fordi hun har barnet fra så lille, kan man sige, at han skal jo lære og opbygge en relation, det vil sige, at han bliver også nødt til at være ude hos en rigtig meget, som jo ikke gør hendes realitetsopfattelse bedre. For det skaber jo et håb hele tiden i godserne. Og det gør han jo ikke for hendes skyld, det gør han for at bygge relationer op til barnet. Og hans nye kære bliver også lidt skark med i det her, fordi hun skal både give slip på sin kæreste i godserne, ja han bruger rigtig meget tid samtidig, at hun ikke vil være med i det, fordi mor ikke er realistisk omkring det. Sådan noget her, det er uløsligt, men det lyder som om, at den måde, de trækker vejret på. Hvis man kan sige det på den måde, at den måde også er både lidt. Nu kan jeg grine af det nu her. Men de har jo på et eller andet måde behersket det og taget den tid, det tager. Så det er jo sådan en ikke nogen nemlig løsninger i det her. Det er rigtig svært. Men det kan jo lade sig gøre, at jeg høre. Og det kan det. Men det kræver jo, at det kræver tålmodighed. Og virkeligheden bliver virkelig. Og så er det klar, på et tidspunkt, så tænker jeg, så har de sikkert også sat nogle grænser. Og nu kan man sige så sige ja til mor, så gør det noget lidt andet. Men det er jo sådan en hårfin grænse i ikke heller at være totalt respektløse, men også ikke lærende styre det, hvor man kan sige på den måde. Så det er jo en hårfin grænse i både at lytte og høre, og samtidig ikke høre for at passe på sig selv og sit parhold.
SPEAKER_01Og man kan sige, at her er det jo svært at fordi det her med, man kan tage den samtale med sin nye partner om hvilken stol af det sidder på, eller hvilken form for familie skærer vi. Den kan man jo ikke altid tage med specielt ikke, hvis der er noget bekendt i det, og hvor man kan sige, at der bliver lukket dør.
SPEAKER_04Men en ting, det virker også, som om de ved, hvor de er sammen. Altså dan og Matilde, hvad hedder det. Så på den måde kan man sige, at det giver jo også en større rumlighed i godsene i forhold til at hamergør, som er urealistisk, og det at man sige, ødelægge hendes drøm om at mor og far og barn kan være en træenighed. Det er det jo forfærdeligt at skulle bristille den drøm, men det er jo noget med at gøre det lige så stille og roligt i godsøjen, at der er noget her. Samtidig med hange skal bygge en relation op. Så på den måde er han jo solgt. Nogt andet er, hvis børnene har en relation til børnene på et eller andet. Det er ikke fordi, der er stadig nogen ting, der er rigtig rigtig svære, fordi der jo masser af ekskoner eller eksmænd, som ikke vil have med nye partner at gøre, som på den måde ikke forholder til deres egen virkelighed. Men der har man en relation, der er man ikke så meget til selv, eller man skal ikke gøre så meget i gods, fordi man har en relation til sine børn. Så her er jo brisket i gudsund i forhold til også at gå lidt med hin at sælge sig selv, hvis man kan sige det på den måde, eller vilde hende ind. Og det er der rigtig mange mænd der står i, når de får børn på den måde, kan man sige.
SPEAKER_01Men er det noget, du møder tit det her, at der hvor problemet måske også ligger, der kan være rigtig meget ude i koliserne.
SPEAKER_04Jeg er for sørg. Jeg har arbejdet rigtig meget med ekskoner. Eller gør sætning med ekskoner. Jeg tror ikke, at kvinder har en anden måde at lave bade på en mænd, eller i forhold til, kan man sige ekskoner og eksmænd. Jo fordi nogle gange så kan de jo larme så meget, så peget ikke gang bliver afstemt selv, eller finde ud af, hvor det er henne. Så bare det at holde hende ude enten af dobbelting, eller ikke bogstavet talt, men at hun ikke ringer hele tiden og læser mæsser hele tiden, eller bestemmer, hvordan man skal gøre hjemme hos sig selv, kan man sige, at det er der et kæmpe problem for rigtig mange. Og det er jo noget med at finde ud af, hvordan du sætte de her grænser på, som jeg kan høre, at Dan og Mathilde i virkeligheden har gjort. Lyder det som om på en meget fin måde. Altså have lytet efter, men alliven ikke gjort, hvad hun har sagt, men været respektfuld og træk dybt i god søjne, og så tage et skrid, fordi tiden arbejder for en som regel, men det kræver jo, man sådan bare afstemt. Ellers så bliver det meget voldsomt. Og at det lyder også, som om Dan har haft et meget realistisk forhold til, at han var jo afklaret, at han ikke være sammen med hende, lyder det, som om, men han vil gerne have en relation til hans datter. Og det gør det jo nogle gange lidt nemre, at hun kan mærke med Tilde, at det her handler ikke om, at han vil have hende. Det handler om, at han vil lave en relation til sætter. Og så kan man begynde at samarbejde omkring det så stiller roligt. Og så er det klart, at nogle gange, så kan så er det sådan nogle ting, der går over. Jeg plejer at sige, når man har med ikke skun eller ikke mænd at gøre, så er kronisk syg mere år, så er der nok noget af surre, så er det nok noget, der bliver kronisk. Men nogle gange kan man sige, at hvis man formår at sætte de her grænser lige så stille og roligt på en ordentlig, respektfuld måde, så fordamper den her bredet. Det er begrænset for, hvor meget, hvor længe man kan holde den i gang, hvis ikke man bliver fodret af os. Så mange gange, når jeg kommer eller mødre par, som har problemer med ikke skolen, så kigger jeg på, hvor de i foder? Hvor er de i er dobbelt i virkeligheden, hvor er de i utro i forhold til jeres egen grænser. Og det kan fx være sådan noget med at blive ved med at svare på SMS'er, hvis man ikke vil have hinanden for hele tiden. Eller lad med at gå i dialog om noget, som ikke er værd at gå i dialog om. Jeg plejer at sige, at man tager en rød tus og en grønt hus, alt det der er gyldigt og bræk og hedder det kritik, og virkelig, som ikke er konstruktivt for noget som et samarbejde, der streger man ud med rødt, og så svarer man kun med det med grønt i godsende. En ordentlig og super tone. Så er der noget nogle gange, der kan rygge, altså fordi det er jo to til at lave krig. Og hvis man selv kigger på, hvad ens andel er i, at hele tiden fodret, kan man sige, enten her med Matilde og dan, hendes håb, så er der jo noget, der går op for han, hvis hun er helt normalt forgerende med det lydelet, som hun er, så er der noget, der går op for han stille roligt, og så der er noget, hun skal håndtere og finde ud af, men som regel, så gør ekstra det jo, hvis man kigger på sin egen andel i, hvor man bliver græseløs inde i virkeligheden. Så der får man også med at se tilbage, så man ikke føler sig invaderet af en anden person, man i virkeligheden kan gøre rigtig meget i forhold til at lave et måske ikke et godt samarbejde, men om ikke andet et ne tralt samarbejde. Og det jo er sindssygt vigtigt for både egentlig, men også børnerne, der står midt i det.
SPEAKER_03Jeg synes på mig det var svært, fordi jeg har også været sådan, hvor meget kan jeg gå ind i det. Hvor meget skal jeg gå ind i det her. For når den har været retskærhed nærmest tård ud og værdan. Så har jeg jo tænkt sådan, men jeg skal jo ikke også have hende, eller ikke havde det så står det. Jeg skal ikke også gå ind i den konflikt. Jeg har nogle gange prøvet at være sådan. Det har svænget efter, hvor jeg har været i det. Nogle gange har jeg været sådan, nej, men det er jo godt set lidt på det synspunkt, eller vi kunne bør. Og så nogle gange, så hvis du har været, så har jeg blevet suret for eksempel. Det svinger helt vildt meget hvorden her. Vil du ikke sige det?
SPEAKER_01Men det er jo ikke, det stiller ringe i vandet sådan noget. Det er jo ikke holde lidsk, men det er jo ikke bare sådan at isolere den der konflikt med dan og ikke så. Det påvirker jo ligesom hele cyklisk i lidt af. Jo, alt påvirker.
SPEAKER_03Og hun er meget sådan, og det er hun faktisk stadig. Hun er blevet lidt børne, men hun har været meget sådan. Det er mig og der og barn. Altså vi er en tre enigheder, og det kommer før alt. Og den har du aldrig vælgt. Du er sådan, at jeg bliver nødt til at kommunikere med Tilde i forhold til fx, hvor skal vi have.
SPEAKER_05Det er helt absurd fx om. Det er fint nok, at der er også skærpet. Hvis man skal se sådan ret logistisk på det, så har du din æksmand, din enks mands kone, hvad det er, hendes børn, dine egen børn, og det hele skal passe sammen. Så kan jeg ikke bare sige, at selvfølgelig kan vi godt den weekend. Det kommer lidt på om, hvad vi kan få prikkerne til at passe sammen. Så det kan jeg jo ikke spørg det.
SPEAKER_03Og det har været meget lukket lang.
unknownJa.
SPEAKER_05Ja.
SPEAKER_03Det har jo ikke måtte. Eller hvad man kan sige sådan, når I skulle holde møder eller sådan noget, så skulle jeg bare holde sådan væk.
SPEAKER_04Og en ting af den her, kæsse, men nogle gange, så er der også bare møder, hvor ikke så organiserer sig på en anden måde. Altså hvis man vil være et familiefællskab med ens partner, men ens er et bællskab for eksempel, som kun vil snakke med far eller snakke med mor. Det er jo noget, man som bare godt kan have med at gøre, altså til at acceptere, at du snakker kun med far eller mor, og jeg siger jeg i stedet for vi, men vi begge to ved godt, at det er at vi. Men det bliver hundert, hvis jeg siger, jeg bliver nødt til at snakke med Matilde: så kommer der en konflikt i stedet for at sige, at jeg har ikke lige min kalender på mig. Jeg skal skrive lige til dig om, når jeg færdig med møde, eller når jeg har fundet min kalendring. Det er en måde at sige censurere, eller på et eller andet måde at acceptere, at vi kan ikke gøre noget ved den måde, hun forholder sig til mig på, men jeg kan snakke på en måde, som jeg også får det, jeg gerne vil have, det et samarbejde med min partner, uden at hun bliver rigtig gal. Så der var mange måder at gøre det her på, når man bliver klar og tydelig på, hvad det er, der på færder.
SPEAKER_05Jeg prøver på et tidspunkt og holde noget, hvor jeg havde taget med til det med sådan. Det var traumatiseret måde i forden, hvor hun ikke kunne holde ud og høre med til navn i de næste halve år, fordi det havde været super helt.
SPEAKER_03Jeg har ikke spelet også. Det gør. Det gjorde vi alle.
SPEAKER_05Det var i total gratt.
SPEAKER_03Og så tror jeg, at vi alle sammen havde lidt, hvis jeg skulle se ud for alle tre, det var ikke ret for nogle af. Men hun tager sig helt væk og gjort det lidt til, at det var, fordi vi havde været. Vi havde jo en anden vin på det. Vi kommer jo også med bare i kæderne oppe.
SPEAKER_05Ja, det var også fordi, at vi havde fået ved hele tiden i sidste mange måneder. Matilde har ikke noget med det her, gør. De beslutninger, du laver med hensyn til dit barn og dit liv, så Marille, hun har ikke nogen af indflydelse i der. Hun har ikke nogen rolle i det her. Men så har jeg også prøvet at sige til en, som du byder, Mathilde, eller siger det sådan? Hun skal jo pas på dit barn. Hun har ansvaret for dit barn til tidligere. Alser, når jeg ikke er der.
SPEAKER_03Jeg laver bare, hvor Emil bliver mødt i huset af jo betydning for, hvordan jeg er.
SPEAKER_05Altså, hvordan du kan ikke spejle lidt ned i Emily også. Hvis der er en kæmpe konflikt med hinanden, så vil det også være lidt mere Emilie. Hvis du føler, at du tror på det her.
SPEAKER_03Ja, det er igen, nu bliver den onden. Hvis jeg fx i en periode har følt, at den ikke har været dybt færdig mod mig, så har det påvirket min relation til Emmel. Der er kun et mennesker, og det er mega gram. Men det har vi to snakket med, hvor du også sag til mig. Men det skal det jo ikke gøre. Og det skal jo heller ikke. Men det gør det. Jeg har altid tænkt, men det er også, det er bare skild længere tid, end hun har. Så der er også sådan. Og der har jeg altid tænkt sådan, hvor netop det, der du siger. Den måde mig over for Mans. Det er da helt rigtigt at synes på mig. Selflig synes man da det her, man følge om nogle gange, og bare tænker, nu skal du bare få gær, og lade være med at blandet noget sådan. Men det jeg med ikke sagt. Jeg har virkelig bit i tungen mange gange og gjort mit yberste. Fordi min børn er der fire dag. Og hvis hun synes jeg er en idiot, så er vi kun mennesker, og så indfler det på, hvordan hun takker mine børn. Og det har jeg tænkt. Det har vi snakket meget om. Det her med på nogle gange virkelig at small tank og stå i stør smil, selvom jeg måske mere flysky at have i hården. Jeg sådan meget sæt på spæst med det. Men det bliver nødt til. Det blev man jo 100% nød til. Og det har jeg ikke forstået hun ikke har gjort.
SPEAKER_05Jeg havde på et spunk, hvor Emily havde sådan, for det må var den treenhed med far og børn. Så hun havde sådan, at hun har sådan hærder eller sådan. Det er meget. Det er en måde.
SPEAKER_03Det var. Det er sådan at skyde tænke. Det blev også. Det var meget sådan. Nu skal du ud til dine venner. Kan du faktisk?
SPEAKER_05Ja, det var også. Men det var bare her for en 3-4 måneder siden og sådan. Så blev jeg snakke om skulle jeg sine venner herude, hvor jeg bare sætte og tænker. Det er jo din blonusfæng her. Det er jo ikke vennerne. Det er jo ikke ligesom dem, du har noget i vandet. Der er forskær. Det kommer ikke bare her ud fra det.
SPEAKER_03Altså i hele livet håber man jo, at man må have, at man må give Emmel. Det er bare noget andet. Men så tror jeg også, det er meget vigtigt at du siger. At der kan godt være forskellige værdier. Jeg behøver ikke blæser. Mex og hans kone har jo en helt anden måde at være på, end vi er for eksempel herhjemme. De har nogle andre værdier. De er mere. Du sidder ved bordet, og du sidder ikke sådan her. Og lige så her lidt ud sådan ikke nødvendige sådan, men de kan godt lide at spise musling og drikke vin nogle gange og laver børnene. Det er altså smag noget andet, eller gøre noget andet, eller hvor vi er lidt mere spændende kudos, at vi selv med særligt i det. Og der er begge deler, og der har jeg virkelig tænkt. Det vil snakke om, men det er jo fint nok. Det kan børnene faktisk godt. Jeg behøver ikke at blande mig i. Og de gør der ud, så følge det med. Jeg skal bare ikke blande mig. Emillig siger jo også nogle gange nogle ting, hvor jeg tænker. Det er stikkod, hvordan jeg synes, du skal være. Eller et barn, ikke du skal være, for det er ikke mit, men et barn skal være, hvor meget kan jeg gå ind. Og der føler jeg, jeg skal gøre mere, end hvis du med og spørger.
SPEAKER_05Men ikke forskel med det, som der bliver gjort, og så værdierne. Og jeg synes værdierne er sværere så ved her med det her. Og det er jo også det, du siger. Hvad gør man? Norst Marten, så laver det jo nogle værdier, og når de her, så laver de nogle andre værdier. Og det er jo mega svært faktisk. Det er jo værd. Der er jo ikke noget rigtigt og forkert i det.
SPEAKER_04Nej, der er ikke noget rigtigt og forkert i det. Det er sket svært for sig som det er. Men det er klart, at når man ved, hvor man selv står, så bliver man jo også meget mere rumlig, og det er jo, jeg kan høre. De jo afstemt som par, og på den måde kan man sige, kan samarbejde omkring det. Og så bliver det nemmere at være rummel, selvom det stadig er svært. Det synes jeg jo også stadig. Så kommer der anden rumlighed. And hvis man både misforstår hinanden som partner, og børnene kommer sådan noget helt andet, eller man ikke ved, hvad man skal i forhold til dem, og bliver konfronteret med noget, som er stikket imod ens værdist eller et eller andet, så bliver det virkelig voldsomt.
SPEAKER_01Jeg tænker også her, det er måske ikke simpelthen på det, at de er også at formod at sortere lidt det, som du egentlig har snakket om, at man også er vigtigt, at man sorterer tingene lidt i forhold til, hvad er hvad.
SPEAKER_04Ja, så det, jeg kan høre, det er, at de også hele tiden prøver at forklare moren, hvad der forgår. Og det lyder som om, at det på eller andet måde udvikler sig. Det er der jo nogen, der ikke kan. Og bare også at finde ud af, hvad kan betales og hvad kan ikke betales, og lytter hun efter. Og jeg ser der masser af parer, der bliver ved med at forklare og gå dialogens vejr, hvor jeg siger, at det ikke er en dialog, altså det er et monolog. Og det er bare det at forholde sig til, at man, Det er også at bruge sig selv mindre i stedet for at retfærdiggør eller forklare eller et eller andet. Nogt andet er, hvis der er en interesse for at høre, hvordan, eller hvorfor gør du sådan her. Eller det er der jo for nogle par ikke desværre i forhold til samarbejde. Og det kan være en læse at holde op med hele tiden og tro det i en dialog, fordi der bruger du enormt mange kræfter på at snakke, i stedet for at sige ja eller nej, og så lade den være. Så det er jo også igen der også, som parer at finde ud af, hvad er et samarbejde. Hvad er det i virkeligheden, vi skal samarbejde omkring, og hvad er det, vi skal forholde os til. Og det er jo der jo ikke noget rigtig forkert det her, fordi det er jo enormt diffust. Der skal man jo enkeltvis tage stilling til, hvad det er, man vil samarbejde, og hvordan man også som mor og farvt en følelsesmæssig relation til hinanden, at ikke er på en eller anden måde fundet lege, så er det rigtig svært at samarbejde, for så bliver det jo foranet af alt mugn og brede og sjov og alt muligt der kommer ud blemede ben.
SPEAKER_01Jeg tænker på med den her med, som jeg kan genkende, og som Meta lige nu kommer ind på. Det er det her med, hvor meget skal man gå ind i? Så den nye kæreste: hvor meget skal man gå ind i sådan fordi på bagkanten kan jeg jo godt sådan, tænke: Hvad ville der være sket, hvis jeg var, hvis jeg havde forsøgt at tage kontakten eller opsøge. Fordi vi er jo ude i, at vi aldrig har haft nogen kontaktor. Det har været helt almindeligt, men jeg har jo heller ikke på den måde selv. Jeg har jo ligesom lagt meget over på min mand. Eller prøvet at holde mig lidt ude så vidt muligt. Men må man sige sådan, jemanden har jeg misset noget, kunne jeg have, altså, fordi jeg har haft en lyst, eller sådan til, at det jo ikke igen forskellige i kvør.
SPEAKER_04Jeg tænker, der måske også en grund til, at du har trukket dig helt. Fordi, hvis der også er helt lukket, så vil det måske ikke have gjort rigtig ondt. Det man sige, hvis du har ragt hånden ud af. Jeg ved det ikke. For nogen kan det jo være, altså kan det være meget nemmere at samarbejde med kæresten, fordi der har man jo ikke haft nogen relation til. Man har jo ikke nogen på den måde. Så det kommer helt andålen, hvordan ægen reagerer, og hvordan man selv også tør at være i det. Men for mange er det jo rigtig godt at gøre, fordi man også som kæreste og som partner bliver, og som voksne i familien bliver fremkaldt. Og i forhold til børnene er det jo rigtig godt for dem at se, at mor og far og kæreste eller den anden voksne kan være i rum sammen, når der snakker ikke om, at de skal sidde loven i en anden eller et eller andet, eller være pærligvender, men bare det at være helt ordentligt og respektfuld, og ligesom de er med klassekammerater, eller et andet, det giver da en ledelse for de fleste børn, at der ikke er den spænding imellem.
SPEAKER_01Om det er også det der med jeg sådan egentlig, man måske ikke kan have savnet og have sige, en andel i den af, så har det jo også noget betydning i forhold til relationen til børnene.
SPEAKER_04Altså hvordan man, om man er ser godkendt, det sagt godsende, eller er blevet fremkaldt, eller blevet velsignet af den anden biologisk forældre, og der snakker ikke om, at de skal kunne lige en, men bare det, at de toler, at ens virkhed er den samme. Og det er jo rigtig vigtigt. Det er for ens betydlig med, at det kan lade sig gøre, hvis man ikke er det, men det er rigtig vigtigt, også i forhold til relationen til de børn, man får ind, hvis man kan sige det på den måde. Fordi hun kan meget nemt blive en meget større trussel, end hun reelt er, fordi man bliver usikker, fordi man heller ikke lærer ind at kende, hvis man kan sige det på den måde.
SPEAKER_01Jamen det er fuldstændig, det synes jeg faktisk er lidt sjovt, det er et stort ord. Men det alligevel noget, jeg er helt sikkert. Det har jeg også set. Jeg prøver lige så.
SPEAKER_04Det er jo det, der i en sammepark familie. Det handler jo ikke bare om nemt børnene er små og borgme, fordi på et tidspunkt så er der bryllup eller barnet. Det er jo nogle ongåinge ting, som der er så længe man er sammen. Og der er nogen, der først kan man sige på den måde finder sammen, når børnene får børnebørn, og man pludselig kan, også fordi der er noget, der er fordampet i forhold til det, man har været igennem, eller man selv har udviklet sig, og hvad det nu er, som der gør det helt anderledes. Og man nogle gange kan, eller vædre nogle parge måde sidde af så, og de ikke har gjort noget i starten, men de ve et andet sted, rent følelsesmæssigt, de kunne slet ikke have med hinanden at gøre på det tidspunkt. Men i general, man behøver jo ikke at være gode venner, men bare det at kunne være i den samme virkelig forstå på den måde. Man kan sige god til hinanden på samme måde som en nabo, eller et eller andet. Altså mere skal der ikke til. Det er hvert fald godt for børnene, kan man sige, at deres verden bliver samlet på et eller anden måde og som regel også foren selv.
SPEAKER_01Det er jo virkelig det. Det er i hvert fald sådan noget, der tilbagevendet for mig. Den der med sådan. At lyst. Og jeg tænker egentlig også næret om, at det kunne have været rigtig godt, eller man kunne have fundet, altså ved sådan, potentialet har i hvert fald været der måske. Men skal man være på samme side.
SPEAKER_04Du skal jo ikke være en trussel for hende eller en kritik af hende, eller det er jo meget svært også, som morplet, der kommer ind og ser noget så sårbart, kan man sige, og er så tæt på det, der er så vigtigt for en.
SPEAKER_01Jamen så tænker også, at det er lige så meget respekten for hende, at jeg ikke har gjort noget fordi. Og det kan jo så være misforstået, fordi hun kan sidde på den anden side af den samme, og det er det der så lidt.
SPEAKER_04Det bliver en dans om den varme grød om det lang, der gør noget. Men der kommer jo ting, kan man sige, i forhold til brylberg eller barnåbe, eller et eller andet, kan man sige, når børnene bliver så store, så de selv skal samle. Om de så vælger at lave to fester, eller om de vælger at. Så der kommer nogle dilemma, at man jo gør videre, hvis man ikke selv har taget svækken til dem.
SPEAKER_01Vi har faktisk genvateret til konfirmationen.
SPEAKER_04Og nogle gange er det en god idé at mødes før, som man ikke mødes til. Så der er nogle ting, som ikke er rigtigt at se på, kan man sige til selve dage, men det er og enten lige at ikke skunder særligt, men bare lige sige god dag eller et eller andet, før at man sidder der, fordi det kan blive meget krænkende der vols om det her.
SPEAKER_01Du har lyttet til 9. afsnitt i ser en familieforestillinger. I sidste afsnit skal det handle om dem som konflikterne og udfordringerne ofte handler om, nemlig børnene.
SPEAKER_00Det er jo mega intimiderende, at der kommer en person ind og fortæller dig sådan. Nu skal du sige hej, når jeg kommer, og nu skal du være glade og spørg ind til, hvordan jeg har det og sådan. Og man er sådan, hvor det gider, da ikke, jeg ikke dykke min mor eller min far.
SPEAKER_01Har du indput eller kommentarer til serien, så send mig gerne en male på Denges, teger. Tak fordi du lytter med.