Sofie og robotterne

Om lidt skal Sofie Skoubo forsvare sin PhD-afhandling om skolerobotter. Robotterne kaldes også teleprecence-robotter. De er stedfortrædere, avatars, som kan hjælpe sårbare og syge børn og unge med at deltage i undervisningen på deres skole hjemmefra eller fra hospitalet.

Sofie har selv muskelsvind, hvilket hun egentlig ser som en ret stor styrke i det her projekt, fordi hun helt umiddelbart forstår de udfordringer, som de børn og unge, der har haft den her robot, står med. 

Hvad viser Sofies forskning? Og hvorfor udbredes robotterne ikke blot til hele landet med et snuptag? Journalist Anne-Reil Gamlegaard har undersøgt sagen.

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_01 0:00

Da jeg var ung var jeg meget tvivl om, om det overhovedet var muligt for mig at gennemføre en uddannelse, om det var muligt for mig at få et job, og det kan virkelig lidt fjordet at sige nu, når man sidder her og tager en phd, men der var en masse bekymringer i forhold til, om jeg nu kunne det samme som de andre.

SPEAKER_02 0:17

Jeg sidder her med Sofie Svorbro, som om lidt skal forsvare sin P. afhandling om skolerobotter. De her skolerobotter kan hjælpe sårbar og sygebørn og unge med at deltage i undervisningen på deres skole hjemme fra eller fra hospitalet.

SPEAKER_01 0:34

Det vil sige, at man sætter den her eksempelvis i klassloket, og så sidder barnet derhjemme. Og så er det ligesom en sted for træder for dem, der sidder derhjemme. Så det er en slags personer, kan man også sige.

SPEAKER_02 0:49

Sofie har selv mækket til, hvilket hun egentlig ser som en ret stor styrke i det her projekt, fordi hun helt umiddelbart forstår de udfordringer, som de børn og unge, der har haft den her robot, de står med.

SPEAKER_01 1:00

På nogle punkter er det helt sikkert en fordele, og jeg synes, at det er også sådan rent til forskningsmiljøet, tænker jeg, at nogle af mine perspektiver og nogle af mine oplevelser kan være med til at styrke, hvad det er, vi forsker i, og hvad det er, der er vigtigt at forske i, når man forsker i livet med muskelvand.

SPEAKER_02 1:17

Sofia og jeg arbejder begge her i Muskelfanden, så jeg har inviteret hende op på and, hvor jeg sidder, til en snakke om de her robotter. Jeg er nemlig nysgerrig på, hvad det overhovedet siger at gå i skole med en skolerobot, og hvilken forskel de her robotter kan gøre, for f.eks. kræfmede børn eller børn med muskelvænde som har brug for at være mere derhjemme, eller ofte er indlagt på spekalet. Og så er jeg nysger på at høre, hvor langt vi er fra at bruge de her robotter på et eller andet skoler, eller om det over. Jeg hedder Andre Gaming, og jeg er journalist her på Perspektiv. Velkommen til velkommen til dig, Sofie. Vil du ikke starte med at fortælle lidt om, hvordan de her robotter ser ud?

SPEAKER_01 2:07

Det er jo egentlig bare sådan en lille vid robot, som er forholdsvis sådan let i udsende men skal associuser med den person, som er bag robotten. Og så er der sådan en selvstændighed i, at man kan konjekte til robotten, når den er tændt, og så har man mulighed for at kunne blandt andet række hånden op. Man kan selv styre, hvor man gerne vil kigge hen. Så hvis nogle klasskammerater snakker bag ved en, så kan man vende robotten og se, hvem er det egentlig, der snakker. Hvis man sammenligner det med eksempelvis og den teams forbindelse op, så vil du have en computer, der er meget stationer. Og så vil du bede andre om at rykke skærmen lidt oplet i forhold til billedet. Den kan ikke, hvad skal man sige, køre rundt, men den er forholdsvis lidt, hvilket gør det muligt af f.eks. en klassekammerat, lige kan tage den med ud, hvis der skulle være noget gruppearbejdet.

SPEAKER_02 3:03

Og.

SPEAKER_01 3:04

Ja sådan sådan, ven, man lige tager med i hånd. Ja lige præcis. Men især det her med, altså at man kan følge med, man kan se, og man kan tale, er ret essen, for at man får den der fornemmelse af at være til stede. Den har nogle øjne, som den kan, som kan skifte, så den blandt andet kan. Man kan ligesom udtrykke, hvis man er ked af det, eller hvis man er nysgerrig, eller hvis man er trist, men også man er glad. Og det er jo altså. Man kan sige, at det er jo den, som har robotten, som bestemmer, hvor meget eller hvor lidt har man lyst til at bruge de her funktioner. Og det er også, at man bliver enig med klassen om, at man skal bruge det på nogle bestemte måder. Så der ikke sådan one size fits all. Det er sådan noget, man bliver enig om der hvor man er. Ja så klart.

SPEAKER_02 3:56

Og hvad er det så din afhandling, den handler om?

SPEAKER_01 4:00

Jamen sådan helt overordnet. Jamen, så handler min afhandling om, at vi skal skabe deltagelse for studerende med muskelvand. Så jeg kigger både på sådan uddannelse, og hvad det for nogle rettigheder, man har, når man har en som muskelvand er sådan lidt kategorien kronig sygdom og man har skolefravær, hvad det så? Hvad det så for nogle rettigheder, man har? Og hvordan skal man kompenseres for den skolefravær, som man har.

SPEAKER_02 4:30

Kompenseres for det fravær, man har. Hvordan betyder det?

SPEAKER_01 4:33

Jamen, det betyder, at når du er væk fra skol, og hvis du er væk på skolet i rigtig mange dage, så kan du også klippe rigtig meget undervisning. Så hvis du fx er væk hver onsdag, så kan det være du kan gæld af engelsk undervisning i et halv år. Og den skal du selvfølgelig have for at kunne fortsætte med at være i skole. Så bliver kompenseret for den undervisning, det vil jo sige, at man på en eller anden måde skal sørge for, at du stadig har mulighed for at lære det samme som de andre.

SPEAKER_02 5:04

Og hvad kunne være grunden til, at man var væk hver onsdag? For mennesker, der måske ikke lige ved, hvad det vil sige her muskelvand.

SPEAKER_01 5:11

Jamen altså en af de ting, som man, som vi snakker forholdsvis meget om, når man har muskelvand, det kan fx være det her med udtræthed. At man har dage, hvor man simpelthen ikke er i stand til at være i skolen, fordi man både sådan ment, men også fysisk er træt. Det kan også være, at man gang imellem er på syghuset, at blive undersøgt, eller måske er til en eller anden form for træning eller fysisk terapi eller et eller andet. Som andre ungefusvand ikke på samme måde afhængig af. Det jeg i fald kan se, at der er et kæmpe potentiale for, at det her kan blive et redskab, der sagten kan hjælpe med den her manglede deltagelse, der kan gøre, at man på de dage, hvor man ikke er der, stadig har mulighed for at følge undervisningen, at man har mulighed for at have den her kontakt med sine klassekammerater?

SPEAKER_02 6:14

Alt det her lyder jo umiddelbart virkelig godt, og som noget vi da bare skal have ud til alle landets skoler og så køre det tænker jeg nervt. Men alt nyt er svært, og det er også det både elever og lærere har givet udtryk for til Sofien advejst i projektet. Hvem tør først og fremmest ansvar for den her robot? Tager den med fra kontoret og sørge for, at den er tændt? Er det læreren, som jo har rigligt med opgaver i forvejen i landet preshed folkeskoler. Og hvad man nå så lavet som internettforbindelse? Vi kender alle sammen de der Zoom-opkald, hvor det ligger hele tiden, og man derfor pludselig at gået klip af noget i den. Og hvem sørger desuden for at tage robotten med ud til grubarbejdet så robotten og dermed levend derhjemme ikke endder mere at blive glemt inde i klasslokalet. Det er alt sammen validet spørgsmål, mener Sofie, og de skal selvfølgelig tages alvorligt.

SPEAKER_01 7:02

Og man kan sige, at i forhold til mange af dem, som jeg har snakket med hjem, så har det ikke været så heldig, at de har fået en robot. Men der jo ikke noget. Der er ikke nogen steder, hvor du kan ansøge, eller du kan få bevillet en robot. Så det kræver, man på en eller anden måde at rigtig sygdom, eller at man har en skole, der faktisk godt kan se, at det her. Det er fedt i det her.

SPEAKER_02 7:28

Først og fremmest viser P. At de her børn og unge, der har prøvet at have en robot, eller stadig har den. Generelt er virkelig glad for den. Og det er jo første skridt på vejen. En af dem er Larra Gæler. Hun er i dag 21 år gammel og har haft en robot siden åbent klasse, hvor hun havde omkring 6% fra værd på grund af sin muskelsvenders. Men hører så lige her, hvor stor en forskel, den her lille hvide robot har gjort for Larvet.

SPEAKER_00 7:54

På grund af min sygdomme, så medfører det blandt andet, at jeg bliver ekstremt udtrættet. Det kan gøre, at jeg måske fysisk i skolen måske kan holde en til to timer, og så bliver nødt til at tage hjem igen og sove, fordi jeg bliver simpelthen så udtrættet. Og derudover har jeg min musketskindelse og skrift, at jeg har rigtig mange følge sygdomme. Og der gjort, at jeg har fået en meget stor del af videopostet til operationer til indliggelser. Og der gjort, at jeg har haft meget stort frah fra folkeskolen og gymnasiet og min videre uddannelse. Og derfor var jeg så hældig, at jeg kunne få lov til at få en skolebot, da jeg gik i åbne klasse. Jeg er udelukkende, blevet undervist igennem skoleobten og taget tilværelse med eksamener siden ådtenklædse og resten af min første skolidet og hele gymnasiet, og nu også udelukkende på universitetet, hvor jeg studerede jurar. Og for mig har det været en kæmpe forskel at opleve, hvordan jeg lige pludselig var en del af klassefællesskabet og det faglige fællesskab, fordi der var så mange år, hvor jeg måte med på til at være i skolen. Så det var som om, at jeg stå ud fra og kigget ind på klassen hver dag. Og lige pludselig da jeg så fik sker, så var det som om, at jeg var det, at jeg bliver en del af det, fordi så kunne jeg deltage i undervise og gå at mig selv og klog og begehen.

SPEAKER_02 9:49

Sofie. Hvorfor var den her pågtig at få lavet? Synes du?

SPEAKER_01 9:54

Jeg er såg både der var en interesse i forhold til sådan renfundsmæssigt, at vi har et ansvar for at sørge for, at alle har lige adgang til uddannelse. Og så var der også på et personlig plan, sådan en i år efter på en eller anden måde prøve at gøre en forskel. Og også gøre en forskel for nogle af dem, som måske er, eller kommer igennem nogle af de samme udfordringer, som jeg selv har haft. Min drømme er jo et eller andet sted, at dem, der har brug for det, kan bruge det både som et redskab i forhold til at bevare skolegang, som kan bruge det som et redskab til at være mere i skol, men også måske dem, som kan bruge et redskab til at komme tilbage i skol. Hvad er det en, der sker i klasslokalet, når jeg er der. Hvordan er det klasslokalet se ud? Hvad er for nogle dynamikker? Jamen så blev det måske også en lille smule nemmere at komme tilbage en gang imellem. Altså det, at man havde snakket med nogen over robot, kunne være en lille smule nemmere, end det der med at træde fysisk ind i rummet. Og på den måde kunne det stille og roligt skaben til, at man havde lyst til faktisk at komme tilbage i skolet.

SPEAKER_02 11:10

Kun du godt selv have brugt den her robot, da du gik i skolet.

SPEAKER_01 11:13

Jeg har fået et spørgsmål et par gange. Og jeg tror, at der var en anden. Der var ikke så meget noget, der hedder træthed. Hvor gammel er du? Og lige for det. Det er bare klædt. Jeg var 2 og 3. Så der var ikke så meget, det der hedder træthed. Så jeg blev egentlig bare sendt i skol og forstå ikke helt, at jeg nogle gange ikke rigtig kunne koncentrere mig, eller ikke rigtig hørt efter, hvad der sker i skolen. Fi egentlig bare falde lidt ud, eller oplevede, at jeg var rigtig træt. Og det havde selvfølgelig nogle konsekvenser. Så jeg tror egentlig, at det også skal se som et redskab. Selvfølgelig er den bedste løsning er jo alle sammen bare i skol og være skolefysisk. Men nogle gange kan det simpelthen ikke lade sig gøre. Og hvis du skal skabe sådan de bedste forudsætninger for, at man kan opnå at gennemføre uddannelse, men også opnå de retter kompetencer, både akademisk, men også være til sted socialt. Så kan det godt være, at robotten i gang imellem kunne være et redskab i et par timer om morgen. Så måske kunne jeg måske ikke godt have brugt den robot, så jeg kunne have været mere socialt til sted i gang imellem. Jeg følger du, der var meget, du gik lidt af. Jeg tror i hvert fald, at jeg nogle gange ikke havde det samme overskud til at skabe venskaber og vedlige holde dem. Fordi jeg simpelthen var følge op i hovedet den gange. Og mest af jeg havde brug for at komme hjem og være selv. Og hvis jeg nogle gange kunne have lavet bedre op. Eller brugt min energi på en bedre måde, så vil det i hvert fald måske jeg begrænset nogle udfordringer, som jeg måske havde så må.

SPEAKER_02 13:14

Jeg er af det, jeg bliver mærke i efter med Sofie, men også med flere andre kloge mennesker fra Kraftens Bekæmpelse, Danmarks Læferen og Aarhus Universitet. Er at de oplever, at der er en stor teknologibeg. Og folk både på hospitalerne og skolerne vil faktisk rigtig gerne hjælpe at være en del af at få gang i at bruge de her robotter. Men de mennesker, der ved lidt mere om dem. De lægger mere væk på, at robotterne skal være et af de stykke værktøj, vi har i værktøjskassen, når det handler om sårbar og sygebørn med højt skolefravr. Det er en formulering, som flere af dem bruger, når jeg har spurgt dem. Om alle skoler ikke bare skal have de her robotter til børn med højt skolefravær. Og der siger de. Og hvad det betyder, det håber, at du er blevet glog på, når du er færdig med den her miniserie om Sofie og skolerobotterne. Tak fordi.