Ung og bøsse midt i en hiv-tid i begyndelsen af 1980’erne. Arno Steen Andreasen troede som 17-årig, at en forbandelse havde ramt ham som bøsse, og at han skulle dø ung. Han søgte derfor om hjælp i kirken og blev forsøgt omvendt. I dag kæmper den 54-årige frikirkepræst Arno Steen Andreasen for, at der er plads til LGBT’ere i de forskellige kirkelige kredse, både herhjemme og i udlandet.