Forskeren & Perry

Musikstreaming – Hvordan fungerer den store regnemaskine?

August 29, 2019
Forskeren & Perry
Musikstreaming – Hvordan fungerer den store regnemaskine?
Chapters
Forskeren & Perry
Musikstreaming – Hvordan fungerer den store regnemaskine?
Aug 29, 2019
RUC Paper
Show Notes

Der ligger mange avancerede beregninger bag de anbefalinger, som musikstreamingtjenesterne giver deres brugere. Adjunkt Rasmus Rex Pedersen arbejder med at forstå processen bag anbefalingerne.

Det er kun lidt over et årti siden, at den første musikstreaming-tjeneste blev lanceret, men på kort tid har services som Spotify, YouSee Musik, Tidal og Apple Music revolutioneret måden, vi lytter til musik og opdager ny musik.

Når især de unge lyttere primært opdager ny musik på streamingtjenesterne, har streamingtjenesterne også en stor magt, når der skal vælges mellem 50 millioner sange.

Det kan blive mange penge værd at give brugerne de rette anbefalinger. Bag disse anbefalinger ligger mange avancerede algoritmer, og dem har Rasmus Rex Pedersen kastet sin interesse over. 

I denne podcast fortæller han om sit studie af streaminggiganten Spotify og de mange processer, der lægger bag ved de automatiske anbefalinger. Han kommer også med sit bud på, hvad det kan betyde for fremtidens musik, og hvordan vi lytter til den.