Slet ikke LIVE!

Spids ører, for nu går det stærkt!

July 02, 2022 Jesper Rabes Laursen & Jakob Houg Jakobsen Season 5 Episode 4
Slet ikke LIVE!
Spids ører, for nu går det stærkt!
Show Notes

I denne sidste udsendelse inden sommerferien har vi hele fire gæster ved mikrofonerne.

Først skal vi høre Signe Iversen fortælle om en kommende arbejdsgruppe, der vil sætte fokus på flere og bedre naturstier i vores lokalområde. Gruppen begynder med et indledende møde onsdag 24. august i Herskind Forsamlingshus, og du er selvfølgelig velkommen. Du kan også kontakte Landsbyrådet på landsbyrad@gmail.com.

Næste gæst er Anna Scott fra bestyrelsen for Dagli'Brugsen Herskind. Måske har du bemærket, at der er sket noget på Brugsens grund mod Fuglevænget. Her skal byen have et lille torv, og nu kan du skrive dine idéer til torvet på drømmetavlen. Du kan også skrive til detlilletorv@gmail.com.

Simon Svensson har en god historie med til os. Der er nemlig kommet en del penge i kassen, så Herskind kan få sig et formidlingsspor. Han er selv bedre til at fortælle, hvad det går ud på, så det er nok bedst, du lytter med.

Til sidst har vi Ulla Østergaard Hansen med for - blandt andet - at fortælle om nye tiltag til Herskind Boldklubs årlige sommerfest, der vanen tro foregår i uge 33. Der er allerede åbent for tilmeldinger.

Kend dit lokalområde og lyt til dine ultralokale nyheder hos os.

Hvis du har kommentarer eller gode idéer til vores program, er du meget velkommen til at kontakte os. Send en mail til sletikkelive@gmail.com eller find os på Facebook og Instagram. Du må også gerne  sende en sms eller ringe til os på 9180 1616 og lægge en besked på telefonsvareren.

Værter: Jesper Rabes Laursen & Jakob Houg Jakobsen

Kend dit lokalområde og lyt til dine ultralokale nyheder hos os.

Slet ikke LIVE! har fokus på livet i Herskind, Skivholme, Herskind Hede, Sjelle og Skjørring, og vi retter spotten mod dem, som gør en forskel for lokalsamfundet og alle os andre.

Hvis du har kommentarer eller gode idéer til vores program, er du meget velkommen til at kontakte os. Send en mail til sletikkelive@gmail.com eller find os på Facebook og Instagram.

Værter: Jesper Rabes Laursen & Jakob Houg Jakobsen