Slet ikke LIVE!

Ulla Østergaard Hansen besøger os

December 20, 2019 Herskindsigt Season 1 Episode 5
Slet ikke LIVE!
Ulla Østergaard Hansen besøger os
Show Notes

Denne uges gæst er første modtager af prisen Nordstjernen, som hun fik overrakt af Landsbyrådet i august - nemlig Ulla Østergaard Hansen, som mange især kender fra Herskind Boldklub. Vi taler med Ulla, og så er der hele TO vindere af sidste uges lydgætteri.

Hvem går og vasker Borum-skiltene, og hvorfor gør de ikke Skivholme-skiltene rene samtidig? Og hvordan ser det ud med hjertestarterne i vores område - virker de? Vi tillader os at stille spørgsmål, for blandt lytterne sidder der sikkert nogen med svarene. Lyden er nem at gætte i denne uge, og så er der endda en ekstra præmie på spil.

Bonusinfo: Når vi mangler en lyd, laver vi den selv. Så Jesper har selv indspillet musikken, der danner baggrund for vores julesnak med Ulla.

Værter: Jesper Rabes Laursen og Jakob Houg Jakobsen.

Du kan kontakte os ved at sende en mail til podcast@herskindsigt.dk, eller du kan lægge en besked på vores telefonsvarer, som har nummer 6466 1649. Vi har også en hjemmeside, herskindsigt.dk, ligesom du kan følge os på Instagram og Facebook.

Kend dit lokalområde og lyt til dine ultralokale nyheder hos os.

Slet ikke LIVE! har fokus på livet i Herskind, Skivholme, Herskind Hede, Sjelle og Skjørring, og vi retter spotten mod dem, som gør en forskel for lokalsamfundet og alle os andre.

Hvis du har kommentarer eller gode idéer til vores program, er du meget velkommen til at kontakte os. Send en mail til sletikkelive@gmail.com eller find os på Facebook og Instagram.

Værter: Jesper Rabes Laursen & Jakob Houg Jakobsen