Slet ikke LIVE!

Corona-special II: En hyldest og en opsang

March 27, 2020 Herskindsigt Season 1 Episode 18
Slet ikke LIVE!
Corona-special II: En hyldest og en opsang
Show Notes

Lyt efter, ret ind og opfør dig ordentligt! Sådan lyder redaktionens opskrift på at komme hurtigt igennem corona-krisen. Vi hylder mennesker, som har fortjent det, og så giver vi blandt andet egoisterne et vink med en vognstang.

Sidste uges sted-gætteri finder sin vinder, og i denne uge skal du lytte og gætte dig frem til en begivenhed.

Vi introducerer "Herskindsigt i ørerne," og så opfordrer vi alle med flagstang til at flage sammen med os andre - hver dag krisen ud.

Sigrid Holk Ihler arbejder som sine lærerkolleger stadig hjemmefra, og vi får en opdatering fra hende en gang om ugen, indtil skolen åbner igen.

Og så skal du selvfølgelig høre Børnehjørnet, som i denne uge har vitser, prutter og gode sprogråd til både børn og voksne.

Værter: Jesper Rabes Laursen og Jakob Houg Jakobsen.

Du kan kontakte os ved at sende en mail til podcast@herskindsigt.dk, eller du kan lægge en besked på vores telefonsvarer, som har nummer 6466 1649. Vi har også en hjemmeside, herskindsigt.dk, ligesom du kan følge os på Instagram og Facebook.

Kend dit lokalområde og lyt til dine ultralokale nyheder hos os.

Slet ikke LIVE! har fokus på livet i Herskind, Skivholme, Herskind Hede, Sjelle og Skjørring, og vi retter spotten mod dem, som gør en forskel for lokalsamfundet og alle os andre.

Hvis du har kommentarer eller gode idéer til vores program, er du meget velkommen til at kontakte os. Send en mail til sletikkelive@gmail.com eller find os på Facebook og Instagram.

Værter: Jesper Rabes Laursen & Jakob Houg Jakobsen