Slet ikke LIVE!

Corona-special III: Vi sidder stadig hver for sig og hygger os

April 03, 2020 Herskindsigt Season 1 Episode 19
Slet ikke LIVE!
Corona-special III: Vi sidder stadig hver for sig og hygger os
Show Notes

Selv om Jakob i begyndelsen annoncerer dette som afsnit 14, så er vi altså nået til nummer 19.

Vi skal høre fra brugsuddeleren, for Herskind Brugsforening er udfordret med hensyn til den årlige generalforsamling. Det fortæller han om på en telefonlinje.

Sognepræsten laver public service for dem, som for tiden må undvære at gå i kirke, og det giver vi dig en lille smagsprøve på, inden vi taler med Sigrid Holk Ihler - lærer på Herskindskolen - for sidste gang, før hun holder påskeferie.

Der er flagnyt, og så slutter vi af med et nyt afsnit af Børnehjørnet, der har en anonym lærer blandt sine kilder. Ugens vitser får du selvfølgelig også.

Vi anbefaler alle at lytte til denne (og alle tidligere episoder), fordi ... - Ja, egentlig bare fordi.

Værter: Jesper Rabes Laursen og Jakob Houg Jakobsen.

Du kan kontakte os ved at sende en mail til podcast@herskindsigt.dk, eller du kan lægge en besked på vores telefonsvarer, som har nummer 6466 1649. Vi har også en hjemmeside, herskindsigt.dk, ligesom du kan følge os på Instagram og Facebook.

Kend dit lokalområde og lyt til dine ultralokale nyheder hos os.

Slet ikke LIVE! har fokus på livet i Herskind, Skivholme, Herskind Hede, Sjelle og Skjørring, og vi retter spotten mod dem, som gør en forskel for lokalsamfundet og alle os andre.

Hvis du har kommentarer eller gode idéer til vores program, er du meget velkommen til at kontakte os. Send en mail til sletikkelive@gmail.com eller find os på Facebook og Instagram.

Værter: Jesper Rabes Laursen & Jakob Houg Jakobsen