Slet ikke LIVE!

Puds fodboldstøvlerne, for græsset grønnes

March 26, 2021 Herskindsigt Season 3 Episode 11
Slet ikke LIVE!
Puds fodboldstøvlerne, for græsset grønnes
Show Notes

Vores gæst i denne uge er Jesper Green Jacobsen, som besøger os ved bålet i gårdhaven. Vi skal snakke om fodboldopstart i Herskind Boldklub, for nu gør corona-restriktionerne det igen muligt at Ronaldo eller Harder på klubplan. Der er flere gode tilbud til alle , der har lyst til at være en del af et socialt fællesskab i klubben. 

Sporten Kort er også på programmet i denne uge, og så kan du vinde en skodpræmie ved at sende en besked til Madam Skrald. Det er ikke så mystisk, som det lyder.

Om et par uger begynder et rygestopkursus i Herskind Forsamlingshus. Det er Skanderborg Kommune, der står bag, og det er gratis at være med. Her kan du læse mere og tilmelde dig: https://skanderborg.nemtilmeld.dk/1361/.

I næste uge holder vi påskeferie, men derefter er vi tilbage til sædvanlig tid.

Værter: Jesper Rabes Laursen og Jakob Houg Jakobsen.

Du kan kontakte os ved at sende en mail til podcast@herskindsigt.dk, eller du kan lægge en besked på vores telefonsvarer, som har nummer 6466 1649. Vi har også en hjemmeside, herskindsigt.dk, ligesom du kan følge os på Instagram og Facebook.

Kend dit lokalområde og lyt til dine ultralokale nyheder hos os.

Slet ikke LIVE! har fokus på livet i Herskind, Skivholme, Herskind Hede, Sjelle og Skjørring, og vi retter spotten mod dem, som gør en forskel for lokalsamfundet og alle os andre.

Hvis du har kommentarer eller gode idéer til vores program, er du meget velkommen til at kontakte os. Send en mail til sletikkelive@gmail.com eller find os på Facebook og Instagram.

Værter: Jesper Rabes Laursen & Jakob Houg Jakobsen