Planteværn
Planteværn
Planteværn E49: En snak om Vizura med Anders Fjendbo.
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Hør mere om nitrifikationshæmmeren Vizura fra BASF, der kan mere end bare holde på kvælstoffet.
Og velkommen til. Min er køg, og jeg arbejder for BSF Agricultur Solus. Som også er dem, der sponsorer og producerer den her på. Dagens emne i dag handler om det. Metemt visura. Nu havde vi jo sidste afsmet med Profesor Jørgen Johle om Aarhus Universitet omkring Nativation som helhed. Men nu tager vi lidt snakke med i dybden og går ind i vores produkt for BS, der hedder visure. Og til at snakke med om det, har jeg vores AgSolution manager Anders Vjernbor med. Velkommen til Anders. Tak skal du have. Det er jo ikke første gang, du er med. Vi har jo snakket både rødmidler, og vi har også snakket visue tidligere, men vi tager lige en brushup på den gang mere.
SPEAKER_01Det er helt tid spændende flåd at samme, vi brænder for.
SPEAKER_00Lige præcis. Og Visure er jo en identifikationshæmmer, som har flere fordele, men kan du ikke prøve at fortælle gråf sagt, hvad er visuret for et produkt, vi, vi har med at gøre her.
SPEAKER_01Jo, SPS producerer jo visur, og har produceret virksomet i over 20 år. Og det er nok det mest veld dokumenteret produkt inden for nitufikationshæmmer i Europa. Jeg oprindelig bliver at fastholde kvæst, som gik udvastningen at udvældet bedre. Og den her jo stadigvæk. Og det er jo det, vi lavet forsøg med og oprindel. Og derfor startede vi i Danmark med at arbejde med majs på sandjår, som fik godt med gyldig, og så kunne påvise noglebygger ved det. Den fordel har den som sagt stadigvæk. Og det der så må mere aktuelt nu, det er jo så klimadelen, hvor det også er påvist, af neklifikenshæmmer begrænser udledningen af latters. Og hvis man tager alle natræfationshæmpe i de internationale studier, så ligger det i gennemsnittet på en reduktion på 40%. Og når man tager gennemsnit, så er det nog, der er højre, og nogle der lavere. Og visuret af dem der højre. Den ligger i gennemsnit med en reduktion på 50%. Og hvis I lige her til at begyndte med på klimagen, hvor vi bare øver og gøre, det er måske ikke så stor en forskel. Med det øjeblik, at det kommer til at betyde, at man måske kan få en mere pris for sere, eller en reduktion af en eventuel afgift, hvis den skal blive på tvunget landbrud, så vil det have en stor betydning at bruge en 50% effekt frem for en 4% effekt.
SPEAKER_00Absolut. Og nu nævnt du også lige lattergassen. Og når vi snakker gør, hvis ikke man hører Jørgen Ole som tidligere så er klimagaset jo en række gasser. Der er nattergas, der er se jo to, og lattergassen er jo ikke de tunge, så det er jo en af dem, vi virkelig skal forsøge at menneske. Så men 50% reduktion, så kommer vi lige pludselig langt med bare brug for i forhold til. Men hvor er det, at reduktionen kommer fra? Er det fra kødningen? Er det fra jorden? Er det fra plemassen? Eller hvordan skal den ses ud?
SPEAKER_01Der sker det om tilføre nem stoff i form af ammonium. Og hvis man kører gyld ud, så er det hovedsageligt ammonum i landet ved fra deres prøver præcis på stor en del af ammonen af den gyldigt kører ud. Det kan også være andre biprodukter, som tilfører. Det kan også være handskydning, som tilfører, atmonet solset ammoniek for eksempel. Så vil der være nogle bakterier i jorden, som omdanner ammonium til nrat. Og det er de bakterier, som fisueret bedøver i en periode på op til 14 uger. Det er lige præcis det, det sker. Og det gør nogle forskelle. Det gør den forskel, at når man beholder gød på ammoniumform, så er det meget svær at udvæske, men stadig plant og optligt. Når beholder den på ammoniumform, og der ikke sker en omdannelse, så er der ikke noget tab af lattergas. Og det er de to ting, som rygger mest fra øjeblik. En tredje ting, som måske er mindre kendt, er, at når man har en overvægt af ammonium kvælstoff i forhold til nitrat, så bliver fosfor mere tilgængelig lige omkring årder. Da har så ikke tale om pH'ændringer i marken. Det er duceringen alt for lille til, men lige omkring rørderne, at der en pH-ændring, som gør, at planterne kan optage fosfor, som ellers er bundet. Og vi har genom forsøgene sammen på Sikis har fundet en jo 10-20 fosfor ekstra. Og det var så i majset her tilfælde, som jo helt afgørende for de landmænd, der er ved at rame fosfor loftet. Så der ikke er flere muligheder i produktet. Så er selvfølgelig også en økonomi i, at udnytte sin kødning bedre, for adgang til at måske gratis fosforer og menneske udvastningen af kvælstof. Og der har vi sammen med en række landmænd i sidste to år prøvet at have en forskel på 20 kg per hektar. Så når man brugt de suer brugt med 20 kg mindre, sammenlignet med fuld dosis af kombinationen af stærkningen og handelskodning. Og det har været det samme udbyte. Og det er jo også penge.
SPEAKER_00Absolut. 20 kg. Nu vidningspræsen ikke lige så høj, som det var til måske. Så 20 km i hvert fald, der kunne mærkes, hvis man kunne spare det.
SPEAKER_01Ja, men lad så bare sige, at kørd koster en 10 i rundt tal. Og du bruger 20.200 kroner, og du bruger to det visuer, som koster ca. 100 kroner, så kan man sige, at visur i de tilfælde i hvert fald ser ud til at så set betale sig selv.
SPEAKER_00Og hvad siger vi så i forhold til udbytet? Man kan sige en ting af klimagasserne, og det her med udværkning. Men nu kender vi også land, og de vil jo gerne have noget for det. Så udbytte potentialet i visuren. Sådan hækilæssigt eller fødenhedsmæssigt, nu snakker mais.
SPEAKER_01Vi har lavet en del forsøg igen. Og jeg har så lært, at det, at Gydsforsøg er meget mere kompliceret end for eksempel formet forsøg. Og man så relativt nøjagtigt at sige, at ved at bruge Baller, så får man 4,7 km mere i det næste bedste produkt, eller hvad det nu kan være. Der er en meget stor usikkerhed i Gydens forsøg. Og så kan man få en konklusion og siger, at der er en tendens til et mere udbygget, men den er ikke significant, og derfor kan man egentlig til lade sig at sige, at den er der. Og det er derfor, vi gik den anden vej rundt og sagde: at hvis man nu måske spare 20 kg kvælstof, dengang ud meget dyr, så er det også en værdi, som man egentlig sat sig på at fastholde udbytet med en bødeludelse af det er stoffer, som man har til rotighed inden for dit økonomi.
SPEAKER_00Absolut. Og jeg tænker jo lige netop med sådan et produkt her, så er der jo heller ikke skam i at sige din fådenhed og jo ikke nødvendigvis højre, men der er andre parametre, vi kan skru på. Og det er jo det samme, vi ser om mange af de biologiske midler, der vender frem. Det er jo ikke nødvendigvis, at du får et meget byt, men der er nogle andre parametre, der går ind, og gøre, at det alligevel ser bære ud. Så mindre kende udbragt, fordi vi bruger visuen på klimagasserne, mennesket. Og det er jo de ting, som landbrug bliver forfuldt for generligt.
SPEAKER_01Nu kan jo godt føle som del af landbruget, at man bliver gjort både for alting, og det kan til deles, og at der en mangel af forståelser og mangle viden og så vidjer. Det må vi jo kæmpe med at kæmpe imod at kommunikere, som vi fx gør her.
SPEAKER_00Og så har vi jo i forhold til Visueren, har jo også et samarbejde med Dansk Crowd på lige præcis produktet her. Kan du prøve at tage lidt om, hvad det går ud på.
SPEAKER_01Ja, det er det er rigtig spændende. En eller anden dag, så skal nogen jo betale for det her. Det kan godt være, at vi super stort set betaler sig selv. Men det er nogle, de andre tiltal, som ikke betaler sig selv. Og der med skal man en så skal landmanden betale for det, og det kan ikke kun være landmands ansvar, at vi spiser køde og drikker mærk. Og der med at få det ud til en diskussion, om det kan komme derud. Hvis jeg tanker min bil med diisel, så er det jo mig, der betaler afgiften og ikke udlæsselskabet. Og det kan jo egentlig synes færdangt, fordi det vælger med at vilgive så meget for det, eller jeg vil blive hjemme. Så sammen med Dennis Grund har vi lavet et projekt, hvor vi prøver at skal lære de forsøg op, som er lavet af Sækker så Aarhus Universitet til fuldskærer, hvor vi har 20.000 hektar behandlet med visura. De 20.000 hektar kår afgrøder hos svine gise producenter. Det har man målt udbygget. Man har dokumenteret da har brugt visuer. Og de tal bliver så samlet af sikkert. Og på den måde kan man så beregne, hvor stor reduktionen i natæret er mark per afgrød. De tal går så videre op til Danet Grøn, som kan måle, hvor meget korten af gris spiser for at vokset fra tåret gris til slagt gris. Og på den måde kan man så måle reduktionen i procent eller i jem per kilo risiket med en sikkerhed bag ved, som er så god, som formodlig ikke kan blive beskyld for green rushing men det er rent takisk. Og man også kan få en mere pris for det hos supermarkedskæderne. Så når vi tager de der 50 procent, som vi reducerer emissionen af nattergas fra marken, og får det regnet over gården og over til svinekødet. Så den modelberen, vi har lavet, hvor den kommer græne af modelbren, men jeg nødt til ster det sted. Den viser, at vi ander mellem 3 og 4 procents reduktion på risikødet. Når nu vi er færdigt med beregningerne i se og færdig med regningerne i Dansker, om vi rammer de 3 til 4 procent eller over af eller. Da tænkt der tæller meget. Så for eksempel udbytet par hektar, som man kan fordele emissionen på ret afgørende. Nu har vi haft et nemligt dårligt høstår. Så derfor vil emissionen n blive relativt højt per tons korn. Det andet det er, hvor godt kan man udnytte grund, når man får sin rige. Og det er også ret store forskel fra gris til gris og fra går til går. Men det får jo ikke dør. Så det er nok nogen stabil over efter året, hvor se fra, at bliver bedre og bedre til at få sin grise optimalt. Så jeg tror her en gang i de nye år, så har vi resultatet fra i år. Og så kører vi programmet videre i 2024. Og der udvikler det sådan, at dem, der leverer kreaturer til Danus Krown også kan være med.
SPEAKER_00Ja, jeg synes, det er jo en interessant tilgang til det, fordi man kan sige, hvad for Danisk Crown ud af at deltage sådan her. Men det er jo netop, når du regner sustainability eller bæredygtighed, så regner du jo tre forskellige faser. Og den ene fase er jo, hvordan er rågende behandlet du bruger i din produktion. Det grove tilfælde. Det er jo landmanden. Og så har du produktionsfaciteterne, det er transport, det er maskiner. Det er slagkæderne. Og så har du egentlig, hvad bruger vi af CO2 for at få det ud til forbrugerne, og hvad er der i indpakning og alt muligt andet. Og hele den her værdeket er jo interessant for firmen at kigge på. Og der er jo meget interesseret i også at kigge på landbruget og hjælpe deres leverandør, hvis man kan sige det sådan. Eller i det her tilfælde også deres egere på den set.
SPEAKER_01Det er nok lige så meget ejer, der er interesseret. Og fordi inden at det her projekt bliver godkendt, der var det jo oppe og ude hos landmændene for at blive godkendt. Og så kunne vi gå i gang, da det har sagt, ja. Og der er så en flerehed af ejer, som kigger frem, og siger, at det her er en mulighed for os. Det er også en trusel, hvis vi ikke er med. Og det er jeg glad for, at land heldigvis ser sådan på det, selvom det er ret hårdt at være svinde grig producent lige for lige for øjeblikket. Der er jo noget, som man kalder scientific-based targets. Og det er da en lang række virksomheder, der har skrevet under på. Bald and supermarkedskærer. Karl også skrevet under på dem. Så mal bygger det også interessant på et tidspunkt. Dans grav skrever under på dem. Og i de her targets eller mål, så man har skrevet under på, og fået virficeret, at man vil opfylde. Når først man har skrevet ordner på det som virksomhed, så kan man ikke bare ud igen. For man har fået rosen og troværdigheden ved at skrive under på dem. Hvis man så bare ud og ser, at det kan jeg faktisk ikke klare lige, at det bliver for dyrt, så har man virkelig et problem. Det tror jeg ikke, at der er nogen, der gør. Derfor vil der være nogle supermarkskæder, som når de nu har fået lagt solceller ud over parkeringspladsen, så man kan holde i skygge, når man handler ind for at dække deres kummerfrisor over, så det ikke fisket ud med kul og alle andre fornuftige ting, så kommer de til det, der hedder skob 3 i scientic based tarket. Og det der, hvor tilbage til ens leverandør, og siger, at du skal levere mig noget mindre klimabelastende overvaring og da vil for eksempel koropskudet gå tilbage til Danes Grøg og andre kød leverandører, hvis den eneste, der stikker lidt op i stjernerne og siger, at Dans et projekt, der har kørt noget i to år. Vi kan og vi kan dokumentere med to års erfaring. Og de andre ikke kan. Så står Denners Grøg nu faktisk ret godt over, for for eksempel korrop, men det kan også være Sandsby i England eller Karthur i Frankrig. Det kommer overalt. Og det kommer lige så stille snigne in for der ingen vej tilbage. Og til den tid, så får det en mere værdi at kunne. Og så er den tid, som vi har brugt af de penge, vi har puttet i, det begynder at give frugt.
SPEAKER_00Ja, og der kan man jo så sige at det. Det gør jo også noget i forhold til den praktiske del, hvis man er klar til at bruge det her som land, og ved, hvordan det skal anvendes. Der kan man springe på det som leverandør med det samme til netop Daners Crown.
SPEAKER_01Jeg kan ikke troede egentlig, det var lettere at gå i gang, da vi startede jeg en lille smule tidsoptimist. Og det kom så igen, da vi havde opført et møde sammeners Crown og sikkert. Kun ikke kan til Sverige med og sige også i Sverige og KLS der over. Og det kunne vi da godt. Men det viser sig selv, at man undersøgt over, hvor landen, at de føler sig ikke så klimapræset, hvis man kan kalde det sådan. De har et andet gøndet i time. Så i det hele taget, så var det i hvert fald, en gruppe, man havde spurgt, inden vi nu skulle langsere det, som 10 ud af 10 ikke rigtig var interesseret. Så vi skal nu gå en anden vej for at få det slået i gang i Sverige. Det kommer også i Sverige. De har de samme krav. De er med det samme EU, det må heller ikke låst op i vandet og så videre så vidare. Så det kommer til den år, men det er ikke bare sådan lige copypage og sådan i gan i et andet.
SPEAKER_00Hvis vi sådan lige nu nævnt det lige hurtigt det med det praktiske. Hvis nu man køber i sure og kører gyld. Hvordan anvender man det så? Hvordan kan du få det ud på marken?
SPEAKER_01Jeg er den mest udbredte måde, vi starte med, det var at montere et duceringsudstyr på en samt kyln. Og det er da mange maskers, der har, og der er også mange store producenter af dem, som selv har gyldstyret, der har det monteret. Men da vi fik de mange nye på de her 20.000 hektar med, så var der også nogen sagt, at vi da ikke bare pøve det op iholderen, og så rør rundt. Og jo, det kan man godt. Og vi ved fra laborator forsøg, at hvis man hælder det op iholderen, så kan det holde sig stabilt i tre og en halv måned. Så det vil sige, at fra man kører det første skylde ud, til man kører det sidste las skyld ud, der vil surgen befinde sig stadigvæk i fuld form. Men hvis det så er løbet et antal ton skylder i i mellem tiden skal man selvfølgelig lige regne efter og sige. Nu er det nok lidt tyndere. Så jeg skal lige have nogle ekstra liter i for at holde du seret på .
SPEAKER_00Det gør det jo lige pludselig meget praktisk nødvendigt, at du sådan set kan hældt op i. Og de fleste gyld bliver tønt inden for tre en halv måned. Så jeg tænker egentlig, at det er gør det.
SPEAKER_01Og det er også et samt område grundigt for at gøre det homogen. Det er precis.
SPEAKER_00Så det er jo faktisk en måde at gøre det med. Så alle kan kom i gang. Ja. Er der andre kommentarer sådan på visuer, du gerne vil have frem i Lyset hen, i vi runder af anderet.
SPEAKER_01Jeg synes, at det er blevet taget utrolig godt imod af danske land både af kvæfolk og af grisefolk. Og jeg er helt sikker på, at det kommer til at bredde sig. Og jeg håber ikke, at det er noget, som skal gennemføres et tvang. Fordi det er altid bedst at kunne se fordelen i det, man gør. Så vil det være flere, der gør det. Jeg ved fra mig selv, hvis jeg bliver trogen til noget, så jeg prøver at finde omvej for at komme uden om det. Og så bliver brugt af visuer af instrationer jo pludselig noget negativ i stedet for noget positiv. Så det håber det jo lov til at være.
SPEAKER_00Og man kan sige, som det er nu, så er det jo, så er det jo i hvert fald en positiv tilgang. Og for lige at summer det hele op, så er det jo klimagasserne, vi i høj grad snakker om 50% reduktion i gennemsnit ved forsøg. Vi har en udværkning, vi minimer, når vi holder bakterierne væk fra immunformer af kødning. Og vi har en lettere tilgængelig fosfor omkring råderne på de planter, vi arbejder med, og forestar jo, som du ser imobil, så den flytter sig ikke i jorden. Og derfor så kan planterne letter optage den fosfor, der ligger omkring rødder. Og så ser det ud til, at visure til deler sig selv. Ja, på mindre kvælstof, som forsøg har lavet med at tildele 20 kg mindre per hektar, og så stadig få de samme udbyg. Hvis man vil vide om visur, så har vi jo et nyhedsprogram, man kan tilmelde sig på vores hjemmeside, og vi har en helt visur sektion på vores hjemmeside, hvor man kan gå ind og finde meget mere information om produktet, og også finde telefonmer på relevante personer, man kan ringe til at snakke med det om, hvis man har spørgsmål til det. Ellers så kan man altid skrive skille en mail, der står også mailadresser and. Og der ligger detaljeret information om det hele. Og kan man købe det her med alle vores skrogler, Anders.
SPEAKER_01Altså, vi har ikke nogen, som ikke silloin til.
SPEAKER_00Perfekt. Så er det jo til at få fat i alle steder også.
SPEAKER_01Men det er nok DLG, som ved mest om produktet.
SPEAKER_00Ja, de har kørt med det nogle år. Fornemt, du skal have tusind tak for set tid af til at være med i den her podcast. Og så glæder vi os til at se, hvor de her projekter, de før jeg sand af i fremtid andre. Tak for at jeg må have med. Det var så lidt. Og vores hjemmeside, nu snakker jeg om, at jeg kunne gå og finde. Det er en det her akru.dk. Og der ligger en helt sekion omkring visura, som lige blev næt før. Og ellers så skal du have tak for du lytte med. Og vi hørt det derude.