Planteværn
Planteværn
Planteværn S1 E13 - Vintersæd, udsædsmængder og såtider med Nicolai Holst Henriksen.
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Hør mere om hvordan udsædsmængder kan bruges til at skabe de bedste forudsætninger for den kommende sæson og hvilken betydning for stor eller lille mængde har på udbyttet. Hvor langt er vi med gradueret udsædsmængde og hvordan ser Nicolai på fremtiden i forhold til udstyr og metoder.
So it's a feedback smartphone. Smart OS Nikola have determined that Negle med på en telefon og det ser med at komme til Hund som I meget skylt. Men Negot med Lenke her. Og det starte. Jeg har det jocken. Jeg kan jo høre at stå i vej på kunde møde, så vi har lidt begrænset tid at høre på. Men lad os lige starte ud med, hvem hvem er Negol egentlig? Og hvordan er du blevet kontent op Great Vice. I forhold til danne.
SPEAKER_02Jeg har så sagt, det er Nikolaj, og arbejder som rådgiver fra i Grand Vice, som aldrig har. Og jeg har ikke børet det gangt, jeg har uddannet på nogle form. Og så kommer jeg til Sverige, hvor jeg er blevet revet på et frank, så kan jeg format, og der var jo 23.000 klar. Og så arbejdede jeg så med i år. Og efter jeg slutte og stoppe, og begyndte at læse yder. Men jeg tre om og blive aggron. Men til at læse en jobteknologiske startmark, og tænkte manch over det. Og så tog jeg kandidat på København Universitet, som kan i færdigt her i vengers. Og under tiden af K. Mark han var højgiver for også i Sverige på Nast. Og der for kendte jeg ham. Så under tiden på min studerede, så startede jeg så halvtid med at arbejde og hjælpe ham til forskellige, så jeg starte med det EU afsvingerne osv. Så jeg mere. Og så starte jeg egentlig i 18 på halvtid. Og da jeg så blev færdigt til kigge over til fuld tid. Jeg har sådan en helt delt landbrug primært på syllænderne og øerne, og i Sverige, hvor jeg laver alt fra pland afgivningen til økonomi og bedriftsstyring og så videre.
SPEAKER_01Så det er sådan set. Så det er en lang tur i skole.
SPEAKER_00Det må man sige. Vi plejer jo, og vi plejer at dræld med, at du er den højste uddannet landmand i Danmark. Og det tænker jeg nok, stadigvæk, vi forætter med stykke tid nu, det her.
SPEAKER_02Det er lidt nu, for men, jeg har været foret alle uddannelser. Og så videre. Og så skal jeg få speciale i prestation. A fokus på vejer i plus ting eller ting.
SPEAKER_00Jo. Det er helt interessant. Det er jo lidt det, der er emlet af det her, specielt i forhold til vintersten, fordi det er det, som stort set alle sammen kørt lave lige nu, og ved at stå det her. Hvor man kan sige. Det er det jo.
SPEAKER_02Det var vigtigt så.
SPEAKER_00Det må man sne. Hvis ikke man gør det nu, så er der ikke meget komme efter næsten 2. Men det var noget af det, som du blandt andet udstygt eller understøgt i forhold til det her precision, det var jo udtattelsmængde. Og jeg ved, at du lavede et stort arbejdet, hvis du lige vil prøve at fortælle, om det her ting er specielt på dit forsøgsarbejde i det her udtaldsmængde.
SPEAKER_02Jo, men det gjorde lige tanken var, at der starter jo med at finde ud af, hvad det er rigtigt og hvad er op og ned på det her, og hvad der lavet på det. Så jeg starter ikke med at finde ud af, at der egentlig ikke andet simt mange studier. Under vores forhold og sådan, at jeg arbejder med udstyrsmængt og optimalt fandmet i korundargrøser. Der findes ret meget fors og så videre. Ik korapgrønne videre af bygget, og slet ikke på vores leg. Så det stærder jeg op med, og så kunne jeg så lave lige lavet i vores byen, og lavet forsøg der. Det var simpelthen med øjeften tid der var, at for tiden var meget op og meget populært og laver udsingen, så det var lidt mere arbejde i forhold til at finde ud af, at kan vi opnå det optimalt land, eller hvad er det egentlig først?
SPEAKER_00Ja. Der kan man jo sige, at du kan ikke huske, hvor mange parceller det var, men det var ikke helt få parcer, der er ikke med i dit forsøg, var det?
SPEAKER_02Nej. Jeg lavede så et. Det rimeligt stort forsøg, der er speciale faktisk. Men det lykkedes, og jeg kan faktisk ikke selv lige huske, hvor mange. Parceller var. I forstået. Men det var rimelig stort. Det var.
SPEAKER_00Jeg har ikke sætte. Jeg har et land, der hedder 45 sådan det omkring. Det er ikke pas. Det var noget af den stil du med.
SPEAKER_02Jeg har også mere. Jeg tror, det var større. Men det var 6.000 par selv. Men det var gent sådan. Så det var følgende op i tre gentaler med fire udsænger, og fire forskellige niveau af kvælsom. Så det blev også en form på kvælstre forsøg, men det var for at provokere blanderne til, at man kunne arbejde med ressourcer. Og en ressourcer for den blandet, det er jo kvældomme. Så det er jo svaret også til en dårlig jord. Det kan man jo simulere på mere at begrænset kvælser og så videre. Så det blev sat op på den måde. Men ja, det blev rimelig. Alt speciale blev det rimelig omfatten. Det er også lang tid. Jeg bruger den et eller andet år på at lave mit speciale færdigt sådan set. Så det var det jo relativt omfattet med fag i samtidigt.
SPEAKER_00Men hvis du selv prøver at oversætte noget af det, der ligesom blev understøgt i alle de her forsøg du lavet, så kan man jo sige, at rigtig mange lige nu, de kører står, og mange bruger sådan en så tabell, hvor man ligesom siger, at der er en dato, der bestemmer sin udsmængt. Og så kan man jo spørge, er den rigtig vej at gå i forhold til udsægsmængde, at vi har en dato, der bestemmer, eller skal vi have andre faktorer ind over os, der kan være med til at bestemme den her udsaldsmængde.
SPEAKER_02Det interessant er jo, at Jesper Raskus, som var min brug, det var vejled af på, det han er gået lidt videre. Længere der kommer nogle artikler, der arbejdet videre med tanker, og der kommer nogle interessante artikler, som bygger videre på det. Det her er jo et projekt, der kan fortsætte, så man skal selvfølgelig i forhold til en deret går skyder i det. Men det, vi kunne se, og det er litteraturen viste i det her studie, det var jo, at vi skal passe på, at vi ikke er for lavet. Altså vi får nogle nybroiske kurver, som er sådan du, som jo starter relativt sjalt, hvis man starter fra nålige udsaldsmængder, og så hører. Så starter man jo med en liggen start grore, og så planer den ud og går modret, kan man sige.
SPEAKER_00Ja, så man kan sige, at oversat til praksis, så viser det jo sådan set, at for lave udsægsmængde betyder mere for udbytet end for højt udsægsmængt, det er.
SPEAKER_02Ja. Hvis man ligger på den lave side af corre, så ting, så falder ens udbyg jo markant mere, når man kommer ned i den lave anden, så lægger man, og så bare tager 100 planter i nede som et eksempel. Og så ligger man på den lave side, og så skal man passe rigtig meget på at være rigtig opmærksom på ens 4% til eksempel. Fordi så kan den virkelig have meget at sige, om det sker. 70 procent eller 90%, det betyder helt vildt for, hvor man havner hinanden. Og en for lavetsmængende og få planter, kan aldrig kompensere. Det er der ligesom et punkt, og det oplevet det også i Forby, hvor den pludselig skækker. Og lige meget hvor meget kødning og hvor meget vi gør, så kommer vi aldrig op og får meget sygdom. Sådan det var de tendenser, vi så i forstet. Hvor imod at hvis man lægger på den høje side, men man slet ikke på højt, fordi det særdele i Vintertid hører risiko for leget af mankant. Men udbyet er rimelig stabilist selv ved rimelig høj udsætting i feder og i vinder afgrøder generelt. Så det bedre lige lidt til den højeste, men det er ikke alt så langt ned på den lavet. Så det bret.
SPEAKER_00Ja, man kan jo sige, at der var også andre ting, der afgør. Og nu ved jeg jo også, nu hvor vi jo op og besøgt skaber næsten, at vi læst til Jobhus teknologer sammen. Der snakkede jo om, i kører jo efter to faktorer. Jeg havde jo både så dato, men I havde også så bædet som en faktor for udsældsvængt.
SPEAKER_02Der er meget observeret, det vi også fandt frem til det, at der er jo forskellige fakter. Og det er jo noget, der er jo alt jord har jo en form at udvide potentier. Og det er jo ret. Men vi kunne bare se, at hvis man løber godt på, så er det svært at snakke om jordens udvytte potentierer. Og hvad skal vi så gøre med udsægsmen? Det der virkelig spiller ind, det er jordens evne eller området evne til, hvor højre ens 4%. Det er nok det, det har gik lidt mere ind i os i dag, så hvis man af det forskningsmæssigt, og længere nok et stykke væk fra, at man skal anvende det ud i landbret. Men hvis man skal anvende noget i landbret, så er det, man har styr på sin 4%, hvis man fortalte sine stander. Der er ikke meget landmænd, der ikke fortalt sig stander og finder ud af, hvad det er en mine så maskiner, min jord kan tørs til. Og vi står det forsøg over Kolding, hvor der var forskellige så maskiner. Og de spændte jo fuldstændig fra 50 til 98% i stereer. Altså i ster efter hver enkelt så maskin eller såteknik. Og det er jo ret interessant, hvis man har en såteknik, hvor man kun har under 60% stander, der sker frem. Der har jo ret væsentligt, at man har styr på det, og man så sørger for at øge utrudsvængder i forhold til det. Og vi ser jo også i Det Fløje frig, og lovat. Der sker altså lidt mere ud, fordi man har ikke lige så højt 4%, som man har i et pløget system, fx, der stier de her kernerne frem. Så kan man sige, i forhold til lærer jord og jorden, så skaber, så er det ligesom det, der er vigtigt. Så det her med udbyttet potentier, det vil man frem til, det var, at på den enkelte var, der skal være rigtig store variationer, før den rigtig kan gå ind og finde det. Og det er der nogen steder. Og så kan man arbejde med det at øve uddannerne i de områder, hvor der bare er et højt udbygget på cent. Så den kan være mere. Men igen med risiko for leget, så man også.
SPEAKER_00Det er vi selvfølgelig nogen, der har nogle løsninger på. Kan man sige nu, at vi er i gang med plant podcast. Men der med sagt, kan man sige, at udsættelsmængder varieret hen over marken. Er noget, du mener er noget, man bør mere i forhold til nu, vi har også tingt.
SPEAKER_02Der forskellige, der er absolut noget, man kan arbejde i. Og det er lidt, at der er nogle områder i en mark, hvor der er forskellige årsager, der kan have et højt udbytt potential, men måske kommer nok tysk, og det kan man jo hjælpe på vej med at øge antallet af den anden, og der igen ud fuld. Man kan man kan sætte det op, hvis man tegner en kvadrat for 1 kvadratmeter, og så sætter en blande ind på den kvadratmeter, så vil den ene bland, den vil for sig selv give et højere udbytte, end hvis der får blandter omkring. Altså en blandte. Men hvis man blander hele den her kvadratmeter til med planter, så giver det jo præmmeter et højere udbyt, end den ingen enkelte plantegiver. Men den enkelte plante i sig selv. Så stå med alene ved at blive mastig højere udbytte, end hvor der er planter om. Så kommer der jo en kærern konkurrence som planterne. Hvis konkurrerer med hinanden, men pr. kvadratmeter, så løber man udbytet ved der, at han flere planter. Og det er jo klart, at en bland par kvadratmeter, det kommer jo ikke til at give særlig højt udbygde.
SPEAKER_00Nok ikke det, vi har noget på titlen sviden, nej, det tror jeg ikke.
SPEAKER_02Og det er det, man skal finde det punkt, man skal finde ud. Det er hvor kvækler den, hvor er det her? Og det er meget individuelt på marked. Det er noget, man skal arbejde med. Forskellige systemer, der findes i dag i fire 5 forskellige produkter, man kan anvende. I sværge anvender vi meget lå søge, som er algoritme, som arbejder det et enkelt system. Og hvor man simpelthen lavet en algoritme på det, der har sagt om, at jonen er, har et eller den parstant, der tager det rock. Så forventer vi en fremspiring sådan og sådan, og vi forventer, at vi skal have det her fandtal, for vi opnår det optimale. Så det er egentlig sådan lidt en sort box med algoritmer, hvor man dropper en masse data ind, og jo mere data vi får ind, jo mere ved vi om det her med jordtyper. Og hvad er det lige præcis den her jordtype på den her egnok. Så der er absolut potential i det. Men for landet selv, så er det jo det, vi altid har gjort det at starte med at høre udsudsmængt for extempier, hvor man har lavet 4%. Og nede i lovning, hvor man har god humor så videre, og man er lidt bange på lisever. Det skal vi selvfølgelig også, at vi kan støjte os ud af, så vi jo helt sådan lidt på grænsen, hvor det virkelig er ud. Så kan man også køre med en lavere udselsmængde i lavning. Det er jo sådan den basale måde at gøre det på, som det er lige nu.
SPEAKER_00Ja, og det er jo noget af det, vi har gjort i mange år. Kan man sige, men man. Der er jo mange, der kører med nye tasker, hvor de faktisk har udbytt kort liggen. Kan man ud fra dem, fast sætte noget i forhold til gradueret udsægsmængde eller udsægsmængde det hele taget? Eller skal der flere faktorer ind. Man kan sige. Selvfølgelig skal landmanden strift leddelse også ind, og han ved godt, hvor han har barkerne og lavningerne henne. Men er der noget for udbytt andet.
SPEAKER_02Det er af det en ting, man ikke lige hurtigt sagt med i forhold til, når man tager ud, så tror jeg, at man skal huske at starte lavet og så stige ret markant, så man stier ikke på en hjem kunne, men man siger hurtigt imod. Så jo længere vi kommer hen mod i oktober, jo mere udsædet skal vi øge med. Så vi får en kræftig kurde sidste endde på grund af pludselig, det er en ting. Så alle de her systemer, der finder uden ret i det, for man med ud bydtekort, og det finder så rigtig meget af. Der er forskellige grader af det her. Og jeg tror, man som landmand kommer langt med at starte lidt simpelt og prøve at arbejde lidt med det stille og roligt, og der kan udbyttekåret være rigtig godt element. Kan man virkelig gå i gang med det, og skal man virkelig have noget, der siger noget om, hvad det er, jeg skal så her i kilo for at opnå en optimalt standbest. Så har vi altså ude i noget jordprøver og nogle EM38 analyser, før vi ved, hvad vi har med at gøre. Og der er udbyttekåret simpelthen for usigret. Fordi udbyttekåret er jo bare, at det kan jo vise mange ting. Man kan jo ikke vide, om det er fordi vandt jorden er lidt vandet med det området. Det kræver et stort kendskab i en ejenddom. Men det er, det er en god start.
SPEAKER_00Både til ejdomme, men også til det enkelte år, man kan sige udbytte kort fra 18 og 17 her og bestemt ikke lignet hinanden. Når du ligger dem oven på hinanden.
SPEAKER_02Og vi har lagt kroft op foret af vores landbrug. Vi har ikke fart, så har vi simpelthen lagt ud af for at forsøge det der brug af half programmer. Så vi er i gang med at anvende de forskellige programmer også lidt skort. Og hvad der findes. Og vi har brugt half i år, og vi kommer også prøve at lægge noget ud, hvor vi laver jorden leret os vid. Men der har vi prøvet at lave det ud fra udet skort. Så det kan man godt. Det kræver et stort kædskab til ens marker. Og forståelse af, hvorfor det er det ser ud, som det gør. Så er der jo også mulighed i hele cent og så meget af billeder. Men så klarer bare en stort viden om, hvorfor det er, som det er af årsag til, at der er på plant, eller at der er normligt landet det her områder. Det er træk. Det er lidt. Hvad er det? Og det vil jeg også så, og det man kan sige. Der hvor vi er med for få blandter, det er, er der for få blandet, så vi aldrig. Vi kan aldrig kompenseret for få blandet. Lige meget, hvor meget købsen, og hvor meget de områder med forder, nu skal man set forsøgel. Men fandt det her jo et mark, hvor jorden er relativt ens og videre. Og så provokerer vi nogle forskellige meget laver udsætninger og nogle meget høje udsninger. Og så prøver vi nogen steder at hjælpe de lave udsætning på vej med højt tilført af kvæst om fx. Men det hjælper ikke nok. Så det vil sige, det ikke er ikke rigtig noget til de penge. Men det simpelthen ikke ræde at få lavet landet. Det er nok, det er det, der er interessant i det, det her. Det kan bruge sin udbygger, det er jo, at man kan finde de områder, hvor man har lavet landet. Men ved, at det var det, der var det størt, det her.
SPEAKER_00Men det kommer, det gør jo også, at man kan sige. En ting, at man ved med udtællsmængde, man har haft, og hvad 4%, man har kørt efter. Men som du også nævnt tidligere, så det her med at ud og fortalte. Både spiret planter, men også akts per kvadratmeter senere hen på sæson, er jo noget af det kan give en indikator for, har vi ramt det, vi gerne vil. For man kan det.
SPEAKER_02Det er jo det her med at her viden eller andet i år. Og det er derfor, jeg mener, at jeg tror, der er rigtig meget potentier i det her. Jeg tror, det kommer til at arbejde meget mere med tænkt med. Fi det er meget interessant. Og have mere at gøre, og der er nogle på skoner og nogle muligheder i det. Det ligger selvfølgelig i toppen i, hvor vi liger med det fint ud. Men det her med at have den her viden, det er nok, det er vigtigt at gå ud og købe en masse dyre programmer. Det er fint. Men man er lige nødt til at danser den grundlæggende viden om, hvordan fungerer det teknik, vi anvender i dag på vores ejden. Banglans der stier egentlig frem. Man regner altid med 90, når man regner det ud. Men det er nu også det, der skiller frem. Det tror jeg, at der er mange der faktisk en det er klar over. Det tror jeg også, det er den viden, det skal man lige ud og have fat.
SPEAKER_00Jo. Jeg så ikke en anden factor. Nu er vi på besøgnet ved Sønder Jyllands landerforening ved Peter Carlsen og hans forsøg, og han laver jo ikke forstået, der tygt. Jeg har fundet ud af, at der er jo kæmpe stort forskel på, hvor meget står busker, og hvor store hovedskud der kommer. Og så videre. Hvis du har et står, der busker sig ekstremt meget, så vil du som udgangspunkt også kunne tåle en lavere udtidsmængt, end hvis du har et står, der helst bare vil have et hovedskud, ikke så meget andet. Det tænker jeg jo også noget af det, man skal til at tænke ind i, når man snakker udtidsmængt.
SPEAKER_02Jeg jo, der er selvfølgelig begrænset, der er en begrænsning på, hvor mange ting man får for 20 år. Så i mars fx er det noget helt andet forskel på afgrøden. Der er det meget interessant. Og der er rigtig mange i det. Det skal jo komisk kunne, men det er jo bare, det er jo et helt anden del det omkring komport. Det er jo lige præcis konkurrencen, man hjælper planset med på den her måde ved at stå heng. Så der kan man sige at vi jo på vej væk fra det optimale med de nye såmaskiner, hvor vi hører trækkefandet for at få bedre gennemgang af materialet. Så vi jo op at have en relativt stor krækkerfat mellem to skærerne på nye så maskiner i dag. Især når vi er over i fløjefri det til her. Og der er jo et eller andet optimal punkt. Kan se huske, om det er 7 cm på hver side af landet eller syv kl. 7 eller lignende. Men der er ligesom et cirka rundt om anden, hvor det er optimalt. Og den er ikke så stor bare, at andre så maskiner. Allerdings, har vi været 12. Jeg har selv simet mellem rækken, og vi er ved, at der er nogen, der har 16 lidt 16 styrker, ikke?
SPEAKER_00Ja, så kan man sige, at det er jo ikke, at jeg faktisk på med. De går heller ikke. Man kan sige, selvom du går op til 16 eller 20 i rækker af, stand, går du ikke nødvendigvis ned i udsættsmængde, så står de jo så tættere på den anden lede.
SPEAKER_02Ja, det er det der problem. Du får mange planter i der, og der er simpelthen en grænser på, hvor mange planter der, der kan stå op og ned af hinanden i vej, og hvor meget luft du kan. Det er selvfølgelig fordi, man vil have en to mennesker, hvor der er lidt gennemgang og man ikke laver. Det kan man godt forstå jo. For man bare tænke godt og rundt over det. Fordi vi skal lige passe på, hvad vi ikke kommer for højt op, og det er også i forhold til udlingsmarked, hvor man står på vand række sådan noget. Det koster jo også det, i mange tilfælde, for at fordeling. Og der er en grænse for, hvor man går op i række. Så vi kender det. Så i USA og Australien og i tørre egne, så køber man på høje række af stand, så har man meget luft i nem. Så det er på grund af tørke, så standard, så hurtigt mange af de resurser, der er står ud. Så det skal man lade være med at kigge efter på samme måde og heller ikke i Sydamerika så videre. Det er ikke sammenligning med vores klime. Vi skal passe på med, hvor stomasin og ikke kommer alt så højt op. Det er sådan, det hver lidt råd, det kan man sige.
SPEAKER_00Man kan også så tage den skridt videre, når man siger udsmængt. Og mange bruger jo som styringsværkt, hvor man kan sige, at dukrusproblemer. Så er det jo altid en god tommelfinger eller øve udsældmængen. Og klet det, du sagde tidligere. At det er værre at gå for lang med, end det er at gå for langt op. Så er du sådan noget problem i, at man bruger udsaldsmængen til at bruge afgrøden til at konkurrere med ugrud.
SPEAKER_02Jeg tror, det du lavet det. Og det er det.
SPEAKER_00I forhold til fx ubudsprobler med græns. Og bruge udtalsmængen som styringsbærke, og det er altså, så man hæver udsættsmængen, hvis man ved, man har i aler med store græs og problemer. Glægt det, du sagde tidligere, at det er værre at gå for langt ned i udsættsmængen at gå for højt op, så er du sådan noget problem i, at man bruger udsættsmængen mod græsrut, for eksempel.
SPEAKER_02Jeg er jo flere blandere, jeg tætter blandt, mens vi har større konkurrencer. Det er selv er det meget, for det var sådan en type 14, og der har man nogle forsøger at vise, at der virkelig er, at man kan forskel på god konkurrence, jo er. Så det er meget interessant, og man kan sige, der ligger det her i, og det synes jeg også sønd, at man er sådan negativ over for vækstre hurlering. Det er selv til at være så negativ over, for der ikke noget, der viser, at vækstetregulering er farligt. Det er nogle meget gamle besøg, hvor man synes, man fandt nå i nogle krise og meget dårligt påvist, det er underborg. Derfor er det jo sumt og lidt for lavet for at sikre sig mod noget, som vi bare kan løse med simple prøvet i mange ting. Så stadig vi har problemer omkring forgår, men så er det klart, at det tæt landet bystand, men det skyger jo ikke, hvor det skrives jo ikke lige så godt, og det bliver aldrig kræft i det sammere bekæmpe ken. Og så må man bare være sig selv bevidst om, at så skal man nok ud og få med regulering på et eller andet tidspunkt. Og det er heller ikke bare problem. Det findes nog masser af gode muligheder for. Så det er helt klart noget. Men det er jo ikke sådan, man kan sige, det har ikke forestet så vildt meget i, men vi har kigget på det, og der findes en masse gode studier omkring det her. Og de ligger jo selvfølgelig i forhold til ITM. Hele den ITM, der er, hvor man skal arbejde med særligt tilfærd. Der ved jeg også, at føle udsægsmænger og tæt og stand på stand, det er jo en del af det også.
SPEAKER_00Det er en del af IP-mærkt i forhold til, hvor det var.
SPEAKER_02Men så derfor så er absolut. Og det er en sikkerhed. Og så derfor det er også det, men ikke. Man skal ikke bare ikke så 500 planter på nuværende tidspunkt. Det er lige hårdt. Men man må godt lægge godt derop af. Og man sørge for, at man hver dag svæger en lille stilling i sin begning, så man ikke bare sætter og så meget på ikke ud, og så bare køre i en nu 14 dag, og så man alt i den. Det stier altså hver dag, og det stier mere og mere i længere vi kommer fra. Og det er sådan noget i konkurrence over for.
SPEAKER_00Interessant. Så tager jeg sådan ligesom lige som afrøning på emnet her. Hvordan ser du fremtiden i forhold til det her? Det er noget, vi kommer til at se som standard, at man kører og reguler sin udsmængt ud fra kort. Og de forskellige faktorer, vi så lærer at kende. Det kunne være noget IM. som du nævnte, eller udbyttekort og græusk. Så det bliver mere almindeligt, at man går mere hen i den stil. Og så er jeg sikker på noget maskiner, der kan gøre det.
SPEAKER_02Vi får mere mere teknologi, og det færsejer jo alle i dag, så vi får mere mere teknologi, der kan hånder de her ting. Så det er det tvivl om, vi vil se mere af. Så jo bedre vores analyse og forståelse bliver, jo mere kommer det ind på kornen. Og jo mere man tag. Man kan sige, at den her med variable udsætting, så det er sådan set, som jeg ser det start. Der er rigtig mange har været med den her indsender og så videre i forhold til at varere kydningsmængtet, så man arbejder meget i. Så fordi det er lidt simpler at gøre. Men egentlig bundler rundt, noget vi også, det var, at det starter jo sådan set med udsilling, så hvis man kan opnå en encier plantebestand i sin mark, så er det meget nemmere at generelt styre sine bekæmping af gennemsong både we extra regulering or the deling of goodness. Så har man lagt det en started fund, or so it is, der udgangspunkter, det man går far. Det er en enci af stand. Så man fjerner mange af de problemer, som man senere kører og lapper for varierere goodningsmænd. Feeling man lige plus har det har set en started stand. Så jeg ikke tvivl om. Det er bare et spørgsmål om, at teknologien ligesom skal være her, it's funger. Det koster lidt penge at gå i gang med, det er ikke helt strategic. Og så kan man virkelig lave den rigtig løsning, som også det her kunne se, at man bliver nødt til, at hvis det virkelig skal fungere, så er vi altså over i noget jordprøver under EM38 år, så vi er nødt til at vide, hvad det er for noget jord, vi har med at gøre. Og det kræver altså også en stor indsats af landet at komme ud og fortalt, og blandet af det her overveek. Så det starter egentlig med, man går ud og fortalt til din kanterne af, hvor ligger vi hen rand fremstyringsst, og så lige så still arbejder sig egentligt. Men da jeg slæk fivl om, at 15 år, så er det noget, vi ser som helt almindeligt faktisk. Vi gør det en del i Sverige, for et par af de større over i Sverige. De har taget det fuldt til sig og gøre det fuldstændigt med mig afstud og kort for alt. Og jeg rigtig positivt overholdet. Der er et enkelt år i Danmark, der også er kommet i gang med det. Det tror jeg ikke selv.
SPEAKER_00Ja, det er jo noget, man skal have bygget op, og man kan sige. Det bliver jo ikke noget, hvor man køber et færdigt program, der bare kan gøre det hele for, og du er nødt til selv at have noget viden at putte ind i det, for at få det til, at fungere, fordi det er ikke ens for dig og nabo. Det må ligesom være udgangspunktet i det.
SPEAKER_02Det er det, det er jo ikke altså. Det kræver den der, man ligesom kommer ud, og det er derfor, og kigge på mange gange mere at fortalt den anden. Men man nødt til at også danse et overblik over det. Det er så der rigtig mange gode redskaber. Og der kan sammen starte med udbedskort. Og en erfaring og viden om, hvor ens dårlige områder er, og hvor der er på sker. Og så. Men det er noget, der skal forskes i. På den måde kan man sige universitetsmæssigt, så der kommer nogen god viden om, hvad det er egentlig for noget det, og hvad er det, der sker ud, så ved vi stadig så lidt om. Og så kræver det noget spodsparbejd fra landmænd, at vi kommer i gang med det og arbejder med det. Men som det er lige nu, og dem der kører så lige nu, så tror jeg, at det bedste måd kan være, at lade være med at lægge alt på lavet på jeres udsaldsmængde. Og lægge sådan fornufigt, hvor I mener, at det stemmer. Og så sørg for, I hver dag sker udsald. Lave et support eller en beregning eller et andet, så I allerede om morgen så traktoren har hver dags udsaldsmængder på den sove, de kører sov. Så I sikrer på, at I lægger en 4-5 ekstra blandere hver dag, der går efter år, så i mange gange så står vi jo over 14 dage, måske længere. Det er så meget vigtigt, at man sørger for, at man ikke bare kører videre med den samme indsingt.
SPEAKER_00Falt. Er du mere og tilføj til emlet her, Nigolaf. For jeg ved, du har et møde du skud til en kunde nu her. Så jeg værk, om du har nogen, sådan beslutte men mærke.
SPEAKER_02Så vi kommer rundt om klæden, og jeg håber håber, vi fik nævnt det mere, så det er et meget stort ejem, og vi kan snakke om det i mange timer. Og så der kan vise mange derprøf. Men jeg synes, vi har fået vent nogle af de ting, der kan bruges der ud, det faktisk er sådismængen løben, og så øvent mindre til at starte med, og så mødte den mere mod slutet. Så man hver dag starter måske med at øge 3 til 4 planter, og når vi kommer lidt længere hen til 20. september, så øver man hver dag med 5 til 6 blandet, i stedet for. Så man har sådan en bud.
SPEAKER_01Det nok det bedst på ting, hvor så falderne. Ja det begynder at komme op på Handset. Og ud og tæt, det her stand, så det ser.
SPEAKER_00Ja, for gjort status på, om det er så var rigtigt det, vi gjorde og passer det vi gik efter så.
SPEAKER_02Hvordan bare egentlig? Det er meget forskelligt, hvordan stor ting er. Det er meget vigtigt at vidde. Så det ligesom start.
SPEAKER_00Det var nu. Jeg vil have det her den afslutende bemærkning på det her afsnigt somme omkring utræsmængt og så type. Og så vil jeg sige tak fordi du var med, Nikolag. Og det er tid til den nu her lige mellem to grundlager eller mindre. Og så glæder jeg mig til, at det af det her havner i fremtiden. Så jeg tror også på, der er stort potentiel i, at vi får lavet en tret af grundlag. Og jeg præder også, at jeg har den tomtfing, eller vores kemi kan løse rigtig mange ting. Men et godt håndværk og et godt grundlag, det kan vi altså ikke. Det kan vi ikke skabe, hvis det er gået galt. Og det gælder også udsmængen. Hvis ikke vi har blandt nok, så kan vi få nok så meget hjælpesto ovenpå uden at få nok ud af det i forhold til hvis grundlaget havde været i orden.
SPEAKER_02Jeg har det. Det er præcis det, som det bliver i dag, ikke. Jo, absolut. Så håber jeg bare, at du hører hvad jeg sagde, når jeg tager af bilen, men det var lige sådan det var to måder.
SPEAKER_00Sådan blev det mellem to møder med mig, som der var snart i den her nu, så bliver det sådan. Men ikke skal have tusen tak for at deltage og din tid. Og så skærker jeg lige, ikke så længe. Tak, det er bare dag. Det var dagens tænke i podcast for det faktisk. Jeg håber, du skal ikke nå med det. Der var i hvert fald helt konkret. Uhledning og fremste forholds. Hvis on her, så we godt go at we still på Facebook and construction for newsproof via acco.ps. So we have to come here actually for the violence of products.