Planteværn
Planteværn
Planteværn S1 E19: En snak om nitrifikationshæmmere, med Just Bach Andersen
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Kender du forskellen mellem syre og nitrifikationshæmmere? De to ting er ikke de samme og kan med fordel bruges sammen, hør Just fortælle om forsøg med Vizura og hvilke fordele du har af at bruge Vizura i din gylle.
Hallet og velkommen til podcast Bandvær. Mit navn er Jesper Køsker, og jeg arbejder på BSF og Cultural Solution, som også er dem, der producerer og sporer den her podcast. I dag der sidder vi vejle sam med min kollega Anders, og vi skal snakke lidt om fordningskam og. Og det er jo primært til det segment at bruge viden gølning eller by. Og derfor så tænker jeg egentlig, at hvis ikke du bruger nogle af dem her, så er den her podcast. Måske knap så relevant for lige net på dig. Men skulle du er interesseret i det, så synes jeg, at du skal forort med det. Det vil vi jo kun vært. Jeg skal også lige sige, at vi sidder i et ret stort mødokal, så der vil være lidt acco i forhold til mikrofonerne, og vi sidder ud til en stor vej. Så hvis der er en masby, der kører forbi og hører det, så er det simpelthen derfor, at det ikke udstyder dig noget vejen med, men det er omgivelsen, vi sidder i. Og just velkommen til. Du har jo været med før, men jeg synes lige, du skal give en kort præstation af dig selv til dem, der måske ikke har hørt de afsnit, du har været med tidligere.
SPEAKER_01Ja takes. Som du ser, så har jeg to kollegaer, og jeg kører rundt i nordjust til dagligt. Og så har jeg så ud over produkter, så har jeg også lidt speciale herinde for visurer og vores kvindstofprodukter, hvor vi kan fordampningshimmer og intenfikationshimmer, altså visure og lige hos.
SPEAKER_00Hvis vi så skal starte fra toppen, så kan man sige, hvorfor skal man bruge nitrifikationshimmer i det hele taget til vores godning. Hvad er det, den gner, når vi bruger sådan en i vores.
SPEAKER_01Ja, men der er jo. Nu så er det en itrifikation. Der er sådan set to ting. Der er jo både intentionshæmmer og fordamningshimmer. Og det kan vi lige starte med at skille de to ting ad. Fordamningshimmer, det siger næsten sig selv. Det hænder fordamningen af kvælstoffet, når du kører det ud. Og det er primært det kvælstof, der er på ammoniumform, som jo kan. Hvise løb baglæs og blive til amoniak og fordampe. Og det kan ske i gylden, og det kan også ske med vores faste bydninger. Bl.t. svovt ammoniak har meget let. Og kommer til at fordamme, hvis de er tørre og varme forhold om forhold, og det kan også ske ved vores flydende udning. Så til vores flydende kødning, og til dels også til de faste handelsgydninger, så har vi limus, som vi kan kode med, så vi undgår den her fordampning. Og går vi så over i Gylden, som jo også er der, hvor vi har en intrifikationshjemrne, så bruger vi jo svogsyre i stor stil til at undgå den her kvælser fordampning. Når det er lidt mindre end optimalt gyldvær, hvis man kan sige det. Og det ved vi jo alle sammen godt. Det er gode gylleværværd, det er jo sådan en 5-10 grader, og gerne sådan lidt lidt tungt og fugtigt veh, hvor gylden hurtigt kommer ned, og der må også godt komme 10 mm dage, når du har kørt, så vi rigtig får en god virkning af gylden. Og ellers er det, at vi kan have nogle scenarier, hvor gylden fordamper. Det vi sure sig, eller nitrifikationshæmmerne kan. Det er jo sådan andet, fordi svovelsyre, som vi kender, det koncentrerede svovesyre, det hænder den her fordampning, så gylden ikke går oven ud op i atmosfæren sammort nok. Nitrifikationshæmmerne er nede i jorden. De nedsætter omsætningshastigheden i jorden, sådan så vi ikke taber kvæsten ud, hvis vi har meget våde forhold og langsom omsætning af jorden, hvilket vi jo typisk har om foråret i hvert fald. Så det er to forskellige ting. Og det er der faktisk en del, der har blandet sammen, har vi ligesom oplevet, når vi taler visure. At hvis de havde brugt syre, så havde de jo gjort noget. Og det er også rigtigt, så har de gjort noget mod fordamningen. Men derfor, selvom du har brugt solsyre i gylden, så kan du jo stadig godt have et tab neden ud, hvis det er fugtige og kolde forhold om foråret fx. Når du bruger syre, det udelukker ikke, at man også skal bruge nitrifikationshæmmer, som f.eks. visurer. Fordi det visure går ind og gør, den går ind og nedsætter omsætningen af ammonium til nitrat i jorden. Det er en proces, der sker helt naturligt, når vi har jordtemperaturer over 5 grader f.eks. eller det er fra omkring 5 grader, så går omsætningen i gang, og så omsætter vi det ammonium kvælstof, der typisk er ikke gyld til nitrat, som plannerne så kan optage. Planerne optager også ammonium, men vi helst eller kan nemmest optage nitrat, fordi den ligger i vandfasen, hvor ammonium skal optages med jordenbygning. Men hvis vi nedsætter omsætningen her, at vi ster ikke noget fra plannerne, og de kommer ikke til at mang noget. Vi sørger sådan set bare for, at vi bevare det kvæstofte udbringer i pløjelaget, hvis man kan sige, at det sådan der, hvor kvælsoften skal bruges. For typisk vil man jo køre måske 50-100 kilo, eller måske end mere ud i det tidlige forår. Og hvis det fx er til majs, eller det kan også være til borbyg, så er det jo ikke noget, som planterne skal bruge lige med det samme og på en gang, i jo. Men lige så snart vi har jodemperaturer over 5 grader, så vil omsætningen gå i gang, uanset om planterne bruger det eller ej, og det er så der, hvor vi har det her spænd. Jo tidligere du kører gylden ud i forhold til planternes næringstoffoptag, jo større er risiken for, at vi har noget taben ud, og det kan visurer så hjælpe med at holde på. Så i forhold til for at lige at lukke den med fordamningshemerne, altså med syren, så er det noget syren hæmmerfordningen ovenud, og så tilsætter du så, så kan du også tilsætte visurer, så du ligesom bevarer kvælstoffet i jorden, hvis der er lang tid til næringstofta, så er sådan set to ting, der komplementerer hinanden, og du kan også sagtens blandt dem i den samme kylde, hvis man kan sige. Vi har faktisk også overvejet at formulere visuer i svogelsyre for at gøre det nemmere for folk. Men det er der jo sådan noget tekst, der ikke kunne lade sig gøre det. Men det er ikke to ting, der er uforenelige tærtimod. Det skal så også sige, at visurer kan ikke bruges til at sikre fordampning, fordi det er slet ikke en lige så stærk syre, som svogelsyre er, og den har slet ikke samme potentiale til at sænke pH. Man bruger jo typisk 2-3 liter svogelsyre per kubikmeter gylde til at sænke pH. Det vil sige, at du bruger en 2030 liter per hektar. Og hvis du er, der bruger du 3 liter per hektar. Så det siger så selv, når vi har en svær af syre, og du kun bruger en 10. Så kan du ikke få den samme pH-tænkende effekt overhovedet. Så det er jo lige vigtigt at få det på plads også. Så svovlsyre, det er én ting. Det er til fordamningen, og det er de her 20-50 liter per hektar ca. Ahængig af hvor meget man nu skal sinke bH. Og så bagefter, så har vi visure eller indifektionerne, som vi så tilsætter oven i eller for sig det er sådan set liggtigt. Man behøver ikke bruge visura, fordi du bruger svovlsyre, og du kan godt bruge visur, selvom du ikke har brugt svovlsyre.
SPEAKER_00Så jeg godt adskille de to ting.
SPEAKER_01Fuldstændig, og du får effekten af den vær for sig. Og jeg tror, da vi har nogle landsforsøg for i år, hvor man også kan virke, at de også supplerer hinanden, så der er en lille ekstra effekt, men ikke noget med noget signifikans på. Men hvis du bruger begge dele, så bliver det bare endnu stærkere det, man gør. Når vi så har tilsat visuer. Så er dem, der måske have læst noget af vores kampagnemateriale. De har læst, at vi skriver, de kan reducere lattergasfordningen med 50%. Og det er også rigtigt. Visure reducerer lattergasfordningen med 50%. Men lavergasfordningen, når vi kører gylden ud, den er kun 1-3% af kvælstofta. Så vi reducerer 50% af et tab på 1-3%, at det lige vigtigt at have med. Og under danske forhold, er det ret ofte tættere på 1% end 3% af det her kvælstoftab i gylden. Men hvis huger går ind og virker på ammoniumkældenstofet, og det er sådan set liggd, hvad det er for noget ammoniumkelstof, og hvor det kommer fra. Om det er fra handelskydning, eller det er fra gylde, eller det er det, der er i jordpuljen i forvejen. Det er lige gyldigt. Den virker på alt ammoniumkælderstof og nedsætter omsætningen her, og det er jo sådan set heller ikke, at ammoniumkalstoffet virker på, den virker på de bakterier, der omsætter omkring ammoniumkældestoffet, nitrosomasbakterierne. Og går ind og sætter dem i stå. Og simpelthen nedbringer den hastighed, de arbejder med. Og visura, det er jo en kimotyl pyrosol, hedder den, og så er blandet op i fosforyre. Og så er der nogle ting, at pyosol nu her. Det lyder som noget, vi kender fra triasolerne i sammidlerne. Og det er også rigtigt. Det er sådan set også en triosol, men den er undersøgt mindst lige så grundligt, som triosol i sammidlerne er. Og vi har et PUD-studie på den. Den har ingen effekt på de jordenlevende organismer ud over isotomersbaktererne her, som den ikke slår i hjælp den til at bare i stå eller inhiber dem. Det er derfor, det er en identifikationsinhibitor. Så der er ikke nogen miljøkvenser i jorden på den her, og den virker jo så i den gylde eller i den jord, den bliver opblandet i. Det er også derfor, der er forskellige duceringer alt efter, hvor meget jordbearbejdning vi har. Har man en øverlig har havning, altså kører du fx reduceret systemer med maj. Så er det 2 liter per hektar og kører gylden ud, og så pløjer det ned bage efter 3 liter per hektar. Simpelt, fordi den skal justeres efter, hvor stort et jordvolumen af hvor store jordkontakter, hvor mange bakterier gylden potentielt eller det her kvælstoft kan komme i kontakt med. Så det er ligesom. Så har vi lidt jordkemin på plads.
SPEAKER_00Og man kan også, vi bekører jo også af råder med forskellige anvendelser af vi sure. Nu snakker vi jo meget gyldigt. Det er det mere primært af bruger det til nu. Jeg ved også, at vi har lavet nogle studier eller nogle forsøg på blandt andet køret ud på efterrådet. For at se, om vi kunne dæmpe de her udværskinger, der måtte for omdannet af dem. Og der har man jo også fundet, at der er en lille gewend i at gøre noget her ikke den udkend til det, men det er noget af det, vi også undersøger for at kunne nedværk og fordankt mest muligt, også i forhold til, når vi skal have vores eftergrød i jorden. Så visur er jo en, man kan sige, at den kan bruges til mange ting rundt omkring. Men hvilke afgrøder tænker du primært vil være dem, man skulle tilsætte visure til din gylden, når man skal bruge den.
SPEAKER_01Nu har vi lige fået beretningen fra jer, altså Landsforsøg får lov og gennemlæse i afsnigt, hvor de så samler op på de sidste fem års forsøg. Og vi er nu kommet så langt så sikkert anbefalder faktisk i række afgrøder som majs og rover på hjulet 1 til 3. Og det er der, vi har significante mere udbygget over flere år. På hjælpe 4, der har vi en stærk tendens, men det er ikke alle forsøgende, hvor vi har significant. Så man kan sige, at alt det læste sandjord i majsen, der skal du i hvert fald meget, meget kræftigt overveje det. Og på hjælpe 1 til tre, hvis du følger sig ikke sandbefaling, så skal du have den med. Og jo før du kører gylden ud, altså er du en af dem, der kører gylden ud på det høje majs jord den 1. februar, og så der majs en gang efter 1. april. Eller så er jeg næsten bridde arm om på, da så skal du bruge visuer i gylden her, fordi så har du jo en ret stor risiko for tab. Så har vi haft nogle forsøg med vorbyg på de samme jordtyper, også lidt op på noget i øjet ved 5 og 6. Og der er det sådan lidt mere op og ned, dels fordi, at du er nok længere i sæsonen, og hvorbygget hurtigere til at starte kvæserfortaget. Altså majs har jo kvælerfoptaget på op til 20-30 kilo ind til Santandans cirka. Det er først derefter, at den begynder at spise kvælstoffet fra elver. Og der ligger jo 100 til 150 km og vinter på sådan en majsplant. Så det er jo derfor, vi har et ret stort vindnu, hvor der er stor risiko for, at vi kan tabe noget kvælstof, hvis vi har måde forholder for året, hvor vi ikke samler trods noget hurtigere op. Men kører man gylden tidlig ud, så er der så selvfølgelig stadig en risiko i en hvorbyg afgrøder også. Men i hvorbæk er det sådan lidt mere. Der er det meget mere hårdt afhængigt, kan man sige. Dervinden ikke helt så sikker. Så det er også derfor, der er vi ikke nogen sådan fast anbefaling. Men kører man ligesom jeg fx gør derhjemme, kan godt lige at køre gylden meget tidligt ud ovenpå f.eks. efter afgrøderne. Og så får det nedfældet en gang i februar måned lige så snart vi kan køre. Sådan så jeg er klar til at så, når det skal være, så tager jeg også visurer med over. Og det vil jeg også gøre. Det er på sådan noget jovet ved tre-fire stykker. Jamen i kloogras, så har vi haft nogle forsøg i 2019 og også i år, hvor man har tilsat visurer sammen med udsprøjtning af Ravntop, og så har du så pløjt klograsser ned bage efter og så majs. Og vi har også nogen, hvor du har tilsat visurer lige før nedpløjning. Altså hvor du så. Hvis du tilsætter det sammen med nedsprøjtning, så går der jo typisk tre uger en måned til du så pløjer det ned, fordi man vender på, at du ser effekten. Men mindre, at det er vi hen ved første april, men ofte så er det jo i tidlig for år. Og så er den her, hvor du har gjort det lige før nedpløjning. Og der har vi faktisk også kunnet se en rigtig god effekt af at tilsætte visurer til de her klug rasmarker. Faktisk så vidt det husker det bedste forsøg, vi havde i år, så behøver du slet ikke at køre gyld på derfter. Så så godt bevaret det kvælstoffet, og det var stadig også bedre, altså det er fordi, der er meget kvælstof, der bliver fiket i en kluggasmarke. Men når du har tilsat visure i den her nedvisningscenie, så var det også bedre, end hvis du ikke havde tilsat visure. Men jeg vil nu stadigvæk, hvis det var min græsmark, så vil jeg også køre gyld ud på, og så have visuren med i det gyld, du kan ud på, så kan man diskutere, om det skal være 20 eller 40. Det skal nok være nærmer i 20, men bare som man har en eller anden form for startning til at også omsætte græsmarken i sig selv. Men det er i hvert fald nogle nye spændende forsøg, som vi muligvis gentager igen i 2021. Men de to første år med visurer til nedvæsning af køvergras før majs. Det ser også rigtig spændende ud og bekræfte det, vi godt vidste ikke også. Og det giver også rigtig god mening, fordi køvergas, sådan en køvergas marked, der kan samles rigtig meget kvælser for, og det bliver frigivet over lang tid. Det er jo lang tid om at blive nedbrudt og begynder at blive omsat om foråret. Så på den måde passer det godt med majsens vækst rygt med. Men det kan så også blive frigivet rigtig længe, og det kan være ret store mængder også mere end majsen kan nå at spise op, som vi snakker om. Og der skulle man måske også lave noget i år et efter kløbrasser, altså hvor du har øst at majsen, og så går ud og se, får vi noget ud af, at have visur igen det efterår, for at holde på det købser, når du går tilbage efter sådan købrasmar. Men i hvert fald de scenarier, der er i landsforsøgende fra 2020 og 19, hvor vi har tilsat visure til nedlæsning af en køverse marked. Det ser jeg rigtig godt ud. Så har vi også haft nogle forsøg i kartofler f.eks. Det er også en række afgrød, hvor du kører gylden tidlig ud i forhold til kvælser for taget. Vi har nogle svenske forsøg, hvor vi har rigtig gode med udbygde, og så har vi lavet nogle danske afprøvninger, hvor vi også har rigtig god effekt. Og det er også vigtigt her at snakke om effekten. Når man er landvand, så tænker jeg, man skal være noget, du kan måle på vægten. Men effekten af visure er i virkeligheden, at vi har mere kvælstof i pløjet eller i det øverste jordlag. Det er øvres 2030 cm. Og det er typisk en 20-40 kilo mere. Vi har deroppe på, hvis du ingenting gør med gylden. Og det svarer jo til, at det er en rigtig god eftergrød op samler fx. Det du så kan måle som landmænd i majsen. Der har vi ligget på de her 3-700 foderenheder i øjeblikk til tre, der hvor vi har signifikant i forsøgen. I vores bygger det fra 0 op til et par hundred kilo. Og i rækker afgrøderne i kartoflerne, har vi typisk set, at du har måske ikke noget stort mere udbytte, men du har en højere stivelsprocent på en til halvant procent, så du kan sådan set at køre en højere værdi af marken uden at køre flere les. Og det er jo et eller andet sted også.
SPEAKER_00Det kan man sige. Det er ud måtte i så selv i en afgrød som tolsmæssigt og tung i forvejen og det. Det er liggen af.
SPEAKER_01Og jeg havde tilbage i 2017 havde jeg en demonstration sammen et teknologisk institut i sukkeråer til biogas, og det var faktisk sammenlig så. Der var udbytet af marken faktisk en lille smule laver, men sukkerprocent var så meget højere, så vi faktisk kører mere sukker af marken, selvom vi kører et færre lids i princippet af marken. Så det her afgrøder især majs, kartofler og til dels roer, og så det her vorbyg på hjælp 1 til 4, hvor du kører gylden mig tidligere ud. Det er der, vi har det store potentiale for at gøre noget. Dels for at bevæge kvælstoffet, og så også for at få et rimelig sikkert mere udbyttet i majs er det signifikant. Større mere udbytte. Og i andre afgrøder er det sådan noget mere væreafhængigt. Men man kan jo ikke stå, når du kører gylden den 15. februar. Der kan du ikke forud sige, om det bliver et godt forår, om vi får sådan et 2016 foråret eller 17. Eller om det bliver ligesom i 18, og ligesom vi havde i år i 20, jo ikke også. Så der er man ligesom nødt til at dække sig ind, hvis man mener, man ved det, og der er noget at vinde ved det.
SPEAKER_00Og det samme, nu kan man sige, nu snakker vi rigtig meget om kvæstof, men der er også kommet det her fantastiske fosforløs, så godt klar, man skal passe på med snakke politik og regler, men er der noget på fosforn, man kan vinde ved at bruge de her nitrifikationshimmer, eller den her nitifikationsmæret.
SPEAKER_01Jamen, det er der. Og det er jo så igen, fordi vi er tilbage ved, at vi bevæger kvælstoffet på ammoniumform. Fordi når nærstofferne ligger ud i jorden og skal optages. Så har du noget, der hedder kat ierne, som blandt andet er ammonium, altså NH4 plus alle de plusklade joner, og de kan binde sig til jordpartiklerne, og det er jo derfor, at ammonium ikke tabes neden ud ved høje vandmængder. Og så har du alle andet ionerne, altså sådan noget som nitrat, NO3 minus, og også PU4 ⁇ altså fosfat. Og det kan tabes i vandfasen. Og der kan man sige, at nitrat, det ved vi. Den er meget mobil. Den er i vandet i jordvandet. Og så sind er neden ud, hvis der er nedgående vandbevægelse. Fosfor derimod, den er meget imobil og optages meget sværere af planten. Den kan stadig ikke tabes ved vandbevægelse, men det er et meget større molekyle end nitrat er fx. Så den har sværere ved at blive optaget. Og planten vil også hellere optage nitrat, end den vil optage fosfor. Fosfor kommer sådan set ret langt ned i rækkefølgen i forhold til, hvad planterne godt kan lide at drikke jordvandet, hvis man kan sige det sådan. Så ved, at vi ligesom tager nitrat ud af ligningen, altså vi beholder kvælstoffet på ammumform, så har vi mindre nitrat i jorden, så rykker fosfor ligesom nogen pladser op, og så får vi faktisk et øget fosforopta, og det er især også det, vi har kunnet se i majsøgende på de lettere jorder på det her hjælp 1 til 3 og til dels også fire. Det er selv i de år, hvor vi har haft tøre forhold om foråret, så har vi alligevel haft en effekt af visure. Og det er simpelthen den her fosforeffekt. Fordi hvis omsætningen i jorden, så har været lav på grund af en lav temperatur, som vi fx så det i foråret 2020, det var jo koldt i maj, og det var tørt, så er der ikke ret stor omsætning. Der er så heller ikke noget udvastning af nitrat. Der sker sådan set ikke rigtig noget i jorden. Til gengæld så er fosfor heller ikke mobilet heller ikke, selvom du har kørt det ud i handenskydning. Du skal i hvert fald ud med det i sige i ret store mængder, hvis du har kvæstet på den anden side af 10 kg pig per hektar. Så alt det fosfor, vi kan mobilisere, og alt det fosfor, vi kan fagisere ved at holde fx kvælstoffet på ammon, det hjælper på optaget. Og det er typisk det, vi ser. Hvis du har fået nok, og det ved jeg ikke, hvor mange kvæg der har. I hvert fald alle den, der kører 2,3 dyrheden. De har ikke ret meget. Det har ikke ret meget ikke sådan. Og de andre, vi har da heller ikke så meget, så vi får sig med det, vel. Så hvis du kører 15 kilo pig ud i startgiven, så vinder du ikke noget på fosforen. Det er tilsætte hur du vender selvfølgelig stadig noget, hvor du vil vejer kvælestoffet, og du har et bedre kvælstofoptage, der passer mere med planten, eller du har en bedre kvælstof omdannelse, der passer med plantens optage. Men lige så snart du kommer under 10, og i hvert fald ned under 5 kostfor per hektare. Vi har sådan en eller anden afhængig af vejeret, så ligger vi der mellem 5 og 10 kostfor per hektar i start byden. Så kan det betale sig på bare ved at kigge lige på fosforen og tilføre visurer til gylden. Så i det omfang, der er du helt lignet på, at du slet ikke har over til noget størningen, og så er der heller ikke så meget at diskuteret, fordi så er du nødt til at tilsætte visurer for bare at udnytte køllen, og det er for, der er ikke gylden så optimalt, som man kan komme til. Så det er sådan set. Det er sådan, det fungerer i jorden. Altså, vi har de her positiv lade joner, hvor ammonium er en af dem. Og det er derfor, at vi gerne vil bevere kvælstoffet på ammoniumform længst muligt. Fordi del så undgår vi, at det forsvinder, inden planten skal bruge det, eller majsten skal bruge det. Og så samtidig så får jeg set også, at planten så kan optage nogle andre negative lavede joner, som f.eks. fosfer, som ikke har så hård konkurrence fra andre negative jorden i just.
SPEAKER_00Og hvad så, hvis nu man sidder og tænker, at det her, det er lige noget for mig. Jeg har joet bedt til tre år, og jeg har majus og overbygge min sådan og skifte. Hvad gør man så rent praktisk for at få det her brægt ud? Det er jo noget med et anlæg på en gylgårne eller noget med, man kan hælde i tanken. Husker korrekt, nu er jo ikke allermest det produkt, jeg arbejder med over på mine tungere lære jord.
SPEAKER_01Nej, jamen det er fuldstændig rigtigt. Og det er også der, vi har haft den helt store høbel. Fordi normalt, hvis vi skal have folk til at køre med et nyt fuset til at sprøjte noget nyt, så er der en mand, der ser beslutningen. Måske hører man lige sin konsulent, og så fylder man i sprøjten, og så kører man. Og der har det været sådan en lidt længere proces med visur, fordi det kræver det her tilsætningslæg på en eller anden måde. Og så skal man lige høre til en konsulent, og så er maskinstationen, hvis ikke man selv har en gyldovog, så skal han også lige have gravet på ikke. Så er det lige pludselig tre, der skal være enige om det her skal ske. Og alle kommer først til at tænke på her den 20. januar, for nu skal gylden køres den 1. februar ikke også.
SPEAKER_00Og det er jo lige noget på derfor, at du sidder og laver den her podcast på den her måde.
SPEAKER_01Det er der for vi sidder og laver den nu, så folk i kan forberede så lidt. Men det er faktisk slet ikke så svært. Det behøver ikke være så svært. Hvis først man har taget beslutningen om, at man vilte visura i gylden, du vil putte identifikation hjemmer i af alle de grunde, som vi har sæd og gået igennem her, så kan du enten putte direkte i gyldanken. Hvis du har de her 3.000 km gylde, som du ved, skal ud til majsen alt sammen. Så kan du jo se visurer efter du mener bliver den gennemsnittlige tildning, så du ender med de her 2 eller 3 liter per hektar afhængig af om man pløjer den ud eller hvad man gør. Og det kan du røre direkte op i tanken. Og det er, der er nogen, der har prøvet at hælde sove syre direkte en tank. Man skal stadigvæk passe på, men det er ikke lige så farligt som at hælde sovyre direkte en gyld. Men det er stadigvæk en syre, vi har mærker. Så man skal. Man skal i det hele taget altid passe på og have øjen beskyttelse på, at have et forklæd på og handsker på.
SPEAKER_00Det skiller jo lidt ligesom, når vi snakker Pæstet og altid læst i katten og Sikkersforsker.
SPEAKER_01Og det er en syre, men den ikke, den har samme behov som kola, så det er jo ikke farligt på den måde. Men tænkt så om ikke også. Så kan du hold det direkte i den her gyldank, der nu passer til de afgrøder, hvor du vil bruge det eller den afgrød. Og det har vi forsøg tilbage fra 16 og 17, hvor vi har vist, at visure, altså aktivt stoffet i visur, det kan findes i op til 6 måneder efter det er tilsat i gylden. Så bare man røger gylden op, inden man kører, og det gør man jo. Så er der ikke problem, så er det jævn fordelt i hele gyldanken, når først de er tilsat. Så det er en nem måde at gøre det på, hvis man ved, at alt det her gylde, det skal ud til de afgrøder, det passer i den mængde der. Så har vi de her Duisar og Dosis Maksanlæg, som er on demand på gyldevognenlæg. Tois star, det er sådan et selvbyg, påbygger anlæg for ham, der har gyldvognen derhjemme, der vil bygge det på selv. Og så er der en boks med, ligesom hvis man køber en ekstra efterafgrødetsbredder og har sådan en el-boksenskabet. Og så tilsætter man simpelthen den mængde visurer, man skal have i gyldevognen i hver tankful i de hver 25 tons, når man suger gylden ind, og så bliver den blandet op der. Duisis Max, det er noget, vi har udviklet sammen med Samson, hvor de så er lidt mere proflavet, og samt det er det jo rigtig gode til. Så det ligger i alt deres software, og så er det sådan set bare at trykke på joystikket til gyllevognen, og så suger den selv ved sure ind samtidig med du sætter gyllevognen til at suge. Så det kan lidt det samme. Så kan man også, hvis du fx har en syretank for, som han så ikke lige bruger den der, han kører med kører gylden ud til de her majs her. Så kan man også, og det kan min maskinstation blandt, når han kører hjemme i mig, hvis ikke syre med. Så hælder vi vand i den her fronttank, og så hælder vi de visure i, der nu skal bruges til areet. Hvis det nu er 15 hektar, så hælder vi 45 liter visuer i, og så har han måske en 600 liter vand med ud, så han kan discere en stor mængde. Fordi typisk de der syge, de kan ikke du sere så små mængder som du vil ved visure. Men man kan sagtens blande den op i vand, og så bare tilsætte. Hvis vi blandder den op i et forhold en til 10, så skal du bare tilsætte 10 gange så meget af det, du nu har blandet sammen i frontbanken. Så det kan man også sagten. Så der er masser af muligheder for at få det kørt ud. Det behøver ikke være så svært. Og selvom maskinstationen måske ikke lige vil bruge de her huske om det 30 eller 40.000 som et lods marksandlag koster til eftermonteringet sammen sådan. Så er der masser af andre muligheder for at få det blandet i. Har man et sygerind anlæg, så er der også typisk en additiv tank i siden af det anlag, hvor du faktisk også kan, som du også kan bruge til tilsætning. For der er sådan en tror jeg, det er 50- eller 100-liters tank, som du også kan docere fra, og som jo er begnet til andre tilsætning sofre, blandt andet visuret. Og kønstof, der kan man så set også gøre det samme. Enten det her med at få tyndet det i vand, så det passer med den duceringsenhed, hvordan nu kan tage af mængder i også. Eller i en ren tilsætningstank, som lige så tager på deres handlage. Så der er masser af muligheder for at tilsætte, uden det behøver at blive besværligt. Men man skal sådan lige tænke det ind i kødningsplanen nu.
SPEAKER_00Ja, man sådan at tage beslutning nu og sige det, vi vil, og så finde ud af, hvilken af de her løsninger er det så, der passer bedst til det.
SPEAKER_01Ja, så man nemest at effektuere, når vi så står der 1. februar, og nu skal det ske, fordi i næste uge over de 50 mm, nu skal vi have gyldetanken ved at løbe over. Og alt det der, der altid sker den 1. februar. Det er helt slet ikke til at få ud sige 15. januar, men 1. februar, så står vi da hverdover, at gyldetanken er lige ved at løbe over, og nu skal det hele ske i løbet af fire timer, og maskinstationen kommer lige om lidt og sådan noget. Så har man ikke lige fået ting over det hele. Men man kan sagtens, der er mange måder at tilsætte identifikationshæmper på. Så vi får den her gode effekt. Dels på udbyttet, og helt sikkert på miljøet, fordi selvom der er nogle afgrøder, hvor det er lidt op og ned med mere udbytterne, så tror jeg ikke, at jeg har set et eneste visur forsøg, hvor vi ikke har haft en sikker effekt på miljødelen, altså på, at vi har bevaret kvælstoffet. Så selvom landmanden måske ikke får den ned i baglømen, så får han et eller andet til somvittigheden i hvert fald, for han har gjort noget for sin kvælerforsholdning. Og det bliver jo nok lidt mere aktuelt, må vi sige, i fremtiden med de toner, vi hører fra Christiansborg. Og så skal man jo aldrig sige, at det er sådan nogle bløde værdier. Og hvad godt gør det, det er ikke noget, jeg kan bruge til noget. Det er det så alligevel, fordi dels så kan der komme nogle krav, og det givet vi ikke rigtig beskæftiget med. Men der er også kommet noget, der hedder Commodity Trader, som faktisk sælger CO2-besparelser. Og i og med, at vi begrænsser lattergas fordampningen i husdyrbedningen, så kan du faktisk sæt for en værdi, i må ikke lige hænger helt op på talet. Men det er omkring 50 kr. pr. hvor du tilsætter visurer til, som du kan sælge CO2-certifikater til de her commodity trader, der så dem videre til nogen, der gerne vil købe grønt CO2-kuldig. Det ligesom når du køber aflægt, når du sidder i flyver og skal købe en mangrove skov et eller andet sted. Så er der også nogen, der selv, at de danske landmænd, de har brugt viser i deres skylder, og det kan du også købe som et grønt certifikat. Så det kan man jo bruge som landvand. Og så selvligt. Men så kan man så ikke samtidig hævde, at man har gjort noget for miljø, så har du jo sågt din gewindst til hinanden.
SPEAKER_00Det kan man sige, ja. Men derfor kan man stadigvæk bryste sig, at man har lavet en god forretning på at gøre noget for miljø. Ja det kan man jo, althans det spændende ikke jo.
SPEAKER_01Devinden er lige god, og nu kan vi så også få omkring 50 par til at dække nogle omkostninger. Og så har vi i mange tilfælde også et rigtig godt med udbytt, og vi er i hvert fald helt sikre på, at vi har vi har skundet miljøet for noget potentiel udværkning, eller vi har bevaret noget kvældest og udsenligt også.
SPEAKER_00Og nu har vi snakket meget, så vi har snakket Forbøg, vi har snakket jo i 1 til tre år. Hvad hvis man bevæger sig mere over i mit område, tænker Vinter. Vi har trods alt også på Sjæland med nogle gode fede lærer nogle husdyre producenter, der også har en vis størrelse. Er det interessant for dem at begynde at bruge visure, eller er det mere for den her følelsesladet del af det.
SPEAKER_01Det skal man mere gøre. Der arbejder vi lidt på en vinkel, hvor vi måske stiller det ind via nogle af andelselskaberne, og så køber de det på vejen af deres kunder, fordi der kan man ikke regne med middag i bygger. Vi har lavet nogle serier i Vinterap som efteråret over om foråret også. Om efteråret, det er lidt ligesombygge om foråret, der kan det godt være godt på Julve 1, måske op til 5, hvis du har høje kvælestofniveau, og du måske har sådan ikke lige så tør lidt efteråret, som vi har haft i år, men sådan noget ligesom efteråret 19, hvor der regner rigtig meget, og der er ned af gående vandbevægelser i år, der har vi haft alt for meget vand i efteråret. Rej, det kan man ikke sige. Så der er ikke så meget i det. Du refereret selv til et forsøg, vi har lavet med efterafgrøderne, og det var nede på kolkagården ved Aarhus. Og der var faktisk god effekt af visurer, hvor vi havde tilsat, at vi havde så også kørt gyld ud om efterår til den her vide. Vi havde kørt gyld ud til efterafgrøder, og så havde vi gyldet med visur til de her efterafgrøder, og til viden, så havde vi et scenarie, hvor der var sorgt jord og ingen gyld, og et scenarier til efterafgrøder og vide uden gylde. Eller ja ud, og så selvfølgelig også uden visuer. Og der var det bedste faktisk. Enten at køre gyld ud til viden med uden visuer. Det var det holdt bedre på kvælstofet, end alverdens efter afgrøder, uanset hvad vi gjorde ved dem uden gyld eller hvad vi gjorde. Og det er sådan lidt tankevægt af hvorfor er det så, vi skal have de efter afgrøder. Det er jo sådan noget. Det tror jeg, en helt anden diskussion. En anden diskussion skal jeg gå ind i her. Men der er helt sikkert noget at hente der. Og man kunne jo også overføre den til roerne på Laldland, hvor du jo der jo nogen, der tilfører gyld til efterafgrøderne forud for rundet. Og der vil givetvis også være noget, fordi der har vi også. I viden har vi jo optaget den som efteråret, og om foråret, når væksten starter. I rerne har du jo ikke noget. Når første efterafgrøden, de får noget gyld i, det ved ikke, om det er i september eller hvordan det fungerer i praktisk, så sprøjter det efterafgrøder ned eller fløj dem ned nu her i november-december. Og så skal råne jo sås i marts april, og så går det jo langt tiden de begynder at samle kvælstofer op. Så der har du jo et rigtig langt spænd, hvor du kan bevare det her kvælstof med fx visur. Det har der bare ikke rigtig været noget sådan kommerciel interesse for, men derfor er der helt livet stadig en miljøgevinst i det. Og vi får noget udbyttet fremgang af det. Det ved jeg ikke, men kan du så sælge et certifikat på 50 kr. pr., så er det også værd.
SPEAKER_00Så er det også værd med absolut.
SPEAKER_01Og så de år, hvor der er noget tab over vinteren, så har du helt sikkert også en udbyttege vinst i forhold til de gyld, du har kørt ud. Og vi er jo tvunget til at sætte lidt mere pris på de gylde, vi har. Dem, der har gyld, der skal af med det, det bliver ikke så nemt at komme af med i fremtiden, som det har været. Og man har heller ikke bare råd til, at det er i vejen, ligesom vi kender fra Øste Europa, hvor gyldet jo bare noget, der skal væk. Sådan har det jo i mange år ikke været herhjemme, og det er jo også godt et eller andet sted, at vi ligesom sætter pris på vores næringstoffer. Så på de lidt stærkere jord i de mere traditionelle planddagskifter, der er det måske noget, der kommer ind af andre veje mere end det helt klassiske signifikant sikre med udbyt. Der er det mere sådan lidt noget følge gut noget og en forretning i at sælge certifikater og samtidig sige, at vi har gjort noget godt for miljøet, som så indimellem, når vi har de rigtige værdforhold, eller skal vi kalde dem forker det. Så også giver en gewind til andet, fordi han faktisk har udnyet sin kvæler så billet andet.
SPEAKER_00Hvad så, hvis man sige, nu har vi været jordtyper igen, vi har været afgrødan igen. Når man så har besluttet sig for, at det her, man gerne vil, hvor skal man så henvende sig i at få de her produkter, og hvilke størrelsesformer kan man få dem, hvis man kan sige det sådan. Det kan jeg jo også ret relevant at lige få med.
SPEAKER_01DLG, de sælger. Og DLG's partner sælger visurer for os. Og der kan man få dem i 10-liters dunke eller sådan nogle 50 liters tynder, som man kan sætte på gyldovogen og så passer det ca. Der er til en dag. Eller i en paletank på 1000 liter. Hvor man så kan også få en forstærket at blue pumpe til nogen, der hedder coet, hvis ikke man har en natbluepum i forvejen. Sværligt til at pumpet over i den heret til at pumpe for paletanken over i den bufertang, man må have på gylloven af den ene eller den anden slags, det også. Og har man den her kylletank på 3000 km, hvor det hele sker, så kører det bare en paltan og lukkerne her i rør der opgjort. Så bliver det ikke ret meget nemmere. Men det kræver så, at man har en fast ducering på alle marker og sådan noget. Det er nok alligevel, det ved ikke. Det er et temperament spørgsmål. Men der i hvert fald. Der er mange måder til mål her i fisket.
SPEAKER_00Så for lige sådelen op, så er det en meget attraktiv løsning på hjøret et til tre år. Specielt med majs, men også med forbygge. Og du ser på 2-3 liter per hektar, og det kan købe sådan. 10-50 og tusindlit af tanker. Så der er egentlig rimelig mulighed af vælger i forhold til at få det her ud. Og nøger man ikke selv gylden, så er der flere maskinstationer, der har anlæg til at bringe det ud, eller så kan man efter spørge, at de har det, eller så kan det blandes i tanken. Og så køber man selv en gylvogerne, eller har selv en gyården, så er det just i derandlægt. Og køber man ny, så kan man vælge op det samlætten og få dus i maks på, eller få bygget det her lidt lidt lidt tyre eller større anlæg på sin eksisterende gylvårner på det andet. Det var det her afsnit af podcast på plant. Og jeg håber, I bliver lidt klårere på fordamplings og nitufikations her, og fik det meget skille lidt af i, hvordan de egentlig virker, og hvad de kan de her to forskellige virkemåder, i forhold til at få vores skylde til at blive jorden både op adgående og nedgåret. Det er produkter, som man bør overveje og få tilsat om ikke andet, som Justan også kom ind på her, i forhold til den her miljøkvældisk, vi kan få ved det. Og det er klart det, hvor det giver et økonomisk udbygde, der er det jo klart at foretrække og få det med i sin plan. Men sørg for at få det med aller, når jeg ringer rundt og bestiller jeres maskinstation til at komme og køre gylden, sørg for at få den til at kunne gøre den her tildeling med visure. Og ellers overveje blandt de jerk, når I ved ikke skal ud og kører med visuren i meisen eller bygge. Jeg vil ikke tak, fordi du var med just. Det var også for mig en rigtig givende chance det her. For jeg ikke specielt stærk i vores indrifikations af mig. Men jeg skal have tusind tak fordi du er med. Og så husk jeg altid at læse i det ikke på både planteværende og nu også på visura, in I begynder at arbejde med det. Det er for jer sikkerhedsby skal sørge for at få følge op på alt det her, at tingene er, som de skal være. Og derover så vil jeg sige, at det bliver formentligt det andet sidste afsnit i den her serie af podcasten Planteværden, fordi vi kommer til at søge året op her mellem julet. Og ellers så skal I have tusind tak for at lytte med alle sammen. Vi nærmer også de 3.000 afspillinger, og det håber jeg på, at vi går rundt med det her afsligt. Så det er en kæmpe opbærkning, jeg har fået fra jer til at forsæt det her, så jeg lover jeg kommer en sæson to også næste år, hvor vi kommer til at arbejde videre ind i andre problemstillinger og løsninger til her plangler. Så tusind tak for lytte med. Tus er at nu.