Planteværn
Planteværn
Planteværn E23: Lejesæd og vækstregulering i vinterraps forår med Søren Severin og Torben Føns
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Foråret nærmer sig og vi skal til at tage de første beslutninger i marken. Hvad skal vi gøre for at mindske risikoen for lejesæd i rapsen og betyder lejesæd overhovedet noget for udbytterne? Hør Søren Severins vurdering af rapsmarkerne her i foråret og hør Torben Føns fra Hedegård fortælle om sine mange års erfaring med dyrkning af raps og lejesæd.
Helps og velkommen til denne udgave af Podcasten Plantevand. Mit navn er Jesper Køsker, og jeg kører med Gronny Manager for BSF her på Sjæløerne. Jeg røg at vejledet landmænd i brug af plantevand. Jeg egentlig sørge for, at vi får brugt de rigtige midler på de rigtige tidspunkter, så vi får en optimal anvendelse af produkterne. BSF er firma, der både producerer og sponsorer den her podcast, og sørge for, at det er muligt, i og med, at jeg får lov at bruge min tid på lige den her podcast. I dag har jeg både Søren Stefan med fra BSF, og vi ringer Torben Fønt op senere i uddannelsen og får lidt input til emnet i dag, som er lejset og vækst reguleren af Vinterraps. Og velkommen til, Søren. Tak skal du have, Jesper. For dem, der måtte være nye lyttere her på podcasten, kunne jeg egentlig godt tænke, mig du lige hurtigt præsenteret, hvem er større, og hvad det egentlig, du laver af BSF, fordi jeg tænker, der er kommet en del lytter med fra vores sidste podcast med Morden Damska omkring Traktorens udvikling. Så hvis du lige vil kort introducere dig selv, så.
SPEAKER_00Tak Jester. Jeg arbejder som Crop Manager for Nord og Dalsum, og har afgået RAS, og jeg har Bellplanter, og så roerne som et område. Og min opgave består i, at jeg hjælper sammen med de repræsentanter, vi har i landet. Det får også ligesom dig, Jester. Og vi sammen så udvikler de løsninger, vi har til landet. Både dem, vi har nu, men også dem, der kommer på sig. Vi forsøger hele tiden at sørge for, at vi har nogle værktøjer til udfordringer, der er også i overmorgen. Og det er sådan set vores opgave at sammen og udvikle det her. Så vi har de bedste løsninger til landet.
SPEAKER_01Og hvis vi skal snakke reps nu her til den her sæson, så kan man jo sige, at det jo er jo ikke repsmarker, der ligner sidste forårsmarker. Man kan sige, at udviklingen har jo været stærk. Og hvad er det, du oplever, når du er i repsmarkerne nu her til forår 21.
SPEAKER_00Det er det jo en helt kontrast til sidste års reps, hvor det var det der meget råde forhold der i efteråret 19. Den reps, vi står med i år, hvor det er etableret her i efteråret 20. Den blev godt etableret. Der var lidt tørt nogen steder. Men visten den kom, regnen den kom, og der står vi så her med en flot fremspiring, og faktisk sådan en fremspiran, der har været mere forventet. Så det plandet, vi har nu her til det her forår ind i 21. Det er faktisk noget højere, end forventet. Og afgrøderne er generelt meget kraftig. En rigtig rigtig stærk udgangspunkt, vi har til kommende høst. Flotte repsmarker generelt.
SPEAKER_01Ja, det gør der så faktisk også gældår på vintervid. Nu var vi til forsøgs møde med Sæk, der havde været ved at undersøge de her ND indekser på vintervid specielt. Og de var faktisk ud og varesla, at der var risiko for, at vi fik et legsheds over til 21 på vinterstiden, og det kan vi jo så overføre ind direkte til reps, at det er jo det samme, vi ser på vores repsmarker. Og når vi snakker ind i repssen, så er der også sket en udvikling i forhold til genetikken, vi har ud på repsmarkerne. Der er sket et skift i nogle type står til nogle andre. Kan du prøve at give et kort opsumring på, hvad vi ser genetisk stået nu her.
SPEAKER_00De repsår, vi normalt dyrker i. Så Danmark har vi jo meget hurtigt til at tage nye sorte og nye genetikker ind i vores dyrkning. Og det gør også, at de storte, vi dør ikke, vi holder måske end til tre år. Dem vi kommer fra nu her, de har måske ikke kørt en fem års tid den type af genetik. Det nye, vi så har nu her, det er nogle helt andre typer vi vand til de er meget kraftige voksne. De bliver også meget, meget kræftigt til høst. Vi så også selv i forsøgen af sidste år, selvom rebsen ikke var så stor i højden i sæson 20. Så de her nye sorter, som er blevet meget udberedt til den kommende høstsæson. De var betydlig kræfere, både i forsvækst, men også til frem til høst, hvor det er meget kræftigt. Det er så heller ikke så stere, som vi har været vand til nogle sorte har været. Så lidt tidligere med et endnu højere udbærdpotentiel, men så også meget kræftig afgrødet generelt. Så det er sådan set de nye sorter og den nye genik, vi kommer ind i nu.
SPEAKER_01Så man kan sige ud over at skulle vækst reguler, når vi kommer til det tidspunkt på året, så har vi jo også noget lys blad, der har været snakket meget om i forhold til sygdomsbekæmpelser i repsen tidligt. Det er noget, vi skal regne for noget, og det er noget, vi skal være opmærksom på i forhold til repsens udvikling og tidspunkt for køret og blandt vækst trivænk.
SPEAKER_00Vi kender jo lys bladplat fra Skotland især. Og fra England, hvor det er en sygdom, der betyder rigtig meget. Der er jo nemt i de forsøg, de har over os fra praks 5-10 hektor kilo nogle gange 15 hektar kilo i udbytet tab for lys blad. Men under det danske forhold, så ja, vi kan have lys blæplet nogen steder, men det er ikke noget, der er så kraftigt og så kraftigt angreb, som vi kender det fra england af. Det vi ser, og vi ser for forsøgt er en 3-5 hektar kilo i taben, når der er lys blad, også når der er gode angreb af den. Men den behandlinger som de laver i England, hvor de kører også tidligt foråret. Der ser vi ikke det samme effekter her for nuværende. Men man kan se, at de behandlinger, der bliver udført i svambsprøjtningen i blomstringen. Det gør faktisk rigtig meget under de her forhold, vi har foret. Så det er nok mere der under det danske forhold, så er det nok mere valgt af produkt til svambekæmpe blomstringen, man skal se på det, hvis man har lys på det.
SPEAKER_01Og det er jo, at du meget voldsomt angreb af lys blevet på foråret, så vil vi jo stadig anbefale med ud og gøre noget med det helt generelle billede af, at hvis du har nogle plætter enkelte steder, så er det jo noget, vi skal kigge på. Og svambekæmpselig blomstring kommer vi tilbage til en senere podcast. Men jeg kan jo sige så meget som at byraklostrubin fra det, vi kender komet og bigtiv, er jo iminent til lys blad. Og det kommer vi ind på, når vi når vi når til den behandling i sæsonen.
SPEAKER_00Helt egentlig. Det er jo også igen for understrekker, vi nemligt med, at vi udvikler også løsninger, der projekt kan håndtere det. Og med det, som vi kom ind i det senere podcast, så har vi faktisk et produkt, der kan gøre det under de her givende forhold, vi har i Danmark.
SPEAKER_01Kigger vi lidt ind i vækstribuleringen klrapsprøjtningen, så kan man jo sige, at vi ved jo også, hvor mange af vores vandmidler, vi kan køre med tidligt har vækstriveret effekt, men ikke noget, som kan sige, kan holde planten på samme måde, som vi kan med karks. Så det her med at erstatte, hvis du får et stort angreb af lys blad. Der kun er statte vækstrivingsmidden med et svampid. Det er jo ikke en løsning, der mennesker risiko for leghed specielt markant. Så det er jo noget, du skal tænke i min verden i hvert fald, at du har karks som væksteringsmiddel, og så fylder du vramet oven i for at opnå svampefekt. Det er ikke den anden vej, at du tager noget ud for at lave en svampesprøkning plus vækstrivenden tid. Så det er to forskellige ting, vi skal tænke, men ligger nogenlunde på samme tidspunkt. Så det er vigtigt, at man har sin strategi klar, hvad det, vi vil med den behandling, vi laver. Kører vi videre, og snakker lidt forsøg om karkt, så kan jeg stille lidt spørgsmål, som jeg tit får selv, når vi laver forsøg med karkt i små på selv, så finder vi ikke noger. Har du nogen sådan forklaring på, hvorfor ikke kan finde det i Ret.
SPEAKER_00Altså er forsøg i reps med småparceller meget svært at finde nogle forskelle her. Og hvis man finder nogen tendenser til forskel, så kan det godt være, at der er under praktiske forhold, så endnu større forskel, altså virkelig signifikante forskelle. De her småparceller, man laver, der får man slet ikke markeffekten med en afgrøde, der både kan verden hænger lidt, som kan betyde rigtig meget for udbudget, men også hvor den går i lege, som er mere sporadisk i markerne, som vi også kender fra kun også generelt, især Lejshedsforsøg i småparceller. Det er ikke der, man får den største viden fra. Og det er også derfor, at vi arbejder på flere forskellige niveauer. Vi udvikles selvfølgelig produkter, som bliver testet. Og når vi kan klare det, så søger vi selvfølgelig godkendelse på dem. Og derefter bliver der lavet en masse forsøg, der er både småparceller og forsøg, men lige så meget vigtigt som det, som agronomy manageren, som du laver i Danmark og Jes, det er at undersøge det her under praktiske forhold ud af landet under landmands forhold, hvor vi laver de her farm performance demer. Der får vi virkelig at se, hvad kræver produkterne ud, ved landet, for det i sidste en er jo landmand, der skal bruge produktet, og det er ham, der egentlig afgør om det er et produkt, der virker for ham under de forhold, han har. Så sammen lagt alle de her ting, vi laver sammen, det giver også en meget større sikkerhed, at både det, vi anbefalder og det vi udvikler, det virker.
SPEAKER_01Og der kan jeg jo nævne, at dem der, der ikke har læst Mark Plus, så har vi jo lidt lavet en artikel sammen med Sebastian Kusk, som har testet kariks i den rapsmark i foråret 2020. Og vi lavede jo ikke ret simpelt forsøg med 07 karks i etborg, og ingen kariks i andet spor. Og der er selvfølgelig ikke statistik på det her, fordi vi har en behandling liggende op og ned hinanden med noget, der ikke har fået noget. Man havde jo 400 kg i midt i den behandling, uden at der var lejset i rapsen. Så noget af det også, de tænker, vi skal vendte, det er, hvad er lejsten i raks. Fordi der er jo flere græder af det, at vi har nogle tal fra England, der viser, hvad det, vi taber ved at have de her forskellige lejredstyper i rasmarne.
SPEAKER_00Ja, men alt det, vi har set ud, Sebastian, det er jo, det er jo ikke noget, hvor vi har en lege sighed, så vi kan jo delt det op i rapsen, at vi både har noget, der hedder lejse, altså hvor det ligger ned af jorden. Gået kræftigt lege, og så også en anden, hvor afgrøden er blevet kræftigt, så begynder at hænge noget hinanden. Og det der sker, når repsen begynder at hængende over hinanden. Det er, at så går det ud over lysindstråingen til det ned og skuld på. Og vi ved, at en af det mest afgørende faktor for et højt udbytte i raps, det er antallet af frø. Så jo flere frø, jo mere udbytte. Det er ikke størrelse på frøerne, det er antallet, der frø. Og det der sket ud ved Sebastian. Det er simpelthen, at vi har sørget for, at vi har styret væksten på repsen, således at lysindstrålen ned i afgrød i de spor, der er behandlet med karkst. Den er sikkert flere antal frø. Og derfor så har man også hystet de her 400 km per hektar.
SPEAKER_01Men man kan sige, i England, der har det jo lavet forsøg over at, hvad koster legset egentlig. De har jo forskellige grader af leget og de har forskellige tidspunkter for leget.
SPEAKER_00Ja. Der har det jo under kontrolleret forhold, hvor de har styret hæningsgraden af rabsen under både det, man kalder en letform for legs, altså, hvor afgrøden hænger. Der har man fundet, at hvis vi tager udgangspunkt i, at vi høster 4.5 tons raps per hektar, og afgrøden hænger lidt, og vi kan sætte rabsen til 300 kroner per hekto kilo, så koster det 1300 kron per hektar.
SPEAKER_01Ja, det er det 450 kilo per hektar i udbytte.
SPEAKER_00Som udbytten kunne have høstet. Og går vi over i lidt mere hængende afgrød, altså 45 grader over sådan det, man kalder en mellemlejset type, så er vi oppe i et udbytte tab på over 280 kroner per hektar. Og ude i den kraftig lejset, der snakker vi jo knap 6.000 kroner per hektar, der vil være tabt udbytte.
SPEAKER_01Men så er vi også hen i afgrøden ligger, ligesom en vædmar, der er gået i lege, altså flat hen over jorden sådan set. Let op.
SPEAKER_00Og det er jo kun, hvad det tabte udbytte er. Der er så ikke indregend alt det høstbesværet af, og den besvær er med tastning. Og så ved jo også. Der kører migtasker også, en uends tærsninger, uends indføring i migtasken, det giver altså meget spil igenskerne.
SPEAKER_01Ja, et blæd skærborg gør jo også, at du nogen steder helt nedsen, mens der løber over skærboret den anden, når du kører på et ujævnet, eller et ujævnt, altså hvor den er gået lege i nogle steder. Man kan også sige, at det er jo ikke altid, vi ser, at de her marker går i lege, hvor det er jo hele marken fra en anden af. Det er jo altid vælger plætter. Jeg synes tit ofte, når jeg har stået og kigget på en repsmark, nu er jo ikke lige frem, lige før høst man begynder at gå rundt ind i marken, som man kan gøre en ved markten, men når vi så nogle gange har drunen op over, så er det jo tit ofte langt større plætter, end man egentlig troede, var gået lege, når først man kommer op. Så det betyder jo noget, at vi får sikreet det her på den ene eller den anden måde, at det ikke går i lege i hvert fald. Men jeg synes, vi skal prøve at ringe til Torben Fønst fra Hedgår, som jeg ved, har stor erfaring med Rab styrkning i det hele taget, og lad os prøve at få ham med at få et par kommentar på, hvordan han tænker leget og vækst regulering i Rap. Det er Jesper på BS. Hej. God du kunne være med i en lodcast her om væstreguler og lejstet i Rab. Hvis jeg lige skal starte ud med at sige, hvem hvem er torben egentlig for at få en kort præsentation af dig. Du er ret kendt ansigt i hvert fald lokalt. Men hvem er torben?
SPEAKER_03Jamen arbejder jeg som bland lavets forgiver i Hiddler, og det har jord år. Jeg beskæftig jeg meget med, at jeg får vi have ting i Jokus Fusk. Og også med at optimet på nogle masser omkring vandet, og det er sådan noget, der er 20 år. Og ind og har jeg også 2. Og har jeg rigtig meget læret, jout. Og jeg får jo ikke for, hvor vi skal arbejde med det i tænkt.
SPEAKER_01Ja. Og udover, det er mere, må sige, det her jo det er lidt teoretisk niveau, så har du også nogle praktisk erfaring, ved jeg fra du skal hjælpe på en ejningdom, så det er ikke kun teoretisk og forsøges resultater, du sidder og læser i.
SPEAKER_03Jeg er faktisk på noget med overgivet de faktiske erfaring her. Det er ikke den, da vinskær. Det er faktisk landet og vandet, så vandet og som. Og hjælper, men husk her, så jeg har køret. Så kan jeg jo kontant afring på, om jeg har sammen anbærling af i det var sådan eller egentlig er faktisk rigtig lærer.
SPEAKER_01Det kunne jeg godt tænke mig, at der ønsker man jo ikke for ikke der lyset, når man selv skal sidde på mig i task. Jo, det er ikke det bra. Det er meget roligt sig. Hvad er dine erfaringer med liceet i reps?
SPEAKER_00Og hvis du skulle spørge på den måde, afvordan tænker du, hvad er legeset i reps egentlig? Hvordan tænker du det, tror du?
SPEAKER_03Jamen, oprindeligt, der tænkte jeg jo leget, som det bekender på grund. Og vi har et står knækker, som det ikke har afgold mere eller mindre her i år, hvor vi kan også lente her. Det er vores lege i retten. Men det er jo en helt simple form for legen, den koster rigtig mange, så det har noget. Jeg synes, det er også det, at simpelthen over 3, at det ser foreven. Men forin der forstand, uh. Jeg tror, der lavet rigtig mange auto. Men jeg tror også, at hvis man har tisugen for at høre ud, hvor du har væst, at der kommer rigtig hurtigt. Jamen så skal der også have de nogle gange for at holde de her planter stå, så alle skulle meget tyst om det. Det er i hvert fald været en øjne ordent. At det betyder faktisk rigtig meget, om de her plante står, eller de står og hængers.
SPEAKER_01Og hvordan nu nævner du lige plantet. Vi sad lige snakke om før det her med, at vi synes egentlig, at vi kommer rundt og ser, at der har været ekstrem flot fremspiring i repssen. Den er kommet nogen steder i to gange grundet tørke i forhold til sånt, men vi har jo fået alle planter med i år, og i hvert fald vores oplevelse af repsmarker derde nu. Jeg ved ikke, om det er det samme, du ser når du kommer rundt.
SPEAKER_03Jo, det er fuldstændig egentlig, altså. Vi ser vel næsten de sidste to veksæsoner her eller de sidste to efterår, i hvert fald. Der har vi vel næsten set begge hinden her skal her, hvor vi efteråret lidt havde ukræst store snakker og store problemer. Men markeret rigtig rigtig måde at komme i god form, at vi vinder. For vi jo i år nok af ud af Trump. Men vi må bare se efter, hvor du har været med os, og det ser jeg fremmord af stort set af de traversmarker, jeg har set i hvert fald. Der er rigtig godt potentiel at gøre den til.
SPEAKER_01Ja, og prisene er jo sådan set også i forhold til en afregning lige nu i hvert fald. Ja, det må vi jo sige. Det synes jeg er rigtig fint. Vi snakkede lige om tidligere, sammen med dig også om den her landmand med en stor mark, der var gået lege. Og jeg ved ikke om du lige vil prøve at forklare, hvad det var. Vi har selv et billede af IBS, vi har brugt nogle gange, men hvad var det, du er oplevet med den mark, og lege ser ude ved. Nu skal vi ikke nævnen afne, men ud, ved en kun jeg ud, hvor det var en bekendt i hvert fald.
SPEAKER_03Ja men altså, jeg pousser jo meget på. Det er synd og jøgsker, kan man sige. Og især få den nødsige del af Sundan, så har vi jo tradition for rigtig gode absolut. Og den her påkældende mark, det er jo så i flusket 19 af den kommer jo til og held, at vi er find i live, så jeg tænker ikke at udviklet på virkelig for mig ID, fordi det skal he 50 laksen. Og den lika he. Og så snakker we first. Det er også like. Uh, det er. Det er ikke det her sjovt, det er Sorghiv.
SPEAKER_01Nej, absolut ikke. Men hvad er dine erfaringer så med de steder, hvor du anbefaler folk at bruge pars. Hvad er det du, du synes, du får ud af anbefale det?
SPEAKER_03Ja, men jeg har ikke klivt om, at det er lidt vigtigt, når man skal arbejde med det. Så skal man først gå med at se på. Hvem der kan 200 for 14.500. My can go there.
SPEAKER_01Ja, man kan jo sige, at den teoretiske forklaring på det er jo netop, at vi har et aktivt stof, der begynder og blokerer nogle synteser i planten i forhold til vækst. Og hvis ikke der er vækst, så er der ikke nogter at blokeret, og derfor så får vi ikke den samme effekt, hvis vi kører for i en forkold periode uden vækst.
SPEAKER_03Ja. Og jeg ved, at jeres kollega i har også lavet rigtig fint forsøg, jeg tror det her på Fyn i Aarhus Sverland, hvor han har prøvet at køre ud på to tidspunkter. Et kolt tidspunkt meget tidligt, og så et lidt varmere tidspunkt senere. Og det er helt markant på stor en forskel, der er på virken, når vi lærer frem til. Og det viser fuldstændig det her med, at det er rigtig vigtigt, at der været det andet. Det næste, der også er rigtig vigtigt, det er, at man skal være klar over, at jeg udfor en bagkant, hvor vi skal kalde det, at den kan ikke klare alt. Og det er jo ikke, hvis man står med rumpet, der er meget over 30. markt 35 cm, så klarer jeg så også sige, folk, der skal bare penge. Og fordi så kan vi ikke tænke den længere. Vi er nødt til at tage den med, de små. Og det kan være en udfordring, hvis man har stor opskant allerede på efter året.
SPEAKER_01Ja, det vil sige, der er jo en del nu, der står med store plander allerede på nuværende tidspunkt.
SPEAKER_03Ja, ja. Det er felt da. Det der er vigtigt her, det er jo, at det er jo ikke bladen, vi skal måle på. Det er jo, hvad skal stængen eller knuppen. Det er ligesom den der, når knupper begynder at blive ansat, så må jeg sige, at det er der, vi skal se på højden. Og tyskerne har jo sagt i mange år, at væstinger op til for, det skal foregå, når de er fra 20-25 cent. Og det er helt egentlig i det dag, vi kan virkelig kan tumle dem. Og jeg slå de at de for store, og når de første bliver for store, så bruger de simpelthen så bold som hurtigt, at så kan ingen kryks, hvor det er årligt. Og derfor vi faktisk ofte op i det, at vi bruger end dan nogle penge, hvor du kan rygs, men med relativt dårlig virksom. Så vi har et relativt lille vindue i de år her, hvor bverd lige pludselig slår om, og vi så har en meget fin afgråd for efter året, så skal de godt nok se hurtigt ud for at nå det, og have den gode effekt. Men så det er det også. Det gør det.
SPEAKER_01Jeg synes også, tit, vi oplever i hvert fald i IBSF, at vi bliver ringet op af folk, der har tvivlet, og så er rebsen begyndt at vokse, og jeg er blevet stå, og så bliver de ked af, at de ikke gjorde det. Og der er jo netop, at det bliver jo hævenoktioner og ikke de sted behandlinger. Så det er jo en behandling, man skal beslutte sig på, at det er det, vi gør, og så kører man ud og gør det ret tidligt frem for at komme tre uger for sent, og så vil prøve at gøre et eller andet, fordi du får ikke det samme ud af det, som du selv siger.
SPEAKER_03Det er jo, jamen det er jo faktisk ligesom væst i alle andre afgrøder. Det er jo en forsikring, vi tegner. Vi kan ikke gøre andet, for vi kan ikke sige på den dag, hvor vi mener, at mule virlig tid, og vi kan se, hvor nu går det galt. Jamen, der kan vi ikke gøre noget længere. Så vi er nødt til ud at gøre noget i tiden, mens vi kan styre afgrøden. Og derfor bliver det en forsikring. Og derfor begynder det også at blive rigtig vigtigt, hvad landmandets erfaring er. Han er erfaring for, at hans afgrød står og hænger i nogle år, vi står godt. Jamen, så han målgruppen til at skal vækføre det. Uord at få lidt lettere og jord, som måske kan risikere mange vand af det, så kan man godt stå, at han god afgrød stå nu. Men der bliver han reguleret helt automatiske andre ting i løbet. Og han vil typisk sige, at han har aldrig set en sådan ståhængig noget hinanden. Jamen, så han jo ikke nogen. Så det, at jeg gør det her, når jeg anbefalder det her, så er det meget tæt kontakt med landmanden omkring, hvad hans erfaring er. Og hvad min egen erfaring er for egentlig selvfølgelig. Men det er enormt vigtigt, at man får snakket sammen med det her. For at få lidt ud af, hvad det er, hvad er risiko, inden man dubbel at gøre noget.
SPEAKER_00Jeg kan også også sige, hvis jeg hører sige i torben, at vi har et behandlingsving du, der er for nogen, der er måske meget smalt. Så har jeg også nok heller ikke et produkt, man sådan skal lige komme og hente i det sidste øjeblik, når det faktisk er på en senkant. Så det er jo egentlig et produkt, du skal have, hvis du ved, at du har risco for det, og ud for din erfaring også. Og samtal med din råggiver også nok have et produktet på hylderne, så du kan rykke ud, når det er. Hvis det er en sønder, den skal køre for eksempel.
SPEAKER_03Jeg kan også ikke i min butik, der har jeg jo nogle snakke med alle dem, der sådan ved, at der skal købe plant også. Vi synt, vi begynder allerede endnu her i januar og februar, og have en ret fætte dialog om, hvad skal vi have ud at stå besøgner, hvad tror jeg, vi får. Så det har vi egentlig afklaret allerede nu af i løbet af næsten år. Men når jeg samlede skal fylde vores lager op med vandet værden, så klar, der skiller jeg jo også til, hvordan ting er ude i marken. Og der står også mere af rygs på min lager i Sønder Land, de skør i midt land af her. Det er der, hvor vi har et højet. Det er der, der kan vøsende landskær. Hvor de bliver tung i toppen. Det er simpelthen sådan det. Men ja, som alt så er det altid godt at have vækstet længere som lidt står på hjørnet, hvor lidt skærd og smid og de her ting, hvor lige pludselig kommer og dukker op midt det hele. Det er da ikke tvivl om.
SPEAKER_01Det kan vi sådan set ikke være uenig i trorben. Jeg vil sige tak fordi du var med på en kort lille omgang gennem hvad dine erfaring er med vækstribulet og lege sig i raps torben.
SPEAKER_03Jeg synes faktisk, vi ikke mangler en ting. Det er fordi, at jeg snakker tidlig om, at vi havde prøvet at bruge lidt nogle afprøving ude i nogle retsgrupper, vi har haft tidligere i mit tidligere job her. Og der har vi også mål på, hvad det her betyder med, at de står hengt af ind over hinanden. Og det vi fandt ud af dengang, det var jo, at hvis vi havde et år, hvor afgråden ikke stok så stort og var så toligt, når den gjorde, så fik vi i stedet mellem 200 og 700 kg, hvorvækste det mere. Det er jo simpelthen det, vi kunne få ud af at holde den stående. Og det er det, jeg synes, der overrasker rigtig mange, som også overraskerede mig dengang. Det er, at folk tror ikke, det betyder noget, at raftten står heng. De ser det som et tegn på, at den står godt, og det er jo også rigtigt. Men de glemmer bare, at det koster at udbytte, at have en raftkrant, der står hengt. Så bare sted mellem 200 k. r. og 700 k. røg og hente i de der 5 år, vi har leger med det her. Så det gør bare, at der er rigtig god økonomi og professioner i forår i vinteren, hvis man har erfaring for, at ens afgået står hengt. Ja. Det er jo også det, der skal være forsket, når man lige snakker om det her inden.
SPEAKER_01Ja, når du siger hænger, så er det jo faktisk ikke det, som du også starter med at sige. Det er jo ikke den lejsshed, man kender det fra korten. Det er jo netop den her med, at toppen står hænger ind over hinanden og skyger for hvad der måt være under den del af blanten. Nej.
SPEAKER_03Det drægs om, at rusplanten, den skal stå lige op og ned, så alle skudt, og får mulighed for at få så meget svel som morgon.
SPEAKER_02Ja.
SPEAKER_03Hvis ikke gør det, så har man i princippet leger set problemer i røps. Ja.
SPEAKER_00Jeg har så op den 2 til 7 kilo per ægtar, det er jo. Det er jo meget nemt at måle på, med de repspriser, det er jo omkring 600 kroner så op til over 2000 kroner i tab per hektar. Forværlig var der ude, men man ikke fik ud.
SPEAKER_03Så det er jo også vigtigt at sige, at det er jo ikke fordi, vi får øst problemer i det her. Det er jo ikke læret nogen, der er tit svær imod. Det bliver mere behaglige at høst, og der er måske. Og det nemmere at få ting i stjingen, hvis vi står ikke over hinanden. Al problemet er bare, at de frø ikke, der ikke får lys nok. Det er ikke står nu. Og det betyder bare mere, end det går gan. Det er nok den mændling, jeg gerne tag til folk. Det er altså, at det skal vi tage mere seriøst endgør i det.
SPEAKER_01Jeg tror, du har helt ret. Har du mere at bidet ind på Torben? Nej, det tror jeg ikke, vi har været rundt om det. Perfekt. Så vil jeg sige tak fordi du var med, og lige havde en 20 minutters tid til lige at snakke med også her omkring Læset i Rams. Så jeg er fortsætte. God, Torben. Ja, større, så havde vi torben med på linjen her, og han er jo sådan set langt en vejen egentlig med osom, at det her er ikke noget, vi skal risikere at have, fordi det koster egentlig også. Hvad var det, han sagde 600-2100 kr. de her 300 kr. kilo, eller 300 kr. per hektarkilo raps. Så jeg tænker egentlig vores anbefaling er ret klar. Når der er vækst i afgrøden, når vi har en stæng højde på 20-25 cm, så er det vist Gud at tænke på at gøre med karakterist. Det er meget vigtigt det her med væksten, at vi ikke har frost været specielt. Vækstribuler frost, hvad altid nog, uanset hvordan vi vender det. Men en dustering på 05-07 karakter, så det, vi vil Gud anbefale herfra. Og som Torben han siger, at det går stærkt, når repsen begynder at gro, og vi skal sørge for, at vi kan holde den ved jorden og holde den i det tidstrum, I egentlig ønsker, at den skal holde sted. Når vi når til høst, så kan det jo godt være, at vi står med reps, hvor der ikke er den store højde forskel på dem, men hvis I går ud og laver et behandlingsvindue, hvor I måske tager en sektioner på den, I ikke behandler 20 meter i marken, så vil jeg hur den påstand, og der er tydelig forskel også på plantens arkitektur, når I har vede at køre. Men ret simpelt. Der skal være vækst. Ingen frostvej. Stæng højde i 20 til 25 cm 05-02 karks. Og det skal være et produkt, i ligesom beslutter for en behandling i beslutter, at folk skal køre, og så sørger for produktet hjemme de her havenaktioner. Det er ikke det, at vi kan godt bremse den en lille smule, men det er ikke der, vi får de helt store effekter på vækstregulering. Og du styder Nikka på den anden side her uden at stier ret meget.
SPEAKER_00Jeg er helt enig af. Vi har jo alle de erfaringer, vi har fra alle de års, både introduktion og karakter, og de løbende år, vi har haft imellem det. Samtidig med de her nye typer af sorter, som er kraftige. Det handler også om at tage en beslutning her. Erfaringen stiger det her, som Tom også tørst, at man har erfaring for, men man ved, at den hænger lidt. De gode erfaringer, man har også, fra torpens derfor grupper os, som du havde også udvældt Sebastian Kusk. Det viser dig en masse af henne her. Og det kan være med til at skrive din ret, og så får det højst muligt ud, og du har en høstong. Du har en mulighed for at høste det her udbud. Så det handler om at tage beslutningen om det er det, hvad man gør.
SPEAKER_01Og så får det gjort rettid for at komme i den her behandling efterfølgende. Jeg vil have det her være den afsluttende beværning i den her podcast. Så skal du have tak fordi du deltog sådan. Det er som er tiden fornøjelse at høre nu kalder jer hamtit og kokker med den lidt dybeste her i podcasten. Det bliver helt i hovedet, men du har en gå enkelt til ting, og den står viden på området, så vi kommer helt sikkert til at høre dig noget mere i vores podcast fremmarde. Og heller Lytter med. I skal tusind tak for at høre med i en nu episode af podcast. Og lige så afslutningsvis skal jeg anbefølge og læse fuldning for en stikker og vores produkter.