Planteværn
Planteværn
Planteværn E24: Hvordan skal vi fortælle den gode historie om landbruget, med Jeppe Søe.
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Hvem er det der skal fortælle den gode historie om alt det vi går og laver i landbruget? Skal vi bare vente på at andre gør det for os, eller skal vi ikke se og komme i gang og bare gøre det? Hør journalist Jeppe Søe give sit bud på hvad I som landmænd kan gøre for at fortælle hverdagens historier.
Og velkommen til endnu en episode af podcasten Bland. Mit navn er Jesper Køsker. Jeg kommer fra BSF Agricultur Solutions, som også er dem, der producerer og sponsorer den her podcast. Dagens emne i dag rager lidt ud over det sevanlige planteværden. Vi har snæver uden for, og der sker ikke så meget i marken, men det emne, vi har i dag er, at jeg har glædet mig eksceptionelt meget til, både på grund af min gæst, jeg glæder mig alt til gæsterne, men specielt emnet i dag, som egentlig, hvordan kan vi i landbruget fortælle den gode historie og ændre, måden landbruget bliver opfattet på ude blandt den menige mand i Danmark og på Christiansborg fordanser Syld. Og til at snakke med om det, det har jeg besøg med. Velkommen til jer. Tak for det. Og jeg tænker egentlig, du skal lov og give din egen præsentation af, hvem du egentlig, og hvad du går råd med her i landbruget. Det kan du nok bede, end jeg kan.
SPEAKER_00Det ved jeg ikke jo altid svært at tale om sig selv i virkeligheden. Men jeg er jo journalist og stoppede med det i godt 2000. Eller gig i hvert fald over på den anden side. Fordi jeg kunne se, at rigtig meget det journalistik, vi lavede. Det var jo mest for at forsere eller lyttere eller læser. Og det er jo ikke derfor, jeg blev journalist. Det var jo faktisk for at oplyse. Så det synes jeg så, jeg har lavet siden ved at hjælpe alle muligt. Enten at hjælpe dem i præsen eller ud af pressen. Det er jo de to ting, kommunikationsrødgiver skal gøre. Udover det har jeg retborg oppe i Aalborg. Og laver kommunikation for alt muligt. Og i forhold til landbrug. Jamen der arbejder med rigtig mange af organisationerne på tværs. Både påvirker dem, men så sandlig også hjælper dem de gange, hvor der er behov for det. Og så er jeg selv blevet vild med landbrug. Og jeg har været det nu i det vil 15-25 år siden jeg for alvor begyndt at flytte til Arub uden for nør næbel. Lige ved siden af en svinfarm, og faktisk på en svinfarm. Jeg tror, der var 50 meter der år. Og det første, jeg blev chokeret over, det var, at det faktisk ikke lukket. Jeg havde jo regnet med. Og så begyndte jeg at lære landmanden og kende, og han begyndte at fortælle mig om sin daglig dag. Og der kunne jeg jo se det billede, vi havde. Og jeg også har været med til at tegne i pressen. Det var fuldstændig blæsten. Så der begyndte jeg at have interessen for det, og jeg så kommet længere og længere ind i landbruget og har fået flere og flere. Både gode venner, men så særlig også samarbejdsreser og relationer. Sid og laver en del for jeg laver lidt borders årsmøde. Det er lige blevet færdig med her i forårs faktisk. Digitalt. Så der er sådan en masse ting, jeg har lavet. Og så nogle gange så bliver jeg så sur på landbrugs vegne, og blander mig selv i debatten. Og det har jeg gjort rigtig meget de sidste tre, fire år. Og så gået ind i alle de her debatter, når Danmarks Radio påstår noget, eller har trukket Kæd Hansen eller koldmus ind i en udsendelse endnu nogle gange. Og så bliver jeg sgu al talt ressende nogle gange, og blander mig sig selv. Og det er jo noget nyt i forhold til at sidde og hjælpe andre med at sige noget. Fordi der mærker man jo også på egen krop, det had, som nogen har over for landbret. Og det har det jo så også lige pludselig fået over for mig. Nu har jeg det sådan, at han gør mig bare stærkere. Altså hver dødstrussel vokser af to meter og rober. Men og her da mængden blev ramt. Og der var det for mig ikke bare en landbrugshistorie. Det var en historie om grundloven og vores folkestyr, som har det helt afvide til. Og der arrangerer jeg jo så de her traktordemonstrationer. Tog kontakt til gode folk. Jeg har kendt i overvis inden for landbruget, og sagde, at skal vi lave noget. Kudænke har været med, og svaret var jeg hele vejen rundt. Kontaktet fiskeriet erhvervslivet i det hele taget. Og lige pludselig så var vi jo som vi ved, og som de fleste, der har hørt jo. Både i københavner i Aarhus. Jeg tror, der var 6.7.000 traktorer, som samlet så sagde nok af nok. Kæmpe oplevelse. Men jo også et landbrud, der pludselig stod sammen. Og det er sådan set det, jeg har kæmpet mest for. Det er, at vi står sammen.
SPEAKER_02Og man kan også, at hvis vi lige skal vente tragedonstrationen, så var det en ting, at der var 67.000 traktor og anden ting var også, at det hele blev gjort i god over den og alt blev efterladt pænt, hvor man kan sige, ofte bliver demonstrationer kørt ud i noget, hvor der møder en videt op, der ikke burde have været. Der synes jeg jo netop, at vi viser af landbruget, at vi er ordentlige mennesker. Og vi kan lave så strangement og gøre det på en ordentlig måde. Ja har jeg grad.
SPEAKER_00Og det var virkelig, og det er jo ordentligt folk. Det er jo simpelthen bare ordentligt folk. Sådan er det. Og godt nok havde vi på langt linje glemt at bællise lokummer. Og det eneste lokum, der var der ud, det var låst. Så der var altså ca. 6.000 landmænd, der måtte i pæse i havet. Men ud over det, så kørte det godt, fordi pisset netop ikke på land, som rigtig mange andre i København gør. Det var ordentligt. Og det skal også sige, synes jeg, at jeg ved ikke, om I kan huske, men ugen før tror det var, der var der en demonstration over i det jyske, hvor der var en plakat på en traktor med færden som narist og sådan noget. Der var vi meget opmærksom på, at det er i min optik i hvert fald ikke en debatform, vi skal have hverken i landbrug eller i Danmark jo. Så vi gjorde et rigtig stort nummer ud af tage nu for pocker og have nogle sjove banker i stedet for at vise noget overskud, selv når man ligger ned. Og det synes jeg lykkedes.
SPEAKER_02Absolut i den grad. Og man kan sige, at det skabt jo rør på mange medier i mange søj sådan set. Og jeg ved også, at du selv både fik positive og en del negativ kommentarer på lige tragt af demonstrationen.
SPEAKER_00Ja, det er jo. Det kan da svært andet. For det første død strusler jo. Det er klart. Jeg fik mails, der beskrev, hvordan jeg skulle pæses. Met i detaljer, som jeg ikke gang selv vil kunne stave til. Men som sagt, det er noget, jeg er blevet god til at lægge frem. Jeg bliver nyhedsværkt 18 år. Det vil sige, at det er 33 år siden. Jeg prøvede for første gang at være offentlig. Og jeg ikke har modtaget i tidens løb. Og så der en, der har hjulpet mig. Nu er nu på et tidspår, men jeg lov at komme tilbage. Men den, der har hjulpet mig mest, det er faktisk Poul Bundård, der skuespilleren kaldt fra Olsenbanden ikke. Jeg sagde en gang til mig. Første gange, jeg var i se og hørt tror jeg på forsiden med en eller anden historie, der selvfølgelig ikke passet. Der var jeg frygliget af det, og tænke, nu er der ikke nogen, der kan lide mig. Så skride til middag ved ham om aften, og så begyndte jeg grædlig, pludselig. Det var for stort pres, og jeg var helt ny i hver tården. Og så sagde han, at du kan lige så godt vente til nu, at det er kun halvdelen, der kan lide. Og det tænker jeg, det er sgu da ikke nogen trøste. Og så fanden laver du. Jeg havde brug for et knus. Og så siger han, men vil du være, det er jo tre millioner mennesker. Det ikke nok egentlig. Og det er jo et fantastisk udsag det her levet på siden. Og det tror jeg, man skal huske ind igen, når der er nogen imod en. Og så skal jeg nævnte en ting mere. Så noget af det, der skuffede mig faktisk. Det var jo, at landbruget igen og igen kæmper mod hinanden også internt. Så er der bæredygtigt landbrug, og så er der Landborg Fødevarer, så er der forskellige andre organisationer. Alles sammen står robert hinanden. Og det der virkelig overraskede mig, det var jo, at nogle af de her organisationer, og det er lige meget hvem, de gik jo faktisk ud af sagt, hvad deltage, for det er helt håbløst at lave sådan noget der. Og det var jeg faktisk rystet over. Fordi jeg så jo, at nogle af dem, der havde skrevet det, det stod ud blandt publikum, så det var åbenbart bare signal. Men det er mig, fordi jeg blev ringet op af meget pres, og henvis det til rigtig levende landmænd, og henvis det til folk, der vidst noget om det her, så vi kunne få historiererne frem. Og lige pludselig, da de var ud og sige det der, så blev alle spørgsmål fra pressen til mig. Det blev, at du har jo ikke en opbakning i landbruget. Du har jo bla bla bla, og det er jo bare din sag. Så pludselig handlede det om konflikten i landbruget frem for at handle om landbruget. Det er det, der sker næsten mærke.
SPEAKER_02Og det er eget personligt synspunkt frem for egentlig den politiske sag, der var årsend til, at man gik ind i det.
SPEAKER_00Ja alt det der, det drukede lige pludselig i flyden. Det er jo lige som sidst gang, der var tragt og demonstration, der druknede det jo i af alle fik en penby, ikke. Og det er fandt med landbrug. Altså nogen i landbruget egne skyld. Altså hvis man vil kæmpe sammen, fint nok. Hvis man vil kæmpe imod hinanden, jamen kan man så ikke bare måske frem over vælge og holde sig væk. Altså i stedet for at tage ned. Det synes jeg, man skulle vælge. Det samme gælder landbrug fødevar og bæredygtig landbrug. Let være med bekæmpe hinanden. Der er jo brug for, at bæredygtigt landbrug er frem og sige tingene på en råg måde. Og så kan landbrug og fødevare bagefter glet ud og sidde inde på ministerkontoren og lave lobbyme. De to sammen. Hist de strategisk forstår at bruge hinanden, så vil landbrug lige pludselig et helt andet.
SPEAKER_02Det er jo det jo i hvert fald gavne den men i landmand enormt meget i forhold til den politiske agenda, der er, og den opfattelse der herud. Og noget andet jeg også tænker, vi skal vinde, det er jo den her med, hvordan kan den enkelte landmænd, hvad kan man sige, ændre på hele den her holdning? Men før vi går ind i det, så tænker jeg egentlig, hvordan er din oplevelse af, hvordan medier, og københavner eller Aarhus og olborgens, ser landbruget, når du kommer rundt. Er det så slemt, som vi læser det på forskiden Ekstra BT, eller er det et medie opsat billede? Hvordan er din opfattelse af den?
SPEAKER_00Pressen gør det jo meget sådan, kan man sige. Men man kan bare ikke rigtig skæld ting, fordi præsen er jo altså dem, der skal informe os. Og hvis de informerer os om en sortlig verden, også mod dem, så er det det, vi bliver. Og der må man sige, at landby diskuterer vi det jo meget, og især efter en røghed kvinder er skiftet til løsgænger. Men der er noget om det. Altså punktum. Og det handler ikke om, at vi kan lide hinanden. Det er slægt af, men der er bare en mangel forståelse. Og i høj grad også en mangler respekt. Men primær den mangel forståelse. Og det bunder jo ikke rigtig mange ting. Når jeg kommer i byerne og holder foredrag om landbrug, for det gør jeg en del. Altså om det gode historie i landbruget. Så kan de jo ikke forstå det. De kan jo ikke forstå det, at jeg tror i på mig, fordi de har jo hørt noget andet. Og når jeg så spørger, hvor de har hørt det hen, så er det jo netop, de har læst i BT eller et eller andet. Og som du selv også sagde, da vi talte sammen i podcasten, så kender de jo alle sammen en eller anden land, og han er god nok. Det er jo ligesom. Vi har det samme i flygt af debatten ikke. Alle sammen skal ud, bare ikke Arhmet, fordi han har skide søgt det her min grønthandler. An er en af de helt er helt eceptionelt. Det er han jo ikke for fanden. Han er jo måske som alle andre. Og den. Så der kan man sige, at der har vi sådan noget sinds kontrollerne, hvor de faktisk pumper noget ind i os. Og så skal man være opmærksom på, at folk i byerne har jo også behov for at få at viden næsten hele tiden, at det ikke er deres skyld. Det har vi alle sammen lyst til at få at vide. Det er ikke vores skyld, det er de andre. Og det ligger helt dybt lige af det er dyrisk. Og det er jo rart for en københavner at stå og prøve opværket tab i en vaskaskin og tænke, altså det her skærer ikke noget. Det er jo bare ind over i køben ikke. Det sker ikke noget. Det er dem ud på landet, der gør det, men der er ikke en eneste københavner, der tænker, det er egentlig sjovt så få grundvandboringer vi får vand fra herinde i midt byen. Og der bliver vi jo rede, jeg tror, det var det ikke sidste sommer, der var menneske lort, lige pludselig rundt her. Og det elsker jeg jo, fordi. Det er jo søndet, og det er træsformil. Men jeg elsker den historie, fordi det er faktisk første gang, at de fandt ud af, at det landbrug har sagt nu i 20 år, det er rigtigt. Og det bliver alligevel til sådan en historie om det i kommunen og det er kommunen. Der er ikke nogen, der har sagt, heller ikke landbrug, synes jeg. Jamen vi har robt om det her i 20 år, helt lærer.
SPEAKER_02Det er i hvert fald ikke kommet ordentligt ud. Nej, bestemt ikke. Og man kan jo sige, at det er jo lige netop det, som Line Seder sagde i tidlig afslutning, hvor jeg snakker om hende, at en politiker stiller sig op på nølvast og siger, at jeg kommer her i dag, fordi at sige det, I gerne vil høre. Der er ikke mange politikere, der siger det, de egentlig mener eller det, de egentlig tror på. De siger jo det, der stemmer i. Og jeg tænker noget af det, vi som landbrug skal have vendt, det er jo netop de her, vi skal ikke måske nødvendigvis påvirke så meget politikerne direkte, vi skal mere påvirke her Fansen inde på Lange Længingen, som i virkeligheden kan begynde at se anderledes på, hvad det er, vi går og laver i landbruget.
SPEAKER_00Men det er helt rigtigt, jeg så, at hvis man påvirker befolkningen, så påvirker man ikke direkte politiker. Og det er jo ikke fordi. Jeg kommer meget på Kristensborg. Og det er ikke fordi, jeg er faktisk ikke enige i, at de bare stiller sig op på ølkassen. Problemet er faktisk, at de ikke stiller sig der op. Altså, at de i stedet for vælger ikke at tage en debat, fordi den måske er upopulær, eller fordi de ikke tør lige nu. Og vi lever jo i et land, hvor i kommunerne er der mere ro, for der kender man datoen fire år frem. Men vi lever i et land, hvor midt færden kan udskrive van i morgen. Og det vil sige, folketinget er konstant i valgkamp. De aner ikke, hvad der sker i morgen. Og derfor tør de ikke noget. Heller ikke når det bliver minister, og vi så det med han var ikke super på posten. Man kunne godt endnu om sidde i øvrigt, og snakke. Men der var jo ikke noget. Der var ikke noget, når det kommer ud. Uder, at han sagde, at jeg elsker ikke værd. Men det er jo et bare et klip. Og det er jo samt bare, det er jo lige. Og så kan man sige. Det, som jeg synes, landbruget skal lære. Det er måske at tale anderledes. Fordi når jeg læser en præsemeddelse fra Landbrug og Fødevarer, så selv jeg trods alt har interesseret mig for landbrug i mange år. Jeg forstår den ikke. Det er jo fagsprog, og det er jo fuldstændig umuligt at forstå. Og deres opgave eller i det hele taget vores alles opgave, det er faktisk at oversætte den her videnskab, som det er at drive landbrug. Det er jo et videnskab, bare forstå i slov afgivning og alt muligt andet. Hvordan fodrer man svin på der en eller to føreaftater til. Der kæmpe stort videnskab inden for det her. Men når vi så skal ud og kommunikere det, så skal vi jo tale dansk for fanden. Og der har vi sådan en fornemmelse af alle sammen, og det er alle brancher, der har det problem. Og hvis vi skal tale til en politiker, så skal vi være virkelig faglige ikke. Men politikere er også helt almindelige mennesker. De fleste på Christian Sport, de har jo valgt ind, fordi de havde noget mod nypælen i et eller andet sted i skjærligt eller sådan noget, og så har de fået mange stemmer. Det er jo ikke jo ikke blevet kloget, de er valgt ind.
SPEAKER_02Kirkemester går ikke i kirk hver sønd og kan iden. Det er almindelige mennesker, som sidder.
SPEAKER_00Og det synes jeg, vi glemmer. Og der er masser af gode historier, hvor jeg synes, vi skal spille en rolle. Og noget af det, som du jo også har lagt op til, og vi skal snakke om, og du gør det også i dit spørgsmål, så jeg har snakket ud om siden. Det er jo, hvad kan landmanden sig selv gøre. Fordi skal jeg være fuldstændig særligt, så sidder der jo en 30-40 mand inde på Akkelborg og laver presestrategier og alt muligt andet godt. Og kernen er, at det er jo så en organisation, der siger noget. Og det tror jeg færste på. Altså det der er behov for, det er faktisk, at den enkelte landmand åbner måden. Og det her, det er jo måske ikke lige i kulturen. Altså kulturen har jo. Den, der lever stille, lever godt. Og nu har jeg holdt for i 20 år om, at den, der lever stille, lever af helvede til. Og det synes jeg, vi kan se, det er rigtigt. Når en organisation går ud og siger, at der er noget med eftergrøder, eller der er noget med det her det, og der er noget datoriget system, så forstår vi ingenting af det. Men hvis der er landmand, der oppe i Nordland siger, nu skal jeg høste i dag. Kåret er faktisk ikke færdig, fordi vi østår lidt senere herop i Nordland normalt. Men på grund af den og den datoesvinerig, der er kommet inden for Christiansborg, hvor de tror, at de er landmænd, ligesom de jo tror, de er viologer. Jamen altså så skal jeg høst nu. Og jeg vil så gerne give det 14 dag mere, for så skal jeg se på kernen. Og jeg er nemlig land, og jeg ved noget om korden. Og så kan jeg se på kernen den og bør. Men jeg skal høste nu, for ellers går det galt. Og derud dæfter så skal jeg plante noget, som ikke når kom. Og det skal jeg så fjerne, jeg kan høste igen. Og der køret rundt med min diesel traktor. Og både sår og pløjer og alt muligt andet noget, som de har sagt, jeg skal plante, som aldrig kommer op for en lavbrundsjord, eller hvad ved det. Hvis man begynder at fortælle det på helt almindelig dansk, hvor stor kontroll der er med landbruget uden grund. Så tror jeg på det. Og det er jo 9.000 landmænd, der kunne sige noget.
SPEAKER_02Det er det. Og man kan sige en ting, at vi har 9.000 landmænd, hvor en stor del af dem måske i den ældre generation, men de har alle sammen ansat et stort set. Og unge mennesker og mobiltelefoner i lommer og et Facebook kanal, så kan du komme utroligt bredt. Og det er jo netop den indgangsvængde egentlig tænker, vi også skal tale lidt på den. Det er jo netop både det her med at fortælle en gode historie, hvorfor er det vi gør, som vi gør. Vi gnner miljøet ved at gøre sprøjt, så vi får højere udbygder og mindre areal krav til at producere den samme varer fx. Og den er så nemt at fortælle den historie med de sociale medier, vi har i dag. En anden ting, jeg også tænker, vi kunne vente, det er det her med, at jeg læser tit rigtig gode læserbrev fra land. Problemet er bare, at de bliver altid udgivet i effektivt landbrug eller landbrugsavisen, så det er en landmand, der skriver til en land af. Og det synes jeg var døligt, at når man laver et godt læserbrev. Hvordan får man det bridt videre ud, så det ikke kun af landbrudsavisen, der bringer et læserbrev. Det kan jeg egentlig også, hvor måske en værd at tage med.
SPEAKER_00Ja, altså læserbrev er jo. Tæt på det mest ligge, du kan sendt til noget som helst, fordi der er ikke nogen, der læser af viser på den måde mere. Man skal jo bruge nogle af de nye medier, som du ser ind på. Medre man er virkelig dygtig at have kronikker i. Jeg vil fremhæve Knud Jækken fx, som på skrift af den nok landbrugets dygtigste tilrøren. Uhoved. Men alle os andre. Vi kan jo så benytte de sociale medier. Og de gange, jeg kan huske, jeg skrev en. Jeg skrev faktisk et var faktisk en klumet, jeg skulle skrive til Ekstra, tror jeg. Og jeg skrev, at der er større chance for, at danskerne kender en flygt endvand. Fordi det er jo hovedproblemet i virkeligheden, at når der er lige 9000 landbrug, så er der ikke ret mange af jer, der kender en landmand mere. Det gjorde vi jo for hundre år siden. Der var der altid eng i familjen, der var landmand. Det er der ikke mere. Og den klumme, den kom joct og husker i ekstra blæder. Det var fint nok. Men der er jo ikke nogen, der på den måde læser. Der er mange, der klikker ind, men siger ikke. Men så laver den på Facebook, og jeg har en 80.000 følger eller sådan noget deren, så den bliver faktisk læst af godt og vil en halv million. Og det er jo det samme med, at alle kan gøre. Og jeg tror, rigtig mange stiller sig selv spørgsmålen, er jeg klog nok, eller ved jeg nok om det her til at gå ind i det. Og der er sandheden ja, absolut. Og det er ikke nødvendigvis et krav, at du skal videre alt. Du kan stille spørgsmål. Du kunne ikke altid skive et svar. Og man kan sige, at nu lægger du den præmis op, at man skal fortælle den gode historie. Og det hører vi jo meget. Kør nu med den gode historie. Jeg er egentlig liggen, om den er god eller dårlig, for der er også nogle dårlige historie. Den kunne vi også fortælle. Altså, vi sagner og hører den rigtige historie. Det er der ikke så mange, der taler om. Det er mere. Den gode historie, det er for mig i kampænk. Her går det godt, ikke problem. Men den rigtige historie, den er faktisk også god. Og der er nogle udfordringer, og tænke, hvis vi også var ærge om det. Hvis vi viste ting, som de var. Så tror jeg, vi ville få en langt ærligere dialog. Og lige præcis faktisk er der jo virkelig behov for. Fordi de organisationer, vi er op imod, og nu siger jeg, jeg var også ikke landet, men de organisationer, som landbrug er op imod. De skyer jo ikke noget.
SPEAKER_02Jeg sad lige og fik tankerne på fx dødfølge gris i Standen, hvor man kan sige, at det er jo noget af, at de studeret har brugt ind hos landmænd for at vise, hvor man kan sige, hvis nu ved ikke om der er 4.000 svinhler, hvis de havde vist de billeder selv og prøvet se der ligger to døde gis her til gengældsrænger der 26 leven i solen nu. Så har jeg egentlig mig jo sådan set noget komme efter, fordi så har vi jo selv vist historien på forhånd. Det er jo et eller andet der, vi skal bevæge hen af, at vi selv viser, som du selv siger den rigtige historie.
SPEAKER_00Det er fuldstændig enig i. Når man ikke selv fortæller den, så bliver det i hvert fald en stor historie, når det bliver såkaldt afsløvet. Og der må jeg så sige som nabo til en svinfarm det over i år i et par år. Det var jo, at man så ind i mellem. Det sker der jo, når der er mange dyr i en produktion. Og der kan man sige, at jeg tror for 20 år siden, der sådan og skrever netop en kronik, der handlom om de her kampagner, vi hele tiden laver med glepsmarker og alt muligt andet. Der burde vi jo vise en svinstær, som den ser ud og slagt rigen. Fordi et afproblemerne er, at der ingen af vores børn. Det er bækkeren, de afner ikke, hvordan rigen ser ud. De ved ikke, hvor det kommer fra længere. Der er ikke undervisningen i folkeskolen i sådan noget længere. Og der må vi så lave noget. Og så tænker jeg ikke på sådan noget koop, og de står nærmest for at lave føde undervisning i skolerne og det er da ikke helt trygge. Fordi der synes jeg da også, vi kunne spille en kæmpe rol. Absolut.
SPEAKER_02Det er jo netop også den her. Nu tager jeg færdigt eksempel. Der ligger på Facebook side af hverdag på ingen haven, og den ved jeg ikke, om du har har fået os. Nu kan jeg ikke huske på landhed, men han viser netop også de her, han har et klip på en telefon eller et går på kamer eller hvad han bruger. Og så viser, at nu klokken 4 om natten, og det er beller raven og mørke. Nu kommer der en mask og jeg skal læse de her grise ud, eller nu har vi fået ikke så antal levendefødte griser, nu skal vi marken, fordi vi skal have gjort den her opgave. Og den historie er jo god som landmand at se, men den er også god, hvis jeg deler den. Fe har måske 100 venner, der er landmænd på Facebook med de 400 andre, de er ikke landmændt. Og det er jo der, hvor det her medie kan komme så hurtigt omkring, og det er det, jeg mener, at vi bør bruge. I større grad end vi gør i dag, og jeg fortælle lige netop, som du siger den rigtig historie. A nuer vi dren, fordi så kan vandet bedre komme væk fra markederne. Men prøv lige at se året. Den er ikke blevet rendet op i tre år af kommunen, og nu kan vandet så kom herned ikke komme videre. Alle de der udfordringer, og den vi skal have fat i.
SPEAKER_00Og vise, altså. Jeg kan jeg kan huske en video, hvor jeg tror faktisk, det var Flemming fuglet ham, der for blæket Landbrog, så var ude og dækker af sit drinvand. Og det er da jo ikke noget problem i. Det er jo hovedet. Men byboer, der så det, de har jo nærmest hold med, om han stadig i livet ikke. De tjækker dødsander. Og det er jo. Det er jo sådan nogle små bitte ting, der skal til. Og det kan godt virke åndsvagt, fordi alle ved, at nej, det gør de netop ikke. Og jeg tror, der er en pointig i at vise virkeligheden og hver dagen. Og den du nævnte, der er jo en af de helte, der er derude. 90.000 af dem super. Og brug det her medie. Altså traktasdemonstrationen var aldrig billet noget til noget uden Facebook jo. Det aldrig. På fire då samlede vi jo både penge og alle de her mennesker. Det er bredt sig. Og hvis man kan, det i oprører, så kan man jo også i gode tider.
SPEAKER_02Det tænker jeg, og jeg tænker jo lige netop, at det er netop meningen, vi skal gøre det i de gode tider, så vi netop undgår at skyd i og lave oprør. Det er jo lidt det, der er målet med det hele, at vi faktisk får skab så meget viden hos den almindelige borgere, at landbruget egentlig bliver accepteret, for det, vi går laver. Og meget af det er jo langt foran ud i verden. Når vi sammenligner selv med andre. Så der er masser af fortælle og masser at tage fat i. Ja men helt længere.
SPEAKER_00Landmængen er fremtidens klimaheld pumtum. Og det er slet ikke til diskussion, hvis de fik lov. Og det gør de ikke. Der er så mange rigtig regler, der stopper alt muligt. Stopper nye miljøbænge midler. Stopper alt muligt, man kan gøre ud på landet. Og det er den der frygt fra Grædse Turben. Det er ikke fornuft. Det er bare en frygt fra Grædse Turben. Og det er simpelthen ikke, det er ikke ordentligt. Og så er jeg fuldstændig sikker på, at hvis man samarbejder med landbruget lyttet til dem og gav dem noget frihed, så er der ikke nogen landmænd, der har lyst til at udlægge naturen. Jeg kan ikke med den eneste. De lever af den forfanden.
SPEAKER_02Alle landmænd er jo indstillet på, at det kan godt være, at vi har betalt nogle penge for at være her. Men vi låner jo jorden, og formentlig skal min søn eller mit barnbarn, eller naboens søn overtage den her gård i dag. Og så er det jo bare vigtigt, at den har afleveret i ordentligt i stand. Og det er jo lige netop det billede, vi skal have bra videre. Og man kan sige, at de fleste landmænd går også og passer på deres vild. De vil også gerne skyde en bunge gange, men det er jo også en historie, vi ikke får fortalt nogen steder, hvor stort et arbejde, vi egentlig gør i vildt, også fandt til skyld.
SPEAKER_00Jeg er sindssygt mange byboerder, der taler om, at landmændene udpigner markerne. Og jeg også siger til, at det er jo deres markforfag. De skal leve eller anden om et år, hvorfor skulle det udpide den. Hvad øvler du om? Hvad er det, hvad tror du? Det svaret til, at du vil udlægge dit ehus, langsomt være, og ikke gøre noget ved det. Nej, det kunne ikke godt se det. Men ved jeg et eller andet ikke. Så håber de jo bare, der kommer nogle nye midler, de kan spree ud. Og så plejer jeg sige til, hvad du gør. Du har en græsplan derude, og så tager du de her hvide kugler, og så laver du sådan snivær ud over alle grænser, og du gange så meget i, som landmænd må bruge. Fuldig ligge glad, ikke. Og ja, okay. Det er bare mangel forståelser, og jeg bliver alt for. Og det sjove er, når man så kommer til Sølv eller et eller andet, og det er jo der, man skal være vågne. Jeg elsker det. Så er bordkort, og man sætter sig ned, og så siger de, hvad laver du som? Jeg laver blandt andet en masse for landbrud. Og så kan man bare se på dem. Det vil de ikke høre om. Og så begynder man ellers. Så har man tre timer, og der bruger, de kan ikke flytte. Så man bare give lidt af det er så sjovt. Og der kan man jo sidde og gøre måske ud mandt kloget.
SPEAKER_02Det er præcis. Jeg vil ikke sige, at jeg elsker også selv din diskussion, jeg også tit fået vid, hvordan i verden jeg kan finde på følge Danmarks Naturforsforen, hvor jeg sige, at nogle gange er man nødt til at høre, hvad andre siger og komme ind på det. Fordi mange af dem, der kommer til på, hvad der bliver lagt der. Det er jo også en opgave i sig selv at modbevise noget det og komme med noget facte. Og jeg plejer at sige, hvis jeg sidder i en diskussion og begynder at få trusler på min person, så er jeg jo vundet, fordi så er der ikke mere fagligt at komme efter i sådan en diskussion, og så begynder de gå efter. Og så plejer egentlig lokal, så har vi diskuteret det, og du har så lidt tørt argumenter. Og jeg synes egentlig også, det er også noget, hvor man kan sige, at hvis vi havde 9000 debatører, der har fulgt nogle af de her debatter og kom med deres faglige kritik eller deres faglige vinkel på det, så kunne vi også flytte meget, at det behøver ikke nødvendigvis af skal være, at man selv lægger en masse ud fra indgård. Det kan være rigtig mange ting i at få fortalt. Hvordan hænger det egentlig sammen?
SPEAKER_00Der har jo en sindssygt læsen på ind. Fx Danmarks Radio har vist et eller andet ind slag i Tvervis med kold. Og hvor man som landmanden eller som organisation i ved, at det er simpelthen så meget på kan den af sandheden. Men det kan godt være, man matematisk har regn sådan på det, men det er jo ligesom. Det er jo ligesom genåbnis plan, og der er forskellige holdning til forskellige ting. Og den debat, der er nedenunder sådan et det her et slag på Facebook. Den består jo af tusind bygger, der er rassen, og der kan I bare se, og landbruget er nogen sv. Der bare var hundred landmænd, der gik ind og svaret, hvor meget de ville fylde. Og hvis du vil kunne lukke enhver tråd nærmest ved at længe til noget fakter, længere til nogle rapporter og alt muligt andet, det går jeg tit ind i, men det er jo en kæmpe at tag tid.
SPEAKER_02Det er svært at løfte en mand, kan man sige, hvis fandt man var igen.
SPEAKER_00Jo, det er rigtigt. Men jeg synes alligevel det sjovt, at man kan faktisk komme til at fylde meget i en tråd, ved bare give et kvarter. Og hvis der var 100 landmænd derude, der gav sig selv den opgave hver aften at bruge et kvarter. Og så bare drobst jeg vildt med dansk. Den er så kæld. I slutningen det er interessant. Eller starten af bade hotel, kan man også regne ud for det mest. Så tag det kvarter. Bud på at gå ind i nogle af de her steder, hvor nogen har postet et eller andet fra gyldigt k, eller hvor det var. Og så svar, bare et par gange. Hvis vi alle sammen gjorde det, så ville man jo i hvert fald som bygger have fornemmelsen af, at der er en anden side af historien også. Og det er en god start.
SPEAKER_02Der tænker jo egentlig også, man kan sige. Mange landmænd jo hører jo ret, når de sidder med deres gepasst, og egentlig ikke skal lave ret meget. Der kunne man sige, de timer, de sidder der og ikke har så meget at lavet, der kunne de jo i virkeligheden bruge på at debattere på Facebook eller fortælle en god historie. Så kan vi jo lige pludselig komme meget langt, hvis man brugt tænkt på sådan noget.
SPEAKER_00Ja, rigtig langt, rigtig rigtig langt. Og også nogle gange nogle gange, hvis der er nogen, der er rigtig ro i en debat, så skriver jeg til dem privat, så skrivlage du ind og siger det her det kan simpelthen. Jeg kan ikke forstå det. Altså, jeg har lige læst en rapport som sådan og sådan og sådan ikke. Der nogen, der siger, at landbruget bare skårder penge ind. Og jeg så skriver og siger om jeg ved, at kvæbbranchen sådan i gennemsnit har en soliditet på klant procent. Og der sker jo ca. 20 til at lave et banklån. Så jeg kan simpelthen forstå, hvad det er, du nævner om. Kan du kan du prøve at uddyb det, fordi der må være en rapport, jeg ikke kender til. Og det jeg oplever, det er, at for det først svarer de mig typisk ikke. Men de stopper debatten der. De stopper med at spred den usandhed, fordi de kan godt se, at der er nok nogen, der ved lidt mere end mig. Jeg ved ikke, hvad soliditet er eller sådan noget. Så det er bare råd herfra. Det behøver ikke at være helt store kanon, man kører frem. Men bare lige stille spørgsmål, som afsører, at de ikke ved det.
SPEAKER_02Jeg tænker jo egentlig, hvis man skal runde lidt, så handler det jo ikke, som vi snakker om at fortælle den gode historie, men egentlig om at fortælle den rigtige historie. Forl hverdagens sandheden problemerne. Det er det, man går og tænker over i sin hverdag. Og det kan jo gøres ufatteligt simpelt. Det kan gøre også på tekst, men det kan også gøre med et kort videok. Og lidge ud på en Facebook siden til den private, eller lave en til gården egentlig. Og jeg tænker også for rigtig mange, så har man jo ansatte, og man har unge ansatte, og mange af dem er jo i virkeligheden nogen, der har født med en telefon i hånd og kan lave det her på fatligt hurtigt.
SPEAKER_00Absolut. Altså få dine børn og børnbørn til at hjælpe, hvis det er ikke. Det her, det er fremtidens mulighed for at sige, her. Og jo flere der gør det jo bedre. Og så er det klar, man tænker, oh, så jeg viser det her. Og så er der nogle grise, der skal ind i en lastbil og sådan noget. Og så ser man måske med høj øje, at der er en, der falder. Og et eller andet. Der sker jo ting hele tiden. Men man har med levende dyreg. Men på med det, altså, fordi det er også en del af det. Og hvis der er nogen i der kommenterer, at der er en kris, der falder på et eller andet, og så kan man simt sige, at den havde vi styr på, den har det fint. Vi tjeket den bag efter et eller andet ikke. Vi skal ture lidt mere. Jeg kan godt forstå, det kræver måde at set ud i verden, men jeg kan forstå folk. Frygt mod det. Men det er vejen frem, og du gør det ikke kun for dig selv. Du gør det også for den kommende generation.
SPEAKER_02Og for naboerne nu, og her kan man sige. Jeg ved også, at der findes flere grupper af unge landmænd, der har mest jer trodde, der kører, hvor de opfordrer hinanden til at fortælle gode historier så vidjer. Men jeg synes ikke, at jeg ser meget til det, ved jeg så sige. Så dem, der er i gang med det, de skulle begynde at gøre noget mere i min optik for at komme.
SPEAKER_00Det er rigtigt. Men man kan sige, at hvis der er 50, der render og virkelig gøre rigtig meget, så fylder det jo heller ikke nok i forhold til, at vi er 9.000. Og så skal man huske, at modstanden mod os, eller hvad det nu hedder, nu er det ikke voldsomme en det. Men potentielt dem, der er imod os. Det er en million byboer, som ikke laver andet at sidde med deres mobiltelefon i deres to. Og vi har ligesom andet at lavet ud på landet. Det kan man ved stråligt sig. Så altså til tasterne, og det er jo også en kamp. Får fortalt nogle ting. Fortæl, hvad du har svært ved at forstå. Og så stille spørgsmål. Hvå kan det være? Det er bare et, nu har jeg nævnt før. Hvordan kan det være, at jeg skal høste det her korden. Det er færdigt om tre uger, det ved jeg. Det har jeg lært, det har jeg uddannet mig til. Men på grund af at en eller anden inde på Christiansborg, jeg ikke nævne navnet, har sådan sådan sådan, så skal jeg høste i dag. Det er udbytet af mindre og alt muligt andet, men det skal jeg. Og så får det da sagt, alle vegne. Og så sammenlignet det med noget. Sib, hvis frisøren fx fik at vide, at du må kun klippe en centimeter gang. Du må ikke ikke over det. En centimeter af gangen, og så kan det godt være, du skal klippe et samme fra syreans 16-17 gange, før en lang hårdt bliver korthåd, men en centimeter af gang, det vil vi hæst. Og det er kun om måldsdagen. De andre dater, må du kun lave extensions eller så ikke så hård på. Det er jo vildt. Det er jo vildt, og vi finder os i det.
SPEAKER_02Ja. Og det gør vi jo. I langer vejen gør vi og har gjort i mange år. Så det er nyt der ikke noget.
SPEAKER_00Det fylder ingenting. Det er ikke skedt. Organisationerne rober lidt. Det flytter jo bare heller ikke noget. Så må vi jo genfinde. Og det er jo det. At organisationerne er en ramme, og det er godt, vi har dem. Det er slægt det, jeg siger. Men det er jo også, der skal følge den ud. Det er jo alle mulige, som i virkeligheden støtter landbruget både dem i, og også derdan lidt i perforin. Det er også, der skal fylde den ramme ud med billedet. Og det må vi altså begynde på. Og så må vi lade være med at læne sig tilbage og sige, at det er også landbrug og fødevaret, det må de også, det må de tage sig ind.
SPEAKER_02Landbrug og fødevaret lavet den her kampagne med Jørgen Let, som blev taget meget modvilligt imod fra landmændene, og der var meget kritik og ting. Hvis man som landmand kritiserer en kampagne, der så trods alt kommer fra en organisation, der faktisk har forsøgt at gøre noget, så tænker jeg, så må man jo netop prøve selv at sige, hvad kan jeg sige. Så må jeg vise, hvad jeg kan gøre anderledes så bedre end den kampagne, der kom derfra.
SPEAKER_00Det var et meget godt eksempel på, at der ikke sker ret meget, synes jeg. Der kommer nogle kampagner indimellem, og så kan man stå og pæse op af et eller andet på Roskilfestivalen. Det er fint nok noget af der fint og godt og glemmer og kører bare løs. Men det er jo ikke det, der er behov for. Der er behov for en helt anden type historiefortælling. Altså Jørgen Let er sgu ikke landmand, og det ved den enkelte borger godt. Og sidde og høre ham om hans langsomme stemme, fortæller mindt andet. Jeg kan ikke finde ud af, hvor jeg er i Paris? Er det. Er der ikke på vej op over et bjerg, eller hvad fanden foreg der. Jeg vil høre fra en landmand. Jeg vil fandme ikke høre fra Jørgen. Ikke mere. Jeg har hørt det.
SPEAKER_02Og så går man sige. Jeg havde lidt en idé på, at Landborg føde var f.eks. to tamera og sendt ud til unge landmænd, der så fik lov at fortælle deres egne historie. Det var også en mulighed at lave sådan noget, og så fik de en masse råt videomaterial. De egentlig kunne sidde og råd med og lave noget ud af. Så får vi fort historien fra landmanden, og få den kørt ud på en årlig må. Nu skal jeg lige se, jeg vil lige ved finde min iPad her. Jeg har en YouTube kanal, jeg faktisk følger som er en ganske ganske ungland. Nu har jeg ikke aftalt med ham, at jeg måtte dele hans navn, men nu gør det altså lige ved.
SPEAKER_00Og hvis man har en YouTube kanal, så det er det. Det er fysk for mænd.
SPEAKER_02Men jeg kan jo sige, Mikkel smædår. En ung land, og der har. Jamen har nu. 13 episoder på hans YouTube kanal. Og den seneste er blevet lagt op for 6 dag i siden og har 15.000 visninger. Ja. Jeg synes jo, det er fantastisk. Og det er virkelig, og det er helt ned på jorden. Han er ud og så, han fortæller, hvad han gør, hvad han så. Han skifter øjel på en trak, og fortæller, hvordan han gør. Det er virkelig basic knowledge, han er ud og videre formidler. Han gør det helt simpt og helt kanon. Men det han viser, det er jo passion. Det er nemlig passion, og det er nemlig, at han vil og kan, og har en hverdag i det her, som er helt kanon.
SPEAKER_00Og det er langt bedre, end at din idé er jo fuldstændig rigtigt. Jeg tror ikke, et eller andet føde var tager den, fordi det vil virke for. Der er et eller andet. En masse ting, der taler imod det. Og bla, bla, bla, bla. Og ikke selv rank. Men jeg er fuldstændig sikker på, at det der vejen frem. Fuldstændig. Og jo mere, jo flere. Jeg tænkt hvis der var tusin af dem der. Fordi man kan sige, at alle dem, der har den udsatte holdning, det gør det der. Og så se om meget fillet af folkene ikke. Jeg har aldrig set så mange videoer af dyr, der ikke andet eksisteret, som bliver fundet derude, og alt muligt.
SPEAKER_02Gamle afdamme, der var kendt i 90'erne, som nu laver Instagram, hvor de snakker på økologi, eller snakker Biodynamisk et eller andet. Der findes så mange af de.
SPEAKER_00Jo, men der findet ja præcis. Og tal de der vækaner, som nu også er partier og flæk. Og jeg ved ikke, der findes 82 køn, så der findes sikkert også 82 måder af ikke at spise køde på. Men altså, hvis du tager alle dem der, så kan man jo se i regnskaberne, at de fylder jo ingenting i regnskaberne. De larmer meget, men de fylder ikke. Og under coronakrisen kan vi faktisk se, at det er stældet køber igen. Det er faktisk meget sjovt. Så går vi tilbage og siger, at vi trænger godt nok til en bøf, for det er søndag for os lige nu. Det er bare et glas, så kan vi have det lidt igen. Så jeg tror, pointen er, at dem, der fylder meget, bestemmer. Og det er meget enkelt, det gør de. Når du står og laver klinker klonker og alt muligt andet, fordi du er imod måden. Jamen, så fylder du ikke meget. Men pludselig på de sociale medier begynder det at fylde meget, så tænker man, de er virkelig mange. Og de er måske kun 200.
SPEAKER_02Men de laver godt nok lam i gaden. Ja, og det er jo den larm, som politikerne hører. Og selvom politikerne måske godt ved, at de kun er 200, så tænker jeg, at de influerer så mange, så vi må hellere gå den her vej eller tænke den her vej.
SPEAKER_00Og så det eneste, man så skal. Det er i hvert fald min bønd. Man kan jo gør det på alle måder, man har lyst til. Men min bønd og min erfaring siger. Lad med at lave balade, lavlighed. Og det siger så en, der har samlet traktorer i to byer, men det var ikke balade. Det var en markering, hvor vi faktisk mødtes af samtalet. Vi havde politikerne inde, og der ved jeg godt, at der kom kun nogen for blå, men de var alle sammen inviteret. Alle fik 10 minutter. Alle der vild. Og sjovt nok, var det så kun nogen fra blå blok, der vil. Og det har det jo så brugt senere hen. Der var jo nogle foråret blok ud og sige, at det var jo bare en blå demonstration. Nej, det var det ikke. Vi jo ikke inviteret. Der viste jeg jo så lige et screendom af invitationen, og deres svar. De kunne ikke nogen og finde en på fire dage, var svaret. Så man skal bare være smart i det, og så skal man sige, at vi vil gerne samtalen, vi vil gerne sagligheden, men lad os nu fylde noget. Der er ingen grund til at stå og klinkke klokken eller noget som helst, for vi har en god stor.
SPEAKER_02Ja. Og delt den og åben døren, hvis der er nogen, der kommer. Jeg ved selv, jeg er jo gamle svigen, og så har jeg haft en lokal strikeklub, der synes, det kunne være sjovt at komme og se en grise den, og så havde vi da dem der. Det gør ikke noget åben op og vise, hvad det er, vi går laver. Og så synes jeg, der har håb.
SPEAKER_00Nu vi skal jo slut af med, at det ikke er heller ikke mere indigt, vel. Så søndår lige har sat sig i stolen på landborg og føde var en helt ny stemme. En helt ny måde at tage på. Han er også ungdomig, og det er jo ikke. Jeg siger ikke noget om den tidligere formands allerdåde. Der ikke anders sjældent i det. Men han er et frisk nytt plud. Han er en ny generation, der viser noget fremtid afhveret. Der er også et eller andet form for generation skiftigt, så vidt jeg ved på bare i bæredygtigt landbrug. Det vil sige, at vores organisationer skifter også nu langsomt stemme. Jeg har faktisk lige interviewet sådan går en halv times tid for et par uger siden. Og det samme har jeg i bæredygtig landbrug, og jeg opfatter begge organisationer som værende nogen, der forstår sig på at lave saglighed på forskellig vis. Retorikken kan være forskellig, men sagligheden er jo i højser et sted. Det er absolut. Hvis den også er det hos os, så er vi lige pludselig 9.000 stemmer.
SPEAKER_02Det er så også selv siger, hvis bæredygtig landbrug af de her 9.000 stemmer, de kunne finde ud af, og landbrug føde var og lave en træenighed og arbejde sammen, så kunne vi flytte rigtig meget rigtig langt.
SPEAKER_00Jeg er ved at åbne et nyt medie, og det bruger jeg faktisk rigtig meget tid på lige nu, som netop ikke er effektiv landbrug eller sådan noget, men er det kommer til at hedder landfor, som er landbruget folkeoplysning. Et forsøg på netop at tage de mange pressemøddelser, der kommer af forskellige slags og sætte dem til helt almindelt forstået dansk. Så når vi alle sammen i virkeligheden kan gå ind og læse en artikel, der er velskrevet og picbogsagtigt om, hvad er problemer med eftergrød. Og det gælder også politikere, som ikke vinder om det. Så der er vi et par journalister, der er satter sammen og forsøger at få det her op og stå lige nu. Det er opbakke, og der skal. Men vi er ude med at den i hånden og prøver at se, om ikke der kunne være ønsker om at skabe sådan. Fordi vi tror, at den gode historie kan forklares. Den ligger der og. Og nogen skriver den også, måske jo behjælpsomt. Og hvis vi kan oversætte det og lægge det ud et sted til et samlet informationskanal, som er en folkeoplysninger og som har en klar afsender. Men trods alt er skrevet til her Fru Hansen og Jensen og hvad de eller sig. Og politikere, det tror jeg, der er en fremtid.
SPEAKER_02Det tror jeg bestemt. Det vi skal have med i. Men i hvert fald opfordringen herfra, at jeg sidder lidt med, det er at komme ud og fortælle jeres egen historie. Førdshistorien, fortælle, hvad i går bøver med, hvad det, der går godt, hvad er det, der kan være bedre, hvad det er, der kan være det stæret skidt, men få den fortalt, det må være det absolut vigtigste. Om det er så på sociale medier eller på skrift, eller hvor det er henne. Det her.
SPEAKER_00Det er snaberne og til selv på lidt.
SPEAKER_02Lige præcis. Det handler om at komme i gang og komme ud over, og så være stolt af det, vi går og laver og har med at gøre. Jeg tænker lidt afsluttende kommentar hjemme. Og så skal du have tusind tak, fordi du valgte at deltage. Det er altid ret, når der kommer eksterne folk ind, der har noget på hjertet. Og så skal du på landbrugs vegne have tak for din indsats. Det er helt. Det er vi glad for. Og til lige at slut af, jeg ved, at jeg kan se, når jeg inde og kigge på statistikkerne på den her podcast, at der er en del svenskere, der lytter med på den danske podcast. Og for lige at gøre det helt klart, så har vi også en svensk udgave, der hedder væk Sydtspåden. Og det er ikke mig, der forsøger at snakke s, men der er en svensker, der styre den. Så den skal I også opfordre til at søge på jer, der lytter med fra Sverige af. Den er også faglig højt niveau, og ligner meget den danske. Ellers så vil jeg renagt sige tak fordi du lytte med. Det er altid en fornøjelse, at I gør det, og jeg kan lige informere, om vi har vundet 5.000 afspillinger. Det er helt vanvidigt, for at sige det pænt blæst pæn bagover af den opbakning, der er derude. Og jeg håber, I vildes med næste gang, vi laver et afsnit af formand. Kej det godt.