Planteværn
Planteværn
Planteværn E25: Hvordan skaber landbruget værdi af co2, med Troels Toft Sektor direktør Seges.
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Alle snakker om co2 i øjeblikket og landbruget er en af de store emner. Men hvordan kan man som landmand skabe værdi af co2 snakken og er der noget vi allerede kan gøre nu? Hør Troels Toft fortælle om co2 og landbruget.
Og velkommen tilsnit af podcast den Bland. I dag er jeg taget til Sydfyn. Vi holder god koronafand. Jeg sidder her sammen med Trulke for 6. Og noget vi skal snakke om i dag, det er se 12. Inden jeg lige bærer trotto at præsentere sig selv, og inden jeg begynder at snakke for meget mere omkring CO2, så vil jeg godt lige nævne, at Baller i dag har fået den godkendte etiket. Det vil sige, at det er et produkt, der kommer til at kunne købes. Vi er ikke helt i mål med at få levet alle vores produkt dunke og få dem sendt ud på markedet. Men lige så snart vi er, så skal I nok for at vide, at nu er der åbne, at I kan købe baller ude i grove. Men lige for at runde Baller, så kunne jeg jo godt tænke mig at lige sætte perspektiv på, hvad betyder det for os CO2 i landbruget, når vi snakker Baller. Og noget af det, vi har siddet og regnet frem til. Det er det tal, der er fundet rundt omkring på klima, energi og forsyningsministeriet. Det er fundet inde på Land Brosinfo. Men i forsøgen giver bale 500-1300 kilo ekstær ved at skifte et gamlet produkt til et nyt produkt. Ser vi 500 kilo kerren, så optager vi omkring 7.800 tons and mere, hvis vi har 650.000 tons eller 650.000 hektar ved i Danmark. Det er altså næsten 8.000 tons end ekstra optage bare ved at fjerne det ekstra kerne. Snakker vi CO2 på gen de 650.000 hektar, så fjerner vi faktisk 422.500 tons ekstra CO2 blot ved at skifte et produkt. Og det jeg egentlig tænker, at det her kindled til, det er jo selve samtalen om CO2. Hvor er det så, I som landmen, ud over at I får 500 km kerne ekstra selge, hvor er det, så vi kan skabe en mere værdi på det her CO2. Det er jo et politisk emne, vi ikke komme udenom, uanset om vi gerne vil det eller ej, så er det noget, der er herfor at blive snakket om og blive vendt. Og der tænker jo netop, at Rolstof, har nogle idéer og nogle tanker på, hvor vi skal hen med det her, men inden vi springer ind i emnet, så kunne jeg godt tænke, at du lige præsenterer dig selv, hvem du er, og hvad du egentlig laver op veds, og hvad Sæges er for en størrelse for dem, der måske ikke kender så meget til det.
SPEAKER_01Jamen, det gør jeg da gerne. Og tak for muligheden for at fortælle lidt om det arbejde, vi laver derop. Jeg hedder som sagt Trul Stoft, og jeg er sektordiktør for plantesektoren på Sekus. Og har en lang karriere dunklet fortid, hvad man nu skal sige i rådgivningen. Jeg er egentlig oprindelig uddannet landmand, jeg læste på land på højskolen, og så har jeg været rådgiver i næsten 25 år. I både på Syfyns Landbord Center, og på patriotisk selskab i Odense, end jeg startede på sikkers for snart fem år siden. Min opgave derop, og sikke opgave, det er jo at være landborg og fødevarens innovationscenter. Det vil sige, at vi udvikler jo, og er med til at lave meget den innovation, som landmanden har brug for der ud til at komme videre og drive deres landbrug. Jeg sidder som sektordire for plantesektoren, og der sidder en bestyrelse bag ved mig på 10 mand, hvor Torben Hansen over herfølge han er formand. Og det, vi laver på sikkers inden for vores område, det er at reelt ikke noget, eller der bliver reelt ikke sat noget i gang på sikkert, uden at det har været nemet til af enten jeg selv eller af sektorbestyrelsen. Det vil sige, at vi sikrer, at det er noget, der er til gavn for de danske land, det vi laver her. Og det er faktisk en af mine vigtigste opgave. Det er at sikre, at den innovation, vi laver på sikkert, det er noget, som kommer til gavn for den danske land. Så er der selvfølgelig altid diskussioner om eller nuancer i sådan en debat jo. Men I skal ikke være tvivl om, at midt brænder for danske landmænd, og hvordan vi kan agere i den komplicerede verden vi er i nu, og komme bedst muligt igennem det. Jeg har kun interesse i, at vi har så stærkt og så innovativt og så godt indtjende landbrug i Danmark som overhovedet muligt.
SPEAKER_00Og man kan sige noget af det, som Sæk i plante især kendt for ud vede, det er jo oversigt Når Dansk forsøg. Det er jo jer, der laver den og kastere alle det forsøgsarbejde, der ligger både på plæden og kødning og hvad der ellers måtte alle muligt forsøg. Så det er jo et kæmpe job, der bliver lagt i at få testet. Så set alt.
SPEAKER_01Det er jo det er jo dybest set at få testet alle nye midler op imod de eksisterende midler på market, sådan har det bedst muligt beslutningsgrundlag. Så det ikke kun når du kommer ud i jævs på selv har, men at vi faktisk får det vejet op im marked i forvejen. Og det gælder jo både på kemie, det gælder på købninger, det gælder på sorter også. Og når vi snakker med vores. Eller snakker med ulandske landmænd, så er de jo vildt imponeret over, hvor meget datamateriale, vi reelt har i Danmark at arbejde med. Det er spændende at se. Og mange siger, at de bliver jo præsenteret på udlandske landmænd bliver jo typisk præsenteret for nogle faglige reklamer. Og så må de jo bestemme, hvad de vil gøre der ud fra. De har simpelthen ikke et uvildligt system til at prøve for det her sammenlignet. Og jeg tror også som firma, at det egentlig er en fordel, at man egentlig hænt frem i Lyset, som der er noget i, og måske ret hurtigt for det, som der ikke er noget i kørt ud på et sidspår. Frem for at man bliver ved med at køre med noget, der kun virker halvt godt. Det skal jo ikke bestemme.
SPEAKER_00Der er jo ikke tvivl om, at det, vi laver også fra BSF's side bliver målt og varet i højere grad i Danmark, end det gør i vores naboland. Fordi vi ved, hvis vi siger noget, der ikke passer, så skal vi nok få det videre Sækker i hvert fald. Eller jeres konsulenter ude i de lokale huse. Og det gør jo også, at de ting, vi går og siger og laver, kan vi jo stå inden for, fordi det er blevet testet mål og varet og hvis ikke vi kan, så skal vi jo generelt ikke sige det, fordi så ved vi godt, at vi får end overne bage. Men hvis vi vender os hen imod CO2, så kan man jo sige, at det er jo noget, som jeg vil næsten sige alle brancher i øjeblikket har fokus på. Det er noget, som alle grænse af forskellige brancher har fået fokus på. Jeg kan jo sige sådan noget, som måde industrien har jo ekstremt stor fokus på det øjeblik. Jeg kan sige sådan noget, som vores kreditkort, de firma, der laver dem og blevet valgt til det af de forskellige producenter har markedsført sig på at være CO2 minimale eller neutrale. Jeg kan sige sådan, som BSF, vi har jo næsten halveret vores CO2 fra jeg 50 til nu. Og så har vi egentlig målsætningen om at fordobbere vores CO2 eller vores produktion frem til 50 uden at øge vores CO2-udning. Så vi har også fokus på alt det her. Og noget af det, man kan sige, som kommer ud til landmanden, det er jo også det her med, som jeg lige nævnfør med Baller, men også et produkt, som vi sure, der kan gøre nogle ting. Men noget af det, vi skal finde ud af, det er, hvor giver alt det her værd ud hos landmanden. Jeg ved ikke, om du har et bud på, hvordan vores miljøprofil får det først se ud i landbruget, og hvordan vi egentlig skal køre den her debat i forhold til CO2 og landbrug.
SPEAKER_01Ja men det er der jo rigtig mange mening om. Og rigtig mange politiske meninger om. Og det kører jo på de høje afgre i København lige i øjeblikket. Fordi landbrug- og klimaforhandlingerne står på nu på Christensborg. Hvis vi sådan ser på det overordnet, så har vi jo nogle klumper, hvor vi som landmænd påvirker og udlær. Udler klimagasser. Og sådan set en hovedpræcis, vi lige skal slå fast. Det er jo det der med, at vores afgrøder, når de står derude, de optager jo sindssygt store mængder af CO2. Det er jo helt vildt. Sådan en 10 tons fedmarked, den optager en 18 tons CO2 per hektar. Og det er jo sådan set rigtig, rigtig fedt. Det er jo fotosynsprocessen, der kører på den måde. Hvis det er jo sådan, at vi kørte det ved hen i hjørnen af marken og tilbage. Så var det der CO2, så er det sådan set bunde. Det er fint. Men lige så snart, at der enten er dyr eller et mennesker, der spiser det her, eller det bliver brugt til plastindustri. Hvad ved jeg, så frigives det her CO2 igen. Og det vil sige, at det er ikke noget af det, man regner som en læring af CO2. Og det der faktisk ret mange bliver blandet op. Så kan man så sige, at det er jo landmanden dan, og ham, der dyrker marken, som egentlig er helden i det her. Så han burde jo have noget kredit for, at han egentlig samler 1.8. CO2 op på sin god vedem. Og det er ham inde i København, som spiser det, eller hen i København, der spiser det, som egentlig udleder det igen. Men de internationale regner er sådan, at det betragtes simpelthen ikke som en læring. Og det er der mange, der får blandt lidt op. Det næste er sådan set, når vi så dyrker det. Hvad er det for nogle påvirkninger, vi har. Blang den største påvirkning ved at dyrke en hæktar ved, det er købningsdingen. Det kan være i både handelskyning, og det kan også være i huske det. Og så er der jo så med brændstof og tørring og pestiider på den så skyld. Pesticider betyder 0,1 ting næsten.
SPEAKER_00An 0.0 en eller anden.
SPEAKER_01Det er så lavet. Så selvbe C2-udviklingen ved at anvende pesticer, den er nemst lige nold. Men køningen er en vigtig del. Og det er noget af det, vi kommer nødt til at have fokus på i de kommende år, hvordan vi udnyber vores køning bedst muligt i forhold til CO2. Det er der, hvor det, der så rigtig betyder noget, det er faktisk lattergasudviklingen. Fordergas er jo en klimagas, som er næsten 300 gange kraftig end CO2. Og det vil sige, at der skal ikke ret meget til, så har du bare en enormt effekt. Og lattergasudviklæger er jo meget påvirket af gør tidspunkt gans udbring. Hvis der er det mindste fuggt, hvis du kører hen igennem en lavning, hvor der står lidt vand i spredning ud i det, så har du helt sikkert hovedparten det kvælstof du spreder ud af. Det forsvinder simpelthen som lattergas. Det kommer aldrig til planternes gavn. Det er jo sådan set sind ogligt. Og lige sådan har vi jo så med gylde. Når vi tildeler tilsætningsstoffet eller netfektionshænd til gyld, så kan vi også hæme den der udvikling af klimagasser. Og det er noget af det, vi kommer til at kigge på rigtig meget på i fremtiden også.
SPEAKER_00Og det er jo også noget, der laver mig lidt hen til det næste spørgsmål. Hvad gør I hos ikke for både at kunne måle det, men også at kunne registrere det, fordi det er jo det næste ting. Vi har jo et eksempel på en landmand, der har forsøgt at sælge de her CO2-kode sidste år og har siddet og registreret det. Og der må man jo bare konstatere, at det er næsten umuligt at få registreret alting, og få det gjort rigtigt, fordi der ligger rigtig mange parametre i det.
SPEAKER_01Der ligger mange parametre i det. Vi er jo ved at ved at bygge, hvad skal man sige motoren, der kan gøre det, fordi der skal trækkes på rigtig mange forskellige ressourcer for at kunne regne det her rigtigt ud. Men det er helt sikkert noget, som bliver vigtigt og gjort, og bliver vigtigt for gjort rigtigt. Fordi vi kan sådan set meget hurtigt lave en slag på task model, som man kunne melde ud i morgen. Men problemet er, at hvis du gør det, så ender du jo med at blive på et tidspunkt og blive fanget i dig spænd, og egentlig blive beskyldt for både greenwashing og alt muligt. Det er der ingen af, der har interesse i. Det skal være på så fast af grundlag som overhovedet muligt.
SPEAKER_00Ja. Men jeg ved, du snakker lige om her, inden vi størter med podcast og I også og arbejder på det her med, hvordan måler vi de her lattergasudledninger. Er der noget målmodel i dag, eller er det et eller andet, vi gør i dag, eller er der noget, vi arbejder på og kommer til at gøre.
SPEAKER_01Vi er ved at sætte et setup i gang på cirkel, hvor vi kan måle de her klimagasudledninger. Det gælder både lattergas, det gælder metan og det gælder også CO2. Det er ret kompliceret målinger, og det er jo noget, universiteterne i dag står for, men kapacitet på universiteterne er simpelthen for lidet i forhold til den store efterspørs, der er. Fordi det gælder jo, at I kommer med produkter, og jeres konkurrer kommer produkter. Alle mulige. Dybelt set kunne man måle på rigtig mange forskellige af de ting, vi laver ude i marken og skulle have tal på. Og hver gang så kræver det de her gasmåler, som er sådan med at sætte nogle tællet hen over afgrænset området mod marken og så måle på den glas, der kommer ud. Det kræver noget akurat, og det kræver, at man følger nogle protokoller, for at man som universiteterne har lavet, som man har mulighed for at bruge de her tal bag efter. Og så I kan fx bruge af norkelsføre jeres nye produkter.
SPEAKER_00Der tænker også noget som klimaspiller i høj grad af indvirken i det her det koldt, så er der vel en faktor og det varm, så er den helt anden faktisk. Så der er rigtig mange, som vi snakker om parametre i alt det her til bare lige at gå i gang med det. Men hvad så med registreringen af det, der ved jeg også, at I tænker jo nogle forskellige tanker ind. Nu skal vi ikke blive helt konkret, men jeg tænker sådan noget, så meget online vil jo være oplagt og have en eller anden form for registrering den var igen.
SPEAKER_01Der er jo rigtig meget af det, som vi allerede gør inde i vores registreringsprogrammer. Det er dybt set lige meget, om det er meget online eller det er næstår, eller hvem det er. Noget af det, man bruger i forhold til at registrere på kvælstof, der er faktisk rigtig meget af det, som også skal bruges over i når vi laver klimaberegning. Noget af det, som er et af the missing links, kan man sige. Det er faktisk, at vi mangler udbytte data i stor stil. Fordi hvis man skal regne en CO2-balance på sådan markedet, så er man også nødt til at vide, hvad det egentlig udbyggt den andet. Man kan godt regne ud, hvad påvirkningen er ved at lave nogle forskellige ting, men for at lave det andet regnstyr på en mark, så skal man faktisk have udbyg den. Derfor er vi sådan set rigtig meget interesseret i at få så mange udbyte data ind som muligt og så præcis som muligt. Det er en af de veje, vi arbejder i. Det er faktisk noget af det, som jeg er sikker på, at landbrugs afdale virksomheder også kommer til at efterspørge både grogvade selskaber og uljemøler og andre, som kører de produkter, vi laver derud.
SPEAKER_00Men er det nok at få udbytet på, hvis du siger, at vi har en egen om på 300 hektar, ikke har en brugvæg, der han selv sit vorbyg, og ved, der var ikke antal tonsvorbyg samlet. Er det nok bare at delt det ud, eller skal det være på meget?
SPEAKER_01Så bliver det jo et gennemsnit fra hele bedriften kan du sige. Det vil det jo blive. Jo mere fine maske du kan gøre, det jo bedre. Og det vil sige, at du vil jo reelt godt kunne lave partier på din bedrift, som har et rigtig fint klimaaftryk, som på sig måske godt kunne opbave mere pris. Og det er jo der, vi gerne skal hen, at vi faktisk får en mere pris for at dokumentere, at vi gør det rigtig godt. Så har vi jo gjort det rigtig godt, kan man sige. Det er jo fuldstændig afhængig af hvordan de her klimaforhandlinger som går på nu her, hvordan de ender. Fordi hvis man. På nog som helst måde, og ud forbyder det ender sådan, men hvis det på nog som helst måde ender med, at der kommer nogle klimafgifter på at drive landbrug, så er det her flytt på nogle balancer. Det er slænge tvivl om. Når det så har sagt, så oversanger til, at man også kan høre og læse om, at man er meget ops på, at der ikke skal det CO2 kvoter på produktion på landbrug. Det er jo, at det vil lægge eksempelvis den danske kvæproduktion total ned.
SPEAKER_00Der er ikke nogen tvivl om, at det vil give dem det sidste død i for det.
SPEAKER_01Det vil være så skidt. Men ikke kun det. Det er vi flyttet på mange balancer i vores produktion.
SPEAKER_00Men også på konkurrenceparameterne ud i verden. Det vil være et kæmpe skridt i den forkerte retning i forhold til at kunne konkurrere med et land som fx Polen eller USA eller nogle af de andre. Ja, det vil det. Men har vi nogle aktører i marked, der nu efterspørger CO2-balancer nogen steder.
SPEAKER_01Men det begynder at komme nu her. Og det kommer sådan i forskellige afskygninger. Nogen af aftalerne, de vil gerne have CO2 aftrykket på den af eksempel malbyg, der bliver indleveret. Det kunne også være noget af det der ændrer sig lige i øjeblikket. Det er faktisk omkring produktionen af biodisel. Hvor man tidligere havde et blandingskrav. Der skal man bare godt gøre, hvor kom det repsræk. Man brugt til at lave biodisel med fra den 22 bliver det sådan, at der får rebsen af værdi ud fra, hvor meget se to det i dens produktion har fortrængt. Det vil sige, at der vil der blive både regional forskel og også forskelle mellem landet. Og der er det vigtigt, at vi får det regnet fuldstændig rigtigt ud på danske forhold, også for at dansk reps ikke er mest terrænge i forhold til udenlandskraft?
SPEAKER_00Ja, det skal vi jo helt sikkert ud i, at vi taber til ræn på den måde, vi har beregnet tingene på. Hvis vi så skal sige, at nu kigger vi lige fra sjovt skyld fem år frem i tiden og siger, at vi undergik de nogle afgifter, og landbrug er her endnu. Vi har fundet af, hvordan vi registrerer det her. Hvordan skal se ton så skabe værdi for den enkelte landmand? Skal vi til sællæstifikater til firma, der ikke selv kan reducere der CO2, eller skal vi på en eller anden måde få en afregning ligesom på Tien Malby, så har vi en CO2 afregning også. Hvordan tænker du, vi smartest og bedst for landbruget komme frem til en løsning her?
SPEAKER_01Ja men det vil komme. Der vil komme. Punkt 1, så kommer der jo en afkling på det med CO2-afgifter. Det er da i hvert fald kommen inden for de fem år. Punkt 2, så vil. Det, man skal passe på med, når man sælger det der, det hedder sådan set klimakred. Det er jo, at man ikke kan sætte den to gange. Og det vil sige, at hvis nu du som landmand producerer vid til en til fødder til en gris, så kan det jo godt være, at det slagt ri, der skal aftage den gris, de vil gerne vide, hvad den gris der fået med, og hvilket aftryk har det leveret. Hvis du så i forvejen har solgt CO2-kredet, eller klimakrederne væk fra det ved som krisen er et, så har den gris reelt en mindre værdi end den, hvor du har krediterne med. Og i det hele verden, så kan man sige, at så burde der jo sådan set ned på en læret afregning stå af en pris for klimakred. Så kunne man jo sådan set gå ind og kigge på, hvor det er så, at jeg får mest fordan. Men som landmanden derverer, der skulle det i hvert fald gerne være sådan, at det er afgare virksomheden, for adlingsvirksomhederne, som kan få den største værge ud af det her CO2. Og det tror jeg på, på det andet, eller når vi kommer fem år frem, så tror jeg på, at afgave virksomhederne, så har de nogle krav til deres leverandører, at der må ikke der skal være klimakred med, og de får en eller anden betaling for det her.
SPEAKER_00Jeg tænker også, at det er noget af det, hvor vi kan skabe og ikke, at man kan kalde en direkte værdi, men vi får i hvert fald en indrekte værdi af en værdiket forøgelse, så man kan sige sådan. Jeg tror, det bliver standardet på et eller andet tidspunkt, at man siger, at nu har vi en bar, der ligger på eksant CO2 for en gris fx. Og det derover, det vil vi simpelthen ikke have. Jeg tror, vi kan komme ud i sådan nogle situationer, som man kan sige, at man bliver nødt til at tænke de veje, uanset om man får afringen på den eller ej.
SPEAKER_01Det tænker jeg, man kan, så længe man har en overskud situation, så længe der kunden nok, eller så længe der føde var nok. I det øjeblik, der er underskud på føde var. Eller folk bliver sultet. Så er det fløjtene lige glad med det. Og det så vi jo tilbage i 2012, var det vel, da vi havde høje grundpriser sidste gang. Det var jo faktisk det der. Det er i hvert fald i min egen optik, det der udløste det arabiske forår, hvor hele Nordafrika eksploderet, fordi der blev grundpriserne så høj, så de faktisk ikke var med til at købe. De kunne ikke have år til at købe det. Og landerne kunne ikke følge med til at få køben nok ind, til at de kunne holde befolkningen i Europa. Og så begyndte de at slå os. Så afsatte de deres digtatorer, og så begyndte de at blive bør og siger og mindre. Og så kommer der nogle helt andre mekanismer i gang. Så er det ligger med C2 bilan. Nu bliver det sådan helt globalisk. Men man skal ikke tage fejl af, at hele EU, hele opbygningen af EU har jo oprindeligt været for at holde ro på fødevarsituationen i hele det europæiske område.
SPEAKER_00Og det er jo lykket. Det har lykkert, og det er det samme. Nu beger jeg ud af en gren, men Landbrudstøtten er jo lavet egentlig for at forsikre en god billig fødevarforsyn. Det er jo noget, der i høj grad mis. For stå ud af befolkningen i dag, hvorfor har det egentlig har støtten. Det ved ikke. Det ved ikke noget. Og det tænker jo også, vi i landbruget har en rol i at få oplyst, hvad det egentlig den bruges til. Fordi kigger vi bare til Norge, og ser deres fødepriser, så tror jeg de fleste danske forbrug af det, hvis de skulle betale de priser, som de går. Men C2 kan man sige er jo lidt kommet for at blive, hvis man skal sige det sådan. Og nu kan vi også høre ikke stort arbejdet i også at få gjort det synligt i form af tal og værdier, og vi skal også have skabt værdi ud ved landbruget. Men hvad er der noget, han kan gøre anderes og tænker anderledes i dag. Nu kan man sige, nu bliver der jo kørt ud nu, og der bliver gjort en masse ting i marken. Er der noget, vi kan gøre allerede nu.
SPEAKER_01Og når vi sige gørningsmæssigt, så kan du sige, så er det jo med at køre, når marken er for det spredt ud på det tidspunkt. Det er sådan set det. Så er der jo, hvis man går ind og kigger på selve sammensætning, så er der jo også en forskel på, om det er nitratgøning eller ammoniumgørning, og hvor stor en del af det der ammoniumgøning. Det er helt optimalt. Vi sådan set ren af ammoniumgørning. Som nogle af jer måske har set og læst, så arbejder det jo i at bygge en stor fabrik ud på Jæshavn, der skal lave grønt og manjak. Og det er jo helt kanon, fordi den fjerner du sådan set mere eller mindre hele klimabelastningen ved at lave ønsker. Hand skødning. Og det er noget, der kommer til at flytte rigtig rigtig meget. Og det er jo ikke flyttet rigtig meget på klimaftryket på en dansk vidproduktion for eksempel. Andre ting, som vi kommer til at kigge rigtig meget ind i. Nå af det der skal siges og skrives meget om, det er jo det her med udtaling af lavbunds joveren. Og overgang til, at jeg har så stor interesse, det er, fordi det fylder så meget. CO2 belastning for landbrug, det er, at det med lavbrundsver jo faktisk den største enkel faktor. Og det er derfor, man er meget interesseret i at kigge på det. Men det skal selvfølgelig være, at landmanden bliver fuldt kompenseret. Og får mulighed for at drive landbrug et andet sted eller finde højgord. Og jeg er fuldstændig med på, at der er nogen, som risikerer at blive rigtig hård ramt af det her, og dem skal vi have fundet en løsning til. En anden ting, som vi kigger rigtig meget ind i, som der også har været skrevet lidt om det her med biochar og pyløse. Og sky clen. Det går jo rent faktisk på, at man tager ca. 2 millioner ton halm i Danmark og omdannter i en hyalyset proces. Og en pyløse er dybest set sådan en ufuldstændig forbrænding. Og hvis man tænker på at putte et bald halvigt halvskyren, så galer det om at få så meget af det brændt som muligt og så lidt af muligt. I en tyse proces, der stopper man egentlig brændningen på et tidligere tidspunkt. Og ud af det, der kan man trække noget bogas og noget bier. Og det kan man faktisk rafinere og bruge til f.eks. fyrbandset. Retproduktet. Det er ca. 50 procent af det, der leveret ind. Det bliver noget bare. Og det bare er næsten uomanset. Man mener, at det er stedet mellem 500. før det har nedbrudt. Og det er så meningen, at det skal sådan set lækker ud på vores landbrug, eller spredder ud på vores landsordnard. Og der kan vi faktisk løse 70 procent af landbrugssklimbal ved at få det at systematiseret. 70 procent. Det er faktisk noget, der skal bruges grudt på, og bliver brugt grud på. Fordi det kunne da godt være rigtig store perspektiv i. Man er jo ved at give op, man har forsøgsanlaget stået ud på Risøg nu, og det man ved at give op allerede i år, og nok med to pilotanlag mere. Det bliver givet op med en faktor 10 og til næste år med yderligere en factor . Så man regner sådan set med i den ideelle verden, så kan så kan den her opgave løs med hundred andlæg placeret rundt over hele landet. Så har vi løst 70 procent af landborgs klima. Og det er spændende, det er en virkelig spændende udvikling.
SPEAKER_00Og får vi noget ud af den proces i pyoldysen, altså den varme, der måtte i afbrænding.
SPEAKER_01Det bliver en af delene. Og så er der så det ul, der bliver ud af det, som jo faktisk er det feste ule, som man kan rafinere videre på, og det er derfor, man snakker om det med flybensin. Får i fly kommer aldrig til at flyve på baterier f.eks. Der skal du have noget virkelig højpotent brændstof. Og derfor er fly et af de eneste, hvor drividdel stadig vilen blive noget fossilt af en eller anden art. Det er sådan set lige til at gå til. Man skal ikke hænder lave noget om på flyverdan. Man skal have lavet det her brændstof om til det, der hedder jetflug, som er ens over hele verden, og som direkt kan gå ind i fylindustrien. Vi skulle jo gerne komme til at flytte lidt rundt igen, når du her.
SPEAKER_00Jeg må håber, der snart bliver åbnet lidt op. Jeg skulle faktisk have været i Chicago den her u forbindelse med uddannelse, men det må jeg sådan. Det er nøj med sydf i sådan for. Det er ikke hyggeligt trollæk. Det er lidt andet. Hvad så med det produkt, vi så bringer ud på markerne? Er der noget ønningsværdi i det? Eller er det en. En død masse, eller hvad er det, så kommer ud med.
SPEAKER_01Menningsværdi er der nok. Skal vi nok ikke regne med det hele vildt? Det er nok, der er faktisk nok lidt i det. Men det, der kunne være i den, og i hvert fald, når vi får større mængder spredt ud af det, det er, at det kan godt have en jorden forbedet effekt. Og en vandholdende effect. Altså at vi faktisk gør vores jore mere robust af det. Og bedre kan tage imod både krægt regnskyld og tørres situationer. Og noget af det, vi ikke ved nu, det er jo, om det rent faktisk også kan have en effekt på at omsætte pesticider. Fordi hvis man buter sådan et støtt bagot ind i et elektronikroskop og kigger på det. Så er det jo sådan nogle klumper, hvor der er fyld med små pore i, hvori der mikroorganismer, eller kan sidde mikroorganismer inde i, som faktisk er det der med til at omsætte pesticider, når de forlader sprøjt tysen.
SPEAKER_00Og blandet på jorden.
SPEAKER_01Det er jo dysket nogle af de mikroorganismer, der også bruger i den almindelige jord og plandrester og sådan noget. Men det vil jeg trouldigt. Hvad skal man sige, sætter sig i de der mikroporer der kan være med til at omsætte det her. Så. I skal tænke tanken lidt ligesom når man putter et kulfilter i den raktor. Det er sådan, det er min naivl tankekang lige nu, men jeg tror rent faktisk, at det er noget i det. Og det er jo noget af det, vi skal have undersøgt meget mere på.
SPEAKER_00Jeg tænker også noget af det her. Det giver også rigtig godt udtryk for, hvad der er kommet fokus på klima, der er kommet fokus på CO2, men det affører jo en hel række af både forskning men innovation, og det afføder også en hel række af nye tiltage, man kan gøre, som almindelig handmænd eller almindelig forbrug for den til skylder. Jeg synes, det er jo færdig spændende emne. Og så må vi jo for Gud skyld håbe, at noget alt det her kan være med til at opvejer, at det ikke bliver en afgift, men i stedet for noget innovation, der bliver sparket i gang i. Det er noget af det, vi har brug for for at komme i mål med det her. Men der er masser af spændende ting i gang. Og jeg ved ikke, om du har nogle afsluttende bemærkninger.
SPEAKER_01Nu har vi jo taget et par pluk. Noget andet, der også ligger mig meget på ciden. Det er jo sådan set, at storekraftige afgrøder. Vi kommer i mål med den her klimaudfordring, hvis det er sådan, at vi fokuserer på at lave så store kræftige afgrøder som muligt på vores jord. Og så er der nogle jord, der skal ud, som så skal laves noget helt andet på. Men det dyrker, de skal dyrkes fuldt ud af 120 procent. Og det gælder det også om, at vi tænker på, hvad det putter ned i jorden, både af stupræser og rester af effektive efter afgrøder, store efter afgrøder. Jo mere biomase vi kan få putt i jorden, jo bedre er det, og jo mere kulstofbygning kan vi lave. Og hver gang vi laver kulstofbygningen i jorden, så binder vi jo noget kulstof, som ellers ville være en klimagas.
SPEAKER_00Men det er jo også noget, vi har testet med blandt andet sure. Og det er ikke, du har hørt i podcasten, så har jo lavet tidlig med mit kollega just, hvor vi snakker om det. Men blandt andet det her med at sprøjt vue på en køvergras, enten bliver pløjet ned. Det hæmer faktisk også udviklingen af den lattergas, der vil ske i omdannelsen af køvergrassen efterfølgende. Så der jo masser af muligheder og tanker, man kan gøre på alt det her. Men det vigtigste, som vi også har været inde på tidligere, det er det her med at få skabt værdien, at det ikke bare et tal, vi smidt ud i ingængen, og så bliver det til en eller anden målsætning ved opnået, men vi skal have skabt en værdi forøgelse af de her tiltaler. Og det er jo noget af det, jeg også ved, at vi arbejder med for sikrhedsområdet af.
SPEAKER_01Vi bruger rigtig meget tid på det her med klimlige øl, og det kommer vi til i næsten år.
SPEAKER_00Jamen det ved ordene for den her podcast. Jeg synes, det er et ekstremst spændende emne, og det er et meget stort emne. Nu er vi lige rundet en halv time her. Det er på ingen måde dækning på noget af det. Det er et spændende emne, og jeg håber, for gud skyld, hvis der skulle være en politiker, der lytter med. Så er noget, at ikke bliver afgift, men spark innovationen i gang, så også, at vi kan forsold den ud i verden, fordi det er noget af det næste, vi kan tjene penge på, at være et viden samfund. Og det har landbruget de sidst 100 år bidraget med, og det skal vi fortsætte med at være en del af. Og ellers så vil jeg sige tak fordi du lytter med derude. Det er et stykke tid siden, vi sidst lavede en podcast, men der er travled rundt omkring, og som jo også lige indledt med. Så er Bellet jo faktisk nu her blevet godkend. Så det er noget af det, vi har knoklet på med. Men har du nogen input til, hvad vi skal lave podcast om, så kan du finde vores Facebookside, BSF Agricultur Solutions, eller du kan finde min eller skriv en mail til mig på jesper.kystkår, køger går med dobbla, snabbsfår kom, og der kan du skriv, hvad du tænker, vi skal have med i embeden frem i går i gang, så det bliver i høj grad fagligt. Det bliver planteværende fremad, men vi får en periode igen, hvor vi rører emner som CO2, som springer lidt ud over den egentlige plantefaglig gang i marken. Men tak fordi du lød med derude.