Planteværn
Planteværn
Planteværn E26: Balaya, nyt svampemiddel i korn, med Jakob Skodborg Jensen
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Balaya - Danmarks stærkeste svampemiddel i korn, er blevet godkendt - men hvordan skal det bruges bedst muligt og hvad er det der gør det så unikt. Hør Jakob fortælle om flere års erfaring med produktet og hvordan det bruges bedst muligt til bekæmpelse af svampesygdomme i korn
Velkommen til Læv. Mit navn er Jesper Køsker, og jeg kører og arbejder for BSF Agricultur Solutions i Danmark. Jeg kører og rådgiver og vejledet landmænd i brug af Kemi på Sjæ-Land og Eerne. Og i dag er jeg tager at besøge min kollega Jacker, som laver det samme som mig der i Sønder og Fyn eller tilland, kan vi sige. Noget af det, vi skal snakke om i dagens udgave, det er jo vores nye svampemiddelbalje, som jo ikke bare er et nyt svampemiddel, men er en ny, en ny generation af trosoler, hvis man kan kalde det. Det har i hvert fald nogle andre genskaber, som vi ikke har set tidligere. Og vi har indtil nu snakket rigtig meget om baller. Det skulle for vores vedkommende gerne have været godkendt sidste sæson, og blev det desværk. Så nu kan vi jo, lægge ud med klap salve på, at nu er det så blevet god kendt, og vi kan bruge det, og vi har muligheden for at bruge det mest effektive svømme i ikon, som kan klare specielt af troret, rigtig godt. Men jeg er godt. Nu tænker jeg ikke, at du behøver den stor introduktion i og med, vi har haft dem nogle gange efterhånden, så hvis folk ikke har kendskab til, hvem du er, så tænker jeg, at de kan høre det tidligere podcast. Men hvad er Ballet for et produkt sådan set fra din står, nu er jo både land og BS medarbejder.
SPEAKER_00Ja, det er jo. Kan man sige, hvor vi har brugt flere år, hvor vi har håbet at få godkendt det her produkt. Og jeg tror, nogen har nok næsten mistet håbligt. Og jeg vil sige, at nu har vi også haft nogle år til at arbejde med det. Så vi kender det faktisk ret godt allerede nu, hvor vi har fået godkend. Og det er sige, at det, vi har fået godkend nu i Danmark til bekæmpelse af særligt septoret. Jeg vil ikke, det er set for min øjnene, så er det jo et revolutionærende niveau, vi kommer til at styre septoret på. Det kan vi se i alle forsøg og afprøvningen, vi har lavet. Det er virkelig ligge for sig. Helt enestående i forhold til den gamle kemi, vi havde. Hvå vi skruop til fulddæsering og i norden slet ikke bare niveau alligevel.
SPEAKER_01Nej man kan jo sige. Nu ved vi også fra forsøgene, at når vi sammenligner med de svamp midler, som vi har gået og sukket efter ud i verden. De har eller i svær på den ser skygt bare. Der er jo ikke så faktisk som er en del af lejret på niveau med de næst her, der er blevet kørt med u i vores nabo land. Så en gang skyld skal vi ikke sidde og sukker efter, hvad de kører med på den anden side sundet eller syd for grænsen, men rent faktisk have noget, der er på niveau med det, vi kender.
SPEAKER_00Vi kan sukke lidt efter, at de har rigtig mange flere produkter. Vi har. De har flere valg. De har nogle rigtig stærke SDH i midler, hvor vi har de STRI-midler. Vi har de ikke så stærke. Det er jo Vårskærd, som I kendt fra og kender fra der bæl og nu er det i Antargo, som vi har fået god kendt. Så er der også fluer, som findes i profulet. Det STHI-midler virker på en anden måde, end særerne. Den vi har i Danmark sammenlignet med de STU-midler, de har i udlandet. De er ikke særlig potente. De er ikke så stærke. Det kan vi selvfølgelig have vores over. Men kigger vi på resistensudvikling og sådan, så selvekterer de midler heller ikke særlig meget. Så man kan sige, de er også langtidsholdbar. Så det er rigtig stabile på et lavet niveau. Men ikke desto mindre, så løfter de jo, hvis vi tager et forsøg med en rent træsolblanding. Et produkt, som er det bedste, vi kan lave med treosoler det gamle. Hvis vi tilfører noget af de midler, vi har i Danmark, så løfter vi jo 7800 kg i mere udbygget. Så man kan sige, at det er jo ikke noget, som er uden virkning eller er lige. Men hvis vi blander det med revisol, så får vi ikke mere ud af det. Fordi rævisol og baller, som det jo hedder produket, vi har fået godkend i Danmark nu. Det er så stærkt, at det bekæmper simpelt særlige septorer på så højt niveau, at det kan vi ikke løfte. Og det er, som du siger på niveau med de stærkeste midler, de kan i udlandet så kan vi prøve komme tilbage til, fordi der ligger faktisk en masse betragtning iden for det også. Hvad er det ene, vi står med, og også rent resistensmæssigt. Hvordan ser vi udviklingen i de andre lande og de midler, de bruger i forhold til Danmark og sådan ting.
SPEAKER_01Når vi samligner baller med esterimidlerne, så er jo. Jeg ved ikke, om det er en forkert samling at lave, men det i hvert fald det jo ikke et samme type produkt. Vi kan godt bekæmpe septorier, men det er jo ikke samme type produkt. I og med, at vi hvert bælpropus og har i sterimid i, og et træsol, hvor Baller er et rent træsol med pyriglostrum i. Så selvom det er et tærsol, så har jo stadigvæk effekter, der ligner de her erimidler, eller er langt bedre faktisk, end de asteer, vi har været vant til at gøre med. Men hvad er det, der adskiller Bajer, hvis man skal sige, det er sådan for eester, der egentlig kører på markedet i dag vi bruger i dag.
SPEAKER_00Det er jo to forskellige stofgrupper. Og det virker på forskellige steder i svær. Og det kan vi jo udte, når vi blander der. Så får vi en. Så får vanden svær ved at side midlerne, når den ændrer sig. Får det sker, når vi bruger ting. Så vil midlerne, eller svør. Det vil ændre sig i løbet af en eller anden tid, hvis vi bruger det. Og flere gange bruger dem efter hinanden, jo mere ændrer de sig i den retning. Hvis så lige pludselig sprøjter mandet. Så ændrer de sig i en anden retning der, og så er det vi snyder dem. Og det er egentlig det, det går ud på. Det er egentlig ikke så avanceret. Det er avanceret det, der sker, men det er ikke så avanceret at undgå det. Så man skal bare tænke sig om. Og man skal også have respekt for det. Men blald er jo et træsol. Og det er altså, og har været historisk set nogle meget, man kan sige, solide svampemidler. Vi har brugt rigtig rigtig meget. Det har været hele ryggræden i vores bekæmpelse af mange svampe i mange år. Vi kan jo tage helt tilbage i. Tilt af de midler, der kom, der var jo også revolutioneren dengang, det kom. Jeg huske min far, han fortalte, at han overtog, eller kom ned og skulle overtage driften af den går her, som jeg triver i dag, som hans far havde. Min far havde en god forbrækket vejl, så han passet ikke selv. Der var en bestyrnede. Og så kom min farfers søn ned og skulle overtage driften af gården. Og det første år, der øste de rigtig rigtig meget. Rigtig høje udbyder. Min farformen var rigtig stolt af hans søn, men min far sagde, at det var fordi, der var kommet til. Så han sagde, at han skulle nok ikke tage hele ærgen af det. Det vil han være med at sige til nogen. Så nogle gange så kommer der altså nogle ting, hvor vi virkelig løfter nivet. Og det er bare altså virkelig et tiltrængt løft nu. Og den måde, det virker på, det er jo ligesom et træsol. Men revisolaktivstoffet har et fleksibelt aktivt stof.
SPEAKER_01A et fleksibel moleky her.
SPEAKER_00Man kalder det isoprobanol. Det siger jo ikke også noget som helst. Men det der i det er, at det er fleksibelt. Det kan tilpasse sig. På det bindingssted, eller den binding, som aktivstoftet laver i svanten, hvor det virker. Hværken ændrer sig, så kan det være, at beningen bliver lidt dårlig. Men der kan aktivstoffet altså tilpasser, så det hele tiden har så stærk en binding som muligt. Det er jo altså det, der gør, at vi har vedholdende høje fekter.
SPEAKER_01Ja, på tværs af septationer der i måtte. Jeg har ikke siger. Det er jo svært, at vi har altid en masse illustrationer, når vi laver præsentationer lige netop sådan noget her, der egentlig kan vise det. Jeg plejer at sige det sådan, at det er lidt ligesom de her bokse, du fik, som barn eller dine børn har haft, og lege med, hvor du har nogle rundt klodser, du har nogle firkante klodser, nogle trekante klodser, og de skal jo passe i rigtige huller. Det er lidt det samme, vi har med septoraser og midler. Nogle kan passe trikant, nogen kan passe i den rundet, hvor vi solen lidt mere fungerer som modulærboks. Den kan vi godt klemme igen. De steder, hvor vi skal bruge den.
SPEAKER_00Den passer ikke alle steder. Den bekæmper alle de kendte triasol. Hvad kan man sige? Ræser. Jeg kalder dem syge 50. Det er det gen, der hedder syge 51, hvor mutationen sker. Og det er det, der gør, at fx brængen ikke virker særligt godt længere. Hvis vi blander triasolerne, så virker de lidt bedre. For så har vi noget, der virker lidt på den ene og lidt på den anden rase. Men vi når ikke op på det rigtig høje niveau, men det gør. Så derfor er det altså et enestående og et unikt molekyl, vi har fået godkend i Danmark. Og det er siger, nu har vi været en lang proces. Og jeg vil sige, at Sander jeg bor sammen med. Hun sagde i dag, hvor jeg kommer og fortalte nu, hvor leger jeg blev godkendt. Så var hun helt, og nu skal vi have, så skal vi da fejs plan, og vi skal have champagne. Vi skal alle muligt ting. Og jeg var så næsten der, jeg kunne næsten ikke forstå det, fordi det har været så lang tid, og vi har været, der har været så stor usikkerhed om det. Og så er det endelig lykkes. Og så tænkte jeg, at nu er simpelthen taget så langt. Nu kan jeg ikke engang finde ud af glæden over det. Men det skal vi virkelig gøre, for det er en kæmpe ting, vi har fået god kendt.
SPEAKER_01Jeg ved da, jeg ved, at der er landmænd, der har ret og sagt, at de ville den mand, da vi fik godkendt, der blev trække en flask vin op om aften og delt med deres kone, fordi de var simpelthen jublig henrykt over, at vi nemlig havde fået det på banen og noget, der var så krægt. Og det jo nogle af de her landmænd, der har testet produktet sidste år, har set, hvad det kunne gøre i et enkelt sprøjt språk. De kan jo ikke vente til at få det ud i hele marken i stedet for kun et enkelt sprøtspor.
SPEAKER_00Jeg skrev også til nogle af demgang, vi fik at videre. At godkendsen var den var kommen. Der svarede de også tilbage. Det var simpelthen fantastisk. Det var den bedste nyhed, de havde fået i lang tid. Og det var sådan næsten, som om deres klæder var større, end jeg havde næsten kun forestille mig. Og det er jo fordi, de kan jo også se, at de manger noget. Det er jo heller ikke rart at køre ud. Og for det første bruger man en masse af penge, og så kan man se, at det virker egentlig ikke sådan særlig godt. Potentielt i alt det, man bruger et helt år på at skabe. Det forsvinder til sidst af svammesygdomme, som uanset hvordan vi bruger de midler, gamle midler, vi havde bedst muligt, og skorle op for du seringen osv. Så kan vi slet ikke komme derop, hvor vi kan se, at potentielt virkelig er nu her med baller. Fordi nu har vi haft et par år i 18 og i 20, hvor der ikke kan være et særlig højt smidtryk, så der vi sagt ud og finde nogle forsøg eller nogle marker, hvor bejer måske ikke ser revolutioneren ud, men vi har trods alt også på trods at lave smidektryk, har vi faktisk nogle høje medbyter og nogle bekæmpelsesefekter, som ligger på et helt andet niveau selv i år, hvor der ikke har været så meget septori. Men til gengæld har vi så også haft et par år i 17 og 19, hvor vi havde nogle høje septori angrebsgrader. Altså vi har jo forsøg, hvor vi har 1000 kg mere udbytte i 2017. Og der tænker jeg, det er jo on set. Jeg kommer til at se et forsøg, der er så godt med et sværmiddel. Så det tænker jeg, det kommer jeg til at vise så mange gange det der 2017- forsøg. Så laver vi forsøg 19 igen. Så har vi 1300 kg mere udbygget. Så det var ikke ondig af lifet. Det er bare et mega stærkt middel. Og det skal vi jo glæde os over. Vi glæder os helt vildt over det i BSF, fordi det er jo fantastisk at have et middel af så godt at arbejde med. Men også ud i landbruget, det får en kæmpe betydning nu. Også fordi, at de gamle midler, vi har, det kan godt være, at de stadig virker, men det er altså også ved at være nogle gamle slit skår i. Og nu får vi altså nogle gode nye løbskor, hvor vi alle sammen kan klare os lidt bedre. Precis. Sammenlig med de her udenlandske midler, som vi snakkede om lige før. Så har vi jo har jo i Danmark de her STUI-midler, der hedder Boskerid og fluoroporandet flore i propulsor og bråskeret i Antarkov i dag og det gamle vilvehver, som var noget. Og man kan sige, de der STU-midler det er jo dem, der holder de der midler op på det niveau, de nu er på, eller så vil de jo klare sig endnu dårligere. Men i udlandet, som vi snakker om, der findes altså nogle langt mere potente STHI-midler. Så man kan sige, at det at få godkendt revis i Tyskland eller Sverige eller andre landet. Det er sådan rent effektmæssigt. Måske ikke den store revolution, heller ikke udbyttemæssigt, fordi de har nogle midler, som i forvejen var meget stærke.
SPEAKER_01De har været vant til at ligge op i de niveau.
SPEAKER_00De har været vant til at have noget, som vi slet ikke har været i nærheden af her. Nu har vi fået bald ejer godkendt, det klarer sig lige så godt på samme niveau som de stærkeste midler, vi har. Og det er altså de stærkeste midler, det er jo altså nogle, hvor vi også har STU i midler sammen med revisol. Det, der bare er i det i alle de andre lande, det er, at resistensudvikl for de her SDUI midler, og sektionen, og når vi siger sektion, så dem, der ikke ved, hvad vi mener med det, når vi gør, eller når vi taler om det i den sammenhæng. Det er, at når vi bruger et middel, så siger vi så selekterer tvampen. Det vil sige, at dem, som er mindst følsom over for det middel, vi nu bruger, det er dem, der er tilbage. Så man kan sige, at såterer vi jo de fra, hvor vi har den bedste effekt imod. Hvis man så bliver ved med at bruge de her midler, så er det jo de værst, der tilbage. Og den der aller sværest der slår hjælp, og så er det ved begynder at skub til noget resistens.
SPEAKER_01Ja, det er jo det funderet med at formere sig. Så det kan være, at de er 5% i år, så er det måske 10% næste år, så de 30% år efter i den samme sæson.
SPEAKER_00De forsøg der bliver lavet forskellige steder. Og det er sådan nogen som flakkebæren. Det er de rigtig gode til at lave. Og de kan jo se, når de bruger nogle forskellige typer midler i en strategi gennem en sæson, så tager nogle prøver, så kan de måle eller se de her septorer reser og så videre. Hvad det er for nogen. Så kan de faktisk se, at når de bruger noget et rigtig stærkt SDHI-middel feks. PSF har noget, der hedder cenum og fluxerpyrs hedder. Det er noget af det stærkeste SDHI-middel, der findes mod septoret. Man kan bare se, når man bruger det, så ændrer populationen så i retning af noget, hvor det er mindre følsomt overfor. Og der kan man sige at så kræver det jo i hvert fald, at når man har brugt det, så bruger man noget andet næste gang. Og det er jo derfor, der kommer de her restriktioner på, hvorfor er det, man kun skal bruge middel en gang. Og det er for at undgå, at man kører to, tre, fire gange med et midt. Og det har man gjort i England og Irland og andre landet og de har kæmpe problemer med resist. Det er virkelig alvorligt. Og der har vi ikke helt samme selektion når vi bruger påsker f.eks. de afstorimer, vi har i Danmark. Der ændrer svanden så egentlig ikke rigtigt, når vi bruger dem. Og det er fordi, de er ikke så potente, ikke så stærke. Så de er ret stabile, men de heller ikke bekæmpelse på 90 procent niveau. Så det kan noget. Religilt. Men derfor så kan man sige, at i de andre lande, hvor de alligevel har de her stærke midler på forhånd eller i forvejen, så har de fået Baller af revisol. Aktiv stoffet godkendt. Så man siger, at det løfter måske ikke udbytterne helt i himlen, ligesom det gør i Danmark i forhold til. Men rent resistensmæssigt, så er det en afgørende, virkelig afgørende faktorer, at de har fået det her. Fordi der kan vi faktisk se i de studier, der bliver lavet på revisolet, at når man bruger det aktivt stof i sol, så har vi ikke den der ændring i svampen på samme måde. Så svampen selvekterer åbenbart ikke helt på samme måde. Hvilket der meget glædeligt. Nu har vi så fået godkendt Baller i Danmark. Vi har fået lov til at bruge det en gang per sæson. Og det er samme årsag i Resistensudvikling. Og vi kan heldigvis se, at det ikke rigtig ændrer sig meget, når vi bruger det. Og hvis vi så kun bruger det en gang, så virker det i min verden, som om vi har noget, som er langtidsholdbar, hvis vi bruger det på den måde. Så udbart ser det ud til, at vi kan forvente og kan bekæmpe septorier på et meget højt niveau, at få rigtig meget ud af, særlig vores hvidemærker i det næsten år på det her. Så jeg er et meget langt svar på leger egentlig for noget. Hvad betyder det, det er virkelig afgørende. Det er en stor ting for svampe bekæmpelen i særligt i viden, hvor vi jo fokuserer rigtig meget på, fordi det er uhyre stærkt mod septoret. Men der er så også nogle andre resistensmæssige ting, hvor man kan sige. Der er også nødt til at kigge ind i fremadrettet mod forskellige sygdomme i andre afgrøder, hvor revisolen kan gøre en resistensmæssig forskel. Det kan godt være, at effekten er den samme som noget af det bedste, vi har i dag. Men da kan det så noget rent resistensmæssigt. Så hvis man blander noget af det, vi har i dag med noget belejer fx i byg, så har vi jo en meget stærk resistens strategi imod Ramoler. Og baller er jo hygge stærkt propulsør. Der også godt mod ramolej. Men vi kan bare se, at resistens mod rumoler f. bygge den galoper ud af i Europa. Så man kan sige, at det er jo noget, vi skal forholde os til inden for et eller andet tidshøjsont, om hvad leger skal lige bygge være en del af en resistens strategi. Jeg tror jeg på, at det er vigtigt, at det kommer det på et tidspunkt.
SPEAKER_01Det kunne nemt tænke, at det kom det. Hvis vi lige skal gøre bare færdigt i forhold til fekterne, så kan man sige, når vi snakker den her isopon. Vi har snakket resistens og selektion, hvor vi har rigtig gode resultater. Vi har også noget kurt effekt. Og det er jo noget af det, vi egentlig aldrig rigtig har haft i noget af det, vi har kørt med de senere år. A der vi altid skulle gøre på forkant af smidt.
SPEAKER_00Noget af det, når jeg sidder og siger her, at vi har bekæmpelse på et meget højt niveau. Det er jo en kombination af en meget stærk kurativ effekt. Det er en meget lang virkningstid. Det er jo også en selvaktivt enskab, og sygdomsbekæmmelsessenskab er jo meget høj. Og det er i kombinationen med en god formulering. Og at vi har en rigtig godvælet, og vi har en rigtig godtidsæffet. De to ting, det trækker jo ligesom, kan man sige. I hver sin retning og udvide fleksieten i den grad for den, der skal bruge den, fordi vi ikke afhængig af skalme lige nu agtigt dagen før eller dagen efter, at det regnet og septår, at smidten kommer.
SPEAKER_01Ja, eller skal køre lige i dagen, før det begynder at regne, fordi så ved vi, at så indtræder smidten, og så har vi problemer med de her 14 år tre uger efter.
SPEAKER_00Det giver noget mere flexibilitet, og det kan jo være en fordel for ham, der er lidt langsomt til at komme i gang. Han kan få en rigtig god effekt alligevel. Og så er der jo også dem, som har rigtig rigtig mange hektar de skover i en ustabil hver periode f.eks. hvor sprøjtvær ikke er for godt osv. Og de skal over rigtig mange hektar, at de vil opnå nogle rigtig gode resultater alligevel, når de kører med på leger, for det er meget stabilt.
SPEAKER_01Og hvordan hvis vi sådan lige skal finde selve godkendelsen, så er det jo primært ved to middel.
SPEAKER_00Ja. Vi har lavet forsøg med det i nogle år. Og der har vi jo ansøgt en godkendelse om behandlingen af i både T2, altså på fandet bladet, og så i aktuet en tidligere og en sent arksbeskyttelse af. Det vi andet op med, det er, at vi har en begrænsning, der hedder, at vi må ikke køre efter stadje 40 ikoret. Og vi må bruge produktet en gang. Og det kan vi selvfølgelig lærende falde ned af siden og siger. Det er daligt. Jeg vil sige, at vi kigger ind i det og ser, er der nogle muligheder fremet om vi ændre det. Kan vi få lagt noget på. Men jeg vil sige, at som tingene ser ud. Så stærk som bare er. Så er der ikke den store skade ved, at vi ikke kan køre med den to gange. Vi talte med i sen ud i år, hun sagde, at hun glæder sig over, at vi kun kan køre en gang, og det er jo resistensmæssigt. Hun har set alle de andre lande, som hun arbejder sammen med. Hvor stærkt det går på alle mulige aktive stoffer, hvor der kommer resistens. Men man kan sige, at hvis vi kun må køre en gang. Vi har fået en godkendelse, der hedder fra stadie 33 til 37 eller i korden, der må man bruge én liter eller maks 1 per hektar. Og vi må kun bruge produktet en gang, så man kan sige, at det er nok ikke realistisk, at folk kan ud og lave den aller første sprøjten i viden i stadie 33, og så brænder bare sprøjtningen i der. Så det bliver nok den del af registreringen, hvor vi har fra stadie 38 til stadie før sige fag, der hvor det er helt frem.
SPEAKER_01Ja før aksen er synlig sådan set.
SPEAKER_00Ja, det er faktisk der, hvor faget blad. Det er fuldt udviklet. Det er der, man skal bruge Bejr på. Så får vi det ikke fag, og så er det også de plade, der er ned under. Så kommer der heller ikke flere blad. Og leger er så stærkt, at vi har prøve det af i flere år nu, hvor vi har prøve at gå lidt i doceringen på den sprøj, og så lade være med at gøre noget til sidst. Og der har vi faktisk fået de samme resultater. Og det siger altså noget om. Den langtid, vi har. Det er at virkelig et produkt, der holder hårdt fat i den effekt, som vi nu ligger ud den dag i sprøjter, den holder altså rigtig lang tid. Og det gør så også, at vi skal tænke anderledes, når vi bruger det her. Nu har jeg fået lov til at bruge det én gang. Og så kan vi jo se, at vi så det ud af baller, som hvis vi havde fået mulighed for at køre to gange med det. Og det mener jeg godt, vi kan. Vi skal bare tænke os om og gøre det en lille smule anderledes, end man måske plejere gøre. Og det er, at i stedet for at dele de to sprøjtninger, der hedder fanet og akts, i fx to halvdele, så skeler man den, og så laver man en sprøjtning f.eks. med 70 procent af den samlede indsats, man vil lave der. Der ligger vi 70 procent af den ud i baller på fagliget, og så følger vi bare op med en lille smule til sidst, når det er kommet frem. Så får vi den der rigtig gode effekt og rigtig gode langtidsvirkning af baller osv. Og den sidste sprøjtning, vi kører med. Der er det ikke sågørende, hvad det er. Fordi beleje holder afhængigt af duceringen følge og smidt tryg og så, men der holder faktisk stort set samme niveau, som hvis vi har kørt to gange med en lidt lavere ducering. Og det er ikke noget, vi bare sidder og siger det her. Det har vi altså prøvet flere steder. Vi har prøvet det. Vi har prøvet det selv i områder i Danmark, hvor der er så meget et septoret. Jeg plæjer at sige det her, hvor der er næsten af i marken i slutningen af juni måned. Så meget smidt rygt er der nogle gange. Og der kan vi altså holde markeder med én sprøjtning med. Det har så været en fuld docering, vi har kørt med nogle af de steder.
SPEAKER_01Bald and ligning.
SPEAKER_00Men det er. Jeg bliver ved med at gentage, at det er virkelig stærk, men det er det altså. Så. Jeg havde faktisk et møde her den anden dag med en lang række udvalgte blandagskonsulenter. Og vi spåte noget også, hvordan de ville køre, og hvordan deres plan ville være. Hvilket produkt ville de bruge på fanbladet. Og der svarede 100% af dem. Det var sådan et online, hvor de kunne klik et svar. Og der svarede de baller alle sammen uden og tale. Så der var ikke én ud af de her 2528 blandårskonsulter, som kunne forestille sig og brugen i på faner, den Bejre. Samtidig så spurgte vi mig også om, hvad de tænkte om den her skævdeling af strategien. Og der svarede 100% faktisk også, at det var de inde i. Og 80% af dem sagde 70-30, og jeg tror de sidste 20%. De sagde 6-40 vild forholdet nok være i deres plan. Og der var ingen, der vil. Så det gengæk nogen, der ville køre en høj docering, og så slutte det hele af på færdenplet. Og så ikke sprøjt den sidste sprøjtning. De vil holde åben til en sprøjtning til sidst med et eller et andet.
SPEAKER_01Ja, man kan jo sige, at der var mange. Der er også mange sorter ud nu, der har kaft for brunrust, fx. Og det gør jo måske, at man skal ud og køre en gang. Til sidst. Men så måde i hvert fald, hvor lejer kan klare sig rigtig godt på fanblad. Og vi har jo set også, som du selv sagde, forsøg af de her med 1300 kilo i medby i 2019. Det var jo netop et forsøg flakke, hvor vi startede op med 035 på saven, og så har der kørt en docering på lej ud 1,25, tror jeg. Og så havde vi 075 på pulsen plus 025 felt kekspert, som sådan reference lid til det.
SPEAKER_00Det var 75 procent af en normal docering, der var kørt med de to forskellige midler.
SPEAKER_01Og der var 1300 kg i forskel på midten i mellem hinanden.
SPEAKER_00Det kan vi jo så gange med 130 kroner ca. Så man kan selv ved for 21 højt. Så jeg ved ikke, hvor 1300 gange 130 kroner. Det er der vi da over 1500 kr. 1600 kroner per hektar. Og man hælder det en eller andet middel lige.
SPEAKER_01Det viser jo styrken på, hvad er det, vi har med at gøre. Man kan sige en ting er, at vi har ekstremsk god effekt på septurum. Men kometdelen, som mange af os kender fra de tidligere sprøjtninger eller frag sprøjtninger. Det er det jo halvdelen af Baller, og komet. Så den her rustig, den har vi jo med ud på. På fan bladet også, når vi kører med Baller. Så har vi jo en joker, kan man sige. Og det er måske en lille del af, men vi har jo noget, der hedder detær. Så bliver blad, som enkelt landmænd kæmper med. Og det er jo specielt dem, der har ved efter i et pløfligt system. Der har den her sygdom. Hvordan tænker du, man skal tænke sådan en strategi, hvis du er ude i sådan en situation. Skal man pille noget på leg ud og sådan noget i, eller hvordan vil du håndter det en strati?
SPEAKER_00Nej, det synes jeg ikke vil være særlig intelligent at gøre. Men da jeg meget klar i spylet til dem, som kører pløjefri dyrning på den en eller anden form. De ved, hvis de står vid efter vide, så har man en risiko. Det er jo ikke altid, det kommer, det er, men de har en større risiko fra smidt fra halmrester. Gamle halmrester fra den vidmark, de nu har bare har rundt. Og så smidt til den nye vidmark. Og der kan komme ved plad eller det, som det også bliver kaldt. Den risiko, ved man, man tager, når man laver det nummer. De fleste af jeg kender, som kører pløfrit. De forsøger at undgå vid efter vide, når de ikke pløj. Hvis vi nu pløjer marken, så betyder det, så ser vi det ikke så tit. Det er det sjældent i hvert fald. Det er det specielt ved efter videon pløje for det. Og jeg vil nok estimere, at der snakker vi nok 4-5 procent af sådan noget. Jeg er det ikke. Men de, der så vælger at gøre det, det ved også, at de tager en risiko for, at de kan fundet det her. Og der vil jeg sige, at når man ved det og gør det, så skal man bare være indstill på, at så skal man bare fylde et andet oven i, som har en god effekt mod deter. Og mange kører jo et protivolde et produkt, f.eks. i en tæt sprøjtning, så det er jo slet ikke sikkert i opdager, at der skal komme noget DTR. Og hvis der er eller de er bange for det, så kan de jo tage noget baller og så blande med noget protivkornosolde et produkt. Det kan de jo så blande oven i. Jeg vil ikke reducere baller af den års. Der vil jeg sige, at det er noget, vi skal ligge oven i. Og der kan vi jo så sige, at skal vi så ikke bare bruge noget i et ander, der har god effekt mod det her. Det kan jo være noget propulset fx. Jo, det kan man godt vælge, men så går man, så ser man altså farvel til den her meget højeffektivitet på septoriet. Så man ikke i min verden skal man. Når man beslutter sig for at så bede efter pløgfritt, så beslutter man så også for, at man er nødt til at komme ud oven i for at sikre sam ud af.
SPEAKER_01Og også i det helt generelle billede i går, da vi lavede de her afstemninger med konsulterne, der viste jo også, at septoria var, du er skærer fra et til 10, der havde vi jo 9,5, tror jeg er på det jo det, der betyder noget på fanblad, at det er terror omkring 3 i karakterer. Så det er jo ikke noget, der bliver tolket som et problem. Men har man den, så fylder man oven i baller for ikke at få tønde den her septoriefekt, som trods alt er den vigtigste sygdom på fanblet.
SPEAKER_00Ja, selvfølgelig kan man jo tage noget baller, og så kan man sige, okay, nu fylder vi noget i, som har en god effekt. Det kunne være noget på pulset. Man kunne blande Baller og pulser eller sådan noget. Men jeg vil ikke skifte strategi og tage belejer ud for at køre med. Og selvfølgelig kan man jo, hvis man tager. Hvis man tilsætter 0,2 eller 3 på pulser, så kan man jo gå 01 eller 015 ned, måske halvdelen ned i baller, måske. Så man er sikker på at holde den der rigtig høje effekt. Ker de andre midler jo, som man ligger oven i jo kombenser en eller anden del af den der septur effekt. Så jo, man kan godt finde lidt ud. Men jeg vil ikke dele den i to, eller ændrer strategien helt i de bokker slet ikke.
SPEAKER_01Hvis vi skal prøve at sætte et tursering på, så ved jeg godt, det kan være svært at gøre, i og med, at vi har meget store regional forskel i Danmark på septurisk midt tryk. Vi har også nogle sorts forskelle derude. Men de fleste sorter, vi har, det er jo ikke specielt septoriumodtal. Når man ser det her skemer, så ligger de jo på et eller andet, og det skal man så tolke som 0 til 25% og 250%, for det er for en skala fra et til fire. Så den har et 3, der er ikke nødvendigvis af den ingenting for. Men hvad tænker du, du sermæssigt, vi sådan skal tænke ind af Laja.
SPEAKER_00Det er et godt spørgsmål. Det er svært at lige komme et klart bud på. Jeg vil sige: da vi havde de her konstenter i går, så skal trække dem frem. Så spørger vi da meget direkte. Hvad skal du ser i en kumvid på fanet med barer?
SPEAKER_01Og tale ved nummer to.
SPEAKER_00Og det er ikke nogen, det ikke verden som sygsår. Det er ikke ligesom Bensmark. Også sundled og torb. Så vi ved, men den får mere septurer end en former fx. Men deres svar jo ret klart, jeg tror næsten alle sammen sam 06, vil de køre med i den sorde. Vores anbefaling ligger jo på noget, der hedder 05 til 0,75. Det kan også være, hvis man siger, at vi afslutter bare på fanden bladet. Vi har en sådan sorgt det område, vi bor i der ikke er ikke erfaring for, at der kommer sådan rigtig så meget. Så vi vil egentlig gerne. Det kan også være, at det er noget sandjord. Det tør måske lige pludselig ud der i jul i måned. Så vi kan se, at man kan sige, at vi skal bare holde i gang så længe indtil den lør for vand måske. Der er mange betragtninger. Og man kan sige, at de steder kan man jo godt gå over 075 eller op på en liter eller sådan. Og så holder den hjem. Og så behøver man ikke gøre mere. Men jeg vil sige, at vores anbefaling nok ligger på 05, som minimum i de gode sundhed sorder i situationer, hvor der ikke er sådan store septorer i smidt i tryg, men det ved man jo først lidt om senere. Tør kan man se på nedbøret og nogle ting, om man tror, der kommer noget. Men ellers så vil jeg sige 075. Det er nok det, mange kommer til at køre med 07. Det er netop det der med at vække doceringen af leren højere end duceringen af det, der kommer med den næste sprøjtning. Så man kan sige, det kan godt være, at det i nogens verden lyder af, at når nu taler vi jo lige bare op i 07, og vi har da nok ting 05. Der man nødt til at huske, at når vi siger 07 i stedet for 0,5 bloger og 0,5 af et eller andet, så ser vi 07, men så ser vi også også 03 i den anden. Så det er jo ikke sådan, at det bliver dyrere eller en større docering, vi vægter den bare anderledes, så vi får den højeste indsats med det middel, der nu er så stærkt, som bare nu er.
SPEAKER_01Og lige så sætte det rigtigt. Så er det jo til to, vi snakker 07 baller, og så ud til 3, vi snakker 03 af andet produkt i stedet for 05-05. Den normale 50%.
SPEAKER_00Og når vi snakker om 07 og 05, det kan jo være, at man kan sige, at det er jo 70% af den indsats, man har valgt at give. I de to sprøjtninger samlet set. Og så giver vi 70% af den i baller, og så 30% af den indsats, den ligger vi i den middel til sidst. Det er sådan, det skal forstås. Og det mener det i den måde. Jeg ser, at vi får allermest ud af lejer. Men den registrering, vi nu har fået, når vi har en begrænsning på én gang og en gange på fanden blad.
SPEAKER_01Ja, så må sige grunden til, vi ikke går under 05, det er jo, at vi kan se i forsøget. Det er der, hvor begynder vi at miste den her unik effekt, som vi jo egentlig form af Baller. Så begynder man at gå under 05, så begynder den at skide lidt anden.
SPEAKER_00Ja, det kan vi også se rent udbytte mæssigt. Og det har vi set i flere år. Når vi kommer under 05-05 liter per hektar, så begynder vi at, altså i udbidet, så begynder de at gå ned af. Og det er jo klart. Der er jo en grænse for, hvor lidt man kan bruge noget uanset hvor stærkt det er. Når man får det fortind nok, så forsvinder det effekten jo også det sidst jo. Men det vi til gengæld kan se i den anden. Så man siger her, at hvis vi går under 05, så begynder dogs respons og blive større. Det vil sige, når vi ændrer dueringen, så får vi en større respons på effekten, og det vil sige, at vi får en noget lavere effekt, når vi går ned i doseringen. Men omvendt kan vi også se, når vi kommer op på 07 til en liter var lejer, eller vi så går op på 1,5 liter. Der har vi også også set en masse tilfælder af, at der får vi faktisk ikke ret meget mere ved at gå op på den rigtig høje dusering. Og det vidner jo noget om, hvor stærk baller den er, og hvor flad en dosis respons, den har over 0,5. Og det er jo. Det viser jo i den grad styrken af det produkt her?
SPEAKER_01Hvis vi så skal måske, når vi snakker en helt del om ved, at det er også der, vi primær koncentreret om, fordi det er der, vi har set på, og det er der, vi har den helt unik. Men i byg både vinderbyg og vordbyg, der kan jo altså også noget, og det snakker vi jo klort om lige før. Hvad vil en strategi i byg være i din optik, hvis man skulle bruge ballet optimalt derover.
SPEAKER_00Ja, så lige for skæret det hurtigt ud, eller grønt ud, så vil jeg sige, at belejer er ikke i byggt. Eller har ikke givet højere udbyg de bedste midler, vi har i dag. Den har getet cirka det samme. Så Bere sig på niveau med det allerbedste, vi har i dag. Bald leger har så været, regnet ind til en givet forventet pris, som lige nu ser ud til at blive noget lavere, end man har regnet med i de forsøg i hvert fald. Men leger bliver lidt dyrere end nogle af de midler, vi har brugt, og så på pudet kommer et brug f.eks. i blanding. Så er noget af det, der klar sig allerbedst i bygge. Og det kan man selvfølgelig godt holde ved, fordi det er virkelig godt, og det fungerer rigtig godt. Baller klarer sig på samme niveau, rigtig godt i bygge. Men prissen på baller gør, at når vi kigger netto på det, så taber den lille smule der. Men skal vi bruge baller i bygge, så har vi en god effekt på mange af de sygdomme, vi har i byg. Byg, blad, skoldplet, kometdelen. Vi har jo 100 gram pyraklostin. Det vil sige, at vi har jo at i en liter baller har vi jo, hvad der svarer til en halv liter komet brug. Og kometbro-delen er jo rigtig stærk i bygge. Rivisoldelen bidrager på forskellige bygdomme og i særdeleshed på ramuler. Ogulejer er sådan sygdomme, som vi ikke rigtig ved, om der kommer noget, om det betyder noget. Men alligevel så vælger de fleste, og det er jo sagen til, at man kører på pludselig i byg i stor stil. Det er jo blandt andet for det ikke risikoner af moduler. Balejer er stærkere. Det er det stærkeste sværdemid, vi har godkendt mod rumolejer i Danmark. Man kan sige, at vi kan køre baller rent. Det vil man sagtens kunne. Det klarer sig godt. Man kan også blande det med et stå i middel. Vi har jo en tarko, som man kan blande med, så får vi sådan, der ligner vi hver der. Man kan også blande med propulser og balejer, så får man jo en blanding af den komet, som man jo bruger sammen med propulser, den får vi jo sammen med i balejer, når vi bruger den. Men her får vi altså virkelig et god effekt, eller løfter effekt mod rramoler, plus at vi har en anden virkingmekanisme mod ramuler. Og det er netop en de sygdomme, hvor resistensen virkelig galopperer ud af mod estuhimidlerne. Og det er jo det, jeg sagde før, at det kunne godt være, at vi måske inden for en eller anden tid kommer til at skal tænke. Og sige, at vi bliver nok måske nødt til at bruge lidt af ekstra kroner per hektar. For ligesom at sikre, at vi ikke får en resistensudvikling her. Men man kan også vente om at sige, at den mere pris der for baller i byg. Når vi så blander den med et andet middel. Hvis vi nu blandet halver, så halverer vi jo allerede der prisforskillet. Men man siger, at det må tiden jo vise. Men kort sagt, baller i byggt klarer lige så godt som det allerbedste, vi har. Så man kan også sige til dem, der har noget. Not de kører i deres bygge, hvordan skal de gøre det. Skal de ud og købe noget midler særskilt til det. Hvis de nu har noget baller, de har noget propulser, de har noget komet, de har et eller andet stående inde på hylden. Så de kan tæt, og så kan de jo bruge det deres by. For der er jo mange midler i kan man sige at behøver ikke lige nu ikke altid følge konsulentens opskrift på 0.2. I byg. Man kan jo også lige gå ind. Og hvis man er tvivl, om tingene virker, så ringer konsulenten. Fordi der er jo ikke lige en faglig liste på, at det er kun af to forskellige midler, der virker. Så kan man få brugt sin, man har. Og det tænker jeg, det er en god ting. Mange konsulenter, jeg snakker med, at der kommer ud til landet, de siger hold der op, at der står og slet rundt omkring. Så ser jeg forbrugt dem. Og der vil kan man sige, at hvis du blander med komet bro eller, så har man den der komet del med ud, så har vi altså et meget stærkt fundament i byg, uanset hvad vi så næsten blandt i. Så det er jo også en måde at bruge baller der på. Det kan godt være, at det koster lidt mere som basis at bruge baller, men så kan det være, at man kan sparde nogle penge ved at komme af nogle af de andre ting, man har stået.
SPEAKER_01Så kan man sige, at det er jo lidt to afgrøder, vi i hvert fald ser som et produkt, der, der kan gøre en forsker. Det er ikke om du har nogen sådan afslutten og kommentar, nu vi har snart brugt den time, som vi plejer, når vi tror laver podcast sammen.
SPEAKER_00Ja, men Blajer det er jo. Det burde jo have mange flere timer. Det er jo ikke, så det får det.
SPEAKER_01Det tænker jeg får sådan helt automatisk, løb, sådan.
SPEAKER_00Jeg jo ikke tvivl om der, hvor vi virkelig ser det store stort spring. Det er i ved, hvor vi virkelig følger noget. Men et sted, hvor vi faktisk mangler en rigtig god afløser for billede i hverdag. Det er blandt andet i frøjs. Og i frøgrads har vi faktisk allerede næsten tror jeg samme dag, som vi fik etiketten kastet en ansøgning efter. Og vi håber, med lidt helft, vi kan få den klar til nu her. Den her sæson. Et and produkt, vi også har ansøgt i fryggræs, det er en targo, som er det påskeret, som findes fandt i billede i hverdag. Og biller vi hverdag er joblime gode, altså de allersteste i gennem mange år produkter i frygrads. Og det mangler vi jo afløse for nu. Og der kan vi se de forsøg, vi har lavet med Baller, og også Baller i blanding med Antarko. Der klarer sig faktisk på niveau eller bedre, end vi hver der. Så der får vi altså virkelig en anstændig afløser for dem. Så man kan sige, at man køre videre i frø med lejer rent, eller bald plus Antarko. Vi har også fået den her begrænsning på man kun må til stadet 40. Det kan være, at det bliver. Vi ved ikke helt, hvad det bliver i frøg, men der bliver også en begrænsning på. Den aller sidste sprøjtning i frø får vi nok ikke mulighed for at bruge bajer. Men da kan man jo så tage en Tarko plus noget triosolbland. Det kunne være noget ful i kuder eller noget urligt. Og så laver man jo noget, der ligner billet eller sådan i den sidste sprøjtning ud fra en Tarkov. Og så har vi altså noget, hvor vi kan stadig holde de der frygret marked og rene og holde dem op på et højt niveau. Det er jo virkelig nogle af de afgrøder, hvor vi får en høj respons, når vi vækster på svompe sprøjter osv. Så nogle gange så vi jo ser mere udbytt på 2-3 kroner per hektar. Får det her lige.
SPEAKER_01Jeg skal til sjældent mange kilover, vi får, men det er så gengæld en rigtig høj kyl, så kronerne rader hurtigt. Og det tænker ikke, der er nogen af der ud af dyr, der ikke godt ved forvejen.
SPEAKER_00Nej, nej. En anden ting, hvor vi. Det er jo sådan en lille bidtig ting, men vi bliver kontaktet af en faktisk en konsultent, som hjælper med drift ledelse på storsbrug. De dyrker. Og det har faktisk 370 hektar med spelt. Med vinterspelt. Og det er næsten ikke produkter, der er godkendt der. Og det kan jo ikke bare tage noget andet liv til tage det, der er godkend. Der er ingen firma i vores størrelse, der gider og interesseret for vinterspild. Fordi det er jo forsvindeligt lille afgrød. Der har vi faktisk gået ind og hjulpet dem med at få lavet en minerjus, og betaler noget af den for ligesom at vi vil gerne, at de har noget at køre med. Så der kommer til de andre, som nu også måtte vinter på et eller andet sted i Danmark. Jeg ved ikke hvorstår det alt det. Det kan være, at de har næsten det halv af, hvad der findes i Danmark derover med de 370 hektar. Men der kommer nok også en mulighed nu her. Og så har vi jo en reel godkendelse i rog. Der har vi ikke rigtig set. Hvad kan man sige? Det er jo traditionelt afgrød, der ikke behøver ret meget indsats.
SPEAKER_01Jeg tænker, det blev jo i afslutten ur her på en podcast om Baller. Så kan vi jo være lidt trække og sige, det er jo Danmarks stærkeste vand i går. Det er, at vi har flest stjerner på sygdomskemet, som bliver lavet op Sikk.
SPEAKER_00Så det jo, vi værd der for.
SPEAKER_01Nu har vi så taget pladsen.
SPEAKER_00Så kan man sige, at hvis vi sammenligner vi hver der med, så er det jo virkelig nogle klass over.
SPEAKER_01Så er det Danmarks ubestritt allerstærkeste vand, kan man sige. Hvis man skal sætte lid på.
SPEAKER_00I vedet det er det ikke, det i hvert fald en enorm forskel.
SPEAKER_01Det var ordene her for den her omgang af podcasten Blandet. Og har du lytt med helt til nu i 51-40 minutter eller 51 minuter 40 sekunder inde i den her optagelse, så skal du have tak, fordi du lytter med. Og jeg håber, at I får lige så stor gavn af balle, som vi har set i forsøgene her de sidste år, og så sørg for at få det brugt. Der skal vi lige opsumere kort, så er det et to produkt. Vi skal køre i en docering, der ligger mellem 05 til 075 af baler, og den kan køres i byg også med gode effekter, og der kan den eventuelt blandes med et produkt som Propse eller Antko, for at lægge ekstra pres på selektionen af ramular, den ikke kan de her sterinler. Og ellers så vil jeg sige taket med, og vi hører.