Planteværn E29: Svampebekæmpelse under rapsen blomstring, med Søren Severin

Hvilke sygdomme er væsentlige at have fokus på når vi skal svampesprøjte rapsen i år og hvordan smitter de enkelte sygdomme rapsplanten. Hør svarene og mere information om svampebekæmpelse i rapsen i dette afsnit af Planteværn, hvor Søren Severin forklare mere om de sidste behandlinger i rapsen.

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_01 0:10

Og velkommen til afsnit af podcasten Bland. Minne Jesper Køsker, og jeg kører for BSF Agricultural Solutions, som også sponsorer og producerer den her podcast. Dagens emne er meget aktuelt ud i marken. Det er samsprojning af vinden rapsen. Og det er hvad vi skal have øje på, hvad vi skal have fokus på i forhold til sygdom, men også hvordan serbsen egentlig ud ude landet nu. Der er al lidt stor forskel nogle steder, men hvad er potentiale, når vi snakker raps? Og til at snakke med på det, der har jeg Søren Sepprigen med. Endnu en gange vil jeg næsten sige, du er vores tilbagevende rapsekspert, og det er ikke nogen forskel den her gang. Velkommen til, Sorne. Tak skal du have, Jasper. Vi skal lidt vente den her raps, men hvad er status på den, når du sådan kommer rundt og ser rapsmarker. Nu har du været både i søndøg og det nordjer, og du har været her på Sjæland. Vi har lige kommet ud fra et forsøg nu her. Hvad ser du, når du kommer rundt derude?

SPEAKER_00 1:01

Vi ser generelt stærke rapsmarker. Vi ser et billede af, at nogen har haft kraftig bare frust, men det bliver kommenteret nu med en fin sidskuddannelse også. Så det jo at kunne bære udtjem. Der hvor vi så også, når vi kigger på rapsmarker, nu, så ser vi også ind i nogle ganske fornuftige repspriser omkring over 350 kroner per hæko kilo. Så det vi ser på, det er ikke bare en rapsmark, vi ser en mark eller marker med et enormt højt potentialer til at give en rigtig god bundlinje.

SPEAKER_01 1:34

Det er der ikke tvivl om, at vi har både nogle planter der ud nu, der kan være et stort udbytt, men vi har også en rigtig god pris, og selvom det skulle være tørt fra nu og frem efter, så er potentialet ret stort i vores repsmarker. Det er der vist ikke den stort skivl om. Når vi snakker svampesprøjtning i forhold til vinterræps, hvornår det, så er det optimalt at køre sin svampesprøjtning, når vi snakker Blomstringsbrøjt.

SPEAKER_00 1:56

Men hvis vi går en fire år tilbage, så har vi to betydende sygdomme i rappsen generelt tilbage. Og den af dem er Knold af svamt som den allerstørst og vigtigste for vores område. Og den næsten er så skulds. Og derfor så har vi oftest lagt vores svamp i stadig 65, og det er det primært at have lagt. Det nye sygdom, som har været tilbagevendet over de seneste 3-4 år, og også sted i angrebsgrad, det er den her lys bladplat. Og lys bladplat, det er såholdsvis nyt for os, men vi har jo en enorm mængder erfaring fra Skotland og fra England. Og den starter jo op i det køllige fugtige område op i Skotland, og hvor jeg bevæger sig ned af England og nu har vi også fået den. Vi havde den også sidst år endda også i Estland, man havde også i Sverige, og man begynder også at rapportere omkring det i Polen og sådan del i Tyskland. Så det er en sygdom, vi skal være opmærksom på i hvert fald. De andre to sygdom her, vi kender dem, vi ved, hvornår vi skal sætte. Det vi skal være opmærksom på i år, det er det her lysbladplat.

SPEAKER_01 2:56

Og inden vi lige springer over i den lys blade plet, så kan jeg godt tænke mig at vende det her tidspunkt for, hvornår det, vi skal svømme spøj. Og det ikke er jo ikke selvfølgelig, at det er nu cyter 65, og det er jo her, hvor vi har halvdelen af blomsterne sprunget på hovedskudet. Og hvorfor er det lige det der, vi ligesom har sagt, der er det optimalt at køre.

SPEAKER_00 3:11

Det er det bedste kompromis mellem effekten på klokbærm, og så også at have noget effekt mod skuldsvrammen senere. Hvis vi lægger den for tidlig, så får vi en for lavet mod skuldsvømen, og lægger vi den for sent, så får vi dårlig beskyttet en effekt mod knoldbærsvømen. Så det er der, hvor man har satset på én løsning af en behandling, der kører man i det her stad. Altså frem man kører en split behandling, som faktisk også de senere års forsøg har vist, at det er, der giver det højeste at brug til år mere byt det. Så vil man så køre lidt tidligere for beskytt mod klokbærsvamp, og så træk den anden lidt senere til, når den effekter har begynder at hjælpe ud, og så kan man også få en bedre beskyttelse mod skuld sammen.

SPEAKER_01 3:52

Og man kan sige, at knoldbærsvempen - det er der jo det vigtigste egentlig i forhold til at time den rigtigt af, at vi kører før, og egentlig næsten hals dagen før de første kronblad begynde at fal. Kan du kan du prøve at beskrive, hvad der sker, når de her kronbler lægger sig på planterne.

SPEAKER_00 4:07

Det danner sådan et lille fugtigt område, så de her spurder rammer blader nemmer ved at trænge ind i rapsen. Og det er tit ofte noget i de her bladfester, der sidder. Og så er der noget fugtighed, der gør, at de kan penetrere planten på en måde. Og så giver de her skader, som vi kender fra knoldbærsvamp. Og jeg må fuldstændig er fra sapstrøm, hvor der hvor han har angrebet.

SPEAKER_01 4:28

Ja, og så kan jeg sige, at det aller nemmeste kendegn, form, at du har handbærsvamp, det er jo faktisk efter høst. At se, hvordan stængerne ser ud i af der små muselte ind i dem, så har vi haft den her knoldbærsvramp. Og den har jo lidt, synes jeg, sjov cyklus, fordi det er jo egentlig en fektion, sker jo egentlig før kronbladene falder, og det gør det jo ved, at de her små muselte bliver til små svampe. Og det er jo fra tidligere års rabstyrning, kan man sige, at de ligger i jorden, og bliver til bitte små svampe, som kan være svære at finde, men når de kommer her i maj måned, så spredder de nogle spore, som så ligger sig på planten, og så kommer det her gulle kronblad ovenpå og laver det her trivus, der gør, at sporerne kan udvikle sig. Så det er jo også derfor, vi snakker sedsket ind i, når vi tænker på knoklebærsvramet. Det er jo ikke kun en svampesygdomme. Det er jo eller en svamp, vi skal bekæmpe kemisk. Det er jo også noget, vi skal tænke ind i forhold til at have et sidskte, hvor der er langt imellem, altså mere end tre til fire år imellem de her marker, for ikke at få for mange af de her skal rot her i jorden. Og det er sådan lidt længere forklaring på, hvad det egentlig er, der sker, men det er jo derfor, vi at være opmærksom på de her gule kronplade at køre før. Tidligere har vi jo snakket om fuld blomstet. At det var det, vi skulle køre. Det har vi så fundet lidt for sent. Så vi skal egentlig køre førken helt guld. Og det tror jeg, der mange, der ikke har vendet sig til nu, at det egentlig er det optimalt at gøre.

SPEAKER_00 5:51

Jeg kan også sige for mange andre sygdom. Om det er kartofelskældet. A septoret i ved, så har vi rigtig gode versningssystemer, for det vi kender den biologi rigtig godt. Vi kan også klobejs biologi ret godt. Men de varningssystemer, vi har forsøgt at implementer og teste. Det har ikke vist at være sikk nok. Så det er en ren, der skal forsikringsbrød. Men vi ved, at når skaden sker, så er den sket, og så er det et kraftigt ud at tab til at følge. Det er sådan set uanset også om rebsen, den koster 280 kroner, eller den koster på nu van her de her 350 360 kroner.

SPEAKER_01 6:26

Men der er jo ikke tvivl om, det kan betale sig og gøre noget mere nu, end det måske kunne få en flere fem år siden. Der er jo ikke en tv om, at den her repspris gør, at vi skal tænke over, hvordan vi gør, og så får mest muligt ud af det. Og så med de her højere udbytte potentialer nu, tænker jeg ikke kun på udbyttet marken, men også de her priser, der er. Skal vi så tænke en, eller skal vi tænke to sprøjtninger. Hvor er det, vi begynder at se det her skæld mellem, hvad det, vi skal gøre en eller to sprøjtninger.

SPEAKER_00 6:52

Jeg fængt na en behandling mod knaldsvarmen, den holder sig ca. De her 14 dage med god effekt, så jeg får den ud den sidste uge. Så hvis vi forsætter med de her køllige forhold også under blomstringen, så får vi jo begrivselvis en langstragt blomstring, som så gør, at du med fordeligt kan lave en split behandling. Og du så har dækket din raps i længe periode angreb.

SPEAKER_01 7:16

Ogvordan skal man tænke vandmængder, og kan man sige beskyttelse? Er det kronenbladene, vi beskytter, eller er det stængerne, vi beskytter? Hvordan vil du sætte det ind? Hvad er det, vi skal gøre rent praktisk i forhold til en samme bekæmpe?

SPEAKER_00 7:30

Vi skal jo anvende en teknik, der sådan set beskytter hele planten, eller rammer hele planten, fordi der kan ramme alle bladefæsterne. De kan jo sidde tæt ned ved jorden, og de ikke kan sidde langt op ude i forkreningen og så vidare. Så det gælder om at have hele planten beskyttet.

SPEAKER_01 7:43

Så det er ikke sådan de gule blomster, vi kører efter. Det er egentlig selve planten, vi skal ned og rame. Så det tænker jo egentlig en høj vandmængde, der er absolut og anbefalt.

SPEAKER_00 7:52

Vi har kørt mange forsøg med det her. Man kan jo selv gå op på 400 liter vand, og der ser du næsten også en merebyt ved det? Men det er jo i praksis er det nok ikke muligt at anvende så højden vandmænge. Men så er der andre tekniske løsninger, vi kan anvende for at kompensere for kun at anvende i godsøjen her 250 liter vand.

SPEAKER_01 8:11

Og hvordan ser du med lige nu er det forholdsvis køligt og iværdet og rassen grober, men det går langsomt. Hvordan hvis du tørs på om det, tænker du blomstringslæng? Bligh, det længer, eller bliver den korter, eller hvad er dit budget nu?

SPEAKER_00 8:24

Ja det er jo svært at svare på, hvis det hele bare vandet om. Men som det ser ud, så er det så måt begyndt at blomster de tidligste sorter. Og hvis vi kigger på den her. Jeg har jo ikke bærprofet eller noget, men hvis du kigger på prognosen, så bliver det langstrakt ind til videre. Jeg tror ikke, vi får kun en 14-dags blomstring. Det bliver over en længe periode, jo.

SPEAKER_01 8:43

Så udgangspunktet, du ikke i Landbefølge, hvor folk skulle overveje at køre to kørsler. Men en længere blomstring.

SPEAKER_00 8:49

Og såhæng af ikke forvendt for meget tilbage til den lysblad. Histor af den her ude i marken. Hvis der kommer noget regn i den her uge, som gør, at den pladsk op på det nye blad, så skal de også beskyttes, end den etabler sig.

SPEAKER_01 9:02

I kan jo godt høre sammen, sådan meget gerne snakke lysbag på det skal vi nok også komme tilbage til. Men jeg tænker lige vi vender skuldbesvangten først. Og siger, hvad er det, vi ser med den, og hvad skal vi gøre ved den? Er det noget ekstra dent, eller er det bare det samme produkt, vi skal anvende sådan crop sagt, eller er den dækket ind hele vejen rundt? Svuldsværme.

SPEAKER_00 9:21

Jamen er jo dækket rigtig godt ind, når vi anvender et produkt med stabilholdigt produkt i. Bland ikke taktiv, hvor byhlosterpin er i. Og der er den dækket rigtig godt ind her. Det er ikke sådan en vanskelig sygdom som sådan. Det er mere om man får tegnet den for tidlig, som man ikke får tilstrækkelig i effekt senere hen.

SPEAKER_01 9:38

Okay, så det er egentlig den, der er afgørende for det. Ja, den er jeg ikke så nervøs for. Så skal du få lov at vende dit lys bladplat, tænker jeg, fordi det er jo en forholdsvis ny sygdom i Danmark, og det er ikke noget, vi har snakket ret meget om, og vi har jo faktisk i BSF også sagt, prøv nu lad være med at køre for hurtigt ud, for vi har nogle forsøg at vise, at under danske forhold, så er det jo faktisk netop blomstringsbrøjningen, der er den mest givende at komme ud på, og det er klart, har man kæmpestore angreb tidligt, så skal man selvfølgelig gøre noget tidligt, men for langt de fleste marker i Danmark, er det jo nu her, vi skal til at tænke lysbladbæmplelse. Og vi har jo selv lige været i et forsøg nu her, hvor selv lige ubehandlet var der lysblad, men det sad på de absolut nederste blade. Og hvordan hvordan bevæger den her sygdom så op adplanten? Hvordan smitter lys bladplet, når den er i marken?

SPEAKER_00 10:26

Vi kan tage en plan over til, så det gør jeg slet forstået også, at til septorier sampen også. Når der kommer regn, så plads de her sporer, der er aktivt også videre op på det næste blad. Og de fortsætter op. Og den her sygdom er ikke en, der bare stopper igen. Den fortsætter, til du kommer ud med din meget også. Så den angriber hele blanden, og også skulderne. Og videre hen, og den angriber også, fordi det ligger som stober i afgrøden der. Den angriber også de nyetablerede raps marker, som kommer bliver etableret i august. Så den fortsætter helt afgang igen.

SPEAKER_01 11:01

Ja så man kan jo egentlig sige lys blad, hvis man hvis man har et kæmpe store angreb af det, og skal have en nabomar, hvor der skal være reps til næste år, så skal man jo egentlig ikke, som mange gør, et tleret pløje for i virken, hvis man kun ser isoleret set på lys blad. Så er det egentlig at få vandt stukken ned. For det ligger jo på gamle stuprester og kan smitte til ny rapsmark.

SPEAKER_00 11:23

Ja, det er nemt så gøre, hvis man skal bremse den indflyvningen af nytt lys bladplat til en ny etableret mark, så er det selvfølgelig at få den vente om, hvis man kan det?

SPEAKER_01 11:34

Nu tænker jeg ikke, der så står et problem, at det er det, der skal til, men det er jo teoret det, der burde sgu til, hvis vi havde står problemer med lysblad.

SPEAKER_00 11:42

Hvis man skal begrænse lidt rykket, så er det klart. Det er jo en metod, man kan bruge.

SPEAKER_01 11:45

Og hvornår biologien sådan, altså hvornår er den her lysblad mest aktivt temperaturmæssigt?

SPEAKER_00 11:52

Det er forholdsvis kølig i forhold. Den trive sådan de her 5-15 grader, og så fugtighed selvfølgelig, sådan kan sprede sig længere op igennem planten og følge med i udvikling. Så det er jo her i det tidlige for, nu går vi over til sommer senere. Det er jo der, den angreb rigtig. Hvis de jo sådan rigtig varmt varmt værd, som vi havde i finden i 2018, så er det ikke så kunstigt forhold for den. Så godt den stå. Det gør det nemlig lige nu, der har vi køllige forhold. Det er se ud til, nu har der ikke været regn i en længe periode, men der ligger da tændt en masse lys bladblet i flere marker. Det får mulighed for at bevæge sig op igennem nu her. Så jeg synes, man skal være opmærksom på den, og der er mange, der ikke kan genkende, og ikke ved, hvad det er, men man får det set igen, og se, om du har det. Du kan jo fx finde nogle billeder. Vi har jo nogle fire billede også om det. Du kan google dig frem til det. Så har du et rigtig godt billede af, om du har du i mange, eller ikke har det.

SPEAKER_01 12:50

Og man kan jo lidt beskrive det som en let mug, der ligger på et brød den her lidt lette, lysfaget. Hvad kan man kalder det, sne, der ligger over bladet. Det er jo lidt den, du kan kende den på. Hvad så dem, der har observeret det tidligt og har været ud og kører med noget tidligere mod lys bladplat. Er de i home safe fra nu af. Eller hvad tænker du med de situationer?

SPEAKER_00 13:14

Det vi kender om til løs bladplat fra Angler, at man er slet ikke home safer. Men hvis vi tager bare for Angleterre, så kører de jo både sent efter og lige før vinder. De kører igen i tidligt forår og så en mellem sprøjtning igen, og så følger det op i blomstring. Det er en sygdom, der for dem kan koste op til 1,5 per hektar. Det vi har set i vores forsøg er, at under de her danske forhold, det er, at med de her mere moderat angreb, vi har. Vi har slet ikke sammenlignet her i forhold til England og Scotland. Men ved moderat angreb, så er det bedst, du kan gøre, og der hvor du får mest for pengene. Det er sådan set valgt af produkt under blomstringen i repsen. Så du får beskyttet planten bedst muligt. Ja.

SPEAKER_01 13:56

Og det laver mig også egentlig hen til. Hvad er det, vi tænker fra BS. Vi tænker jo ikke taktwem som en løsning. Og hvorfor er det lige, vi har den i tankerne, når vi snakker svampsprøjtningen raps.

SPEAKER_00 14:08

Ja, vi har jo primært. Pigtave indeholder jo både esteri i form af boskalid, og det indholder pyraktrubiner. Det er jo rigtig rigtig stærk mod både knold og svamp i form af esterin, og så har vi så også skubret sådan med i forhold til pyraktrubin. Men det vi sådan set har været så meget opmærksom på, det er det her lys bladplat. Men så igen at vores samarbejde også med vores engelske kollega, som har udviklet produkter specifikt mås bladplat. Der har de anvendt Pyraklastubin. Og vi har selvfølgelig en masse viden stilling med dem, og vi har vores egen lokale erfaringer. Og vi har også undret os lid over, hvorfor vi sådan et mere butter her med at pigtaaktiv, selvom der ikke var koldbær og skuld svampe. Men der var lys blad da. Og det er jo sådan set også det, de kan se i England, at det stærkeste aktivt stof og det stærkeste produkt, kan man sige, man har tilgængeligt nu her. Det er sådan set ikke aktivt mod lys blad. Der er ingen tvivl om det. Det sætter sådan set ny standard i forhold til, hvad de vant til med de gamle tre soler, når de her har det her produkter med piratlingen. Og de har det ikke godkendet nu i England, men de har så mange forsøg med det, og det har vi selvfølgelig set også, og vi har set vores egen forsøg her hjemme også. Og da er vi da egentlig et skridt for den her, for vi har en løsning mod det. Og i og med også, at det et moderat angreb, vi normalt har, eller har i hvert fald har haft det indtil nu, så har vi jo rigtig godt kontrol over løs blad med pigtaaktivt.

SPEAKER_01 15:34

Ja, som du netop siger, så er det jo ikke kun pigtaktiv, vi har kontrol over. Vi har jo egentlig kontroller både skuld sammen, kloksomt og lys blad i en løsning. Og når man så kigger på pigtaktivet og siger, hvad er aktivt stort indholdet i, så er det jo, så er det jo faktisk et ret højt lovet produkt. Og derfor et produkt, vi faktisk kan til at sige, at der er mange, der tænker, når de hører prisen, at den er dyr par lidt. Men når du så ser på, hvordan indeholder, og den sikkerhed, du får i den, så er det jo faktisk slet ikke så dyr langt hen og vejen.

SPEAKER_00 16:05

Nej, slet ikke. Og også i forhold til effekterne. Og hvis du snakker løs bland, så vi ved fra de engelske forsøg, også er, at så længe vi ikke går under 0,4. Når vi kører vores svanpe språk her, så har vi faktisk en rigtig god effekt. Og det har faktisk en relativ lavering, men det er også, som du siger med den her høje loading, der er på produktet. Der er rigtig meget aktivt stof i. Og det viser så forsøgen også. Der er en høj effekt for relativt lavering. Uder med den også godkendt med en højducering, så kan du gøre det fleksibelt også, hvis du behov for at behandle to gange, eller du har nogle ekstra effekt, hvis der er kraft i forvintet angreb.

SPEAKER_01 16:40

Ja det er så det næste, jeg skal til at sige. Hvis man siger 0-4, hvor man tænker, at vi har haft en eller vi har en fornuftig blomstring. Vi har ikke haft voldt så meget vand. Så det er lidt, man kan sige den gengang til løsning ved et middelmåt sygdomstrik. Hvad så når vi kommer op i høje ud i sygdomstryk? Hvad er det så, vi skal tænke ind? Er det to spejling, eller det en højere ducering, eller hvad er det en kombination af de to, vi skal have gang i ud i marken.

SPEAKER_00 17:07

Jeg vil også en kombination af blomstringen spaven. Forventer du langt så laver du split. Har du tidligere haft erfaring for kræft i angreb. Du har samt på din egen dom, og på den mark, du fandt har rap set i jorden, så skal du nok gerne en højere ducering også. Og så kan du jo stille ind efter det. Og hvis du har lavet smidt tryk, og du tidlig har kørt en ældre løsning med noget tæp og sollige form eller noget røg eller noget sådan i forhold til noget andest. Så kan du konvertere over, for få så ikke samme pris bare med at køre med 0, 4 til 0,5 lider af takt.

SPEAKER_01 17:44

Og så får en større sikkerhed den vej.

SPEAKER_00 17:45

Du får en bedre effekt, du får bedre økonomi også og en bedre bundlinje. Men det sjovt også, at du, hvis du så vil tjene endnu flere penge på en måde, kan man se forsøg, så kan du bare øve i doceringen. Og så får du også en bedre effekt, og bedre langtidseffekt også selvfølgelig.

SPEAKER_01 17:59

Ja, for vi har jo egentlig, vi har forsøgt også at vise, at 07 kørt den enkelt gang er også en rigtig givende løsning. Vi har også forsøgt at vise, at to gange. Eller 035 og 035 den første løsning, og så følge op med en halv liter pigtaktiv er også en rigtig stærk løsning både bruget og netto. Og man kan se lige noget af blandingen giv ikke kun to aktivstoffer, men egentlig fire aktivt stoffer i tre aktivt stofkategorier, både til soldisty og trobler, så har man rigtig stort angreb, så var det jo også en løsning. Og går den vej og sige, så bruger vi alle de værktøjer, vi egentlig har i værktøgskassen, for en måske endnu stærkere løsning på den blanding der.

SPEAKER_00 18:39

Jeg ser det ikke som det store udfordring i år til, om man skal behandle rakken eller lege. Og jeg synes heller ikke, at det er så vanligt med de produkter, der er til rådighed til som landmanden, når man dyrker rapset, og det har faktisk de stærkeste løsninger til rådighed til både bekæmpe klæsvram, til skuldsvamp, og så nog her også lysk. Så vi har det ikke rigtig godt ind, vil jeg sige.

SPEAKER_01 19:04

Ja, og så igen, som vi har nævnt flere gange, udbytte potentialet, både i planter og måden det står på der ud og så med de rapspriser, vi har nu, så skal vi sørge for at få den sidste behandling hjem. Det er jo det jo sidst et skud på stammen, vi har for at sikre udbytet kommer hele vejen hjem, og det kan i sidste ende koste en god delud ikke at gøre noget. Og det bliver endnu dyre nu med de priser, vi har, og mist et hækker kilo end det var for tre, fire år siden.

SPEAKER_00 19:30

Og det er jo penge, der har tabt. Du får ikke igen. Du kan ikke kompensere næsten år. Det er år, du hørster den afgørd, du har stundet ud i år. Og så skal man selvfølgelig bruge sin egen erfaring på kræft angreb, man tidligere selv har haft. Og også om man har den her løs blet blok. For nogen ved ikke, hvordan den ser ud. Men det kan man jo stadig nå. Det er jo ikke lige i dag, vi skal ud og køre. Så man kan stå ikke noget af det.

SPEAKER_01 19:52

Det er jo også derfor, vi laver den her lid. Man kan sige. Det var i hvert fald 14 dag, for de lang de fleste tilfælde alt efter vinder, hvordan blomsten i rapsen udvikler sig, hvornår vi skal køre den blomstringsbrøjtning. Jeg tænker, det var ordne sådan på en kort snakker om lys blad i høj grad, men svømesbrødning i det hele taget. Fordi der er mange spørgsmål aller nu, der elder sig. Hvor meget skal vi gøre, hvor meget skal vi ikke gøre. Og jeg synes egentlig, vi har været godt rundt omkring det hele. Hvis du vil vide mere om både svømesbrødning i raps, men også i videre andre afgøre, så kan du gå ind på vores hjemmeside, agro.bf.dk. Der har vi masser af nyheder hele tiden. Vi har masser af produktion. Vi har masser af strateger, eller hvad man skal kalde strateg til hvad I kan gøre i markerne. Og ellers så er I altid velkend til at skrive og ringe til. I kan også finde vores kontaktinformationer på agro.dk. Og så skal I have takt i derate Chemistry.