FilmFædre
FilmFædre er en podcast, hvori Martin og Dennis, to midaldrende fædre og filmentusiaster, sludrer, analyserer og generelt går i selvsving over de film, de blev flasket op med, holder af eller bare har lyst til at tale om. FilmFædre udkommer hver 14. dag.
FilmFædre
3 kølige fra kassen 9 (Den om Burt Reynolds)
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
I dette afsnit kaster Dennis sig over filmene: "The longest yard", "Sharky's Machine" og "Malone".
Musik: Karl Casey@whitebataudio
Jeg her er sådan Ræsen og Magal, så bare vil sige Hej til alle, der lytter tilværk.
SPEAKER_023 køg.
SPEAKER_09Så skal jeg være. Det er det her. Og jeg er allerede tilbage med et nyt afsnit. Velkommen til film fedder på os, det skal da huske at sige. Og så kan jeg lige så godt sige det der. Eller så er så god til at sige. Film feder er en film et podcast om film hvor vi snakker om film og elsker film og deler vores kærlighed til film. Vi er at finde det på alle de steder hvor du normalt slytter til. Podcasts, viser, Apple Music, Pokemon, Spotify eller hvad du elsker finde på. Hvis du styder på et sted hvor du ikke lige har at kunne finde os, så giver en lidt. V os på de sociale medier. Vi er på Instagram, hvor vi hedder Filmfæder Smacy eller i feder af i Filmfæder Smazy. Vi er på Facebook, hvor vi ja bare hedder filmfødet. I må altid gerne kontakte os det kan gøre igennem vores Facebook side gennem vores messenger, eller under hver episodeskrivelse, så står der også lidt af bskid, at hvis du trykker på den sætning, så sender du en beskid direkt til vores host, Bosb, der hvor vi oplever vores afsnitt. Velkommen her. Ton tre kølig i frakastet. Jeg har opdaget lige, at vi har 57 minuter tilbage af vores tids afsparring og 9 timer. Det er sådan, at vi køber ikke sådan tal timer hver måned. Så om 9 timer, så bliver den fyldt op igen. Så vi har lige de her 57 minutter. Det tænk der Det er da sikkert nok lige til en midte af tre kølige for klassen. I går lavet jeg en omkring Same 9. Jeg håber, fragenet lidt bedre i dag. Det billede mig ind af. Jeg har også prøvet at sætte noget andet til boar, jeg arbejdede med i går. Og jeg håber, I kan høre en positiv forskel. Men i går talte jeg om samme 9. Og jeg fik helt lært lyst til at. skuespiller af sig. Og den skuespiller, jeg sådan fik lyst til at snakke lidt om, det er gode gamle Bird Reynolds. Ham har vi talt om en gange, men vi har også vendt sådan en film, som ude og køre med i skører. Marten og jeg har også flere gange talt om Deliverance Udflugt med døden, som er en film, jeg også håber, vi kommer til at gennemgå. Som et rigtigt afsnit. Der er egentlig flere film fra hans filmografi, jeg tænker, der kunne være feder. Og de tre, jeg vil prøve at fokusere på her i dag. A gode eksempler på nogle af de filmer, jeg synes, der er rigtig fede af hans. Ik nødvendigvis de mest kendte, eller det er sikker på, at de ikke er. Men det er tre filmer, hvor jeg synes, han gør rigtig, rigtig god figur. Og ingen af de her film var nogen, jeg så af jeg var barn. De film, jeg blev flasket op på af Per Reynolds, det var faktisk spøjst nok u fokbland. Den så jeg. Da jeg var ikke særlig gammel og ikke forstod særlig meget af den. Men den der scene, I ved nok. Den gjorde lige faldtryk. Og så gentog jeg igen som teenager i gymnasiet, jeg købte sådan på. Og vi hoch snæd læsæst i Selkerborg. Jeg kunne godt mærke, at den her film var noget særligt. Det var faktisk først her i mit voksne liv, da jeg sådan jeg fandt ud af, okay, nu forstår jeg, hvorfor den her film er så højaget. Men som barn var det selvfølgelig ud at køre med de skør et eller to. Og så var det især den film, der hedder Huber. Og jeg tror måske, at den danske title var Huber hårdt over hele kroppen, hvilket lyder en helt smule lummer. Men som af den her film om stundmanden Sonny Hooper, der ved at nå til sin karrieres slutspunkt. Og så møder han den her unge fløs sker spillet af Jan Michael Vincent, som jo var virkelig en op anding stjern af 70'erne. Og det er faktisk en rigtig fed film. Instrueret af Natum. Og Burt Wellers og halv Nieter havde jo havde et venskab. Og så et professionelt i forhold også halvdom var jo tidligere stond, og blev så instruktør og instrueret Bird i en helt strige film. Blandt andet også Smoky and The Band, og så selvfølgelig ud at kører med det skør. Der Wand var jo han var jo en årgang. Fisk den mest kendte stjern i hele verden. Især der vi nu starten af halv 70'erne og så ind til omkring sluterne der hans karriere, så kan jo nærmest beskrive den som der meteoragtig. Deliverans tror jeg blev hans helt store gæmbrud på den store scen. Han var ikke den verden stjernet nu, som han ville blive inden for et par år. Han havde haft hovedrollen i nogle spegat i Western, blandt andet hedder Næve How Joe, som egentlig meget sjovt, og havde haft hårdt rollen i nogle seri og sådan noget. Men så der i 70'en. Så fik han det der kæmpe store gembråd. Blandt andet med Smoky and The Bandit og White Lightning. De her film, hvor han spillede sådan en God old boy. Han var fra floret, eller vokset op i florid søndag af en politiand, men jeg en meget maskulin her. Og det smittet jo af Bird. Man kan sige, at det, der var så unikt ved ham af Bert Reynolds, det var jo, at han kunne være enormt match og var rigtig tit enormt match. Men han havde også den der selvni og humor. Han var jo oprigtigt morsom. Så han kombinerede det her med at kunne være en action held, og så også lidt klov. Altså havde komisk talent. Og så var det det her show med, at igen var virkelig, og det kan ikke understægs nok. Virkelig en verden sterne, og hvor ikke til at slå igennem, men da vi så rammer, lad os sige start 40. Så gik hans karriere. Ik nødvendigvis i stå, men han havde bare adskelge flops i træk. Og så pludselig så dalede han stjerner jo bare helt vildt. Og det stod jo faktisk på, indtil vi rammer omkring 97. Haven jo så med i Paul Thomas Andersons Booking Nights, hvor han spiller. Jeg vil gerne sige, det er Jack Hårder. Det mener det her. Problem af, jeg sidder også og tænker på James Horner, den fantastisk komponist, og det ved jeg, det var ikke hans navn. Jeg mener det Jack Horner. Som er sådan en pornoproducent, der tager Mark Walbergs dør dækler under sine vinger. Han spiller roven ud af bukserne i den film. Det skal jo siges, at det var jo ikke fordi, at Ber Reynold blev dårlig, men man kan sige, at hans tilbud om de filmer, han skulle være med i ikke helt så saftig, og man kan sige, at han havde jo igen skåret nicht for sig selv som den her good old bore. Så et stræk af sydstaterne, og togas på loven, og den der den elsklige bandit, om man vil. Og på et tidspunkt så blev publikum jo bare lidt træt af det. Et eksempler er, at han lavede sådan NASKA film, der hedder Stoker Ace. Som i bundet grund var lavet over samme skabe lon som Smoky and The Bandit et og to, som jo havde været store succeser. Og det samme med White Lightning og Gator. Men publikum kom ikke til den. De gav ikke det der mere. Og så igen Hollywood er jo nået løst sted. Så hvad hedder det? Den her smilende grinde an til held, han havde pludselig ikke noget sted at hen. Og så i 97 som sagt, så får han jo det her comeback. Som jo. Det lyder også groft at sige, at han formøblede det, men han fik ikke den renaissance, man kunne have håbet på. Altså der var selvfølgelig nogle dør, der åbnede sig for ham igen. Men det hjælp selvfølgelig heller ikke, at han var faktisk rigtig utilfrist med booken nights at svinet den til i medierne. A principielle årsag at gå ud fra. Men jeg har altid holdt af Der Wells. Jeg kunne godt have ønsket mig, at han der i senere 90'erne start nullerne, jeg havde fået en stribe af en stribe fede film lidt på samme måde som vi oplevede med den gode Travolta omkring popiction, hvor vi pludselig fik en broken hero, en fase og fat af. Jeg synes også, han spiller godt i Nik Cass Vettis' She's So Lovely for eksempel. Det kunne jeg godt have ønske mig for god gamle bird. Det fik vi desværre ikke. Det bliver lidt efter min mening. Underlyigt det han fik sendt ud. Det er fuldstændig færre. Hvis I synes, at der er rigtig meget guld i den scenel af hans karrier. Det er jeg bestemt villig til, og jeg vil gerne æde mit ord, hvis I har et mega godt eksempel på, at prøver mig faktisk rigtig rigtig god i den der eller den der. Men jeg har valgt tre filmer, vi skal prøve at snakke om i dag. Først, så skal vi snakke om The Longest Yard. Som er en amerikansk fodboldfilm. På dansk hed den Det Skrappe Hold. Den er fra 1974, instrueret Robert Aldridge af The Longest Yard. Og så vil jeg gerne tale om en film, han instrueret selv. Som hedder Sharke's Machine, og rygterne ved vide, at det er jo en film, han lavede lidt som en udfordring til Cl Eastwood, fordi Clastwood var begyndt at lave de her sejø og hårde bananer og banked til slemme drengen med den her orangotang. Claret, hvis I huske det. Og hvor Bird og Clint kendte jo hinanden på et personligt plan, og Bøet har sagt til ham, at Clint, hvis du bliver ved med at lave de her komed filmer, det er jo mit territorio. Så laver jeg en Dirty Harry film. Og Shakis maschine er egent i hans udgave, croptagt af en Dirty Harry fortælling. En rigtig fed politifilm. Og den sidste, jeg har gerne vil tale om, hvis I er gamle, hvis I har gavet lytter her på kanalen, så har I hørt mig nævnen den her før, og det er den, der hedder Malone, på dansk dagnone fra 1987, som er, jeg synes, det er en fed film, men det er også en pussig film i Burns filmografi. Fordi at den kommer på et tidspunkt, hvor hans stjerner den virkelig var dælet og for det, jeg lige vil sige, det sjovt. Det sjovten er han overhovedet sjov i den af. Den der bird personer, som vi er vant til. Den smilende den grænen, han havde jo det her ikoniske grin. Han er ikke til stede i den her. De har haft kigget på, hvordan er det af Stærone og Sartæk og de andre actionheld der i midt sluterne, de opfører sig. Og så har de faktisk puttet ham ned i den form, om man vil. Og jeg synes faktisk, det har givet noget ganske unikt. Så med låen, den glæder mig meget til at snakke om, fordi det giver mig også en mulighed for at få lov til at snakke om min kæreste mor. Og igen det med jeg. Jeg har lyet meget tid, at min mor og størr, de har været særlig. De har været ganske medvirkende til min kærlighed til film. Ja, de tre filmer. The Longest Yard fra 74, tror jeg sag. Og Shark i Sagin fra 1981 og malon fra 1987 er de tre film, vi skal tale om. Og vi starter med The Longest Yard. Så jeg indser en trail her.
SPEAKER_04The meaning of driver.
SPEAKER_06Number one football. And I run a football team.
SPEAKER_04What for the ballot? It's number the meanest, dirtiest mean history.
SPEAKER_09The Longest her. Det er lavet trailer and leges dengang i 50'erne. Hvis ikke du har så minutter sådan næsten 4 minutter lang, og den afslæde rigtig rigtig meget. Det skal ikke tage noget som helst væk fra, at det er en vanvittig underholde film. Som flere jeg ved, så er den jo blevet genindspillet af skældlige gang. Den bliver genindspillet afskellig gange. Blandt andet i Storbritannien, hvor det er Vene Jones, der har hovedrollen, hvor den hedder Mine Maskin. Og så selvfølgelig også i var det i 2004, hvor Adam Sandler genindspiller den, hvor han jo så har hovedrollen som Paul Cruise. Eller Paul Crew omskyder. Men den har instrueret af Robert Aldridge, som er en instruktør, som rigtig mange af sig særkender for det er beskidde ducsen. Og så har han også instrueret en film med Eørens Bortline er med igen. Den har flere titler. Den hedder blandt andet Anumber 1. Og så hedder den også. Hvor den, den hedder. Emperor of the North, her. Og jeg kan lige se, at den danske title er Jørganens Hårde dræg. Robert Aldridge har lavet sådan en meget maskulin film. Og det er igen dem af, der har set. Det er skin lige lucene, at jeg tror, at der er mange af os. Der har, hvor man siger, at det er sådan en rigtig man film. Det der er sjov her i den her, det er, at på trods af at han er den her super ultramaskulin instruktør, så har han virkelig skuden rigtig komid i sammen. Samtidig med at den så er fyldt med de her utrolige hårde bananer, men der også er jo lidt skæve karakterer. Og så kan man sige, at den er jo fyldt med rigtig mange af sådan nogle vatguy skuespillere. En af dem, man især vil have mærke til en af bilderne, som er en af fodboldspillerne på Bird Wells og hold, er jo Richard Kill, som flere af kender som Jaws fra et par Forge Mor og James Bond film. Og som jo dukket op igen i U at køretisk skør to. Og holdets allerstørste psykopat, der spillet af Robert Tacia, som spiller en af rockerne i u at kører med de skør 1. Det han er sådan igen sådan that guy skuespiller skæret og meget beefy. Du har set ham i et haver film. Oftest som en bad guy, men i den her så er han sådan lidt mere en antig. Og så korterbærken for fængslersvagternes hold bliver spillet af Lorder. Og ham har I hørt mig tale om før, det er ham der politiknen i en mand til rødtræ. En af mine favorit birålle skuespillere. Han er altid velkommen, og det her er en rigtig fed rolle til ham. Men hvis vi skal tale lidt om The Longest Yard egentlig handler om. Så Perry Rens, han spiller Paul Crew. Han har tidligere spillet i NFL, men han blev taget i noget matchfixing. Og end at blive smidt ud af fodboldlig. Han er så entt mere eller mindre som sådan en rig kvinders tøjber. Og det er han så set lidt træt af, så han render sådan med kokorligt og skulle hende væk fra sig, da hun begynder at blive lidt kærlig. Og så stjæler han en af hendes biler, en utrolig lækker sit drin. Og så kommer en af halv 70'ernes allerfedeste bilagter, altså som den er virkelig fed, og hvor der får vi lov til at opleve 70er Bird Reynolds i fuld flor. Og det er Bird, som vi kender ham med det halvlange hår med overskækket med grinet og den enorme fragt over for loven. Men han ender med at blive anholdt og kommer i fængsel, hvor fængselsinspektøren vil have, at Paul han skal træne vagternes fodboldhold. Og det ønsker Poul ikke. Og lad sige, at Lorder er meget insisterende på, at det har du ikke lyst til. Men han er så med at få den idé af Bird, at de kan spille en træningskamp. Hvis han nu laver et hold for de indsatte, så kan de spille mod fængsels vagter. Og det er egentlig det, der er drive kraften for filmen. Så man kan sige på. På overfladen, så er det en klassisk sportsfilm og en rigtig god en af slagsen, men samtidig så er det også en film, der handler om det her med at stille så opfældet modstandet. Man kan sige lidt på samme måde som det her, der har set den der Escape to Victory, den der fodboldfil med Michael Canen og Sylvester Stallet. Det der er fedt ved karakteren af der Grøg, det er, at han er apatisk til at starte med. Han er godt nok træt af sit liv som sådan et stykke seks leg. Og også træ, at han kommer i fængsel, men han vil ikke tage ansvar for noget som bare passer sig selv. Men man kan sige, at så det er jo det her med, at han begynder at tage mere og mere ansvar og føler ansvar over for de her indsatte. Og ikke kun sig selv. Og så er det den klassiske historie om, hvordan man så også finder værdighed sted, hvor det egentlig bliver taget fra ham. Og så filmens klimax. Det er jo selvfølgelig den her kamp mod vagterne. Og den er pisse fød, og den er fantastisk voldelig. Jeg ikke blådig, men det kæft, die går til stå, og det er skide fedt. Så film er sjov og den er rå, og der er også tidspunkter, hvor den er forbløfde af rørne. Og Børden er perfekt castet som den her elsklige anteheld, så den her falderet stjerne, som egentlig gerne vilde bod på fortidens sønder, om man vil. Hvorfor har jeg valgt den? Det er fordi, at jeg synes, det var vigtigt, at vi her på vores liste havde en klassisk. Bird Reynolds halvjæser. Bird. Men jeg vil tage en af dem, som der ikke bliver talt så meget om. For det har været oplagt at her Smoky and The Bandet. Men det her er pek. Bird Reynolds han er mega selsker vanvidt germerde. Og så kan man sige samtidig ved, at han så har den her karakterer. Og characteret, så får det også lidt kant. Den er et mega godt eksempel på en sportsfilm. Selvom jeg også argumenter for, at den er mere end det. Og så samtidig så er det faktisk også en rigtig rigtig fed fængselsfilm. Og man kan sige, at tidligere på den her kanal, så har jeg også haft den tre købel af klassen om fængselsfilmer. Der kan sige, der kunne jeg også sagtens have taget den her med. Men det er sådan en film, der er blevet lidt. Glemt. Og jeg ved at det ser i tit, men det er fordi, at det betyder simpelthen så meget for mig. A nogle af de her film, at vi stadig er nogen, der ser dem. Og vi stadig ser Bird Randels, fordi jeg ved godt, at det er lang til siden han vard. Stjern, men han er bare stadig vanvit. Og den her film, den er altså bare et brand godt eksempel på. Den næsten film, jeg gerne vil tale om, det er jo så Bird Randles egen Sharkis maskine. Og der får i en trailer her.
SPEAKER_02Morion Biggers præst Randles Band Sharkis Maggie.
SPEAKER_03Jeg hejder until we have.
SPEAKER_09Så er tiden komet til at tale om Sokis maskine fra 1981. Og jeg er på det her meget prekæret sted, at efter den her film, så laver han blandet komedien sammen et dårlig parter, der hedder Best Little Horhous in Texas. Jeg tror på dansk byens bedste hårhus. Og så det er og det er et af hans sidste hits, fordi så er de 83, der lavet den her stroke oges. Den her film Sakismas, den er instrueret af Burt selv og inden da har han instrueret Gator, som var efterfølgende til White Lightning, og så han instrueret en komedie sammen de Louise, eller hvor han spiller med sam med Dom de Louise, der hedder The And, som var sådan sort komedie. Men her er egentlig der, det er den mest velinstrueret Burt Randles film. Efter den her, så instruerer han en adoption af en alt more lennert roman, der hedder stik. Men hvor studiet gik ind og sagde, der er ikke nok action, og det er for meget karakter. Og hvor i mellemtiden havde Byrd, han har været med en actionkommeret, der hedder Sydie Heat som klinist, hvor han under en ståndskvend for en fik en stol i ansigtet og levet der efter med sådan konstant tandpine, som faktisk gjorde, at han bliver afhængig af særlig stillen afler. Og så da han så skulle ind og optage ekstra scener til stik. Og jeg ved godt, det er stik, vi skal tale om det. Og jeg synes det her lidt spændende. Der er sådan at man kan tydeligt se hvilken del af stik. Der er optaget først. Og så bagefter fordi at han skulle ind og optage de nye scener. Så han blevet meget tyndere. Og så næsten det stæret skryblig ud. Men begge film starter på den samme måde Både Sharkis maschine og så Stik. Start med en Bird Reynolds med skærk. Maskulin. Og i den her shakismaschinen, så er det så en bird, der også kommer grående gennem Atlanta. Tilerne af Randy Crawford Street Life. Jeg mener, det er Randy Crawford eller som helt ret mig. Men det er faktisk rigtig fedt. Han får virkelig skabt en stemning. Og efterfølgende, så jeg nævnte tidlig det der med, at han ligesom havde troet Clint med hold sniderne fra går med, eller jeg laver en hedder det en dir hry film. H efter sende skulle Clinton have sent ham et brev, hvor han sagde Hold der kæft, Bird, du mængde. Men i den her film, så er sharke spillet af Bert Reynolds. Han er narkobetjent. Og filmen starter med, at han skal anholde en narkokorær, men så er der en eller anden vantet penser, der kommer til at afsløre ham. Han er under cover. Og så ender det med at blive en skud duel. Og det bliver en mindre skandale, så han bliver degraderet. Han skal til sædighedsafdelingen, som i det her univers er den værste afdeling. Du kan være den her fysisk ned i en kælder, og den er susket, og heldigvis er den fyld med mega fede karakterskillere som Bernie Casey og Brian Keith og Charles Derning, som Bird han jo arbejdet med sammen med rigtig mange gange. Og her falder han så over en sag om hanet prostitueret, fordi det er jo selvfølgelig det sældlighedsafdeling, man arbejder med. Men hvor man kan sige, at det kommer også til at handle om det politiske magtspil, og så et helt netværk af korruption. Og Jarki han er jo først og fremmest en god panser. Og han begynder at grave. Og jo mere han får gravet i den her sag, jo mere opdager han er. Den her sag er større, end der er nogen, der vil indrømme. Det er fantastisk. 80er næwer, og han kender sit greb, og han kender sin visuelle virkemidler, så vi har næon, vi har jazzmusikken, og vi har de mørke lejligheder. Det her er en hård birt, vi oplever, end vi gjorde i The Longest, yard ikke, fordi Paul Crew han er bestemt også en hård banan, men Jaky er stadig børde, når han er chammerende, men han har skrivet lidt ned for det. Han er en hård politient. Han er træt, men han er ikke føret og færdig endnu. Og så er han den her klassisk filmpanser, som stadig tror på retfærdighed, selvom systemet ikke gør det. Det er en ret intens film, og man kan sige, at grundtingen hedder Shakis Maschine. Chakis maschine det er jo hans hold, det er et andet ord for hans time, kan man sige. Men det er virkelig, det er en fed gruppe skuespillere. Og en af skurkene er spillet af den fantastiske Hanry Selver, og selvom du ikke lige nødvendigvis kan sætte ansigt på ham. Når jeg siger hans navn, så jeg garanter for, at du har set ham før. Han var også skurken i politiets hjemme Chuck Norris. Han var skurken i nikår med Stefan Segal. Han har det der ansigt, hvor han ligner bare et grandi. Og han er fuldstændig syg i rogen. Han spiller skurkens sykopatiske bror. Det er helt fantastisk. Så den er sådan et fantastisk stykke tidlig 40 sig nævenre. Og jeg synes, at den hører til blandt nogle af de allerbedste film i Birds filmografi. Men det er en film, som jeg bare ikke hører nogen som helst snakker om, og det er drøn evligt, for den er virkelig fed, har nogle fede action sekvenser, har god spænding, har egentlig også god humor. Men af en eller anden grund er blevet sådan lidt glemt. Indrømmet den kommer i hans karriers højdepunkts sen sommer, nærmest efter året. Men det er simpelthen en, der fortjener at blive set igen. Så en kæmpe anbefaling fra mig her, hvis du er til sådan en fed næhre krimig politi. Bare tilfældigvis med Bird, så tager jeg godt legge håd på blokken og sige, den synes jeg faktisk, du skal se. Hvorfor har jeg valgt den? Det er hans bedste film som instruktør. Jeg synes også, at stik den er værd at se. Men det her er ubetænkt. Den bedste. Jeg synes, det er fedt at opleve ham i sådan en god næven. Han laver også den film, der hedder Heat. Den instrueret han så ikke selv. Men det er simpelthen ikke lige så god. For det er ikke fordi, han ikke har bevæget sig i nemar i andre sammenhæng. Men det her pig. Det er også en film, der viser sig som den seriøse, dramatiske skuer. Og han får selvfølgelig også mulighed for at vise sit evner som en skorkærde, det er ikke det, jeg mener. Men der er faktisk en rigtig sød kærlighedsistor mellem ham og så en kvinde af natten, om man vil. Den er ret unik i Bird's filmografi. Og det er egentlig den vigtig grund til at have taget med. Det er så selvfølgelig, at det er en pæsk film. Den sidste, jeg synes, vi skal tale om, det er jo så Malone fra 1987, og der får jeg en traer her. Det var sådan helt fantastiske trailer for melone. Jeg er fuldstændig pjæet med den her film. Det er en rendyket 80-action film bare tilfældigvis med Bird i hovedrum. Første gange jeg så den her, var efter at min mor hun havde fået en band i jullegav af min mor, tror jeg faktisk. Der var en gang, jeg vende, det var ikke mega husk. Men så kunne man i fx i Bille Kær i Kvigler, så kunne man jo købe originalfilmen, hvor de så var kommet i et papslik i stedet for. Og så koste de måske en 10 eller en 20 år. Og nogle gange om min mor og hun lige skulle have med jullegavet af pengene til at passe med et bestemt beløb, så købte hun sådan par film til min mor. Et eller andet sted velviden, at mor aldrig vil få det set, fordi morgen så TV, det var sjældent, hun sat en film på. Så den stod egentlig i overvist ved mor og bare kigget på mig. Så tænkte jeg, mor jeg ikke må jeg ikke låne den her med hjem? Jo det måtte da godt. Det var blandt også sådan, jeg første gange så 52 Pigup, som var en utrolig voksen film. Men pæseg, og det elsker også i dag. Men Lov den tog fusel på mig, jeg synes faktisk, det var rigtig fed. Og jeg huske, da jeg snakker om tidligere her på kanalen, så har jeg også nævnt det der med, at der stod på cover af den, og jeg mener det var BT. Men Lone overhager Rambog inden om. Jeg ved ikke, om jeg har gå så vidt. Men det er faktisk en rigtig fed action film. Og det er igen med en døde alvorlig Bird Reynolds, men egentlig ganske troværdig. Han har blandt en scen, hvor han smader sådan en hånder godt og grundlig og de tricks, han bruger på brogen, hvor det foregår. Det ligger noget, der gør rigtig rigtig ondt. Og han liger en, der mener det. Det er mega fedt. Filmen er instrueret af Harley Codless. Og han er på rigtig mange ikke af jeg ikke kender ham. Han starter egent med at blandt være sådan second you directer på Imperiet slå igen. Og det kan jeg sige, at det er jo en fedt af sit CV. Men hensyn til film, han har instrueret sig den eneste, jeg ved med sikkerhed, jeg har set ud over den her, det er Tommy Jones og Linda Hamilton og Robert Warren, filmen Black Moon Rising, som jeg faktisk også mener er skrevet af John Carpenter. Men det er den her film med en superbil, hvor Tommy Jones er en tv, der skal skæft det. Jeg tror faktisk også Bobber Smith fra politi. Det er lang tid siden, jeg har set den. Men den her, den har jeg set mange gange. Og det er efter min mening Coklæs bedste film. I filmen her, der spiller Bird, han spiller Malone. Han er CIA agent. Vi møder ham i starten af film, hvor han skal udføre etent, men han kan godt mærke, at han kan ikke. Så han beslutter sig for, at han ser sit job op som CIA agent. I ved selvfølgelig godt, at man forlader aldrig sige A, men han prøver alligevel, og han vil ikke sit gamle liv af sig. Så han kører væk i sin måstær. Og havner så ude på landet, men hvor hans bil så bryder sammen lige uden for en lille by. Men hvor en ung dame. Jeg spiller af sin flag. Der var The Lest i Daf foring med Jean Claud Van Dank. Hun så hjælper her med at swe bilen hen til sin faret farne mekaniker. Der spiller af den fantastiske karakterskiller Scott Wilson. Og han færder jo så sympathi. For far datter her og lægger så mærke til sit ophold her i byen, at der er flere og flere butikker, der er lukket. Og i bundet grund, så virk det som om, at der er især en mand, der har ligesom en lokal militemilitærgruppe, som prøver på at overtage mere og mere af egnen og underkurer alle, der bor i byen. Men loven er selvfølgelig ikke interesseret i at blive blandet i den her konflikt. Men han kan selvfølgelig heller ikke bare. Han er jo en man of action og han er en retfærdigheds højre hånd. Så når han ser, at de her uskyldige mennesker bliver truet, så er han nødt til at tage færre. Hvilket sige på mange måder, så er det her en klassisk 40-action trailler, måske en dag en EUS der. Han er The Lone Guns, der kommer ind til byen. Der er en korrupt top og en by, der er fanget i frygt. Og så Malon er jo så Manden med seksøben, som ikke siger for meget, men som er dødbrængende med håndvåben eller med sine hænder. Han vil ikke kæmpe, men han gør det, når han bliver tvunget. Filmen har en sand gave regastiske karakterer skuespillere. Cliff Robertson, som I hørte i trailer af den her kender mange af jer som Unkel Band. Samtidig så er der også den fantastiske Tracy Walter, som vi har talt om, da vi snakker om Moskabens øjne. Nogle af vi også huspe som Jack Negles højre hånd i Batman. Kenneth McMillan er med den. Han spillet af Baron Harkonen i David Lynch's Due. Der er også, hvad hedder det. Sådan en rigtig vatguer. Hved her det er Jennis Berkley, som er sådan en. Han spiller næsten altid sådan en Gold By og tykskær. Han er i Charlie Siene filmen fuld her, så er det ham, der spiller Ode, som Charlie Siden får. Filmen ender selvfølgelig med et kæmpe action climaks, hvor Bird Melon ogene mand er nødt til at røde op. Og jeg tror ikke afslørt for meget, når jeg siger, at han render med at gå roligt væk fra en eksplosion med flammerne i baggrunden, hvor han stiger koldt i kameret. Det er. Jeg vil ikke lørt, jeg synes, det er godt at det ikke sige. Hold kæft, jeg synes, det er fantastisk. Det jeg synes, der er så sjovt ved den her film, det er netop det her med, at. Nu har vi talt om. Det her den tredje børde film, vi taler om, at progressionen i, hvor meget han skulle ned for sin komik. Det er her, det når det scent, om man vil. At han er jokeren i det skarbe hold. Og så skår han gradvist ned for det. Og det vi når her til. Og vi skal huske på, kan jeg vender. Og på det her tidspunkt, der var hans stjerne faldet. Så det er et eller andet også bøjst. Altså han har stadig haft en eller anden form for stjerner status, men man har godt vist, at det her kommer ikke til at blive et kæmpe hidde. Fordi han er ikke en Svester Slånde. Han er ikke en ander svær. Så han har stadig ikke været et navn. Men det var bare. Vi var inde i hans karrieres nedgang her. Og det gør egentlig også filmet til noget lidt bøjst. Så det er fedt, han prøver noget andet. Men den der skæron, der ikke virkede for ham længere. Jeg kan vild godt lide den her film. Der er så lidt fedt på drengen her. Så kæmpe anbefaling, hvis I ikke har set meget. Jeg er lige straks ved at have brugt de der ganske minutter. Så vi har tilbage på den her vores Busfort conto. Kæmpe tak til jer, der er været med på nu der, hvor er det fedt, at vil være med. Husk jeg altid skrive, og forgang komme med et forslag til enten force, eller en film, eller en af de her 3 køg på klassen. Men tak. Vi ses. Hej.