Sam Peckinpah: Ride The High Country (1962)

I denne miniserie fordyber Dennis sig i udvalgte film fra Sam Peckinpahs filmografi. I dette afsnit er det hans debut spillefilm: Ride the high country.

Musik af: Karl Casey@WhiteBat

Transcript

SPEAKER_00 0:29

Filmvæder. Hej kærer, det er Dennis her. Velkommen til filmvæder. Det er jo desværre et afsnit, hvor Marti ikke lige er med. Men jeg vil jo som alt forsikret om det her ikke mig der på forsøg at overtage kanalen eller noget. Så efter aftalet Margin, for han ved godt, at jeg gør det her. Så har jeg fået lov til at starte en lille miniserie. Hvor jeg fordyber mig i en instruktør af en film af gangen. Og en af min absolute yndlingsinstruktør er den fantastiske Sam Peganpar. Hans film har en ganske særlig følelse, og de har nogle timer, der går igen, og så synes jeg også, at Peganpar som person var en vanvittig fascinerende størrelse. Og altså, jeg ved ikke, om nogle af jeg har prøvet at læse nogle af biografierne om ham, eller set nogle af dokumentarer om ham, men han var jo en mand, der var enormt selvdestruktiv. Vandvidt kunsterisk, men samtidig også krigerisk. I ser jo længere vi kom frem i hans filmografi. Vi starter af går tilbage til starten af hans filmografi, og der kan man sige, at der var han lidt mere i kontrol af sig selv, end han blev senere hen. Men der stadigvæk det, jeg synes der så spændende ved ham. Det var, at når man hørte nogle af de her folk, der har arbejdet på hans film, hvordan de talte om, at om morgen, altså, han var jo en hårdt drikkende fyr, om morgenen så var han den kunsteniske, fokuseret saver. Og han mødte godt nok ind med et glas alkohol i hånden, men da vi så ramt eftermiddagen, så var han krigisk, og så var han svær at arbejde med. Og det var jo. Jeg altså på mange måder kan man sige her måske værste fjende. Men jeg tænker, at det er noget af det, jeg vil. Jeg vil prøve at komme ind på i løbet af seren her. Nu kan vi selvfølgelig se, hvordan I tag det her afsnit. Men jeg har i hvert fald tænkt bare. Og igen, nu starter vi med Ride High Country, som er en af mine absolute favorite film. Og favorit sam paganbar filmen. Faktisk er det måske en der af min yndlingspangerfilmer. Det er da også grund til, jeg har valgt den. Udover at jeg synes, den er hammerende god. Det er at mange af de timer, som jeg vil prøve på at vise, at går igen i hans senere film. De starter her, men den føles meget anderledes end mange af de andre westerns og andre genre film, som han laver. Vi kender jo Samen som blottig sam. I ser med sådan film som Wild Bond, som jo virkelig skrug op for mængden af slow motion og det her skrips, altså blod. Og folk tænkte jo, at det han kan. Og så ser vi sådan som Straw Dogs, hvor der ikke er læst så meget blod med i. Men hvor volden så føles enormt voldsom, enormt grov og enormt grænse årskriden. Ride The High Country er Sand Pegan paragar. Før han fik det her reumer for at være blottig sang. Så det der vi stærder. Og så går det skyde kan jeg fortæller, at jeg har ikke tænkt mig at gå igennem hele hans filmografi. Både fordi at der helt alt så er nog af hans film, jeg ikke har fået set. Og så for det andet fordi der nogle af hans film. Der simpelthen ikke rammer mig på samme måde som de udvalg gør. Så fx sådan en film som Hernekorset. Ved jeg jo godt, objektivt af en fæd film, der har en fantastisk skuespilpræstation for James Corden. Den rammer mig bare ikke. Desværre at sådan en film som Major Dungey, som jo har et fit cast. Og hvor der er noget sådan fede historier fra bag sædet, både om hvordan Charles Hester kæmpet for at behold som pædanpar som instruktør af filmen, da det sådan begyndt at køre spordet, og økonomien begynder at løbe løbsk. Og samtidig hvordan hester også kunne blive så frustreret over pækken par, at han løb efter ham en sable. Men selvmen med gør bare ikke særlig meget for mig. Så derfor er den ikke på listen over de kommende afsnit. Ja. Hvis jeg fortaler mig sammen til at lavet sammen, det satser jeg på jeg. Og det er faktisk noget, jeg har bygget op til et stykke tid. Men det jeg kan fortælle det, det er at det, jeg har planlagt i hvert fald. Det er at i dag, der starter vi med Ride The High Country. Og hvor jeg også lige kommer lidt ind på Pæg and Par jeg arbejdet med inden det her. Han var oprindelig en tv mand, før han begynder at lave spille film. Efter Ride The High Country, så skal vi til The Wild Bunch. Og så bæfter skal vi til en ganske unik film i hans filmografi. Den søde film i hans filmografi, den der hedder The Ballet of Cable Hawk med en fremragende Jason Robot i hovedrålen. Det er rigtig søde, rigtig sjov. Og faktisk en af peggend par's favoritter, når han selv skulle ud og holdt oplæg omkring sig selv og sådan en masterklæs, som nu kan det, så var det ofte den film, han havde med. Og det var ikke den film, folk forventede. Og det blev heller ikke hans største hit, men han var rigtig stolt af et fremragende film. Vi skal tale om Straw Dogs køerne med Justin Hoffman. Så skal vi tale om måske hans mest kommercielle film, The Getaway med Steve McQueen og Allen Går, som vi jo ved, blev genspillet i 94, så vidt jeg mener. Medic Gold og Kem Bester. Vi skal tale om Pat Garet og Billet the Ket. Igen, Cobør, så med Chris Christen. Vi skal tale om Bring Me The Hat of Alfredo Garcia, som er måske hans mest personige film. En fremragende cream filler med Warren Oats. Altså, som bare er så fejrer, at det halv kunne være nok. Han er mesterlig i den film. Og så slutter vi af med en film, som bestemt ikke er hans bedste, men for mange af os, kærer, så var det jo VHS klassikeren af alle hans film og det er jo selvfølgelig kongårge. Og vi tager den med ved vidende, at Samen var så langt ude i sit alkohol misbrug på det her tidspunkt. At han har faktisk ikke instrueret hele filmen. Det er blandt second instruktøren, der har optaget en del af den, så bare for, at de ikke skulle komme for langt af tidspladen. Men det er grund til, at vi har det med, det er selvfølgelig både fordi, at det er en jeg har set rigtig mange gange som. Ik så mange gange som voksen, men rigtig mange gange som dreng. Og det tror jeg også, at der er meget. Men så samtidig for en film, der i bundlergrund er lavet på grund af at der var en sang. Konvor med af CW McCall, der bliver populært. Så tænkte jeg, det er laver vi sgu da en film over. Det er så tyndt et koncept. Men film rammer bare stadig rigtig rigtig mange af de her temaer. Som pæg and par arbejder med. Og hvis jeg nu skal spåle lidt på forhånd, så kan man sige, at hovedtemet, som går igennem de fleste af hans film, det er også det her med mænd der ude af deres tid. Det kommer vi til at se på, især i dag med Ride The High Country, og for syv se også med Wild Bunch og Pat Garriot and Billet Kid, men det her, hvor Peggand længes efter en anden verden, en verden, der var engang. Om det så er det saunumsbundet Meksiko i The Wild Bunch eller fortiden, da man var en lovendhaver i Dodge City Vesten er forsvundet. Og Peggonbar bruger faktisk et film liv på lede efter det. Og det er noget af det, jeg synes der vanvittigt spændende. Men lad os det lige taget et øjeblik, og så tale lidt om Sam Paganbar, inden vi var i gang med Ride The High Country. Paganbar blev født i 1925 og så døde han i 1984. Han blev født i Frisnå i Korn, og man kan sige, at han blev født ind i en verden, hvor der stadig var cowboys. Og han var omgivet der i Frisnå Kalifornien af mænd, der stadig levede som cowboys. Og man kan sige, at det han oplevede, det var, at det var mænd, der levede efter et moralsk kodeks, som var en gang. Og de holdt fast i det, selvom resten af verden ikke længere gjorde det. Og man kan sige, at det gjorde sådan et vanvittigt dybt indtryk på samen, at den her kode, den her western kode, den faktisk går hen og bliver hans rettesnår, hans kompass, som man vil. Og kommer til at fylde rigtig meget i den måde, han fortæller historien på, og i hans karakter. Selv nogle af de her personer, vi møder af nogle forbrydere, og på overfladen nogle forfærdige mænd og være i selskab med, så har de ofte den her hoved i sung dage, så studerede han drama og skrev teater, og han er så i TV branchen. Og han blev trænet det her med at lave en kort og præcis historie. Og man skulle arbejde hurtigt, og man skulle hæst arbejde billigt. Så i 50'erne og så 360'erne, der bliver han faktisk en ganske populær tv-instruktør. Især på korbøj serie som The Rifleman og Gunsmoke, og så får han faktisk, at han får lavet sin egen TV-serie, som han selv stod af som hed The Western. Og hvis man kigger på nogle af de her ting, han instruerer her, og I serve Vestener, så kan vi også godt se de første spill skridt til det karakterarbejde, han kommer til at arbejde med senere da han begynder og skal lave sin spille film. Og det skal sige at på det her tidspunkt, så var han allerede en utrolig følge som sjalt. Og kunne også være vred at komme i konflikt med sin producenter. Det bliver sådan historie, vi kommer til at vende tilbage til flere gange, hvordan at han kæmpede for sin historie, kæmpe for sin karakter, og næg at gå på kompromis. Selvom der var et studie, der sagde Bære, at du er over budget, du er over tid. Og han oplevede jo også fx på en film som The Cincinnati Cat, og bliver taget af filmen. Det er sådan en kortspiller film med Steve McQueen og Edward G Robinson. Men det har selvfølgelig nået det, vanvide nu, det vil noget senere i hans karriere. Og så på det her tidspunkt, så var han allerede begyndt at drikke. Og man kan sige nogle af de her forfattere, der har skrevet i rendringbøger om pagin par og lignende. Vi jo sige, at han drak for at dem i sig selv. Og så han var en følelsam fyr, han var en vred fyr, men han var enormt ambitiøs. Og så kan man sige, at han var ambitiøs på grænsen til det selvdestruktive. Altså projektet først koste hvad det vil. Og så kan man sige, at jo længere vi kommer frem i miniserien her, jo mere bliver det her med hans alkohol forbrg et stigende tema. Men vi er i 1962 nu. Ford pludselig fik Sam jo chancen, at han fik mulighed for at lave Ryde The High Country. Hvor dansk er den redde efter guld. Det skulle være en lille BFI Swær. Bare et lille projekt, det var også det studiet regnet med hovedrolle i haverne. Det var Joel McCray, og det var Randolf Scot. De var to. Bikin Swesterns. Janer stjerner med en stor fed under var, hvor de havde været de var ikke længere. Og det bliver faktisk en såkald velsinse i forklædning. Jeg vil gerne lige stå op her og så nævnt. Jeg vil godt næmne om Joe McRay, har jeg ikke set så mange film af. Randolf Scott. Der vil jeg gerne anbefale, at I overvejer at døkke ned i noget af hans filmografi, fordi han har altså en helt stribbet af Bilms Western, der tydeligvis er lavet billigt, men som er fremragende. Det er sådan 70 minuters wester. Udgivelsselskabet Indicator har lavet sådan en boks af hans film, og de er mega fede. Og jeg nævner det egentlig bare fordi det vi skal huske, at Joe McCray og Randolskot, de kom med en helt stribe af B-filmer i bagagen. Og den her bagage havde de så med sig som skuespiller i den her film. Og det vilste publikum godt. Og igen på overfladen så skulle han bare lave en B-film. Men pakkenbar han så et eller andet og større billede. Så for ham så blev det faktisk sådan en slags sørgesang for de her mænd, der lever efter det moralske western codex og en sørgesang for det gamle vesten. Så det er enden egentlig med at blive den her film om de her mænd, der prøver at holde fast i den her kode, når verden er bevæget sig videre. Når den verden de kendt er værd og sler. Right the High Country ligner mig lidt The Wild Bunch. Den er meget stille i forhold til, den er ikke smæk fuld og blod. Men den arbejder med nogle af de samme temaer. Vi starter med at møde Steve Jod, der spillet af Joan McCray. Han er en alre cowboy, han har været lovmand i flere byer. Og han får en opgave, at han skal transportere noget guld fra en minop i bjergende og ned til byen. Han har sådan et udtryk han bruger i filmen, at jeg want to enter my house justified. Han vil gå ret færdig ind i sit hus. Og den sætning bliver hele filmens moralske centrum af. Og ham det det handler om, det er, at han kan holde hovedet højt. Og han træder over derskænde. Jeg ved, at jeg har gjort det rigtigt. Jeg ved, jeg har gjort det bedst. Det er det moraldske skodeks, han holder fast i, selvom. Og det godt, at jeg gentager mig selv her lidt, men selvom at verden er begyndt at priorytet anderledes. Pækkenbar, han gør noget ganske fantastisk her i starten af filmen. Fordi som Stefan kommer ud i den her lille by. Så han rider jo langsom på sin hest midt på gaden. Og folk de sådan vænker af ham. Og han tror, det bider mig velkommen, jeg var fedt. Det er lige som i gamle dag. Hvor der sådan ser flyt det en gammel i jord. Der er vælg i gang. Og så skyder han så ind til siden, og så pludselig så ser han mand på en hest, der lyder om kamp med en mand på en kamel. Det er så syret, det er så spøjt. Men den her lovmand, han er ikke vigtigt længere. Det er ikke det der vigtigt. Vi vil have noget spektaker, vi vil have et drumet løb. Tå er jo også kommet. Det er også en tid, hvor man kan se bilerne begynder også at komme og sådan. Han er et levant fortiden. I den her by. Der mødder han så sin gamle vende. Det som. Og det er spillet af Rand. Og han tjer til dag og vejen som en er sådan en der skyder plæs i et omrejskende cirkus. Sid Job han meget alvorlig. Og meget rolig. Og altså, tager den her moralskode meget seriøst. Og det er sådan det måske, han er meget livsklæde. Han er sjældent, han er sjov smæk fuld af historie. Men han har ikke holdt fast i sit moralske kodeks. Så han inder faktisk i at tage med på den her tur. Men har faktisk en idé om at ham. Så de tager en ung fyr ved navn Hek med sig. Som Get kender. At Hækker og Get, det vil faktisk stjle guldet fra stive. Ikke slå her slå ham eller. Men de har tilpasset sig den her nye moderne verden. Det er da meget nemere at sjæler det her guld, end at vi transporterer det for andre. Så han er jo blevet en repræsentation af det her. Det nye system. Han vil overleve. Kost hvad det vil. Også på trods af, at man skal forråde en gammel vand. Så bliver det faktisk for en længeriode en slags road movie. Got nok igennem skov og naturen. Ik vede mengeker action. Men igen den her udforskning af, hvorfor men de gør, og hvad mænd de tror på. Under migl. Så lyder de så Elsa, som er en ung kvinde. Hun bormen med sin far. Som er dybt religiøs. Meget dominerende spill af den fantastiske karakterskiller AG Arm. Som blev brugt i adskellige Sam Pegan par film. Vi talte også om her i. Jeg var lige ved sige Walker Texas Ranger med Quate nu overvenlig, hvor han spillet med Quate's. Texas Ranger Captain. Og så var han der general i Predator også, hvor vi jo ikke glemt. Men han er ikke et rart menneske. Så hun er med at flytte for ham fra sin far, og så har jeg forlød op ved den her i bjergen. Og det indviler så i, at hun kan føles med dem. Og hæk, han bliver det nok også lidt små lumer på hand. Men op i den her minilandsby, der møde vi så hambrøderne. Og en af dem er jo den fantastiske Waron Oce. Og Oce, han var jo en, der gik igen i rigtig rigtig mange sandbar film, det var virkelig en skuespiller, og han kæmpede for at have med næsten hver eneste gang, når det kunne lade sig. Ob i den her mindeby. Udvikler sig så selvfølgelig Uhligt. Og vi fandt ud af elsker der, som har gjort sådan forstilling om hvad hun gør når hun mødt sin forløb der. Det er det grint. Våden vi ser derop. Den er uromantisk. Den er hurtig. Den er kompromilløs. På det her tidspunkt, så er Pækken par ikke på samme måde interesseret i voldens estetik. Så der er ikke slow motion her. Det kan jo selvfølgelig også være en budget ting. Budgetet på Wild Bunch var jo væsen større. Det samme på Pærdigt i Kæld. Men her, der er det. Htigt og det er effektivt. Og vi oplever også, at elsægsforet, hans brøder har jo også en forventing om, at når haft sin brylop sæt med bruganden der, så kan de da selvfølgelig også flå til at få en tur. Det er det rigtig rigtig grejt. Så vores lille gruppe her. Uhlig helde, de føter. Og så får vi en konfrontation mellem Jot og så. Fordi, at Jod har luret at det her ud på stjæler det her guld. Jeg faktisk også med at give ham en ordent på kassen, sådan en rigtig farmer løsning. For han er så den her konfrontation består jo i hvem er det. Hvorfor har du ændret dig sådan? Det her var ikke sådan du var en gang. Og så der med du tænkt der ske. Og nu vil jeg så sige. Hvis ikke du har set film, så det her være et OK tidspunkt. At sætte den på. Det her er din spoiler warning. Ike fordi det ødjur Din fornøjelse af filmen. Jeg synes, det bliver bedre på hver gange jeg ser den. Men på god ordens skyld, så kommer en spoiler warning. Jeg vil komme med et forsigtigt gad på at. Og jeg er nok færdig med spyler men 3-4 minutter. Du kan jo prøve. Men ellers er du også velkommen til at hænge fast. Du kan jo bare. Du kan holde dig for øerne, og så rækker jeg hånden op, når jeg er færdig med at spøjle. Men. Efter de så har haft den her konflikt, så jøder igen. Jeg har bruget så forlej. Hej kommer og roligt ingestor, det kommer stille og roligt, fordi det er farve consking så er jeg brugver tæt på, for vi kan rame det. Det bliver sådan en ganske kort action freemaks. Hvor at Gil og Sabe er for skt handerne. Men så bliver skt i jævn og gid, han siger til ham, mens han sidder ved side. Jeg skal nok levere det her guld til banken, ligesom du har gjort. Og hvor stiver sig han fanden gede, det vist jeg godt. Det er vist jo også godt. Jeg har bare glemt det lidt. Det her Western Codeks, det ligger ind i der, det ved jeg. Du er bare komme lidt på afveje. Så Gid han gjorde det rigtigt, han stod ved sin vens side. De bekæmpede overmagten, de er kæmpe skurkne. Og Stefan betaler så den store pris, men til gengæld, så kan han jo så få lov til at møde herren. Med sit hoved holdt højt. Entire justified. Og filmen slutter så med, at Stefan sådan syner sammen, og han næsten bliver en del af landskabet. Det er lige måden hvad hedder det peggenbar, han har skjert det på. Det er af mangel på bedre ord, kan jeg vender. Så det er en rigtig rigtig smuk slutning. Så selvom det selvfølgelig er sørgligt, at vi har mistet en af vores hædig. Så er det hedder det. Han har jo gjort alt det, han sat sig for. Plus at hans vent, der kom påveje. Har han fået på den ret kurs igen. Det er så da et eller andet sted rigtig, rigtigt smukt. Noget der er sådan en lille sjov tit, det var, at oprindeligt efter sig, så var Randolph Scott blev hyret til Steve Jod rollen, og John McCrae skulle have spillet Gill Westrum. Og de spottede ret hurtigt, jeg ville egentlig heller have den anders rolle. Og det var de egent om, og det så man heldigt. Randolph Scott han var så glad for den her film. Han troede jo et eller andet sted, måske også bare, han skulle ind og lavet en B film. Han var så glad for den film, han lavede her, at han gik på pension. Han sagde, at det her, det bliver ikke bedre. Så jeg stopper bare her. Så det var hans svanej sang. Han havde været så snur også, og han havde også tjend penge på noget ejdomshandel. Så han havde penge på lommen. Han havde råd til at gå på pension og fortsætte væk efter signe også med noget og tjene penge på ejdomme. Men der er et eller andet smuk ved det her med, at ligesom når vi har en sport stjerner, der slutter på toppen. A Randolf Scott, fordi han kunne sagtens have pumpet fler ud. Både Joan McCray og Randolf Scott. Deres karriere fik et boost her. Og Joe McCray endte med at være med i en del flere film. Især Western her efter. Men selvfølgelig ikke noget af den her kaliber. Den blev et moderat hid. Og det er nok især både fordi den har nogle rigtig rigtig fede skuespilpræstationen. Jeg nødt til siger. Randolph Scott i den her. Han er så vanvid morsom og så vanvittigt. Sværdig. Han spiller ud af voksenerne, og han har klart fået den mest saftige rolle af de to, men han har selvfølgelig også fået den rolle af de to hovedroller, der har mest kant. Netop fordi han er sådan lidt. Han er sådan lidt nuet. Hans moral er lidt nu set, hvis vi forstår hvad jeg mener. Men jeg synes igen, jeg synes, det er så sæjt, at han stopper her. Og fordi hold kæft, what det går. Ride the Hyuntry. Det er jo en. Der ikke handler om det deret med at sige, at det er en film om der begge to begået sig som lovhårer og sængere, og det er ikke det verden leder af længere. Samtidig så det er også en film, der handler om moral. Set Job, han er jo moralen selv. Han holder dumester i fast. Hvor vi kan sige, at Gil Westrum har jo stiller og roligt slukket sit moral. For at overleve. Og det er jo så det, der bliver spændingsfeltet mellem de to, og hvor man kan sige, at de ster jo ikke som gamle venner, der ikke har set hinanden længere. Og forsøge at forråde sin venner. Og må stille så det her spørgsmål, hvad du villig til at miste, for også at holde fast i dig selv, at det her værkt at overleve, er det det her værd, hvis du skal gå på komprimet med dig selv, og med hvad du ved, der er rigtigt. Og så er jo det selvfølgelig det her med, at den verden, de kendt, den verden, hvor de varens berømte lovhåndhæver. Og folk de måske krøb lidt i støt, når de kom riden ind deres skridt stjerner på, den er væk. Cowboys på det her tidspunkt, hvor film forgår, de er religet. De kan ikke bruges længere. Industrien er på vej. Jernban kommer. Og den her moral, som de har levet efter. Det er luksus. Fordi det er ikke sikkert, at den fungerer sammen med når man skal overleve. Så Steve Job er i allerhøgste grad en mand, som er på vej til at blive skrevet ud af historien. Og det er også derfor, at det er spæler. Tem manisk så smugt, at han bliver en del af landet, at filmen skildar slutningsvis som en del af landskabet. Det da selvfølgelig også er fedt ved den. Det er, at i modsætningen til nogle af de her's West. Som han lavet. Så i det, så var han rigtig titomført går. Det var meget sort hide. Og i den her. Han er jo helt vildt grå. Man kan sige, at den eneste der sådan er fuldstændig sortet. Det er jo ikke job. Han tror på, hvad han laver, og han vil altid gøre det rigtigt. Men det betyder selvfølgelig også, at han er villig til at svæge sin ven for at gøre det rigtigt, altså aflever det her guld. Du kan også argumenter for, at elskar mener, han gør det rigtigt. Han er jo dybt religiøs. Og lever kun efter det, også selvom det betyder, at han er et hårdet og forfærdigt menneske. Men mine pointig er egentlig bare, at filmselskabet har regn med at få en sort vid vester. Og nu mene ikke som i farven, men altså det er de gode har en hid hat på, det er undet de har et sort hat på. Bangbank. 77 minutter færdig. Det er par også mere end det. Og jeg kan ikke sige nok godt om den her film. Der er ikke bøn på på samme måde som i mange af hans senere film. Og igen, vi er ikke der, hvor han sådan vælger at trække tiden. Og det men jeg ikke negativ, men at han sådan udvider tiden med brug af f.eks. slow motion. Der er noget andet på spil her, men han har faktisk han har begået et masterværk for et vanvittigt lavet budget. Hvis ikke du har set den. Værens største anbefaling her, det er sådan en, der rammer mig hver eneste gang, jeg ser den. Og den er altså underholdende, selvom den ikke er smækful af action. Den er så velspillet og så velfilmet, og historien er dragende og karaktererne er spændende. Jeg har. Han havde nogen ting, at han kæmpede med som person. Og han havde en følelse af ikke at leve op til sin families værdier og forventninger. Han havde et temperang. Og han havde en kæmpe kærlighed til den verden, han var vokset op i. Altså netop den her verden, hvor cowboys stadig var en ting. Og det var jo det ville han jo rigtig gerne leve op til, men han kunne også se, at det var væk, især på det her tidspunkt i 60'erne og 70'erne og 80'erne, hvor han også arbejdede som instruktører. At den verden, den eksisterer ikke. Han var en mand ude af tid på samme måde, som Steve Jod og Gill Westrum var mand ude af tid. Så den her skam, han levede med. Og det gjorde jo også, at det var medvirkende til, at hans alkoholforbrand. Og så skamede han så også over sit alkohol forbrug og det her tab af kontrol, som han så fik? Og så har der muligt også været det her med, at ligesom de her cowboys var på vej ud af historien i den her film Ride The High Country. Jamen han så jo sig selv som sådan en cowboy. Jeg er også ved at blive lig. Jeg er irrelevant. Og blev jeg glemt. Så det her trive af skam på tab af kontroll og frygten for at være liggtig. Det er gennemsyger rigtig mange af hans karakterer. Både hældende og anti hædende og skurkne. Det er mænd, der kæmper mod sig selv. Det er mænd, der kæmper mod tiden. Det er mænd, der kæmper en håbløs kamp mod en verden, som ikke længere har plads til dem, ikke længere har tid til dem, ikke længere ser en nytte i dem. Og igen det er helt sensligt. Hvad jeg synes, der gør pagin pars filmerfire så spændende. At den her kamp, den kan ikke vendes. Det ved rigtig mange af hans karakterer godt. The Wild Bunch, det ved det godt. Pat Gat og billet der Kæd, det ved det godt. Det var godt tiden er løbet fra dem. Jeg mener, at det er Chriskers og billet Jæt, der ser. Så tiderne har ændret sig. Og svarer, at tiden har måske, men jeg har ikke. Så det er jo en olik kamp, som de aldrig kan vende, men de holder fast. Og så er det tilbage på det der med, at de gør det, selvom de ved, at kamp ikke kan vendes. Og igen det er da bare et eller andet. Smugt der Sam Peggers filmproduktioner, var plejet af problemer. Det var der ikke her. Der var ikke mere den man. Vi kommer til at tale om senere. Senere i hans filmografi, så skendes han meget med producenterne med filmsselskaberne. Han kæmpe for at få lov til at få the final code, og bestemme hvordan film skulle skæppe samme. Han ironerede budget. Og han skabte konflikter. Også næste værkere vil jeg mærke. Men at der var mange konflikter på sædet, især jo mere han kom til at drikke. Der vi ikke nå det nu. Ride the High Country var for bløfende problemfri. Kæst fik ikke overtet. Men det jeg synes der gør den så fascinerende også når man kigger på den senere filmografi? Det er jo netop det her med, at vi ser, vi kan tydeligt se aftrykken for. Hvad kommer der? Hvad kommer han senere filmografi til at byde på? Hvad er det, han synes der spændende Pækken par. Hvad er det, han gerne vil fortælle os noget om? Hvad han gerne vil vise os noget om. Noget af det jeg synes derisk ved den her film. Og jeg vil prøve at se, om jeg kan sige det uden at få blæver lavet manst. Den her film handler jo mange måder om. Det her med at være et forbillet at gøre det rigtigt. Også selvom det er svært. Du tror, man du tager stadig ansvar. Du svæder, men du vælger vælger stadig rigtigt. Og det er noget, der rammer meget hjertet, for man sige, det er jo blandt noget af det forældreskab, det handler om. Det er hver. Nogle så kan vi føle, at verden er at løbe fra os. Og det hele er såinligt svært. Men man kan så sige, at vores moralske skodeks. Så er jo selvfølgelig vores børn først. Vi gør det rigtigt, fordi vi ved det rigtigt at gøre. Og det her er jo så en film, der et eller andet fortæller. Og det er jo det bliver så personeret igennem gade at du kan godt. Du kan stadig væk. Du kan ikke nu. Det er ikke for sent. Og det er igen det som sagt, det ramer bare mig lige i hjærtek, og jeg godt, det er måske lidt søgt værder. Men det er sådan, jeg har det med den her film. At det er faktisk en feel godt film. Jeg vælger lige lidt ved slutningen igen. Tredje spoilerwarning. Slutningen er stilet. Og gudet sunk. Og det var undskyld, hvis jeg kommer til at gentage mig selv, men det er fordi det er noget det der, jeg så sker film det her ekstra pust. Jot dør. Han dør med værdighed. Han dør, som han ville leve på sin egen presser, og han dør, som han håbet, han kunne. Han er selvfølgelig aldrig drømt om, at han skulle dø syge i sing. Han døde i kamp ude naturen. Og så gill ham her den gamle ven, som egentlig var lige på nemet til at forde sin ven. Han vælger rigtigt. Han gør det rigtigt, selvom det er svært, selvom han sætter livet på spil. Og så tager han hatten af og står sammen i sin ven, og får fundet sin vej i livet igen, og så finder sin korde. Og ud af vi kan jo altid diskutere, om det er sådan en klassisk Hollywood slutning. Det vil nogen vil sige ja nogen vil sige nej. Men det er i hvert fald 100% en pecking par slutningen. Det er meget storisk. Og det er fyldt med melankoli hvad der var en gang. Men i forhold til de her karakterer, så det også bare erligt. Så det er den perfekte slutning til en film, der er tæt på at være perfekt. Jeg synes virkelig, virkelig, at den er god. Så jeg gentager, hvis ikke du har set den, og du godt kan et korbøj film, jeg synes jo, altså. Jeg er jo ikke objektiv hervend, og jeg elsker og korbøj film, det ved jeg ikke godt. Men jeg vil også sige, hvis du også bare ser den som et karakterdrama, om man vil, så har den altså også rigtig rigtig meget på hjertet. Så Ride The High Country Det er den her, det er en western. Om mænd der brug på holde fast i en god, selvom de kan se, at verden omkring dem Her ligaget med den, Og ligeglad med dem. Det er jo en Sørg sang over gammel venskab, over moral. Og at the wild West er på vej væk. Og så samtidig så er det også en historie. Der prøver at minder sig om, at værdighed handler ikke om at vinde eller overleve, det handler om at vælge rigtigt. Og det synes jeg, det er sgu da fedt. Det var mit kærlighedskald til Ride High Country. Jeg håber, jeg synes, det var okay. Jeg må meget gerne give noget resport. Og jeg ved godt, at jeg er slemt til at komme til at gentage mig selv, og det beklager, men jeg ved også godt, jeg er day med flere gange. Jeg gør det, når jeg bliver begejstet. Og den her film det er virkelig en, der begejste mig. Kick skriv, hvis I synes, at det var noget, der var bare lidt spændende, og I gerne vil være mere af. For så tænker jeg, så fortsætter jeg da miniseringen her. Ellers så vil jeg slut af at sige det meget så god til. Du har lytt til filmfede. Vi er finde på de sociale medier. Vi er inde på Instagram, hvor vi hedder Filmfædre Swagy. Elle i fædre af elmøde og Safie. Vi er på Facebook, hvor vi hedder Filmfæder. I kan skrive jer så mængder i alle vores episodbeskrivelser. Så står der en sætning smidt afskid, hvis du trygger der på, så kan du sætte beskid direkte til vores botsk. Men ellers kan jeg vende så jeg sige tak, fordi I lyder med. Det er fantastisk, at jeg er derude. Og så håber jeg, at vi lyder svært gang. Vi ses. Hej.