HÅB - styrket ud af krisen

#1 Thomas Dybro - intro af din vært

June 01, 2020 Thomas Dybro Season 1 Episode 1
HÅB - styrket ud af krisen
#1 Thomas Dybro - intro af din vært
Show Notes

Thomas Dybro er foredragsholder, coach og forfatter. Denne Podcast inspirerer dig til at komme styrket gennem livets kriser. 

Thomas er passioneret om at sprede budskabet omkring POSTTRAUMATISK VÆKST!

Ja – muligheden for at komme styrket ud af kriser. 

9 ud af 10 oplever positive elementer efter en oplevet krise eller katastrofe. Det kan f.eks. være en ny oplevelse af personlig styrke, dybere og mere intime relationer, større mening med livet, skarpere prioritering, og især forøget taknemmelighed og værdsættelse.


Den 12. juli 2012 tog Thomas Dybro ned for at bestige Mont Blanc. Midt om natten blev Thomas og 24 andre ramt af en lavine, og de blev blæst 250 meter ned af bjerget i nærmest frit fald - 9 omkom.

Thomas har formået at vende den traumatiske oplevelse til en styrke.

Vi bliver alle ramt af laviner, i form af dødsfald, sygdom, nedskæring, skilsmisse osv. Hvordan håndterer du livets laviner?

Hvad kan du gøre for at komme styrket ud af krisen?

Alt er i udvikling eller afvikling. Der findes ikke status quo. Vi kommer enten tættere på hinanden eller skaber afstand. Tættere på det ideelle eller nærmere forfald.

Det eneste der er stabilt, er at vi lever i en verden som konstant forandres.

Thomas har selv været gennem en transformation. Brug hans indre rejse som en inspiration til at skabe forvandling i dit liv eller i dit Team.