102: n-of-1 — Det kvantitative selv

Klaus overrasker Thomas med, at der skal tales om noget, som Thomas har arbejdet med i godt halvandet årti, nemlig self-tracking og Quantified Self. Klaus har lige så længe forstået det principielt brugbare i at indsamle data fra sin egen hverdag, især med forbedring af ens helbred for øje. Men han må vedgå, at han ikke fik gjort noget ved det, før det blev let tilgængeligt og mainstream. Da Thomas startede på self-tracking og at udvikle teknologi og metode til det, var det noget mærkeligt og nørdet noget. Der er løbet meget vand i åen siden. Det bliver det også til en snak om, hvordan lægevidenskaben stadig har svært ved at indarbejde self-tracking: Når det epistemiske fundament er bygget op omkring kliniske studier af grupper af folk og gennemsnitlige effekter, er det svært at tage “n-of-1” til sig. 

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Transcript

SPEAKER_02: 0:06

Hej Thomas. Hej Klaus. Så er det din tur til at vælge. Og noget jeg har gået tænke på. Det er jo om det er noget som er for det samme tanker af ting, jeg har gået og tænke på siden tidst, eller skal vi et helt andet sted, så jeg skal forde. Det er slet ikke klarer. Det er meget.

SPEAKER_04: 0:26

Jeg ved ikke, at du er gået og tænkt på siden sidst. Så det bliver spændende. Men jeg håber også, det er det ende, du kan relater til. Eller så bliver det meget kort, meget kort episode. Men altså, jeg kan tager udgangspunkt i en morgenrutin. Ogligt, det bliver ikke narktigt på nog. Men når jeg står på morgen, så hver morgen, når jeg husker det, så stiller man op på en badvægt på noget, der hedder Withings eller Vikings, som er fransk firma, der laver avanceret udstyr til hjemme brug. Der kan måle mig på krydset sværs. Og så måler den vægt, og det er slip nok, og så måler den også forskellen på muskelmasser og fed. Og det er der år, det er nok vand, og så får man også et mål på det. Den måler mit nævnesystem. Jeg sætter strøming igennem fusterne på mig, så vi ikke kan forstå. Den måler, hvor hurtigt bølgefronten løber fra mit hjertet ud i blødkar. Det man kalder Block Wave Vosity med et fint ord. Og det siger noget om, hvor slemt det står til på den siden af min år. Og hvis man sammenholder det tal med, hvor meget ildag man har, og det kan mit Apple Watch måle, så kan jeg få videt, hvor gammel er min krop i forhold til hvor gammel burde være. Lad os ikke kom ind på detaljerne her. Too much information. Too much information. Men man får simpelthen en anslået body af sjældent, sådan matematisk beregner ud for de her parameter. Mit Applewatch, det må såfølge også plus. Det måler som sagt blødmætning. Det vil sige, at jeg kan få mit anslutet kondet tal. Og så har jeg også fordi jeg jo glad for græk en blødtryksmåler, der kobler ind et samløsystem. Så mit blødtryk kan ligesom også blevet del af det her, hvis jeg tager tit nok, der skal man ikke huske at tage det. Jeg har et termometer, der kan det samme. Så jeg kan putte altså en hel masse grunddata om det her skillet, og hvad der hænger uden på. Og den tilstand, som det er i, da man allersomt tilbage. Det er jo ikke fordi, jeg er specielt måleragtigt. Det er bare sådan noget, der er sket med tiden. Og jeg tror, de fleste mennesker faktisk. Der ikke noget mystisk rundt om mål sig selv og hoppe på en bed, hvor ikke der kan muligt ting. Det er også blevet tilgængeligt, det her i så kamer. Det er nemt at have med at gøre. Man skal bare sætte op på noget wifi, så kører det. Man skal lade være med at tænke på, hvem der får de data ud over i selv. Det er også en del af det. Og nu kan du måske godt nok fornem, hvornet går hen af. Og jeg kan jo imål ved at sige, jeg tænker. Jeg kan godt tænke mig at kalde den her episode for end of one. Hvad skal vi så tale om, Thomas?

SPEAKER_02: 3:26

Jeg skal tale om noget, som jeg har arbejdet med i halvandet år timst. Det tror jeg rigtigt. Somet selft tracking. Og så kunne jeg gang med at så udvidge til noget, vi kalder personal Science. Men det er selv, du siger det med, at det er blevet sådan en almindelig ting, man gør. For det har været. For mig temmel interessant også at opleve, hvordan det er blevet mainstreamet. For 15 år siden, så var det godt nok mærligt. Og der gjorde sådan, hvor godt nok mærkeligt. Det var godt nok nøret. Det var godt nok langt ud. Hvordan kunne man jo få noget ud af en samme dater for sin egen hverdag for prøve at.

SPEAKER_04: 4:08

Det er voldsomt selv optid.

SPEAKER_02: 4:10

Det er da også nog, der postet. Og der er også nogen, der postet, jamen ved at fokusere så meget på sig selv og sin egen data. Så glemmer man så ikke sit community eller andre eller sådan noget. Så det altså bare den historisk program, den har været interessant af. Og det har jo så, som du også skal været borget af nogle teknologiske udvikling, som simpelthen har gjort det muligt og gjort det billigt, ikke mindst. Og det med, at fx målet på sin puls og døgnet rundt, det gjorde man jo også på astronaverne i 60'erne. Der bygger man måder at få den slags til materi ned til jorden også. Men holdet op, hvor kostet meget dengang. Og var det besværligt. Så hele udviklingen inden for computers proces, og computer, det har jeg også været noget af muligt gjort det. Og hvis vi skal have historien bag det jo, som så også blev kaldt quantified self på banen. Så var det jo, at Kevin Kelly og så, min var han igen. Der var han igen. Så min Gary Wolf. De begyndte at kigge på, hvad der sket der omkring 2005 stykker der omkring, de var på vej. Netop det, at der var nogle teknologiske muligheder, der begyndte at blive tilgængelige for folk. Og så hvad det kunne begynde at gøre rent socialt. Altså hvad kunne folk lære om sig selv og sådan noget. Og det var så der, Garry, han kom på gør det, at det var som om, at man kunne begynde at skabe et quantified self. Og ikke kun et gloriated self. Eller et diskursivt selv, hvor man sådan bare taler om ting. Man kan begyndte at måle på sig selv og så drag slutninger, og jeg så lærer noget af det.

SPEAKER_04: 6:14

Det var jo i følge min noter, fordi du har ligesom bare taget den løber midten. I 207 er kunne SB sådan ligesom en ting, ikke. Og jeg blev også lanceret i Wet Magazine. Og det skylder jo, at begge de her involveret i Wiet Magazine. Så det er ligesom det der ud spræng. Jeg synes, det er interessant det der, der du siger, at vores opfattelse af selvet har måske. Det har det jo altid gennem tiden var meget defineret af diskursen. I parant ses. Der den her idé om, at hvis du går tilbage i ræcsen eller førræsen faktisk, så havde vi ikke den samme idé om selvet. Der var jo mere en del af hele. Og det var måske renaissancen, så brak det selv frem. Jeg tror faktisk tror jeg nørt og troder med det i at tilbage i mærk verden og sådan noget, det er ikke, hvor han taler om det her selv, der ligesom udvikles over historien. Jeg synes, det er super interessant på det der med, at vores selv er måske meget en måske en ræcencemæssig romantisk id nu, at det er noget, du føler. Det er en meget kvalitativ ting. Og måske var derfor også en her reaktion med og måle på det og sige, at vores selv er også tal, det er også hårde data. Kan vi så måle granduleret nok i målet bundt. Kan vi se alle sammenhængende? Det er jo kompleksystemer, vi taler om. Nej, det kan vi måske ikke. Men det betyder ikke nødvendigvis ikke kun værd en rejse frem imod at finde de her sammenhæng. Og det er jo den, vi har været vidnet til nu over de sidste set andet år tipp 15 år tid cirka, hvor man begyndt at få trukket de her sammenhæng. Det er også det, jeg oplever min gadgets, at de apps, der samler de her data, de tager jo lidt fra min badvæk, lidt fra mit termometer og en helt del fra mit Apple watch, og siger, hvis vi krydser de her ting, hvis vi kører algoritmer ind over det, også noget af i efterhånden, og samholder statistisk med, når vi ellers har data for millioner mennesker der ud, så kan vi se nogle møstre. Og hvis det blød trækker sådan der, din blåt rævelse til sådan der, og du har fire andre parametre der sådan der, så er der noget, der tyder på, at der er noget galt her, eller der er noget godt her, eller du går det rigtigt, og du går det forkert.

SPEAKER_02: 8:30

Det er faktisk rigtig interessant. Det med opfærdelsen af selv, og hvordan det er defineret. Nog af det, som Gærygen også bemærke til, det var det, at det at skrive dagborg, det er anset for sådan en sund praksis. Og nærmest det kan være en litterær praksis. Og det han er faktisk ret en litterær fandet, skrivent og forfærder og journalist. Men så det at putte nogle tale i regnet, det bliver ansæt for at være creepy. Så en måde at beskrive selv på, det er ligesom lidt nemst lidtær praksis, hvor noget det så at sætte nogle tal på noget og kvalificeret, det var i hvert fald dengang for 25 år siden, det bliver ansat for sådan mere mærkt creepy ting, så introspektion, når du snakker, når du skal din drømme ned, så bliver det nærmest sådan lidt for spirituelt, hvis du skriver din, hvis du er literet reflekter over din dag, og de valg, du har trået af dine interaktioner, så er det borgerligt romantisk okay, vil jeg sige.

SPEAKER_04: 9:35

Det er igen den romantiske tradition. Det er jo der dag for alvor blevet ting. Uden lidt måske mig, hvis jeg tager fejl. Og så det med at gå kvalitativt tilværks, det er geeky og creepy. Det er noget nørder at gøre. Præcis. Det er meget sjovt. Nu ser du 10-15 år siden, og det nørt af spærkær her. Jeg har et. Det er ikke fordi, det skal blive sådan en episode af dit livus. Men jeg har et klip, jeg godt kunne tænke mig og afspildt for dig. Det er fra 2017.

SPEAKER_01: 10:07

Jeg har et Apple Watch, som vandet mål af minpuls hele tiden. Og det bruger et til måde, hvor man kan sige. For det kan blive tulet vandet. Og så har jeg en fedt, at blise her på højre arme. Den måler selv, weerpuls af aktivitet. Men den har så rigtig god. Og så har jeg to andre instrumenter. Og det er en smartphones, der måske længere. Og det bruger det til at trend 200.

SPEAKER_03: 11:04

What are some what's the status of the two?

SPEAKER_01: 11:42

So we'll see my brute mit 40 killer from 6 million. Also igennem flere generation after, somewhere for ever ved at begynd at flytte over på kroppen. Og vi kan lave de her observationer meget hurtigt, både dem vi selv aktivt bruger at opmærksomhed til, og så har vi så de her passive sensor, som kan måle aktivitet, kan måle vil.

SPEAKER_04: 12:10

Sil du genkende det? Ja, det virker bekendt. Det var i pæet studie i 2017, hvor du blev interviewet om, som, der tæller side, tror jeg, var det øgnav.

SPEAKER_02: 12:27

Ja, og i Sverige, der bliver kaldt for nysningsdansker.

SPEAKER_04: 12:32

Men et eller andet er det jo meget godt billede på det, du siger med, at det var ved også. Og det var så 17, det vil sige det. Du har været i gang med det her forskningsfældværdsen sig længe. Og den måde, det blev præsenteret på, var som det kuriøs, jo. Og det man kunne præsentere, det man kunne forstå, det var, at du registreret hvor gangen løs som synton på din allergi. Men jeg synes, jeg synes klippet her viser meget godt. Det er meget seriøst, og det er faktisk interviewet utroligt velformulet. Men viser også godt, at det var det kunne jo som det sovligt. The quirky stof med, at du tæller ny, hvem hvem gør der. Det bliver nok billede på hele KS-bevæsen i starten i hvert fald. Og hvis du spørger folk om self trackers og quantifet selv, så tror jeg stadig, at folk vil fortælle eller fremlig det her billede af nogle virkelig nørot typer, der overhovedet egne navlig. Hvor de går direkte op på deres spadvæks, og de tækker deres sønskor. Ford det er jo vigtigt, og det er jo deres tal, og så er det pludselig interessant.

SPEAKER_02: 13:41

Der er jo simpelthen så mange mulige avenjer for mig i forhold til det her. Vi gen går lidt tilbage til udviklingen historisk, så jeg har hele tiden haft, vil jeg sige den hypotisk, at det vil starte som noget mærkeligt og nøret, og så vil det formligt bliver mainstream efterhånden, som teknologierne og metoderne og tilgangen mådes. Og folk kan sige vender sig til, og kunne se der resultater i. Men der har været forskellige, der er nogle forskellige dynamier på spiller ting. Nu snarker din sønskorning. Der har jo været en kommerciel tilgang til det, hvor der firma har ud og puttet løsning af. Du har det i Anworld, jeg har fedt eller sådan, hvor der nogle firma, der sådan set på forhånd, bestemmer i deres produkter. Hvad skal du interesseret for. Og så laver det en algoritme, som kan brænge søvnskår, men den er faktisk ikke specielt transparent. Altså hvis man virkelig vil, hvordan hvordan regner alle skår ud, eller hvordan gør fedt, så vil jeg jo ikke rigtig ud med det. Og det strider så lidt imod kan man ikke nærmest etosten, eller i quand farise, som det, at det egentlig handler om en personlig, epistemisk proces, hvor man har nogle spørgsmål. Og de spørgsmål prøver man så at finde svar på ved at indsamle data fra sin hverdag. Og det, der viser i det, det er jo, at de spørgsmål er ofte meget delt personlige, men også meget specifikke i forhold til den kontekst, man er i. Og det er så der, hvor der hele tiden har været en spænding mellem det, og så de her mere generiske algoritmer og produkter, som lå sig egent fast i forhold til at nærmest kun at kunne svare på nogle bestemte spørgsmål. Og så er der jo så kan sige nogen, der lidt kører hegnet der, hvor de så tror jeg, at den sønskor, som deres avatch, beregner, at den ligesom er sandheden om deres liv eller hvem det er. Og det er helt klart, det er sådan et fejl motus, som vi jo nok også godt kunne forårske, hvordan sker. Men det er en måde, hvor det at produktivisere de her ting, og have den kommercielle vinkel på det, som i hvert fald har dyrig den, så kan lidt til, at folk får faktisk ikke rigtig svaret på deres helt personlige spørgsmål. Men de får svaren svaret på nogle spørgsmål, der måske ikke overlaver med det, der i virkeligheden så siger.

SPEAKER_04: 16:21

Men man skal også kunne stille spørgsmål først. Og det er måske der den tror den daglige tracker, hvad jeg jo ikke engang er, fordi jeg. Jeg har jo aldrig rigtig overket det her, for at sige det som der. Og slet ikke da det var problematisk. Men så kommer de der gadget alligevel ind i hjem, og så får man de der data strøm. Jeg kan godt lige at kigge på den teknologiske side. Det vil sige, at jeg kan godt se, at når min Wikings- app, som er en, synes jeg er rigtig dygtig app til at aggregere ting. Den samler ikke for mange kilder, og den har nogle algoritmer, der virker. Altså, det virker sgu professionelt på en eller anden måde. Det går virkelig meget op i der software Why things. Og jeg tror også, det er, ud under fantastisk hardware, jeg tror også, det er det, der gjort, de har fået succes. Så nogle af de få spillere på det marked her, der har en helt hardware på følger. Men for at tilgå data fra eller andre, skal de igennem Apples API, det vi kalder Apple Health. Og det vil sige, at i sidste ender det jo Apple, der bestemmer, hvordan data udstilles, hvor tit der samles og såv. sådan. Så et eller andet er det jo for en kilde, så kan man så tolke forskellige på det. Min søvnskår er forskellige wir things fra Apple Health sønskor. Men altså, jeg har jo ikke noget længere til, jeg godt klar, at jeg skal kigge på de datakilder og finde ud af, hvor de kommer fra. Helt det metodisk apparet, det der selvmetodisk apparat, som jeg ikke har på plads, det er jo at sige, okay, hvis jeg har det sådan og sådan, hvis jeg har en videlse, eller et eller andet, der ikke fungerer. Hvis jeg går hver dag, og hammer træt, eller jeg har hovedet pine, eller så handler det om at sætte nogle hypoter op og sige, hvad kunne det være, og så går tilbage til de data, jeg så har samlet ind og sige, hvilke af de her data er interessant i den her sammenhæng. Hvad er relationerne mellem de her data, der kunne være med til at beskrive, og hvordan det så jeg blæde en eller intervention drikke mere vand for nogle elyder, hvor det var taget sen. Jeg tror måske, det er nok det skridt, hvor de færreste stadigvæk, altså det er en stor ting. Det er en stor. Jeg synes, det er en intellektuel svær øvelse, og det er noget, som jeg ikke er vant til at lægge mærke til. Jeg tror, man som mig ved stærken, der går det sted, så ignorer man det og prøver at finde årsagen til det. Men hvis vi kigger på idræt, på sport. Det er jo der selfiecking. Det er jo. Altså en helt græn af self-tracking, der har fået fået råd i sportsfolk af enhver klasse, ikke også. Hvem gider løbe en tur, hvis ikke du mål af den. Hvem givet gået en tur, så ikke må måle skridt og så videre.

SPEAKER_02: 19:00

Har du løbet en tur, hvis der ikke er blevet mål på den?

SPEAKER_04: 19:04

Jeg har jo ikke løbet en tur, kunne du spørge. Mål eller nej? Jeg vil have det. Jeg vil. Det er sjovt, spørgt, jeg er ikke en stor løber. Jeg kan virkelig ikke vise, jeg er meget dårligt til det. Men hvis jeg skulle ud og løbe en tur, så vil jeg absolut måle på det. Jeg vil ikke kunne. Hvis vi skulle været her, jeg vil nok bare droppe løbet, hvis mit Apple Watch ikke var lavet op eller noget, fordi selvfølgelig skal jeg måle på det. Hvis jeg cykl på kontoret, jamen så glemmer at starte tracking med min Apple Watch, siger så. Kan da passe på cykler? Og så er det sjovt nok trækk fra cykel start. Fordi algoritmen ved, at jeg bevæger på en måde, så jeg sidder på en cykel. Og så siger, ja, det må da ikke trækker, fordi så får jeg lidt træning ind i de fin tre fine cirker. Altså det er jo. Det er vi virkelig koblet op på en gang. Behavio design fra Apples side. Den anden vej grund, og det synes jeg også, jeg oplever hos familie og venner. Det er det, man kan kalde det obsession trap, at det betyder mere at få et tal på skåren, end det at komme udgå en tur. Det kan være super godt, for det kan drive dig til at gå en tur og nogle skridt på. Men hvornår tiber den, det ved ikke, om du har gjort nogle tanker over, eller om du selv er, altså, har du obsessions, eller er du kommet hen over det punkt, når det handler om din personlig tracking. Er du datastyret, eller er du bruger du data til en fornufig adfærd, hvis man kan sige det på den måde.

SPEAKER_02: 20:40

Jeg så, hvis du bare går tilbage og sammenligner med klippet der. Tilbike fra 2018 eller sådan noget 17, eller. Jamen faktisk, nu har jeg kun en enkelt fit på.

SPEAKER_04: 20:54

Den gange havde det jo apparet op, begge gang.

SPEAKER_02: 20:57

Og det peger faktisk tilbage på det, der var lidt gang med at tage fat i. Og det er det med, hvad det er for en proces, man har omkring tracking, og hvad er det virkelig overordnet proces og metoder, som har i gang i. Og det viser sig faktisk netop det med at få formuleret spørgsmål, som man så omsætter til noget, som siger hypoteser, som så kan omsætte til noget, man kan trakke. Og så kigger man så på de dag, som er indsamlet, og så finder ud af oms hypotet, den holder, eller den ikke holder. Det er faktisk er noget af det sværeste. Og det må sige opmærksom lytter. Det er nok at opdaget, at den proces, jeg nærmest lige skiket af, den kalder man jo også gerne den videnskabelig metode. Empirisk videnskabelig metod. Og der var en af mine store inspiration er også Edward Steming, som var ham, der hjælp i Japansk Industri med at komme på føle efterskrig med kvalitetsprocesser og løben for bedring. Han kaldt det PDC A Plan Du Check af.

SPEAKER_04: 22:02

Jeg tænker på det uparlu, som vi jo tidligere en episode omkring.

SPEAKER_02: 22:06

Ja, og den minder faktisk også meget om det. Og faktisk through, der var dem slærende, han havde en PDS af, hvor jeg så står for Study act. Men det er du faktisk har sådan en sløfe, en cyklus, du går igennem. Og det er der, hvor der er mange, der ligesom. Men det der, og det er jo klart nok, fordi de har kommet sjældent til gengæld i Warover, de udstiller ligesom noget samme sønskår, du størrer om, hvor meget daglig aktivitet du har. De udstiller ligesom resultatet. Men hvad er spørgsmålet egentlig? Det hjælper de egentlig, der er ikke med og kalificere. Og da jeg så i gang med den sammen Gary og andre kolleger venner i, vi kalder uformelt for Personal Science Research Group, der er vi i gang med at skrive en bog om hele den her cyklus, som vi kalder personal science. Og netop det med at kunne formuleret gode spørgsmål så omsætte det til noget, du kan trække, og som du kan lære noget af, af det er helt centralt. Men noget af det, som vi også har kunne set, at mange kan fejler med, eller overhovedet ikke ser, at man har behov for. Og det er vores forsøg på at tage qualified self videre, og også brede ud til flere. Men det er jo helt klart, at der er også en vis idealisme i det her, fordi de kommercielle kræfter, som er bag den måde, man bliver wearables på, og de servicer, de jo stærk. Og så er der jo så et spørgsmål af, hvor villige er folk til at engagere sig i sådan et proces overhovedet. Og hvor mange er klar til det. Men san er jo, at hvis du har et spørgsmål, der er påtrængende nok. Så er det jo interessant, hvad folk lige faktisk gør. Og noget af det, vi har set, det er jo, at hvis folk har kroniske sundhedsproblemer, eller meget komplekse sundhedsproblemer, og måske ligesom mig selv også ikke rigtig fik god hjælp af sundhedssystemet, så kan din motivation for faktisk engagere dig sådan en proces være helt anderledes.

SPEAKER_04: 24:13

Og det lidt jo til, for nu af livet jeg i dit liv spåret, at du var begge var, jeg var i meget lille grad involveret i et startup, som netop fokuseret på de her tunger lidser. Lus for eksempel, som er en autoimmun sygdom, som er meget dårligt forstået lavet til af biomedicin som sådan, og bliver mest symptom behandlet. Og idé var jo, at med indsam med rigtige datasbor. Og det var vi jo tilbage, hvor det var lidt tekst tungt at gøre. Kan jeg huske ikke? Det var det kræv en del af patienten. Men ved at samlet de her data, kunne man riget frem til nogle triggers, som fx med lupus og andre autoimmun sygdomme kunne gøre, at man kunne leve et bedre liv simpelt. Det blev også af man fællest vandet særlig systemer i forretning, og har hjulpet folk i det amerikanske marked med faktisk at styre uden omkring. Altså for styre på sin autoimmun sygdomme. Det ikke næst lupus. Nu ser vi det i farmer generelt. Altså at de store farmerselskaber kaster sig ind i de her digitale løsninger, fordi det er, det kan være langt mere effektivt end symptombehandling via kemi og preparater. Ik kan noget galt med medicin overhovedet, dem skal man også tage. Men det er det her med, at vi jo ikke alle sammen. Farmologiske stoffer er udviklet til populationer. Man tester på tusind mennesker. Man laver noget, der virker okay på den brede befolkning. Og det laver mig tilbage til det, jeg starter med at sige det her end of one. Vil du ikke forklare, hvad and of one betyder, og hvorfor at den helt grundlæggende det omkring selft tracking og intervention på baggrund de data, man hænder ind, er så markant anderledes end hvordan vores medicinke industri fungerer.

SPEAKER_02: 26:17

Jeg så endlet der. Det referer til at deltager i et studiet. Og så derfor End, så har jeg jo et studiet, hvor der kun er en deltager. Og så er også. Det er noget som historisk set har været meget, meget svært for biomedicinsk forskning, sundhedsforskningen at håndter. Og det er jo simpelthen helt i statistiske metoder også, hvor det at have et stået med kun en deltager. Det har man faktisk ikke specielt gode redskaber til at håndter. Og jeg kan så sige, at der er nogen, der af flere omgang har kæmpet for at prøve at få det mere anerkendt inden for inden for medicin, og det er endnu ikke rigtig lykkes. Men det er det, at man jo faktisk kan lære noget af enkelt tilfælde af. Spørgsmålet, så hvor meget du generaliserende, og det er jo så også noget, vi prøver at være meget klar omkring, når vi så prøver at tage Grund Fort videre til personal science, og også noget, som jeg har en slide om i mit rejsende fordrags cirkus, som har været i mange år. Det er, at når jeg taler om, hvad jeg har lavet selv, og selv har fundet ud af, og selv har trækket af de itd's intentioner, som jeg egentlig ikke taler så meget om, og netop den her grund, så er det jo det, at jeg har fundet ud af noget, der fungerer for mig. Men jeg kommer ikke med nogen påstande om, at jeg fx har fundet en generel løsning på græspoldener. Det har jeg netop ikke et statistisk grundlag for. Jeg har ikke kun køre en tilstrækkelig pra te med det. Men jeg har fundet nogle ting, som potentielt set måske kunne være dels hypotesgenerende i forhold til større studer, men også måske kunne være nødt til andre. De kunne afprøve, om det virker i deres sammenhæng. Og det er så det, man kunne bruge endnu til og være i den meget mere fåsigt tidlige fase, i forhold til ting. Og så også inde på, så hjælpe nogle individer. Og det man så egentlig kan gøre ved at endme data over til strækk. Det er, at du kan begynder at opnå måske lidt af det, der er mindre om det større studier. Det er du kan gøre til din e kontrol. Og jeg har fx på min vildenpulsdata, og min pulsdata et hele tid, der har jo så bliver ni års data. Og der kan jeg så sammenligne mit nuværende i med tidligere, kvantificeret selv. Og så kan man så begynde at lave sammenligning på tværs af sig selv, hvor man i større studier, hvor Nær større et, så er det jo sammenligner man på tværs af en gruppe. Og der har man jo simpelthen ikke haft, og det er selv in for medicin, man har jo simpelthen ikke haft ressourcer af teknologien til at kunne skre det. Altså hvis du kik 20 år 30 år tilbage i tiden det er helt umuligt at skære det af økonomisk årsag, fordi teknologien er simpelthen understødan. Men det er det der, hvor nu begynder der at vise så andre muligheder. Og så er det så også det, at når det ander rundt, så bliver det den her fuldstændig lokale personlig kontekst, der handler om. Hvor man i større studiet, hvor ander meget større end, så prøver man i virkeligheden at få alt det der specifikke kontekst og udvisket, udværket, kan man sige, så man står tilbage med et klart resultat. Men hvor i ander vandet der ofte, at konteksten faktisk er den, der giver digs, og den, der giver dig, der skal til måske for at forstå, hvad der i virkelig er for banen.

SPEAKER_04: 30:19

Det synes, det er sindssygt interessant for det. Jeg lige blev hængigt der lidt, fordi vi har færd at være inde på moderne biomedicin på godt og underdring. Og der er sådan set ikke noget vejen med moderne biomedicin. Det har gjort, at vi lever længere, og vi har det meget bedre. Man har lavet, altså kæmpe opdagelser på det fælles. Da har ikke noget galt med statistik, det er et af de mest praktiske redskaber, som menneskerheden nogens har produceret oven på matematikken. Men det er også gør kritisk. Når jeg tænker på, hvordan medicin bruger statistik, som du siger, der er rigtig mange nuancer, der skal hjælpe ud her. Og det sker i flere trend. Et eksempel på mig selv. Jeg spiller lige på banen her. Fik taget noget blød prøver. Det gør man jo ikke så meget i Danmark på automat basis. Vi har ikke længere det der års service chik eller sådan noget. Det kan man betale sig fra. Men jeg bade sådan set bare min doktorer, og de mest normale blødprøver for sådan som mig. Så det er nok noget med koloster, skal kigge på. Det var det så også. Og så får jeg så ud, at nogle af mine kolester er for høj. Og så bliver præsenteret for fint formidling: et ark, lamineret ark. Det er blevet brugt før, kan man se. Der viser forholdet mellem blød tryk og kolosterol hos mind og kvinder. Og allerde mærker lidt opstillingen, der siger, at hvis dit koldistul kommer over den her grænse, og det blød trygend er sådan der omkring, så får du rød plet. Det betyder, du kan ikke regne med at leve lige så længe som du burde leve i forhold til midtler. Og for kvinder, at de grønne plæder fortsætter længere. Der er også orange pletter for kvinderne, det vil sige, der er noget for os i her. Men for man går den fra grønt til rød, og det sker i en bestemt alder, og hvis du lige kommer over normalt kostolet, på de farlige kloser, og så tilsætter for højt blød tryk, så er du godt danet. Så er det nemt til at opgave. Og det ser man så ud fra en alven population af den kæmpe studier, man har kørt i Danmark over mange år, grundigt studier, sikker på. De siger så, at statistikken siger, at du ligger her. Det er fint, det gemmer der, og jeg har en sædligt problem med at tage mine statiner. Men det er mange. Jeg kan glæde tænke, at der er mange ting. Der er mange faktorer, der ikke bliver taget med her. De data, der ellers blev plyet i den her diagnose, var jo kvalitative data, som løber du hver dag? Nej, det gør jeg ikke. Får du mortion nok? Harde. Okay, hvad jeg skulle have sædgen. 10 minutter. Der blev taget en kurs rumråding på mig. Og når på dagen blev den taget. Hvad havde jeg spist før? Hav jeg ligger i sofa en fire dag, eller jeg løbet halvmer tror. Der er mange ting, man ikke tænker op på. Bløkken på målt en gang hos doktoren. Efter en ras går turnet til læn. Det var heldigvis fint. Altså, lidt for et står lidt blik i min hjælpe tilstand nu. Den her nævn sløjt uden at være katastrofalt. Det kan jeg bare sige på den måde. Og så et hurtigt spørgsmål ved ryger du. Og det er ligesom det er de parametre, der blev brugt på at udskrive medicin. Jeg ved godt, at lærer har travlt og resurser af det der. Men hvis jeg nu er mødt op og lægen var klar til at modtage dataspor. Der hedder her af udviklingen på 90 år sigt blodtryk måling hver dag eller par gange om ugen på nogle rigtig tidspunkter, så man faktisk sammenligne med, så man kunne se mit baseline. Her er koldos målge, jeg måske har lavet selv med en lille prignål og en biotyp. Så kan man ikke alt det. Det kan man så godt, hvis man har fler. Og så kunne man jo, så kunne man sige du er. Der skal udsving her. Du bliver blevet gammel, unge. Vi skal til at sætte her, eller du skal til at leve noget mere. På den samme tid vil læge kunne træffe nogle, tror jeg, mere kalificerede beslutninger. Så det, der sker jo, og det er pointen, det er, at vi går ud fra nogle meget generke data på den brede befolkning. Vi vælger ikke at kigge på detaljerne, på de små udvænging på det personlige, på det der sammenspil af kæmpe mange komplekse faktorer, der sker i den menneskel krop. Var det her uheldige udsvængt her nogle uger, eller er det en generelt tilstand for mig? Jeg ved det ikke. Men den bred befolkningen har det skidt med de forkerte koldstråler i kroppen. Der er også individer, der har det fint. Jeg tror, min mor havde et fuldstændigt vanvidt kurstor. Og han blev 95, så havde det godt, så der outligers. Men vi bliver nødt til at handle efter midian. Vi bliver nødt til at kigge på statistikken her. Selvfølgelig, det giver mest mening. Men tænkt et skridt, vi kunne tage, hvis vi skulle gå ned og kigge på de mikroskopiske data, kan man sige. Altså suboptimer en befolkning. Og skyldt superoptimer, mener en befolkning ned på det enkelte individ, uden at det skulle være opfattet mærkeligt, eller huragtigt, eller bland til kolosale ressoursbans, fordi det er svær indsamle de data her.

SPEAKER_02: 35:42

Uh, der er så mange tror jeg. Det var en lang langet her. Du skæmer bare det med koldstrogen. Først der er et interessant, kan man sige forskningsmæssigt også felt, som kunne opdys meget mere, og det er, at Garri brugt der, som jeg arbejder sammen med, og så Are Grant lavede faktisk et studie for nogle år siden, hvor de samlede nogle folk, og jeg var også involveret med, jeg kunne desværk lidt nok data til det, fordi jeg kunne for nok bløde af min finger flere gange om dagen til koldistor, men samlet en gruppe af folk for Quantified S, hvor de så tog. Metoderne for Quantified S, altså det med at kunne ind samle dat sin hverdag. Og så fik man stillet til året faktisk af koldest, bluche og som lavede prigtest, flere gange om dagen. Og det folk så gjorde, det var, at det havde lidt forskellige spørgsmål i forhold til koldesten, men de brugte så den samme metode, den samme instrumentering og indsaml af data flere gange om dagen på Koldståren. Og det var faktisk aldrig nogen, som blev gjort før i nogle studiet. Så var en lille gruppe af 15 mennesker, der gjorde det. Og der ligger i hvert fald mindst én forskartikel der derude. Og resultatet, som den fremlagde, det var, at selv få folk uden dialiseret problemer med koldestogen, så kunne de svinge ind og ud af risikogrupper i løbet af døgnet. Hvis der var en døgnvaration i koldtstråt, som den der tilgang, den kliniske tilgang jo overhovedet ikke tager og tænds til. Så Grighan kunne faktisk set personligt, at hvis han gik til læge om formanden, tror jeg, det var, og fik talet koldt solen, så han famillig også fået ned af statin. Hvis man går dem efterdan, så var han rovet ude af riskogruppen igen.

SPEAKER_04: 37:47

Jeg fik tærd på en formiddagen.

SPEAKER_02: 37:51

Så det viser også noget om den variation, der bare sker for individer på døgnbase, og at det kliniske system, så er jo er indrettet på at høve at bare de variationer under overvejlser.

SPEAKER_04: 38:10

Og det er altså, der blandet undersøgelse som sikkert igen er helt efter bogen rent statistisk. Så ligger der formidlingslag ovenpå. Først formidles det her til lægerne, så bliver det forsimplet. Der skal være nogle grundleg og retser efter. Du sidder af praktiseret læge med speciale i almen medicin. Det vil sige grundlæggende set ikke specielt, men god til at tale med borgerne og se et bred perspektiv. Så skal det formidles til borgeren. Igen på den lamineret af, det var min pogen ved at sige. Det her var en kolosal undersøgelse sammen på det fire år, for at forklare mig, hvorfor længere færdig medicin. Man man er en ben hård patient, som siger? Jeg tror ikke, jeg helt køber den. Det er ret klart. Vil du var rød, eller du var grønt? Vil du lever eller døg. Så der ligger mange lag af udjævningen af de her dater, og mange lag af hvor man fjerner nuancerne. Og så er det tilbage til noget, hvor det bliver meget. Og det underligt nok bliver upræcist igen, fordi fra et meget præcis defineret, helt andet godt ptal, undersøgelse. Så er vi tilbage der til, hvor vi siger noget, og så har du noget familjen. Der var en, der var en, der stå lidt for tidligt af med blød på hjertet. Det er nok indikationen på, at der er noget afligt. Så min opfattelse som praktiseren lag her de sidste 10 minutter, er at det er nok bedst at sætte det på medicin. Det kan være det rigtigt. Det kan også være, at det er lige meget. Tres blivervirkningen. Men det er nok bedre at gøre til wrong side, og ikke risikeret karskydom. Men det er godt nok, at vi går fra et data styret samfund, vi opfatter det her, det er baseret på benård videnskab og undersøgelser til når det så når ud til det enkelte individ, så er det så udviklet, at det faktisk er mest af gisning og en fornemmelse. Og tidspunkt for blød prøven og har længen det ved, at man godt humør det med. Altså det er der ude af, og det er jo, hvordan vores hårdre sundhedsvidenskab faktisk bliver tønnet ud til at være en lavfornemmelse for mange patienter.

SPEAKER_02: 40:18

Jeg er noget af det, som hvis du bliver mere principelt. Noget som jo, man ikke er specielt god til at håndtere, og du hen også til det. Det er jo faktisk dynamikken i det her fænomet. Og hvis jeg går tilbage til min start med sådan. Det var jo overføre tanken om og systemdynamik til mig selv. Hvor jeg så tænkte der må være nogle måder, som mine allergier varierer på, og nogle af mine andre symptomer varierer på, hvor de tidslige variationer måske give mig nogle indikationer eller spor at gå efter i forhold til, hvad det, der udløser de hergier. Og det hvordan de opfører sig over tid. Hvordan kunne jeg så også udvikle forskellige måder at intervener over for den. Men det, som du har oplevet der, det er, at der bliver ligesom taget bare sådan en skiv i tid ikke et øjeblik spillet af. Der bliver bare taget en måling med et instrument. Du kan ved længe, og så kommer der et tal ud. Og så bliver der faktisk trovet en, kan man siger ret vidgående beslutninger, bare på grund af det ene taling, hvor med alle det, jeg har beskæftet sig med de her målinstrumenter, som jeg bruger på sig selv gennem årningen, så er såhovedet bare få lavet sig på én målning.

SPEAKER_04: 41:46

Det er jo helt skablig noget råd i det helt skørt. Hvilket fag man er i. Altså. Det vil altid tage et bredt sample, hvor du fx kigger på tid og mange andre faktorer, der kan spille ind på resultatet, ikke?

SPEAKER_02: 41:59

Jo. Og netop det er det. Er vi problem med måleninstrumenter. Eller er det faktisk et reelt fænomen, som vi konstaterer ved at få de her tale ud af målinstrumenter. Så det er det her forholdet mellem. Det der meget øjeblikspillet, statisk billede, som man stadig dyrker inden for medicin, og så er det der mere set over tid. Bygge tidsær, kigge på dynamikken, hvordan udvikler det. Det også være baselin, ikke ændre baselin sig over tid. Og så er det så det med tilpasning til den engel. Og der havde jeg, jeg ved, du husk, der var halv andet år, da vi gik i gang med på bygge ting for det her fald. Der havde jeg også en grundlæggende jo det, som var at jeg tror ikke, at om 20 år, at folk lige så kom og til deres lag og bed om behandling, der var mere generisk, mindre tilpasset til dem, end den kunne være. Altså, at udviklingen og det pres, der ville komme ud medicin, givet de teknologiske muligheder og forment også givet folk til viden om de her ting, del, at hvis du stod med valget om du kan få en behandling, der var tilpasset dig og din situation, eller bare en, som baseret på befolkningsstatistik, så vil folk hele overvejen altid vælge den, som har tilpasset til dem?

SPEAKER_04: 43:30

Ja, naturligvis. Men vi har også været ude, vi har set en fremvæst af, og det mener ikke negativt af igold. Vi er blevet mere kritiske af patienter, vi er blevet mere kritiske forbruger. Vi er helt klart mere fokus på vores egen velvær, og også begynder at så med ansvar for det. Og det ved farmer jo også godt. Nu har jeg været så heldig nogle år været konsultent på forskellige projekter i farmer ikke, jeg ikke noget medicin, men været kontakt med det man kalder, big farmer. Og hele trenden går imod, hvordan hvordan kan vi tilbyde mere personaliserede behandlinger? Hvordan kan man tage det her stort oparet, der er så indrettet på det generke og på det brede. Og tilpasset til den enkelte. Hvordan kan man titrere medicin til den enkelte? Hvordan kan man få feedback, så man ved, om den og den dosis af den her medicin er den rigtige. Og man er stadig det stadig i sin borden, vil jeg sige. For det er jo også et område, hvor man skal passe på. Man kan slå folk i den, hvis man gør noget forkert. Så naturligvis er sikkerhedsgrænserne for diverse stoffer og slags, det er jo defineret på en brede befolkning, og så er en god foring. Men man jo sagtens forestille som mere effektive behandlinger, hvis man på individer, der havde en stor tolerance over et bestemt stof, kun skort for dosis. Og man kunne også passe på individer, der har laver ved at skå ned for dosis. Og 10.000 andre måder, man kan personaliser medicin på. A de ting, som man jo kigger på, det er i de her trials. Nu nævner vi de her store undersøgelser på de store populationer. De er jo så dyre at lave. Hvis du skal gå ud og lave et forsøg på et nyt preparat, eller sted i pipeline hos et stort medicinal firma. Jamen så skal du stampe tusin af personer op. Og de personer skal jo have noget til fælles ikke. Elvare par mere spred ud af befolkningen. Det kommer på hvilken slags undersøgelse man skal lave. Og det er svært at finde de her mennesker. Det er sindssygt svært at finde mennesker, der ikke lider af spelt meget andet end det du vil testet medicin imod. Et mennesker, der er ved sin fuld fem og kan forstå og tage en pillen eller to gange om dagen, eller hvordan altså det, man kalder adhærens til det regime, man skal køre testen på. Og som taler sandt, når du spørger, hvornår de har taget pillen, og så videre osv. Det koster, og det er bare tale hørt, det koster omkring en million per individ, du skal rekruttere til sådan undersøgelse. Du skal gennem flere faser, og jo flere mennesker, du har med, jo bedre. Og hvis du skal langse medicin ud over hele verden, så skal du have folk for med forskellige DNA. Det vil sige, at du skal rundt på alle kontinenter, du skal have en etnisk gruppe, kulturelt divers gruppe, og du skal stadig sørge for, at de adhjerer til regimet og tager den her medicin på et rigtig tidspunkt og forstår, hvor fanden det går ud på. Frafaldet fra de undersøgelser er kolossalt. Fordi hvis folk nemmer at tage en pil, kan du så stå på resultatet. Hvis folk spiser en meget virder diat, der interferer med medicin, eller hvis de tager medicin med en kontraindikation på den medicin, du tester, men ikke har oplyst omkring det. Så er du også ret folk. Så det vil sige, at data, selv hvis du starter med stor population, så bliver data spænlet. Det kan man. Det kan man godt just ud af noget matematik og så videre. Men efter, så er der altså en del af de her trials, som er meget dyrekt som falder på jorden, fordi datagrundler ikke var godt nok. Og der tænker jeg, at der er en mulighed for grønt fra self. For hvis du kan gå ned, som du ser, og lave en personlig baseline, få data på en enkelte person, og så ster for det, når du kigger på effektivitet af det medicin, eller den kontrolmikation, du bruger, så må man klar og mark og slæk bare tænker over, kunne få et præcis resultat. Du kan måske tage hensyn til, at folk ikke helt er hærer til recetet. Du kan måske tage hensyn til, at de så har du andre medikamenter. Du kan måske tensyn til, at de spiser virkelig mærkeligt i forhold til de andre mennesker i testgruppen. Og ligesom trakte de data ud af din grunddata. Jeg kan forstå mig der kunne være penge og spare der. Det kan sikkert også, når man gør. I don't know. Jeg har ikke været en del af det der træl. Men der tænker jeg selv i klasisk medicin, i konventionel medicin, grundlæg for at bruge quants metoder. Også når man udvikler medicin til den generel befolkning.

SPEAKER_02: 48:17

Ja, der er jo faktisk også det problem for min sanke firme, at det har godt være, at de har fundet et eller andet medikament, som virker for en eller anden subpopulation, eller faktisk virker så nogen, men så bliver resultatet udværket igen i den store population. Og der har der været taler om i hvert fald, det var også der for 10-15 år, så begynder jeg tale om, at man kunne lave sådan adoptive trial, hvor du sådan kører den første rundlåen. De fleste her sker ikke dem. Der sket noget for dem her år. Så tager vi ligesom at køre videre med dem. Og se hvad kendiger dem. For nogle bedingser, der så gjorde, at det her, vi har lavet, faktisk så virker for dem, ikke. Og det er sådan noget at prøve at undgå den der kæmpe udvæskning.

SPEAKER_04: 49:05

Men som siger, at hvis man fler, jeg ved, jeg ved, og jeg jo hverken sætn på firma, eller på medicamentet eller noget som helst. Men jeg ved, at mindst et kostbart udviklet medicament har ikke fået en succes, som det måske burde af grund af data, dårlig data, på det, man kalder fase 3 trial. Fordi data indsamlingen og den methode, man brugte, ikke var skarpt nok. Altså noget tyder på, at det her stof faktisk er mere effektivt over den lidt af, det skulle behandle end testen syder på. Simpelt fordi, man ikke kunne just forhold undervejstesten om, hvordan folk tog det, og kontrindiker, hvad vi har så ikke. Det er lige meget hvad detaljer er. Men faktum er, at det koste rigtig rigtig mange penge og sædan stoppe for markedet med dårligt tal, fordi der var noget galt i medicin, og man simpelthen ikke havde data, der var godt nok.

SPEAKER_02: 50:18

Og det er så, når du siger metodikken, så er det så der, hvor jeg jo også tænke, at vi er egentlig er løs med for konflej. Jeg kan få faktisk at udvikle nogle metoder af, som kan bruges, og som måske begynder andre deler af samfundet begynder at se, om der er faktisk rationaler af, og der er værdi i det. Men for lige at få en distinktion mere på banen og få gjort det, som jeg har arbejdet med genom morgen, måske endnu mere nøret og mærkeligt. Så kan du være distinktionen mellem aktiv tracking og passive sensing. Hvor det mest af det folk alligevel kender til, det er det, vi kalder Passive Sing. Altså et Atlewat, det måler på dig ud fra, uden at du skal gøre noget bare lidt lavet op. Så måler det på din puls.

SPEAKER_04: 51:07

Mit lys er faktisk grønt lige nu. Det er sådan i gang med at måle minha. Al det pulsen eller blød i midning. Den kører grønt og rødt lys. Det skærer jo hver 5. Uden jeg lægger mærke. Det må være passiv sensing, tænker jeg.

SPEAKER_02: 51:20

Præcis. Og det der instrument af det er som den aktiv sensor. Ja, men det er den automatisk.

SPEAKER_04: 51:27

Ja det er nu.

SPEAKER_02: 51:28

Så det er den passive, ikke. Altså det at den kører bare, når du sover og sådan noget. Men det jeg jo faktisk har været med allermest med. Det er den aktiv trækning, hvor man faktisk bruger sin egen bevidsthed som del af instrumentet. Og det, at man faktisk tager jo kroppens egne signaler og symptomer meget alvorligt. Og så tænker jeg, at kroppen jo i virkeligheden er i forvejen instrumenteret. For kroppen den kan fungere. Så vores sanse apparat. Det er jo virkelig et apparet, som producerer signaler om tilstand i kroppen, eller hvad den bliver udsendt for. Hvordan den har det, og hvad den føler. Og det er jo så det, som jeg er og blive læreren, der er på D2, og jeg har arbejdet sammen om en del over, det er at udvikle instrumenter til, hvordan man hurtigt kan indsamle data om de her fænomer, man observerer selv.

SPEAKER_04: 52:26

Hvor man selv er sensorsen? Og så laver i interfaces, hvor man selv som sensor, kan digitalisere de her målinger.

SPEAKER_02: 52:35

Ja, vi har det, vi kalder vores one-bund-tracker, som kan bruges til i hvilken at registrere, hvem som helst oplevelse eller fænomen, du observerer.

SPEAKER_04: 52:45

Det er knap.

SPEAKER_02: 52:46

Det er knap. Og den giver dig et tidstænd for, når du tryder på den. Og så får en tidsag over det her fænomen, som er et fænomen, der interesserer dig, og det har vi også vil gange en del over på i kliende sammenhæng i så i klinologi.

SPEAKER_04: 53:01

Og det kan være alt fra det kilder i sådan noget skæftet, eller nu går du ondt i skylderen igen, eller jeg har det har det ikke godt, eller det kan jo principe være meget vage fornemmelser. Det vil kalde, hvad, fordi det ikke er objektivet, men en fornemmelse, jeg har.

SPEAKER_02: 53:16

Jeg altså, vi har fx, hvis der er nogle PTSD, der så har trækket deres hejrævne. Meget specifikt, der var en, som han fik sådan nogle muskel samtrækker i overkoppen, inden han gik i højre. Så når han kunne mærke dem, så okay. Så lavede han observationen. Der er andre, de har haft ændring af værdtrækningsmønster. Meget personlig, meget tilpassing.

SPEAKER_04: 53:40

Og hvorfor det vigtigt med PTSD af patienter og trækker sådan nogle ting.

SPEAKER_02: 53:45

Det kan give dig spur omkring, hvad det, der udløser deres PT i hverdag. Hvad det for nogle situationer, de er i, som så gør, at deres travetet. Og for en af den, som jeg også påbludet, og netop ander one, kan man sige studiet omkring. Der var det. Der viste sig, at det var nog særlig sociale interaktion på hans arbejd. Og efter forrest, hvor der blev travlt på arbejd, så kom kristrængen tilbage og bliver løst. Men det var ikke noget, han har været i stand til at formulere tidligere behandlingsforløb her igen.

SPEAKER_04: 54:27

Så det var først, når jeg så på tidserien, og sagde Ok hver dag 12 30 til 13, begynder du at få de her symptomer.

SPEAKER_02: 54:37

Ja. Og det har vi ikke talt om tidligere, så jeg han på psykologen i sådan, og så fandt ud, det var noget, de overhovedet ikke havde talt om tidligere, og de to andre behandlingsforløb, han har været i gang med. For det var ikke noget, han havde måske kunne huske eller tillagt betydning. Men så kunne jeg, og det er igen i forhold til det med tilpasset af handling. I stedet for at du så skyder skæld, ramer forkert med din internationer, så kunne så tilpasser informationen til præcis af det der. Og det gjorde så også, at han heldigvis fik det meget bør. Så en ting, af den vækst vil jeg sige, det alt det med passiven, men noget andet er, hvis du går tilbage til det kulturet og vores opfattelse af selv og så videre. Det handler ikke kun om at blive målt ud fra. Men man faktisk også skabe en større opmærksomhed ved at engagere sig med teknologi, der er lavet til at understøte din opmærksomhed, og ikke kun stjælle din opmærksomhed.

SPEAKER_04: 55:43

Så det er moderne, tror jeg så moderne selftrycking har også en situation, der er en blød her. Får en af de kritiker, som der bliver rejst mod selftring, det er den her voldsomme, jeg kan sige objektificering af kroppen og selv, at vi kan gøre os op i data strømmen. Jeg kan ikke lære med at trække en parallel til organisationer, hvor man sådan de mest hardcore management metoder. Det handler om at kigge på i kold. Det gør, at folk har det helvet til, men damerne er bare helt op og rænge. Organisationsteori er jeg finde ud af det. Det er sådan skid måde at køre en organisation af mennesker på, så det sker det hele tiden derude, fordi det er nemt at forholde sig til at i kolde data har bare mere credibility i direktionsgangen og bestyrelslokalet end så meget andet. Og det er svært at måle på de bløde ting, for det handler om, hvordan vi har det, hvad vi føler. Hvilken vibe der. Jeg. Nu er QS er blevet en almengyldig ting. Alle synes, altså, det man måler på næsten alt. Og så tænker jeg, den gamle skole af self trackers. Gary Wolf, Kevin Kandy og. Hvor står I? Er I liges ligesom gamle ingeniør, der tænker den gange ID var rigtig godt. Det var den gange, der var holdkort til. Al det her moderne pæret det er, det giver jo ikke. Det kan forstå, det er, at I faktisk prøver at role en mere progressiv situationstegn, blød opfattelse af hvad måling på en selv er. At selv er mere end blot de dataspor, som Apple kan table ind i fedt, whatever. Og så finde metoder til at gøre det til data, fordi hvis vi skal ud og have det behandlet i AI for eksempel, så handler det om data. Det går jo for ikke med mig, så jeg vender ikke på et ja. Men det næste skridt må vil være at bruge AI på den måde, at data kan jo nu være noget andet. Vi talte om det sidste gang, da vi talte om det mere kode på nye måde, og soft for 300. At jeg kan vel nu aflevere data ind i et selftracking system baseret på AI ved at tale med det. Altså jeg kan jo forestille mig, at ud over de der objektive spurg, som nu koster 5-7 kroner sammen ind, fordi det er da græk, det er ikke så dyrt længere. Det er relativt stabile data. Det er klinisk. Det er ikke det, man kaldt klinisk data, men det har tilgængt masser af det. Hvis jeg så supplerer med en god gammel da samtal på dansk om, hvordan jeg har det? Hvordan jeg havde det, da min fuld stil, eller hvad jeg lavet da mit blødtryk falt. A det kunne være datasborg også. Er vi langt fra det, eller er det sådan helt nank.

SPEAKER_02: 58:53

Uhhorlig det er der folk, der faktisk har gange vil jeg eksperimenter med, så har jeg sagten. Men der er så faktisk en tredje ting af den ting, som jeg vil har arbejdet med så mange år. Det er den bor, at du kan godt retrospektivt sidde og tale om ting, og det her, det går du med din læge, det gør veterne, chulover, og så videre.

SPEAKER_04: 59:18

Fuld stænd af det må være.

SPEAKER_02: 59:20

Og altså, vores grundlæggende tilgang er så også genom morgen været at sige: vores konitive apparat er ikke evolveret til at huske tidsseger på ledet. Og det vil sige der med, hvornår det præcis var, at du blev trikkeret med det traum for i tårsdag. Det kan du overhovedet ikke huske vel.

SPEAKER_04: 59:45

Og det vidstet sandsmækker jo hele tiden et sekund tilbage. Det er ikke sådan. Det må jeg spørge lidt ud af det.

SPEAKER_02: 59:51

Med de her også psiske ledelser, hvor selvve lidsen påvirker også din evne til at huske ting på lydelet, så der er lidt. Der er en tredje ting der også, som er, at simpelthen opsamle dine egne oplevelser i øjeblikket, hvor du oplever.

SPEAKER_04: 1:00:09

Allerede før det på sprogligt gjort.

SPEAKER_02: 1:00:11

Præcis. Hvor nærmest også det, og det har vi simt andre studier, hvor nærmest det at få teknologien til rådighed, og så udvikle et fælt sprog med en behandler omkring det, gør, at der kommer noget sprog på noget, som patienter måske ikke har haft sprog for tidligere. Men så det at sige: vi udbygger vores e kognitive apparat med technologi, der gør, at vi kan fange. Du kan fange en oplevelse, der betyder noget for dig i øjeblikket. Det kan så blive et nyt datastrøm, som er meget mere pålig i forhold til din oplevelser. Du kan så ikke trække alle oplevelser, det er umuligt, men du kan trække nogen, hvor du har spørgsmål omkring. Og som er vigtigt for dig at kigge på. Og der ligger noget der, som stadig er meget mærkeligt for de fleste, men det har vi så går det på at arbejde på en del over. Og dem, der prøver det, de kan jo godt se det, at det er en måde at skærpe sig opmærksom på. Det at få nem at få en mindfulness ind i nogle situationer, hvor teknologien så faciliter, at du får et polledet spor bud i data, om hvad der foregår, og det kunne lyste med til noget af os. Som med de andre kvalitative spor og de andre kvantative spor, hvor der bliver mål på der ud for. Men sagen er jo, at i situationen, så er vores egen evne til at vurdere noget, og til at konstatere om, hvorvidt det er til sted eller ej, den er virkelig skarp. Altså folk, der har smørt for eksempel, de kan i situationen, så kan jeg sige, at det er en 6,3 nu ud af ti, hvor to timer siden, så ved, at det er jo kun en 4,2. Men hvis der på deres egen skæring. Men hvis du spørger om tre dage efter, så kan de overhovedet ikke sådan. Så i situationen er jo præcis i forhold til at afgåde scanerne for vores kroppe, men på afstand i tid, der bliver det dårligt og dårligt. Så det er den teknik, vi prøver at fremdyre, som kan gå ind og udfylde det gab der.

SPEAKER_04: 1:02:15

Det slår mig. At det her felt er jo ikke. Det er jo ikke et fagrumråde. Det er måske et nyt fagrumråde, vi vil udvikle her, men ja, der er brug for statistik, fordi der er brug for behandling kolosal mængde dat. Der er brug for lavstrømsingen, fordi de her sensorer skal bygges. Der er brug for brug for en vidner medicin af mennesker kroppen, tænker jeg. Det vil ikke være dumt, hvis læge også involveret sig i det her, fordi de ved trods alt noget, hvad der sker på mekanismenden i kroppen ikke, hvis de kan se brugt for de helt store undersøgelser, der fjerner alle nuancerne. Jeg tænker, at diskursteoretikere kunne være nødvendig af gode gamle dags humanister, som undertegnet, fordi jeg bliver med at tænke diskurs af at tænke, at hvis jeg sidder som patient, og de mennesker kender der patienter i systemet, også i den psykologiske del, altså i sykiet her går ikke lang tid, så bliver deres sproglig apparat ændret. Det långer simpelthen sprog fra deres behandler, psykologer eller sykiater, fordi det er jo de ord, man laver for det, man går rundt og har. Så man går fra at have det jævn dårligt til at være bipolar, eller være mennesker med bipolar livelse. Man besynder at skrive sine symptomer ud fra, hvad man har lært for længe, at det er, og aller der må der jo rygge nogle nuancer. Og vi ved jo, hvordan sprog påvirker, hvordan vi har det og føler. Vi kan jo tale dig selv syge. Vi kan tale os selv raske, altså inden for viser rammer. Så den der patientliggørelse af diskursen, må være svære om kommet omkring, hvis vi bag udrettet skal tale med folk om, hvordan havde du det? For der har de lært, at grunden til, de fik det anfald, og de havde det sådan og sådan. Det var jo fordi sådan og sådan. Så det er jo mere for jeg selv forstår, hvorfor er det vigtigt at måle i øjeblikket. Hvorfor er det vigtigt at få tolkningen via patientens eget sandsapparet ind i datasporet næsten før det bliver til sprog, for det allerede der begynder vi at tolke. Det er jo sige, at et eller andet skal ikke koble en sensor ind før bevidstheden træder i kræft. Eller i hvert fald fra bevidstheden forstår, der er galt. Eller der er et syptom, der er noget, der anderledes, før det bliver sprog gjort i den andet jæret center. Det er jo ikke meget tid, vi har.

SPEAKER_02: 1:05:01

Jeg har ikke selv gjort en del af det også. Så oplevet, hvordan at det bliver sådan en netop sådan en ting, der ligger lige på grænsen mellem det ubevidst og så vidst. Altså, hvor eksempel jeg trækket klølig næsten som et symptom før selve nysætning, fordi jeg begynder at nyes så lidt, hvor min information, at så tænkte jeg, så er speciale med at trække det her klølig næsten. Og det at række ud af lommen, hvor trackeren er, det begynder at ske næmes automatisk. Før du kører da på næsten. Nej, eller inden jeg bevidst registreret nog, nu kører det faktisk næsten ikke. Så der sker interessant nærmest, man programmerer sig selv af. Men jeg tror ikke, at jeg afslør for meget ved at sige, at det, der også har vist sig i vores kliniske arbejde, og være faktisk den største udfrån efter, at det er ikke at få patienterne til at trække et fænomen i daglig, som betyder meget for den. Det er faktisk den proces sammen med klinikerne om at finde frem til, hvad det skal track, og hvad skal vi kalde det, hvordan man festerer det sig? Den samt om, hvordan oplever patienten helt specifikt. Fordi hvis ikke er det meget specifikt defineret, så ved man ikke i hverdagen, hvor man faktisk skal lave en observation. Så hele den der diskursiv side af sagen, som du tog færdig, den er sindssygt vigtig og faktisk nærmest den største udfordring metodisk vi har på ISA. Det er ikke engagement for patient. Fordi lige så snart, at patienter bliver sat til at trække noget, som betyder noget for dem, så har du enormt engagement. Og det er nok også. Der vi er. Især ser noget helt anderledes i forhold til mange andre trækker med, hvor igen det kommer ovenfra det top-down. Der er nogen, der har defineret nogle kliniske symptomer eller kategorier, og nu skal du trække din smerte. Ja, hvad er smerten? Er det den der i højere tomt, eller den i benet med det med, hvis du går tager den mere bottom op, og tager udgangspunkt i ingen patient situation, og få defineret de her fænomener, de her signaler, som patienten selv fornær meget præcis, så er deres engagement i at gøre det også meget større, de kan se meningen mere.

SPEAKER_04: 1:07:15

Jeg er. Jeg kan godt pauset den her, fordi for hver af de her ting, vi snakker om, kunne vi dykke ned. Og det er sindssygt interessant, at få dine perspektiver ned i detaljerne, nu har du forsket i så mange år. Vi har været ekstremt disciplineret, vi har ikke taget fat i det her emne for et år i overhundrede afsnit. Men jeg synes, du har på tiden, fordi der ligger bare en verden af spændende viden. Og jeg kunne også godt tænke mig, hvis de lytter, der lytter med, måske hopper ind på blue sky og skriver nogle spørgsmål. Er der nogle dele af grundsådtracking, de godt kunne tænke sig at høre mere af? For så kan vi godt blive alt den tid i verden, vi vil have, vi kan godt gå ned i detaljerne her, og vi behøver ikke beskrive et helt felt par gang. Og så må du jo afgøre, hvor meget af den kommende forskning, du vil afsleve, og hvor langt vi kigger frem på baggrund af det. Skulle det være en aftale?

SPEAKER_02: 1:08:07

Ja, altså, det vil jeg enormt gerne have noget feedback på se. Hvad er det interess for folk godt tænke sig, at høre noget mere om, og for det for nogle spørgsmål over sig også. Og hvis folk vil, så må jeg også gerne være meget personligt, hvis jeg har nogle meget personlige spørgsmål. Fordi netop den der proces med at få formuleret spørgsmål, for omsæt til noget, man kan trække, og så får data ud af det, så man kan analysere, resonere over, og så lærer noget af. Det er den cyklus, den sløfe, der skal både bindes. Og du har helt ret, altså med lemeren inden for de sidste par år, der er kommet nogle kapabiliteter online, som hjælper med nogle af de kæmpe stor udfordring, der også har været i de sidst 15 år med bare at håndter sine data for noget af. Og jeg har jo brugt mine faglige kompetencer som software udvikler, til at skrive mulige skrips og sådan noget, der kunne binde ting sammen.

SPEAKER_04: 1:09:06

Men så her med opfordring, og jeg ved jeg ved der QS-typer, der lytter med derude, mindst et par stykker, og måske flere skabs QS'er. Så bliver nødt lejligheden til at få en slut med Thomas, som er. Det kommer for mig, ikke for dig, men en af verdens førende forskere i QS, og hen over hele feltet. Man kunne jo gøre det, hvis man ikke har lyst til at blive alt for personligt på den åbne kanal. Så tærfærd i Thomas på busky på til blomstet. Bisky. Så kan man jo send en DM til ham eller skriv på vores egen bluesky-konto. Silverblom.dk. Og så vil jeg gerne lov på vores bedges, at vi laver en lille special serie, der handler om KS. En gang imellem, så kunne vi lave et kd's, hvor vi dykker ned i specifikke facetter af det områder. Og i kender også ikke blokdan. Så bare fyret af.

SPEAKER_02: 1:10:03

Jeg så har lov til at sitere for San Francisco, som vi lavet sammen med 2010. Og det han sagde i sine persen, der er i gang med Save Spring. Det var Don't worry. Keep track.

SPEAKER_04: 1:10:36

Efter episoden her påfølgende materiale på Blues que, hvor vi også er meget nysger efter dine kommentar, spørgsmål eller kritik. Finde os på snabla selvom.dk. Vi laver podcast i vores egen tid og for vores egne penge. Vi gener dig ikke med reklamer for VPN forbindelser, pulvermad eller lydbøger. Men hvis du kan lide at du høre, så aboner på os i din ølningspodkast tjeneste, og giver os meget gerne en bedømelse på Apple Podcast. Det betyder meget, og vi higger vel alle sammen efterkendelse. Del også gerne Silber og Blomsæt med venner, familie eller kolleger, specielt hvis de har ligesom dig, en inkludation mod videnskab og ergendelse. Sidst, men ikke mindst, tak for at du lytter med.