104: Når der bliver lyttet med – overvågning

Regeringen foreslår at vi installerer softwareagenter, der kan lytte med på alle vores krypterede chats. Den kommende aldersverifikationsapp kan følge med i, hvad der indkøbes af "voksenting" og ikke mindst den pt. pausede PET-lov vil åbne danskernes data for efterretningstjenester, sandsynligvis både her og i udlandet.

Overvågningen tager for alvor fart, og for første gang nogensinde kan vi indføre reel masseovervågning: AI kan nemlig håndtere de kolossale mængder data, som førhen forhindrede overvågning af os alle. 

Med fare for at det stikker af i ren rant fra Klaus' side vover vi os ud i at løfte en lille flig af et stort problem for demokratiet, i håbet om at du, og ikke de forkerte, lytter med.

Men hov... var det et klik på linjen?

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Transcript

SPEAKER_01: 0:06

Hej Thomas. Hej Klaus. Hvad er der så på terpetet eller gent i tapeterne?

SPEAKER_00: 0:12

Bære. Det er sjovt, du siger. Har du nog sind været paranoid? Eller føle dig? Fuldt overvåget? Det skal jeg lige tænke over. Det tror jeg heldig aldrig her. Ik følglig. Det kan være det ændre sig. Efter den episode. Ford jeg tænkte, at vi skal tale om overvågning. Jeg synes, det er o i tiden. Lidt for meget op i tiden, hvis du spørger mig og mange andre. Jeg ved ikke, hvad der sker, men det er ligesom, at der er mere der blevet tilladt. Grænserne flytter sig for vi accepterer. Det er jo godt tænke mig talt om. Og jeg har og nu køb sådan tænkt, at vi kan gøre i en bestemt rækkefølge. Fordi hvis vi går til det helt konkrete, de helt konkrete eksempler, som der er mange af. Så ender det med, at det bliver sådan en politisk rant.

SPEAKER_01: 1:13

Det kan også have sin plads af det.

SPEAKER_00: 1:16

Det kan også noget. Men jeg er ikke sikker på, det så sjovt på. Så jeg tænkte, at vi kunne starte fra det mere filosofiske plan. Altså og prøver, før vi ligesom går ned i substanten på den måde sig, hvad er overvågningen. Hvad er det af at overvåge? Hvad er der at blive overvåget? Gør det noget ved os, og er der god og dårlig overvågning? Og så kunne vi jo, og det kommer nok til at sker i sig selv. Gå ned af enten den politiske vej, eller den teknologiske vej, som jo også har det med. Det er jo en vej, vi gerne der får ned af. Men når jeg siger overvågningen, hvad tænker du så umiddelbart?

SPEAKER_01: 2:01

Jeg tænker jo det, at der er nogle eksterne, uforkommende personer og entiteter, der er i stand til at forgre sig ned i privat skroster og intimme detaljer i dit liv, og som potentiel kan udnytte dem. De ting, de finder ud af informationer, de graver frem til deres fordele. Og det kan ofte være til din ulem. Så der er nogle institutioner, det kan jo også være private organisationer, som overvjer andre private eller individer ikke. Men for mig så overvågning det, at det jo forbundet nok med mest noget negativ, mest at gennem information og kunne op noget en eller anden form for kontrol eller mulighed for at påvirke nogens handlinger.

SPEAKER_00: 2:51

Ja. Det er sjovt, at man påvirker. Det kunne vi lige vende tilbage til. Overvågningen ligger vel mest af sådan en passiv ting. En non-intrusiv ting, hvis man har gjort ordentligt tænker jeg, men ja, der er måske noget påvirket den anden vej. Men vi har jo så noget som et begreb, jeg selv har nævnt hen over de seneste par år, det er jo spillevandsovervågning. Og det er jo både spiller og overvågningen, giv måske negativ konstationer, men det er jo faktisk en god ting. Det også, synes jeg da i hvert fald, at vi holder øje med vores spille vand, og holder øje med koncentrationen af forskellige virus i spillevandet, så jeg tænker, overvågningen kan jo også være godt.

SPEAKER_01: 3:31

Ja, altså, må sige, min tanker vengt, eller de gik med det samme til det med overvågning af mennesker andyder. Black and det kunne man jo også kalde monitorering, hvis det handler om naturlige fænomener eller tekniske processer eller sådan. Der er selvfølgelig også systemer, der overvår andre systemer og måler på dem. Jeg havde jo episoden her i sommer om softwaning. Det kan jo på en eller anden måde sig også. Det bliver også kaldt selv monitorering, og det kunne jo også kaldes for selv overvågning. Men så er det så i selv, der bestemmer dig for, at overvåne nogle processer om de fysiologiske og mentale processer i omkring dig selv.

SPEAKER_00: 4:08

Så det er jo det ikke fordi, det skal ikke blive klogt for sprog det her. Men det er jo på en eller anden måde et år, der er blevet lavet mere og mere negativt som tiden er gået, ikke? Man kunne sige overvågningen sig selv er jo et eller andet neutr ting, men det er nok ikke noget nyt heller. Jeg kunne forestille mig, at i hvert fald i hundret år, er overvågningen blevet sådan en negativt lavet ord. Et begreb, vi bruger om det at blive holdt øje med. Og som du siger, hvad gør det så ved os?

SPEAKER_01: 4:40

Altså, mine tanker, når vi overvågner, så går det jo så også til overvågningen og stræf. Når vi nu er i den filosofisk afdeling. Det går gamle mishå på Fukushok. Den her analys af, hvordan overvågningen bliver operationaliseret, og hvad det så gør ved folk som at tænke og ager på. Han giver tilbage til Jerry Bansham og panoptikon.

SPEAKER_00: 5:03

Og den, du havde noget at byde ind. Det var da godt. Så Ablus Bags lov iskant. Ja, panoptikon samken.

SPEAKER_01: 5:11

Hvad er det? Jamen, det er jo et Fouk, han givet tilbage nogle århundret tilbage og kigge på, hvordan det her begreb, det har udviklet sig. Og det banne fandt på, det er jo et helt konkret fysisk layout for fængsler. Og du kan se, hvis vi går tilbage til af Foucaults åbning scen i år og straf. Det er jo den gamle, der brutale måde at straf på. Det er en kvartering af en, der forsøgt at mørde den franske majestet. Og det var jo ligesom en gamle måde at gøre det på som vil jo gerne gøre det mere human, hvordan man straffede folk også. Og det her fængsel jo. Det var så lavet på en måde, hvor der de her længere afsnit, og så er der et centralt tårn med vagter. Og det der var, kan man sige, det genikalt greb. Det var, at det var et design, så man ikke kunne se, om der var nog vagter, der overvede en. Ford blands, han gerne ville have, det var jo, at folk internaliseret den her evne til at i virkeligheden at overvåde sig selv og sine handling, så vi på den måde kunne forbre kriminelle og sådan, så vi kunne undgå de der kvarteringer og offentlige henrelser og sådan noget. Så det var jo en måde, der kom ud af et godt udgangspunkt. En intention om at vilde gøre noget bedre. Det er da også helt klart kan man sige mere human. Ist overvåger folk, i stedet for kvarter.

SPEAKER_00: 6:45

Hvær synes, ja jo, altså nu overvågningen straf, beskæfter sig jo også, så vid jeg husker, jeg må indrøm det længe siden, jeg har læst den. Men ud over at være absolut morbid i starten, så er det faktisk en fremhavende bå. Men den beskæfter sig også med det forhold mellem fysisk og psykolisk straf. Altså at fysisk straf er blevet forbudt, og man vil sige heldigvis. Altså. Vi pisker ikke folk. Vi binder den ikke til kan tisk. Vi henretter heldst ikke folk. I hvert fald civiliseret samfund. Det er andet med USA og Kinder, i land. Det er i det hele taget, altså idéen om at straffe folk fysisk. Andet end ved at lukke den inde for at holde dem væk fra dem, de kan gøre for træd, er jo noget vi prøver at læge bør os. Hvor mod. Og det er det som fokusere på. Det er, at den psykisk del af straffen er jo sådan set også brutal, kan være brutalt. Og det er underligt et eller andet sted skældner, altså mellem de to sider af straf. Og der er overvågningen, som du er så inde på en kan næsten sig en pre-crime straften en straf, vi pålægger selv for ikke at komme der ud, hvor en fysisk straf som en spæring, eller fordangt døde straf, eller totur, som jo også var en straf en form for straf, man brug der nogen sted og bruger stadig. I vores mindset er den jo fuldstændig forbud, men der er der for nylig været civilisationer, hvor det på en måde synes mærkeligt at straffe med smerte. Fordi nå ja, så er det overstået. Du kommer til at savne den hånd på sig, men altså, så kan du komme videre i livet, ikke?

SPEAKER_01: 8:39

Ja, så uden der bliver installeret de her psykologiske mekanismer, eller faktisk mekanisme. Jeg synes er interessant med pandoptikeren i forhold til der, vi har nået nu, og hvis du skal bag i det filosofisk sammen med teknologiske ikke, så er det jo der med, at det er også lidt svært at vide i dag ikke, hvordan de teknologiske systemer også kan indbælement overvån. Altså, at vi ved ikke rigtig, hvem er det, der eventuelt skigger med der ud. Det er startet med sig.

SPEAKER_00: 9:09

Ja faktisk men du størter med at sige. Det er for jeg spurgt dig, at du føler dig ikke overvåg.

SPEAKER_01: 9:15

Ja, og det kan jeg så synes navt. Men det er fordi, jeg tror, at der ikke noget særlig vigtigt, som jeg laver, som er interessant for nogen, som vil overvåle folk. Nej. Men jeg ved det jo ikke.

SPEAKER_00: 9:30

Nej, det er jo det. Jeg tror de fleste af synes er nogle ret kædlig tyber. Altså, det er de første af, der sidder i en hylde skov og bygger bomber. Som junnerbomber, som nok minder har noget at skjule, tænker jeg. Og hvis du spørger den jævn almene danskere, om de har noget at skjlet, så svaret så nok være nej. Altså det kan da være, at de har surfet på lidt husborg på et tidspunkt. Men det er jo også i Danmark i hvert fald. Helt okay. Det må du gerne. Det kan være, de er smujer, men det er jo ikke noget, du bruger fængsel for. Men hvad nu, hvis man sidder og laver noget, som er helt okay nu, men om 10 år, det ikke er okay. Altså. Fordi så ændrer normer se, og idealerne ændrer sig, og vi kunne have det andet styre. Så jeg ikke er overvalden sandsynligt, men måske er vi om 10-15 år underlag risk styre, så er det måske interessant, at du sad og surfede på ejder, frihedsrettigheder, eller altså at nogen, surfede på informationen om bestemt religion, eller hvad man nu kan finde ud af, eller man skrev lidt på social media, man synes, Puskin var en idiot og sådan noget. Det kunne godt ned vejen give problemer. Og det er nok den vinkel, som jeg tror, vi tit glemmer. Vi lever meget lige nu, vi har ikke meget fantasi. Altså. Vær der nogen, der havde fantasi til at forestille sig, at Trumps anden periode blev altså en stigende grad facist ud, det her.

SPEAKER_01: 11:20

Når vi så taler om det, så kommer jeg til tænkt på et tredje begreb, som også spiller en stor rolle i forset tanken, det var spørgsmål om magt ikke. Og det der ofte er forbundet med overvågningen, det er en asymmetri. Og det er jo så der, hvor det her materiale, som bliver indsamlet af ligge færxer. Det kan tage sig brug af en statsmag, som har så mange flere musker, end du har. Og der er jo et kæmpe asymmetri derem hvordan der kan handles i forhold mellem de to aktører. Det har statsmaget har et volds monopol. Det har jeg ikke. Den kan have meget mere på dig, end du kan have på den. Og den kan have langt flere ressourcer på så at prøve at finde noget på dig. Og det er nok det, der er kendt ved vores digitale verden nu. Det er jo, at den vil gerne gennem og kopere dem af. Og det er sige, at der bliver stadig større søger, nærmest oceaner af data efterhånden af, så man så eventuelt, som du siger, kunne gå på fisketur en gang.

SPEAKER_00: 12:33

Ja.

SPEAKER_01: 12:33

Det er jo interessant, ikke.

SPEAKER_00: 12:35

Det jo, og fiskestængere bliver bedre og bedre spoler 10-15 år tilbage, tror jeg. Hvis du lytter med på alle telefoner i hele verden, hvis du lytter med på alle chats, så der var slæk computerkræft nok til at sortere det, og hvor folk nok til at sortere i det der. Og jeg er nok selv lidt naiv, og tænkt, så mange computer er der i hele verden, og det kan lade sig gøre. Så ro på. Nu står vi så relativt kort tid efter, og så noget teknologi, som sandsynligvis har været undervejs blandet for nogle af de her tjenester, som kan de ting. Og det vil sige, at nu fisket tur i data, det kræver knap en fisker. Det kræver knakken søvning, fordi alten vil selv opfront have søgt på de ting, som den ville mene, at du som efterretningstjeneste eller magtæver ville finde interessant. Og det vil sige, at skridet fra at definere en kan man sige en fascist ideologi og ønsker magten, og derhen til, hvor du meget hurtigt vil få den færdig liste af individer, som kunne blive et problem for dig. Der går ikke lang tid. Det er det, vi ser i USA nu. Hvem er det, der bliver anholdt? Det er jo ikke noget, man finder på. Det er ikke kun på hudfaret, det er jo folk, der dukker op på lister. Folk, der har sagt skrevet ting. Folk, der måske og måske ikke har styr på deres visum osv. De bliver flad i et system. Der kan skære fejl. Det gør der sikkert også. Nogle gange er det ikke fejl. Det er bare nogle helt forkerte prisser, som man søger på, eller lader en sø på. Og det der det sprængende punkt, nu synes jeg, altså, at vi ned af vejen, kan blive ramt af data, der ligger om os og har ligget på os i overviset.

SPEAKER_01: 14:20

Eden vi går helt ned af den mere sådan kontemporær vej. Det må sluk, kan du mærke det?

SPEAKER_00: 14:25

Det kan jeg nødt til at hive mig op.

SPEAKER_01: 14:27

Men der skal jo ikke gå en episode, u at vi manfester en vis personlig rum. Kan man?

SPEAKER_00: 14:35

Lynker med?

SPEAKER_01: 14:36

Jeg tror ikke, med, men jeg bliver bare mindre om, at jeg hører om gange tale om software, og der nævnte han så også et andet begreb. I steveans, så kunne man tale om surveillance, som handler om at finde ud af. Det er ikke at det ikke nødvendigvis kun f.eks. staten, der overvår borgerne, eller det er ikke kun nødvendig Facebook, der samler data om dig, men at det, at borgerne og brugerne, de faktisk kunne også overvåde den anden vej, så der opnås mere ligeværdighed i den der magtrelation omkring hvor meget nogen ved om hinanden ikke. Og det er måske lidt en god tanke, ikke, men spørgsmålen, den kan faktisk kan udmendes. Kan derhovedet gøres praktisk.

SPEAKER_00: 15:19

Der var en gang, vi havde det, man kaldt den fjerde statsmag, nemlig medierne, præsen, som jo havde en adgang til at gå ind og grave herhjem, blev aktindsigt jo brugt meget, det gør der stadig. Men for nogle år siden blev mørkelten svinget. Var det Morten Bødskård, der ligesom svinget den. Og med bred opbakning fra centralinstrationen, kan man sige fra embedsværket, så blev der lagt nogle helt anderledes strenge regler ned over informationen om, hvad der kunne søges aktindsigt og givet aktindsigt i og ikke. Og så vidt husker, og nu bliver det meget simplificeret, fordi hverken embedsmænd og jurist, så handler det om, at så længe lovkontyperingsarbejdet foregår, hvor der ryger en masse notater frem og tilbage mellem de enkelt ministerier for at finde ud af, hvordan vi skal skrue den her lov sammen, før den bliver fremsat, så er der mørke lagt. Så er der ikke længere actinsigt for journalister. Først når loven ligesom er færdigt, så færdigbagt, som de så bliver, fordi nogle gange går det lidt stærkt, så kan man så komme og sige Hov, det er et problem. Men så ser vi jo, at de her lov bliver fremsat. Så går det nu stærk, for det skal de haste sig igen, så der er meget lidt tid for fx præsen og andre aktører at blande sig. Og jeg kan jo godt forstå det skidet i teren, når man sidder der og prøver at forme en lov med de kanter, der sikkert er på sådan en lov, og så kommer der nævnyde journalist, der siger, at hvis I gennemført det der, så er det jo, rent nedtrapping af en hver form for boggeret eller hvad har vi. Og så siger embedsmænd, at det er slet ikke en færdig formulering og slapp af. Men når først ting er færdig bagt, så er der bare ikke særlig meget tid til at finde ud af det. Og det synes jeg, vi så med PGT-loven for eksempel. Det var en, den bestænder til hastebehandling. En lov, der var så indgribenet. Og der kommer der heldigvis også en reaktion, man forkkår det, det var tæt på. Og den ikke død i nu, den ligger bare på is.

SPEAKER_01: 17:24

Ja, for det handler jo, kan man sige, hvor vigtigt er de rationaler eller de ingrediencer, der indgår også. Fordi det kan være svært afgøre, når man bare skal få et færdigt produkt af. Hvad er for nogle virkninger, man har vild opnå, og så man må prøvet at designe det her lov. Og igen det med, at embedsværet, det er hvem arbejder, hvem arbejder i for? Ultimt, så er det jo en og befolkningen, der beter i.

SPEAKER_00: 17:51

Det er det, og det har været. Det danske embedsværk har jo heldigvis en stolt tradition for at være politisk. I hvert fald i teoren, og på den måde være måske vores bedste sikring af grundloven. Ford jeg tænker den fornæste opgav, der på den se farden ud over hold styr på troppen og sådan noget. Det er at sige til sin minister, nu skal du høre. Det er i strid med grundloven. Det kan vi ikke gå videre med. Jeg fornemmer også set ud fra som lægg og alle andre desklæmers på det her, at der sker sket skred i politisk retning i nogle departementer. Og jeg ved ikke, om det lærer noget på sig. Men der er jo flere og flere politiske ansatte, så vi det ved omkring ministerne blandt kommunikationsflokken spvindoktorerne er jo ikke en del af ministeriet som sådan, men har. Jeg føler, at der sker noget sammenblanding. Det gør jeg sgu. Og man læser jo også om, at der er et meget øget pres, politisk pres fra ministeren på embedsværket for at leve op til nogle politiske agenda og nogle politiske løfter. Det kan ikke have indflydelse på gift, men at de her lov bliver presset hurtigt igennem. Og de bliver presset igennem, så bliver formuleringerne brede. Man ikke noget og detaljerer den. Så det bliver sådan en sweeping formuleringer, hvor nogen får lov til ligesom selv at bestemme. Politiet kan så selv bestemt. PLT kan selv bestemme, hvis man skønner, at noget er interessant, så må man et eller andet ikke. Og det er jo uheldigt, når vi inde på følge som områder på den måde der, føler jeg.

SPEAKER_01: 19:31

Så de mere princielle overvejelser og positioner, de går ligesom tabt, eller de bliver udvandet. Men det er det næsten sådan en metal. Vi har befolkningen har og præsten har mindre indblik i lovarbejdet for lovgiven, der handler om, hvorvå befolkningen og præsten lærer.

SPEAKER_00: 19:54

Præcis. Det er jo ikke fordi, at medierne er blevet styrket over den seneste tid. De jo på rørn, hele bandet, og der er langt mellem de dygtige journalister, der kan lave gravarbejde. Og det er her dyrt at lave gravarbejde. Det giver ikke så mange klik. Det kommer i hvert fald i bunter. Og så er det blevet svær som sagt på grund af loven og marktinsigt. Og det vil sige, at vi har ikke længere det redskab som borgere til at kigge på, hvad egentlig sker. Tænken popper ligesom op som tror jeg skal sent i forløb. Og vi jo mætter, ikke altså The Sone is being flottet, så vi kan næsten ikke håndtere mere som borger. Og så tænker vi, det er nok okay. Og det er faktisk: det er det der med, det er nok okay, så vi lige skal fat i før vi går ned i de der konkrete eksempler på, at det måske ikke er okay. Og det er, når vi lige nu har vi en anden spendig situation ikke med nogle russer, og de render måske rundt og sætter ilting, eller klipper kabel over, hvad gør det? Så bliver jeg jo anderledes overvågningsglade og tænker, de skal da også bare overvådes her fra og i helvede ikke. Vi skal da styr på, hvad de laver, vi skal have styr på, hvad der sker på amerikanske mænd, der får rundt på grønland og begynder at samle lister indgud hjælp mig over grønlæner, der er glade eller ikke glad for Trump, og måske planlægger påvirkningsaktiviteter, så synes jeg jo, at PT skal på banen. Det er de måske også. Og så bliver jeg jo sådan lidt, der er også god overvågning her. Kan du følge mig af det? Ja. Ugger grænsen.

SPEAKER_01: 21:29

Ja, men det er jo nok der, hvor forhandling om den grænse jo virkelig bliver andet af de teknologiske muligheder. Fordi der er nogle ting, der kan lade sig gøre nu, som ikke kunne lade sig gøre før. Og det her det også andet tidligere. Og så er der måske sådan et skredt, der sker ikke. Jeg kan rigtig godt lide princippet om begrundet mistanke i årenshævelsen af man. Hvis man eventuelt skal sætte gang i overgårning eller efterforskningen, så fordi jeg har begrundet mistanke om, at der er nogen, der har gang i noget, som ikke så godt her. Fordi så er det jo så også, ikke kun begrundet, men det er også begrænset, hvor stor en fisket tur man går på. Og det har det jo også været sådan helt til at i hvert fald også skal have dommerkendelse for at overvege specifikke andet. Men jeg synes, det der er lidt skredt nu, det er, at de teknologiske muligheder, gør, at nu kan man begynde at brig på en forholdsvis omkostningseffektiv måde ikke så indsle oplysninger om alle ikke, og det da være effektivt. Fordi så hvis det viste sig, at der var nogen, hvis lige skulle kigge nærmere i korre, så har vi jo allerede indsamlet. Det er da effektivt. Og det er der synes skrev, at det går. Og det er simpelthen teknologien, der driver det skred. Fordi ting, man ikke havde kunne forestille, så var muligt for 10-20 år siden for rærkviden, og ikke noget man nærmest at købe som hylde var hos i samarikanske software viksning.

SPEAKER_00: 23:05

Og nu skuber du mig det stillet ud over kanten, ikke. Fordi når du siger mstanke, så tænker jeg jo mistrankemaskinen. Det var medians øgavn for PT loven, som går jo. Altså, blevet helt varmt i trusen over. Og idéen var jo, at hvis vi nu bare indsamler alt, hvad vi kan om alle, så ligger det klar, og hvis der sådan nogen, der laver noget skidt derude, eller vi føler, at de er på vej til at lave noget skid, så har vi fat i det. Det er pre-crime, det er en minority report af nu 2025. Jeg vil ikke engang, om jeg har tid til at komme rundt om alle problemerne med det, men et af problemerne er den mærkelig feedback mekanisme, som jeg føler, det er, at hvis du begynder at holde øje med nogen, så begynder det også at se misængt ud af det går, gør. Hvis du så sætter en af i til at holde øje med dem, som agen tror, begyndet kriminal, baseret på hvad kriminal har gjort derude, så vil der alt andet lige dukke nogle falske positive op. Når du rører i det system der, det kan være du normalt besigtigt for, man finder ud, at der ikke er noget. Men så er du med til at få ind i den der feedback mekanisme med, når ja, det kan godt være, at han ikke bliver dømt, men der har nok været et eller andet. Og så træner vi vores af på det. Det er altså klassisk det ved shit in shit out, som vi ved fra alle af I, at det er ikke bedre end de data, der bliver førdet ind. Og nu ved vi jo ikke, der står ikke i PT-loven, hvilken software man har tænkt sig at bruge til det her. Vi ved bare, at politiet forvejen brug palranter. Vi ved, at PT har en godt kunne tænke sådan noget med palanceringen. Fordi det er jo den der idé om, at vi rent algoritmis kommer A i kan regne os, altså regne ud, hvem vi skal kigge på. Praktisk i en verden, hvor vi ikke har salt mange politier, så den er vi sparet væk. Så jo flærre ressourcer er jo, mere vi gerne automatisere, og så kan vi bruge ressourcerne på de rigtig kriminelle, i stedet for at gå og overvågen, der ikke er kriminelle, siger man ikke. Problemet er jo så, at vi forgør, det bliver nødt til at overveille alle. Og i PT-loven i forslaget, som blev fremstillet, så ligger der jo det, at PT skal have adgang til stort set alt som også. Noget der for ti år siden ville være en chok. Altså dengang da vi var ungefom, så snakker jeg med samkørende registrer, og det i så selv var jo. Altså vidder lidt problematisk. Og nu er det ligesom, så ikke den gange snakker om samkørende længere, hvis jeg bare given en fejls fid fra de patient journaler, biblioteksudlån skatjø næmmer ikke. Altså. Hvis den dager der ud, så skal den tables. Jeg tror, at folk tror. Dem der ikke er på det her, at de tænker, så kan PT, hvis der er nogen, der er mængde, så kan de få lov til at kigge ned i registrer. Det lyder rimeligt nok. Det kunne også være med en dommerkendelse. Men nej. Idéen er, at man hælder alt for de registrer ind i en kæmpe stor database, data wear house, og så knalder man noget software på det, som godt kunne være parler. Det er ligesom at kigge efter mønster. Og det er derover mistanke maskine opstår. Der er nogle mønstre, der børge ud af nogle flag, der vil rejses på folk, der har, måske ikke rent mind i posen. Og så kan man gå i gang med at efterforske dem. Og så bliver jeg sådan underligt. Hården rejser så lidt på ham. Og tænker, det der kommer da ikke noget ud af. Jeg tror ikke, de kan bruge frygt meget tid på at forfølge falsker spor, men det er en anden sædd sag.

SPEAKER_01: 26:44

Jeg tror faktisk, det er en ret vigtig sædde sagen. Jeg nær selv af det med det faktisk positivt. Jeg tror, det er. Understuderet eller man tænker for lidt på det, i forhold til de her sat op. Der har også været på det seneste har været omkring skandingen for jørneprømer eller andre overgrebs misbrugs material. Sæt kontroll, og kan vi vendte tilbage til os på EU niveau. Men problemet er, som jeg siger ikke, altså hvor mange falske positive vil de her systemer genererer i forhold til de sændet positiv. Hvor mange ressourcer vil der så bruges på at håndtere de falsker, eller vil man skærer og så bare gå direkte til anklager mod folk, som så bliver anklaget på et probabilistisk grundlag. Og det synes jeg også er vigtigt at forfærd ikke, at alle de systemer ligger ved pand til jeg kommer og siger. Så deres algoritmer også probabilistisk. Hvis der er maskiner i noget videre, så vil der altid være falsket positivt. Altså det ligesom et for en sygdom. Du kan aldrig gøre den 100% sikker. Der vil altid ikke en eller anden fordængen. Og hvis du så kan sige, at der skærer tilstrækkeligt meget material, så er spørgsmålet virksomhed, hvad er forholdet mellem din falsker og din sandposiv. Og det kan sagt være, at der er så meget, også hvis algoritmer ikke præsterer godt nok, at faktisk at din falskive overstiger din sandposit. Og så designet nogle processer, hvor hvis du ikke bare roder direkte til en automatisk anklagener via CPR eller sådan, og sender noget til folk og staten lige pludselig anklager en hel masse folk på et meget tynd grundlag, så skal du jo have mennesker til at finde ud af, hvad de falsker, og de sandet postig. Og så kommer man sige, så kommer så ikke lige skot har brugt de racer der på faktisk at lave politiarbejd, der handler om grund af misgangen.

SPEAKER_00: 28:42

God gammel dag efterforskning. Hvis man nu tænker, hvis nu tager den der chatkont, som er det seneste skud på stammen, og nu ser du en EU ting, ja, men hvem kommer den frem? Det kommer fra formandskab, den kommer fra den danske regering, som så lancerer den ind i det danske formandskab. Hvem har fundet på den og den stærkeste støtte? Get en minister humorgård. Klald god idé, tænker man godt. Det skulle fungere således, at fordi vi kan ikke lytte ind på krypteret chatbeskider. Det værer sig. Nu også Facebook Messenger, man i særdel WhatsApp, som sandsynligvis er ind tvind krypteret. Telegram. Signal, og hvad har vi? En tvendkrypteret beskider. De kan bruges til at udveksle børneporne på. Ja det kan de. Hvis nogle svinde derde, som vil udveksle børneporne, så vil det være en forholdsvis sikker metod, der kan flex ikke sidde nogen i mellem og lytte på, hvad der sker. Og for at gøre det, for at lytte ind, så skal du have en krypteringsnøj, udleveret af den der intelligenceret chat. Det er sådan, der fungerer. Så idéen skulle være, at man siger til udbyderne af de her systemer, I skal gøre det muligt, at man på device på den enkelte mobiltelefon, ligesom forhovedet ved at bruge systemet i forvejen og givet adgang til, at en software agent på telefonen kan sidde og lytte med. Hvis du poster et billede, så vil software agenten, som i parant som mærket af i-baseret, men ikke hver den stærkest af i, for den skal trods alt kunne køre på din telefon. Afgør er det her børnepromer, eller er det ikke? Jeg tænker ud overhovedet det at svinge folk, til giv adgang til en tredje part i samtale med to er problem. Men hvordan afgør du om det er et billede af min jæset i badragt, eller familie billede af en Bibis, der får bade uden tøj på. Altså falske positive, en masse. Det virker utrolig dårligt gennemtænkt det her. Og så er det, at jeg får den her paranoide tanke. Det handler overhovedet ikke om at beskytte mod børneporerne udviklet via tæt beskider. Det handler om at gøre det mere normalt at sige, at det er en software gen her, som vi kan kodet og opdater til at holde øje med, hvad der sker i de her tæt samtaler. Fordi når den allerede er der, hvorfor ikke kigger der lige efter året bombe eller terrorangreb. Det vil vi alle sammen synes måske var meget godt for at forsvares mod den her terrorisme, og så fremdelet. Og så har man ligesom knækket den der, den store mulig nu ind til privat liv, som er det krypteret chat. Tjenester. Det er bare et af de mange eksemper på, at man er ude noget, som måske ikke engang er særlig effektivt, og så måske bliver lanceret med et andet formål end det egentlig formål, hvis det gør mening.

SPEAKER_02: 31:28

Ja.

SPEAKER_01: 31:29

Og jeg får lyst til at spille andet begreb sådan for en klinisk hær på banen også. Det er, der hedder number needed to treat, altså hvor mange skal man behandle for, at man faktisk får det udkom, man gerne vil have. Og jeg så en statistik, hvor det blev som argument for det chatkrollen. Det var, der bliver delt to af den slags materiale i sekundet, og det lyder, det er jo vildt to i sekunder. Problemet bare, hvor meget andet materiale bliver der delt i kunder. Altså på EU plan.

SPEAKER_00: 31:58

Ja i forhold til hvad.

SPEAKER_01: 32:00

Det er jo. Der jo udviklet milliarder af beskider om dagen. Og det vil sige, at det her AI skal finde i blandt dem der mange flere tusind af ting, der udvikler i sekund, skal de så med meget, meget høje, altså 99,9 i et eller andet. For at du ikke bliver overvældet af de her fast, skærik udpar i det her material, og det er der jo ingen modeller, der kan. Nog andet det er, at man skal også tænke, at de her modeller ser jo ikke på ting på samme måde, som vi gør. Og der har været de her sjov ting lavet igennem årene også med selvkørne biler, hvor der bliver lavet. De her adversar ting i fx bilens omgivelser, der tegner nogle mærkeligt stræker på vejen, eller tegner strejer hele vejen rundt omkring bilen. Og det gør også, at nem ikke kan ikke forstå, hvor situationen er, og jeg kan ikke finde ud af køring. Det samme kan jeg forestille sig her også. Altså, at der er simpelthen nogle billeder, som intet overhovedet har med de problematiske motiv at gøre, som så bare trigger de her filter. Fe ikke vi kender ikke præcis kanterne af, hvordan de her modeller ser ting. Så det er en ting. Men du kan også forestille, at Værer, hvor der er nogen, der genererer billeder, som trigger de her filtre, og giver dem til nogen for at inkriminere dem flex. Så har du taget et billede fra sociale medier.

SPEAKER_00: 33:16

Det er ikke tænkt over. Som har indget noget, som trikker de her filter, men som overhovedet er et billede afstrakt kunst, men i virkeligheden så trikker det filter der.

SPEAKER_01: 33:26

Og det får du så folk til at dele, og så trikker de her systemer, og så bliver du måske anklaget for et eller andet, eller taget ind eller anden proces, hvor du skal forsvarer. Eller det kan også bruges til at overvægerne, det kan bruges til civil omnylighed. Altså man finder simpelthen til den der slags motiv, som trigger de her filter, og så bliver systemet overvelt af falskitiv.

SPEAKER_00: 33:47

Altså enten så har man ikke sat så ned og tænkt og snakket med nogen, der ved den om det her. Det har man til synled ikke. Er en matematiker, der kunne forklare det her til homegård. Det er nok en god idé, synes jeg, der er opstået, og så bliver det kørt frem. Fordi han tror, det har en effekt. Eller, og det er måske endnu værre. Det, at han ved godt, at det her ikke er gang på jord, men det er vigtigt at få implementeret en bagdør i de her systemer, fordi de krypterede, ind tyndkrybteret systemer er en svaghed efterretningsmæssigt. Det er det, jeg tror, man gerne vil. Man vil gerne sige, nu har vi en lovgivning på plads, hvor vi skal kunne læse med, og så kan vi løbende opdatere, hvad vi skal kunne læse med om. Grunden til, at man vælger overgreb på børn som det første, det er, at der er ingen, der ikke har lyst til at sige, at det synes jeg er en skidt idé. For der er ikke nogen, der har lyst til overgreb på børn, og folk vil gå langt for at undgå det. Så det er et. Det er social hacking det her fra vores regeringsside, synes jeg.

SPEAKER_01: 34:44

Ja. Spørgsmålen, de er såhovedet ved den sen. Der kan også være nogle entiteter og parter, som har solgt nogle gode idéer til dem. Altså ligesom de i gang med at prøve sætte den sådan. Fordi det er altså, det med de mangel på diskussioner er faktisk positive. Det var heldigvis lidt frem i den kritik, der var en artikel på DR, som vi selvfølgelig deler om chat kontrollen. Og så er noget andet i forhold til både altså bagdører og så laver de her store datalaks. Det er jo, at hvis man laver bagdør to the good guys, så laver der altså bagdør til the bad guys, og hvis du samler masse data til the good guys, så laver der også det, man kalder Honeyport af en honningkruge, som forestiller, hvis alle de her registrer blev samkørt i Danmark, og var i én stor datalæg. Jamen. Hvor stor værdi der ville være for nogle at prøve at have sådan i den.

SPEAKER_00: 35:37

For det så danskerne, om de stå da på, at nu var det compid, der i dag var i vælgen ikke, fordi nogle unge hat ligesom bare afdækket 50.000 unge sandsøgninger til hvad der efterskoler eller sådan noget. Altså til synes jeg er sådan bare for at vis på at se. Altså alle kan åbne døren til de her systemer. Og så vil PC jo også sige, at vi bruger skærp ikke de danske udbyder, fordi de kan jo bare ikke finde ud af, at vi bruger de gode amerikanske udbyder som palander, fordi de kan finde ud af det. Det kan det sikkert også, men de data, jeg ved godt, hvor de ander hen, og det bliver ikke hospæret. Det er godt lige lugt ind i noget Projekt 2025, fordi Peter Til er, så han er.

SPEAKER_01: 36:21

Ja, det der jo sådan helt tynder, det er jo så, at datapolitik, også på national plan, det er jo blevet sikkerhedspolitik.

SPEAKER_00: 36:28

Det må jo simpelthen indse, ja i tikken omkring databeskøgelser er jo ikke mere solid, end hvis en magtæver siger, at den kan godt glemme alt om. Så sker det. Prøv se, hvor hurtigt gik i USA. Prøv se, hvor hurtigt då skal brække de her systemer op, og hvor hurtigt folk bøjet, fordi så ind de skulle på gaden med to i betjænker oven på sig. Det er ikke svært at få i gang til de her ting. En ting, at tingene er krypteret, og der er procedurer omkring, der skal givet. Men procedur er ikke stærkeren de mennesker, der følger den. Og hvis de mennesker har en pistol for panden, bogstaveligt talt, så taster de password ind, og så der data ud over det hele. Og nu er nu altså, på den anden side af landen, er man så begyndt. For staten for Justisministeret kræve at få udleveret data omkring unge transeksuelle og deres behørst. De går først retten vej for at få gennem sin form for aktidsigt i de data her. Men faktisk er, de får de data, uanset, altså, det tager jo lidt tid, men de skal nok få adgang til de data. Hvad vil de bruge de data til? Hvorfor det er vigtigt at få adresser og navner på transeksuelle unge, og hvorfor det er vigtigt at få på deres behandler lærer og sygeplejersker, der har været omkring en hormon behandling eller måske chirurgisk behandling. Det er fordi, man ideologisk vilfølge den og undre mig meget, hvis ikke der vælger i betjent ind gennem dørne hos de her behandler om nogle måneder, når vi er lidt længere. Det er at det samme firma, der hjælper den amerikanske stat med det, som PT, er jeg ganske overvist om, bruger eller vil brug til at opbevare danske data fra vores patientjournaler, hvilket vil sige, at vores udmærket, altså globalt set ret gode patientjournal system, der virkelig holder styr på detaljerne, prøve resultater af behandlinger, alle konsultationer, alle længe slotater, vil besluttet til et amerikansk system, som har indgået en aftale om den amerikanske stat, og også ideologisk baseret aftale, om, at de data skal bruges i det gode tjeneste, det vil sige til at forfølge de der hunder, der laver om på drenger pige, som føler sig anderledes. Jeg vil ikke, hvis jeg var behret og har behandlet transeksuligt danske unge, jeg vil ikke tage til USA, altså fra om nogle måned og frem. Fordi chancen, risikon for, at man bliver anholdt, eller som minimum ikke kommer ind i landet er der, vil jeg sige. Og det der ruller lige nu. Og det er derfor, at jeg har den her kogniv dissonans med, at vores regering er så varmt på indsamlet de data, der kan få de her ting til at ske. Og overdekbet bruge de samme udbudser som får de her ting til at ske. Jeg har svært at forstå det.

SPEAKER_01: 39:20

Jeg synes, jeg tilbage til det lidt mere principelt, fyllsker med folk de folk, der siger, hvis man ikke går forkert, der ikke har noget i skjult, hvad er så problemet med overvågning. Men der illustrer netop her, hvad der er, der kan ske. Der kan ske noget. Omstændigheden kan ændrer sig, der kan komme andre ved magten, de oplysker kommer ud andre folk. Og lige pludselig det, der var helt okay, da du gjorde, det bliver brugt imod dig. Og så er vi i gang med den der afsymmetri og hvten bliver ude over dig på baggrund af det, der bliver indsam med dig. Selv er det sket, da du gjorde, der gør du intet lovligt. Og ja.

SPEAKER_00: 40:02

Og eller moralet forkert, altså i følger dig. Problem er, at det du synes er forkert og rigtigt, der er ikke nødvendig, hvis det er en siger, fastistet ud. Højer siget kristen sligt, synes jeg rigtigt. Og så kan du jo nok og siger, og du er nok så højde, at jeg gjorde bare ikke jo ikke noget. Jeg fik bare en behandling for noget, som var lovligt her. Men du får videt det her, det var altså imod. Det var imod den moral, du burde forstå. Som og så ikke. Det gør man jo ikke. Og det vil hjælpe dig.

SPEAKER_01: 40:40

Og det er også, bekommet også med sig. Blåd sådan hævsen lige, og så ligesom omkring grænserne. Altså der, hvor man som udværling kommer den visa wave, hvor vi kom med waveren, det er jo, man fræser sig rettigheder. For eksempel til at klage over den afgørelse, som bliver troffet i grænsen. Og det var set der, så kunne du komme der, der var nogle systemer, der havde flagg, og så bliver du forsvundet ind i et noget deten i dagvis, uvis. Uden at vide, hvorfor.

unknown: 41:11

Ford.

SPEAKER_01: 41:13

Du er ikke berettet til en almindelig ret afgang som du var som amerikansk tror. Men jeg synes, det her peger faktisk, synes jeg på, at hvis du tager det politisk, at der er selvfølgelig det der sådan rådtiger og dansk lovgivning og dansk politik nu, men der er nogle ting her omkring vores teknologiske systemer. De data, der bliver indsam, hvordan de data bliver brugt, som jeg mere ville mene, er en politisk dagsården, som måske er en politisk dagsården, der løfter sig ud over de gamle højre venstresk, som blevet sat tilbage i den franske Revolution, her ud over det med de forskellige klasser med arbejderklassen og kapitalisterne og sådan noget. Der er simpelthen noget, hvor vi er noget til sted i den historiske udvikling, hvor vi skal måske til at gentænge, hvad nogle af søjlerne eller dimensioner i hele i vores politik, ikke. Fordi jeg tror, du og jeg har ville lærte tæt os varm på, at det her er så essentielt for, hvordan et demokratisk samfund kan komme til at udvikle sig i fremtiden, at det faktisk kunne være noget, der havde politisk indvirkning, og med til at strukturere politik.

SPEAKER_00: 42:23

Jamen altså. Du har fuldstændig ret, fordi det er jo det her jo grundlæggende forden, både for retsstaten og for den demokratiske stat. Og jeg synes, det blev ofte gjort til en sig jo høj og venstre ting, og hvad der højere hvad der venstre her svinger også ikke? Den totale overvågningsstat, den totalitær stat blev jo af bedst af det defineret stærligt. Den hardkoristiske Sovjetrepublik var jo ligesom indbegrebet af totalitærvågning. Så det vil man sige: Det vil man normalt kalde venstre. Det er jo så fascismen, ikke også. Men jeg tror, at liberale mennesker i vesten vil kalde det den værste side af kommunismen overhovedet. Men så har vi jo så højenteret harligers, der siger, altså slå ned på kriminalitet med en hver pris ikke. Målet hellig om det. Kriminelle skal ikke have de samme rettigheder, som ikke kriminelle, og vi så går efter den. Så der bliver det der med at bruge overvågningen som våben kriminalitet en højorienteret ting, som jeg ser det. Så hvem er det, der skal slåse mod det her? Er det, er det den yderste vensterfløjt eller nyderstør fløj? Nej. Jeg vil sige, hvis du nu skal blive partipolitiske, hvor er LA? Hvor er liberal alliancen, der har slået sig op på at være 100 procent pro individets frihedsrettigheder? Jeg synes ikke, at det glimmer ved deres stedværelse i debatten for at sige det, som det er. Og jeg synes nogle af de ting, der kommer der fra mere nationalt konservativ, som liberale, men det er jo så bare mig. På et eller andet måde kan jeg forstå, at Socialdemokratiet er kommet der til, fordi der har skulle altid været en småfastig udkald af Socialdemokratiet. Det har der. Hvem var der, der lavede lister over kommunisterne før Hitler invaderet Danmark? Det var Socialdemokratiet. Hvilke lister var det, SS'erne kørt rundt efter, når de samlede kommunister op. Ja, det var dem, som Socialdemokratiet har lavet, ikke. Så der er jo en historikus fra Socialdemokratiet om at registrere partiets fjerner og muligt fjender af samfundet. Og måske heller ikke passer så godt på data. Så måske skal vi ikke være så overrasket der. Nå, ikke mere perfiditet.

SPEAKER_01: 44:52

Jeg synes faktisk, at den lille opræsning, den underbygger min pointer om, at det er simpelthen noget, der grundlæggende kunne restrukturer hele det politiske felt. Altså netop det der med, at det er, at det er ikke klar at sige, om det er højre eller venstre. Det er ikke klarar at sige, om det arbejder det på siden her. Det er simpelthen noget, der går på tværs om en helt anden dimension af, og som er afgørende vigtigt for hvordan vores samfundet udvikler sig sammen med den tekni, der også udvikler. Så jeg synes faktisk, det illustrerer det smukt, at det simpelthen går på tværs, og går ud over det, vi er vant til, hvordan vi er vant til at tænke politik.

SPEAKER_00: 45:28

Det handler i hvert fald om, og det kan måske binde tilbage til Fouk, ikke hvis vi alle sammen føler os observeret, vi ved, vi er observeret, vi selvcensurører, vi går inden for død smæred stierne, og snakker selvcensur her, så er det ikke de der ekstrem ting med du ved gå ud og male et provokerende billede af en guddom eller en profet på væggen, bare for vise, at du ikke er selvcensureret. Det handler om det helt grundlæggende. Lad jeg være med at sige noget. Lad jeg være med at skille ud på Israel, eller skal du ud på Hamas, eller lad jeg være med at udtrykke min jøddom, eller hvad man nu gør, ikke? Fordi man er bange for, at det bliver samlet op og det kan ramme om et, to, fem, ti år. Der tror jeg, der vi alle. Det handler om det enkelte individs agerende i et demokrati. Og demokrati er bygget på tanken om individer, og hver individ har en stemme. Mere grundlæggende kan vi ikke definere det. Hvis du kan stæme den stemme, hvis du kan gøre folk bange for at bruge den, så er demokrati i gang med at gå i stykker. Det er der, det starter. Og om undskyldningen, så er at beskytte os med kriminalitet, terrorisme, whatever, det er det samme mekanismer vi indfør. Og der bliver giget helt ret i, at der savner man godt nok en politisk fløj, som minimum parti eller en hel samling, der siger, uanset hvor vi står, uanset om vi vil til højre venstre, hvordan vi synes det her samfundet skal være, så er vi afhængig af demokrati, hvor vi kan gennemførte. Hvis man fjerner den, så er det fuldstændig kast med terningen, om det ender i en venstreet fasistisk stat fuld stælden, om det handler om en vegan styret fasistisk stat fuld alternativ, eller om det handler om en god gammel dags, højfløj fascisme med stræk marknem gaderne. Og det er ingen del, jeg har lyst til. Så må vi jo samlet om fundamentet. Og det er med at blive mere udholdt demokratiet på baggrund under lige undskyldning af.

SPEAKER_01: 47:47

Og så hvordan det påvirker folks adfærd i forhold til hvordan så kan man sige, at det stort ske dræger. Så tror jeg også, at det, der kan være problem i debatten, det er, at det handler om de meget opsigtsvægende, altså nærmest helt åbenlyse måder, at overvågnen kan påvirke folk adfærd. Men som også stå ind på, det, der er langt mere problematisk, det er de meget mere subtile måder. Det er lige så langsomt derer folks mod til at udtrykke, hvad de i virkeligheden mener, eller hvordan de virkeligheden ser på ting. Det er det der langt mere farligt.

SPEAKER_00: 48:24

Helt sikkert. Det er ikke noget bedre, end individ, der søg sensorer, eller du ved, hvor man lige får kigger hen over forkords på siger ikke et par nu ud nu. Eller måske da bedst, vi snakker om noget andet, ikke. Det er som om, at Østtyskland, og der leben af deres andre, eller hvad den hedder andre måde er langt væk. Det er jo et ting, vi lærte igennem vores opvækst, at det er en meget, meget uheldig vej at gå ned af. Men der kommer andre generationer til, der måske glemmer lidt, hvor slemt det var. Og som du ser ny teknologi, der gør det her meget mere usynligt. Vi jo ikke små klik i telefonrød, eller folk, der kigger på os igen kigger der. Men vi kan lave den sweeping, masserovervågning for første gang i historien, reel masser overvågning, og så bag der finde ud af, hvem det er, vi går efter. Vi har ikke travlt med at komme ud af hen for folk. Det kan vi altid gøre. Og det er det store skifte, synes jeg. Vi kunne have snakket om så mange eksempler her nu tog vi fat i CSA-forningen, eller det vi kalder tæt kontroll som vi overhovedet var stolt af vores regering har lanceret på EU-plan. Vi kunne have snakket om Karline S, som den kaldt. Altså anders verifikationen, som igen den her med. Du må gerne købe sprudt, du må gerne have morn. Det skal du bare gøre. Du skal bare lige bruge den her statslige app til at sige, at det er det, du gør. Og vi skal nok passe på, at de data ikke bliver brugt sådan noget forkert. Og så må man jo værd, om man stoler på det. Vi kunne have talt om rusernes nye statslige app til afløsning for VK, som er en krypteret, eller ukrypteret hedder det app, og du ved, staten lidt med, og det rigtig fede, som håndgårvækkel kan tage med i rygsækken, det er, at mandat for, at du skal have den installeret, hvis du er taget på gaden, og du ikke har den statslige chat på din telefon, som hedder Moks kan du få en bøde. Eller det da være. De bliver nog købet flasche ind på hvert fald Android telefoner nu i Rusland. Så når du får telefoner, så er den installeret, og du bæds, tale med dine venner, og ordne hvad du skal ordne via Mars Appen, som kommer direkte fra Kremlen med venlig hilsen. Også det må det jo helt vanvittigt. Hvad er for et samfund, hvor du tvinger folk til bruge en bestemt app? Ved du hvad? Hvis vi i Danmark ikke kan bruge vores WhatsApp, u at vi skal under på, at staten må have en software gent kørende dog lokalt på telefonen så vidare da lytter med, så er vi jo ikke langt fra plus, altså måske Rusland, synes jeg. I min øjne. Så der er masser af. Vi smider links til nyhedshistorien, man har sikkert læst den alle sammen i forvejen. Men altså, mere ogvængden gerhed, den er sådan der.

SPEAKER_01: 51:24

Jeg var Claudus tror jeg ikke, at du skal tænke på noget andet.

SPEAKER_00: 51:29

Det kan godt være, at vi ikke skal på? Hvordan derude. Og møstre bag de fænomer og teknologier, der bræger alt for vores dagligdag til menneskerhedens ultimative skæme. Efter episoden her poster vi ogfølge materiale på Bluesky, hvor vi også er meget nysgerrig efter dine kommentar, spørgsmål eller kritik. Finde os på snabla silperblom.dk. Vi laver podcast i vores egen tid og for vores egne penge. Vi sender dig ikke med reklamer for VPN forbindelser, polvermad eller lydbøger. Men hvis du kan lide at du høre, så aboner på os i din ølningspodkast tjeneste, og giver os meget gerne en bedømse på Apple Podcast. Det betyder meget, og vi hervel efter anerkendelse. Del også gerne spil og blomst med venner familie eller kolleger, specielt hvis de har ligesom dig en inklumation mod vidskab og ergendelse. Sidst, men ikke mindst, tak for.