Silberbauer & Blomseth
En samtale om systemerne, videnskaben og mønstrene bag fænomener og teknologier, der præger alt fra vores dagligdag til menneskehedens ultimative skæbne. Kommentarer eller spørgsmål?
Fang os på Bluesky: https://bsky.app/profile/silberblom.dk
Silberbauer & Blomseth
106: Leapfrogging – Teknologisk springen buk
Nyligt hjemvendt fra en tur til Etiopien er Klaus blevet inspireret til at ville tale om fænomenet leapfrogging. Altså det, at det nogle gange lykkes for lande eller virksomheder at springe en teknologisk generation over og tage nyere teknologi i brug eller udvikle noget, som ingen andre er nået frem til endnu, fordi man intet har eller har så lidt i forvejen på det givne område, at man ikke er bundet af sin fortid og forudgående investeringer.
I forlængelse af turen til det afrikanske kontinent tager vi afsæt i det oplagte eksempel med mobile betalinger, som vandt udbredelse dér, inden vi for alvor tog dem til os her i Europa. Selvom vi måske godt kunne ønske os, at der oftere blev sprunget over og frem til noget bedre teknologi, er spørgsmålet: Hvad er betingelserne for leapfrogging? Er det noget, man kan bestemme sig for at ville gøre? Eller er det helt overvejende ydre omstændigheder, som tvinger lande og organisationer til at tage springet?
****
Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom
****
Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?
Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.
Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.
Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)
Hej Thomas. Hej Klaus. Så er vi endlig tilbage.
SPEAKER_00:Ja, det har taget lidt. Vi må jo simpelthen sprænge helt cykl. Så det er i dag lidt over en måned siden vi sidst sådan episode på markedet. Det beglæder jeg. Det er min skyld. Det var dårlig planlægning. Men jeg fik muligheden for at hoppe en tur til Afrika, til Ethiopien med et microfinance, microinsurance fortalende. Og det kunne jo ikke sige nej til. Det var. Det lød spændende. Det var spændende at se en anden side af verden, stadigvæk med den digitale linse på, og ikke mere financielle linse, som jeg ikke ved meget om, men som jeg lærte noget om. Men det er ramt sådan lige i optage planen. Så vi er lidt bagud.
SPEAKER_02:Ja, men det er jo helt forstået. Og jeg synes også, det er lidt spændende.
SPEAKER_00:Det var kolossalt spændende. Det er jo ikke. Det er siger vores podcast her handler ikke om. Det ikke rejsepodcast. Det handler ikke om rejsebsel. Men jeg har lige ved tænkt på, hvordan hvordan kunne jeg flæde den tur ind i et emne, som måske passer lidt bedre ind i vores kontekst som podcast. Og så det har jeg gjort. Den virksomhed, som jeg investerer lidt i, og som jeg var afsted med hedder Jermy One. Og som sagt, det sådan microfinsurance foretagende. Men det er digitalt baseret. Og hele fundamentet for den virksomhed er, at på trods af, lad os bare sige den økonomiske gradent, der gør sig gælden hvor vi bor, og ettipien i det her tilfælde. Og de forskellige udviklingssteder, hvis man må sige det. Jamen så er det jo et faktum, at Etiopien som store del af Afrika er ret langt frem på billet, når det kommer til mobiltelefini. Og også smartphones. Der er mange feature forms, der er mange gamle nok her i spil, men der måts mange smartphones, typisk med Android. Og det er jo ikke et nyt begreb. Det her med at springe generation af teknologi over, som det er sket i flere afrikanske stater. Vi kalder det lefroging. Og jeg tænkte, at det var et begreb, som vil passe godt ind i vores podcast og tale om det sådan i breder. Hvad er lige flogging?
SPEAKER_02:Jeg kan jo dans frystning and så.
SPEAKER_00:Jeg prøvet at bruge den her på en talentløse Google Translate. Det er som om, at efterhånden som verden er på vej af i, så bliver Google Translate bare dummer og dummer dag for dag. Det er grotisk. Og det hedder simpelthen på dansk springfrogning. Man kan også sige, at det her på dansk er at springe bug. Fær jo simpelthen det oprindeligt ord. Det er det, vi måske lavet i gymnask i små klasser, at man lige hopper hen over ryggen på hinanden. Så springe bunker det. Og der ligger jo det i det, at man ligesom tager et hob hen over en generation af typisk teknologisk udvikling. Men det kan sådan set være mange ting. Altså, hvis du har idéen om en linært, progressiv udvikling af teknologi eller samfund som sådan, jamen så kan du hoppe en generation hen over enten af nødt eller af dygtighed. Og det kan være. Vi bruger det typisk på en civilisatorisk plan, men du kan sagtens tale om leaprogging i blandt virksomheder. A en virksomhed, ligesom du ved, lykkes med at disrubte markedet og lige froger. Det kan ske. Det er skærk så tit.
SPEAKER_02:Jeg vil ikke komme et skørt indskud her. Det er så spræng, som jeg tænker på sprængning. Og der svær mange nyheds hvor bild i overskrift af, hvor man kan skænde mellem, at noget springer i luft, nogen springer i luft, og noget springer i luft. Men frøspring. Det er germeg.
SPEAKER_00:Vi kan godt blive om, at dans journalister og skolet op for retstævning og helt den sproglig diskurs. Men det er en anden diskussion. Så måske også uden for skå her. Frug spring. Men altså et helt klassisk eksempel, som man, som mange nok tænker på, når vi taler om leafrocking. Det er Afrika, og det er mobil betaling. Altså, længe før der var nogen, der opfandt mobile pay herhjemme, og Srif og hvad de allerdet. Dem der sammen mer nu. Jamen, så render man rundt og blald med mobiltelefoner i Kenja med systemet om paser.
SPEAKER_02:Der faktisk ikke noget med, at jeg har ikke nærmest med at udveksle taltidsminutter eller sådan noget.
SPEAKER_00:Det tror jeg rigtigt. Altså, at man i mangel af anden valuta, så kan du give en anden taltidsminutter, og det er jo, det er jo en gangbar. Det er en gangbar møg. I samfundet der som alle samfundet afhængigt af kommunikationen, man hvor afslaget og lange, og taltid var pæld dyrt. Jeg mener, at priserne er fandme det, men det er ikke billigt. Altså telefonik billigt. Og så forholder det jo så sådan, at i stort af Afrika, man det der med at trække kårkabler på tværs af kontinentet, det har været helt afsindigt dyr. Det var sådan, at vi kunne lave i Europa, hvor afstanden var korter. Titlen lykkes med at trække noget kår over landen, og det var i sig selv en dybt imponerende bedrift. Men når du ligesom vender længe nok, og der kommer en teknologi, der ikke kræver dyre kårkabler, så hopper du selvfølgelig på den af. Men det betyder ikke, at den her teknologi er billig. Det betyder ikke, at det er billigt at sætte mobil master op. De koster også penge. Det er bare med en fakta billigere end at trækler i forhold til hvor meget båndbredt du får. Og så er det, at du kan, at hvis du gerne vil tale med nogen, så taler man penge hver din Valuta. Måske overkøben Valuta med laver inflation end den nationale valut, det skal jeg ikke kunne sige.
SPEAKER_02:Ja, det så kan det være, der er nogle nationalbanker, der begynder at synes, at der er andre, der går dem i bære. De mister grebet om nogle af flovsning i deres økonomi.
SPEAKER_00:Jo, og det er jo. Det gør nationalbanker generelt også nu, når vi snakker krypto. Altså panikken er jo tydelig og med god grund, kan man sige. Hvis du gerne vil have den stabilisteren faktur, det måske kan være en national valuta, så bør man nok være på vagt over for krypto. Og i det her tilfælde af nogle andre former for valuta. Det er en form for by økonomi, kan man sige bare digitalt. Men det kan så også betyde, at de lokale nationalbanker, så måske får fingrene ud og begynder at tænke, hvordan kan vi flytte penge via de her digitale netværk. Og så opstår de her, men altså privat drevingsservice som en pisa og alle mulige andre udgaver af det vi herhjemme, vild måblpage.
SPEAKER_02:Lise det med kår, og så noget andet nok gør sådan. Det handler også nog om befolkning. Med korre ikke, når du skal have den fysiske kårdning kabel ud, så skal du helst ud til nogle områder, hvor der ikke er forlangt mellem menneskerne, eller mellem virksomhederne eller brugerne ikke. Og der er nok også en helt anden sprædning af tingene på det afrikanske kontinent i forhold til Europa i slutningen af 1800-tallet.
SPEAKER_00:Mille talt. Altså, det tror jeg. Nu er jo ikke i forhold til mange andre mennesker synerligt rejser, slet ikke i det egne af verden. Men det, der slår mig, og som jeg tror slår mange, så slår mig de få gange at have været på den afrikanske kontinent. Det er afstandet. Jeg tror ikke noget, vi som europæer sådan fra barns ben er givet til at forstå de afstande. Altså, altså hvis du tager etopien og placer ned over Europa så med centrum i Tyskland, så kan du Tyskland godt vil af ind i Slovakiet og ned i Frankrig. Og det er bare det er bare en stat ud af den 150. Det er så kolossalt kontinent. Og selvom der er mange mennesker i jopen, det tror jeg det seneste nu for 130 millioner. Men det er stadig tyndt befolket. Der er ikke mange store byer. Det er så kolossalt stort, men du skal langt omkring. Og det vil sige en kår ledning ud, og en telefon central, der skal bygges mange. Og jeg tror nok, vi har ikke regnet på det, jeg tror, vi rammer et eller andet fudfeld af en ganver tal, fordi du skal lave så mange forkring af det her skid system, at det bare ikke er mening. Det eneste, der kan mene, det er, det er noget trådløst, hvor du ligesom kan droppe nogle centorner ned, nogle masker, og så kobler folk sig på der. Det er bare et system, der skal lære så meget bedre. Det eneste eksempel. Vi ser jo også lidt det samme gør så gældning med energi. Altså hvis du skal transportere strøm rundt over langer lang. Det er også dyrt. Gæn er vi afhængig af fast infrastruktur lavet af nogle dyre metaller, dyre transformation stationer osv. Så energi. Det giver mening. Og derfor ser vi også et spring i udviklingen af den form for energi, som går hurtigere i det, vi vil kalde udviklings udviklingslande, eller i low and middle income countries. Gør i Europa og PT overhovedet i ud af. Og det bliver måske også det, hvor vi virkelig hopper næste gang. Det er det, at det er en dyr form for energi, som det er at lave solergi er bare billigere end at forestille sig og trække kårkabler ud over det hele.
SPEAKER_02:Jeg tror faktisk, vi har nået så langt til, at solenter nu, altså med de størrelsesordner af billiggørelser, der er sket her, altså faktisk per megavat er billigere, end så mange andre. Det er rigtigt.
SPEAKER_00:Det er så vildt. Altså det, der er sket. Jeg hænger fast i et gammel partig med.
SPEAKER_02:Altså de der kurger og projektioner, der er blevet af internationalen energiagentur, sådan, det har slået alle forventninger. Men synes jeg, at jeg blev, hvor billigt det er blevet, hvor hurtigt. Og så har det også, at det vi jo har her i Europa, eller i hvert fald, vi havde, end til begyndte at decentralise det, hvor vi havde nogle enormt centraliserede måder at generelt kigge på, fordi der var nog stort for, hvis man skrev et kulkræftværk, så er det så meget lavet stort kulkræft. Så blev det sådan lidt mere decentraliseret. Det var vel sådan i 80'erne og 90'erne, der kunne have detcentraleret kræft varmeværk. Det ved. Da Danmark blev en naturgasproducerende nation også. Så sat man sådan ud, fordi så kunne man jo ud af den ovskudvar også til at opvreig. Svøgel i de store byer, ikke København, der sværmelværk. Det lever både strøm og varme til hele Østerborg og sådan noget. Men så kunne man få det lidt ud. Men solener kan man jo decentralisere på en helt anden måde og så skabe en anden form for resilien i det står andet, men selvfølgelig kun der, hvor solen skærer. Det er så den store udfordring, vi har her på det nu af så meget sker det jo heller. Men altså i Afrika er det jo klart. At det er et helt andet.
SPEAKER_00:Det er p et mindre problem. Og på trods af klimaforandringer tror jeg stadig godt, vi kan se frem til ret store områder med ret meget sol. Der er selvfølgelig jo andre udfordring med solen, men jeg tror generelt, nu er også i mange episoder tal om decentralisering. Det er jo ligesom en kræft, der også arbejder og arbejder i en god retning på se. Nu ser du det, vi kommer fra sådan meget centraliseret energing. Og jeg må så korrekt se og sige før det da elektricitet ligesom blev en ting, der var det jo ekstremt decentralt. Det starter jo i, hvis du kiggede på London, så var der frikker produktionsvirksomheder, som fandt ud af, at i stedet for at have en dampmaskin og en kæmpe puls og en masse ramekørende for at træk samlerbånd, men altså en helt masse redskaber noget tivling rundt omkring i den her virksomhed. Så gav det mening at gøre det med elektricitet. Men så må installere etværk. Det kunne være noget damp typisk. Og så besluttede man så for den frekvens, og det var så lidt hip som har. Det var sikkert sted 40 60 hert, hvad man nu syntes. Og en spænding, som så passet. Og så lige så pludselig så står man jo med en hulsmasse decentrete små kraftværker, som jo ikke kunne arbejde sammen, fordi hvis der er en ting, der ligesom skal virke, når du sender el ind i et eller net, så er det, at du skal være enig af, hvilken frekvens du kører. Eller så bliver det noget værd råd. Ford hvis du kopl en treds generer ind i en eller anden et og du kører før den anden, så er der en af de dynamer, der får det rigtig sket. Det er sådan stå og slå mod hinanden. Så den store. Altså den store edson af revolution var jo sådan, når man blev enig om det ved, kører vi kører vekselstrøm, eller kører vi jævnstrøm, og hvilken frekvens bruge vækstelstrøm.
SPEAKER_02:Ja det var et sådan jo i udaret, ikke så glad for, for han var jævnstrøm.
SPEAKER_00:Han var jævnstrømsmand. Men jeg synes det da interessant ved ligefrokgen, det er, hvis vi sådan børder begrebet ud og kommer væk fra det ved MPSA i kender historien, som ligesom har været førende her. Så er der helt afsendigt mange steder, hvor ligefokgen enten sker. Og det mener jeg fx, når man laver microinsurance i Jeremy, at det er, man leavefrger sådan set forsikringsmarked. Det er bare sådan en mere form af financiel lige flåkning, ikke. Og man tager et meget konservativt konventionel marked, og give den dosis digitalt og en gange distribution, fordi vi snakker mikrovorsikringer helt ud. Og så ligefkkers man sådan set marked, der har svært ved at komme vidre. Det er jo ikke sådan, der ikke findes forsikring i Ethiopien. Altså der forsikringsselskaber er også nogle står nogle af ander. Men af et eller andet grund i 2025 er det lykkes med at forsikre under% af den etiopiske befolkning. Altså lidt tænkt, hvor lille det tal er. Der er 130 millioner mennesker i Typen. Under 1% har nogen som helst form for forsikring. Og det er jo ikke fordi forsikring som begreb ikke har været en ting i Etiopien i mange år, men man har bare ikke lige tænkt ud skala. Hvor i Danmark er, det er utænkeligt. Altså et individet eller en familie uden forsikring i Danmark er komplet utænkligt. Det er også ulovligt. Så der kan en form for leepfråging jo åbne et kolossalt marked, altså et vanvidigt stort marked. Og så er da, man tænker, hvorfor de ikke bare gjort det? Hvad er det for nogle barrier, der gør, at man ikke ligesom ligefreger i sit eget marked? Hvorfor skal der komme nogle andre? Hvorfor kræve det afrikaner at ligefråge telefoni og mobilbeting? Hvorfor kræver det måske europæer at ligefrøkke finans? Jeg har ikke svaret, men det kan være du her.
SPEAKER_02:Måske ikke på det, men bare sådan lille sådan eksemplet, så jeg sidder og tænkt på nogle personlige eksempler på, hvor jeg har oplevet sådan lige flokning. Og det jeg kommer tanken om det er måske lidt trijel i forhold til andet, men det var en gang nok omkring år 2000 et par år efter eller sådan noget, hvor jeg var i tjeket. Og det var før smartphones. Men så er det sådan, om at ringet i takstelskab, så ringer jeg første gang, og så svarede de på tjeksk, og så kunne jeg godt høre, om de skulle tale engelsk og mig. Og så næste gang jeg ring til takselskabet, så svarede de på engelsk. Og så tænkte jeg, at det er jo lige smart. De har noget sagle her. Det her tjekiske takselskab har simpelthen blifroket. I forhold til hvad danske takselskab var på det tidspunkt. Fordi da de kom ud af det kommunistiske år, og så genovens indflydelse af så var det jo teknologisk bag ud i forhold til vesten, og det var deres takselskaber også. Så det fik jo installeret der i løbet af 1990'erne noget teknologi, som vestlig takselskaber så ikke rigtig har taget til sig nu. Og derfor kunne de svare mig på den næste gange ring. Så det er bare sådan et trivielt eksempel, men trods alt på, at det der, man har installeret i forvejen, det jo også har det skaber nogle afhængighed. Og det man kan kandet path dependency. Og man er ligesom måde til et vis sted, og det har man investeret i, og så videre og den måde at gøre tænke, og så bliver man måske det der. Lokalt maksum, så der faktisk er, i gærnig at vise sig et nyer maksimum over på en andet bakker eller bjerg, som kunne være bære. Men man kraver ikke ligesom derover, fordi nu det går. Så det var personlig randring, eksempel på lige førne.
SPEAKER_00:Ja, men jeg tror, man skal kigge på de der små eksempler, også fordi det helt store civilisationsrystende eksempler, det var der måske ikke så mange af. Kina, så vidt jeg er orienteret, så blev kreditkort aldrig rigtig en ting. Fordi når man ligesom var der, der var noget af en økonomi, hvor det så ligesom varanset med private betalingsmidler og den har, så var man. Der for længt inde i elektronisk betaling ikke, og så kunne man lige så godt bare bruge telefonen. Og vi jo stadigvæk hænger lidt fast i kreditkort er sjældent. Og nu har vi da som måske i sidste længde på klogen fået Apple pay, og du kan betale med din telefon. Man ved jo ligesom, at hvis Apple er med til at udbrede en teknologi, så er den velfunderet over hele verden. Det er ikke den første nuge virksomhed. Men altså gud den skal ud, at vi stadig hænger lidt bræsten. Jeg siger, jeg har lige fået et firma kreditkort. Det er ikke koblet til Apple penge. Jeg kan ikke bruge det på telefonen skal render rundt med størt plastik. Gud død med. Og det er helt andet i det her med at være det såkaldt udviklet landet frygtelig udtryk, og så kontra udviklingslande. Men der ligger måske det i det, at det udviklet landet, det udvikler sig særlig hurtigt. Vi er tynget af. Der nogle, tror jeg, nogle økonomiske realiteter her noget samt kost, som man bare har kider af. Altså hvis vi har udviklet et finsket telefonet, bygget på kåring, der ligger nogle kolossale investeringer i det, som man ligesom skal have forandet, før man har lyst til at flytte sig videre. Så har hjemme har sådan nogle ting, som KTS nok var en rimelig konserverende faktor, når det kommer til udbredt af mobiltelefon i sin tid. Bankerne har været glade for deres infrastruktur, det. Man tender gode penge på sådan swift og internationale penge overførsel. Der da ikke noget værd, hvis folk bærker sendt penge gratis fra telefon til telefon, fygt for pogang. Cilskaberne kommer pludselig af penge transportør og disrupter det markedet. Det strider man imod. Krypt er, altså man gør alt for politisk, og nationalbanken hold for bremsket skidt fordi det jo underminere så meget af de eksisterende strukturer på godt og ondt. Men ikke så mindre er det bare nogle konsumenter faktorer, som du ikke ser i landet, som ikke har de infrastruktur. Man gerne vil have noget infrastruktur, hvorfor så ikke gå efter det seneste. Noget, der virker, noget, der skal lægt. Noget der måske er billigere. Der er ikke grund til, at man ligesom skal spole ud over tilbage og tage hele turen med, hvad?
SPEAKER_02:Nej, man kan jo bare uddra og highlights eller best practices. Der jo de to begrever, vi har inden for teknolog Greenfield og Brownfield. Og så ikke. Altså, hvor Brownfield er, når der findes noget i forvejen. Der er nogle systemer i forvejen, og vi skal viderevme på dem. Og så er det så Greenfield. Det er ligesom, der kan vi starte med en blank tavle, og så bygge det, som vi godt kunne tænke os det. Og det er jo så det, man kan se dering. Altså. Nu er vi. Jeg nævnt Kina der og se. Altså det Kina gjorde med deres vældig økonomiske udvikling her, det er jo lidt på sin vis, bare at genopføre den vestlige industrialisering. Men ligesom uden at lære alt for meget af det. Hvis man skulle genopføre industrialiseringen, og så gøre det på en god måde, så er det tænkt, okay. Der var noget med miljøbelastning og nogle ting der, dem kunne måske lære noget. Og det tror jeg kines i nogle år, så er nogle år tere nærmest. Eller en olympiet i benjen, hvor de fandt ud af, at den her luft, der er så simpelthen bare forskt, for det gør noget ved der. Det kunne jo sådan godt have taget med sig i første omgang. Men det vil også det. Det vil også have.
SPEAKER_00:Jeg tror, det er altså enden så er den dynamik, der ligger i det. Man måske, det har jo så acceleret. Det har ikke taget hundretår for kær. Men det kan også være, der har ligget en kynisk sænker. Vi er måske ikke derme bæredygtige ressourcer og bæredygtig energi. Vi kan ikke vente på det. Det er for dyrt. Vi bliver nødt til at kickstart det her. Bootstrappen af kul og gås og kom i gang. Held viden, at vi kommer til at betale regning og det går resten af kloden så også. Men Kina er jo, så vidt jeg ved, det er jo ikke de tal, jeg har tænkt til dag, men så vidt jeg ved er det eneste større nation, der har knækket CO2 konen om de data er rede, eller nej, det ved jeg ikke. Men det laver til at gå den rigtig vej. Og på trods af størkbyver kuldkraftværker i ude i udkanten, så er man jo hastigt ved at lægge om til grøngi i tempo som USA jo, altså overhovedet ikke. Nu er det jo så også en vinding og modarbejder en hver form for bæredygtighed. Men så måske altså, jeg kender ikke historien godt nok om Kina. Jeg er ikke sinon nog, men det laver til, at man også måske kan lave ind lige flok der. Og måske blevet relativt grøn i kanten i forhold til landet størrelse i relativt høj hastighed.
SPEAKER_02:Ja, det er jo så det med elektrificeringen. Lige en mål der omkring USA. Hvis jeg ikke husker meget forkørt. Så har taxet faktisk overhavet Korden i forhold til at installere soldenergi. Og så tænker jeg texas. Men det ikke sådan lidt mere trumpland, lidt mere højent og vulkansk. Gård dat det som, men der er så god forretning i det. Så det er der vi noget. Der er så faktisk god forretning. Jeg selvom der er nogen, tous af, der siger nogle ting i Washington og på Folks News, så dem, der sidder og kigger på penge af investeringerne i Texas, det investerer faktisk nogle energi. Fordi per megavatt, så er det simpelthen billigere end andre energier. Det er det business. Det er det.
SPEAKER_00:Det er jo fantastisk. Så kant marked jo ikke andet.
SPEAKER_02:Ja, på den måde, så kan det tjenes.
SPEAKER_00:Og det tror jeg også en regering, som præg står en hver form for udvikling den retning.
SPEAKER_02:Ja, men Kina. Kina, der ved det, at Kina er altså jo ikke rigtig har så mange kolbrænde naturresurser. Så derfor elektrificering, også og transportsektoren er en måde at lave strategisk autonomi på kineserne.
SPEAKER_00:Altså, det er jo stadig relativ afhængigt af rosisk gas såvjade af ollekt.
SPEAKER_02:Jo, det er, og det er jo det var fedt at slippe for det også.
SPEAKER_00:Og det er tromp også tit med, det skal det nu. I den her uge, lad os nu se, hvordan det så bliver næste uge.
SPEAKER_02:At de får sejlet ting. Altså ule og sådan, de skal sejlese ind. Og det er jo lige noget med, hvem der kontrollerer de farvand og den første ølkæde og det her. Men det er sådan nogle geostrategiske.
SPEAKER_00:Man skal jo ikke være stort geopolitisk seni for at sæde i Kina og tænke. Hvis vi kan gøre os uafhængige af uden skåde og kul og den slags. Og vi er ret godt i hus på alle de dyre metal. Rare earth. Og vi er ret. Vi har start styre på det der med at lave tips. Så er vi jo besætten af. Altså det er jo en smart strategi, hvis du gerne er uafhængig af vesten og den ser skylig rusland. Så hvis du kan hive energien mere eller mindre gratis ned fra himlen, så hvornade? Så man skal da virkelig være ualdmindelig sted type for at insister på at brænder kål af, hvis teknologien er der til at få det billigere fra solvænding.
SPEAKER_02:Ja så det her med solenjergen med 65 millioner års forsingelse. Det er jo, det er sådan.
SPEAKER_00:Men for at tage den tilbage i detfrogging contra. Hvorfor lige froger vi ikke hele tiden det her tænkt selvom? Vi har opfundet det her begreb. Vi ved da smart, at lige froger i Afrika. Hvorfor går vi ikke? Hvorfor gør vi ikke hjem og lige flok sig selv? Det må det være nemt for sådan nogle intelligente typer som også danskere, og så finde ud af, hvor vi kan springe over. Altså hvor gadet laves. Og det er bare ikke det, der sker. Vi ser vores teknologi. Vi er super digitaliseret, men det er ikke så om, at vi ligesom tager de der hopp, hvor vi tænker, det var fandme svaret. Det er. Det er mere end linær progression, som kan gå hurtigt og langsomme. Og nogle gange føler, at den går det langsommer. Hvad er det? Hvad er det, hvad er barrieren? Nu grøn energi for eksempel, snakker gået længe på det alt for dyrt. Okay, nu er det blevet billigere. De nye solceller får utrolig meget mere energi ud af solen i forhold til dem, vi havde for 20 år siden. Hvad er den stor diskussion nu omkring solen? Det er estetik. Jeg synes ikke, det er pænt med alle de her solceller ud på markerne. Hvad har det sådan lidt ved at være? Det er en månokultur i forvejen. Det der marker det jo ikke, fordi det er blomsten natur. For min skyld, om der skal være solceller eller vide. Jeg er lidt hip som har. Men nu er det blæt ting, altså en estetisk dom over, hvad der er fedt at se på. Og ikke hvad der er sund og indon, eller hvad der er bildist at bruge, eller hvad der mest bedst somverænitet sådan på geopolitisk plan? Så vi skal jo nok finde et eller andet problem. Så der må være, og når problemer er noget, vi finder, så må der være noget dyberliggende en modstand mod at tage de her spring, en modstand mod det nye, end indbygget konservatisme.
SPEAKER_02:Ja, fordi spørgsmålet. Kan vi kunne gøre lige frygen til en mere bevidst proces, kunne vi designer os frem til lige frygen? Men det der, altså. Hvis du karakteriser mere, hvad det er, der skaber betingser for ligefre, så er det jo også begrænsninger. Det er constrain. Og der er noget med den herden og den løgne kvinde, og det med spændende og sådan noget. Altså. Gå tilbage til det med mikrobeting i Afrika. Det kommer jo ikke ud af, at netop man havde en hel masse gode muligheder i forvejen. Det kommer ud af, at man nærmest ingen mulighed havde. Og derfor tog man det lidt, man havde, og så prøvede man finde ud af kunne bruge det på en svar. Så det med at have for meget i forvejen, det la til at der problem. Så skal man sige, så have en proces, hvor vi så bevæst river ting ned for at give plads til noget nyt.
SPEAKER_00:Det kan godt være måde at få se noget på siger. Nu slukker vi for landbrusstøn, og så skal den nok komme noget ud. Det bliver et pard over landmænd. Men altså, landbrug er jo faktisk nu for referen en meget gammel episode, hvor vi talte om primære produktion. Lbruget, dansk landbrug, europæisk landbrug er måske et sted, hvor man ligesom har haft så meget at gøre med. Man er ikke tunget ud af nye løsninger. Grundlæggende set er det en langsom linde af progression. Jeg ved ikke, at landbrug siger, at det er hammer innovativ, og der sker så meget. Hær påstå, det gør da ikke. Det er den samme måde at dyrke på, som man har gjort lige siden vi har fandt kunskyden. Og så laver du en lidt bedre plov, og du laver noget lidt bedre pesticidet. Og nogle gange lidt mere pesticid. Men det er simpelthen, og det er jo fordi, vi har haft en industri, som hvis det går skidt over, så er vi ind og støtte i hovedet og. Og man godt ikke have nogen landmænd, der lytter med på det her. Ja, det har for jeg set. Så får vi bille. Så kommer trakt og kong.
SPEAKER_02:Ja sådan post på pluskær her sidst du herkørsk, som du lyder på stedet også. Men det er der med, hvor stor en del af polsenalt på centrale tre procent, ikke? Ja, et par stykker ikke. Og så tænker jeg også, okay. Nidværk dans landbrug, og det svarer til, at vi mister en vækst i et par år i polen.
SPEAKER_00:Det er svaret til, at nogle år skal sket over, ikke.
SPEAKER_02:Også i forhold til areal forbruget ikke hvor meget det følger med. Så vi overcenter. Og hvor meget det følger i danske politik, ikke? Men det er som om, at vi har svært, altså nem så fremkalde krise sig selv. Og det er nok lidt svært i demokrati også, at blive enige om, at hvor skal vi nu fremkalde en krise, på hvilke område skal vi fremkal en krise. Og hvis vi nu skulle gå tilbage til der, hvor vi størte med det her podcast, og så må sige så kom der jo faktisk en krise i forme pandemi, som jo kunne have gjort, at vi kunne have lavet frøsbrænding i forhold til kvaliteten af den indørs luft, både i skoler og institutioner og arbejdspladser og hjemme såv. Men det var man ikke bare til at vedgå, hvad det enlig handler om. Og derfor så den samme same problem, som vi går i vilk sådan en anden af.
SPEAKER_00:Men det er den der uendelig selvfidden, og ikke mindst længet mod normalet, som jeg så god til. Vi har jo. Siden vi begyndt at bygge velfærdsfundet, haft det materialt rigtig, rigtig, rigtig godt. Og på mange måder har vi det rigtig, rigtig godt. Så vi er næsten er blevet sådan, altså. Vi skal ikke tale om kriser. Altså det at sige, at der er faktisk noget her. Det er ikke bare potentiel krise, det er faktisk en alvorlig krise, det er en sundhedsmæssig krise. Den hammer ind i økonomien. Det gør da stadigvæk. Det kan jeg sætte en anden episode, men vi er ikke hommefri. Men i frygt for at ændre ved vores norm begreb, så er vi heller ignorer det. Og det kommer da ikke noget godt ud af. Jeg er enlig med dig, hvis vi havde haft den politiske vilje, og den kan vi sige, som folk var klar til at det som mod den mulighed, det var, så er der sket noget. Uden samlingen i øvrigt, Ukraine er jo eksempel på leepfrokking lige nu, og der er jo under frygtelig tragisk omstændighed, og vi vil jeg ønsker, at det ikke var nødvendigt for ukrain at lige flokge militært, men også reskabsmæssigt i befolkningen som sådan. Men det, der sker, vi har ført talt droner krig. Det, der sker på drunfrån, det, der sker med våben teknologisk udvikling i Ukrain, det er jo lige flogging. Ja, der var det i høj grad er det jo et land der før bygget våben. Det er ikke det. Men man griber også til nogle redskaber, som er helt nye. Den måde man styrserne på den ukrainke her nu osv. Det er et klasiske eksempler for lefruging, og det er selvfølgelig, fordi man er pres og det eneste vej, man har. Man har valgt ikke at give op, man har valgt og slås, og så må man jo finde en vej. Det er meget lærerigt, og det laver til, at vi i det små i hvert fald i Danmark begynder at tabte ind i det. Og fordi nu ser vi en krise. Vi er udsat for et ydre pres på risk side. Og det kan vi måske bruge til at udvikler vores forsvar ikke sige, at vi er i lige flokken teret endnu. Men det kan jo være, at det kommer. Det kan være, der sker noget, vi ikke kender til. Man overhåber.
SPEAKER_02:Der er måske lommer af lige flokking.
SPEAKER_00:Svå lommer af fråg spræng af det af den glæde.
SPEAKER_02:Men det er virkelig sådan der med, om kan man sådan endogen kan man fremkalde det internt med vilje? Eler det simpelthen altid omstændigheder, der gør at lige flåden opstår. Er det en integreret del af den proces, at det er simpelthen omstedenhed, byde omstandighed, der gør, at man er tågen til den. Og så må sige, skal vi så bare give op? Hvis det i det her tilfælde, skal vi så bare sætte os i velfærstand og vente på, at der kommer den næste krise, som så forhåbentlig kan til den proces i gang.
SPEAKER_00:Men det er jo der, hvor universet er så indlig ligeglad. Så om vi bare skal give op, det kan da godt, at vi bare gør op. Der er noget, der tyder på Europa, måske om ikke har givet op, så blev det sådan lidt for konform af haft det lidt for godt. Der er jo ikke der ikke været tegn på sådan ligefrokg i Europa som sådan i lang tid. Og jeg vil også påstå, at Danmark har god til en sådan form for lige udvikling. Men det er meget evolutionært. Det er sådan ikke de stor ligefrokg. Det er stor ligefrøgning, der sker. Så spørgsmålen, det er noget, vi kan vælge, eller om det er bare nogle rytme, en cyklus, der hen over klåben kloden, som gør, at nogen rykker, og ligesom catcher op til de andre, og så også springer lidt foran. Og jeg tror, det ligger i den der selvforståelse, europæiske selvforståelse og den der kalder der selvfølgelig med den danske selvfindet. Og vi ligesom om det var så, de imponer af de afrikaner. De hoppet. De sprænger lige op på den her mobil noget, som vi jo har opfundet, er så god til. Jo, men lige pludselig er de forbi og har brugt sådan noget, som vi aldrig har brugt det til. Og så syner jeg så imponer af danske bank der mob en lille dekade efter ikke. Og det er. Vi er. Vi tror vi først muset, men det er vi måske mindre mindre grad.
SPEAKER_02:Ja, altså, der er jo begreb, hvor vi ikke har nævnt eksplicit nu risiko, og så incitement. Men vi har ligger der rumme, eller umeret om det her rumlet med maskinrum. For det handler jo også om, altså, nu ser det med landbret, og så kan jeg så være lidt kontrært til dem i forsvaret og sige, at hvis du er landmandet ikke, så er det jo det der forhold, som at du har i virkeligheden ganske få høster relativitet i det hele din karriere. Altså, det er rigtig. Altså, der er nogen, der har måske, hvis man taler går højdegn, måske 40, eller så måske har det 2025, det er sige, at er du villig til, fordi jeg kommer en eller anden smart seljer fra en eller anden tekstup, med et eller andet acte-produkt, så og ofre en tv-del eller en 25-del af hele din karriere og udkom i løbet af den karrière, og måske slægsgården og alt muligt, på sådan et eller andet nyt, når du ligesom kender din jord, du ved, at du ved, hvordan ting er, du ved ca, hvorfor så sæd der fungerer godt. Hvilken sprøjten. Der er det en kæmpe risko ved lige pludselig at springe bugt der. Så ingen omkring det er jo så nok get, at døden af sandhed ikke sådan har ændret så voldsomt. At du er ikke blevet tvunget til andet. Men så indcitment nok, så må jeg heller sæt på det, som jeg har en ret god forventning og formodning om, at det producerer cirka et udkommet, som jeg kan lave mig.
SPEAKER_00:Det er jo helt forståelt. Det er også derfor, at leafroging, grænsen til disruption, kommer jo sjældent for folk i branchen. Altså det er jo. Disruption er jo typisk en anden branche, der finder ud af sige, landbrug ikke jo også for gentage selvligt fra det gamle afsnit som primært produktion. Hvis du ikke kigger på et landbrug som noget med egen masse marker, og så hælder gylder ud, og så sådan ting og så. Jeg ved godt, jeg simplificeret lidt. Men hvis du kigger på slutet og siger landbrug handler om ekstra, så er der måske andre måde at komme der hen på. Det kunne være til kalet brug for eksempel. Vær til kan du brug bare ikke betalt sig, fordi vi har en areal støtte, som bøløner folk efter, hvor meget af det ligger på slag på, og ikke efter, hvad der produktion er alle mulige andre struktur, der holder os fast i det gamle paradigma, og så, som du ser sådan kostet ikke bare dig, men det er en helt flere slægsleder, der er investeret i at blive gode landmænd og du har bygget altså en kolosal maskinparke op, der forander sig over 12, 15 år. Jamen så det klar, så tager du små spring. Men hvis der så kommer en smart selver fra noget, der hedder Monsanto for eksempel, bare for at tage et eksempel. Der siger, at næste år kan du få en fantastisk køst, hvis du sprøjter med det her afkøber vores så sted, som er resistent over det skild, du skal sprøjte med. Så skal du bare se. Jeg kan anbefale i den sammenhæng, og nu er vi virkelig uden for skåb, men jeg længer i på vores blue Blue Sky om det her afsnit til et afsnit af den YouTube-fyre, der kalder så Værtum, hvor han ligesom blot lægger Montsantus strategi. Det er kraftet med russen. Men tilbage til regular scheduled programming. Jeg tænker nemlig. Nu siger du, hvad det skal til for lige flør. Man skal jo have dårligt et eller andet. Man skal. Der er noget, hvor man manger nogle ressourcer, og det kan være fysiske ressourcer, det kan være koordinekler, det kan være penge. Det kan måske også være skills. Og nu er det ikke for at skyde på dig. Men er du og af os to, er du klar den bedste udvikler. Jeg vil på den påstanden, der bedre udvikler derude, end dig, når det handler om at kæfte ind. Men nu er der kommet noget, der hedder af noget, der hedder vibecoding, kalder man det. Lidt nedsætten måske. Tår du ikke, det er ligeften. En ligefrokkende faktor i software udvikl.
SPEAKER_02:Jo, det er faktisk en interessant måde se det på. I så i forhold til, hvem der tager det til sig, og hvem der så svær det nærmest på jævn. Det er sjovt set. Det er så på Twitter, så man kan sige den slag. Men der er meget forskelde reaktioner. Og jeg i forhold til mig selv ikke. Jeg ser ikke mig selv som koduslinger overhovedet. Det har jeg aldrig været. Men det der interessant for mig, det er at få nogle systemer, bygget eller til at virke. Ud tænk for nogle konceptuelle systemer til at blive svær. Det er der interessant. Der med at sidde og skrive lige forden, det har aldrig rigtig interessant mig. Det er faktisk. Det er ikke der, hvor det længer. Men det har været nødvendigt. Og det, der er så fedt nu, det er, at det ikke nødvendigt lærer. Og det synes jeg er voldsom fedt. Så jeg har taget til mig, fordi det er fjerner det, som jeg ikke synes var nødvendigvis specielt interessant. Og så bringer jeg tættere på det, så synes jeg, er det meget sjovt, end at få nogle systemer til at fungere. Men det er da helt klart nogen, som man kan sige udvikler, som har meget mere deres ident parkeret i det, at det er dem, der skriver kun tegn for tegn.
SPEAKER_00:Og de har også afssendet dygtige.
SPEAKER_02:Der er nogen, der er afssendig dygtig til. Og der må sige, at igen nu nævnt du samos ikke. Der er nogen, der investeret enormt meget i at blive gode til det. Og de har også reageret på nogle incitamenter gennem årene for at blive gode til det. Og derfor kan man godt forstå psykologisk også, hvorfor at de gerne ville holde fast i det, men den udvikler, der bare sket i sidste par år med at få leveren til at generere kod, så er det jo som om, vi i gang med at lave den nye niveau. Vi starter i gang med, at der er blevet sat ledning i kudsfælder for at bruge mere computer, og så kommer der maskensprog og er alle de her ting ovenpå, og så fik vi nogle mere naturspårsligne sprog. Det er, som om, at vi i gang med den der, nu kommer det her nye niveau ovenpå, hvor du godt bliver sidende nede på det underlæggende niveau, men altså dem, der tager det her nye måde at gøre det på til sig, bliver så meget mere produktiv. Og det der er lidt interessant og nærmest så skræmmet, det er, at der er nogle af de her ting omkring softwudvikling, hvor man virkelig skal også få fin en ny måde at håndtere det på mental. Fordi som du også ved, er sådan en udviklingsprocess, der har normalt sådan rytme og frekvens af, hvor mange beslutninger man skal træffe eller ting, man skal forholde sig til. Og så finder ved af nogle ting, hvordan det skal være, og så nogen tællet ned, og så giver til gang med koden, men nu ved at bruge et eller nemmer og ved at bruge sådan en agentisk tilgang, så kommer de der beslutninger og den kompleksitet ind i smasken på dig med en helt anden frekvens end det gør før. Og det er der, hvor man skal passe på en gange med og sige, at nu skal jeg sige gå en tur. Fordi den her komplekset, den er altså vind. For lige pludselig det der har to uger måske, at ligesom arbejde sig igen og forholde sig til. Det har taget et par timer. Så den kognitive hastighed, den skal simpelthen op i den her proces det. Så det er noget, vi skal til at forholde os til. Den analogi, som jeg ofte ender med at tænke på, det er analogien til elektrificeringen af industriproduktion, som jeg også tale om lidt tidligere her. Altså, hvor man kigg fra, at man havde bånd og jul og sådan noget igennem frik for at kunne overføre kraften til, at man så begynder at bruge elmotor. Og det har jeg jo også tale om tidlig. Det tog i år timer i virkeligheden for elmoteren blev opfundet, til, at man havde forholdt sig til, hvordan man egentlig skulle lave layout på frikker helt om, i stedet for bygge højden for at få de her bånd op igen, og det her træk op igennem frikkerne, så er det bedre at sprede dem ud af sådan noget. Og det gør også, at det var lettere at transportere ting rundt og sådan noget. Men det er jo ikke bare sådan noget, at folk tog til og sådan lige med sammen. Men her står vi simpelthen over for noget, hvor det er lidt det samme her. De software og siger, at det er jo dårlig kåder, og det kan vi ikke bruge til noget. Altså det er lidt dem, der vil jeg sige svarer til at holde fast i af der båndtrække ind igennem sit forbrikke. Altså det kun ved at prøve at bygge de nye form for brækker her, at man finder ud af, hvordan de egentlig skulle samme.
SPEAKER_00:Jeg tror, der er mange ting, der skal mange tankegang, der skal ændres. Jeg tror, vi er alle sammen i den omfang er påvirket af i. Og jeg skal da også ændre min arbejdsmetoder og tankekang. Og jeg tror, en del af vores andets arbejde har en håndværksmæssig side, altså en måde, at man går lidt sin, jeg kan forestille mig det at være en dygtig koder. En ting er at se hen på slutresultat og specifikationen og arkitekturen. Men der ligger også noget i at sidde og skærer ikke skide om det, men altså fikre på en enkelt procedure, eller optimer noget kø, og sørge for at bruge så få klok cykler og hukommelser som muligt. Som er jo fornuftigt en god protestantisk tankegang. Men også estisk lækkert. Og der finder vi jo glæde alle sammen. Altså at lave noget, der er vel udført, godt håndværk. Og det er måske af de ting, man skal bruge med her, at det her fokus på målet, det handler ikke om at opdyrke land på den føde måde og pløje timervis, selvom det sikkert har en god effekt på ens tyge. Men at gå ben hård efter et output, som gør meningen, og ikke kigge så meget på processen undervejs. Det i hvert fald at acceptere en ny proces. Det tror jeg utrolig svært. Og jeg tror, det både psykisk tænker sammen med det om sådan koste, at nu har jeg lært af det her. Alt det har lært at bruge tid på tale penge for sidder på skolbænken tira år for. Skal jeg ikke skylde ud? Nej, ikke nødvendigvis. Jeg er sikker på, at der rigtig meget, der også kan bruges. Jeg tror, en stærk udvikler i kombinationen af i er et dødbrængende våb. På den god måde. Man skal bare være uden for, at andre kan blande sig. Og måske dem, der har den bedste idé og den mest målrettet vej hen mod et produkt. Har nok en hæg. Og det der lige flågen kommer ind. Der kan man sprænge book på den der nørder lidt for meget med processen, og hvordan man kommer der.
SPEAKER_02:Og det er sådan der, hvor større virksomheder for end ud for det nu. Fordi så bare samt koste. Og små nye virksomheder, som er villige til at skru deres processer sammen på den her måde, der udvermen, vil kunne gøre det på en helt anden måde end man gør i de større virksomheder. Så jeg tror, vi kommer. Altså. Det er jo sådan lidt, vi er jo. Måske er vi hele tiden sådan et gidende gipsonsken.
SPEAKER_00:Det er jo ikke gliden gibsonsk. Det er.
SPEAKER_02:Altså, alt skift skist. A fremtiden er her hele tiden, men den hele tiden ujem fordængde.
SPEAKER_00:Jo, det er rigtigt. Udviklingen skærer nok i det rygge der rygge kommer typisk fra uventet kan det. Startet af teknologi, eller teknologi i kombination med citationstegen nødt, hvor den slags den lært den øgden kvinder spændende. Som man ikke kan indløse med de konventionelle midler. Og så ser man måske noget nyt i den teknologi. Der er noget, som teknologien sådan ikke var beregnet til. Altså aller den gamle historie med SMS ikke. Der blev en globalt udbredt, en normær kommunikationskanal. I virkeligheden var det overskudste teknologi. Vrugt til at sende tekniske beskider med simpelthen mask. Uden at bruge for meget båndbredde. Men hvor der var en mulighed, vi kunne kommunikere. Ikke mindst i før nævnig eller ind i landet var SMS er SMS jo fantastisk, fordi du kan sige rigtig meget på enormt lavtbred. Hvorfor brug masser båndbred på talet i. I selv det begrænset frekværksområdet som telekommunikation forgår i, så er det stadig en enorm dyr måde at formidle meget lidt data på. SMS, det er det kan gøres. Hvad hedder det enormt effektivt? Og så er vi jo gode til, når vi har preset og finde nogle mulighed.
SPEAKER_02:Nu SMS lige en personlig regning også. Jeg kom til at tænke på i 2005 i New York, der lærte jeg nærmest en del af kender. Der som jeg så lærer at kende og bruge SMS. Og der var det skudet sådan lidt om tekstmessages. Det var lidt mærkeligt, men det var også skudet sam. Der var det skudt sammen installementstrukturen var anderledes i folkhold til Danmark, for i Danmark var det jo ret dyrt at tale sammen. Så vi lærte jo sådan SMS. Så hele den asynkrone form at kommunikere på, den var lidt længere fremtid. Men derude over var det lidt omvendt. Det var faktisk lidt billigt at tale. Og det er sådan nok gå tilbage til de amerikanske landlines, altså fast telefonien, også hvor det tror jeg også, hvor billigere per minut, eller nærmest in for visse lokalområder, var det fast, altså flat rate.
SPEAKER_00:Jeg har lige en teori der. Long distance går ret dyrt. Men når du taler mobiltelefoni, så er det per definition, ikke long distance, fordi du skal bare til nærmeste masse. Så jeg kunne forestille mig, at på long distance, var det blevet relativt set billigere fra amerikanerne at tale, end det plejede er. Så jeg ved ikke, om det jo ekstremt billigt at tale ved ikke, men det er hvert fald billig, end det var på kabel, eller på tråd.
SPEAKER_02:Ja, så betalte de faktisk meget mere for SMS. Det var sådan, at man måde betalt for at sende og modgang. Vil man jo ikke over i Danmark? Men så det er jo lidt sjovt at se den der asynkron form for kommunikation, som vi allerede var i gang med den her, de sådan i gang. Altså det synes, det er jo, det var lidt sjovt, men og sprøjt, men også egentlig smart nok. Og så kommer det jo så efter det.
SPEAKER_00:Ja, så kommer der jo konkurrence på det market lige pludselig, og så bliver man nødt til at sætte pris ud. Tildkår så ikke dumme. Og hvis de kan selve overskudbandbredder, som jo, altså SMS'erne og sådan i køkken. Det bliver jo sindt, når der var plads. Så det koster jo ingenting. Altså det marginal omkostninger på at befordre SMS er jo nul. Og hvis du så kan tage en doll og stykke, så er det jo satge lige i foret. Og der har tilbranchen jo altid være meget, meget dygtig. Tilden de der ikke så meget for, eller hold så for fint. Jeg kunne godt sænk med lige her sidste 4-5 minutter, og så smid sådan en tanke føj der ud. Og siger man meget lige flår meget på den teknologiske plan, det er sådan vi taler om det, og måske også på det økonomiske, de to ting sammen. Men vi har ført om den her fornemmelse af stagnation i videnskaben, og det jo ikke kun også, der taler om krisen i fikken, hvor man skriver og skriver og bruge sådan mange penge og drøgner profoner rundt i store ringe under slot. Og det er begrænset med, hvad der sker af genbrug. Blandet på grund af nogle afdeller, vi har snakket om for nylig med at det er vigtigt at skrive noget end og finde ud af noget. Men du kan forudgivet det, du skriver. Men kan man forestille sig? Er der et greb, der kan få os til at lige flåkke. Erkendelsesmæssigt. Altså, hvad skal ligesom til, at vi tager det næste store spring. Og hvordan vil man må? Kan man fremprovær det? Kan vi skabe kunstige kriser i erkendelseskabelsen, der gør, at vi bliver nødt til at tage et top. Og ikke bare mås bygget overven på det, som vi tror, vi ved i forvejen.
SPEAKER_02:Jeg er der nogen inden for det, man har kaldt det fremtidsstuder, og progress story, som virkelig tænker hårdt over det der også. Fordi at vide, hvad det der, der ligger der ud, der har det jo allerede fundet af det, så den går ikke. Men der med sig, er der nogle processer eller nogle betingser, eller andet, som jeg så kunne fremdyk. For i hvert fald gør det mere sandsynligt, at vi hopper ud i noget ukendt og udvinder og kender så det. Og så vidt jeg ved, så er der jo ikke rigtig nogen, der har fundet det vise sten endnu på den her. Og som jo også sådan an tyder ikke, at der er noget med også, hvordan de eksisterende strukturer, de bliver cementeret i kraft af måde man finansier tænke. Og så har vi brug for sådan noget red teamingagtigt. Altså simpelthen, at samfundet sætter et eller andet procent af ressourcer af hvert år, eller inden for videnskab, til at der er nogen, der simpelthen skal komme med det, der kritiserer det bestånd. Altså ligesom vi har fundet ud af, at det der med at betale, brug af godt et par procent af brugligt nationalproduktet på forsvar, det er faktisk nærmest den forsikring, som vi skal betale hver eneste år, som man ikke ligesom kan bare lade være med at betale i til 20 år. Nej, det bliver vi ligesom nødt til, hvis vi skal have et forsvar, som er afskrægt nok.
SPEAKER_00:Men det er jo sådan erkendelse, men fik lidt sent, ikke?
SPEAKER_02:Jo, men igen kunne da være, at vi simpelthen skal bruge et eller andet del eller nogle programmer, hele tiden på, at der er nogle folk, der får lov til at kritisere det bestående.
SPEAKER_00:Jå skal vi jo selv et tim nu, der kritiser, at vi bruger så mange penge på forsvar. Nu er det jo sådan mere eller mindre accepteret, at det er nok er nødvendigt. Den brugt set var nogen. virkeligede venstre fløs folk, som mener, at det er, at det er fis i hårdt. Den med nog trusling derøst. Men så skal vi også sætte ret i nu, som siger. Så skal argumentere mod, at det her er en god det. Vi skal ikke have kædst ret mand i spil.
SPEAKER_02:Ja, men så er sådan for forskningsbygningen, og går tilbage til det spørgsmål. Altså, så da simpelthen være afsat en eller anden viscent, som går til folk. Folk med kritik, eller skører idéer, eller som siger noget andet end det, man lige så er vedtalet over. Det ved jeg ikke, om det kan fungere. Fordi de mekanismer for mindlig også bliver perverteret på en eller anden måde. Så det er det med helt sådan at holdt skidet bevægelse. Det er jo.
SPEAKER_00:Det er nogle træser typer. Der skal sidde der. Det tror jeg ikke. Jeg tror, vi skal gå 180 grad på stort set det hele. Men må jeg bringe en science-fiction-itat i et sådan spil. I Asimovs Foundation. hvor du igen, bin efter bin hører om den her fantastiske foundation, der skal parkeres i udkald af gakien. Ukandet galaksen, og holde gang i den intergalaktiske viden igennem århundre eller tusinder, mens resten af galaksen går igennem nørkder. Og så twister han lige og ser, men det kan jo ikke stå på det gør, for det er sikkert sket. Konventioner og røg kædlig, så vi har en second foundation, som har opgaven at være en pen. Det er måske det skær. Parkeret en bunker steder. Det kunne se godt tænkt, ja. Det kunne jeg godt. Jamen. Jeg tror, vi har sunget nok bug. Og lige for langt som vi kunne i det her temer. Så ikke skal den lege der.
SPEAKER_02:Ingen værken bug eller frøgler spræng for jeg optage sådan i følger.
SPEAKER_00:Det bliver det selv, da jeg sagt i den her episode. Det bliver ikke bedre. Og møsterne bag de fænomer og teknologier, der bræger alt for vores dagligdag til menneskerheds ultimative skæme. Efter episoden her poster vi klæder og opførende materiale på Blues, hvor vi også er meget nysger efter dine kommentar, spørgsmål eller kritik. Finder på snabelag selvom.dk. Vi laver podcast i vores evid og for vores egne penge. Vi gener dig ikke med reklamer for VPN forbindelser, pulvermad eller lydbøger. Men hvis du kan lide at du høre, så aboner på os i din ølingspodkast tjeneste, og giver os meget gerne en bedømelse på Apple Podcast. Det betyder meget, og vi hervel alle sammen efterkendelse. Del også gerne simple og blomde venner, familie eller kæger, specielt hvis de har, ligesom dig en inklumation modskab og ergendelse. Sidst, men ikke mindst, tak for at du.
