109: Som tokens fra en LLM – samtale i sonateform

Så blev det filosofisk i den mørke tid. 

Thomas lancerer en tankerække, tilmed i sonateform, om hvorvidt LLM’erne, de store sprogmodeller, og anden generativ AI ændrer ved den måde, vi kan udtrykke os intellektuelt og kunstnerisk på. Et skifte fra en additiv fremstillingsproces til en subtraktiv. 

Kan generativ AI levere råmateriale, der gennem menneskelig kuratering og formning kan blive til værker, måske endda kunst? Og kan generativ AI give dem, der ikke nødvendigvis har let ved den lange, hårde, additive proces med at skabe et værk på skrift eller med strøg på et lærred en vej til udtryk? 

Har der indtil videre i hele vores idé- og kunsthistorie eksisteret et filter, så kun dem med både noget på hjerte, en ubændig trang og en form for nydelse ved skrive-, kompositions-, male- eller byggeprocessen etc. kunne komme ud med det, der pressede på? 

Med andre ord: Kan alt det skidt, der kan komme ud af en LLM, kurateres, formes og bruges til noget værdifuldt af mennesker? Kan man “pølse en vase op” af tokens?

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Transcript

SPEAKER_00: 0:07

Hej Thomas. Så vi opet igen. Og tilbage i det luna virtuel studie. Og jeg ved ikke, hvad vi skal tale om i dag. Ved du?

SPEAKER_03: 0:19

Det tror jeg.

SPEAKER_00: 0:20

Det var godt.

SPEAKER_03: 0:22

Men det er også sådan, at jeg har jo lidt uden for nummer fået lov til at vælge, som det egentlig var din tur til at vælge.

SPEAKER_00: 0:28

Men verden er så mærkelig for tiden, så hvorfor ikke?

SPEAKER_03: 0:31

Ja, så jeg tænkte, måske laver vi sådan lidt mærkelig episode her, men vi skal et sted hen, hvor vi har været en del gange, og det kan være nogle, der synes, at jeg skal nu tale om det igen, men jeg håber, vi giver en ny vinkle, og det kommer selvfølgelig til at handler om generativt AI.

SPEAKER_00: 0:46

Okay, det kunne være, hvad.

SPEAKER_03: 0:49

Men så tænkte jeg på, med det her overvejet her. Det er nogle idéer, som jeg har afprøvet med nogle af nogle gode venner og kollegaer, som også vedder ret meget om det her og arbejder med det, og de synes, at jeg havde fat i noget her selv. Det handler om prøve at fagbående idéer omkring generativt AI og intellektuel produktion måske endda. Ondelig produktion.

SPEAKER_00: 1:12

Ok, det er. Det lyder spændende. Det er jeg sidder selv lige i båden, PT, og prøver at få vretnu mere ud af i professionelt senet. Så det er spændt op til, af i.

SPEAKER_03: 1:27

Ja, men det her bliver så måske ikke det helt praktiske. Det bliver på de virkelig store linje, og det er en poigne, som har gået og leget med, og som jeg ikke har set nogen andre rigtigt formuleret. Så det herfor, jeg tænkte, det er jo interessant afgud over for det.

SPEAKER_00: 1:41

Så kan jeg lytter. Hvad enten det er, så hører de det her før.

SPEAKER_03: 1:45

Måske. Så jeg tænker første tænker om, det kunne være, at det er nævn sådan et lille ting i tre akter. Men så ikke det der scene kunst, det er jo ikke ligesom, det tror jeg selv ikke den kunst, der står midt hjertet nærmest ikke. Så tænkte jeg, måske i virkeligheden sådan en slags sorten. Hold. Så vi kommer til at have sådan en eksposition, hvor vi taler om den her principelle idé, så kommer der sådan en gennemførningssten, hvor det bliver personligt. Det bliver lidt navbyskuet, og det bliver måske også temmel mærkeligt. Og det er så ret spændende på. Det var gerne det, der giver sådan en genkræve spændent nu. Det er der, hvor hovedtem og sødtimer bliver spillet ud mod hinanden, og der kommer flere forskellige måske mærkelige toner, der spiller sådan. Det bliver vores gennemførningsdel. Og så er selvfølgelig reprisen, og der kommer vi til at tage den op på måske sådan en kultur idé, måske ends historiske planer.

SPEAKER_00: 2:47

Hold da. Jeg får gør et short vibes nu.

SPEAKER_03: 2:50

Ja se om den går i den her.

SPEAKER_00: 2:51

Kan vi leve op til det.

SPEAKER_03: 2:52

Så kan det være, der kommer en lille kunder, det får vi se, om der er behov for ligesom at landet.

SPEAKER_00: 2:57

Det holder fast i skrivbord.

SPEAKER_03: 2:59

Så det handler om generativ af hvad det begynder at aftage sig i forhold til produktion af udtrykket artefakter. Og det har vi jo kredit om for. Og noget vi også tale om før i en episode, det er aditiv fremstilling. Jeg har taler om 3D-brænding. Så det jeg kommer til at tænke på i forhold til det med generativ AI, det er, at der er måske noget sker ved at sket inden for fremstillingen af de her symbolske udtryk aftefakter, som er lidt ved modsatte af, hvad der sker inden for fremstilling af fysiske artefakter. Og der taler vi om, at vi i mange år har haft lidt subtraktiv måde at fremstille ting på. Før eksempel, at vi laver noget stål, vi skal lavet dyms, så i gammel, så står der en maskinarbejder med en drek, og fjernet material for den her stålstang. Og så kommer der en del ud. Og så er vi så senere gået hen til at få se en ser, hvor du bruger computerstyringen eller sådan. Man kan også taste noget som en drømmer. Vi følger nogle træer, så fjerner vi noget af træder for at få planker ud af det. Og så kan det være, at din dag bliver slippet til, og de bliver sad i stykker, så de passer ikke nogen. Så det er den superkive fremstilling. Og vi som starter med mere materiale, og så fjerner noget. Hvis vi skal indefølge kunst, så kunne det være troværsen af for noget dyr marmer set op ned fra Italien.

SPEAKER_00: 4:35

Og så har jeg. Han tog til Italien for håglig ikke, han boede rundt mest af sit voksne liv. Så han opsøgter stenen.

SPEAKER_03: 4:41

Ja. Hvis ikke sten ville komme til ham, så må han til.

SPEAKER_00: 4:45

Det var bare sådan varmer, sjove dame vin.

SPEAKER_03: 4:48

Fort. Så det var også en subtraktiv måde at få fremstillet så et kunstobjekt på. Og lige en bare nule her på vores podcast, der havde det kunstner. Det er der artister, det er sådan, der optræder cirkus.

SPEAKER_00: 5:05

Det er godt lige få det understrevet. Det kan simpelthen ikke holde ud af der.

SPEAKER_03: 5:08

Nej, det der ekstra noget, det du ikke her. Så vi kender til den der subtraktive fremstilling inden for det fysiske. Og så er det så blevet til det, at vi faktisk begynder at kunne få mere mere i hvert fald aditiv måde at gøre det på eksamen af 3D-prinning. Og så efterhånden flere og flere materialer, så starter sådan mest med plastik materialer og sådan noget. Nu kan man også gøre det metal og så videre. Der er også nogle, der 3D-printer mad eller biologiske celler. Og måske, vi har måske også haft noget, der minder lidt sådan en bland. Altså en tidlig form for aditiv fremstilling. F.eks. måsten. Man kunne lidt sige, om vi tager lidt med materialer og så lægger vi det ned i nogle former, og så kommer der ligesom en måsten ud, så kan vi kombinere dem til huse.

SPEAKER_00: 5:53

Men det er altså, jeg kommer til at tænke på kemik, når man sådan pølser en vaser op.

SPEAKER_03: 5:59

Det er jo additivt. Det kan man sige. Og hvor du så prøver at styre den der additiv proces imod af den form, du vil have. Så vi har jo nok kendt. Men det har så. Hvad der været substruktivt og aditivt, der har været forskelligt af materialerne og anvendelserne af filmen eller.

SPEAKER_00: 6:17

Hvordan man støver noget?

SPEAKER_03: 6:19

Ja, det er jo sgu nemste ikke, fx sådan sprøjtøbningen af plastik. Er det virkelig additivt, eller det er det jo nok en eller anden form, men det er også noget, man gør i en industriel skal du kan ikke kustomiser den enkelte del. Du laver en form, og så som sprøjt, så skal du bruge den form, så længe den er blevet indtil afskrevet. Og det er det sygdom. Det kan koste 100.000 af kroner. Og hvis du så går op med de form, der bliver brugt til at lave pladen til biler, altså med de presser sådan noget, det er måske min jord som stømform, det kan koste. Så det er sådan lidt, det er en form for adjektiv fremstilling, som er lavet til masse fremstillinger og så. Men med den lille eksposition der, så kan vi så komme frem til hovedet, og det er, at inden for den intellektuelle fremstilling produktion, måske er kunstenskørs og åndeligt, så har det stort set altid kun været aditiv. Altså, det har altid været det der skide problem af, at du starter med den blank side. Der er ikke nogen skidet ord eller bogstaver på den side, eller der er ikke nogen skidt sådan noget. Hvis du starter med det blanke landet, der er ikke fucking ting på den her ting. Så hvis du vil fremstille noget åndeligt, så må du give dig i gang med at måske somligt, og få i tegn efter tegn ind i det her medie. Eller du må støje for støje, manligt et eller andet. Hvis du laver musik, så må du sætte dern, og så i hvert fald i den vestlig kompositionstraditioner, ikke, så må du sætte der ned og så begynde at nedskrive noget efter noget, hvad du vil have.

SPEAKER_00: 8:06

Med undtagelse af billede, der arbejder i marmor eller tre, tænker jeg.

SPEAKER_03: 8:11

Og det er også derfor, jeg gerne lige vil have det eksempel fremføring. Men stadigvæk skal man så have en idé om, hvad man sigter imod?

SPEAKER_02: 8:19

Jo.

SPEAKER_03: 8:21

Så idéen her, det er, at med de generative, multimodale modeller, så har vi faktisk fået nogle nye måder at fremstille ting på i det åndelige og kunstiske domain, symbolsk domain, som faktisk er mere subtraktivt. Der handler faktisk, ved at du kan få generet noget, så handler det mere om at være en redaktør, eller en, der udvikler ting, eller fjerner ting på de her, fordi modellerne, de vil simpelthen så gerne generer tokens. Så i stedet for du starter med et blank stykke papir, eller en blank skærm, eller et blank ladder, så kan du faktisk ved at sige sig det med meget lidt, et meget lille nogle få tokens, så kan du få generet materiale, som du så går at lave en subtraktiv proces på. Og det vil sige, at den der nul til en barriere, som altid har ligget i de her medier, og som har krævet folk, som vil engagere sig med dem af, det er måske i gange med at blive vendt rundt, fordi nu har vi et modsatte problem, at der bliver genereret så meget, at det er den subtraktive del af det, som bliver den væsentlige proces. I hvert fald for nogen.

SPEAKER_00: 9:41

Det er det har jeg ikke tænkt over for. Men det er jo rigtigt. Det er jo ikke. Det er jo nemt at producere oceaner af lor. Men mere formelde. Altså, det er ikke også en formende proces. Og så er selvfølgelig en kurativ proces, kan vi kalde det. Det tror jeg, altså, nu er nu i det kunstdisk og det åndelige domæne og det er med andre vigtige diskussioner selvfølgelig. Men selv, når man bruger generativ af i professionel øje med, så tror jeg, at folk, der gør det hver dag, ved godt, hvor meget. Den tid skal lækker sig det af lidt af kurterne. Det er udvæsen, det er bortfjernsen af alt mulige misforståelser og snæsk, som og fylde over, og hvad fandel der tror jeg ud, ikke. Man bliver nødt til at arbejde for at få det gjort koncist og præcist og korrekt. Fordi det kommer jo sådan ikke for en spæk. Altså generativ AI er jo en pølsemaskin, som man så med meget besvær kan styre hen i det område, man gerne vil have den.

SPEAKER_03: 11:00

Ja, det er der hvor den her kurativ og redaktionelt agtig processer, ikke den bliver den bliver vigtigt. Og der er måske ikke nogen, der har været stand til at have den slags processer kørende tidligere. En som jeg kom til at tænke på, det er sådan som Steve Jobs. Som jo ikke selv kunne bygge eller designe de her forskellige apparetter. Men det han nået frem til, det var, at han havde en organisation. Hvor han kunne komme med noget meget ordentligt i det, at få udviklet meget ordentligt det, så satte han folk til at lave udkast. Og den proces kender du jo også, for at overværende. Så satter man folk til at lave udkast, og så når folk brak noget til ham, så sagde han, at det er det værst lov, jeg nogen har set. Jeg forstår ikke nogen, jeg ikke andsk, at jeg er ansat. Hvorfor ansat jeg egentlig dig? Med sådan noget lort, der blev kort om. Og så måtte tilbage, og så fordi det viser sig, når han sådan, så er det ikke det, han ville lave. Og så sandt man så organisationen og folken i gang med at lave noget andet. Og i den proces kan man sige, brugt han mål af organisationen, som det vi bruger den generativ AI til her. Det er generer af de der ting, som ikke er helt rigtigt, men som kan være trint på vejen frem mod det, vi gerne have. Og ved at få generet noget, der er noget lort, så kan man også se, det er noget lort, det vil jeg i hvert fald ikke have. Og det er med til at kvalificere, hvad man så vil have.

SPEAKER_00: 12:37

Det er altså, det er jo ikke kun Steve Jobs. Man kan sige, en ordentligt designproces. Og man størrer ordentligt. En rigtig designproces er destruktiv. Den handler om at producer rigtig meget, og så lå ud i det. A de primære fordler for det er. Jeg ved ikke, om jeg nævnt om før nogen i vores mange episoder her, men jeg tror jeg, der kandet Senior Researcher på Microsoft. Det er en meget medtonet titl for det mand. Hedder Bill boxer. Og for mange år siden var jeg til fordragen med ham. Og han er de store designer. Han har designet alt. Han designer software. Han var på researchbanden, indsigt spane, så han kan det være. Og han fortalte om den måde, han rekruteret nye designer til det studio, han havde den gang. Og de fik en opgave, en case. Og alle der kom med under 5 skider på forskellige løsninger høj. Designer eller design aspiranter, som havde en præference for en skidet, og ligesom bare havde taget det andre med. Det skulle være i skold. Det handler om at udforske specielle approaches til det her problemløsning, som design jo ofte er. Og hvis ikke du gig til det, så er det lige meget. Så ja, det er jo en form for det vil jeg sige en subtraktiv proces.

SPEAKER_03: 14:07

Ja så der har man så brugt menneskerhed til at få generet de der udkast, og også det meget tidligere udkast. Og det jeg synes, vi kan se nu med de multimodale modeller, det er, at nu vil vi få genereret de der første udkast. Meget, meget hurtigt, meget billigt. Og uden at skulle spørge nogen om det. Håynder at få den her idé om, og altså netop få begyndt den eksplorativ proces. For det, vi ikke vidste, som du netop sagde lige før om den her ting, som vi i gang med, ikke.

SPEAKER_00: 14:38

Og det er i den virksomhed, jeg arbejdede i før den virksomhed, jeg arbejder i nu, det var det, og det har været i et par år været, været du første del af processen for industriet design, som en af vores kontor, eller vores kontor var meget dygtig til. Det var at generer designforslag med af i. Jeg ved faktisk ikke engang, hvilke modeller, man brugte, men både sådan klassiske mainstream billgenerende modeller, så Mid Journey fx, men også mere specifikke 3D-generer modeller, som man kunne arbejde med og få et væl af idéer ud. Også nogle, der er umuligt, fysisk umuligt, og der bare fuldstændig hånd svag. Men de kunne indholde detaljer og måder at tænke på, så du ikke selv komme på i hundert år. Og på den måde kunne du prøve et kæmpe mulighedsrum af. Sådan en case på designe af vaskasmaskin som amerikansk marked. Den har interessante fortolkning om, hvad vaskaskin kan. Nogle af dem kunne man ikke kunne tøj, men hvis du så begynder at kurretere og sige, at den her fungerer funktionelt, så føder du det i modellen igen. El brug andre modeller til at tage den videre. Det er et sygt stærkt redskab. Det er ikke gået uden mennesker kovertering. Det er den altså ikke endnu. Så ja, du er helt klart inden på noget der. Det er en anden måde at arbejde på, fordi prisen for at prøve dig frem. Er meget lav. Den psykologiske pris er også lav, fordi det er meget svært for designer at bruge tid på noget, og så kryde dig væk og siger, at jeg starter for for noget helt andet. Specielt hvis andre kom og siger, at jeg kan gide, du har lavet. Så kommer her jobs og siger, at det er noget lort, du har lavet. Det går næst. Fordi du har jo lagt selv i det. Men hvis du har fået en maskinen til at stå kverdan der ud, så føler du ikke noget for det, og så kan du faktisk være en mere professionel designer i fravalget af de der 999 ider, for at komme frem til den der giver mange arbejde videre på.

SPEAKER_03: 16:33

Det er der har du nemlig fat i to helt væsentlige ting her, synes jeg. Dels den mentale aktiveringssenergi, som der skal til få mennesker at komme fra det her 0 til et fra det tomme støtte papir eller det blanke læret osvideo til at der faktisk er noget. Og der kan sgu en tænke stor aktiveringsenergi til. Og sådan en anden ting, det er, hvad det så for en tilknyning, at man laver til den ting, man laver. Altså, derfor har jeg svært ved at opgive den. Og det er også noget andet, som interessant med de modeller. Altså, man kan få dem til, altså de husker ikke så godt på den måde, så man kan bare få dem til, og det oplever jeg også selv med softolding. Altså der ikke den der med, at nu er der en, der har arbejdet på et eller andet i 14 dage, og det er lidt synd, hvis du fortælle dem, at det du har lavet i det spil, det er fuldstændig køler over for. De fuldstænd. Men jeg har brugt 14 jõpens på den her kode, Thomas. Så der er simpelthen nogle meget interessante, psykologiske og sådan aspekt omkring mental energiøkonomi, også som den her nye subtraktiv proces med de her modeller. Gør muligt. Og bare lige for at slå ud på sømen her. Altså det, vi taler om her, det er jo netop ikke at bruge de her modeller som lidt ud ved Google, hvor man stiller spørgsmål til dem. Det er det, hvor man sætter, man sætter kontekst op igennem sin prompt, til at lide modellerne til at aktivere nogle ting, som går i retning af det, man godt kunne tænke sig for ud af to and. Og det er jo der, hvor jeg helt tænker tilbage til det med at tænke det mere som metamedier, end så netop som søgemaskiner. Og at det er den proces med at få skabt de rigtige aktiveringer in i de her multimodale modeller. Måske skal man begynder at kalde dem LMM, large multimodal models ikke, fordi jeg kørte med det med lange nærmest plasset, fordi der er både sprog derinde, der er visuelt ting, der er måske auditivt ting og sådan noget. Det er jo det, man går i retning af.

SPEAKER_00: 18:34

Den symbolsk i, som bliver det næste stort skridt.

SPEAKER_03: 18:37

Måske som bliver lagt ind så nogle andre, måske som andre lager sådan noget. Det var det, der, der gik jo AI vinter i symbolsk AI da i 80, fordi det fungerer rigtigt. Og måske kan det komme tilbage på den måde. Det bliver så også diskuteret. Men så jeg synes, der er to meget vigtige aspekter, du tager færdige, som vi skal have med videre. Jeg synes, vi skal gå over i gennemføringsdelen nu. Jeg synes, at vi skal blive personligt. Vi skal blive navdebsken, og vi bliver måske lidt mærkeligt i den her.

SPEAKER_00: 19:07

Og det får vi se. Jeg prøver, at jeg skal nok sig til, hvis det virkelig stikker af.

SPEAKER_03: 19:13

Så jeg prøver med noget personligt. Så det er det. Du har føler dig tilskynd til at byde ind på noget. En ting, som nogle af vores trofagste lytter, måske har der mærke til, det er, at rent hver balt, så er du meget mere flydende og lækker i din måde at tale på en hjer. Jamen tak. Du har simpelthen en, og det ved folk heller ikke, der er faktisk måske, at du kan rans, men der. Nogle gange er der ret mange minutter af det, vi optager, som du selv ser ud af dig selv, fordi du synes, du kan være en tangent.

SPEAKER_00: 19:48

Men det er en subtraktivt proces. Ja, er meget subtraktivt mål. Og rediger mig. Det kan godt stikke lidt af en gang.

SPEAKER_03: 19:53

Men det fyder altid rigtig godt. Det flyder ikke på samme måde for mig. Hver bag, som det gør for dig. Så der tager vi den sådan første nøjag. Men så er der så har mig erfaring med de seneste for måneder, og det er en super fedteringsap, der hedder Monologue. Og den løser simpelthen problemet med at kunne snakke til sin computer. Det er et sindssygt godt stykksver, som selvfølgelig også bygger på de store sprogmodeller. Som kan se, hvad det er for en applikation, man arbejder med, og hvad det er for en kontekst, man er inde i, når man så dikterer noget, så man fx kan se, at det er en noget, jeg i gang med at lave på dansk, eller er i gang med at lave software, hvor det er kod, hvor der står variabel navnet og sådan noget på engelsk. Og så får må den faktisk transkriberer det på en måde, så selvden som en variabel navn bliver skrevet rigtigt. Og det er simpelthen det genbruget inden for diktering. For mig synes jeg, og det er det, jeg vendt på mange år. Og noget af det fedt med Marlemak også, det er, at den kvantificerer ens sprog af den, og man kommer da på et leaderboort, så jeg kan sige, at PT, der er nummer 149 i verden af alle sprog, så jeg top 5,4 procent. Og de sidste 31 dage, der har jeg dikteret over 38.000 år, og så regner de det om til, hvor mange timer er der sparet i forhold til at skulle teste dem, og det er altså 8 timer 9 minutter. Det er siger, at jeg sparer den sidste måned, har jeg sparet over en hel arbejdsdag i testning, ved bare at tænke til computer. Og det er jo sindssygt interessant. Men noget andet, der gør det interessant, det var, at der en 400 uger siden, han postet på Twitter, hvor han lå nummer 2 i verden for morg. Og han dikterer over 300.000 ord og måned. Det er siger, at han taler 10 gange så meget til sin computer, end jeg gør. Og det er simpelthen helt vildt. Og det fik mig så til at reflektere over, hvad ville jeg kunne komme op på tale nærmest lige så meget, som han gør. Og så fandt jeg, nej, det kan jeg faktisk ikke. Fordi. Når jeg taler. Så følges det faktisk, som om at jeg i forhold til at tænke. Jeg har været rundt i cirku eller sådan lidt dung having. Jeg prøvede nog, hvor jeg skulle prøve at se, hvad der vil ser, og så får det transkriveret. Og det følge simpelthen af. Det følge simpelthen, alt for langsomme. Det var så om jeg kunne nærmest ikke tænke. Ved at skulle sidde og tale hele tiden. Så jeg tænkt. Der er et eller andet med mit kongiven makeup her, som er som anderledes.

SPEAKER_00: 22:53

Ja, altså. Det er jo en ting, som altså uden samlingen i øvrigt, Jan Musker og har prøvet at beskrive, at han synes ikke helt motorikken. Kan følge med, når han skal sige noget. Det er stået af.

SPEAKER_03: 23:05

Det er som om, at der er en masse af dimensioner af sådan noget, der skal komprimeres ned, eller sættes i de her tåkens efter hinanden ikke, som man skal kunne i sprog af. Og den her proces, der er simpelthen et misforhold nærmest mellem, hvordan tanker er repræsenteret, og så hvordan de skal udtrykt i spåret. Og det er så, hvor det bliver mere styret. Så vi skal lige have, vi skal have en i rummet her, som en gang med kommer, og sådan våger over os. Og så ved du sikkert, hvordan det er. Det er Campus selvfølgelig. Jeg kunne mærke ham. Og noget af det Kæft har sagt, det er, at han i hvert fald gør, at måske man også skal skrive for at finde ud af, hvad man tænker. Han siger simpelthen, at han skriver for at finde ud af, hvad han tænker. Og en anden som jeg også, han spekt over for Paul Graham fra startup af en web-kombinationer, som jeg også blev kendt på Asset. Han siger også, at han bliver nødt til at skrive for og finde ud af, hvad han tænker. Og der har jeg da igennem årene ting, når jeg set har sagt det, så fler sig. Det er faktisk gået med. I hvert fald ikke for mig. Sådan har der aldrig været. At jeg skulle skrive noget ned for at finde ud af, hvad jeg tænkte. Altså det er ikke sådan, at det at skrive noget ned ikke så godt der kunne komme nogle nuancer og ting på. Men alle mine forholdsvis brober og står i det her, de har altid. Vi har sådan lidt en værder. De har ikke en sprolig form. Ikke før jeg tvinger dem til det.

SPEAKER_00: 24:34

Og det bliver man sådan nødt til, hvis man skriver min båd og kommuniker med andre. Men jeg ved ikke, om det er der, du hen, men jeg kan jo prøve, jeg kan jo og sige. Lemmer skal også skrive noget ned, før de kan tænke. Det at skrive for en LLM, er at tænke. Altså. Og det er også den arbejdsømmelse, som LLM har at gøre med. Det er det der. Det er den øjeblik kontekst der skaber omkring det næste, der kommer.

SPEAKER_03: 25:03

Ja, men så, det bliver sandt med at sy. Så var der faktisk på her, som jo sådan del af demater også. Der var for nogle for en førte del af noget om, at der er faktisk skrevet noget af maner om at de ikke tænker, der er nogen der også derer, at de tænker ikke sprog.

SPEAKER_00: 25:19

Nej, indcis symboler.

SPEAKER_03: 25:21

Nej, det kommer simpelthen på en måde. Og han tror jeg også færd i der med programmer, og jeg kan jo ikke, man nævnt kemik også, men der med, det er så ikke generelt. Altså det med at sætte folk til at sige, at du skal skrive ud for at finde ud af, hvad du tænker, det er ikke noget skærk.

SPEAKER_00: 25:35

Og det er jeg enig med dig. Det er enig med der. Så tror jeg, der er varierende former, og jeg tror måske også, det handler om, hvor man kan blive låst fast i sit sprog, hvis man bruger sproget meget, og det nu er den. Hvis man arbejder i masser andre mennesker i sådan. Og det går rigtig godt, så får man sådan en hive mind ud af det. Men signalet er jo sprog. Måske nog andet også, hvis man kender hinanden rigtig godt, men hovedsiket er det jo det talet sprog og det skrivne sprog. Og derfor kan det godt være, at man til sidst ikke rigtig føler, at der sker noget før tingene i talesættes og udcis, sprogliggørs. Jeg har læst det skurs teori. Men jeg er enlig med dig. Jeg synes. Og det kan godt være, et der er meget stor forskel på ens genetiske makeup, men også hvad man øver sig på. Altså, jeg tror, hvis man arbejder alene, så kan man måske øve sig på at holde nogle mentale modeller længere, og måske eller udkristalliseres end jeg siger, vi andre, som måske har den der mentale model, og så er det som om den forsvinder som sandt mellem fingrene. Jeg har tit sådan det blevet af tegnet, altså de ramer, det kan være en bedre måde at kommunikere det på, end jeg begynder at skrive det ned. Så er der andre ting, hvor jeg helt klart bare skal starte op i væst, og så tabler løs, og så kommer det. Men man egentlig, altså den kan være en kolosal barriere fra den mentale model, hvordan den sådan repræsenteres, og så udstilsen. Og da du før det her med, at designer og sådan til skynder, altså skal lægge utrolig meget energi i formgivsen af hvad det er, man sidder med. Jeg tror, det handler om, at det er noget derinde, men det at få det ud gennem motorik en blyant leve kloger, eller hvad fanden man bruger, der skal bevidstheden ind. Og bevidstheden ved, vi har virkelig virkelig lavt bred. Så det har hårdt arbejde for bevidstheden at prøve at skande den der mentale model, og se den, og så får den omsat til noget, der ligger så langt væk fra den måde, som vores hjerne fungerer på, nemlig et alfabet, eller måske noget ligger lidt sitter på den måde, jeg fungerer på det talet sprog, som trods alt er ligesom koblet til kroppen. Men jeg tror, det er det, der slider. Det er den der bevidstliggørelse af noget, som man ellers ligesom ved, man har det, men man fandme får man ikke kommunikeret, ikke?

SPEAKER_03: 28:20

Ja, og der er sådan nem i over i forhold til så til de medier, vi har udtrykt ting. Og det er jo meget interessant at sige, hvilke kompetencer har man så for at udtrykke sig en medie så omsætte det, og hvor bevidst og ubevidst er den processing. Og så i den her proces med at forberede den her bestøde, så kom sådan en anden indsigt til mig. Vi har nogle gode venner, som er meget lever.

SPEAKER_00: 28:49

Det har vi.

SPEAKER_03: 28:50

Og det kan være, at jeg kommer til at skåf den. Hvad siger der ting nu, hvis de lyder.

SPEAKER_00: 28:54

Det gør de ikke.

SPEAKER_03: 28:56

Så der stå mig, det var, hvor lidt jeg overhovedet nogensinde har, selvom jeg har været kæmpe forbruger af bogmingen. Altså, jeg har talt om, jeg har vokset op med bogproduktion af, og jeg har nok brugt de der i der for 10.000 timer på jørende bibliotek som barn, så jeg har søet til mig i der bogmængende, men det gik op for mig her i den her proces med forbered, at selv jeg har vokset op med det bogmiden, og jeg har set så mange tusind bøger bliver produceret os, så har den tanke, at hvor ville det være fedt, hvis mit navn stod som forfatter på en af de her børn, aldrig nogensinde stræffe mig. Jeg har ikke på den måde haft en trang eller tilskynd til at vil udtrykke mig i det medier offentligt. Selv jeg har, kan man sige konsumeret, altså så meget af det på den anden side. Det har jeg faktisk aldrig tænkt over. Og så derfor tror jeg også, at der kan være forskel på det for nogle indtryksmedier, man fører sig tiltrykker, og hvilke udtrykskænger. Hvis der er et udtryksmiddag, hvor jeg har nogen meget, meget bestemte mening om, hvordan det skal være sådan. Det er, hvordan en klar net skal lyde moderne det. Det er noget, jeg arbejder på i år tier. Og jeg har så fastet mening om, det er faktisk har svært ved at lytte til andre, der prøver at gøre det. For jeg bliver irriteret over meget små detaljer i, hvordan det gør det. Så jeg lytter faktisk ikke specielt meget til andre klaringester. Fordi det er faktisk hård. Så ens indtrykksmilde og ens udtryktsmængde. Og det vil jo så jeg genholde op mod de her multimodale modeller, som vi nu har til året her. Altså, hvad tiltaler dig på indtryktsiden på din inputside, og hvad tiltaler dig på output siden, det behøver måske ikke være det samme. Altså i mit tilfælde, læst en masse bøger en masse af litteratur. Meget mere faglig til en skønne noget, trods aller en del skønden ikke. Men så overhovedet ingen lyst til at overhovedet og udtrykke mig i det med? Men så er der andre medier, som jeg godt kan lide udtryk mig. Og så kan man sige, at det med at udtryk sig i sprog, det er jo ikke fordi, jeg ikke gør. Og det er også som siger. Det er løn for at kompikere. Det hjælper ikke, kun jeg har alle de idéer ind i hovedet. Det vil den måde som voksne også. Hvis man tænkt til at ske i verden, så er vi nødt til at arbejde sammen med folk. Men der kan man så også prøve at finde jo folk, der vejer sammen med, som komplementer en. Og det er nogen af de samarbejde her, hvor det er løvet. Hor jeg kan komme med sådan små, kondenseret, nærmest nåagtige ting, og så kan vi ekspandere dem sammen. Fordi det er altid sådan, jeg har arbejdet med sprog. Det er og det er sådan lidt træls at skulle tage de her små ting, som egentlig kondenseret ned til eensen, og så skal de ekspanderes bare for andre kan forstå den. Men sådan er verden jo. Det bliver man lige så godt, ellers så får man ikke noget impakt.

SPEAKER_00: 31:57

Men u siger, at jeg har det på samme måde, jeg kan godt lide at skrive. Jeg er lige haft drive med at blive forfatter. Det er en hård proces. Blot for produceret skønligt et rækt værk, fx, som der er så mange af der ud. Det er så, det er helt anden approach til det, at skabe noget, som vi kan til en anden dag. Det er nogle gange, hvorfor. Men netop det her med at langsomheden i kommunikationen og langsommen med at få paket ting, som andre kan forstå. Det at få det skudt ind i en gruppes snakk, hvor det skal kunne promet ned til, at det ligesom kan gøres på kort tid. Man fjerner en masse betydning, og man har kun et øjeblik at skyde i hvert fald i den professionel verden, jeg arbejder i, hvor folk generelt snakker rigtig meget. Det er måske også derfor, jeg begyndt at tale rigtig meget. Det gjorde jeg ikke, da jeg voksede op i Nårdland svær. Men det bliver man skandt til i erhvervslide i københavn. Så den der, kunne man dog ikke bare lave hype og forkoblet hjernet sammen, så kunne du jo se hvor godt det var på andet siden virksom det var. Der forsvinder meget. Og det er altså generelt af er? Det er lavet et samtalum eller et rum til kommunikation omkring skabelsen af et eller andet, man skal skabe fælles er jo afsindt svært og en dybt dybt undervurderet disciplin over alt, hvor går der meget tabt på efterkivl og du ved, underlig konstruktion omkring det at arbejde sammen og lavbrand bredlet kommunikation, fordi det er det jo. Vores taler er jo håbløst langsomt.

SPEAKER_03: 33:36

Ja, det er jo så læser over til næsten, det er måske sådan noget med folk præferencer i forhold til at udtrykke sig, få indtryk og så hvad der sker socialt. Fordi det der, der er jo også lavet studie af det. Altså, hvor der er nogen der, og dem kender vi også, der føler sig tilskyndet til at tale rigtig meget, selvom man kan sige, tætheden af god på engler, og sådan noget, er ret lav, og at der så kan sidde nogen i en eller anden sammenhæng faktisk at have meget bedre på engler, men ikke have samme tilskyndelse eller præferencer for at lade munden kører. Den kender vi alle sammen.

SPEAKER_00: 34:14

Så kan man set regne ud af det tjener fleste penge af.

SPEAKER_03: 34:16

Det kan man så overveje. Men netop det kunne så læde over til reprisen, hvor vi så tager den op på højere klinker. Fordi hvis nu tager de her idéer og så overfører på kultur, idé, måske and afdhistorien, kunsthistorien, så tror jeg, at der er noget med. Altså det er i hvert fald en tentativ, hypotese påstand her. At det at de medier, vi har haft for at kunne udtrykke, ider i forskellige kunstler, de har haft den her aditiv karakterer, hvor man faktisk kunne være villige til at måske ikke elske proces med at komme fra 0 til et og overhovedet begyndt at udtrykke tokens eller støje på lavet og sådan noget. Men i hvert fald, det har været nogle folk, der har haft tilskyldsen til trods alt at have den der aktiveringsenergi for at komme i gang med det, som så har fået udtrykt deres ting. Ford medier har skabt den her modstand, eller man skulle overvende den her energibariering. Det der kunne være påståendet, det har skævet hele vores åndesthistorie, intellektuelle historie. Det er i hvert fald skabt en eller anden pathdependency, hvor det er nogle bestemte folk med bestemt præferencer, som har fået udtrykt nogle ting. Det er også der, hvor generativt, AI måske kunne skabe de her nye metamedier, hvor der folk med andre former for aktiveringsenergier, andre former for indtryks udtryksmæde præferencer, som faktisk lige pludselig kan få de her ting ud, som de ellers ikke havde følgt sinskundet til at få ud, hvor det ville have været for omkostningsvyn for dem. Rent mand.

SPEAKER_00: 35:58

Det synes jeg er interessant. Let's lige dvæd med den lidt. Det ude med den store rivær, ikke. Det er jo kæmpe lige ned i det kunstke Hæbsboh. Jeg tror, godt ligge så mange lytter. Det overlever vi. Ja. Jeg tror, at den klassiske idé om kunstnere har været idéen om det her mennesker, som jeg har haft meget på hjertet og det er noget vøvl, men der er sket rigtig så meget på den siden af hoved, og måske så meget, at man bevidst er lige så må, og nu slipper vi det ud. Så friktionen i mediet har, vil jeg mene mange kunstnere, det er netop det, der gør, at der kommer kunst ud sidst ende. Er den bleget til at sætte, måske sætte på ned. Hvis du malder i øjeblikket, så skal det tør igen og igen. Så alt efter medier er der en grad af friktion, en grad af langsomelighed, hvor du langsomt snitter værket ind. Bygger værket. Men det er jo sjovt at stille spørgsmålstegn med det, altså at sige, det er også et form for filter, at dem, som ikke øner den langsomlighed, ikke kan være i sen i et atiler i 150 timer over et enkelt værk eller mere. Ikke har den figurative kunstners metode eller lyst til en metode, der handler om at skitse og øve sig og skitse og øse og langsomt bygge et værk op. Og måske heller ikke følger hjemme i sådan den mere ekspresionistiske, nonfigurativ stil. Har svært at udtrykke noget som helst, hvis det handler om at kast farver på et lærer. Hvad med det? De bliver nok ikke kunsnær. Men det betyder ikke, at der ikke går mange ingeniør eller programør, eller maskinarbejder rundt derude, som ikke har noget på hjertet. Altså, som måske faktisk gerne vil skabe, men der er bare medier til den, som ger mening. Altså, jeg kender jo håndværksuddannede mennesker og familik nogen af dem, som har en kæmpe skaber træng, men så forgår det som et smejsaparat og noget jern, eller man bygger en bil om, eller man ikke sige, at kunst er jo bare håndværk i citationstegen, men jeg tror måske, det ligger lidt den samme skaber trængt bag. Man har bare ikke lige et af de accepterede medier i paretten, til at gå i kast med det, som vi vil acceptere som kunst. Så udbredst eller det begreb vokser, så man kan sige. Der er kommet nye medier til tegneter, fx, eller måske nyre medie. Der er kommet lydelige medier til podcaster, der skaber noget på. Der er kommet. Det er blevet nemmere, og barrieren er sænkede på digitale medier at lave film og glem af i for et øjeblik, man har siger klassisk konventionel af dag på parken og så videre. Det er anden vej der kommer rundt, så der kommer jo nye udtryk.

SPEAKER_03: 39:30

Altså, hvis du nævner en ting, der jeg kommer for minderen for det sidste af 50 år. Det er sådan som samling inden for hiphop og så. Den kan sige, det er det, der er vi over måske nogen der lige en subtraktiv, i hvert fald kurativ ting. Hvor der er en masse material. Og så sker man ligesom noget ud, og så sætter det sammen til det udtryk, man gerne vil have.

SPEAKER_00: 39:54

Det er form for musikalskor, man kan.

SPEAKER_03: 39:57

Der var tidlig i 2000 opet trovæk. Inden for kunst. Og det bliver også miskonkret, og så må naturlige lyder så med. Det var det var de der former, sådan lige fra beginjens perspektiv, hvor det er sådan nogle tidlige forformer, hvor det er sådan. Det er sådan lidt protest og absurd, det hele indtil det finder et mere måden udtrykling.

SPEAKER_00: 40:20

Jeg har lige været på tit modten i London, og så har kigget på PSOR, hvor man også må tænke, ja okay. Men en af grund til det, og måske er så provokerende, var så provokerende dengang, er måske at det op ikke er aditivt kunst. En guide på en båd, vi sejler på tæppen med. Han siger så herover til højre og højred, der har vi talten. Hvis du vil se et PSR og en kår skår i to, så går derover. Så du til rigtig kunst, så skal du tøj på den anden side til Sønder Castler. Og det tror jeg bygger på den der klassiske forskning om, at rigtig kunst er bygget op st for sten forbunden af. Med meget måde at besværende er det tvøt. Det med at høve ko i to og dem i et bærk her. Det er. Det er ikke det samme. Og der skæld skæld sandet jo på, hvad man forstår ved kunst.

SPEAKER_03: 41:07

Jo, det er sådan sængt ikke, hvad der sker ved de her overgang mellem medierne og det kan du så ikke klar mener i gang med nu også ikke i helt stor skærker. Det er jo ikke noget nyt, at så er der nogen, som er på den gamle kunstform, eller på den gamle udtryksform, som så synes jeg ny noget, det nok mærker. Det går jo så langt tilbage. Soket han gik også rundt af alle de her dialoger med folk. Og han styder det der med det hver vanlig, og han måske konge på det. Og så er jo pistig træs, der kommer sådan noget skrev et ord, som er de der nye folk, der lavet skrevet ord, når han var så indfølvrig på en anden måde. Det ser vi også nu, ikke.

SPEAKER_00: 41:49

Jeg har jo gå fra et relativt bred båndsmedie, som det talet sprog trods alt er, med betoninger, og kropsprog, kan du også have med, at du kan ansøge ironi på en måde, som er svært i det tale sprog, ikke så det må en, altså en nedsættelse af båndbredten, der måtte om genold i dag, hvis nu var så god til at. Han kunne spille på et kirke år, og pludselig så skal han til at spille på sådan lidt klok og spil for børnene.

SPEAKER_03: 42:15

Men det kan så komme ud til mange flere, og passisteret. Ikke mindsten. Så det er jo det trade-off, vi har lavet igennem vores historie. Altså hvor der er blevet stillet nye teknologier til årheder, som så fjjerner nogen mulighed, men så sker nogle andre end.

SPEAKER_00: 42:35

Ja. Det er jo, altså lige nu pågår der jo en volddå debat i forlæsveren om generativ AI og brugen i litteratur. Så der finder nu overvæmpers markedet af polp litteratur, skrevet af AI. Og det er nok helt naturligt. Men hvad gør det ved det, vi kalder kunsten? Altså, hvad man kan forestille sig et citationstræk, rigtigt anerkendt literært værk, skrevet af en af i? Hvilke hurtigt meningen? Hvilket men op at bruge kunst, besku kunst, læse kunst hvis der ikke er mennesker bag, der har gerne vil fortælle dig et eller andet, og kodet i den her det her medium, som så kan være, du ved, et maleri eller musik eller litteratur. Men hvis det er bare noget, der opstår fra algoritmer. Og jeg ved godt, vi inden på noget, vi har været før med har kunsten sjældent. Er der noget ekstra i kunst som noget udefinerbart, som der ikke er i ikke kunst. Og det skal jeg ikke gå ud i men sig. Siger man noget som mennesker, hvis der ikke er noget menneske bag. Det som jeg føler vi på vej hen, det er at sige, at det er af i hænderne på et menneske. Altså det mennesker der den kuraterende her, og som er den der, subtraherer for at finde. Dela af det her output, det genereret output, der har det udtryk, som man gerne vil hen til, mere eller mindre ubevidst.

SPEAKER_03: 44:24

Og på den måde spejler det jo sådan en litterær proces. Altså alligevel noget, man kender til, altså forholdet mellem forfatter og redaktører. Der er mange af de store værker, ikke som vi kender til. Der er nok ikke helt vildt være blevet på den måde, det er. Hvis ikke der havde været en redaktør, som har siddet og været pisser til den og substraktiv for man i forhold til mange ting.

SPEAKER_00: 44:46

Og det er jo en anerkendt rolle. Altså det er gode redaktører. Det svarer lidt til at være producer af musikens verden, og det kan godt være forfatter en yder rigtig meget rågmaterialer. Jeg ved ikke, hvor meget man normalt skriver, til at sige et gennemsligt roman, hvor meget der bliver sorteret fra redaktøren, men jeg kan godt forestille mig, det er ret mange sider. Hvem er sådan endelige kunstner her.

SPEAKER_03: 45:11

Jeg er med et bogprojekt, hvor vi nå på anden tredje udkast og blandt andet måtte 130.000 år ned til 80.000 år. Og det er så også i gang med at blive endnu udkast ud af. Og det er så i samarbejde med en rektører og sen. Og der i den process er interessant også at se pandførende ikke, hvordan og det var en af dem, jeg overfører mig med om den her idé også. Altså helt klart har meget mere den der generative ting i forhold til sprog selv, end jeg har. Og det er også derfor, vi ser andre samlet af, at vi har vores samarbejde fungerer rigtig godt, fordi jeg er ekstremt meget på, at hvert enkelt ord og begreb, det skal bruges enormt skarpt og præcis. Så jeg går igennem ting som et tætte kamp, for at få den der logiske struktur udtryk det. Men det er super fedt, så der bliver genereret noget at træl, så har jeg ikke noget at gå i gang med at bruge tætte kampen på. Så ja, jeg tror, det er mere, at der sker noget nyt, men der er nogle af de samme roller eller funktioner, som vi egentlig kendt til før, som så bare bliver overført til de nye menigheder, og der er måske noget af, der bliver håndteret maskinel, hvor det før var mennesker, der gjorde det. Og så kan man så sige, ved at man kan så få genereret noget udkast. Så kan det så billigt, lige pludselig kan der så blive genereret udkast i sammenhæng, hvor det simpelthen ikke var økonomisk muligt at gøre det før. Hvor man simpelthen ikke, at folk ikke havde ressourcent til det. Altså, hvis du kan det opråd til at hyre en helt udviklingsorganisation, der jo komme og lave udkast til dig, som du så kan afvise og sende dem tilbage på tegnværning. Jamen så vil det ikke være sket. Men det handler om i mange tilfør, gør nogle tovends, så man kan få lavet så meget bin der.

SPEAKER_00: 47:04

Jo, og jeg tror det vi vil kommer til at se aller nu, så ser vi de tekst. Altså lad jeg så bare tage et medium som LinkedIn Gud bedre det. Men dem, der faktisk har noget på hjertet, og gerne vil lave en post på LinkedIn, de kan gøre det typisk bedre med AI, hvis de har en proces, der hedder, jeg ved hvor jeg vil henne. Lad mig prøve af i dialog med en model, lad man afsøge det her, og så begynder at coordere, og så siger, okay, det er den her point, der tager fattig, det er nok, så snilder vi den til. Så kan man også på bagkant få hjælp til at fjerde stærke fejl, få gratikken til at svinge og sådan noget der. Så er der, og det vil jeg bruge og påstå fler tallet. Det siger, det er nok bedst, at skriver et eller andet link post om, hvordan man bruger AI, for det er meget op i tiden. Og så får du noget bag med fire emoji bullet. Og så kan du ved skrive noget kommentar og få en af I genereret manuel til hvordan du bruger AI, eller det er altså hjernet. Det er ikke til at holde ud. Men det viser jo bare, at du kan jo give folk et redskab, og så kan du jo ved enten slå sig over fingrene og komme slemt til skade og lige hjold, eller de kan bruge det her redskab målbevidst, rettet mod et udtryk, som man måske fornemmer og føler, men ikke stadig ikke helt har sat i sprog. Og der tror jeg, der kan sprogmiddelen være demokratiserende. Der kan vi se folk, der måske er voldsomt hæmmet af dysleksi. Altså, det er simpelthen, aldrig kunne skrive. Og hvis de kunne, at det ikke blevet alvorligt. Da nu kan udtrykke kompleksse tanker i et formald dansk. Er det helt ned og omkring de enkelte år venninger og tåren og stil. Nej. Og det er måske også det, der fordi du får måske ikke nobelprisen i litteratur, færre nok. Men det er jo en det er pludselig en kanal, der åbnes. Og det skal jeg så huske, når vi går og slår af I i hovedet, og synes, det er noget forfærdeligt noget. Jeg så på form talt medum. CocaCola har sendt en julerklame ud, en timme reklama. Den er igen ligesom sidst over lavet med AI. Men den bærer også teksten. A I didn't make this. We did. Men lige sådan CocaCola timet. Det har været begin hårdt at arbejde. De har prompet fingrene udløse, og de har siddet nat og dag skriver de. Og kuraterer det her output til en historie. Jeg synes stadig, jeg vil da sådan reklamet på Coca-Cola, altså det er ikke stort kunst, men det skal vi alligevel. Den synes lige, vi skal vendde men tale. Vi skal lige tænke over, at der er så mange måde at bruge eller lemmer på. Måler af det hele taget. At vi ikke bare kan sige, at fordi AI har været over noget, er det dårligt. Vi kan sagtens sige, at vi vil gerne se noget, der ikke har været A ind over. Det er et rimeligt krav til visse former for produkter. Det er helt fint. Det må man jo selv om. Men vi kan ikke om at sige, at fordi der været A til sted i processen på et eller andet plan, at det er B. Vi må kigge på produktet, og sige er det her godt. Gør det, hvad det skal, hvis vi ikke snakker om kunst, fordi man nødt af din så. Og der bliver pæn meget lort der ud, hvor folk siger se, at det ikke komponeren lavet med af i. Altså ikke af fyld med se, jeg lavet noget ligner en hold film af i. Det er jo en lort. Det er jo en ikke historie, som ligner en imitation af noget, som vi har set tusen gange før. Det er et dårligt produkt, så er jeg fandt lig, hvordan du har lavet det. Men den gener måske også den anden vej rundt.

SPEAKER_03: 51:02

Ja så, det der jo mangler der i kortaling, det er også at have smag, og så er tilrator af da langt i mellem jo. Men det er jo noget, som nogen lige vil ikke med det skærpen på, at man får smag, inden man får even til at udtrykke sig i medierne ikke. Og det kender jo selv for musik. Jeg kan godt forholde mig til, hvad jeg synes er rigtig godt, eller mindre godt, og jeg kan også forholde mig til teoretisk, hvad foregår der her, men det ikke det samme, som jeg kan udtryk det selv. Der skal man så arbejde på det. Men det her. Det kræver feedbacken.

SPEAKER_00: 51:43

Det kræver, at du heller et eller andet virkelig, virkelig dårligt ud af klineten eller skrivemaskin, eller hvad det handler om. Kigger på det og siger, det var ikke der jeg vil henne. Det var ikke det, jeg følge. Og så er man jo sig i 10.000 timer, og så kan man måske begynde at styre det udtryk i retning af det, man gerne vil. Og så tror jeg også, at det, man vil, det ændrer sig, med at man får feedback for det udtrygte. Der også en proces der, men det. Det er anden gang.

SPEAKER_03: 52:09

Og det er også der, hvor med det afbrudme så for den generativ AI, så kan du så begynde at faktisk begynder at slutte det look der på et andet niveau, i forhold til nogle af de her mener, som nævner så hvis du er dyslexi i forhold til det skal ikke, så kan du begynde at arbejde på et andet niveau, i forhold til, om det godt, at du har helt vildt godnemmelse for, hvilken tone det skal have, og så videre. Hvad det er for en idé der skudt af ting? Men du ikke har haft muligheden for rigtigt at sætte de der tegn efter hinanden på den rigtig måde. Men det kan sådan lidt til, og så kan du bruge en smag i kurteringen. Så derfor tror jeg det med at have smag for ting, det bliver vigtigere. Og det kan jeg også selv se med den måde, jeg bruger og generativ AI til software, hvor ikke altså den af at have en smag, en holdning til hvordan systemet skal bygges ikke. Den er vigtig og bliver vigtigere nu i nødvendigvis at kunne sætte de enkelte tegn efter hinanden og lave nogle rigtig syntags. For det skal modellerne nok tage sig, eller så intererer de lidt, og så får man bare still på plads. Men at have den der smag vision for, hvor vi skal hen, det bliver vigtigt.

SPEAKER_00: 53:18

Ja, og det kan man jo så faktisk bruge mere tid på, fordi noget af håndarbejdet, bruger man ikke så ikke så meget tid på. Altså, jeg kan ikke kode. Det har vi også talt om i en episode for nylig, at min evner til kode ligger på den meget plan. Det er sådan noget jeg, som det var for 20 år siden, og så har jeg gang lavet noget parskal. Altså det er virkelig lidt sløjt. Men jeg kan godt have brug for at lave applikationer, og det kan jeg nu. For første gang kan jeg lave en applikation, og jeg kan bruge tid på logikken, og siger det her, den skal kunde det er sådan, det skal visualiser. Og selv med det at få det udtryk som applikation er et stykke automatiseret arbejde. Jeg forholder mig ikke til kodens kvalitet, det kan jeg udvlejer gøre. Jeg kan ikke engang se koden i de redskaber, jeg bruger. Jeg er grundlæggende set lig. Jeg har stolet på, at det er godt, hvad ikke skal. Det har jeg så ikke brug for. Men for mig er det jo en måde, pludselig at lave redskaber til mig selv og andre, der sætter nogle idéer i systemet. Uden den her kæmpe proces, det er at hyre udviklere ind og styre udviklere. Og altså det er. Hvis man sidder der ude og aldrig lavet software, ikke har været en del af software verden, og tror, at det er billigt at lave software, eller bare billigt at lave software, så må man tror, igen. Det er grotisk dyrt. Det er, altså den klassiske, der ved som to lefander, der laver elefant ungler. Det tager lang tid, og det laver. Og lige pludselig er det disruptet med, at man kan lave hvert fandet software ved at udtrykt så sproligt. Så jeg kan tage det med, som jeg beherskert godt og omsæt til et andet medum. For mig er det en oversætter mekanisme, ikke. Og jeg er rystet over, hvor godt den oversætter. Jeg har rystet over, hvor gode nogle af de her redskab er til at forstå ved pokker der på udtryk. Det er føles lidt magisk en gang mellem.

SPEAKER_03: 55:21

Ja, og det er tilbage til at en af de her transformer, som de her spolik er i virkelig en slags omskyldsmaskin. Du kommer med et set af tokens, som aktiverer noget i den her model, ud af det kommer der et sæt af anders, som er i en anden form constrained af de sæt af tokens, du kommer med. Og hvis mere retning, smag sådan, du kan give til dit inprocesset af tones, des mere retning og smag kommer også i dit outprocet af tones.

SPEAKER_00: 55:53

Så jeg vil sige. Og jeg er jo user experience design uddannet, så jeg har jo vant til at prøve at udtryk i sprog, og i skidser, hvad udvikler, hvor jeg gerne vil have udviklerne hen, det er da kan gå direkte nu i software, gør jeg selvfølgelig skal udtryk på en anden måde. Det er lidt at skifte instrumenter, altså, og det kan følge som at spægansker på, når man starter, men det er alligevel, altså spændende at se, at man ved så kaldt vibe coding og forskellige modeller, kan komme så meget tættere på det, man egentlig troede, man ville, fordi der ikke er et menneske dag i bland. Så kan da godt være glemmer at skrive, det skal også være sikkert, at det skal skere det der. Men det skal produktion noget med software, så må jeg få nogle så hjælpe med det. Men som øvelse og til dagsredskaber er det jo. Jeg må sige revolutioner af faktisk et lille ord i den sammenhæng.

SPEAKER_03: 56:50

Det er noget, det er det største, der sket som mindst særlig.

SPEAKER_00: 56:54

Det er jeg sikre.

SPEAKER_03: 56:56

Hvis jeg skulle have et lille koda her på vores jo. Så kan jeg sige, at hvis jeg nu havde haft andre preferencer for udtryk i den her, så det have været til en blog post. Eller lille esa. Men jeg sender meget mere på at lave generet podcast om i. Så derfor er det med, vi har valgt at udtrykke de her.

SPEAKER_00: 57:18

Det i hvert fald at starte med.skaben og møsterne bag de fænomer og teknologier, der bræger alt for vores dagligdag til menneskets ultimative skæde. Efter episoden her påfølgende materiale på Blues que, hvor vi også er meget nysgerrig efter dine kommentarer spørgsmål eller kritik. Kinder på såblom.dk. Vi laver podcast i vores evid og for vores egne penge. Vi gener dig ikke med reklamer for VBN forbindelser, pulvermad eller lydbøger. Men hvis du kan lide at du høre, så aboner på os i din ølningspodkast tjeneste, og give os meget gerne en bedømse på Apple Podcast. Det betyder meget, og vier velkendelse. Der også gerne baggre og blomde venner, familie eller kæger, specielt hvis de har, ligesom dig en inklumation modskab og ergendelse. Sidst, men ikke mindst, tak for lider med.