111: Data Centers In Spaaace – computerkraft i kredsløb

Hvad er der i skæringspunktet mellem teknologi, energi, AI og rumfart? Thomas behøver ikke engang at remse dem alle op, før Klaus gætter det: Data centers in space! Noget, som indtil da ville være blevet afskrevet som ren science fiction, blev pludselig i slutningen af 2025 til en slags mainstream da både Google, startup'en Starcloud, SpaceX et al. annoncerede, at man overvejer eller allerede er igang med at udvikle AI-datacentre i jordkredsløb. 

Da Thomas kiggede på rumbaseret solenergi i 2019, nåede han frem til, at det ville være oplagt, hvis solenergien uden for jordens atmosfære blev udnyttet til at lave datacentre i rummet. Men det tog altså nogle år, før det for alvor fik gang på jorden, så at sige. Hvorfor det netop er nu, at idéen er slået igennem, handler om mere end ren teknologiudvikling.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Transcript

SPEAKER_00: 0:07

Vi ste her. Det er jo, der har været i. Jeg er meget spændt, fordi det er nok at tager der. Verden er ikke blevet mindre røde sted inden for de sidste par uger. Så jeg skal vi tale om? Er det akt, eller er det noget helt andet.

SPEAKER_01: 0:26

Ja, jeg er jo egentlig har brugt i tid. Vi løver måske det af kinesiske ords og forbandet om, at det må leve interessante tid. Så kan vi se om dagens emne. Det bliver en omgang. Bærskær pisme. Fi jeg tænke efter en lidt dyster åbning på året på sidste episode, så tænkte vi skal lidt teknologioptimisme. Jeg skal pisme versus eskratologi. Ja. Og jeg tænkt, at måske at laver lidt gadekon af det. Og selvom nærmesser. For det er et emne, som ligger i skæringspunktet mellem flere ting, som vi synes er interessant. Og så prøv jeg at starte med noget det mest generiske, jeg kan sige om det, og så må se, hvor mange år jeg skal sætte på, før du galder, hvad det handler om. Så det første er ekstremt generisk. Jeg siger bare, at det handler om teknologi. Okay. Det hjælper meget ikke så meget. Men så handler det om energi også. Det er også meget generisk. Så handler det om AI.

SPEAKER_00: 1:35

Ja. Altså, det er noget, der kræver meget energi.

SPEAKER_01: 1:39

Ja, så hvis du tænker i sådan skæringspunktet af emner, når vi godt kan tale om fede emner og tale om.

SPEAKER_00: 1:45

Det er fede emne, der tale om. Altså, vi har ført om noget med, at energien skal findes ude i rummet, eller at computers skal flyttes ud i kræve.

SPEAKER_01: 1:53

Bingo. Data centers en spejas! Jeg håber, at der er nogen, der fanget af moppet på Franken der.

SPEAKER_00: 2:04

Ja fedt. Vi har været der før, men der skav jo også noget på den front. Både pro ogra idéen.

SPEAKER_01: 2:12

Ja, og det jeg synes var interessant, og så har jeg lov til at bryste mig lidt. Det var, at jeg tænkte, det var lige interessant. Det er der sket i slutningen af 2025, hvor den her idé om AI-data center i rummet. Bliv nærmest mainstream. Lige pludselig, så bør det bare igen. Og det var både Google, der publiceret et preprint om deres Project Sun catcher, hvor de kigger på det med, at netop blev sådan en sværm af AI-data center og satellet. Der er et startup, der hedder Starcloud, som arbejder med det. Lige pludselig melte Elon Musk, og spade så jeg også med, at det vil de sådan også lave.

SPEAKER_00: 2:55

Han har elliget ikke så glad for idéen, så vi husker. Altså i hvert fald syntæt.

SPEAKER_01: 3:02

Rumbaseret solenergi. Jeg har ikke været kritisk over for. Så ger også blue-dingen. Byndig også at tale om. Så lige pludselig var den idé, den var der ligesom bare. Men trofær det lytter vil jo have. Måske kunne huske, at vi har jo nævnt det tidligere i vores episode om, hvordan man kan få alt godt for rummet. Der nævnte jeg det også. Og så tænkte jeg, så jeg gå tilbage og kigge på de noter, jeg lavede i efter 2019, hvor jeg var på et ophold i New York City, og begynder at. Jeg tænke, at det der rumbaseret solangi. Lad man lige kigge på det igen. Tilbage 19? Tilbage i 19.

SPEAKER_00: 3:40

Det var klarskynet, synes jeg.

SPEAKER_01: 3:43

Og det var ret interessant så også at finde noterne fra. Og så heldigvis sagde det også til nogle folk. Det er nog, der har, der ved, at jeg sagde det dengang. Men det der var sådan, det var at gik tilbage og kigget på, bland der var en masekon, der John Manson, som har lavet en bog nogle år inden, hvor han pådateret det her koncept om rumværet sørg. Og det han gjorde, det var lidt at tage det samme koncept og hælde på lidt nye flasker. Det var sådan meget monoletisk kæmpe store. Enkelt satellter eller konstruktion af rum. Og det, jeg tænkte, gang, det var, det er ikke modern nok. Det er baseret på nogle constraints, som jeg havde før. Lad os tænke det mere som data center, som at vi tager nogle små enheder og kobler dem sammen. Også fordi på det tidspunkt havde computerkrængen til at få satter til at flyve formation f. I stedet for koblet den samme fysisk kunne få formation. Så jeg lavede faktisk et lille oversigt og tegning. Og jeg tror faktisk, at du har set den gange, fordi det bruger lov til at lave nogle skidser omkring omkring det må i jorden såbold og, eller i hvert fald pard. Og skyge for står det.

SPEAKER_00: 5:14

Det har vi også en episod om.

SPEAKER_01: 5:16

Ja, så er det længligt. Men det er den der idé om, at vi faktisk nu har computerkraften til at i stedet for at kunne bygest fysisk i konstruktioner så kunne lave de her konstellationer eller svær i stedet for. Og det tænker jeg: Det er den retning, vi skal tale med rumpæret og solar i. Og så et andet udfrontning af det her, hvordan får man den her strøm ned til jorden. Og den gamle, det var jo også, som går tilbage til 60'erne. Og før det hedder Peter Glaser, som faktisk fik patent på det i starten af 70'erne. Det var at putt dem op i genostation kredsløb som de 36.000 km ude, så man har den samme kæmpe store særlig plæder over det samme sted på jorden hele tiden som vi har med vores gamle også i hvert fald kommunikations. Og den er brugt til fjernsværden. Og da folk havde paraphør og sådan på der så egne huse og sådan. Men problemet er, der er fandme slang der ud fra sådan ned til overfladen. Og så går det meget tabt. Og så gammel det var.

SPEAKER_00: 6:17

For det skal jo. Vi kan ikke trække et kabel. Så det bliver elektronisk stråling af art af mikrobølge læser. Problemet og det der med kvadrater af afstand. Selv en koncentreret mikrobølge. Jeg fysik ikke regn på det, men tror jeg, jeg har relativt meget energi. Der ikke meget tilbage efter 36.000 kilometer, og så lige turned igen af atmosfæren. Præcis.

SPEAKER_01: 6:44

Men nu siger det med at trænge kam. Det går, det kan godt være, det kunne lade sig gøre en gang. Det var ikke helt melt.

SPEAKER_00: 6:50

Men det er det, du kan kåle noget hjem og fik så i hvert fald. Det skal være.

SPEAKER_01: 6:54

Det er såkrumviser af det start, vi skal over i. Men netop det, der sker så meget med det som det design, som vi kan huske for vores barandom. Det var jo, at man skulle have sådan 10 km diameter store arrays af mikrobølge antenner. For at kom ud til. Man kan sige så i dag alligevel med nogle af de solde farven, der bliver lavet rundt omkring, så er det jo ikke umuligt at lave så står antener, men det siger nog, hvor stort det som bliver spredt fra 60.000, jeg tænkte var, nej skal ned i laver jordkørslag, og vi skal bruge den der konstellationstanke, og så det, at i stedet for at have et stort samlet kraftbund så sige, der kommer ned, så skal vi også bruge computerkraft til at kunne orientere det. Så en anden idé, der kom frem, det er der at sige, at i stedet for at prøve at få strømmen med, hvad så med at tænke det som, at vi kunne lave strømforsyn i krigsløb i jordkregsløb, hvor man så ikke behøver at have hver enest hver satyde ikke have sit eget kraftværker, som de faktisk har nu, så kan man have et strømforsynskværk. Men så næsten tanke, det var, Jamen, i stedet for at sendt strøm rundt. Jeg ved, hvordan man kan lave datatransmission uden table. Og der skal så meget minder energet til at sendt data ned, så skal vi bruge strømmen til at lave på regning af. Det er jo min række tanker i 2019.

SPEAKER_00: 8:23

Og det giver jo meningen. Det kræver jo ikke, det der sket siden 2019, er jo blandt andet, at når vi snakkede produktion, også Bisos først begyndt at snakke om, så fandt det gamle idé omkring at flytte industriel produktion i krig løb. Og så griner folk, der siger, Jamen, så skal du en hel masse material op på tryngt brøn, og sådan materiale ned igen, bare for at sit det sammen derop. Og det kan også give nogen udfordring af. Jeg afskriver den ikke, men det er selvfølgelig energimæssigt dyrt. Men der er sket noget hen over de seneste par år faktisk, hvor så meget af vores produktion i citationstegn her på klåden er flyttet over i at være number crunching. Det er computet af i LLMs, som på alle mulige måder vil forbede den måde, vi producerer på, måske overkøbt er det mere sustainable. Er blevet måske det vigtigste produktionselement. Ik helt. Vi skal også have noget at spise. Men det er blevet ret vigtigt, at vi kan gøre nogle taget igennem maskinen. Og som du siger flyttet år arbejde op til, hvor energien er, i stedet for at flytte energi ned til arbejdet. Fordi det her arbejde er meget nemt at transmitere. Præcis. Vi skal flytte megabytes og ikke megavats.

SPEAKER_01: 9:38

Ja. Og det i hvert fald det en meget lettere start der. Og det er så. Det er så stærkt, hvor stærling, og så Space Akstart har vist vejlingen, for man kan lave de konstellationer, man har fået udviklet også noget som laserkommunikation mellem salligerne og kreds løb. Og så er der så det, man kunne have brug for også, som er det med formationsløning, som er i stedet for, som man nævne tidligere at skulle bygge store statisk strukturer, som var Ogneals vision også, som er sindssygt svære at få til at hænge samme ordentligt lavet jokskæke, hvor der stadig ret meget atmosfærer tilbage. Så får du noget med noget kæmpe drack. Og noget der ligger og dræger rundt og slå masser kræfter på at holde det på generet. Så stedet for satelliter, der kan navigere autonomt sammen med andre satelliter. Og det er sådan, hvor der er sket gennembrud, og der er fede resultater, hvor Danmark også spiller en rolle. Og det er også resultat, der er kommet netop i slutningen af 2025. Og det var DTU's Spade, der har været med til at lave en e-mission, der hedder Proba 3, som overhovedet har noget med det her med af data center i rummet at gøre. Men det handler om at prøve at bygge en tyngd følgemåller i rummet ligesom leggår. Og så laver den her satell, der flyver i ekstremt tæt formation. Og der har D2 spade simpelthen helt afgøren i forhold til at få lavet en mission, og så faktisk få demonstret, at det kan lade sig gøre og få dem til at flyve ned på få meters afstand, og altså simmeret afstand nærmest i.

SPEAKER_00: 11:28

Og hvad er precisionen så, fordi hvis man taler leggå. Simphen på bibæsendet tyngdbølge ved at kigge på om løsbøger er ud eller en af fase med hinanden, så snakker vi altså en precision og en støfiltrering, der skal være helt eksceptionel af.

SPEAKER_01: 11:47

Ja. Altså det er to spørg, at det handler om autonome fraktør, der kan finde hinanden, og stor afstand af måde, når vi gerer ind til kontakt med mikrometer nøjagtigt. Det er jo simpelthen. Men det er også, det er, og lege det.

SPEAKER_00: 12:02

Det er jo så ikke helt nok, altså på den måde, fordi hvis du skal kigge på. Lysbølge længder, så skal vi jo længere ned, men hvis du kender, hvis du kender usigkerheden, så kan du jojen den i resultatet, tænker jeg.

SPEAKER_01: 12:20

Jamen det er også. Det er også frequens af de tynder af din finder og sådan noget. Det er selvfølgelig det. Som spiller en role.

SPEAKER_00: 12:27

Og det må være ret forkvendet.

SPEAKER_01: 12:29

Ja, nogle af dem. Så man kan sige, at det her. Det er så et resultat for den forskning og udvikling af forskningstrumenter, så må også også kunne overføres til det her kommer sielle formål, hvor man jo ikke har brug for mikromer nøjagtigt. Men noget af det, der er afgørende for datasenter, det er det, der hedder interkonne, og det er det med at få alle de her dyre chips til at tale sammen. Og få dem til at tale sammen på de rigtige tidspunkter. For det jo ligesom, at man vasker data ind og ud over chips og tilbage igen. Og mens man træner i netværken. Og det er meget vigtigt at få den timning på rigtigt. Og det er jo sådan noget af det endlig af det er gode til også. Så hvis man skal have de her A data center i årdingen, så bliver man nødt til at kunne have en mindst lige så god interkone, som man har i jordbaret data center, hvor chipset er så placeret mere solid fysisk ud sind. Og det er jo så nok noget, hvad man nok bruger, hvor man bruger en radio netværk i sådan en svær, eller man faktisk bruger laser, det er jo. Det bliver spændende at se.

SPEAKER_00: 13:40

Så der ligger jo et eller andet spændende beregning. Der hedder altså, hvor er sweet spot imellem, hvor mange GPU eller TPU, eller hvad du nu putt derop, eller efter hvem du er. Per enhed, altså per satellit. I forhold til, hvad koster det, at den her satell til at generere sin egi via solcenter. Altså hvad overhættet per enhed. Altså i den distribueret tanke kontra. Hvad vil det koste at lave de her meget store øer, kæmpe satelliter, der kan produceret meget energi og har mange GPU's bord, men det må også være en risiko, hvis den går tabt, så er det pludselig dyrt. Så surum kontra centrale store. Beregningsenheder med. Jeg ved ikke, millioner af GPU'en bord. Men det kan man sikkert regn på jo. Der er nok nogen, der kan finde det sligt spot.

SPEAKER_01: 14:43

Ja, det var så sjovt. Det kan jeg så se på. Især Twitter da i slutningen år. Der var, det bliver diskuteret en del, hvordan man skulle strække det på rengen af sammenligt. Men jeg synes, genbrug tænker det er der med at få brugt de monolitiske store 370 konstruktioner op i noget, som jo så skal udbygges løbende. Og man kan tage særligt ud af drift, ligesom det også gør med stærlingen. Og det er jo ikke så længe faktisk. Det lever ikke så længe. Og det er jo så selvfølgelig nogle af, så overvejer sig, der handler om, om så kommer der endnu flere sællet i kredsløb. Det gør jo så miljøet i lavet jordkredsløb endnu mere udfordrende.

SPEAKER_00: 15:29

Der nogen, der siger, vi allerede nu er tæt på kæler synddomet.

SPEAKER_01: 15:34

Ja, det kan jo ske lige pludselig. Det er jo den der kæreaktion.

SPEAKER_00: 15:40

Og en sådan ikke går et stykke rammer nye. Og hvis tildan i de kred står nok, så har du pludselig en kære reaktion, der stikker af, og så bliver det dyrt. Og et problem. For så har vi så milliarder af små stykker skidnet rundt i kredsk løb, der er svære at komme af med.

SPEAKER_01: 15:57

Og det er så, det bliver så vigtigt i styringen af sådan en lille sværm, et af data center svær. Det er jo, at man godt for, hvis én af de her saletter inde i sværmen lige pludselig begynder at drive til ene side om og en anden, så får vi sådan ligesom et gravity film af nogle år siden. Hvor det så bare kasker der. Så det bliver selvfølgelig vigtigt, at man forstyr på det. Men jeg ser ikke så uovst problemer.

SPEAKER_00: 16:29

Nej, og nu er det jo også et teknologioptimistisk afsnit det her. Så lad os ikke blandt det geopolitisk ind, at hvem skal stå for det her. Der er ikke noget i tiden, der tyder på, at vi ligesom har en verdensregeringsstart, der i bedste science fiction-stil kan lave en fælles konstellation, vi alle sammen kan table CPU-kræft fra eller computer fra. Så det vil jo være enkeltstående virksomheder, måske den kinesiske stat, og så vil man have forskellige konstellationer. Så man skal enes om, at ved, hvilken hvilket kredsløb ligger de i, og hvem har det mest forlagtigt kredsløb. Og kan man gennem våben inde i blandt alle de her computer satelliter og så videre. Lad os ikke god den vej ned. Men en ting, som jo har været kritikpunkt mod computet i kredsløb. Det har jo væt om varmegering og problemer afkøving. Fordi en ting er, altså, vi ved, at de her data center kræver syggt meget afkøving. Og der bruger man vand, fordi så lavede varmen væk. Det er svær også et relativt højt vand for brug, og vand kunne bruges bedre på drik afgrøder såvide. Men det er svært det rumd, fordi der ikke noget med, der kan transportere varmen væk, og det vil sige, du skal af med den via udstråling, og det kræver jo nogle kolosale vinder, køle ripper. Det har i hvert fald kritikpunket. Men så så jeg her for et par uger eller tre siden Scot Manly. A vores store inspirationskilder, hvis man kan sige det. Måske er det ikke så slemt det her, fordi man kan også sætte sådan noget regn på det, før man paniker over det med varm generering. Og det er jo bare det, at en GPU vil aldrig udståle mere energi end du putter i det. Precis. Altså det er rent fik. Så hvis du føler din cirker med energi for solceller, så kan du godt regne ud, hvor meget kører skal være. Nu er solceller mere effektiv, kan man sige er blevet rigtig effektiv faktisk, så du kan få mere energi ind per kvadratmeter solcelle, end du kan få energi ud per kvadratmeter køber. Men det er stadig ikke et kontrolleret problem. Og derfor ser han ikke det som et problem. Altså overhovedet, at det ikke det kommer til stoppen for computer rummet i hvert fald. Vi kan nok til at udvikle nogle effektive kølekriber andart med mere overflade per kvadratmeter. Men det er jo et uraskelt problem.

SPEAKER_01: 19:13

Jeg har så det med, at man ikke han også påpeget af kigge på stlingserne i dag. Og det er jo så, det er faktisk, det brænder ikke sam. Det er spæst koncept. Det er jo nævnest at bare tage den platform, jeg har, og så bruge GPU på det, og de brænder ikke samme. Og man kan sige, at de har jo. Der var ander offers, hvor med en data center satellit, så kan du med meget svagere transmissionssignal. Hvor modlingsstellerne, de skal jo, i så gerne til at bruge dem til mobiltelefoner, de skal kunne lever et rigtig kræftigt radio, for at lordset kunder kan bruge det. Og det bliver det ved jo også, at det kan jeg også var. Så han synes, det er jo ikke godt argument af sige: om siger, at hvis der bliver hystet det samme strøm fra de samme kvadratmeter solpaneler, som på en størring særligt.

SPEAKER_00: 20:17

Så bliver det ikke være overstilet problem. Altså, jeg jo ønsker at godt fejl. For så betyder, at vi kan lave en konstruktion, der generer mere energi, end den samler op. Og det vil jo ændre en helt del. Det er jo også et problem. Du ved inden for termodynamikens lov og sådan noget, vi skal til at gent det hele. Så det sker nok ikke. Og man kan sige, så længe du ved, hvor meget energi du skal med, så er resten jo et ingen problem. Og så har vi jo altså også lavet nogle generationer af, som afstætter mindre varme, end de gjorde en gange. Der går sådan mindre energi til spille. Noget varmt vil da altid være. Det siger termodynamikken også. Fart på et eller andetspunkt skal det jo slægt deres udkommenslager, og det koster. Det varmer op. Sådan det bare. Men der må være måde. Jeg tænker, når du har en soland på solen, så vender den anden del af solsen væk på solen. Den har to sider typisk. Det må være der, man kan inkorporere noget køning. Så det er ikke så uaget som nogen gerne vil gøre det til. Jeg ved ikke, hvor den der dumre agtige ting kom fra sig. Du kan så ikke køben noget i rummet. Altså, det er jo ikke, og det har jeg vist lige sådan den tidlig rumfart, så snart du vender en siden af nogle kaps væk fra solen, så udstår den energi, og selv købet ud.

SPEAKER_01: 21:42

Jeg altså, i forhold til den med køningen. Et villigt koncept, som kunne pej længere frem. Det var siger, hvorfor hjør vi så ikke en de der asteroider eller nærgårsobjekter med masser af gode. Nedførnet kun brænder ind. Det tror vi simpelthen GPUerne svarme til at få det gjort flydende og noget raketbangst. Altså. Hvad vil det være? Der masser af sådan kan slæme. Det er masser af kørde kræften. Det er jo ikke så. Det er godt lige den der Finciplet.

SPEAKER_00: 22:16

Det ved, altså det hele handling om energi. Hej der nok af det. Men det er jo det vi ud i her, fordi lige nu ser det jo altså. Tak fordi du kommer med et knap så dummen og gum emnet i dag, fordi det er så vigtigt det så tør. A de ting, man står med her ud over hele den der, alt hvad sker verden en grøne fascisme og så videre. En af de store støtter til den omtalte grøne fascisme er jo så Land Musk. Og Land Musk kan jo ikke få data proces nok lige for tiden. Men hvis har jo bygget den her kolossus, som er et data center. Det går stærkt med at få det opført, og de kan ikke skaft energi nok for lidt. Så han har simpelthen gjort det, han har stablet en helt række meget store metangeneratorer op, hvor de sådan bare fyre metan af for generer energi til det her computer, så han kan holde eksa i så grog i livet. Og det er jo bare dystopisk hele vejen. Altså det er ikke noget i det projekt, hvor man tænker, det kommer der noget ud af? Og det svinder helvid til. Jeg tror, sådan det metan af det står bare sænder sky og nitrogen op, og nidøxid, det er rigtig ubehageligt i store mængder og kræft som klædner. Jeg ved ikke hvad. Tror du, at måske et eller andet sted givet shit. Altså, hvis han kan skaffeni på den korte banane ved at brende metan af. Beskytner en regering, som er fandst ligvet med miljøet. Og nok vi nogle år desværre. Hvorfor skulle han investere det, det vil koste at flytte energiproduktion ud, hvor computen er, fordi han er jo bare ikke røv, når det handler om at skaffe energi på den mest svinde måde overhovedet?

SPEAKER_01: 24:07

Perfekt overledningen. Det er som om du, du har set min noter på forhånd. Det har ikke. Det har nemlig ikke indsigt. Så man føde spørgsmål, hvorfor nu, og måske ikke, ikke kun med måske. Men noget af det, som jeg ikke identificeret i 2019, da jeg kigger på det for en meget teknologisk perspektiv. Det var det, man kunne kalder regulatorisk arbitrage. Både ikke særlig og, og det er også Google nok kan se, og de andre akører, det er, at det simpelthen er for langsomt og få besværligt at få lavet nye data center på jorden. Så selvom måske selvfølgelig har prøvet at købe sådan nogle forbindelse langt i amerikansk regering sådan, så er der jo stadigvæk de lokale niveauer, statske niveauer helt ned på kommunalt niveau.

SPEAKER_00: 25:00

Skidet til den lokale, folk, som forkanser og det er lige lang 7 år, de kan ikke se, hvorfor fantastisk drok er.

SPEAKER_01: 25:06

Ja, altså der er jo høringsfaser og miljøgodkendelser og myndighedsprocesser og sådan noget. Og det er da jo sådan set over det hele i den vestlige verden. Og de her hyperskalers, som de vil kalde, også ikke. Altså hvis man mener, at man er i gang med at konkurrere i det kapløb om at lave ATI. Og det, der holder det tilbage, det er mange på energetine data center, men det er også nogle byrokratiske processer. Så samlet set, så kunne der jo være noget af regulatorisk arbitrage, og så bygger min rum, hvor der ikke er naboer på samme måde, hvor der ikke er lovgivning på samme måde. Og hvor der så tilmerder energi, som er solargi, som kan være meget mere effektiv end på jorden. Og det er sådan noget med, at de i kredsløb, så har du godt 1300 vand per kvadratmeter. Og på jorden, når man sådan trækker alle muligt ting fra der er nat, og der er værlig af de her ting, så når man ned på 30-400 vatt per kvadratmet gentængen. Så du får måske en 4X i hvert fald af en tilgængelig energi, og du kan gøre den vedvarende. Altså det kan jo så også være et problem på jorden. For der bliver konkurreret om det der strøm også. Der er mange andre, der gerne vil bruge strøm. Og det har sådan, som du har lidt til, at blandet Ek har sat gasturbiner op ved datacenter. Og så har faktisk også, der er en starter boom, som arbejder på at lave overlevets passager fly. Og som del af det arbejdet, så måtte så udvikle deres egne jetmotor. Og fordi en jet motor til overløset, den faktisk bliver ret varm. Så har det nu noget jet motor, eller skørst gas turbinteknologi, som kan køre højt temperatur, så nu har de fået miljarder år i dollars på at lever i virkelig deres jetmor, og så lave den om til gasturbiner, som kan bruges til datascenter. Så der er virkelig en constraint, som holder de derskærder tilbage. Og så lige pludselig så bliver selv det, at måske er strømmen dyre i kredsløb, måske er opførs omkostningerne også højre også noget, men det, de gerne vil have, det er, at de vil have comput hurtigt.

SPEAKER_00: 27:59

I parant. Jeg skal lige se, om jeg kan finde den frem. Jeg mener, jeg så en video fra Verotsum på YouTube for en mods tid, hvor han besøger Rosworts frikkerne, hvor han viser, hvordan man kan lave turbiner, der fungerer ved en temperatur, der er højere end stået smiltepunkt. Det er ret fascinerende. Det er ingeniørkunst på en meget høj plan. Men ja, altså det der med, at ved at flytte, altså kom væk fra alle de her skide besværlige mennesker og deres lovgivning. Og du ved vores idé om, at man ikke skal skide jeg en rede, og vi gerne træk nogen ren luftig i lungerne, vi vil gerne drikke vand osv. Det kan godt være, at det ligger er investeringen værd. Når vi snakker om de her mængder af penge, der nu er maske på individer og i principe små virksomheder. Det er jo også en disrupting faktor, ikke, at enkelt individer nu kan bestemme over så store mængder af penge, at de kan vælge at lave sådan nogle eventyr kan man sige, nogle ventures uden at skulle spørge en bestyrelse faktisk, uden at skulle slås med en million aktionærer om det. SpaceX er stadigvæk et privat fortalet. Men Space er faktisk for det går faktisk ind i både, og det bliver spændende at se, men det viser måske også, at SpaceX nu skal rejse ekstremt mange penge for, hvad man har tænkt sig at gøre. Og det kan jo sagtens. Det kan jo god men af det SpaceX, der driver den her del af musks andre eventyr som ikke ser i. Fordi ikke SI har jo ikke selv, hver midler eller kunne til at gå i rummet. Så det jo praktisk at have en raket for drikke i bagløben. Altså på den måde en meget god synergi hans konklomerat, ikke? Man skulle tro, han har tænkt lidt over det. I hvert fald en fornemmelse for det? På trods af sit glade vvidet på så mange andre punkter.

SPEAKER_01: 29:59

Og der er et andet interessant spørgsmål, nu sådan metan ikke. Altså en forsætning for det her, det er også noget, at Google regner på i deres preprint der. Det er jo, hvad bliver, hvad er opsends omkostninger, og hvorvordan kan vi få dem ned? Og der spiller stars selvfølgelig en stor rolle. Og der bliver så også brugt metan for at tænde op. Men da kan man sige, at forskellen i miljømæssigt belastning af det er jo så nogle indgangsbelastninger i forhold til at sende noget kredsløb i forhold til sådan noget som bare står og sluter metan i daglig drift. Og det er jo så også forskellen her ikke, at når vi har kræft færd at bruge fossil brandstof, så skal der være et flow af de fossile brandstof for at lave energien, hvor måler selvfølgelig tager noget i for at bygge dem, men så er det jo en solidstat teknologi, hvor der ingen bevægelige del er, som bare skal udsætte for toner. Og fotonerne er jo så det, den får vi gratis. For de kommer jo fra den der kæmpe står fusionsreakter. De der 160 millioner kilometer var genk.

SPEAKER_00: 31:16

Jeg er sikker på Trump kunne finde forklaring på, hvordan vi dræner så hurtigt ved at lave solen i sådan, men det stiller ikke.

SPEAKER_01: 31:23

Hvad er det bud på, hvor stor en del af solen samlet af på modtager jorden? Jeg du huske det.

SPEAKER_00: 31:33

Det er ikke meget.

SPEAKER_01: 31:36

Det var bare den rigtig stolt sådan.

SPEAKER_00: 31:38

Altså 0,002 promille eller sådan noget. Det er endnu mindre. Jorden er ikke stor. Vi vinder kun en side mod solen, og solen kæmpe står og radier energi i alle retning. Hvis jeg kunne noget med nogle minutter og nogle grad tal og sådan der, så kunne jeg regne mere præcis ud.

SPEAKER_01: 31:56

Du har lige meget forkært som omkring 2 milliarder. Okay, og så er det. Jeg skal have mere nuller. Det er det jo for svændende ikke. Og det er jo så, hvis vi skulle på karativskalning, så er det jo så. Det er jo så bare. Det er bare et tal på karativskalerning. Og det er jo også derfor, at det er interessant ved, at de her AI-data centret i krigsløb, det er blevet en tænkt ting, det er jo, at så, jeg mene, at så begynder den der sti på vej af katasovskalen, den begynder at visk. Fordi hvis jorden kun måta 2 milliard, så er det jo så meget høst, hvis man begynder at lave en dejens sværm. Og det er jo ikke en her teknologi, der skal bruges for at lave en dejens sværm. Hvis vi kan bygge det her så lidt, så er det jo bare et spørgsmål om at kunne spødt dem ud i meget større andet.

SPEAKER_00: 32:54

Ja, men genau, der er jo ikke, at vi bygge det her. Det der er sket inden for ingeniør kunst, materiel videnskab. Den her fokusering af midler, som New Spa har stået for nogle ganskke enkelt vandviden, ja, men ikke det stå mindre er der bare født af noget. Helt den acceleration, vi ser med af i, det, at vi nu kan programmere og producere ting så meget bedre, så meget hurtigere. Altså helt rejsen hos singler tænken, hvis vi skal bringe den ind. Den gør det bestemt ikke. Altså det, der synes umuligt for fem år siden, synes jeg overhovedet ikke umuligt længere. Det er der selvfølgelig hos mange og undertegner inklusiv. Lisom af det. Det store problem her. Det er jo den politiske situation, hvor netop som menneskerheden kan begynder at flytte sig frem af teknologisk, så har vi så besluttet os for at fragmenterer alt, hvad der hedder demokrati samarbejde. Hvilken som helst idé om det, at klogen på et tidspunkt, igen i bedste science fik sin samles omkring problemløsningen synes måske længere væk end nogensinde, fordi vi bruger tænkt på nogle virkelig dumme ting i stedet for. Og så kan man jo håbe på, at det bare er noget, vi skal forvirring. This two shall pass, at det er en del af turbulensen i vores kultur lige nu, fordi vi introducerer så meget energi i citationstegn i på vores klåde, både citationstegn, men så også helt rejden. Så turbulensen politisk, fysisk klima er jo højre nogensin. Og jeg synes, det kan være svært at se igen, den støj, den turbulens, geopolitisk turbulens, som det her skaber, og så sige, at måske kommer der faktisk noget ud af den sidste ende. Jeg føler i hvert fald, at omkostningen kan blive meget højre. Jeg ved omvendt set også, at vi nok ikke rigtig har noget valg end og pløje os igen af det lort, vi skal igennem, for at komme ud på en side, hvor vi kan rygge den teknologiske bar hen mod det, vi kan kalde næsten gratis, og i hvert fald CO2 fri energi. Altså det er det næste stor punkt for menneskerheden. At vi ikke skal slås om energien, men at vi kan tabte den i ro mængder uden at svin vores egne reje til. V turen der kan godt blive ret bompers.

SPEAKER_01: 35:24

Ja, jeg tror, jeg fuld set hænger en timme sammen også til nogen, for det vil jo se, at mange af de problemer, vi har politisk og geopolet i dag, det handler jo nok i virkelig nogle patroster, som har en bestemt måde at beise sig på nogle eliter og oligarker, som har en bestemt måde at beise sig på. Og hvis vi finder de her andre CO2 neutrale måder at få energik på, så bliver det ikke ved at være lige så i fremtiden og lige så indflydelser.

SPEAKER_00: 36:00

Så det er overlevels instinkt hos en generation af ikke mindst arabisk uge folk, men også rusiske uliggarker, som godt ved, at på et tidspunkt er det slut. Men hvis du kan trække den 10 år mere, 20 år mere, så er det jo i hvert fald ikke eget problem. Og så er der bare noget med rigt om. Altså, hvis man har det, så man bange for at mæske, og man gerne have mere. Der ligger i andet der. Det gør jo nok, at menserne kører et fantastisk pær om, hvordan man har ved at få lavet Olian, og nu skal man lever turisme og alt muligt andet. Det er en rigtig fint forsade i virkeligheden. Så handler det om at sætte sig på de sidste reserver, og sørge for, at man kan holde prisen på det, ikke. Og så kan man jo købe amerikanske præsident til at tænde en del af kampen. Preciso.

SPEAKER_01: 36:56

Men lige i forhold til det med den fysisk dimension af forladet de her satellter også. Og der er jo selv i Mosk med, at vi skal til at kigge på, om vi kunne bruge resurser på måden. Og det er jo en gammel Jerald. Og det er jo så der, hvor det er jo. Det er mere basets vision, som du også lænt i starten, der er i gang med vendt. Altså, Mars og synes jeg trængt noget i baggrunden.

SPEAKER_00: 37:23

Så vi taler selv klemer stå det. Jeg tror du virkelig, at han tror på det.

SPEAKER_01: 37:27

Nej, altså det med i poen nu også, der kommer formen i 2022, der tænker også, det viser jo bare, at det var for at tiltrække nogle idealistiske dygtige folk for det her. Altså hvis Space X laver aktioner på børsen, så er det jo en helt anden dynamik, det bliver underlagt. Og så er man ikke både som alt det der fokus på Mars, som sige, hvad de umiddelbare mulighed for at kapitalisere på de investeringer, der er noget, og det er ikke på Mars.

SPEAKER_00: 37:58

Det er bare penge ud af vindu. Pænge ud rum.

SPEAKER_01: 38:01

Ja. Men det der med at sige, at det kunne faktisk skabe endnu merementer for, at begynder at bruge ressourcer på måden sådan. For det jo faktisk sådan, at regulitten på månen indholder en masse gode sager, som kan bruges til at lave solt er. Og det er jo igen der, hvor den der soldstat i solterne, den er også fantastisk. Det er jo virkelig en gave for universet og synt, at vi virkelig bare kan bruge sand. Læng som vi kan bruge sand til at lave, computer chip, så kan jeg også bruge sand til at få omdannet fotoner til en først tror. Det er i hvert fald, der beværer sig.

SPEAKER_00: 38:40

Ja. Det er mega jo. Jeg kommer til at tænke på, det er mange år siden, jeg har læst den. Men gå gamle William Gibson, Nancer. Det er et af plotte drægpunkter omdrejningspunkter af join forte, som er en A i, det er det nok det nærmest, vi kommer på det. I kæsløben. Det står bare lige, at måske er vi lige på vej deren, hvor den af i, som vi på et tidspunkt måske når frem til faktisk vilfinde sig i kresløb. Jeg mener ikke, at Gibson har distribueret den ud over tusin og tuser og særlig der svær. Men det er mere en rumstation. Jeg tror familjen der ejer roppationen hedder til jer sådan. Det lyder vildt fedt. Det er sådan en åldsværdig statik i den bog. Men ikke så mindre. Så kan man sige, at hvis man endelig skal parkere det til, vi kommer på hjern i sådan en af i krigsløb, så giver det også men at distribuere den. Det vil jo være noget hver skid, hvis det helt brænder sammen og falder ned, eller bliver ramt af min siget, fordi nogen vil af den. Så måske er alene det sikkerhedsmæssigt. Det gør det uomgængeligt at distribuere ud over mange, mange små enheder. Så du hele tiden kan miste en håndfulds satelliter, uden at din AI sådan set bøder samler det.

SPEAKER_01: 40:16

Ja. Der også andet interessant afspekt sådan noget som datasuverænitet. Altså går tilbage til noget med det lovgivningsmæssigt også. Det her med, at der er jo ikke nogen jordiske magter, der direkte har suverænitet over de data, så der eventuelt er de vægter, der er i de modeller, som kører på de Av dat i kredit. Så ja så også på den dimension. Men det rigtig er der med sådan. Det er distribueret, og det har vi jo talt om igennem årene også. Altså at det er en vigtig tankegang i vores tid. Det er distribueringen og decentraliseringen. Så man også har kræfter der på arbejde den anden vejgår, så måske er de her. Så meget bliver ved med at martrå.

SPEAKER_00: 41:19

Det er jo både skildskæmende og nødvendigt. Lige nu i det hele suverænetsdebat, vi står i Europa, så er det distribueret jo et problem. Fordi vi kan jo ikke lukke af foretede systemer. Der er nogle fine og rigtige og meget sympatiske bevægelser i gang med at sikre data og sikre software mod fremde og finder i marked. Altså det kan høre alt det software, vi har brug for, og vores netværk, hvis Trump slukker for knappen i sted, hvor sige det så på den måde. Og man set føles det også som skridt tilbage, hvis vi forestiller også, at hovedparten og computer skal ud i rummet, så man siger, der er mange forskellige former for computer. Vi betyder ikke behøver ikke have storage i rummet for eksempel på samme måde. Vi behøver ikke at helt tiden stå kontakt til computer i rummet for at udføre vores daglige beregninger. Man kunne forestille sig, at modellerne trænes i rummet og agerer på jorden. Det kunne jo være en måde at gøre det på, men ikke det stå mindre vil man kunne træne modeller uden for nogens lovgivning. Det vil sige de problemer, som krok står for nu, hvor man har trænet en model, der er klar til står set hvad som helst i usningsfriheden helden navn, og i moskers ideologisk hellig navn. Det vil man kunne gøre fuldstændig frit. Der er selvfølgelig stadig nogle virksomhedser, der bor i en eller anden jurisdiktion på jorden, men i princippe kan man ikke rigtig stille noget op. Det er jo Kems måddør med fuldstændig frie data, og ikke reguleret processeringskraft. Det er jo da komme til at give nogle udfordringer.

SPEAKER_01: 43:15

Det er nok nogle programer, som kommer til at holde nøje med øje med i de kommende år. Og det er sådan, det er jo teknologien, der gennem de muligheder, den skaber, så begynder at udfordre måder, vi har sat tingene op på, og som virkede så, og det er jo sådan bare tingene var. Det har været produkter med omstændighed. Men jeg synes nu er det, det er jo fedt med neuroman og referencen der. Men hvis vi skal trække nogle historiske.

SPEAKER_00: 43:51

Ved du, hvornår den er skrevet?

SPEAKER_01: 43:53

1984. 1984. 84? Det er det wow. Jeg det kan stå, Villa Straylight. Det er også med den.

SPEAKER_00: 44:05

Jo, jeg tror faktisk, jeg tror, rumstationen hedder Villa Straylight. Så det skal have den genlæst det længe siden, men jeg mener til ash på rumstationen hedder Villa Streight. Og det er ligesom af derute. Me eller mindre har hjemme i det omfang, man kan sige, sådan har jeg hjemme noget sted. Og prøver at undslippe turing politiet. Fordi man ved godt, den er galt. Og man har ikke lyst til at den af i vågner op og indser sin egen mag. Og derfor er også meget forsigtigt med at afslu, hvor klogen er. Den spiller et rating gang.

SPEAKER_01: 44:44

Ja, selvfølgelig. Og det er selvfærdet. Det er også noget af det, som, der er bekymret for udviklingen af AG nu jo. Det er af de scenarer, som bekymrer det. Men jeg tænker, der kunne være en større historisk bure, også, som vi måske ikke kunne afte det. Og igen, meget trofær jeg slutar, som var med næsten fra starten af det kan huske, at der var en episode helt tilbage i sommeren 2020, i vores første episode, som hedgen fra på.

SPEAKER_00: 45:18

Nu sidder de alle samt ud og siger, ja det kan jeg godt huske.

SPEAKER_01: 45:23

Måske jo. Jeg synes, det var en af de første mere vellægge episoder, hvor vi talte om så egentlig af forgrammet. Og der var vores hypoter, som blev inspiret af en bog, jeg læste dengang. Det var jo, at i virkeligheden, så var av den for Apollo det, at der blev sparket gang i produktionen af mikroprocesser chips. Altså, at behovene i Apollo-programmet for at få lavet en navigationskomputer, der var hurtigt nok, kompakt nok, og påliget nok, til, at man faktisk kunne sende mennesker til munden og får dem sikkert tilbage igen, det var det, der i virkeligheden fik gang i selv. Så det var det jo et statsstøt i den forstand, eller et behov for et stats i program til åren. Og det var det, vi så oplevede som børn i starten af midt-80'erne, da vi fik hjemme computer og sådan noget. Det var jo den udvikling, hvor vi jo på vej værd af kunden på i morges lov. Det der kunne være sjovt nu, det er jo så, at den ting, som har ledt efter inden for rumfart i år tier, nemlig en eller anden økonomisk rentabel måde at få ret til at udvikle sig på, i stedet for det kun er på statsdødan. At det så bliver Acenter i krig. Det vil det være sjovt. Så polloprogrammet sat gang i udviklingen af møprocesser tips, som så fem årer senere leder til, at der er så stort beræningsbehov i verden, at det bliver begynder at give mening og uden et rummet for alt hvor kommercielt. Det vil da være en smuk cirkel på den måde. Det synes jeg også, det er der, jeg gerne vil have den med.

SPEAKER_00: 47:08

Men det giver så meget mening, fordi data kan transporteres ud af en tyngle bron, uden problemer. Og det kræver, at data har værdi.

SPEAKER_01: 47:16

Ja, og det har jeg fået.

SPEAKER_00: 47:17

Og det kræver jo, at data har kun værdi, hvis du ligesom kan forældre, tænker jeg. Og det er jo forældring, der sker her, at vi vil pumpe vores dataproduktion ud i kredsløb til computer, hvor den bliver kortlagt, vektoriseret, og derfor kan komme tilbage i en meget, meget højere tæthed og meget mere nvendeligt sted det, der sker i træningen af en AI.

SPEAKER_01: 47:51

Jeg så, der er de to ting. Der er træningsdelen, og så er der inferen og det, hvor man bruger modellen. Og jeg tror sådan set, at det her vil blive brugt tilbage, det end man nok starter i træningsten. Og det er også Starklet, som nævnt tid, at de har jo faktisk trænet lige model her i november, december, på deres lille satellit, hvor de har i pakken en videre GPU på. Så det har man faktisk allerede man har proof of concept på, at man kan lave træningsten.

SPEAKER_00: 48:18

Men det kræver heller ikke synkronet. Det behøver ikke være synkront. Det behøver ikke være real time. Du kan sådan set transporter data ud med, det er færdigt og så tage med klumper. Hvor inferen kræver jo altså ekstrem laven syf, vi skal bruge sådan noget fornuf.

SPEAKER_01: 48:35

Ja, men det er jo så stadig i det her størl ikke også vist vejen for. Altså i virkeligheden så bevæger signalerne så nogle gange meget kortere mellem stærlingsætter, end hvis du skal igen et kabel på jorden.

SPEAKER_00: 48:50

Det er så ikke så langt der ud, når det kommer set.

SPEAKER_01: 48:52

Så der kan man jo godt forestille sig en helt dynamisk algering af også inferen, som handler om. Kan den gøre os hurtigt nok og leverse hurtigt nok på jorden, eller kan vi også lagt på træst af sige noget af det her information, det skal leveres ind for den her sandstil, så det kører vi ud på i computer clouden ud i overvendingen i krijgslænd.

SPEAKER_00: 49:14

Hvor ikke er renstning, men for i hvor lang tid tror du, at Elon eller stygt til folk omkring ham, har haft den her idé om, at nu bygger vi en tæt konstellation af Starlink, som er optimeret kommunikation. Og så begynder vi lægge nogle notes ind for hver tyvende starlings satellitet eller sådan noget, ligger der en computer noget, som får strømt på samme måde, står i laser forbindelse med resten af konstellationen, og ligesom kan stå for computer. Og jo flere af dem vi sender op, jo kraftiger bliver vores kommunikationskroster af compete konstellation. Altså, hvis man tænker sådan lidt modult, så er det jo ikke noget, han fandt på i går, tror jeg.

SPEAKER_01: 50:04

Jeg kan også, hvis jeg fik de her tanker i 2019.

SPEAKER_00: 50:08

Nu ansæder jeg som væsenligt smartere, end Lonsk. Men alligevel. Og tak Claus.

SPEAKER_01: 50:14

Det var så lidt. Jeg tror, det i hvert fald nogle år, det ville jeg være mærkeligt.

SPEAKER_00: 50:19

Jo. Så der ligger nok noget på tegnober afsted. Der er noget, der kommer ud af stealt ind længe, tænker jeg.

SPEAKER_01: 50:25

Jo, men det synes jeg, den deres annoncering var ligesom, at de andre begynder at rykke på, så altså Google og starklet. Så kom der også meget hurtigt, ligesom, at der var et koncept. Så det har de jo nok haft flækning i skånd. Ja. Og der må sige SpaceX, det har jo også det, de har udviklet, det jo evnen til at producere satelliter i masse produktion. Som ingen andre rigtig har noget endnu. Altså. Der er også kinesiske initiativer ikke, og det er så spændende om producere lige så høj kvalitet lige så hurtigt. Men der har i han jo nok taget noget fra de dyr købte læringer fra Tslag. Og så overfører også til, hvordan laver man et sambund, hvor der bare kommer selv lige noget.

SPEAKER_00: 51:09

Ja, men det er jo der, hvor han jo. Altså, hvis man kigger hen over alle hans værd, så har han jo vid et alt, hvad der skal til ikke. Fordi han kan producere ting hurtigt og i relativ høj kvalitet efterholden ikke. Siger en testler erativt. Sværligt relativt. Det er ikke så forfærdeligt som gør den til. Hans virksomheder forstår af i på et meget højt plan. Den er ombundet af mitologi den her dogmere. Der driver Tesla, og som nu er udvider på at drive ikke særlig. Så den delte delen det at bygge af I er ligesom ind under hiden. Så har man løfteka, man kan bygge satellit. Man er trænet på øser grundigt på Starling konstellationen. Så hvis du ligger de der ting sammen. Behovet for computer. Den magt og den rigdom, du kan få ved at lever af computer mængder, den ideologiske magt, du kan få ved at, og som du har været inde på tidligere, at betragtet af som et medium, og hvis du så dermed, ligesom infuserer din egen ideologi og din egen bias i, hvad der måske forhåbent ikke, men måske bliver en de mægtigste af i jer på klåden, ikke så i, grostre grog, eller hvilken manifestationer den nu bliver optræd i så begynder det lige noget, der er altså mest af alt ligner en James Bond film.

SPEAKER_01: 52:47

Ja, som vi jo ikke har fået nogen nyer en del over, og det kunne være, at der var et plot det.

SPEAKER_00: 52:53

Jem spond er slut. Så de viser så opgjort det franchisen, den er nu har det af Amazon, så skal ikke selvfølgelig James Bond film. Den seneste var helt fantastisk. Det er måske bedste, der nogen har lavet, og lad det være dervid. Men tak for et teknologi optimist skæld. Jeg har gjorde mitt for at prøve at hive det ned i Dummen Glum og lige vil. Men jeg synes, det hold det svævnet.

SPEAKER_01: 53:17

Ja, og altså. Der er mulighed for at bygge nogle kapabiliteter, som kunne komme mennesker til gavn. Og heldigvis som jeg også nævnt selvligt Danmark også bidrag til den. Og det kan også være, at Europa, hvis vi tror sammen og bare kunne lidt alle de resurser, jeg har laver jeg konstellation og jeg er i cloud i krigsløn.

SPEAKER_00: 53:42

Jeg tror et godt her taget sammen. Og mønsterne bag de fænomer og teknologier, der bræger alt for vores dagligdag til menneskerheds ultimative skæme. Efter episoden her poster vi kilder og opfølgende materiale på Bluesy, hvor vi også er meget nysger efter dine kommentar, spørgsmål eller kritik. Finder på snablaag selvom.dk. Vi laver podcast i vores egen tid og vores egne penge. Vi gener dig ikke med reklamer for VBN forbindelser, pulvermad eller lydbøg. Men hvis du kan lide at du høre, så aboner på os i din ølingspodkast tjeneste, og giver os meget gerne en bedømelse på Agre Potcast. Det betyder meget, at vi higger vel alle sammen efterkendelse. Del også gerne filbærg og blomst med venner, familie eller kolleger, specielt hvis de har ligesom dig en inklumation modskab og ergendelse. Sidst, men ikke mindst, tak for at du med.