113: OSINT – folkets efterretningstjeneste

Folkets efterretningstjeneste kunne lyde som en af den slags vildledende begreber, der blev tildelt alt andet end folkevenlige organisationer på den østlige side af jerntæppet under Den Kolde Krig. Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine har imidlertid for alvor bragt efterretningsarbejde udført af civile og og delt via sociale medier frem i lyset. Det er en global, distribueret, spontant og løst organiseret folkets efterretningstjeneste. 

Open-source i begrebet OSINT, altså open-source intelligence, betød i udgangspunktet åbne kilder. Der er imidlertid opstået en anden vinkel på det, nemlig open-source som i open-source software. Det handler ikke kun om at indsamle kildemateriale, men også om i fællesskab at bygge værktøjerne til at behandle flodbølgen af data. Det er de ikke-statslige aktiviteter omkring The Epstein Files et godt eksempel på.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning. 

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. 

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Transcript

[Klaus Silberbauer: 00:00:00]
Thomas, ved du, hvad en kold åbning er?

[Thomas Blomseth: 00:00:02]
Det lyder umiddelbart som en fordanskning, eller en anglicisme, af en cold open.

[Klaus Silberbauer: 00:00:10]
Præcis. Det er meget meta, det her. Men jeg har lagt mærke til, at det er blevet meget populært i podcast, ligesom det er i late night talkshows, at man sådan ligesom åbner før åbningen. Så jeg tænkte, at det skal vi jo også prøve. Så vi åbner koldt. Og så bruger man det også i podcast til sådan ligesom at antyde egen uperfektion. Og så siger man sådan noget om, at du ved, åh, vi er kommet lidt skævt i gang, og vi starter forfra eller sådan noget. Så jeg har lige et par ting på hjertet omkring tidligere episoder, angående apropos uperfektion. I episode 112, som jeg faktisk ikke synes er vores bedste episode nogensinde, men fred med det, det kan ikke alle sammen være lige fantastiske. Der kom jeg til, at det vil sige, vores hoster kom til at rendere hele episoden i mono, og komprimere lyden. Og det opdagede efter et par dage. Det var skidt. Og det er lavet så genialt, at man kan ikke bare lægge en ny fil op, man skal oploade hele episoden igen og fjerne den gamle. Så hvis nogen var ude for at pludselig på to episode 112 fra os, så er det altså derfor. Men nummer to af episode 112, det er så i fuldfed stereo, hvor man sprøder røster i høj opløsning, som det skal være. Og en anden lille note, episode 110, Atomsyge, hvor vi jo tager tilbage i bunkeren, i REGAN Vest, der stillede vi jo spørgsmålet lidt retorisk, mod maskinmesteren måtte tage sin familie med, ind i bunkeren, hvis himlen fandt ned og mørnede på den. Maskinmesteren boede i det her lille hus, lige uden for bunkeren, og det ville være lidt umenneskeligt, synes vi, hvis ikke han kunne tage sin familie med ned, hvis atomkrigen startede, men måtte sige farvel til dem, så de kunne stå lige på den anden side af trykdøren, og du ved, så måtte der ske med dem, hvad der ville ske. Vi har fået svar fra Nordjyske Museer. Vores mail har været lidt rundt i systemet, der for tog det lidt tid. Men i sidste ende kom der et svar fra Søde Ulla, som siger, nej, maskinmesteren måtte ikke tage sin familie med ned i bunkeren. Det var der ikke nogen, der måtte. Så ifald at atomkrigen kom, så måtte maskinmesteren sige, at han var med til familien, og så måtte han tage på job, viden, at han måske aldrig fik den at se igen. Jeg synes, jeg er barsk.

[Thomas Blomseth: 00:02:27]
Ja, den er dyster. Men det var jo nok også lidt, vi havde på fornemmelsen, at det bar i den retning. Men det er jo lidt sjovt, at det faktisk ikke har været et spørgsmål, der har så været behandlet i nogle af de efterhånden en del bøger, der er lavet om bunkeren. Så lad os håbe, det kunne være med, det kunne være, det kommer med i nogle kommende udgivelser.

[Klaus Silberbauer: 00:02:42]
Altså, jeg synes, der ligger en film. Prøv at tænke, en dansk atomfilm, der foregår i 80'erne, kunne være fantastisk, ikke? Med 80'er stemning, og 80'er kaffemaskiner, og hele mådet. Det er så retro, og så det der kæmpe drama, der vil ligge i, hvordan sådan en familie skal håndtere det. Det må I samle op derude. Adam Riese, er du der? Ja, men det var det herfra. Skal vi starte op nu så?

[Thomas Blomseth: 00:03:21]
Hej Klaus.

[Klaus Silberbauer: 00:03:22]
Hej Thomas. Nå, jeg er spændt som altid, for det er dit emne, og jeg har ingen idé om, hvad vi skal tale om, men du har antydet, at det bliver godt.

[Thomas Blomseth: 00:03:32]
Det får vi så se, eller om vi også skal ringe 112 på den her episode, som det så er episode 113.

[Klaus Silberbauer: 00:03:38]
Gud, det er slet ikke tænkt over, ja. Nej, det er to. 113, det er Norge. Det hedder det Norge. Det er medicinsk akuttelefon.

[Thomas Blomseth: 00:03:47]
Okay, så det er det, vi er opgraderet til det i den her nummer i rækken. Ja, altså, det er lidt en måde at få en mulighed for at tale om meget aktuelle emner, uden at vi ligesom går fuldstændig ude i nyhedsstrømmen og bare lader os drukne i den, fordi der er nok der.

[Klaus Silberbauer: 00:04:08]
Det kommer da ikke noget godt ud af.

[Thomas Blomseth: 00:04:09]
Nej. Så jeg tror, jeg har fundet en indgang til, hvordan vi kan vi kan snyde os til og og i hvert fald sådan snige os op i rækken, lige op til grænsen af nogle meget aktuelle ting, men uden at det er det, det skal handle om. Emnet i dag er OSINT eller OSINT eller det man kalder open source intelligence.

[Klaus Silberbauer: 00:04:31]
Fedt.

[Thomas Blomseth: 00:04:32]
I dag er jo også en uge siden, at det var fireårsdagen for Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine, så det var nok også meget passende, kunne man sige, at tage fat i noget der. Og så er der jo også andre ting, hvor det kunne spille en rolle, såsom The Epstein Files.

[Klaus Silberbauer: 00:04:51]
Ja.

[Thomas Blomseth: 00:04:51]
Nu er der sket ting at sætte den op på, det er faktisk at spille lidt omkring det der med open source, der lader til at være efterhånden to aspekter af det. Og der er det mere traditionelle aspekt, hvor man sige open source, det betyder åbne kilder. Og det betyder, at det her, skal vi ikke kalde det OSINT? Er det ikke læst at sige på dansk?

[Klaus Silberbauer: 00:05:14]
Jo, OSINT er det her med dybt.

[Thomas Blomseth: 00:05:16]
Ja. At det beror sig ikke på hemmelige kilder, som statslige aktører kun har adgang til. Så vi er ikke i gang med sådan at prøve at spionere os til ting, eller lægge os ud med forskellige lovgivninger på den måde. Men det handler jo om, at man sammenstykker et billede af de åbne kilder, der er tåret. Og der er jo så selvfølgelig sket noget de sidste par årtier, især med fremkomsten af sociale medier, og især der, at det er blevet muligt for privatpersoner at dele ikke bare tekstuelt, men også billedmateriale, videomateriale, lydmateriale, på en helt anden måde, end det var for bare tre års i år siden. Så det spiller selvfølgelig en rolle der, at der er blevet meget mere, altså størrelsesordner, mere materiale til rådighed i de åbne kilder. Men så er det jo så også den anden del af open source, og det er open source software eller værktøjer. For det er jo også det, vi er begyndt at se jo, at det handler egentlig ikke kun om de her åbne kilder og sammenstykke nogle billeder af det, men der bliver simpelthen også i kollektiver, som så også lever oven på det her sociale netværk, skabt værktøjer, som man bruger i fællesskab til at prøve at få, kan man sige, vride endnu mere råbar information ud af de her åbne kilder.

[Klaus Silberbauer: 00:06:42]
Ja.

[Thomas Blomseth: 00:06:42]
Så jeg synes, det er de to strenge eller to skinner, som vi kan få lov til at køre noget af i dag. For det, det måske kunne gøre til dels, det var at lave sådan en slags rehabilitering af sociale medier også på visse område. fordi man kan sige, de er virkelig, der bliver slået på dem, der bliver sparket på dem, mens de ligger ned og så noget for tiden, men vi vil også sige, de kan jo faktisk på visse område demokratisere noget, og det har de også gjort, og de kan gøre, at folk kan organisere sig globalt omkring nogle sager og nogle aktiviteter, som jo simpelthen ikke var mulige før. Så lad det være den varme åbning.

[Klaus Silberbauer: 00:07:24]
Det var en god varme åbning.

[Thomas Blomseth: 00:07:25]
Så når vi hører din første kommentar, så kan vi dykke mere ned af poseren.

[Klaus Silberbauer: 00:07:29]
Oha, altså, jamen jeg tror jo, ja, OSINT. Altså, det er sådan noget, jeg tænkte, hvis jeg havde mere tid i mit liv, så ville jeg dyrke det intenst. og jeg tror sådan, den første sådan fuldfede OSINT-oplevelse, jeg havde, det var, det var nok, jeg havde landet siden, hvor der var masser af russisk spøgelsesaktivitet i det danske farvande, og jeg var kommet godt i gang på Blue Sky, og der er jo nogle ret fede OSINT-kilder. Jeg tror, ovenkøbt, at jeg abonnerer på sådan en OSINT-feed, hvor diverse, mere eller mindre anonyme personer sidder og lytter med på alle mulige forskellige services, og som du siger, det er jo utroligt, hvad man kan stykke sammen af verdensbilledet, hvis man får, altså på åbne data, hvis man kigger på, for eksempel, hvad der sker på skibstrafikken, på transponder-trafik, det er jo selvfølgelig ikke alle skibe, der har tændt for transponderne, eller som sender rigtig transponder-data, som man kan bruge til noget, men alligevel, nogle gange kan man jo se, at der er noget fravær transponder-data, og så kan man jo også regne sig frem til et eller andet, og så kan man krydse det med transponder fra fly, og det er ret imponerende, hvad et eller andet sted glade amatør kan finde ud af derude, når der bliver skåret kabler over i de danske bælter, eller sådan noget. Altså for mig er det jo sådan på en eller anden måde underholdning, men ja, det demokratiserende aspekt er jo, at det efterhånden, som stater prøver at skjule mere og mere for os, og mørkelygden svinges, så er der så mange kilder i spil, at man på en eller anden måde, det lægger data alligevel, og derfor gør det, at amatører kan følge med. Måske også nogle gange de forkerte amatører, men det er jeg sikker på, at vi kommer tilbage til.

[Thomas Blomseth: 00:09:28]
Ja, for der er jo noget med variancen i det også, og det er jo ofte det, der sker på internet, og især med sociale medier, at spredningen bliver langt større. Der bliver meget mere skidt, men der bliver også noget kanel, som vi slet ikke kunne få fat i før, hvis vi skal skævre en metafor på den måde. Men nu nævnte du dit Blue Sky feed, der måske var noget, jeg kunne bruge mod dig, fordi netop det seneste, du har postet på Blue Sky, du har videre delt, det er noget for en post fra en, der hedder Eliot Higgins, og han er medlem af...

[Klaus Silberbauer: 00:10:05]
Det er jo doxing det her, Thomas.

[Thomas Blomseth: 00:10:07]
Ja, men alle andre kan jo også følge med.

[Klaus Silberbauer: 00:10:09]
Ja, men prøv at tænke, hvad de kan bruge de data til nu.

[Thomas Blomseth: 00:10:11]
Ja, men han har så postet noget om Irans nukleare aktivitet, men han er jo en del af et af de mest kendte OSINT kollektiver eller organisationer, der hedder Bellingcat.

[Klaus Silberbauer: 00:10:25]
Bellingcat, ja, præcis.

[Thomas Blomseth: 00:10:26]
Og de lægger jo så nærmest et sted mellem frivillig internet, social medieorganiserede aktivitet, og så professionelle journalister, altså efterhånden det er også nogle folk, der har arbejdet sig, kan man sige, gennem de her aktiviteter, ind i en professionel... aktivitet og måde at arbejde med de ting. Og så Bellingcat, de har lavet nogle vilde afsløringer, af blandt andet grupper i den russiske militære efterhåndstjeneste GRU, dem der tager til Storbritannien og forgifter folk og sådan noget, hvor de jo så simpelthen ved at sammenstykke informationen fra sociale medier, og hvad de nu ellers kan få fat i, simpelthen kan netop fastslå identiteten, hvor de her medlemmer af de her grupper, blandt andet de der to fyrer, der tog til Salisbury og brugte Novichok. Jeg mener, de faktisk ud fra åbne kilder, fik ret godt styr på, hvem de fyrene var.

[Klaus Silberbauer: 00:11:29]
Ja.

[Thomas Blomseth: 00:11:29]
Og de skriver jo også nogle lange artikler med de afsløringer, hvor altså det er rigtig spionhistorie, som de har gang i. Og det er jo også nogle folk, altså russerne, de prøver at komme alt for tæt på og udsat for ikke særlig pæne ting.

[Klaus Silberbauer: 00:11:48]
Ja, Eliot Higgins, han har jo været udsat for alle mulige, altså sværtekampagner, og det er måske det mindst farlige, han har været udsat for, hvor man prøver at hænge ham ud som det ene eller andet. Altså noget af det virker sådan lidt amatøragtigt, altså, men for russerne gælder alle knep jo. Men jeg er sikker på, at Trump ser ham også gerne død og begravet, fordi, altså, Bellingcat, de kigger sgu på alt. Og har jeg også, jeg mener, de har jo lavet samarbejder med, i citationstegn, rigtige medier, mainstream medier, for ikke, hvad er det, er det et halvt til et helt år siden, eller sådan noget, et halvt år siden, der mener jeg, at det var Bellingcat og Politiken og Information, eller en anden dansk avis, der afslørede, ham her, Mr. Deepfakes, som var en, eller er en gut, som, altså, lavede, hævnporno, og, havde sådan en hel fabrik, kørende, er mit indtryk. jeg kan ikke huske præcis historien, men det var ligesom et samarbejde, mellem Bellingcat, og så etablerede medier, og så er det jo slagkraftigt, fordi så har man ligesom både, den der, igen i citationstegn, efterforsker, amatør-efterforskerstyrke, som bare, kan noget med åbne data, og, er sindssygt dygtig til at grave, altså et rigtigt gravertime, som danske aviser måske ville ønske, de havde, og med en, et, et, et, et it-kendelskab, som danske medier ville ønske, de havde, men så har man, troværdigheden, som jo trods alt stadigvæk, er tilbage i, i, i det danske medier, ikke til, som outlet for det her. Det slår altså hårdt, og det kan jeg godt forstå, at der er nogen, der måske er en smule, bekymrede for, hvis de ikke er helt rent men i posen.

[Thomas Blomseth: 00:13:36]
Ja, altså, en kæft, så sgu sådan, som RAND Corporation, det skulle have kigget på det her, og at Krigen Ukraine viser, at de her små OSINT-celler, de måske kan generere, 70-90% af værdien af, altså en analytisk værdi, af klassificeret efterretning, til måske kun et par procent af prisen.

[Klaus Silberbauer: 00:13:56]
Wow.

[Thomas Blomseth: 00:13:57]
Ja. Så det er jo, det er jo også der, hvor der er nogen, der er begyndt at tale om, at det her, det er også noget med til at give Ukraine, en stor asymmetrisk fordel. for det er jo også en måde, at folk i mange andre lande, der gerne vil støtte Ukraine, jo så kan hjælpe en ukrainsk indsats. Og jeg tænkte, at vi kunne tale lidt om, nærmest de forsyningskæder, der er opstået i OSINT-miljøet, fordi der er også en specialisering. Det er jo ikke alle, der laver det samme. Og inden for traditionel efterretning, der taler man gerne om, den hedder ISR, Intelligence Surveillance, og så Reconnaissance. Og det sidste, Reconnaissance, det er nok lidt svært, for OSINT-folk og desk-folkene, man nok ikke begiver sig ud i. Altså det med simpelthen aktivt, at tage ud i en eller anden krigsskueplads, og så få ind i en funktion, og det skal man nok overlade til de professionelle. Man begynder også at kunne, altså, udføre en operativ sikkerhed osv. men der var jo allerede inden Rusland gik fuldskala ind i Ukraine, der var jo folk, der lå og kiggede, kan man sige, overvågningsmæssigt, for eksempel på trafikken på Google Maps, inde på russisk side af grænsen, og kunne se, der var nogle mærkelige mønstre, i forhold til, hvordan det plejer at være. Så der ligger OSINT-folk jo også, at så prøve at overvåge, altså, en af de her territorier, og inde bag fændelsen, der kan man sige, for at se, hvad foregår der.

[Klaus Silberbauer: 00:15:27]
Var der ikke noget med, at Android-telefoner specifikt, de sender jo hele tiden, hvad hedder det, hastigheden, ind til Google Maps, når du er ude at køre bil, altså det bliver samlet op af, sikkert nogle clearinghouses, der kan den slags, og så kan vi alle vi andre jo, nyde godt af i vores biler, eller på vores apps, eller Waze, eller hvad vi nu har, så kan vi jo se, hvilken vej der er trafikprop, og så videre, og det er vanvittigt præcist, altså man kan jo se, lige op til et kryds, du ved i myldertiden, når folk holder stille der, det er jo knaldhamrende godt, så hvis du tager en masse soldater, og sætter en masse kampvogne, og troppetransporter, og de sidder i en lang kø, ind mod ukraines grænse, og med deres Android-telefoner tændt, jamen så kan man jo se, at der er trafikprop. Jeg synes, jeg hørte om sådan en case der, indtil at de begyndte at lære roserne, at slukke på deres telefoner, men det er vist ikke helt trænet endnu.

[Thomas Blomseth: 00:16:21]
Nej, det er så også noget, der var karakteristisk for lige, præcis den fase i krigen også, den har ændret totalt karakter. Så vi har det der aspekt af at prøve at overvåge, hvad der foregår på territorium, via de åbne kilder. Men så er der også nogle folk, der laver opgørelser af tab.

[Klaus Silberbauer: 00:16:45]
Ja.

[Thomas Blomseth: 00:16:46]
Og der er blandt andet nogle oryx, og de er i hvert fald oprindelige ud af Holland, så vidt jeg kan huske, som prøver at tælle sammen på, altså ud fra billeder og videoer, hvor mange køretøjer har Rusland tabt, og de tæller faktisk også de ukrainiske, skulle det vist være.

[Klaus Silberbauer: 00:17:05]
Ja, i alt færdens.

[Thomas Blomseth: 00:17:07]
Ja. Så er der nogle andre, som ikke kun kigger på tabmateriel. Der er en, der hedder Andrew Perpetua, som kigger især på tab også af personale. Og jeg har fundet et tweet frem her, der handler om den russiske KIA-statistik, altså dræbt i kamp-statistikken for februar.

[Klaus Silberbauer: 00:17:32]
Ja.

[Thomas Blomseth: 00:17:34]
Og han forklarer så også lidt af deres metode. Altså, der var 5.406 russer, som døde i løbet af de 28 dage. Men det er så givet deres metode. Og de har nogle meget strenge kriterier. Og det er, at de tæller døde russer, men de tæller ikke folk inde i køretøjer, hvis ikke de kan se deres døde kroppe. Og de tæller heller ikke sårede folk. Og de ekstrapolerer heller ikke dødsfald på en eller anden statistisk måde. Det er ikke et estimat. De tæller simpelthen kun de døde folk, de kan se i verificerede videoer. Og han siger så, at de har omkring 2.000 kilder, de får data indenfor. Og der er omkring 300 videoer om dagen i deres workflow.

[Klaus Silberbauer: 00:18:29]
Wow.

[Thomas Blomseth: 00:18:30]
Og han havde ikke talt på det samlede antal videoer i februar, men det er måske omkring 7.500, de producerer. Så det er lavet til, at på en eller anden måde, så er de i stand til at også opretholde den samme flow i deres kilder. På tværs af de forskellige faser i krigen. Men det er interessant, at de har så valgt, og det er der jo ingen, der har fortalt dem, altså Perpetua og hans team, at det er den metode, de skal køre. Men det er det, de har valgt. Og så publicerer de deres data, og giver så simpelthen, hvad deres metode er.

[Klaus Silberbauer: 00:19:09]
Det, jeg tænker på, det er, man ved jo så heller ikke helt, hvad de her ords indkilder, hvad deres bevæggrunde er. Altså, der er helt klart nogen, som deklarerer. Vi gør det og det, og som du siger, her er metoden, her metodikken, og vores heuristik for at opgøre døde russer, osv. Men jeg tænker, at det også må være en kilde til misinformation. Altså, man ligesom kan agere OSINT på ukrainsk side, for eksempel, og så begynde at sprede misinformation. Men jeg tænker, at der måske er en form for selvjustit i miljøet, hvor de kilder, der spredes mest, eller de OSINT-grupper, der spredes mest, ligesom får et stempel på sig, bliver delt af de rigtige kanaler, eller hvad ved jeg. Der må være et eller andet mekanisme. Men altså, fordi jeg ved ikke, hvordan man skal sortere i dem. Altså, en, der dukker op i mit feed hele tiden, det er den, der kalder sig Max 25. Som jeg kan se, den har omkring 100.000 followers, og er ekstremt aktiv. Altså, klart pro-ukrainsk, det er der ikke nogen tvivl om. De er ikke nødvendigvis neutrale, de her OSINT, og det er heller ikke nogen, der beder dem om at være. Og de er meget up-to-date. Altså, der var bare et droneangreb i gang, fra Ukraine mod Rusland. og den er dateret, altså, vi snakker ni minutter siden, og de skriver, here we go, og så er der et kort med en masse vektorer på, hvor der efter siden lige nu flyver droner afsted. Man må gå ud for, at Rusland ved det, fordi ellers så forjærer man i Rusland en masse information her.

[Thomas Blomseth: 00:20:48]
Ja, altså, det er måske, hvis vi skal gå sådan en igennem forsynelskæde, så er Max25 måske mere et eksempel på sådan en aggregator eller formidler. Fordi der ligger nogle andre ude foran, ikke?

[Klaus Silberbauer: 00:21:03]
Det kan du have ret i. Det er mere et nyhedsmedie, faktisk.

[Thomas Blomseth: 00:21:06]
Ja. Fordi hvis vi går det fra, kan man sige, det er menneskelige tab, eller til materielle tab, så er der en anden interessant undersgenre her. Men faktisk, inden vi tager den, jeg skal lige kommentere det der med, Mathias, jeg husker, du sagde der med, at der kan også nogen, der prøver OSINT-hatten, ligesom til at gemme sig bag, eller gemme sig under den, og så lave noget misinformation. Der er faktisk nogen, der har fundet på begrebet bullshit. Som netop det, at det er jo så også blevet en del af kampepladsen.

[Klaus Silberbauer: 00:21:39]
Ja.

[Thomas Blomseth: 00:21:40]
Og en måde at prøve at flytte meningerne på, især i Vesteuropa. Så helt klart, det er en del af kampepladsen. Og der er fraktioner, kan jeg også godt se, inden for miljøet af, hvem man ligesom skal læne sig oppe og stole på. Men hvis vi nu går fra det med tabene, så er der en anden disciplin, som jo også traditionelt var en professionel disciplin, som er det, der hedder Battle Damage Assessment. Og det er jo sådan noget som, at når du har lavet især luftangreb, så vil man gerne vide, hvor meget ødelagt er tingene.

[Klaus Silberbauer: 00:22:15]
Ja.

[Thomas Blomseth: 00:22:15]
Og det er jo noget, hvor de åbne kilder også hjælper til. Og der hjælper det jo især, at russere, de tager nogle videoer af nogle raffinerier og sådan noget, der er i brand. Fordi det kan jo give både OSINT-folkene og kan få et indblik i, ramte vi nu den der søjle inde på raffineriet, den aller dyreste og vigtigste enhed. Er den gået i brand? Og så videre.

[Klaus Silberbauer: 00:22:39]
Det er smart. I stedet for at skulle have folk bag fjendens linjer, hvad kalder man så, nogen forberedt et eller andet, der skal melde, om man ramte det, eller om man var siden af. Så er russiske civile flinke nok til at straks filme det og smide det ud.

[Thomas Blomseth: 00:22:54]
Ja, det er så faktisk vist nok blevet mindre det seneste års tid, fordi der er blevet noget lovgivning i Rusland om, at FSB godt må komme og hente dig ind, og du måske ryger i retten og får nogle års fængsler og sådan noget.

[Klaus Silberbauer: 00:23:06]
Det står der i julagen, når du poster videoen. på max-appen. Så er det okay, at du ryger 15 år i arbejdslejr. Det skal du bare lige, den checkbox skal du huske krydse af.

[Thomas Blomseth: 00:23:18]
Så er der så den næste led i den her forsyningskade, det kunne man kalde plotterne. Og der er jo så flere kollektive eller tjenester eller folk, der plotter ting på kort. Og det handler jo især også om, hvor frontlinjen den egentlig ligger imellem Ukraine og Rusland. Og det er jo så også et af de steder, hvor der godt kan opstå en del uenighed om, hvor den egentlig er. Og det er jo så også en konsekvens af, hvordan det har udviklet sig. Det er mere den her kæmpe gråzone. Der kan være mange kilometer dyb, altså 10, 20, 30, 40, 50 kilometer, måske nogle gange, hvor det er ret uklart, hvem der egentlig er i kontrol om overhovedet nogen. Og der er også nogle folk, som jeg, kan man sige, lytter til og skæver til, hvad de siger. Der er blandt andet en tidligere amerikansk militærmand, han har i hvert fald været i Irak i 2003 og har også lavet en militærefterretning. Og han kigger på nogle af de andres kort og plotter helt hegt også nogle kort selv. Og det er helt tydeligt, at han bruger sin tidligere professionelle kunde til at holde styr på, hvor forskellige enheder hende, hvad er deres kapabiliteter. Sådan et billede af et frontafsnit, hvad kunne det indikere af fremtidig udvikling osv. Han er helt klart også en mand med sine meget klare meninger og bliver derfor uenige, men det er en del andre folk også. Men det er fedt at have en, at følge en, der har noget professional ballast, som han så bruger, kan man sige, i sit otium fra amerikanske forsvar.

[Klaus Silberbauer: 00:25:05]
Sit osium, ja. Det kan være, vi skal, vi kan jo prøve at love en lille liste over gode osind kilder på Blue Sky og måske også på X, hvis du vil tage den. Det er jo ikke noget, jeg gør i det X der, men det kan også være, det dukker noget op derovre.

[Thomas Blomseth: 00:25:21]
Jeg tænker nok, jeg bliver nødt til at forsvare mig lidt, og forklare mig og forsvare mig lidt med, at jeg stadigvæk er på Twitter. Og sådan som jeg siger det, så er det for at støtte de her folk, som kæmper imod russisk og anden misinformation, og som jo også er oppe at kæmpe imod Elons tommelfinger på algoritmen.

[Klaus Silberbauer: 00:25:43]
Kan man det? Kan man kæmpe imod det, hvis man ikke får nogen reach, fordi at Elon ikke kan lide dig?

[Thomas Blomseth: 00:25:48]
Jeg ser som min borgerpligt på at give lidt likes rundt omkring, for at se, om noget af det gode indholdt vejer kan blive promoveret lidt.

[Klaus Silberbauer: 00:25:58]
En lille bitte smule, ja.

[Thomas Blomseth: 00:26:01]
Men det med plotting, det er vel også noget af det, du oplevede med hvad der sker i Østersøen og i danske farverne. Det er også folk, der kigger på AIS-signaler for skibe, og laver nogle plot der, og holder styr på skyggeflåde-skibe og så videre.

[Klaus Silberbauer: 00:26:18]
Jo, og de bruger nogle redskaber, altså de betaler helt klart mere i abonnement for de der marine traffic og hvad de ellers hedder vessel et eller andet, end jeg gør, fordi de kan jo virkelig holde styr på dem over tid. Og det er også derfor, at mangel på data, som jeg sagde, kan være interessant. Hvis du har en masse skibstrafik, og lige pludselig er et hul i det, eller et skib, der pludselig forsvinder, eller hopper et andet sted hen, og sådan noget der, det er de styr på, og det kan jo både være spoofing med transponderne, altså AIS-signalet. De er detekteret, så vidt jeg husker. Og det er lidt interessant at være, at de her uforvorete episoder, det er, man skal virkelig have hjernen i gear, men jeg tror, det er et halvt års tid siden, de spottede en AIS-jamming, hvor der pludselig var en hulens masse spøgelseskibe, altså ikke de russiske spøgelseskibe, der faktisk eksisterer, men skibe, der ikke eksisterede, der crowded danske farvande, eller Østersøen, lige uden for vores sømilde grænse. Og det var sådan noget, hundredvis af skibe, der bare dukker op og forsvandt igen. Og det var rent spoofing fra en AIS-server, fordi dem kan alle jo drive, altså alle kan lytte ind på de her transponder-signaler, og køre en server, der spytter de her signaler videre på nettet. Det er jo det, vi så sidder og kigger på, hvis man nu har en app, der hedder Marine Traffic, eller Vessel Finder, og sådan noget. Det er, så vidt jeg ved, open source opsamling af de her AIS-signaler. Og du kan jo godt have en bad player, der sætter en AIS-server op, og begynder bare at injicere dårlige data. Men altså, det underlige her, det var, at en server med dårlige data er ikke nok, fordi flere server skal være enige om, at de der skibe eksisterer, så det lignede et eller andet forsøg på sådan en større spoofing. Jeg ved ikke, hvad der er sket med det. Jeg har ikke tid og fokus til at følge med i de enkelte osindssager derude, men det er jo sådan nogle lidt, det er skidesjovt, ikke? Det er jo lidt sådan nogle spøgelseshistorier og spionhistorier, man kan få serveret i real-time. Det kan et eller andet.

[Thomas Blomseth: 00:28:37]
Ja, altså nu med nogle af de folk, der holder øje med sø-traffing, der er en svensker, der hedder Ovensson, eller sådan noget, handlede i hvert fald.

[Klaus Silberbauer: 00:28:44]
Jeg prøver at komme i tanke om, at du siger hendes navn.

[Thomas Blomseth: 00:28:48]
Hendes navn, ja. Men der er jo også nogle, der helt klart jo så har kigget på de her datastrømme længe nok, til de netop så, som du også er inde på, ved, hvad er normalt og hvad er unormalt. hvilke billeder afslører, at der er en gang en afhvielse herfra, sådan som det burde foregå, for eksempel, ikke? Det har de helt klart opbejdet noget erfaring med. Men når man nu taler om de der signaler, så er der jo også nogle andre signaler, som er kommet til at spille en stor rolle i krigen i Ukraine. Det er jo satellitbilleder, også fra private udbydere. Det har jo nævnt lidt gennem åren også, at der er nogle imaging-kapabiliteter der, som før kun var til rådighed for nationalstater, som nu er der private firmaer, der har. Og sådan en undergenre inden for det, som jeg synes er ret interessant, det er det med syntetisk aperturradar, hvor der opstår interferens mellem de her syntetiske aperturradarer og så luftforsvarssystemer, radar. Det er blandt andet også noget, Bellingcat har skrevet om, og det gør simpelthen, at der opstår sådan en mærkelig kryds, lige præcis der, hvor sådan en luftforsvarsradar står. Så det vil også sige, at det der med at tænde for sine radar, det bliver så også farligt, hvis der lige er sådan en satellit på vej henover, fordi så kan du blive afsløret af OSINT-folk, som det jo så kunne være nationalstatsaktører, der også lige holder øje med, om de finder nogle godter.

[Klaus Silberbauer: 00:30:21]
Jeg ved, der er i hvert fald et finsk firma, der hedder ICEYE, som er en af de her private operatører. Airbus er jo også en satellit-udbyder, og ICEYE er et startup, som sælger data til hvem, der vil, uanset du ved, om de bliver betragtet som de gode eller de dårlige drenge i klassen, så kan du købe data for dem, og det kan du bruge til at overvåge naturkatastrofer, og sådan noget der, du kan bruge det til hvad som helst faktisk. Det er en stor industri, og det er rigtig interessant. Der er jo også dataopsamlingsvirksomheder, som Palantir for eksempel, der også køber satellitovervågning, og fletter med alt det andet data, de også har om os alle sammen. Så det går begge veje. Men derfor er det jo så endnu mere, kan man sige, retfærdigt eller godt, kunne man synes, at det er muligt for private mennesker at komme i nærheden af hvert fald nogle af de her data. Sikkert ikke i den kvalitet, som du kan købe dig til, hvis du er clearet militært, eller sådan noget, eller som nationalstater kan få. Jeg er sikker på, at den amerikanske regering har nogle data, der fejrer alt andet af vejen. Men igen, hvis du har data nok, så kan du ligesom oversample. Så det kan godt være, at du kun har et eller andet, der svarer til Google Maps, og nogle offentlige data fra skibstrafik og så videre. Men hvis du lægger det i lag, så at sige, og finder mønstre, så kan man komme rigtig, rigtig langt, er mit indtryk.

[Thomas Blomseth: 00:31:53]
Ja, og så et, nu vi taler om billeder fra rummet, så bliver det jo også brugt til nogle strategiske OSINT-aktiviteter. Så som at tælle, hvor mange kampvogne står der på forskellige russiske arsenaler, øst for Uralbjergene.

[Klaus Silberbauer: 00:32:11]
Jamen.

[Thomas Blomseth: 00:32:11]
Og vi havde jo en episode i forsommeren sidste år, hvor jeg redgør for min strategiske hypotese om, at Ukrainer måske ventede med at begynde at gøre noget ved jernbanenettet ind mod Ukrainer, før de var ret sikre på, at de der lagere ude øst for Ural, de var ret tomme. ugerne, måneder efter dem vi stod ud, begyndte det jo indløb fra de her OSINT-folk, der sidder og tæller kampvogne, eller pladser, hvor der stod en kampvogne, at nogle af de der arsenaler, de simpelthen, de var tilbage, det der nok var tilbage, var noget, der var meget, meget svært for noget. Det begyndte at komme i løbet sidste sommer, og så begyndte Ukrainer, sjovt nok også, at pille mere ved jernbanenettet ind mod Ukrainen. Så der er nogen, der prøver at holde styr på det, og også holde styr på i forhold til, hvor meget af det russer og imposter er nye kampvogne, er virkelig bare nogle ting, der er blevet taget ud af de her arsenaler, og så blevet frisket nødtøftigt op, inden de bliver smidt på en jernvandvogn, og så sendt mod Ukrainen.

[Klaus Silberbauer: 00:33:16]
Der er bare lige en parenthes bemærket, at den teori, du fremsat der, som ganske givet er, altså kan være rigtigt, vil jo i så fald vise et iskoldt, altså overblik fra ukrainsk side. Det er at sige, vi lader russerne transportere materiel ind fra de fjerne egne øst på, velvidende, at der dør flere ukrainske soldater, end hvis man sætter en prøb i dem, simpelthen for, at gøre, at Rusland på længere sigt ikke kan føre krig, det er i så fald en kold, altså uhyggelig kold og imponerende strategi fra Ukrains side, fordi det er ikke fordi, at det har været nemt over ukrainer, det er ikke fordi, det går, altså, det er op ad bakke og slås i den krig, og så sige, at vi skruer op for blusset nu, for at de tømrer os ærgerne. Altså, hvis det er rigtigt, der må man tage hatten af for deres, deres stoiske ro.

[Thomas Blomseth: 00:34:15]
Ja, så noget, som vores virkelig manglede indtil her i løbet, især i løbet af efteråret, det var jo måder at lave strategisk bombardementer på hende, og det var så også en del af hypotesen, at det var derfor, de havde brugt fra Russland, at køre materiale ud til fronten, men der har de jo fået andre måder at nå meget, meget længere inden på Russets territorium nu, og så kan de jo selv lægge væk noget andet. Men altså, det er stadigvæk mitvis bedste bud, at man for krigs tid ikke har nødvendigvis ville have det her overstået lynhurtigt, hvis det betød, at Russland bare kunne komme igen nogle forår efter, men at man har tænkt, at det her, det er noget, der skal skabe den, hvis man må bruge det udtryk, den endelige løsning på det her problem i årtier, ikke? Og det leder sig faktisk helt glidende over til det næste niveau, når vi taler om det strategiske. Og det er jo så dem, der prøver fra åbne kilder at danne sig et billede af, hvad er egentlig tilstanden i den russiske økonomi?

[Klaus Silberbauer: 00:35:13]
Lad os lige opdatere trin. Altså, vi havde selve dataindsamlingen, eller kilderne, altså folk, der også ufrivilligt optager droneangreb for eksempel, og så de OSINT-folk, der samler det sammen, og så har vi aggregatorerne, som du sagde.

[Thomas Blomseth: 00:35:32]
Og det er så dem, der også bor til at plotte, for eksempel, altså laver kortene, ikke?

[Klaus Silberbauer: 00:35:37]
Ja.

[Thomas Blomseth: 00:35:38]
Vi har en masse enkelt stående hændelser her, men dem bruger vi så til at udlede noget om, hvor er fronten henne, eller hvor står styrkerne henne, og hvilke styrkefolder er der på forskellige frontopstener osv. så er der jo det battle damage assessment, altså at man går ind bag frontlinjerne, og også ser bomberne vander og sådan noget, hvad giver de egentlig af skader, ikke? det er ikke en fuldstændig lige linje, men man kan se, der er sådan en progression af forfining.

[Klaus Silberbauer: 00:36:13]
Jamen det er da sådan en form for stack, altså jeg ser med på, at den er måske ikke kun lodret, men der er jo en aggregering, der sker, ikke? hvor signaler forædeles op igennem kæden. Og så kommer vi til.

[Thomas Blomseth: 00:36:28]
Det er strategisk med økonomien. Og der er blandt andet en amerikansk ingeniør, Prune602 på Twitter, hun er også på Blue Sky, hun er kendt for at kigge på, især også de russiske statsfinanser, og kigger på sådan noget som den russiske stats auktioner over statsobligationer. Og der er store problemer med faktisk at få afsat de her statsobligationer. Og det viser jo, at der er ikke så store efterspørgseler om efter dem. Og så bliver man nødt til at sætte renten op på dem, og kursværdien ned og sådan noget. Og det betyder bare, at man pisser i bukserne for at holde varme. Fordi så skæver man bare mere gæld for sig selv, ikke? som man så skal betale af. Og det har man ikke råd til at betale af. Og så prøver man at sætte nogle flere statsopligationer, og så er man inde i sådan en slags inflationsmølle. Hun kigger også på godsmængderne på de russiske jernbaner. Og hvordan de russiske jernbaner, de ikke bruger penge på vedligehold, for eksempel. Og det er jo interessant, når det er sådan en strategisk kapitalitet, en enabler for den russiske krigsmaskine. Kigger på selvfølgelig den petrokemiske økonomi også i Rusland. Men det er også et niveau, folk de ligger og kigger på. Og så igen det samme med at tage informationsudstødningen, dataudstødningen, dataexhausten, fra de her kilder, og så begynde at stykke et samlet billede sammen. Altså det her, det er jo som en rent CIA-aktiviteter også.

[Klaus Silberbauer: 00:38:14]
Ja, det er jo strategisk analyse.

[Thomas Blomseth: 00:38:16]
Ja.

[Klaus Silberbauer: 00:38:19]
Prune, 6-0-2. Ja, meget aktiv på Blue Sky også postet senest på 35 år siden. Og det er jo et eller andet sted charmerende, at vedkommende, nu siger du, det er en kvinde, hendes profilbillede er hendes lille hund i udklædningstøj.

[Thomas Blomseth: 00:38:38]
Yes.

[Klaus Silberbauer: 00:38:38]
Og det er jo fantastisk, at et eller andet sted sandsynligvis relativt kvalificeret strategisk indsigt og økonomiske analyser, og jeg mener også, hende har jeg ikke set før, men andre, jeg har fuldt og set derude, har jo ender at sige, jamen det er et kæmpe gap mellem det, der bliver annonceret, for eksempel renten i Rusland, og den rente, altså den annoncerede rente, kan simpelthen ikke lade sig gøre. og så lægger de i puslespillet og finder ud af, hvordan økonomien i virkeligheden kører, og det gør den så ikke. Men prune 602, eller prune 60, som pretty namet er, electrical power systems engineer, internationally recognized queen of Anglo-Saxonia, i citationstegn, expert, og så står der, sigh, there will be typos and long threads. Det er jo hyggeligt.

[Thomas Blomseth: 00:39:33]
Ja, blandt andet dem om de russiske jernvænder, de er, de er veldig lange. Men det mener mig så også om, altså, det var ligesom, efterretningsdelen er det ikke, men så er der faktisk, nogle flere folk involveret, prune er nogle gange gæst, hos Darth Putin, KGB.

[Klaus Silberbauer: 00:39:52]
Er det rigtigt?

[Thomas Blomseth: 00:39:52]
på hans show på YouTube, hvor de netop så gennemgår, nogle af hendes grafer.

[Klaus Silberbauer: 00:40:01]
Jeg anede ikke, at Darth Putin havde et show på YouTube, jeg troede kun, det var en Blue Sky, måske ex-Skikelse.

[Thomas Blomseth: 00:40:09]
Ej, det skal du høre, det er simpelthen, han er politisk afstanden, man ved selvfølgelig ikke, hvem han er, men han er simpelthen så spydig.

[Klaus Silberbauer: 00:40:17]
Ja, det er afsindelig morsomt, de skidt, posts, der kommer på Blue Sky, tænder satire på Putin, og så slutter mange af det, I remain a master strategist.

[Thomas Blomseth: 00:40:31]
Præcis.

[Klaus Silberbauer: 00:40:33]
Stærkt anbefalet, hvis man er til sort sort humor.

[Thomas Blomseth: 00:40:36]
Ja, så prune er nogle gange gæster der, så der er det her formidingslag, der er også for eksempel Jonathan Things Silicon Curtain-kanal på YouTube, hvor han også hiver folk ind, men Darth Putin har jo rimelig ofte Prune inden for eksempel andre, hvor de sådan gennemgår over de her mere strategiske, økonomiske analyser.

[Klaus Silberbauer: 00:40:56]
Ja, det synes jeg er sjovt, fordi jeg troede kun, det var en skide sjov parodi, men at der virkelig ligger analytisk indsigt bag, det er da herligt.

[Thomas Blomseth: 00:41:08]
Ja, altså man kan sige, det er jo også en helt, det er jo en genre, som aldrig nogensinde ville være opstået i mainstream broadcast medier, aldrig.

[Klaus Silberbauer: 00:41:16]
Aldrig.

[Thomas Blomseth: 00:41:18]
Altså, der vil jo ikke være nogen som helst, at dem skal kigge op på målgrupper og sådan noget, hos DR eller TV2, der vil være endt med, vi skal have et, et galdenhumoristisk, satirisk show, med en, der udgiver sig for at være Putin, samtidig med, at vi så har dyb og velkomsteret analyse af som ret nørdede emner.

[Klaus Silberbauer: 00:41:41]
Det er virkelig en ny medieverden.

[Thomas Blomseth: 00:41:45]
Jamen, så det var et forsøg på at tale os lidt igennem den her forsyneskæde på ordningssiden, når det handler om væbnet konflikt, krigen i Ukraine, fuldskala-invasionen, som jo så har pågået mere end fire år i gang, med sit femte år nu. Men det vil være, at vi så skulle skifte over til det andet spor, som var den med OS som open source og så software. Og det er jo der, hvor jeg synes, at The Epstein Files er et eksempel på, at der jo også sker nogle meget interessante ting.

[Klaus Silberbauer: 00:42:21]
Så ved jeg godt,

[Thomas Blomseth: 00:42:21]
hvad du tænker på. Yes, og så kan det være, at jeg bare skal spille den over til dig der.

[Klaus Silberbauer: 00:42:26]
Jeg står klar til at smashe hen over nettet. J-mail.

[Thomas Blomseth: 00:42:32]
Exakt.

[Klaus Silberbauer: 00:42:33]
Det er god damn sindssygt. den dumpede ind på Blue Sky, jamen altså jeg tror lige da, den første, da J-mail, whoever there is, sendte den første portion Epstein-filer ud. Og det er jo simpelthen, det er sådan nærmest en performance, hvad fanden kalder man det? Ja, det er jo data, det er jo ikke data-league, det er en offentliggørelse, de her frigivede Epstein-filer, men i noget så perverst som et mock-up, af J-mails interface, som om man logger på Jeffrey Epsteins Gmail, hvad han jo brugte, og så kan du søge i hans Gmail, slash J-mail, fuldstændig, som du kunne, i din egen Gmail. Jeg synes, det var voldsomt grænseoverskridende, fordi, altså hvad finder man dernede? altså det er selvfølgelig redacted, der er sorte streger over det hele, og det er jo bygget på de offentliggjorte filer, men det der med at iscenesætte det, som om at du har adgang til Jeffrey Epsteins mailbox, er mogil og en pris, altså er der en Oscar for sådan noget? Fordi det var så voldsomt ubehageligt og helt genialt set og gøre det på den måde.

[Thomas Blomseth: 00:43:54]
Ja, altså en af dem, der er bag det, er en Riley Walls, som går for at være en internetkunstner.

[Klaus Silberbauer: 00:44:01]
Så det der fornemmelse er det nærmeste. Det er et kunstværk på en eller anden måde.

[Thomas Blomseth: 00:44:04]
Ja, ikke? At det er et digitalt stykke kunst, ikke? Aktionskunst, hvad vi skal kalde det, som jo så intervenerer i en politisk situation, ikke?

[Klaus Silberbauer: 00:44:18]
Dybt forstyrrende, vil man. Kan man sige det på dansk? Altså det er disturbing på engelsk oplevelse.

[Thomas Blomseth: 00:44:24]
Ja, og det er nok også derfor, jeg synes det med kunstprædikalet, det begynder at give mening. Fordi det er der jo noget kunst også, der kan det der med simpelthen at gå ind og prægge og skubbe til vores opfalds af virkeligheden og bringe nogle følelser i spil, som vi ikke lige havde forventet. Jeg kan huske, du skrev for nogle uger siden, at du havde siddet og bladret rundt i trådene, i J-Mail, og at du følte dig lidt beskidt bagefter.

[Klaus Silberbauer: 00:44:50]
Ja, meget. Altså jeg tror seriøst, at der tog brusebad. Jamen, fordi et er at sidde og luske i andre menneskers e-mail. Det er jo ligesom ikke noget, man gør. Og så sidde og luske rundt i Jeffrey Epsteins e-mails. Tusinder og tusinder af e-mails. Og så kan man jo sådan begynde at søge efter navne og sådan noget. Altså det er jo fandme. Ja, det er et kunstværk, der er bygget der. Det synes jeg, det er virkelig, virkelig fantastisk lavet. Og derudover fantastisk software, fordi det er altså, det kørte jo lige så godt som Gmail. Det er virkelig vel lavet.

[Thomas Blomseth: 00:45:29]
Ja, der ligger en god indexering inde bagved. Det tror jeg. Altså der er jo trådning på de her samtaler fuldstændig som Gmail. Altså noget, der har undret mig, det er jo så, dels spiller de jo på navnet på Gmail, ikke? Men selv deres logo ligner Gmail logo til forveksling.

[Klaus Silberbauer: 00:45:47]
Samt med et jod som Jeffrey.

[Thomas Blomseth: 00:45:50]
Ja, men det at Googles juridisk afdeling ikke er gået efter dem, det synes jeg også er et meget interessant signal.

[Klaus Silberbauer: 00:45:58]
Jeg tror, de har drøftet det, og så har de nok fundet ud af. Det er ikke en kamp, vi har lyst til at være en del af det der. Det er ikke en diskussion. De vil ikke se ud som om, de er på Epsteins bos side end noget som helst. Og det er nok fornuftigt.

[Thomas Blomseth: 00:46:11]
Jeg helder også til, det er nok den mest sandsynlige forklaring. Men det er jo så, ligesom med Gmail, så er det jo ikke kun en mail-tjeneste. De har jo også lavet, ligesom med Googles tjenester, andre tjenester ordentligt omkring det. Så der er jo for eksempel J-photos med frigivende billeder.

[Klaus Silberbauer: 00:46:36]
Jo, den har jeg ikke set. Det er jeg heller ikke helt sikker på, at jeg har lyst til.

[Thomas Blomseth: 00:46:39]
Eller billeder fra dokumenter. Så er der også J-Flights, hvor man kan se Epsteins flyvetur.

[Klaus Silberbauer: 00:46:45]
Jesus.

[Thomas Blomseth: 00:46:46]
Der er visualiseret og søgbare. Så er der Jamazon, som viser alle hans køb på Amazon, der er kategoriseret og søgbare.

[Klaus Silberbauer: 00:46:56]
Hold da om.

[Thomas Blomseth: 00:46:57]
Og så er der J-Wiki og Jikipedia, som er, at de har simpelthen brugt AI til at lave dossier for alle de her personer, der optræder i det her materiale.

[Klaus Silberbauer: 00:47:07]
Det er jo den voldsomme mængde arbejde, der er lagt i det der, at de er lønnet. Er de hyret, at nogen er lønnet? Nu tænker jeg, at det er en gruppe. Fordi det er jo kolossalt output.

[Thomas Blomseth: 00:47:19]
Ja, det må vi tage op på. Jeg viser simpelthen ikke, hvordan de er...

[Klaus Silberbauer: 00:47:22]
Det er sikkert, at I kod noget af det, men...

[Thomas Blomseth: 00:47:25]
Det er da helt klart.

[Klaus Silberbauer: 00:47:28]
Vi kommer til at længe til det hele på Blue Sky, på vores konto der. Det skal opleves. Men det er altså på egen rangende risiko. Altså, selvfølgelig er det redacted, og altså noget der, men personligt har jeg det virkelig skidt med at komme i nærheden af de her Jeffrey Epstein-historier. Jeg får dem ikke godt af det. Så det er trigger warning herfra.

[Thomas Blomseth: 00:47:49]
Altså, jeg vil også sige, jeg er afstød for at gøre det der, som du gjorde med at dykke længere ned i det. Jeg lavede de et par enkelte samplinger efter nogle navne, for at se, hvordan de optrådte, men jeg havde bestemt ikke lyst til at bevæge dem.

[Klaus Silberbauer: 00:48:02]
Jeg fik hurtigt nok. Også fordi, så læser man et eller andet, der ikke betyder en skid, du ved. Men man begynder jo at lægge historier ind i det, og det er ikke et sted, jeg har lyst til at gå. Det er ikke simpelthen. Der skal du aldrig gå hen. I den forbindelse, eller et par uger før, tror jeg, vi havde en snak, og så siger jeg, hvor dum var Epstein, at han har sådan typisk gang i international trafficking på kryds og tværs, og hans primære kommunikationskanal er Gmail. som ingen vil betragte som sikker, fordi Google bruger machine learning til at skralde alt det der kommunikation, så de kan målrette reklamer, og vi ved jo udmærket godt, at snart du har lavet et eller andet kriminelt, så det nemmeste for politiet er jo for adgang til din mail hos Google. Så hvis du vil være storkriminell på global skala, er det så et skidesmart medium at vælge? Og så siger du.

[Thomas Blomseth: 00:49:01]
Ja, så siger jeg, jeg tror faktisk ikke, at det er sådan en klassisk efterretningsaktivitet, som Epstein har haft gang i. Han har haft gang i at skabe kompromitterende materiale.

[Klaus Silberbauer: 00:49:10]
og jeg synes, det er en super skarp indsigt, fordi hvis du vil have, hvis du vil lave kompromat på, altså, og vi snakker godt dame, altså fra kongefamilier til rige saudier til politikere, og det er jo, ringene spreder sig i vandet stadigvæk, hvis det er dit job at skaffe kompromitterende materiale på så mange mennesker i hele verden som muligt, magtfulde mennesker, så har du brug for en tredjeparts tidsstempling og opbevaring af det her. Fordi ellers kunne du selv finde på det. Så kunne du sætte dig ned, sikre dig noget af i os, og så kunne du producere alle disse fake mails, hvis det var det. Men det, der er interessant, det er, at der er ingen, der har sagt, den der mail har jeg ikke skrevet, den der mail har jeg ikke modtaget for Jeffrey Epstein. folk prøver at finde på alle mulige forklaringer på, at det skal bare være for dig. Men alle ved jo åbenbart, at når det kommer fra Gmail, så er der ikke noget at gøre. Det er stemplet, det er opbevaret, det er de, der mener sig rigtigt nok. Så det synes jeg var en virkelig skarp pointe, at sige, at måske så frem det at være hans job og arbejde måske for en stat, who knows, som agent, der har skaffet kompromitterende materiale på alle, så er det jo supersmart at vælge Gmail. Altså det vil først komme frem, altså det er lidt en dødmandsknap, ikke? Først den dag, han er på vej i spjælet, åbnes den box her. Og det er måske derfor, han har fået lov til at køre så længe.

[Thomas Blomseth: 00:50:40]
Ja, fordi der var jo, altså som du nævner, mange kendte mennesker, mange magtfulde mennesker, som var omtaget i det materiale. Og så også ydermærket, altså der har han jo gratis fået en voldsomt skalærbar tjeneste, høj opetid og så videre. Og som du siger, det er vigtigst alt, det er en tredjepartstjeneste, som andre ikke rigtig kan beklikke, ikke rigtig udfordre, dens aftale.

[Klaus Silberbauer: 00:51:06]
Og det koster han skid. Dengang J. Edgar Hoover skulle have noget kompromat på alle politikerne, og folk i det hvide hus osv., så må de jo lave et helt rum, hvor han installerede lytteudstyr i det ovale kontor, jeg ved ikke hvad. men det er jo ikke nødvendigt længere. Du skal bare sende en mail til folk via Gmail, et eller andet service, som du er sikker på, overlever nogle år, og som passer nogenlunde godt på tingene, men det behøver ikke at være overdrevet. Så har du det perfekte, den perfekte lille båndoptager, ikke? Det er sgu meget smart. Jeg kan jo ikke lade være med, og det er ikke fordi, nu skal vi ikke køre ud af konspirationen her, det handler om OSINT, men lad os nu se, hvad OSINT-folkene finder ud af omkring den her krig, der lige nu fungerer i Iran, fordi altså fred med, at de iranske styre, de får på pukken, det er der nok ikke mange, der begræder. Men hvad har Netanyahu på Trump? Hvorfor kan han nærmest bare sige, at vi angriber os, og så er det bedst, hvis du også lige kommer efter Trump? Det virker ikke særlig velforberedt, det her virker ikke som noget, der har været i planlægning længe. Er det Bibi, der bare har ringet og sagt, følg lige med, ellers så har vi nogle billeder.

[Thomas Blomseth: 00:52:20]
Og det er jo også noget af det, der kunne måske vise sig at være tilfærdig med Epstein, det er, at han sådan set ikke var i en eller anden bestemt statssolg, men han var lidt mere en fri agent, som på vis tidspunkt, der havde tjent vis statens interesser, man så, at man kunne samarbejde på andre tidspunkt, tjent nogle andre statens interesser, og så har der måske været, har der været nogle tyngdepunkter i. Men jeg hørte en tid her, Sjærenmand sige, at sådan en som Epstein, det kunne godt være sådan en, hvor han for eksempel samarbejde, en helt lille med russerne, men samtidig så havde russerne formentlig prøvet at hacke ham, for at finde endnu, for kan man sige, gratis adgang til hans materiale, eller finde ting, som de endda ikke kunne bruge, for at presse ham.

[Klaus Silberbauer: 00:53:01]
Eller som de ikke ville have var der.

[Thomas Blomseth: 00:53:04]
Ja, altså det er sådan det spil er, som han har ganget. Ja, det var vist også det, Ghislaine Maxwells far havde ganget i den slags spil, så det er også en mærkelige...

[Klaus Silberbauer: 00:53:12]
Ja, var han ikke noget inden for Mossad?

[Thomas Blomseth: 00:53:16]
Nej, snarere at nogle gange lavede han ting sammen med dem, andre gange så var de voldsomt irriterede på ham. Måske var det faktisk dem, der blev så irriterede på ham, at de ikke gad ham længere. Men det er sådan helt andet...

[Klaus Silberbauer: 00:53:27]
Det er måske en anden episode, hvis vi gider gå ned ad den vej.

[Thomas Blomseth: 00:53:31]
Men jeg synes, vi skal lige nævne noget omkring de folk også, der så indgår i den her Epstein-undersøgelse, og det er jo også virkelig et bredt udsting af samfundet. Jeg så forleden dag på Twitter, at der er en eller anden fyr, der simpelthen har lejet reviser, og gennemgået for 2,1 milliarder dollars af Epsteins finansielle transaktioner.

[Klaus Silberbauer: 00:53:54]
Sætende med mange penge.

[Thomas Blomseth: 00:53:56]
Aktiver. Og det er simpelthen fundet ud af, hver eneste navn, som er blevet rørt af de her midler. Og det bliver så lagt i et repo på GitHub. Og så kan andre jo så gå en gang her og lave revision på det.

[Klaus Silberbauer: 00:54:11]
Det er jo fantastisk. Så er det sendt ud, ikke? Og vi havde jo en episode på et tidspunkt omkring folkevidenskab, tror jeg, vi kaldte det. Folkeforskning. Ja. Det var en bedre alliteration der. Folkeforskning. Hvor man jo, altså SETI@home, og hvad de ellers hedder, Folding@home, og så videre, lægger data ud, og så må folk tage fat i det, ikke? Og det kan være pænere eller mindre pænt pakket ind, men ideen om at sige, nu har jeg et dump her. Det lægger vi ud på en af de store repositories. Og så er det bare gået i krig for dem, der har tidløst og ideologi til det, orker. Og der skal nok være nogen.

[Thomas Blomseth: 00:54:57]
Ja, og nu har vi snakket om alle de her kendte magtfulde folk, som optræder i allerede de Epstein-filer, der er blevet frigivet. Men jeg har også set, at angiveligt så skulle den tidligere britiske premierminister Gordon Brown også sidde derhjemme med kammen, tættekammen, og gennemgå Epstein-filerne.

[Klaus Silberbauer: 00:55:16]
Han finder nok et par kolleger. Det ved vi jo.

[Thomas Blomseth: 00:55:20]
Der er nok en vis Lord Mandelson og så videre optræder der. Men det viser ikke, hvordan at den efterforskning, som det jo helt tydeligvis, at Trump-regeringen ikke ville have gennemført, jo måske kan blive tilført mange gange de her ressourcer, de ikke ville tilføre rundt omkring hele verden. Fordi der er så mange folk, altså det synes jeg, det Epstein havde i gang, er ganske forfærdeligt og forkasteligt. Men så også, at der er nogle folk, som har været med i det, som er i nogle positioner nu, hvor de ikke burde være.

[Klaus Silberbauer: 00:55:47]
Jo, og det er jo en mobilisering af gode mennesker, altså som faktisk kan bidrage uden våben i hånd og uden at gå ind i politiet, som mange af os jo tænker. Det overgår man sgu ikke rigtigt, fordi det er ikke et fair game længere. Men det her med at kunne applicere det, man nu kan med tal eller med kode eller analytisk tænkning eller bare oceaner af tid, det er jo fantastisk. men det, jeg kom til at tænke på, GitHub, det er ejet af Microsoft, nu er det ikke det?

[Thomas Blomseth: 00:56:20]
Jo.

[Klaus Silberbauer: 00:56:20]
Jo. Men de har en politik om, ikke at pille ved en slags ting, for man kunne godt frygte, at Microsoft ville sige, ah, det kan vi alligevel kan liggende. Det er ikke meningen med GitHub.

[Thomas Blomseth: 00:56:32]
Altså, der er jo helt klart nogle terms of service, men jeg tror ikke sådan noget, som det her, det falder op på dem. og så noget andet godt, altså trods alt med GitHub, der er godt talt om mere sådan en kryptografisk sikker måde, med altså i GitHub-reprositorier, der bliver jo lavet en, faktisk en ændringshistorik, som er koblet sammen med hash og sådan noget alligevel. Så det er ikke helt blockchain, men det, der hænder, så det er meget svært at, det er noget meget svært at få dem retroaktive, der også begynder at ændre på de reposts der, især også ved folk, der har klonet den. Ja, så skulle det gøre en lille.

[Klaus Silberbauer: 00:57:07]
kontoen og sige det.

[Thomas Blomseth: 00:57:10]
Ja, men det, der sker, det er sådan en som ham, der har lavet det der, så er der jo folk lynrunde, der kloner det repo nede på deres egen maskine, og så er det derude, og så kan de bygge videre på andre arbejde. Så det er jo et eksempel, igen på, måske for syneskæden, er det, at der er nogle folk, der er specialiseret i at lave visse funktioner, og så er der så andre, der kan bygge oven på det.

[Klaus Silberbauer: 00:57:32]
Jo, men det er fascinerende, og det er jo, altså med alt det skrammel, som vi må sige, internettet har ført med sig, så er det jo bare et klassisk stykke teknologi på den måde, at der er lige så meget, hvad vil jeg sige, godt, altså den der demokratiserende effekt, som man jo gik rundt, naivt og håbede på, dengang, at man begyndte at snakke om det her internet, er der jo også, fordi der er adgang til compute, der er adgang til de her data, som, altså nogle gange lægger, andre gange bliver frigjort, og så er der nu også adgang til AI, eller i hvert fald LLM, der gør, at man kan kode de redskaber, man kan kode sin tætte kamp, man kan komme igennem de her data, uden at skulle bruge det hele liv på det, så på en eller anden bizarr måde, medfører det også noget godt, og en masse skidt selvfølgelig, det er bare svært fascinerende, at se på, og hvor hurtigt det der pick-up er, hvor hurtigt det går, hvor mange afsindelig dyksige kræfter, der sidder derude, som får flået de der data fra hinanden, og ikke nok med de flotte fra hinanden, de får os som J-mail, formidlet den på en måde, så vi alle kan forstå og bruge. Det kan jeg godt lide.

[Thomas Blomseth: 00:58:59]
Ja, hvis du skulle sige ting, som vi godt kunne tænke os, så lad os da håbe, at OSINT både bidrager til Ukraines sejr og Ruslands tilbage tog, og også til Trumps valg.

[Klaus Silberbauer: 00:59:13]
Ja, det vil være dejligt. Fedt emne, mand. Tak for det. Silberbauer og Blomseth er en samtale om systemerne, videnskaben og mønstrene bag de fænomener og teknologier, der præger alt for vores dagligdag til menneskehedens ultimative skæbne. Efter episoden her poster vi kilder og opfølgende materiale på Blue Sky, hvor vi også er meget nysgerrige efter dine kommentarer, spørgsmål eller kritik. Find os på snabel-a silberblom.dk. Vi laver podcast i vores egen tid og for vores egne penge. Vi generer dig ikke med reklamer for VPN-forbindelser, pulvermad eller lydbøger. Men hvis du kan lide, hvad du hører, så abonner på os i din yndlingspodcast-tjeneste og giv os meget gerne en bedømmelse på Apple Podcast. Det betyder meget, og vi higer vel alle sammen efter anerkendelse. Del også gerne Silberbauer og Blomseth med venner, familie eller kolleger, specielt hvis de har, ligesom dig, en inclination mod videnskab og erkendelse. Sidst, men ikke mindst, tak for, at du lytter med.