119: Og hvad deraf fulgte – I pandemiens tåge 21

Tuberkulose rører på sig på bemærkelsesværdig vis på hjemlige breddegrader. Mere end 90 grader mod syd fandt andesvarianten af hantavirus sig nogle modtagelige turister og tog på krydstogt i Atlanterhavet. 

En ebolavariant, der ikke findes nogen effektiv vaccine mod, har formentlig ulmet i Congo og Uganda i månedsvis. For ikke at tale om den kollektivt fortrængte covidpandemi, som tårner sig op i baggrunden, og som meget vel kan have skabt betingelserne for de andre trolde, der springer op af æsken. 

Efter næsten tre års pause er det blevet tid til I pandemiens tåge-seriens episode 21.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning. 

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. 

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Transcript

[Klaus Silberbauer: 00:00:00]
- Hej Klaus. - Hej Thomas. Jeg kan godt lide at sidde i den her rolle, hvor jeg ikke aner, hvad det er, vi skal tale om, - - fordi man er jo ikke forpligtet over evne, når man siger. Så hvis jeg ikke ved noget om det emne, du kommer med, så er det jo ikke min skyld.

[Thomas Blomseth: 00:00:22]
- Nej, du kan vaske hænder på forhånd, kan man sige. - Det kan jeg. - Men det er egentlig sjovt, at I siger det, for det kan godt være, at det bliver sådan et købe håndvasken-afsnit, det her. Den vinkel havde jeg egentlig ikke tænkt, at vi skulle lægge så meget vægt på.

[Klaus Silberbauer: 00:00:40]
- Kan vi ikke bare bruge noget håndsprit i stedet for? Er det ikke lige så godt?

[Thomas Blomseth: 00:00:44]
- Damn it, damn it, Klaus. Du kommer for tæt på. Så det her, det er et emne, som har stået inde bag os på komfuret og simret rigtig længe. Og jeg har ventet på egentlig og tænkt, at jeg tager det frem og giver det et opkog, når det faktisk ser allermest stille ud med det her. Fordi det der, at det kunne være interessant til en refleksion omkring det. Men så er der så på det seneste sket nogle ting, der er nogle meget aktuelle begivenheder, som har gjort, at jeg har tænkt, okay, nu skal vi da helt frem for os på komfuret og nærmest op på fuld plus, for nu er der faktisk aktualitetet her. Så velkommen til i pandemiens toge nummer 21.

[Klaus Silberbauer: 00:01:31]
- Sådan. Den måtte vende tilbage. - Præcis. - Altså både temaet og pandemien som sådan.

[Thomas Blomseth: 00:01:38]
Ja, nu er det jo nærmest sådan, at den gode gamle pandemi, den har fået sig en udfordring. I hvert fald en potentiel udfordring. Så det var det, der var med til at afstedkomme. Og jeg synes, at det var faktisk i dag, vi skulle tale om det. Men tingene sker jo selvfølgelig hurtigt. Men lige for at kigge tilbage, så var det faktisk den 20. juli 2023, at vores seneste i pandemiens toge udkom.

[Klaus Silberbauer: 00:02:02]
Det er allerede længe siden, hva?

[Thomas Blomseth: 00:02:04]
Ja.

[Klaus Silberbauer: 00:02:05]
Det har faktisk været rart ikke at tale om pandemi.

[Thomas Blomseth: 00:02:07]
Og det kommer jo også til at brøve at have et spørgsmål om. Det er ikke at tale om det. Er det så nok i forhold til, om der faktisk stadigvæk er en pandemi? Og at der er noget, vi skal tage fat i og gøre noget ved. Men begivenheden, de ruller jo ligesom ind så hurtigt. Så den indflyvning, jeg havde tænkt mig, bare for nogle få dage siden, den blev skubbet til side i går af en ny indflyvning. Så der kommer en indflyvning til indflyvning. For det var en nyhed på DR. Altså, vi sidder her i dag den 17. vej og optager.

[Klaus Silberbauer: 00:02:41]
Ja.

[Thomas Blomseth: 00:02:43]
Nøj, det er også rigtigt, ja. Det var sådan en nyhed fra i går, Lotte, hvor det kunne rapportere sig, at ansatte og beboere på plejehjem ramt af tuberkuloseinfektion.

[Klaus Silberbauer: 00:02:53]
Ja, den så jeg.

[Thomas Blomseth: 00:02:56]
Det er ikke en overskrift, vi er vant til i Danmark. Har været vant til i hvert fald. der taler om det, at det er ti ansatte og tre beboere har fået påvist infektion og fået nu forebyggende antibiotikbehandling. Ti ansatte. Det er mærkeligt. Og især fordi tuberkulose i Danmark i mange år har været noget med folk af ikke dansk herkomst og folk, der har taget ting med fra udlandet.

[Klaus Silberbauer: 00:03:22]
Ja, og folk, der har levet på gaden.

[Thomas Blomseth: 00:03:25]
Ja.

[Klaus Silberbauer: 00:03:26]
Det er ligesom der, man har haft TB, ikke?

[Thomas Blomseth: 00:03:28]
Nogle andre sociale omstændelser. Ja. Så der var lige et blip der, og det kunne jo så være en indikation af et af de fænomener, som blev udpeget ret tidligt i covid-pandemien i foråret 2020, af en Ph.D. i biovidenskab, Anthony Leonardi, som på Twitter skrev om, hvordan med udgangspunktet hans forskning i immunsystemet og de rapporter, han kunne se omkring COVID-19, at der kunne være noget med at covid svækkede folks immunforsvar generelt.

[Klaus Silberbauer: 00:04:08]
Ja.

[Thomas Blomseth: 00:04:10]
Og jeg må jo sige, at Anthony Leonardi, der AJ, som jeg også blev kaldt, han er altså en af mine pandemiske helder. Fordi der blev jo væltet ikke bare spandet og lort ned over ham fra etablissementet inden for medicin og biologi. Og der blev jo kørt lastvogn fuld af det ned over ham. Og han blev jo voldsomt kritiseret for alle mulige kilder. Han var på vej ind i en postdoc, der blev jo nærmest lavet trusler mod dem, der skulle arbejde sammen med osv. Han fik udgivet papers og fik så, kan man sige, opbakning af folk på Twitter. Og der er så nogle af de gode folk, der dømte Leonardi-effekten for, kan man sige, at anerkende. Han var den første, der formulerede det her. Og noget af det, som kritikerne af Leonardi-effekten sagde, og hans hypoteser, det var, at hvis covid gjorde det, han sagde, så ville det for eksempel lede til stigninger i sygdommen som tuberolose. Hvor folk har noget latent liggende, og hvis deres immunforsvar svækkes, så kommer vi ned, kan man sige, ned under en tærskel, hvor det så kan bryde udbrud.

[Klaus Silberbauer: 00:05:29]
Ja.

[Thomas Blomseth: 00:05:30]
Og sagde han jo nok, at sådan nogle ting, det tager noget tid, ikke? Og det, der så kunne være en inklusion her, er sådan noget, som det er sket i Vejle, det er, at der er noget på færre der. Og jeg har så også prøvet at forfatte nogle tal der, og det, der er sket i Danmark i de 20 år fra år 2000 og frem til 2019, det var egentlig, at jævnt hen så faldt incidensen af tuberkulose per 100.000 indbyggere. Og det, der er sket sidenhen, efter COVID-19 kom på banen, det er, at der har været sådan et plateau, hvor at den der aftagende tendens, den er stoppet. Så vi er ikke kommet ind i et stigende scenarie endnu, men Statens Simmer Institut kan heller ikke forklare, hvorfor vi er endt på et plateau.

[Klaus Silberbauer: 00:06:22]
Nu sidder jeg lige og skimmer en artikel her på DRDK om det, der er sket i Vejle. De siger, at de har ikke symptomer, og de smitter ikke. Men der er jo så alligevel 11 medarbejdere, eller 10 medarbejdere sagde du som. Så de har testet, de har haft et udbrud, og så har de testet medarbejdere fundet ud af, at det ligger latent i den, men det er ikke i udbrud, som jeg læser den her artikel.

[Thomas Blomseth: 00:06:51]
Nej, og det var det vist heller ikke ved den beboer, som døde ikke af tuberkulose direkte.

[Klaus Silberbauer: 00:06:59]
Okay, men døde med tuberkulose?

[Thomas Blomseth: 00:07:02]
Ja, det gjorde den så, ja. Men det er jo så kommet videre på en eller anden måde, virker til. Jeg har ikke se, om der har været en sekventering eller noget, som man kan se om.

[Klaus Silberbauer: 00:07:10]
Der har vel været en grund til, at de tester og finder tuberkulose latent i de her test, selvom der ikke er nogen, der har haft det i udbrud. Men jeg kan faktisk ikke helt ud af den her artikel se præcis, hvad der er sket. Der er ikke noget at se her. Move on. Det er sådan ligesom, det er, som jeg læser artiklen.

[Thomas Blomseth: 00:07:30]
Ja, og det er måske bare et lille blip, og det er ikke sikkert, at det er leve en egen effekt på spil, men jeg synes, det er interessant. Og det er noget, som jeg har holdt øje med og vil holde endnu mere øje med. Altså, jeg har jo aldrig kunnet se gennem i senere år, at tuberkulose tilfælde ser ud til at være stigning i USA, for eksempel. Så her i Danmark, der ville jo nok være mere sandsynligt, at det, der skete her, det var den her opbræmsing på et plateau, og så må vi så se inden for nogle år, at det faktisk begynder at stige. Fordi ja, så er vi i et rigtig trælt scenarie.

[Klaus Silberbauer: 00:08:09]
Ja.

[Thomas Blomseth: 00:08:10]
Så det var den, det var indflyvende til indflyvende, fordi det andet, der er sket, det er jo den her hantarvirus.

[Klaus Silberbauer: 00:08:18]
Ja, det er jo en luske sag.

[Thomas Blomseth: 00:08:21]
Det er det, og det er måske der, hvor vi står med déjà vu i forhold til tiden i 2020. Det er jo sådan en helt anden slags virus end SARS-CoV-2. Det, der jo så helt klart lader til at være sket på det her krydstoksskib, det er, at det er smittet mellem mennesker, og det er smittet gennem luften. Og det er jo også to af de ting, som tidlig i 2020 blev sådan praktisk tvivl, eller man ikke rigtig ville bide til bolle fra sundsmønthedernes sider, især for WHO's. Dermed selv i januar talte man jo ikke sikker på, om der var menneske-til-menneskesmitte i Kina, selvom det var ret tydeligt, at der var det. Og så har det jo været alt det, som omkring den luftbordens smitte, er jo solsmitten, som vi jo har talt om så mange gange. Og det store spørgsmål, det er jo her, har vi lært noget? Har de relevante folk og instanser, har de lært noget? Og det jeg bekymrer for, det er jo, at man ikke har lært nok, og taget det til sig, som vi burde have lært fra COVID-19-pandemien.

[Klaus Silberbauer: 00:09:42]
Jeg tror, at det afhænger meget af, hvem du spørger, hvis du vil have svar på, hvad vi lærer dig af COVID-19-pandemien. Fordi nu har jeg ikke kastet mig ind i de her historier, andet end bare at læse om dem i dagspressen. Men på de sociale medier, hvorpå jeg er færdes, der er, der synes det, som om, at læringen for COVID-19, det var rolig nu. Ingen panik, for det gik jo meget godt. Og vi overdrev, og vi panikkede. Og det er, det synes jeg er et spændende take på millioner af døde. Men det er jo den her survivorship bias-effekt, som vi før har talt om. Det gik jo godt, fordi jeg overlevede. Og ingen umiddelbare nærhed af min familie døde. Til syneladende var der ikke nogen, der døde af COVID. Så derfor gik det fint, og nu skal vi ikke hisse os så meget op. Og jeg synes, det er sådan set den folk, i hvert fald det, jeg har set på radaren derude, det er det, man tager med videre, at roligt nu, ikke?

[Thomas Blomseth: 00:10:47]
Ja, men den der calm mongering, som det så også bliver kaldt som...

[Klaus Silberbauer: 00:10:53]
Calm mongering?

[Thomas Blomseth: 00:10:54]
Ja, altså det er noget, der kom ud af COVID-19-pandemien, Og du hørte jo Lone Simonsen, professor i epidemiologi på P1, for nogle dage, som har skrevet til mig. Og der har så også været en artikel på DR.dk. Og i torsdagens P1 morgen bliver Lone Simonsen spurgt, om vi helt kan aflyse risikoen for en pandemi, hvortil hun svarer, ja det kan vi.

[Klaus Silberbauer: 00:11:19]
Nå, jamen det var da heldigt.

[Thomas Blomseth: 00:11:21]
Jeg synes, det er ikke...

[Klaus Silberbauer: 00:11:23]
Men det minder mig om et eller andet.

[Thomas Blomseth: 00:11:25]
Det minder mig om noget, og jeg mener ikke, at det er ikke en epistemisk forsvarlig position. Hun kunne sige, at sandsynligheden er lav, det er jo okay. Ja, og hun kunne have kvalificeret, hvorfor hun mener, at den er lav. Men bare at sige, at vi kan aflyse risikoen for en pandemi, det er et modigt udsagen. Hvis vi skal binde det her sammen med HANSA-virus, med der, hvor vi startede med tuberkulosen og især Leonardi-effektene, det er, at man kunne se SARS-CoV-2 som en slags meta-virus, eller Covid-19 som meta-infektionssygdom. Og det var det, A.J. Leonardi advarer mod. Det er, at det ikke bare er en sygdom, hvor du får den, og så er det over, og så er det jo rask, og så går det fint. Det, der er kommet studie på studie af, i de mellemme tre år siden, vi har haft den sidste pandemiens tog, det er jo, at der ikke er noget som helst godt forbundet ved en eneste infektion med SARS-CoV-2. Og der er studier, der viser det her med den her svægt til immunforsvar. Og så har der været en del kritik også, at folk har sagt, det er jo, Covid-19 er jo en slags AIDS'er. Jo, men jeg tror også, det var den, der fik folk helt op i... Ja, og så siger jeg...

[Klaus Silberbauer: 00:12:53]
Fordi det er det jo ikke, altså det er jo en helt anden type virus.

[Thomas Blomseth: 00:12:56]
Jamen, og det at sige, det er sådan noget C-lining, altså fordi det, vi har brug for, det er en ny kategori af sygdomme, mener jeg, og derfor har jeg sagde en meta-infektionssygdom. Det er det, vi har brug for, det er en sygdom, som gør dig svækket og øger sandsynligheden for, at det pådrager andre infektionssygdomme. Og hvis det skal komme endnu en sygdom i den kategori, så er det Mæslinger, som er en helt anden slags virus igen. Så det handler ikke om, hvilken type virus der er. Det er for virus-sommerfuglesamler, der hænger fast i deres kategoriske måde at se ting på. Vi skal have en mere principiel måde at se ting på. En principiel måde at se ting på, det er, at de her sygdomme, som er med til at bane vejen for andre infektionssygdomme, de burde nok have en særlig kategori. Og det med Mæslinger, det er jo, at Mæslinger jo særligt, ikke kun på grund af kunde, men fordi det for børn, som er i gang med at opbygge deres immunforsvar, faktisk slætter immunforkommelsen. Det vil sige, at hvis du får Mæslinger, som 3, 4, 5 år eller et eller andet, så stort set alt det, din krop har lært om infektionssygdomme inden, det bliver slætter. Og så skal du i gang på det tidspunkt i dit liv, og så med at bruge kræfter igen, og lære om de immunforskeder, om forskellige sygdomme.

[Klaus Silberbauer: 00:14:21]
Men Thomas, det bliver jo slettet på en naturlig måde.

[Thomas Blomseth: 00:14:24]
Altså, ja, jeg vidste, hvis jeg lagde den madding ud, så ville det jo byde på. Altså, jeg har ikke specielt meget respekt over for folk, der er vilde til at udsætte små børn for den risiko af hensyn til deres forskningskarriere.

[Klaus Silberbauer: 00:14:40]
Nej, nej, altså naturlig død, det er heller ikke sundt for små børn. Hele den naturlighedsting der, den driver mig til vanvittet. Den her forsimlede ting om, at hvis du får en infektion, så bliver det immunforsystemet stærkere, det er en muskel, man kan træne af. Det er der sludder, der er specielt op at vinde i, under den måske ikke overståede COVID-19-pandemi. Og hvis man tror, for eksempel, at mæslinger er noget, der i sidste ende gør kroppen stærkere, berøvt. Derfor vaccinerer vi jo så også imod den herhjemme, men der er jo desværre bevægelser, der arbejder imod den vaccine. specielt på den anden side af landen.

[Thomas Blomseth: 00:15:21]
Ja, og som med nogen, der støtter op omkring det i Danmark også, og som jeg synes simpelthen er, er en, jeg mener, en moralsk uforsvaret. Og heldigvis, de prøvede jo også at få et studie, igennem i Afrika, som var afvist på etisk grunde. Altså, vi taler om Christine Stabebent her, og hendes konsorner.

[Klaus Silberbauer: 00:15:46]
Er hun decideret imod mæslinger-vaccinen også? Det er jo en levende vaccine, det burde jo være lige hendes...

[Thomas Blomseth: 00:15:53]
I hvert fald på den måde, man var villig til at prøve at lave forsøg i Afrika, hvor man havde en kontrolgruppe, hvor man ikke fik mæslinger-vaccinen. Altså, det er jo det med, at man ved allerede så meget om mæslinger, og hvad den sygdom gør, at man kan ikke moralsk-etisk forsvare, og bevidst sørge for nogen ikke for den.

[Klaus Silberbauer: 00:16:17]
Det var det her forsøg, der var støttet af RFK Jr.

[Thomas Blomseth: 00:16:21]
Ja, så kan vi jo se, hvad det er for nogle folk, man associerer.

[Klaus Silberbauer: 00:16:24]
Ja, præcis. Vis mig dine venner, osv. Men jeg mener, at det blev lukket ned af, Hvad var det for en afrikansk stat? Var det Guinea-Bissau, eller sådan noget?

[Thomas Blomseth: 00:16:34]
Eller Togo, eller, ja.

[Klaus Silberbauer: 00:16:36]
Jeg kan ikke huske det. Det var der ude i Vestbo.

[Thomas Blomseth: 00:16:38]
Ja, Vestafrika. Yes, men altså, tilbage til den der Andes-virus, som det måske er bedst at kalde den, fordi så får vi ikke blandt sammen med alle andre slags Andes-virus. Der findes jo også en i Danmark, på Sydfyn, hvis nok, hvor man skal være lidt opmærksom på, hvordan man håndterer brændet i sit skur.

[Klaus Silberbauer: 00:16:59]
Okay, det vidste jeg ikke.

[Thomas Blomseth: 00:17:00]
Jo, men altså, den er ikke så dødelig, som Andes var anden. Og den har jo en egenskaber, som, hvis den får fat, og det ved vi jo ikke, og det er jo den der, kan man sige, epistemisk ydmyghed, som jeg savner hos Lone Simonsen, hvor det enten, forstår hun ikke, nogle ret principielle ting om sit fag, eller så er det jo nærmest bevidst vildledning, når man siger, at der ingen risiko er for en pandemi. altså, den har jo virkelig nogle, hvis den får fat, så har den nogle virkelig trælsegenskaber, ikke? Altså, dels er der dødeligheden, som ligger på omkring tredje lægen. Det er jo helt anderledes end COVID-19. Altså, vi taler 30 gange, ja, nærmest 300 gange. Det er det flere størrelseordnere, mere dødeligt, end COVID-19. så har den en anden trælsegenskab, og det er jo så inkubationstiden, som er væsentligt længere. Og noget, vi virkelig er dårlige til at forholde os til, det er processer med de her, sådan noget lag, sådan noget forsinkelse, ikke? Og især hvis du har en eksponentiel proces, hvor der er indbygget sådan en forsinkelse, det er vi ret dårlige til at håndtere. Og selv forsinkelsen, altså inkubationstiden med COVID-19, havde vi jo svært ved at, de der op til et par uger måske, forholde os til. Og så er der selvfølgelig den der ting, som biomedicien endnu ikke har fået, altså billigt sure æble, og indrømmet, at man tog fejl, og det var det med at sige, det her det er luftbånd, det er jo jo sol, og det bliver spredt med. Og der er også andre, kan man sige, heldene fra COVID-19-pandemien, hverandre, er jo solforskere, som har været og sagt, altså, nu må jeg holde op. Altså, den måde I taler om det her med, at det er close contact, og så videre, det er ikke en fysisk måde, ting smitter på. Det er en situation, folk kan være i. I bliver nødt til at se det ud, for de fysiske, kemiske mekanismer, der foregår. Og det viser sig, at det biomedicinske etibualisement, overhovedet ikke har taget det til sig.

[Klaus Silberbauer: 00:18:58]
på videnskab.dk, og det er jo ikke, fordi videnskab.dk er en specielt autoritativ kilde, men de holder sådan en nogenlunde neutral fremlægning af tingene, synes jeg. Men der er faktisk en sjov formulering her, om hans virus. Virusen er langt mindre smitsom, end luftbordende viruser, som COVID-19 og influenza. Netop fordi den som udgangspunkt, ikke er blevet spredt fra menneske til menneske. Det er jo lidt sjovt, fordi den her argentinske variant, kan jo så smitte, mellem mennesker. Det kan godt være, at det kræver en stor mængde virus, eller et eller andet, jeg ved det ikke. Men nu bliver COVID-19 så kaldt en luftbordendvirus, og sat i modsætning til hanservirus, som så, vi skal forstå, ikke er luftbordend. Det skriver det ikke direkte, men det skriver modsat luftbordende viruser. Så det kan godt være, at vi nu er derhenne, hvor vi er begyndt almen at sige, at COVID-19 var faktisk luftbordet. Men hanservirus er ikke. Men jeg læser et andet sted, at hanservirus smitter via er jo soler. Altså ligesom COVID-19, ikke?

[Thomas Blomseth: 00:19:59]
Jo. Jamen altså, det er fordi, at biomedicien ikke har ville lære andre fag. Altså de kemiske og fysiske fag, der ligger under dem, og så har, som vi talte om dengang, stadig baser sig på en over 100 år gammel forældemodel, og ikke vil høre. Altså, luftborden, det svarer til, at du banker din sofa, og så kigger du i solstrålen på alle de der stovpartikler, der kommer op fra sofaen det er det. Og jeg synes også, det er interessant her, at de blander flere dimensioner sammen, ikke? Altså, en del er, hvad mekanismen får, hvordan det smitter, noget andet om, hvorvidt det smitter menneske til menneske. Som du siger, det kan godt være luftborden, selvom det er meget svært at få til at smitte menneske til menneske. Det er jo to forskellige dimensioner. og det er en meget interessant og nærmest skæmmensioni, at der er kommet et studie af udbruddet i Andesbjergene tilbage i 2018-19 stykker i december 2020, altså mens COVID-19-pandemien var godt i gang i starten der. Og noget af det, de konstaterede der i den her afsideslæggende landsby, hvor der jo blev afhånden først, det var, at der var superspredning involvereret også, som vi også talte om med COVID-19. Det med, at der kan være stor forskel på, hvor meget den enkelte smittede smitter videre.

[Klaus Silberbauer: 00:21:19]
Ja.

[Thomas Blomseth: 00:21:21]
Og dengang talte vi også om kontakttallet eller reproduktionstallet, det er med, at det er også svært for os at forholde os til noget, hvor der kan være meget stor udsving. Det er let nok at sige, at hver eneste smittede, smitter videre til to andre. Selvom vi har tørt at forstå eksponentielle fænomener, så er det trods alt lettere, end at sige, jamen der er en spredning, hvor at nogen de smitter nærmest ikke videre, og så er nogen de smitter til 10, 20, 30 mennesker. Alt efter lige på, hvor de er i deres progression. Der var simpelthen det, han følte sig, hvor det også blev konstateret, jamen der var simpelthen nogen, der blev smittet, som sad i en anden del af rummet, som aldrig havde, som ikke havde i den halvanden time været udsat for den smittede person. direkte i close contact. Så den viden, den er der allerede, og det er brændt ned i de videnskabelige records tilbage i slutningen af 2020.

[Klaus Silberbauer: 00:22:17]
Men det handler jo meget om, hvad der ligesom er komilfo at sige. Og fear-mongering er jo ikke komilfo, kan man sige. Så er car-mongering bedre. Og igen den her træthed, som jeg også giver udtryk for, at kan vi ikke blive bange for noget nyt i det mindste, i stedet for en ny pandemi. Vi har brug for noget ny angst at dyrke. Og ikke et rerun af det samme. Jeg har som sagt, jeg har ikke holdt særlig meget øje med de her historier, og andet end jeg ved, at de er der. De her passagerer, de blev så sat af. Og så vidt jeg kunne forstå, så var der lidt forskel på, hvor de forskellige lande, de forskellige lande, tager det her. Amerikanerne blev fløjet hjem, sendt hjem med, så vidt jeg har læst i hvert fald, med instruktioner, om at holde øje med symptomer. Og så sige til, hvis de får symptomer, så vil de blive isoleret. Og så kan man sige, hvor mange af frihedselskende amerikanere vil så ringe og sige, hua, nu hoster jeg, lås mig inde. Det tror jeg sgu ikke. Hvor andre lande, hvis det var lidt mere opspør, for de her mennesker isoleret. Men allerede fra starten af, altså den første døde, hans enke var det så, fløj hjem et rutefly. Og så må vi antage allerede der, kan smitten jo være spredt. Altså spørgsmålet, er vi lidt for sent til smitteopsporing her? Fordi man tog det meget afslappet i starten.

[Thomas Blomseth: 00:23:40]
Og der anstår det jo præcis noget, som jeg også gerne vil have bragt på banen her, det er jo det med, hvad gør det, når der er global luftfart involverer? Og så kan vi bringe en anden af COVID-19-pandemins helte på banen, Janir Bariam, en fysiker, som arbejder med kompleksitetsforskning, som jo allerede 10-15 år inden COVID-19-pandemien indså, at den der gamle idé om, at hvis en virus har det strækkeligt til høj dødelighed, så holder det sig til et lokal udbrud. Fordi så er det så alvorligt.

[Klaus Silberbauer: 00:24:08]
Debole, for eksempel.

[Thomas Blomseth: 00:24:10]
Ja, og der kan vi så sige, hantavirus, det er jo også en af de der træls ting, hvor der sker ting med blod og sådan noget. Så den er mere klam end COVID-19 også. Men det, Janir Bariam, han indså, det er jo...

[Klaus Silberbauer: 00:24:22]
Ja, der er to varianter af hantavirus, som har vidt forskellige symptomer, kan jeg forstå. Der er den lungevarianten, som vist nok er den, vi har med at gøre her, altså, hvor du hoser dig ihjel. det lyder ikke særlig rart, men det lyder som en voldsom lungebetændelse. Og så er der en anden variant, som vist nok går på nyrene i stedet for. Og det lyder jo endnu mere som, altså, en klamre type, der sætter de indre organer ud at spille. Jeg mener, at den her argentinske ting, det er den lungeorienterede variant, hvis man kan sige det.

[Thomas Blomseth: 00:24:59]
Ja, det passer også med den luftbårende. Ja, det passer meget. Men altså, Bariams pointe, det var det, at fordi, at vi hjælper virus med at komme rundt i verden, så hurtigt, vi hjælper global luftføren, så de der gamle antagelser, de holder jo simpelthen ikke. Så grunden til, at det lykkes jo, at få det inddæmme tilbage i Andesbjergen, der i 2018, det er jo også, fordi det var meget afsiddels, og det var en by, hvor myndighederne simpelthen nemlig afspadrede det hele. og holdt folk inde i den by. Men her har vi jo talt om et kontingent af folk, blandt andet, hvor der er set, på retning om, der er en af deltagerne på krydstofsskibet der, som hun er en ekstrem turist.

[Klaus Silberbauer: 00:25:44]
Super.

[Thomas Blomseth: 00:25:45]
Og hun forlod skibet der ved St. Helena, og så fløj hun direkte til en konference i Vietnam, for andre ekstremturister. som så åbenbart har en ubændig trang til at skulle bevæge sig rundt omkring hele verden hele tiden. Det var jo det. Og så har hun så, myndighederne prøver at få fat i os, men hun forsvandt i nogle dage, hvor man ikke vidste, hvor hun sovet sad henne. Så jeg tror, altså det jeg, sådan som jeg fortolker lidt det, der sker, det er, at der er nogle folk hos forskellige sundhedsmyndigheder, også WHO, der også siger, at vi skal gøre et eller andet, men de er hele tiden lige på bagkant. Og kommunenindepandemien på en eller anden måde har gjort dem lidt håndsky.

[Klaus Silberbauer: 00:26:28]
Jo, men de er jo også, altså WHO er blevet udskammet, ikke mindst fra amerikansk side, hvor, altså en af udtalelserne, jeg kan ikke huske, hvem der kom frem, men det var, jeg tror det var CDC, som jo en gang, hvis man så outbreak i gamle dage, så er CDC jo heltene, det er de så ikke længere. Men der opvejede man i hvert fald, kan man sige, det indgreb i folks personlige frihed, det ville være, at isolere dem i fire til seks uger, eller hvor lang tid der skulle til, mod det, og mod den anslåede risiko for, at de smittede. Og det var jo ud fra den her idé om, at man skulle have været i tæt kontakt. Man isolerede, hvis nok ens det var desse, der havde været meget tæt på den syge person på et fly, men passagerne omkring, havde ikke været tæt nok på, ifølge den her definition, og derfor, men man ikke er, at passagerne på det her fly skal isoleres. Og de har så, de er så sendt hjem, hvor de nu indbor i hele verden, igennem diverse lufthavne og andre fly. så det er også derfor, at vi må håbe på, at den her Hansa-virus, den ligesom klinger ud af sig selv, fordi den er jo podet rundt omkring på alle kontinenter nu. Altså, vi har igen bare været for langsomme, og så må vi jo forlade os på et håb om, at den ikke er så smitsom, som man kunne tro, den var. Og håber ikke en strategi, det ved jeg godt, men jeg kan ikke se, hvad vi ellers skal gøre nu, når man allerede har sendt smittebærer rundt.

[Thomas Blomseth: 00:28:05]
Ja, det leder sig til et spørgsmål, jeg har tænkt, at vi kunne tænke, at jeg ville konfrontere dig med, udfordre dig med.

[Klaus Silberbauer: 00:28:11]
Ja.

[Thomas Blomseth: 00:28:12]
Fordi, og så vi skal tilbage til Lone Simonsen, bagefter også med hendes udtalelse, men det er et spørgsmål, hvad er din pris for, og udsætte dig for, at være i lokale, med en af personen, for det krydstogskib.

[Klaus Silberbauer: 00:28:30]
Hvor stort er et lokale? Tæt kontakt. Det er et mødelokale i en time, med sådan lidt halvsløj,

[Thomas Blomseth: 00:28:40]
typisk mødelokale udluftning. Ja, halvsløj. Lad os sige, vi er i samme konditioner, som Jannesbjerg, der er 28.90 og større, altså halvsløj.

[Klaus Silberbauer: 00:28:49]
Den ville jo være ret høj,

[Thomas Blomseth: 00:28:50]
hvis jeg vidste,

[Klaus Silberbauer: 00:28:51]
at vedkommende var bærer af hanservirus. men det er jo også, det scenarium er jo ikke særlig realistisk på den måde, at når folk udsætter sig for, for eksempel, at være i kontakt med covid-smittebærer, så har de ikke en endelig viden om, hvem der smitter, hvor meget de smitter, og hvordan er luften i alt det her rum. Altså, vi lever i den der boble af usikkerhed og uvidenhed, og det er den, der gør, at vi kan fungere i det. Fordi hvis vi var altseende små maxwellske dæmoner, der præcis vidste, hvad risikoen var, så ville vi nok handle anderledes. Forstår du, hvad jeg mener? Altså, det er jo netop den der gråzonen, der gør, at vi kan agere.

[Thomas Blomseth: 00:29:44]
Jamen, du taler udenom. Jeg spurgte, hvad er prisen?

[Klaus Silberbauer: 00:29:46]
Ja, men jeg er meget høj, siger jeg. Prisen er meget høj. Jeg vil ikke sætte en pris på, fordi...

[Thomas Blomseth: 00:29:50]
Jamen, altså, jeg vil også tage... Altså, jeg har... Altså, mit svar på det spørgsmål er også, at der er ikke noget beløb, der er højt nok til, at jeg vil gøre det.

[Klaus Silberbauer: 00:29:58]
Nej, det tror jeg heller ikke. Ikke hvis jeg vidste, at vedkommende var, du ved, i den smittende periode af den her virus. Fordi så ville jeg jo... Men hvad vi ved om den virus nu sandsynligvis være, lad os bare sige, 80-90% sikker på at blive smittet, ikke? Der er mange usikkerheder der, men verden er bare ikke så deterministisk, fordi jeg ved ikke... Folk har jo ikke rundt med lige et skilt, der siger, at jeg har lige været i kontakt med en hans, som vi var smittet, eller en covid-smittet for den tages skyld. Vi kan jo orientere os omkring, hvad er det for nogle forhold, der gør det? Sandsynligt er blevet smittet, ikke? Men jeg tror, at det der med, at der er nogle superspredere... Altså, at du kan høre om folk... Jeg kan huske, altså, dengang covid var the shit, ikke? Hvis du... Folk har sunget et kor, eller været bare 20 meter væk fra et kor, der sang, og der var en, der var covid-smittet, og lige pludselig var hele kirken smittet med covid, ikke? Det er superspredet begivenhederne. Men næste gang, nogen var i kirken, der var ikke nogen smittet. Og det vil sige, det er den der... Der er ikke noget narrativ længere, og du kan være enormt udsat, eller det kan være, at du går fri. Og de fleste mennesker føler sig et eller andet sted ret heldige, tror jeg. De fleste mennesker tænker, ah, jeg dodger den her, ikke? Og hvis du dodger den her bullet 100 gange, så siger din personlige erfaring, at så dodger du nok også nummer 101. Og det tror jeg også vil gøre sig gældende her, ikke? Så spændende tankeeksperiment, men... Du ved... Vi har jo ikke data nok til at sige, det her, det er med sikkerhed... Det er med en sikkerhedssmitte fra hans virus. Der kan være et eller andet risiko, vi har svært ved at regne den ud.

[Thomas Blomseth: 00:31:36]
Jamen, det er derfor, jeg ville prøve at sætte en pris på... For det er jo sådan en finansielmarked også fungerer. Det er jo faktisk ved at prøve at sætte pris på...

[Klaus Silberbauer: 00:31:44]
Ja, de er også dumme.

[Thomas Blomseth: 00:31:45]
Prøve at sætte pris på uvidsthed og ting. Og det siger jo noget, at der er ingen af os, der faktisk er vildt til at... At der er ikke noget beløb... Altså, hvis nu siger... Det er en... Vi ved, det er en, der er smittet med hans virus, ikke? Ja... Og du siger... Eller vi siger, at der er 80% risiko for, at de faktisk er smittet, ikke? Og så er der omkring de 30% dødelighed, ikke? Hvis man tager foran det, ikke? Så du siger...

[Klaus Silberbauer: 00:32:09]
Du sagde, at vi ved vedkommende har hans virus. Og det vil sige, at... Så vil jeg antage med 100% sikkerhed, at jeg bliver smittet, hvis jeg opholder mig tilpas længe i det her rum. En 33-38% dødelighed, faktisk. Du kan også spørge mig, hvis du tager en god, der kan ramme deres tromlerevolver, og putter tre kugler i, og drejer trommelen. Vil du så... Vil du køre engang russisk roulette? Hvad er prisen for det? Nej, den er kolossal.

[Thomas Blomseth: 00:32:34]
Når du siger det, er det ikke seks løber, ikke? Det er faktisk... Det er dobbelt op på russisk roulette, ikke?

[Klaus Silberbauer: 00:32:41]
Ja. Er du vild til det? Så det er to kugler i en seks løber. Det synes jeg, at det er et dårligt odds, fordi det er et ret konsekvent udfald.

[Thomas Blomseth: 00:32:49]
Det er et fatalt udfald, ikke?

[Klaus Silberbauer: 00:32:51]
Ja. Så det har jeg ikke lyst til. Og det tror jeg ikke, at der er nogen, der har lyst til. Men hvis det handler om at agere i en virkelighed, hvor du måske eller måske ikke bliver smittet, der fungerer mennesker jo anderledes. Vi er jo ikke så rationelle og så deterministisk orienteret.

[Thomas Blomseth: 00:33:15]
Og det er jo så også det, der peger på forskellen mellem...

[Klaus Silberbauer: 00:33:17]
Eller mange af os, ikke?

[Thomas Blomseth: 00:33:19]
Forskellen på, hvad der giver mening for individer, og hvad der giver mening systemisk. Fordi det, der jo er endnu mere skræmmende ved Hansa-virus og andelsforjanden her, hvis den får fat ikke, det er jo, at den kan jo komme til at ødelægge vores samfund og vores økonomier endnu mere end COVID-19. Fordi den har den der dødelhed, som er så meget højere. Og det vil jo betyde, det som også selv skete i Sverige, det var jo, at så lukker folk selv ned. Altså, hvis det bliver tydeligt, at det er det, der er i gang, så lukker folk selv ned. Lige godt hvor meget carmongering, der er på banen. Og der, kan man sige, i starten af COVID-19-pandemien, reagerede folk ret rationelt også der. i forhold til den uvidsthed. Folk godt set, den var ikke god. Og det er så der, hvor jeg gerne vil tilbage til nogen Simonsen, hvor det, der er problemet med sådan en som hende, og det vil sige, når er COVID-19-pandemien, da hun kommer med sådan et ukvalificeret, altså, udtager hun den her forstand, hun sætter ikke, hun kvalificerer ikke, hvad hun mener med, at man kan aflyse risikoen. Men uden, at det jo koster hende noget. Det er derfor, jeg vil have sat den der pris på.

[Klaus Silberbauer: 00:34:29]
Jamen, hendes karriere fortsætter til synet, uanset, hvor mange gange hun tog fejl af COVID-19, så ringer de jo på radioen igen, og hendes forskningskarriere fortsætter, fordi det foregår bare på den planet, den form for akademia. Jeg har dog en teori om, hvorfor hun er så skråsikker. Og så vidt jeg ved, så har Lone Simonsen jo beskæftet sig rigtig meget med historien bag pandemier. Jeg tror, hun skrev en bog om det. Hun har også lavet, der var også en dokumentar på et tidspunkt. udmærket dokumentar jo, det er meget spændende om, hvor man dykkede ned i fortidens pandemier, og det var Lone Simonsen, der ligesom var hovedpersonen der. Så hvis hun er meget historisk orienteret, og hele tiden prøver at fremskrive, du ved, har vi nogensinde set en global hantaviruspandemi før? Der slog millioner og millioner af mennesker ihjel. Nej, det har vi ikke. Og hvis man er sådan indstillet, og derfor så sker det heller ikke, for det er ikke sket før. Det vil sige, det er jo ikke en særlig videnskabelig tilgang til noget som helst felt, men jeg tror måske, at det er det, vi har da lidt på spil her. Og så kan det også være, hun er jo måske også bare smart nok til at sige, der er ikke nogen, der er ikke nogen, der har lyst til en firma og en gorilla. Altså journalisterne vil hellere lige ringe, og så bruge det 30 sekunder på at få at vide, spændende nok, men bare roligt. der sker ikke noget. Det gør sig bedre i æderen, det gør sig bedre på tryk. Dommedags profetier bliver jo altid gjort til grin, fordi indtil videre er mennesket jo ikke udryddet. Og vi er jo sådan indstillet, hvis nogen siger, at det her det kan være en voldsom pandemi, det kan gå virkelig, virkelig galt. Nå, nå, kollapser det hele, Thomas. Er det det, vi er ude i her? Nej, det gør det ikke. Vi får bare et kæmpemæssigt hug og bliver sat voldsomt tilbage. Så den her sort-hvide tilgang, enten går alt godt, eller også så dør baby godt. Og baby døde ikke sidst. Altså ikke alle sammen i hvert fald. Så det er hårdt at være dommedags profet.

[Thomas Blomseth: 00:36:26]
jeg synes, du rammer hovedet på summen. Altså det er også min analyse, Lone Simonsen, det er, at hun er historisk informeret, men hendes principielle forståelse af det her, og hendes evne til at udfordre det her, ud fra nogle mere principielle dimensioner, den virker til at være hæmmet. ellers, hvis hun er i stand til det, så siger hun ikke det, hun tænker i hvert fald. Og det er også der, hvor noget, der jo er kommet delt frem her på det seneste, det er sådan noget som forudsigelsesmarkeder. Prediction markets. Som vi har hørt om igennem deler over. Man kan sige, at det der er problemet med sådan en udtale for Lone Simonsen, det er jo, at hun lægger jo ikke rigtig hovedet på blokken. Hun satser ikke noget ved at sige noget. Og der kunne man overveje, hvordan kunne man lave modeller, hvor det faktisk ville koste noget. Jeg tror også, at tidligere pandemien så har sagt, at nogle af de ting, som Brostrøm sagde, ville han også sige dem, hvis han faktisk satte hele sin pension på spil. Altså, hvad ville Lone Simonsen sige her, hvis hun givet definitionen af, hvad vi taler om, så faktisk tog fejl, og hun mistede hele sin pension, så tror hun ville sige noget andet, end det, hun udtaler til P1. Men som du siger, i de spil, hun spiller, der bliver hun belønnet for at sige sådan noget som det her. Der er ikke nogen umiddelbart straf for at tage fejl, eller ikke få kvalificeret det, man siger nok. Fordi der er ingen fænomener i denne verden, hvor man hverken kan sige, det sker med 100% sandsynlighed, eller 0% sandsynlighed. Vi lever i en meget kontingent verden. Og det får hun simpelthen ikke kommunikeret her. Og det, der jo så gør, den her carmongering, det er jo, at uden en vis aktivering, så får vi heller ikke gjort noget ved problemeren. Og det er den fatalisme, som vi jo også har skrueset gennem overordning. Altså, det er som om, at sådan en pandemi her, det er bare noget, der enten sker, eller så sker det ikke. Og det passer jo ikke. Den kommer til at ske ikke kun, hvis den kommer til at ske på grund af egenskaber ved virus. Den kommer i høj grad til at ske på grund af ting, vi gør eller ikke gør. Og det er virkelig der, hvor der er sket en negativ læring med COVID-19-pandemien.

[Klaus Silberbauer: 00:38:50]
det minder mig om, at i de år, jeg rende rundt og lavede konsulenthusvirksomheder, der er sådan en sjov, det slog mig for nogle år siden, der er sådan en sjov, hvad kan vi sige, forståelse af fremtiden. Altså, man hyrer fremtidsforskere, man kigger i trendreporter, man gør alt for at se, hvilken vej går verden. Også i meget store virksomheder. Og det lader ikke til, at der er mange af de virksomheder, der siger, vi kan faktisk være med til at til dels at bestemme, hvilken vej det går. Store virksomheder kan satse på ny teknologi i en bestemt retning, og være med til at vride fremtiden. Men det er som om, at den der idé om, at hvis vi nu kan konvergere mod der, hvor fremtiden i forvejen ender, så kan vi høste et marked, som andre skaber. Og jeg har ingen idé om det er samme form for fatalisme, du snakker om her, men det er et eller andet. Altså, som om fremtiden ligesom er sat på skinner. Og who knows, måske dukker der bare en hantarvirus-pandemi op, og så må vi forholde os til det. Historien bliver fortalt af dem, der overlever et eller andet. Og når du kommer ud på den anden side af et eller andet, så ser det ud, som om det ikke kunne være anderledes. Og trætheden melder sig også. Altså, hvor mange gider helt ærligt. Vi kan jo se, hvor mange, der gider at høre det her afsnit, Thomas, når vi kalder det pandemins tog. Det kan være, at det ikke er så mange. Fordi hvor mange gider, et, at tale om en mulig dommedag, lad os nu bare kalde det det. Altså, det er et skidt scenario, der kan vente os. Men endnu mere kedeligt er det der, at tale om et overstået scenario. Og sige, nå ja, det gik skidt. Det kunne være gået bedre, men det kunne også have gået værre. Vi må se fremad, som politikerne siger. Så at tale om en overstået dommedag, det er nok noget af det mest, for mange mennesker, noget af det mest kedelige overhovedet. Ikke også? Fordi vi har lagt det bag os. Så jeg tror et eller andet sted, folk, de bare venter på, at nu kan det være, der kommer en hans-virus-hejs, og så kan vi lægge det bag os. Vi skal ud på den anden side. Vi har utroligt mange metafor, for det der er gjort med at komme videre. Måske er en god grund. Så der er jo ikke nogen, der gider tale om dig. Der er ikke nogen, der gider at hisse op igen.

[Thomas Blomseth: 00:40:58]
Det er så om, at du nærmest har læst mine tanker. Fordi jeg havde tænkt, og det var den mere oprindelige idé med den her pandemien, det var, at vi skulle prøve at se det ud fra sådan en scenarieplanlægningsperspektiv. I stedet for at tale om sådan noget nu og her, så er det mere scenarieplanlægning. Og det, man kigger på i scenarieplanlægning, det er jo især sådan nogle usikkerhedsakse. Man kigger på, hvad er det for nogle dimensioner, faktorer, der driver det her, og hvor der står usikkerhed. Og det var egentlig, jeg havde tænkt, at det her, vi skulle tale om. Og en dimension, jeg vil foreslå en akse i det her rum, det er, hvorvidt vi er villige til at erkende, at vi har et problem eller ej. Det vil jeg anse som en helt drivende dimension af det her problem, både med COVID-19 og med hans service. Og det lader jo til, at jeg kan ikke rigtig se eller sige, hvordan det går med COVID-19 pandemien. Heller gider det ikke til at sige, om vi faktisk samlet set erkender, at vi har et problem eller ej. Så det vil sige, det er en af akseerne. Kunne du se, hvad er andre akseerne?

[Klaus Silberbauer: 00:42:14]
Jeg tror, at det er at erkende et problem. opsummerer det meget godt, men måske er der det her forhold mellem risikoen for, at noget sker, og så konsekvenserne ved, at det sker. den synes jeg måske folk, altså generelt alle mennesker, har nogle gange lidt svært ved at vurdere. Altså at sige, at hvis en risiko på, lad os sige nogle russiske roulette, odds på 30% er, for at noget galt sker. det kan du måske leve med, hvis det, der sker, du ved, ikke gør særlig ondt, og du kommer over det, ikke? Men hvis det er en kugle for panden, så er det ret dårligt odds. Så jeg synes, det forhold er også vigtigt. Og det med at for eksempel at gribe ind og få isoleret de her mennesker, hvis man finder ud af, at der er noget luftbord og hanservirus på et skib, det kan godt virke som nogle lidt drakoniske omstændigheder, du ved, at tvangsisolere folk sikkert i seks uger, før man slipper den løs. Men konsekvensen ved at få det her skidt ud og spredt på alle kontinenter, er altså helt ubeskrivende meget større end det, der skulle gøres ved, jeg vet nu, 1000 mennesker på et skib, og hvor mange de nu var, ikke? Og der har vi fået, synes jeg faktisk, efter covid en endnu mere skæv forhold til det her med, hvad er noget drakonisk over for en individ eller en lille gruppe kontra det? Altså, hvad kan vi redde verden fra et eller andet sted? Der må man sige, at den personlige frihed i den grad har vundet. Og den sætter også meget stor pris på selv, det er ikke det. Men jeg vil nok anvise forståelse for, hvis der var en overvejende risiko for, at jeg var smittet med hanservirus, eller måske bare 5% eller 2% risiko. Hvis jeg så blev sat ind i et telt og fik lidt forhåbentlig noget okay mad i seks uger, så man kunne sørge for, at jeg ikke smittede af en mulig andre, det vil jeg faktisk have en forståelse for. Men det er jeg sikker på, at der er mange, der ikke vil have en forståelse for.

[Thomas Blomseth: 00:44:26]
Og det peger på en af dine nye, eller i hvert fald tydelige sårbarheder, som jeg har fået efter COVID-19-pandemien. Jeg vil gå tilbage til efteråret 2020, hvor vi lavede en episode om epistemisk sårbarheder, som jeg stadig mener er en ret godt bud på, hvad det er for nogle sårbarheder udover de biologiske, som SARS-CoV-2 udnyttede, nemlig biomedicinsk måde at se smitteveje på, og de her risiko, du taler om her. Men der er jo kommet en ny, og den kunne man kalde enten politisk eller ideologisk sårbarhed. Jeg synes, det er den, du peger på der. Fordi det var ligesom kaskaden fra de biologiske og epistemiske sårbarheder i 2020, blev til en politisk ideologisk sårbarhed. som også kan udnyttes af virus. Og det er jo igen det, at viruset er fuldstændig ligeglade med vores idéer om personlig frihed. Eller hvis de kan bruges mod os for at skabe en biologisk fordel. Og det er noget, der tæller imod, at vi faktisk kollektivt indser, at vi har et problem. Det er simpelthen, at det er blevet politisk ideologisk meget, meget høj søgang i det her område. Og så kan man sige, at det er også blevet spundet ind i den mentale sygdomsmaskine, der hedder amerikansk partipolitik. Og det gør det jo heller ikke.

[Klaus Silberbauer: 00:45:50]
Det at indse, eller i hvert fald at give udtryk for, at en pandemi kan være en trussel mod noget som helst, det er jo nærmest blevet hæftet sammen med det her woke-begreb. Det er jo lidt absurd. Altså, det er to ting, der vidt og lidt ikke har noget med hinanden at gøre. En helt reelt fysisk trussel mod menneskets liv, som visse virus kan være og er. Og så det at beskytte sig imod dem i et eller andet omfang, om det så er total isolation, eller om det er at tage en maske på, hvis man tager offentlig transport, så bliver det pludselig en woke-ting. Det der med, at du skal sørge om at ikke passe på dig selv. Fordi det sender et signal til os andre om, at vi skal være bange, eller et eller andet. Jeg kan ikke helt gennemskue den der kausale kede. Den er så vanvittig efterhånden. Altså, den er så...

[Thomas Blomseth: 00:46:38]
Eller du er ikke en rigtig mand, hvis du beskytter dig.

[Klaus Silberbauer: 00:46:41]
Der er så meget psykose blandet ind i det, det er på et eller andet måde. Men i hvert fald, så er det blevet en værdikamp. Og det er jo ret sindssygt, at noget, der handler om helt konkrete sygdomme, der gør folk meget syge, eller slår dem ihjel, og som kan ødelægge økonomier, som vi jo sådan set... Hvis ikke der bekymrer der om individet, så bekymrer der det mindste om vores fælles økonomi. Men vi er beyond det. Og det er jo der, hvor vanvittigt, og jeg mener virkelig vanvittigt, altså sætter ind, at vi skal ikke engang ligge og diskutere, om hvorfor er det et problem at beskytte sig mod en luftbornvirus. Det er bare det overhovedet. Og tale om det er åbenbart et værdimæssigt problem. Og så bliver du kaldt firmaomgør, eller hvad du nu gør. Hvis man mistede kunne have debatten om at sige, hvilken indsats er rimelig i forhold til den skade ganget med den risiko, derfor skaden sker, så kan man have en fornuftig debat. Men vi er jo for længst forbi det der. Og det er måske også derfor, at jeg tænker lidt... Nå ja, hans virus, det er ikke nødvendigt. Det bliver sikkert ikke særligt sjovt, hvis det der skidsliv er løst for 11 år. Men jeg er også lidt opgivende. Jeg tror ikke længere på, som jeg gjorde dengang, da covid kom, at der er nogen, der kan og vil agere på det, som har magten og mandatet til det. Det tror jeg ikke. Jeg tror, at politikerne vil holde sig langt, langt væk fra det der. Der er ikke en statsminister med det, eller en anden, der vil foretage de tiltag, som man gjorde dengang i 2020. Overhovedet ikke. Fordi nu kan du søge, hvad prisen er. Så jeg tænker, hvis det skidt, det løber løbskab, så bliver det rigtig, rigtig træls. Jeg har ingen idé om, hvad risikoen er. Men jeg har ingen illusion overhovedet om, at nogen kommer til at gøre noget ved det.

[Thomas Blomseth: 00:48:37]
I hvert fald ikke før problemet er blevet så stor og så åbenløst, at der skal gøre sådan noget ved det. Og det kunne så... Et af de scenarier, som jeg også har tænkt over, det er, selvom der måske bliver en stor kollektiv erkendelse af, at vi har problem, så kan det jo blive en teknisk erkendelse af det, og på en måde, så man fra biomedicinsk side kan redde ansigt. Hvor at vi bare af andre hensyn begynder at indføre nogle af de tiltag, som du har jo også talt for gennem åren. For eksempel at sige, AI er så farligt i forhold til udviklingen af kunstige patogener, at det er vigtigt, at vi får indført ordentlig luftrensning i alle offentlige bygninger og i skoler og sådan noget, for at sådan nogle kunstige patogener eller angreb, biologiske angreb mod vores samfund, de kan modstås. Så vi ligesom får drejet det rundt, sådan at det, der faktisk virker mod covid-19, og virker også mod hanservi og sådan noget, det bliver indført på grund af andre argumenter.

[Klaus Silberbauer: 00:49:35]
Men du er inde på noget, fordi hvis der er noget, der kan få pengene op af lommen på politikerne, altså noget, hvor vi virkelig kan blive enige om, at det her skal bekæmpes, så er der terrorisme. Ja. Så hvis vi nu kan blive enige om, at det er meget sandsynligt, at, og det er vigtigt, islamiske, islamistiske terrorister, fra mindre blandende, vil angribe med biologiske våben, AI eller ej, men det kunne være, at de har fået fat i noget af det her hanservirus. Så skal du bare sætte øje. Men den dukker ikke op under covid. Altså, det var, der var det jo åbenbart, bare en sygdom, og det kan vi ikke tage alvorligt til synlærende.

[Thomas Blomseth: 00:50:19]
Jeg tror, altså AI skal med, for at få...

[Klaus Silberbauer: 00:50:22]
AI skal med, det er meget offensidende.

[Thomas Blomseth: 00:50:24]
Det er jo også en måde at forklare, hvorfor vi er i en anden situation nu, end vi er i 2020.

[Klaus Silberbauer: 00:50:29]
Det er rigtigt.

[Thomas Blomseth: 00:50:30]
Fordi der er jo det en meget mere teoretisk risiko. der var nogen inden for AI-communicier, der kunne se nogle muligheder der. Men nu er det jo blevet åbenvis for alle. Så det kunne være en måde, ligesom at redde ansigt, ved at tage den sådan ind gennem sidedøren der. Det er været sådan en mere positiv take, men jeg er også... Jeg er bekymret på samme måde, som du er også. Altså også især i forhold til politisk, at det vil være politisk selvmord, nærmest at begynde at gøre noget af det, men få videre sine rådgiver.

[Klaus Silberbauer: 00:51:01]
Hvad tror du... Nu satte du mig op i en lille quiz der. Hvad tror du procentvis, at risikoen er for, at hans virus bliver sådan en pandemi? På det manglede data, som du har...

[Thomas Blomseth: 00:51:15]
Fuldstændig hedder ud af en vis lamesdel, og på rene fornemmelser. Jeg tror alligevel den er under 50%, men jeg tror den er 20%. Og det er højt. 20% alligevel. Og det er jo højt for sådan noget. Men det tror jeg faktisk... Ja, det synes jeg er højt. Givet vores manglende evne til at gøre de rigtige ting i tiden, så er det... Så er vi over en russisk kulatte på det der 16 gange.

[Klaus Silberbauer: 00:51:39]
Du er mere pessimistisk end Polymarket. Hvad siger den? Polymarket har lige nu omkring 7% risiko for en global hans virus-pandemi. Og det er defineret som, at WHO skal udruppe det som en pandemi.

[Thomas Blomseth: 00:51:57]
Okay. Yes. Så tre gange højere.

[Klaus Silberbauer: 00:52:00]
Ja, sådan det ligger at boble omkring 7. Den var op omkring 32-33 stykker lige da historien om krydstogskikket kom frem. Men der kan man jo selv afgøre, om man synes, det er meget eller lidt.

[Thomas Blomseth: 00:52:16]
Og det kan vi så opfordre til lytteren, at I prøver at sætte et tal på.

[Klaus Silberbauer: 00:52:19]
Ja. Skriv det i kommentarfeltet på vores Bluesky. Du har lyttet til Silberbauer og Blomseth, en uafhængig og usponsoreret podcast om teknologi, systemer, erkendelse og om de mønstre, der driver vores virkelighed. Følg os på Bluesky, hvor vi poster opfølgende materiale for hver episode og altid er klar på en dialog, kommentar, idéer og kritik. Vores handle er snabel-a silberblom.dk Og ikke mindst, hvis du kan lide, hvad du hører, så anbefale os til venner, familie og kolleger og smid gerne stjerner efter os på Apple Podcast. Vi higer jo alle efter anerkendelse i en eller anden form. Tak for, at du lytter med.