Mystiske og magiske natureventyr
Varm op til eventyr i naturen med stednære fortællinger fra hele landet. Appen Natureventyr præsenterer eventyr, som vi har skrevet til børnevenlige ruter i den danske natur. Med appen i hånden går I fra kapitel til kapitel og hører en lydfortælling, der er skrevet unikt til den enkelte rute. I denne podcast-serie kan I opleve eventyret hjemme fra sofaen, i bilen, på ladcyklen eller i den hemmelige hule. God fornøjelse!
Mystiske og magiske natureventyr
Urt og Klintekongens belønning - Klinteskoven, Møns Klint
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Ris eller ros? Send en besked!
I dette eventyr følger I drengen Urt, der pludselig befinder sig ude ved Maglevandstrappen, selvom han lige sad midt i matematiktimen. Urt tror først, han drømmer, men det skal snart vise sig, at han er lysvågen.
En smuk og yderst sjælden sommerfugl har på mystisk vis bragt ham ud til klinten, og da den væmmelige insektsamler, Karsten Kryb, fanger sommerfuglen, følger Urt efter ham ind i klinteskoven for at redde sommerfuglen. Men snart står Urt ansigt til ansigt med én, der er endnu mere skræmmende end den væmmelige insektsamler: Klintekongen.
Ruten til dette eventyr går gennem Klinteskoven ved Geocenter Møns Klint. Ruten begynder ved Maglevandstrappen og går gennem den smukke klinteskov.
Eventyret er blevet til i et samarbejde med GeoCenter Møns Klint.
Skrevet af: Stine Teilmann Maigaard
Illustration: Kaspar Sivertsen
Indtalt af: Christian Eiming
Lyddesign af: Maja Bianka Jæger Thygesen
Tag ud i den danske natur og oplev de steder, hvor eventyrene finder sted: