
Ledelse indefra - m. Ulrik Toft
Ledelse optager os! Det forandrer, fryder og forfærder. Ledelse indefra åbner skjorten! På noget og på nogen. Vi gider ikke historier om heroisk og sublim. Hellere personlig og følbar. Pod casten er en undersøgelse af danske lederes oplevelse af sig selv i grænselandet mellem professionel og privat. Om hårde mål og krav og evnen til at indfri dem på en bæredygtig facon. Vi inviterer mennesker i studiet til at fortælle om mærkbarhed, drivkræfter og øjeblikke hvor tiden stod stille eller noget brød i brand.
Ledelse indefra - m. Ulrik Toft
Elsebeth Hauge – "Skam i lederskabet"
Skam er den naturligste ting i verden.
Den hjælper os til at komme tilbage på værdisporet.
Personer, der ikke skammer sig er kommet på afveje.
Men, den der overdrevent skammer sig risikerer at blive spist op.
Skam er med andre ord et tveægget sværd.
Skam er udløst af en forkert handling eller et eksistentielt uafklaret selvforhold.
Adam og Eva i Edens Have mærkede begge dimensioner. De spiste af forbuden frugt og mistede livsforbindelsen med Gud. Derfor greb de ud efter det største figenblad, de kunne finde i haven.
I dette afsnit zoomer vi ind på fænomenet lederskam.
Hvad er det, hvorfor er det så overset og så udbredt og hvad er gode måder at tackle det på? Fra lederens side? Fra de andres?