Ledelse indefra - m. Ulrik Toft
Ledelse optager os! Det forandrer, fryder og forfærder. Ledelse indefra åbner skjorten! På noget og på nogen. Vi gider ikke historier om heroisk og sublim. Hellere personlig og følbar. Pod casten er en undersøgelse af danske lederes oplevelse af sig selv i grænselandet mellem professionel og privat. Om hårde mål og krav og evnen til at indfri dem på en bæredygtig facon. Vi inviterer mennesker i studiet til at fortælle om mærkbarhed, drivkræfter og øjeblikke hvor tiden stod stille eller noget brød i brand.
Ledelse indefra - m. Ulrik Toft
Vincent F. Hendricks – "Baloo-trekanten og hovedrollesyndromet"
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Selv en af landets hurtigsttalende og vidtløftige tænkere kan beslutte sig for at lade sin ytringsvillighed og synlighed gå i hi.
Det gjorde Vincent i sin gymnasietid, hvor han oplevede sig som the odd one out, der ikke kunne lure de sociale koder og følgelig valgte at fokusere eksklusivt på undervisning og forpligelser fremfor festligt gymnasieliv.
Verden åbner sig efterfølgende anderledes med ophold i New York med stærk oplevelse af, hvad et spejlende venskab formår at forløse.
Menneskelig interaktion, rationalitet og moralfilosofiske perspektiver handler denne podcast om.
Om logikken i nulsumsspillet og tillid som forudsætning for at skabe mere interessante plussumsspil. Herunder Rousseau´s teori om fælles Hjortejagt fremfor individuel kaninjagt.
Mest handler den dog opmuntrende om, hvad der er helt nødvendigt for det at være menneske. Og at det vi tror er nødvendigt for at leve et godt liv ofte ikke er det.