
LIGE FRA HJERTET
LIGE FRA HJERTET er podcast for guidede meditationer fra Kontemplations Praksisbibliotek og for vores indlæste blogindlæg.
Vi har her udvalgt materiale som er talt, skrevet og indlæst direkte fra hjertet: ufiltreret, ubeskyttet og åbent.
Det er vores håb og ønske at disse instruktioner og tekster kan være en støtte til en regelmæssig meditativ praksis, en inspiration til nærvær og hjertelighed i hverdagen - og til den kreative friskhed og fornyelse af dagligdagen som det er muligt at åbne til når vi løber risikoen og vover, i glimt eller stræk, at leve lige fra hjertet.
LIGE FRA HJERTET
Meditation: LIDT LANGSOMMERE | Hanneli Ågotsdatter
Denne meditation er en invitation til at give langsomheden en plads i livet.
Til, i den lidt for travle hverdag som er realiteten for de fleste af os, at ‘træde et skridt tilbage.’
Guidningen er selv, i sit rolige tonefald og i sin fremgangsmåde, en sådan blid opbremsning,
Denne lille pause bliver der her ikke gjort noget forsøg på at lære os eller påføre os udefra.
I stedet får vi støtte til at lytte ind i os selv, og først og fremmest til vores krop.
I den er langsomhedens visdom indbygget – en, måske biologisk funderet, viden om og mærken at hvis vi lytter til, respekterer og handler ud fra vores krops og vores åndedræts egen altid tilstedeværende timing, kommer vi bedst mulig i samklang med os selv og andre.
Går det an at afslutte denne 15 minutters guidning med et citat af en kapacitet vi kun sjældent – måske for sjældent – citerer? Mae West siger: ‘Alt det i livet som det virkelig er værd at gøre, er det værd at gøre langsomt.’
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk