LIGE FRA HJERTET
LIGE FRA HJERTET er podcast for guidede meditationer fra Kontemplations Praksisbibliotek og for vores indlæste blogindlæg.
Vi har her udvalgt materiale som er talt, skrevet og indlæst direkte fra hjertet: ufiltreret, ubeskyttet og åbent.
Det er vores håb og ønske at disse instruktioner og tekster kan være en støtte til en regelmæssig meditativ praksis, en inspiration til nærvær og hjertelighed i hverdagen - og til den kreative friskhed og fornyelse af dagligdagen som det er muligt at åbne til når vi løber risikoen og vover, i glimt eller stræk, at leve lige fra hjertet.
LIGE FRA HJERTET
16. januarpraksis: Introduktion til FEMKANTEN | Martin Guldberg
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Denne meditation og gennemgang af femkanten er tænkt som en introduktion til Jes Bertelsens meditation 'Om vågenhed' som vi bringer den 18. januar.'
Femkanten er en figur og en liste over fem grundlæggende aspekter af vores menneskelighed - aspekter der samtidigt kan fungere som fem hovedveje eller døre ind mod vores essens - eller kontakt med nuet.
De fem døre er: bevidstheden om kroppen, om åndedrættet, om hjertets samhørighedfølelser, om bevidstheden som sådan. Og realiseringen af at alt hvad vi opfatter af os selv og omverdenen er i processer af konstant og evigt forandring, det vi kalder grundkreativiteten.
At disse aspekter af os selv er døre, betyder at hver gang vi arbejder med at bevidstgøre og mærke dem, og derfra spænder af indad, nærmer vi os vores menneskelige essens. De dybere dele af hvem vi er.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk