Hil Hydra! - Hvad er Hydrazin for en størrelse?

Nu har vi snakket så meget om raketter og rumfart, så! Derfor har vi valgt at dagens afsnit skal handle om hydrazin og grupper der indeholder hydrazin. Følg med mens vi snakker om alt fra svampe til atom raketter! Vi kommer vidt og bredt omkring og får også placeret Hydrazin på en værdi plads! Hil hydrazinerne!

Transcript

0:14

Hej, Morten. Hej, Magnus. I dag, der skal vi, fordi vi er jo det hemmelige Raketpodcast, snakke omkring hydrazin. Ja, så vi skifter navn til podcasten Rocket Brothers, eller hvad? The Old Rocket Lab. Ja. Nå, hydrazin, det er noget man bruger i en raket? Ja, det kan bruges i raketter blandt andet, og det var bare fordi nu nævnte vi det så mange gange over tiden, hydrazin Og så fik jeg jo fejlagtigt nævnt det, da du sagde at vi skulle snakke om noget Et molekyl? Et molekyl, og det er jo et teknisk et molekyl, fordi der er jo en kovalent bindning der er der Men hydrazin hører under et uorganisk stof, fordi der ikke er nogen karbonhydrogen bindinger i det Men den ligger og tuller rundt i hele den organiske verden, så meget at man skulle næsten tro nogle gange at det var et organisk stof Ja. Den har jo også været forbi liv i form af at det bliver lavet. Af ammoniak Ja, så hydrazin det er NH2, der er der bundet til NH2. Så 2 N'er og 4 H'er Yes Cool, hvad skal vi bare lige få sat på plads hvad et molekyl er? Fordi nu har de andre podcaster vi jo faktisk snakket om grundstoffer Ja, der. Har vi snakket om grundstoffer Jamen et molekyl er et stof der ikke har en ion Der ikke har en ion i spændingen i sin stof, nu skal man passe på hvor man formulerer det molekyler kan have ioniske bindinger også, men kemi er den fantastiske verden, det er. Ja, det har vel ikke så meget at gøre med, om det er en kokolandbinding eller en ionisk binding, det er vel bare, at det er to eller flere atomer, der sidder sammen i en kinesk binding. Men som ofte, så snakker vi jo netop om de organiske molekyler, hvor det er karbon bundet til karbon i lange hæder med hår af cytogen og siddende på karbonet. Det er jo sådan de klassiske, de mange tænker på molekyler, men altså vand er jo også et molekyl. Ja, så jeg tænker der sidder en masse uorganiske kemikere og siger, vi har også molekyler. Ja, meget af det uorganiske kemi det handler om ioner og det handler om metalbindinger. Ikke så meget de kovalente og molekylære bindinger. Okay, men den her gang der har vi et molekyl, som sådan lidt er et grænseområde imellem det organiske, altså det der har med liv at gøre, og det uorganiske, der også har med liv at gøre, men på en mere steneren måde. Ja. Okay, det lyder lidt som et diss, men det er jo fordi sten er uorganisk. Præcis. Yes. Og bare for at gøre det endnu bedre, så er det jo, vi hedder det nu, fischer. kemikeren, den tyske kemiker Fischer, der har fundet på navnet hydrazin, og som også var en af dem, der var med til at opdage hydrazin. Ja, det er vel faktisk ham, du er opkaldt efter, er det ikke? Maus Emil? Emil Fischer, ja. Jo, for nu er jeg så også interesseret på det der, for jeg havde Emil til mellemnavn. Ja. Men Emil Fischer er nok en af de mest produktive kemikere, man havde i lang tid. Jeg skimmede lige i listen, det var sådan lidt... Det er bare åndfærdigt der. Prøv lige at lade den andre også få lov til at opdage noget. Ja, vi snakkede om det der med lavt hængende frugter sidst, men det var ikke nødvendigvis lavt hængende frugter, han tog fat i. Han lavede egentlig mest sukkerkemie, og det er også på grund af sukkerkemien, han lige opdager hydracin, fordi han vil prøve at lave noget afarter af noget sukker. Og hydracin bliver brugt rigtig meget, som jeg kommer til at nævne senere, i forskellige organs reaktioner. Okay. Men Fischer, ham synes jeg egentlig, fordi nu er jeg lidt en Fischer fanboy, så ham laver vi et afsnit om på et tidspunkt, når vi nærmer os en eller anden mærkedag for en af hans mange opdagelser eller hans Nobelpris. Okay, så er der egentlig en pris, der er opkaldt efter ham? Fischer Prize. Wow. Jeg mener faktisk, der er en pris i Tyskland, der er opkaldt efter ham. Okay, men ikke Fischer Prize. Nok ikke Fischer Prize. Men han har virkelig lavet meget og han er tydeligvis også en kreativ sjæl Fordi det her navn Hydrazin det lyder jo mega fedt Ja det gør det Altså jeg tænker at jeg kunne lave. Et drik Hercules, ja. Ja, Disneys Hercules, det der. Og så Playstation 1 spillet, hvor man skulle dræbe en hydra. Så ja, det er det, hvad hedder det, mytiske, hvad kan man kalde det, beast? Fra græsk mytologi. Ja, det mystiske væsen. Hvad hvis man skærer i hydracin? Kommer der så flere dele frem, eller? Det er jo tæt på den spiller sig jo gerne i sine to grupper der. Det er jo småt stabilt kan man sige, og det er jo derfor det er sådan lidt det er stabilt og ikke stabilt. Og det er derfor man kan bruge det som raketbrændstof? Som raketbrændstof, ja. Der har jeg et flammepunkt omkring 150 grader, så der skal en smule ting. Der skal en lille smule til. Men indtil da, der sidder det og hygger sig? Ja, du kan arbejde med det i vand osv. Og de raketbrændstof blandinger man har, der indgår der også lidt vand og om etanol og andet i. Det er farligt, men det er ikke så farligt heller at arbejde med. Det er ikke sådan noget, der bare er en monster i hjørnet, der går ild i med det samme, fordi du kigger lidt forkert på det. Man bruger det i praksis i dag stadig rigtig meget i det danske forsvar, bruger det i form af F-16 flyene. Jeg har snakket med en, jeg kender der har arbejdet på Lufthavns, jeg kan ikke huske hvilken base han har arbejdet på, men med at passe F-16 flyene og han har været med til at håndtere hydrazin og han synes ikke det var spændende fordi netop de hørte hvor brændfarlig det er men det er der for at hvis F-16 fly, det er jo så jet den flyver med og en stor flamme der er ude bagved og den skal tændes for at du har en konstant afbrænding Og det kan godt gå ud på grund af motorfejl. Altså bare mens den flyver? Ja, det er jo ikke fordi det sker tit. Eller også hvis den laver en eller anden speciel manøvre, så kan det også gå ud. Altså hvis man lige pludselig bare flyver ret opad? Ja, så ståler du motoren og så slukker den flamme. Ja okay. Og så ender du med at ytre sin, så giver den et ordentligt kick. Og så starter den den flamme igen. og det er en autoproces der sker i F16 flydets motor den får lige et spark i hydrazinen, så kører den. Igen ja okay, så det fungerer ligesom et ordentligt boost til at få gang. I systemet igen præcis, så er vi afsted igen det bliver jo stadig brugt i dag og jeg synes egentlig det er en af de fascinerende ting ved hydrazinen og det er også derfor jeg er glad for at vi snakker om det fordi det i modsætning til sådan noget som guld og andet så er det billigt billigt og det er netop billigt fordi det er nemt at lave og det er et stof der er super reaktivt og billigt at lave og du kan stadig godt håndtere det så det er jo virkelig fantastisk så resten. Af episoden der kan vi faktisk godt lytte til det vi siger og så regne med at det bliver brugt i stedet for det sådan noget som vi har haft hjemme hvor at det kan man bruge det til hvis man havde. Råd ofte så plejer i det er jo sådan lidt den hyggelige lige hvis. Militæret bruger det så er det billigt. Så plejer det enten at være godt eller billigt eller pigt det hele samme tid. Og når man nu ikke er gået væk fra hydrazin i militærbruget siden 40'erne, så er det nok fordi det virker, og der ikke er noget, der er billigere end at lige kan slå det. Nu siger du 40'erne? Ja. Så vi er jo tilbage i 2. verdenskrig. Nu er Fischer jo også tysker, så tyskerne har været bekendt med hydrazin i lang tid, og hans forskellige brugsting. Og en af de ting, hvis man kigger på hvad hydrazin er blukt til, så er nogle af de første forsøg med raketfly, frem til de fik jetfly, det var jo med hydrazinmotor hvor man lavede en blanding af hydrazin, methanol og vand til at simpelthen få det hedde Messerschmitt 163 til at få den til at flyve afsted. Det var et lille raketfly. Nu er det vigtigt at sige raketfly, fordi det er ikke et propellfly, det er ikke et jetfly, det er et raketfly. Og raket, det går hurtigt med at brænde sådan noget i. Så det var lavet, som at den sad på en rampe, så kommer der britiske og amerikanske bombefly så fyrer de den af med denes raketmotor op så skyder den et eller to pumpefly ned og så glider den ellers ned igen for den er ikke tom den er lavet med at være i 3 og når den først har brændt sit brændstof af så er den jo tom for at brændstoffes op Hvor lang tid kunne. Det cirka være i luften? Jeg tror det var 2-3, op til 4 minutter Ja okay! Efter området og så videre og manøver. Den skal lave Så den skulle først sættes op, når man kunne se flyene? Ja, det er i sidste øjeblik du sender den afsted. Virker det? Sådan halvt. De sprang også lidt i luften på landingsbanen. Og problemet var jo også det der med, at den skulle teknisk set kunne gleje det ned, altså som et svevfly, men ja. BANG i jorden nogle gange også. Så skulle du have fat i den. Og når den var landet et eller andet sted, så skulle du ud og hente den på den mark, hvor den var styrt ned. Så havde den tilbage til lufthavnen, hvor den kunne blive sat på sin rampe. Så skulle du ny hydrazin i osv. Så det er derfor man ikke har så mange raketfly. Fordi så kom der lidt efter, hvor jetflyene begyndte at komme efter det. Ja okay, det var egentlig sådan et mellemtrin mellem propeller og jetfly. Ja, men den ramte lige det der sweet spot imellem og den nåede at blive kan man sige ubrugelig ret hurtigt fordi jetflyene kom lige bagefter. Ja. Så det var sådan et lille mellem fejltrin. Men det er brugt flere steder som raketbrændstof, og nogle stunder så bruger man det stadig. Jeg sad og kiggede på det. Curiosity og de andre droner man har sendt op til Mars, de har stadig brugt det, når de har været landet. Så er der siddet nogle små dysser på de platform, der har været med til at sætte dem på Mars, der har haft hydrazin i sig. Altså for at den lander blidt? Ja. Okay. Så man har dem som sådan nogle små dyse raketmotor. Det ser man tit også i rumfyldt. Der har de sådan en lille dyse, der er sådan sådan en lille, kan man sige, ikke flamme eller noget, men bare sådan en lille sky ud. Og det er ofte de der hydrosin, der retter sig. Jeg ved da, at rumfærgen har også haft det til, når den skulle dreje op i rummet. Ja. Netop som vi snakkede om der med iondrives på et tidspunkt også. Det der med, at et objekt i bevægelse fortsætter i bevægelse med mindre noget, virker imod det. Og i rummet, der er ikke noget, der kan virke imod det. Der er ikke nogen vindmodstand. så hvis du bare giver den sådan en lille nøk med en lille hydrazinmotor så bevæger den sig indtil du giver det en nøk i den anden retning. Med samme kraft men er det så fordi at hydrazinen er ret stabil indtil man lige giver det en prækker til det så på den måde er det ret godt at have med på en rumfærge og andre ting fordi det egentlig er stabilt indtil du skal bruge det og der ikke er sådan den store risiko for at du ryster det og så er det eksploderende. Det var ikke densitet på en, så det var jo det samme som vand. Så tungt er det heller ikke. Det er jo nemt at regne med. Ja, det er for alles utroligt nemt at regne med. Det er rart at regne med. Så det var jo fantastisk. Så idéen der med rumfart og andet er jo også bare det der igen. Når du kan se det blive brugt til Curiosity og de andre, hvad var det vi sendte op i? Var det Curious 2022 her? Den nyeste der blev sendt op, der var der stadig hydrozin, der man brugte det her. Okay. Så bare det igen. Ja, fordi der er det jo nok ikke prisen, der vil gøre om det lige var det ene eller det andet man brugte, så er det jo fordi den faktisk virker. Ja. Fordi den nye mission er dyr nok i forvejen, så om man skulle lige betale lidt ekstra for raketbrændstoffet, så er det nok ikke lige meget. Hvis der nu havde været noget, der var lettere og dyre, så havde man nok stadig taget det. Det handler jo igen om, hvor meget du tager op af vægt. Det er jo det, der gør, at prisen på missionen er sammenlagt. Men hydrazin virker. Men det vil også sige, at du ikke behøver at have ild, for det forbrænder? Ja, det skal bare laves med en reduktion af oxidation, så det behøves ikke nødvendigvis ild for det. Ej okay, hvad laver det så redox reaktion med? Det kan det gøre sammen med, du har jo vand og metanol til stedet. Nå, så det er den samme blanding som tyskerne har brugt? Ja. Okay. Og så har de så også lavet en anden arveart af hydrazin også. Den kan reagere om sig selv. Så den minder om hydrazin, men den har metanol. Methylgruppe sat på i forvejen. Så det er det her hvor vi går lidt væk fra at hydrazin det er et molekyl men det er også en gruppe af molekyler hvor at du har den her N2H4 gruppe og så klister du noget andet på og så forsvinder der jo selvfølgelig en hydrogen der hvor du klister noget på. Og så ender du så lidt funktionen af den. Og det er derfor, at da vi snakkede om det i min hjerne som organschemiker, det jeg har arbejdet med selv, der er jeg jo vant til at se den klistret sammen med et eller andet. Vi havde ikke hydrazin stående i sin alene form, men vi havde hydrazin siddende fast til alt muligt mærkeligt. Jeg er virkelig glad for at du nævner det her monometylhydrazin, fordi det kommer jeg til at snakke om senere i en helt anden sammenhæng. Bare lige for at afslutte det med raketter og andet, så bliver den stadig brugt i raketter og andet. Kan du afslutte raketter? Du kommer vel bare tilbage til det på et tidspunkt? Ej, jeg kan godt afslutte det med at sige at det bliver stadig brugt i Titan 2-raketterne, som er de romækanske atomraketter. Okay, og det er så også sådan nogle til at styre? Ej, det er hovedbrændstoffet. Men sol-raketter? Altså jeg ved ikke noget smidt som raketter. Intercontinental Ballistic Missile. Nååååh! Nå, de er hyggelige nogle, man helst ikke skal bruge. Ja, dem man helst ikke skal bruge. Ah, okay. Yes. Det er jo nok fordi det er et gammelt design, at det stadig har det. Man har nok fundet på noget bedre nu omstundet, men hvis det virker, så virker det. Og hvorfor bruge mange penge på at slå fjende i el, når du kan bruge lidt penge på det? Ja, altså. Der er jo ikke nogen grund til, at jordens undergang skal være dyr. Nej, nej, nej, nej. Lige nogle hurtige ting, og så kan du få lov til at snakke om monomethyl, amin og andet, eller hydrazin. Måden man laver det på, for nu er det jo så mange gange billigt, det er simpelthen kloramin, altså NH2 med klor på, og så amoniak. Og så kan du få hydrazin ud af det. Og det er jo faktisk lidt uhyggeligt, hvor nemt det er på mange punkter at gøre. Og så kommer der vel saltsyre. som biprodukt. Saltsyre som biprodukt? Ja. Det kan man også samle op. Så har man også saltsyre samtidig. Win-win. Win-win. Det er ligesom så mange andre ting i den kemiske industri. Du får altid et biprodukt, der ofte er brugbart. I mange tilfælde. Specielt i olieindustrien. Mange af biprodukterne, det er jo noget, der bliver brugt i stor stil i resten af industrien. Som de så bare sælger videre, fordi de har fået det, de skal bruge. Ja. Ellers sorgsyre, det er også mega billigt. Det er mega billigt, for det er også igen biprodukt. af en anden reaktion. Og jeg kom til at sidde og hygge mig med at kigge lidt på det, og så slår det mig faktisk, at det er lidt for nemt at lave det hjemme. Så der var lige hændene. Det er ikke en opfordring overhovedet igen, luft ud og så videre hvis du skulle gøre det, men for helvede lad være med at gøre det, fordi det er et sejt stof, men det er ikke for præcis det med. Man Det skal lege er raketbrændstof. Ja, det er ikke på noget man bare lige skal lege med. Nå okay, så det bliver spændende, men den her podcast den bliver lukket ned. Men bare det faktum, jeg har jo ikke sagt hvor man laver det William, men bare det faktum. Man kan jo bare gå på Wikipedia. Det er jo lidt uhyggeligt ikke også med nogle gange. Det handler jo bare om at man netop selv begynder at leve. Ja, og forstår kemiet, måske en lille smule. Ja, det hjælper. Ja, det hjælper en smule. Men det, at folk kan lave det derhjemme, viser også, hvor billigt det her er at lave. Når det er så nemt, at man kan gøre det derhjemme, så er det billigt og nemt at lave. Ja, det er jo også, altså det er jo virkelig simpelt en alkyle. Så, men øhm... Men hvad siger du så med hydrazin måden? Jamen altså, jeg vil egentlig gerne prøve lige at og analysere deres navn, fordi det lyder jo mega fedt, altså Emil Fischer han har helt sikkert hygget sig med at finde på det navn, fordi det lyder sejt, men det hedder vel Hydrazin fordi det er Hydro, altså som i Hydrogen Og så A-Z, som i nitrogen, det er det græsk for ingen liv. Fordi hvis man havde 100% nitrogen, så bliver det dyrt og kvalt, og ild kan ikke brænde. Det er så også en forkortelse for Asotikos, det betyder ingen liv. Så har man lige en sviner til ens kammerat, hvis man synes han ingen liv har. Asotikos. Og så I-en. som vel bare er et organsk molekyl med et nitrogen så navnet giver også mening udover at det lyder fedt man. Ser også det her med ASO mange steder i stoffer, altså organiske stoffer med aminer og så videre og man ser det jo også da vi snakkede, eller da jeg snakkede om klikkemi der var det også acider det hedder igen på grund af, det var så 3 nitrogener der stod sammen der i stedet for. Ja så laver man lige en afart af AZ Og jeg synes faktisk også det passer overraskende godt på en Hydra altså. Nu fortalte du lige at i princippet så splitter man den jo i to og så har du nogle to ting. Ligesom en Hydra hvis man skærer et hoved af den så får den to hoveder. Så er hydrazin også en farveløs, olieagtig væske, der ryger Og brændt lidt i myten om hydra, så havde den også en giftig ånde Så på den måde måtte ikke hydran faktisk åndede hydrazin? Det kunne godt være, det ville være. Passende True story. Der er ikke nogen der finder den hydra og kan modbevise det sig alligevel, så det er fint. Det vil sige at vi er far. Ja, det er sådan videnskabet fungerer. Hvis folk ikke kan modbevise en, så har man ret. Så har man ret, ja. Det var lige sådan en beskrivelse af hydrazin. Kedeligt, udover at det er væske der rører. Det ved jeg ikke hvor kedeligt det er. Det er jo sjovt, det ser man jo til. Det er jo det samme med, man har rygende salpetersyre kalder man det også. Man kan godt få rød rygende salpetersyre, som er den helt koncentrerede salpetersyre. Jeg havde egentlig ordet at lade være med, men komisk nok, for nu kommer vi selvfølgelig tilbage til raketter. Alle lavede raketter efter 1. verdenskrig, også under 1. verdenskrig. Jeg sagde du ikke kunne lade være med at tale om raketter. Nej, det kan jeg ikke. Men Sovjetunionen skulle selvfølgelig også lave deres eget raketbrændstop, og det blev jo så en blanding af hydrazin og så rygende rød salpelsyre. Det lyder som... Uledvendig farligt. Ja. Men det virkede. Det virkede fint. Geraldens gift. Hedde det det? Det var øgenavnet til den. Det er også en, jeg tror ikke jeg ville have lyst til at blive betalt for at overhovedet skulle håndtere noget med den væske, for det lyder bare ubehageligt. Nej, det gik jo også fint nok med djævlen, fordi det er sådan en svolg. Svolgholdig, altså. Og det er nitrosyl. Åh, undskyld, var det salpetersyl, du sagde? Ja, som ryger. Den giver sådan en dejlig nitrøs, giftig gas fra sig. Det er den der dejlige røde-orange farve, den giver. Det er fordi den laver ren NO-gas, som kvæler dig. Ja, det er rigtig usundt. Og så kombineret med hydrazin, så er det bare guft det hele. Ja, fordi hydrazin har virkelig dejligt mange advarselsprogrammer på sig. Og også de her afarter i hydrazin, hvor du smider nogle ekstra kemiske grupper på. De følger lidt samme niveau af farve. Det har der også nogen i naturen, der har udnyttet. Der er nogle svampe. De har også hydrazinmolekyler i sig. Så kommer biogemekerne. Yes, vi skal snakke om liv. Og der er et stof, der hedder gyrometrin. Gyrometrin? Yes. Det findes i spiselige stenmogler. Tror du, at spiselige stenmogler kan spises? Nej. Ikke lækkert. Ikke efter man fandt ud af at der var geometrin i. Er der ikke nogen der kan ændre navnet? Jeg synes det er et genialt navn for en ikke spiselig svamp. Ja, det er typisk. Man har jo prøvet og overvejet at kigge på det med at gå ud og give en svamp. Men man tør bare ikke. Specielt ikke når nogen giver dem navnet spiselig stenmorpel. Og så tænker man. Nå ja, den er spiselig. Og så skulle man lige læse tre linjer ned. Og jeg er forresten giftig. Men altså, der er nogle der stadigvæk spiser dem, det er finere De laver for eksempel omelette af dem Ja, hvorfor ikke? Det kan da være der nu, hvis man brænder det af, at det ikke. Er så galt igen Ja, og det er faktisk det der er med det, og det tror jeg også er det der er med mange svampe at du må ikke spise dem rå, men hvis du tilbreder dem, så kan du godt spise lidt af dem Fordi det er, geometrien det er et flygtigt og vandopløseligt molekyler, så hvis du tørrer svampene eller tilbereder det, så damper det af. Så på den måde forsvinder det mest af det. Her kan vi også lige sige, at man lige skal tænde for M-hætten, når man tilbereder sine geometrien-svampe. Ja, men det er simpelthen fordi det her gyometrin, det bliver omdannet til monometylhydrazin i kroppen, så det bliver lavet om til raketbrændstof inde i leveren, og vi har jo lige snakket om hvordan det har en masser af farvesymboler og er ret giftigt så det det gør er at det påvirker neurotransmitter og giver lever nekrose hvilket vil sige at leveren dør på sådan celleniveau og så inhiberer det også histaminase har det noget med histamin at gøre? Ja, det er et enzym, der nedbryder histamin, så niveauet ikke stiger til et højt niveau. Hvis man har nogle allergier, så kender man måske histamin, fordi man kan tage antihistamin for at undgå, at man sulmer op. Det begynder man også med. For hovedpine, kvalme, opkast, direkt, mavesværter. Og her stopper det sig heldigvis for de fleste. Men 10% dør en smertefuld død efter 5-7 dage. Hvorfor overhovedet ikke? Hvor godt smager den svamp lige? Jeg har ingen anelse, altså den morkel, den andre morkel. Den morkel smager godt. Ja, det skulle det. Altså, hvis du tilbereder den, så dør den nok ikke. Ja, ja, ja. Altså, den giver selvfølgelig kraft, at der er kraft over tid, men altså. Nå, ja, ja, ja, ja. Prøver jeg fedt? Prøver jeg fedt? Kan vide, om jeg er sylt, den der får hydrazinen ud på en eller anden måde. Jamen, det kommer jo så ud i syltevæsken. I hvert fald... Flamberet stenmorkel, måske. Ja. Jamen, altså, det er jo flygtestil. Det burde jo, det meste burde jo forsvinde. Det er i hvert fald det her med, at det er ret vildt, at svampe opfandt raketbrændstoffe før vi gjorde det. Jamen det er typisk svampene. Ja, de kan altså nogle tricks. Altså selvom jeg siger mange gange til mine elever, at naturen er nogle gange bedre kemiker end vi er. Vi kan lave rigtig mange fancy ting, men naturen snyder og kan lave kæmpe store... molekyler og proteiner og andet der kan lave nogle reaktioner og så specifikt endda at det kan vi ikke konkurrere med. Nej, de har også lige et forspring på et par milliarder år ja, men. Det er bare det der med sådan evolutionært så laver du et eller andet meget specifikt enzym det kan så også kun den ene ting men den kan det ikke rigtig godt ja, det er. Jo derfor jeg er biochemiker fordi det. Virker ja, hvor vi som mennesker når vi laver vores kemisk system og så prøver vi at lave dem så generelt som muligt så vi kan ramme bredere, så vi ikke er nødt til hver eneste gang vi skal lave et nyt molekyl, så skal du gå hen på hylden og hente det der ene enzym, der virker. Det er en meget lang hylde. Ja, det er en meget stor hylde. Så det er jo det, vi prøver, hvorimod naturen jo bare, jeg skal kun bruge det her ene tilfælde, så det er det, jeg gør. Ja, men man må altså gætte på at stenmogling den har den sydkræsien som et forsvar mod at blive spist af et eller andet insekt? Altså det er jo måske her hvor hemmeligheden er med planter og svampe at de fleste af dem har faktisk ikke lyst til at blive spist, så altså det lyder jo skræmmende men altså de fleste planter og svampe vi spiser de har giftstoffer i sig, vi har bare lever og nyer der modarbejder giftstofferne så vi ikke dør af det, så det handler jo bare noget om, at man holder det på et niveau, hvor ens lever og nyere kan følge med og ikke få nekrose af det. Ja, nu sidder vi jo begge to og nyder vores yndlings naturlige toxin her, koffein, altså kaffe. Det er jo også kaffeplanten, der egentlig ikke vil have, at nogen skal spise dens kaffebønner. Ja, det er en insektgift. Ja, det er en insektgift, og det er jo også en lille toxin for os, men det er jo så lille en dose, at det er nærmest opkvikkende i stedet for. Det er ikke bare nærmest det er opkvipning i stedet for Men det er jo stadig en teknisk setentakti Men det er ikke giftigt for os Altså det tror jeg I den dosis vi skal være giftigt for os Der er du. Død for inden Det er jo mennesker der bare har, altså det har vi gjort med mange ting Sådan, nok kan vi gære det her Så kommer der et opløsningsmiddel i, etanol Mmm, lækkert Kan. Vi grave den her grønland træ ned i nogle måneder Og så lige pludselig så er den ikke giftig længere Ja det kan vi, burde vi? Men altså det er jo samme, kaffebønner og altså der er jo også nogen der altså mandler, de smager jo ikke godt hvis det var de rigtige mandler. Bittermandler. Bittermandler det er jo de rigtige, de er jo pis giftige egentlig. Fordi det er jo søgnid. Ja. Og den der dejlige duft af mandler, det er også det søgnid lugter af. Ja altså når man dufter det i laboratoriet, så bliver man bange. Det kan bare være der er en eller anden der har åbnet en tusch. Eller bensalthed. Ja. Ja, menneskets register for dufte er ikke så stort alligevel desværre til at blodsyre og bensalvighed kunne have deres egen lugte. Ej, det er faktisk virkelig fascinerende hvordan det hænger sammen. Men det der er med det, det er jo naturen, der ikke vil have, at vi spiser det. Så den har ikke behov for, at du tykker den del af den, der kunne blive et nyt træ. Lad være med det. Det er jo også de kaffeplantene, der siger, lad være med at tykke på den der kaffe. Nej, hvorfor rester du den nu? Ej, og hvorfor spreder du denne plante til hele planeten? Øv, øv, øv, siger kaffeorganismen. Ja, det er virkelig en diskussion om hvem der er... Det er hvem der styrer hvem. Ja, om det er mennesket der kultiverer kaffebønnen eller om det er kaffen der kultiverer mennesker. Kaffe er et helt emne for sig selv, fordi vi skulle snakke om hydrazin. Nå, er det det vi snakker om? Ja, det er det vi skulle snakke om. Ved du hvorfor der er nogen der bliver rigtig syge og dør, hvis de spiser den her spiselige stenmorkel? Og hvorfor man egentlig langtid troede den var spiselig? Er det et eller andet fordi de har meget antistamin i sig? Nej, det er vildt, fordi gror den herovre, så er der nærmest ingen giftstof i den Femskridt den anden var fyldt med gift, så du kan være vildt uheldig Hold da fast, så det handler. Om at jorden gror i eller hvad? Ja, jeg kunne ikke lige finde ud af hvorfor, så hvis man er svampe ekspert, må man da lige skrive ind om Men det må jo være et eller andet, den må jo opfange et eller andet i jorden, der siger Det her er et farligt sted at være. Jeg laver jo meget giftstof. Ja, det kan være, at der er mange indbestægt slags biler eller andet, der gnaver i den i nærheden. Ja, eller også er det simpelthen noget med næringsstoffer, fordi altså hydrazin det er jo noget med nogle nitrogener i sig, så hvis der ikke er så meget kvælstof i jorden, så kan den jo ikke lave giftstoffet selv, så bliver den jo nødt til at prioritere det svamp dem skal. Så det kunne være man kunne kultivere den et eller andet sted i kvælstoffattig jord og så have en spiselig stenmurkel. Ja, hvis det er det. Hvis det er det der gør det. Ja, så vil finnerne glade igen. Hvis der er nogle svamper eller et eller andet sted, der er løbet med. Så. Det var gratis. Det var gratis. Kan da komme i gang med det. Spiser du nogle gange chamois også? Jeg elsker at spise champignon. Spiser du dem tilberedt eller rå? På kunderne hos os. Hvorfor ikke begge? Ja. Fenylhydrazin? Ja, selvfølgelig. Så der har vi en anden type hydrazin, der findes i champignon, og det er faktisk derfor, at Fødevarestyrelsen anbefaler, at man ikke spiser alt for meget af det råt. Den er ikke lige så giftig som i den her spiselige stenvorpel, men det er stadigvæk kraftfremkaldende. og det er det samme trick med at hvis du tilbereder den så forsvinder mere end 90% af det så kan ens lever nye og følge med igen de anbefaler at man ikke spiser mere end gennemsnittet som er 2 kilo om. Året og heller ikke 2 kilo i. En portion tror jeg heller ikke Jeg. Kan vide med en, at det bliver for meget luft i maven af de der hydrazinstoffer, det er fordi de udvikler en masse gas, når de bliver nedbrudt. De bliver optaget som hydraziner, så gassen den burde komme ind i kroppen, i leveren jo nok. Har du ellers noget fedt at sige om mediciner? Det kunne også være vi lige skulle afslutte Champion, bare spise løs. Det er meget fascinerende det her med at noget du har som raketbrændstof, det er også i noget du Når du spiser til dagligt. Ja. Ja, ja, ja, det er måske også de færreste, der bare kører champignonmer ind. Ja, hvis jeg havde at sige to kilo rå champignon om året, det er alligevel også sådan snært. Jeg ved faktisk ikke, om det er rå eller også tilbredt. Så tror jeg, vi rammer det, hvis det er tilbredt i hvert fald. Som vi snakker om, de fleste planter har ikke lyst til at blive spist, så de fleste planter har en eller anden form for gift. Så kunne det være med at være så lækre, altså. Så det er ikke noget, man skal være bange for. Man kan jo også sige, at en dag tager vi et helt snabbt svampeafsnit, fordi svampekemi er, som du om nogen ved, dybt fascinerende. Ja, det er jo en helt anden... Græn af liv inden planter og dyr, så det har jo også sin helt egen trick. Den del vi spiser, det er jo ikke hoveddelen af svampen, det er jo ned under jorden, der er hoveddelen af svampen. Nej, det er jo sådan et kønsorgan, vi spiser. Ja, og det er jo det samme igen med en frugt, der godt vil beskytte sin nød. Hvis det er en stenfrugt, så er den giften der jo, det giver jo meningen, at du vil have den del, der kunne risikere at blive spist. som du godt vil bruge til forplantning, den skal jo ikke spises. Nej, der har planteret sådan lidt gernskid mit frø ud, men du skal ikke tykke i det. Nej, det er jo virkelig smart. Fordi så får de lige en madpakke med i form af lort. Og svampen vil jo gerne, kan man sige, smadre, så den kan sprede sine sproger, men den vil ikke spises, fordi så får den sproger ikke lov til at komme ud. Ej, det er derfor den ophober giftige. Det unge ved svampe er jo bare det her med at det er tit at gifte, men ikke op der. Ja, ja. Altså det er sådan, så døde du. Ja. 7 dage senere, hvad må du døde af? Men når du flytter der? Ja, så kommer det dyre ikke og spiser en svamp igen, kan man sige. Men jo, altså jeg har noget, og det er jo fordi, at igen, jeg har jo brugt min tid med organisk kemi på universitetet, og jeg har prøvet en hel hylde af sådan noget med blandt andet fenyl, hydrazin og andet. Vi havde jo vores egen køleskab, fordi man opfartede i en køleskab. fordi det er lidt reaktivt, så det skal gerne holdes på køl. Hvad var det du sagde, var det 50 grader, at det kunne selv antænde ved? Ja, det var jo så hydrazinen, selvom de andre kan jo nok antænde ved højere. Men jeg kan stadig huske på et tidspunkt, hvor jeg skulle ind og hente en af hydrazinerne fra hydrazinhylden. Og den stod sådan bagved, så jeg trækkede hylden lidt ud af. Og det var et gammelt køleskab, så den faldt lige pludselig bare den hylde der. Og så stod jeg med farven fuld af forskellige glasflasker med hydraziner i. Det lyder virkelig ikke rart. Nej, det var det heller ikke, og jeg havde også brug for en pause bagefter. Der var en af mine kollegaer, der var flink nok til at komme og hjælpe mig med at få hylden på plads og få fjernet de der stoffer og sat dem ind igen, hvor de skulle være. Men lige et øjeblik så kom en tanke om, hvorfor det er vigtigt, og det skal siges til alle. Man arbejder ikke i et laboratorie alene, fordi det er rart at have en ekstra person, der kan komme og hjælpe, når sådan noget sker. Når hydrazinhylden falder. Ja, men generelt aldrig være alene i laboratoriet. Det er jo ikke så dejligt. Man skal heller ikke svømme alene, så mange gør det alligevel. Så man må heller ikke... Man må også maks gå ind i kemikalieskabet til navlen, eller hvad? Det er bare til navlen, de falder ned, så det kan da godt være. Øhm, men ja. Nå, men tilbage til det. Men dem kalder man ikke. De hedder jo også hydrazin. Altså et eller andet hydrazin, men man kalder dem også hydrazoner. Hydrazoner. De her stoffer, hvor der sidder hydrazin på. Okay. Og det er jo en større gruppe af organiske stoffer. Og så lige pludselig, så siger man så, at det er organisk også. Det er jo det, der er sjovt. Hydrazin, ej nej, uorganisk. Så er det blevet sat sammen med et enkelt karbon under H. Det var sådan, jamen velkommen til de organiske stoffer. Ja, den har jo ikke, altså. det virker jo bare sådan lidt mystisk det der grænseflade der er det er. Jo fordi mennesker har behov for at sætte ting i kasser og så der var den i uorganisk kassen og nu kom den over i organisk kassen så er vi bedre at styre på det. Simpelthen en af de reaktioner jeg kan huske jeg skulle lære uden ad på et tidspunkt det er Shapiro reaktionen ikke for at sammenligne med Ben Shapiro ham den konservative gut på internettet men simpelthen en kemiker der hed Shapiro som opdager en reaktion med hydrazin, hvor du går ind og reagerer med hydrazin på et aldehyd eller en ketone og erstatter den del med sådan en hydrazingruppe og så kan du simpelthen bare fjerne hydrazingruppen igen det er en meget reaktiv gruppe, så den kan du godt vise af helvede til med igen og så får du dannet en dobbeltvinding i stedet for så det er en måde at eliminere aldehyder og ketoner fra dine stoffer for på den måde bare at få en almindelig doubling, så du så kan reagere videre med. Så det vil sige at du vil lave et andet stof, som ikke skulle have demisser og som man gerne vil have noget andet sat på? Ja. Hele organisk kemi handler meget, når du laver reaktioner handler meget om at erstatte funktionelle grupper med andre funktionelle grupper. Så hele det jeg også var med til, det var det med at lave et karotæk af måder hvor man kan bytte forskellige grupper ud med andre eller reagere noget ind og erstatte det. Og så specielt det her med at lave aldehyder om har jeg arbejdet en del med. Det der hvor du går ind og sætter noget på for at fjerne et aldehyde og enten forlænge det med nogle ekstra carbon eller fjerne det og få lavet en dobbeltbinding som det der. for i dobbeltbinding kan du så lave nye reaktioner med, så det hele tiden det der igen, så har vi snakket om i et afsnit, hvis man kan lide sudoku og puslespil så er kemi rigtig spændende nogle gange for det hele det der, jamen jeg skal hente det her til, jamen så skal du fjerne den der, erstatte det med den der og så fjerne den her igen og. Bruge de her reaktioner opkaldt efter de. Her kemier og Shapiro reaktion er jo sådan et helt system af reaktioner, hvor du kan gå ind og bruge hydrazin nogle helt faste betingelser, og så bruger du hydrazin. Så virker det bare. Ja okay, og hele ideen med det her, det er jo vel at skabe en masse nye stoffer, som kan en masse nye spændende ting. Ja, som du kan bruge i medicinindustrien. Hvor hydrazin, netop på grund af at det endgår i Shapiro-reaktionen, så bliver hydrazin brugt i stor stil ude i medicinalindustrien. Udgangsstof til at lave medicin? Ja, eller undervejs til at komme hen til medicin. så det i sig selv gør at hydrazinen bare derover det hele og netop fordi det er så reaktiv og fordi at hvis du når du skal fjerne det så kan du fjerne det fra en reaktion hvor det bare laver N2 gas og H2 gas værsgo at vælge med det og det bobler jo bare af lige så hyggeligt som det er og så er du væk med den del af stoffet det er en meget. Nem måde at oprense ens kemikalier på. Præcis, så er du væk Og igen, det er så pisse billigt, så du er ligeglad med det. Hvis det nu havde været et eller andet dyrt, du godt ville have tilbage, så ville man jo gøre alt for at samle det op igen. Men det der, det er jo bare sådan, ja ja, så videre. Så det er jo endnu en stor fjerg i hatten til hydrazin, fordi den er der. Lige tilbage til det der med, hvad skete der egentlig med dig dengang? Du tabte alle hydrazinflaskerne ud over dig. Ikke noget, alle flaskerne overlevede også. Jeg tog mig ind i vores lille kaffestue og fik en kop kaffe og så sad jeg lige der i kvarteret og ventede og så gik jeg ind igen. Hvad havde der sket hvis de ikke havde overlevet flaskerne? Nå men nok ikke det vilde fordi de havde nok ikke gået i livet med alligevel for der var ikke nogen gin og gnist. Men det havde nok ikke været rart at få ud over mig. Ej, de er jo ret giftige. Det er rimelig giftigt at få ud over mig, så det har nok været en tur til skadestuen. Og lige et opkald til Giftlinjen måske også. Ja, og et opkald til Giftlinjen. Så vi ikke er halvdelen af tiden ved, hvad de laver. Men det er en anden ting, som jeg har snakket med et par gange. De er mærkelige mennesker. Det er også imponerende, at du har snakket med Giftlinjen et par gange. Det skal man ikke tænke så meget over, nej. Så hydrazin det kan en del forskellige ting at findes? Altså igen bare på grund af det man kunne tegne et billede af hydrazin som et hydrad så kan du bare se alle de ting den kan lave. Ah ja. For der er flere reaktioner det indgår i. Nu tog jeg bare Shapiro fordi den har jeg lejet med et par gange og jeg synes den er fed. Ja så alle hovederne det er bare forskellige ting det kan indgå i? Ja. Men det er også bare det der, den kan gå hele vejen fra atomraketter hen til at lave medicin, det er alligevel... Forbi nogle svampe, der hygger sig med. Forbi nogle svampe, ja. Den spænder vidt. Ja. Så den kan ødelægge livet, den kan være med i en del af livet, og den kan være med til at undersøge universet, og den kan være med til at helbrede os. Skal vi arrangere den? Ja. Altså jeg tænkte sådan... Okay, raketbrændstof, det er fedt nok, men... Men du har da fortalt lidt ekstra ting, det også kunne. Så jeg tænker da den skal op på en B'er eller en A'er. For mig der ligger den på en A'er. Den ligger et sted med A og S i mine øjne. Den er rimelig, den er ret vild i det den kan. Og netop igen, den kan bruges til mange ting, og den bliver brugt til mange ting, for den er ikke dyr. Så der er ikke sådan en hemmesko i form af, uh nej det hårder vi lige, og nej nej. Der råber man ikke noget af det. Og det kan laves hurtigt og nemt Derhjemme Også derhjemme Så jeg er med. På en A-tier Du har i hvert fald fået overbevist mig om at den ikke bare værer på B som det egentlig er en fin her Jeg er helt oppe på A Er der en grund til at vi ikke sætter den op på S? Det er jo den der hvor den er så tricky nogle gange Hvor god skal man være for at komme op på en S? Man skal være super god. Man skal være helt afsindig. Man skal være noget udover det så vanlige. Og der tror jeg alligevel ikke, at hydrazin helt er. Der lider den måske under, at den er så simpel. Ja. Og så alligevel... Altså den er så simpel, og alligevel så fordi den er så reaktiv, så begrænser den også sig selv. Ja, det er rigtigt. Det gør den. Så hvis der nu havde været et reaktivt og stabilt, som man har brug for det. Så jeg tænker, at det er en ager. Ja, og det er ikke bare fordi du har set dig ondt på den, fordi den var ved at slutter ihjel, at den ikke skjolde på vest. Nej, nej, nej, nej. Ej nej, så er der andre stoffer, der heller ikke skulle mætte op af jo. Ej, jeg tænker også af, at det er en meget flot placering for en kemisk gruppe. Ja, tak fordi I lyttede med på afsnittet i serien Rocket Brothers. Ej, ej. Simpelthen. Ej, men tak fordi I lyttede med til det her afsnit om hydraziner. Og så ses vi næste gang, hvor vi skal have fundet på noget andet. Der også noget med rumraketter at gøre? Jeg tror vi prøver så vildt muligt, at det ikke direkte handler om rumraketter. Og hvis vi kommer ind på rumraketter, så er det jo hvad der kan ske. Ja, de er altså også dejlige rumraketter. Ja, men det er de. Det glæder jeg mig til at finde ud af, hvad vi skal snakke om næste gang. Så tak fordi I lyttede med, og så glæder vi os til at præsentere vores næste emne næste gang. Kan I have en fantastisk dag.