A ka li Alkali

Dette afsnit handler om 1. hovedgruppe og åbenbart også om alle vores tidligere afsnit i podcast serien. Første hovedgruppe består af de yderst reaktive alkali metaller, så det bliver et sprængfarligt bekendtskab. De er metaller med mærkværdige egenskaber, som vi selvfølgelig giver en kemisk forklaring på. Spoiler alert: det har noget at gøre med deres ene elektron i yderste skal.

Transcript

0:14

Hej, Morten. Hej, Magnus. I dag der skal vi snakke om første hovedgruppe. Og det er jo en alkali. Ja, det er en alkali. Det er nemlig alkali-metallerne. Og hydrogen. Som vi så ikke snakker om i dag. Ej, altså. Den hører til dig, men ikke rigtig. Nej. Det er lidt spøjst. I den hovedgruppe Hvor de alle sammen er mest ens, også i egenskaber, måden de opfører sig på osv. Så hydrogen er ligesom bare ikke hørt til. Nej, og det er jo fordi den er noget helt særligt. Der er jo også nogle modeller i det periodiske system, hvor man ser, at folk har taget hydrogen væk lidt for sig selv. Ja, det er som Bornholm i det periodiske system. Den er jo ikke rigtig til det. Det siger jeg ikke om Bornholm. Det er jo mere det der med, at den kommer op i firkanten i kortet, du ved, når man Ja, og. Det gør færgerne også, og Grønland er sjældent gang i mellem. Der er da måske nogen der mener noget andet, hvis man sidder på Grønland eller færgerne. Det er jo det. Ja, så er vi allerede i gang med noget nationaldebat. Det var hurtigt, at vi kom ud i alt muligt andet end kemi. Men de har jo de her sølvgrå metaller, alle sammen igen på den afitogen, som er en gas. Ja, og har... Dem der har ture at kigge på Francium, har den ikke også sådan lidt et gyldenskær? Jo, det er jo det, hvor man bliver lidt usikker. Vi tager Fracium for sig selv, fordi den er speciel. Ja, den ligger godt langt nede i det periodiske system, og det gør, at der går lidt kvente i den. Så hvis vi kan tage dem fra en ende af, så er det litium, som er den mindste af dem, så er det natrium, det er kalium, det er rubidium, det er cesium, og så frankium, som er den sidste af dem. Og så er den... Nu skal jeg passe på, var det den sidste eller næstsidste opdaget rigtige stof, der findes? som ikke er syntetiseret frem. Det ved jeg faktisk ikke, men altså i forhold til hvor den ligger, at den ligger så tæt på alle dem der er syntetiseret, så giver det fint nok mening. Jeg skal ikke lige huske om det er den sidste eller den næste sidste, men den er i hvert fald en af dem der de sidste ikke syntetiserede opdagede stoffer. Så det findes rent faktisk i naturen. Ja, du går hen til din nærmeste uran, og så kan du finde den i et kort øjeblik. Men, og apropos det, for hele første hovedgruppe, igen uden hypologin, så finder vi dem jo ikke frit. Nej, det gør vi ikke. Ja, og det er der jo ret gode grunde til. Ja, meget gode grunde til. De er meget reaktive. Ja, og de bliver kun mere reaktive. Jo længere ned man går. Ja. Ja. Og det har jo den forklaring, som vi snakkede om. Vi kommer til at referere, som vi snakkede om, før vi begyndte op til podcasten, næsten alle vores afsnit. Fordi der er lidt octetregel her. Fordi det er dem, der gerne vil have sin yderste skal fyldt. Og alle i første hovedgruppe har kun én elektron i yderste skal. Så de er bare gerne af med den. Og jo flere skaller man har, jo større bliver afstand mellem skallerne også. Så jo større er energigevindelsen ved at smide den ene elektron, der sidder yderst ude, og få fyldt sin næste skal. Den er jo automatisk fyldt, så smider man den yderst ud, og man opfylder sine oktetregler og er glad og dejlig. Som man kan tænke på nede for Francium Den ville bare reagere med så sindssyg en kraft At det er helt. Lavsindigt Ja, den skal bare væk Ja Og den sidder heller ikke så godt. Fast Nej Og det gør de jo heller ikke for nogle af de andre, man kan sige, altså Altså Lithium reagerer også rimelig, rimelig vildt Men det går jo hurtigt indad, hvis nogen har prøvet at lege eller Det her gik på HTX. Der var det meget populære, der sidder på YouTube. Der er YouTube for nyt. Og så er det videoer folk laver op af, hvor de puttede lithium, natrium, kalium og rubidium i vand. Og så se effekten af det. Hvor man nemlig også har den her lille flamme, der kommer, når man putter lithium i, og så natrium, så kan det godt begynde at knitre lidt. Og så kalium, så begynder det bare at tage i bange. Og rubidium, så er det bare at røre vand, og så er der bare en håndgranat. Og så har jeg også set nogen, der har gjort det med sæsium, men man kan aldrig finde ud af, om de rigtigt har gjort det med sæsium eller ej. Nå, fordi det bare lige så godt kunne være... Det kunne have været lige så godt, at jeg kunne kalde det med rubidium. Ja. Og jeg tror ikke, at der er nogen, der gider at frose med så meget sæsium. Nej, det kan godt være, at det er lidt dyrere. Ja. Der er ikke så meget af det som de andre. Nej. Men ja, det er jo helt klassisk. Sådan... Kemi-show-forsøg at kaste dem i vand, og så ser man virkelig, at de... De er reaktive. Ja, og det er jo med vand. Det er den der sjove ting med, at man føler ikke vand. Det kan så meget, men det kan jo bare alt. Hvad får man ud af, når man smider dem i? Jamen, der får man dernede hydrogen gas. Det er det, der siger knaldebange, eller går ild i. Den der lille dannelse, og det er også derfor, at ved lithium og natrium, der har man for det meste bare sådan metallet, der fiser rundt på overfladen. Sådan rundt på overfladen. Sådan kuglerundt, således til, ret ofte. og det laver også en turbulence effekt. Jamen det er jo ret sjovt, fordi vi har jo med metaller at gøre. Men her har vi tre metaller, litium, natium og kalium, der er lettere end vand, altså densitet. Så det er jo derfor de fiser rundt ovenpå. Det er ikke sådan noget man typisk forbinder med metaller. Og så har, hvad hedder det nu, VTFO lavet den her lomme af hydrogen omkring, så hver eneste gang den rører på i vand, så laver den litiumhydroxid, altså LiOH for eksempel, hvis det er litium, og så frit hydrogengas, som der så går i, altså autoantænder på grund af varmen, der bliver udviklet ved den her reaktion hele tiden. Og der er noget nyere forskning med, hvordan præcis den her varme kommer og så videre, det er mere fysik end kemi, det har vi ikke endnu. Det er det der er det vilde ved det, så lige med legium så kommer der en del flamme, og det er ret sikkert at gøre med natrium, så kommer der en flamme, og hvis du er uheldig, så siger det BANG, fordi at natrium simpelthen ikke kan nå at komme væk hurtigt nok, fordi den skal skubbe vandet til hvidere. Med kalium så siger det for det meste bare BANG, fordi det reagerer så hurtigt. Men det er jo det sjove, de laver alle sammen, når de reagerer med vandet, en hydroksid. Legiumhydroksid, natriumhydroksid osv. Og dem kan vi godt lide. Dem kan vi godt lide. Det er jo baser. Ja. Og det er vel derfor de hedder alkali metaller. Det er det. Fordi de danner baser. Det er på engelsk alkaline. Ja, det er også batteri. Men det hedder alkaline solutions, når det er baser baseret på hydroxider i USA og England. Eller når vi snakker engelsk, så siger dem det også, men vi plejer at sige basic bare generelt. Men det kommer fra arabisk, ligesom igen med vores talsystem og andet. var der en gang, hvor der var meget kæmpestore videnskabelige fremskridt, der kom derfra, eller bare navngivning, der kom derfra Og alkali, eller hvad man udtaler præcist på arabisk, det skal jeg ikke sige, men det er sådan de siger det fra, hvad hedder det nu, fra natrium som kommer fra en plante dernede som hedder, hvad hedder den, askeurt som man simpelthen kan bruge til at lave sæbe fordi man får sin natriumheteroxid fra planten ved. At brænde den Yes, tjek så har vi allerede sæbeafsnittet. Så har vi sæbeafsnittet med. Og så derfor, altså den plante og det område dernede, det er alkali. Og den er altså også familie med sæburt, som vi også nævnte i sæbeafsnittet. Og en anden entitet hedder limurt, som det kan være vi skal snakke om på et tidspunkt også. Men det er jo egentlig sjovt, fordi det er jo... Tussegammelt, det her med at lave sæbe fra askeurtplante osv. Men det er jo først i 1800-tallet, man begynder at kunne forisoleret dem her. Og det er jo netop fordi, de ville ikke være for sig selv. Så man kan godt høre, at ordet er sådan arabisk klingende. Altså hvordan isolerer man dem så? Jamen det kræver jo, det kræver og kræver, men den måde man har gjort det på, det var med strøm. Med elektrolyse blandt andet. Og det er jo blandt andet, hvis vi tager kalium, fordi det er, ham kan jeg godt lide ham der har gjort det. Det er Sir Humphrey Davy, som isolerede kalium. fra kaliumhydroxid, og det gjorde han i, ja, jeg kan ikke huske præcist, hvornår, i 1800-tallet. Men Sjøholm Fylde Evi, han opdagede mange andre ting også, og var med da. Ørsted, han opdagede elektromagnetisme. Altså den danske fysik og kemiker, Ørsted. Så det var de gode gamle dage, hvor forskere, de ikke var fysikere eller kemikere, de var big deal. Og så væltede man over et eller andet, og så gjorde man en stor opdagelse. Ja, for det var bare all the rage at sætte strøm til forskellige salt og se hvad der skete. Så fik man isoleret kalium. Men det var jo også i den spæde ungdom af elektricitet og elektromagnetisme og andet. Så det var derfor, at det giver helt god mening, at man får lejet med det. Og Ørsted fik jo også isoleret aluminium i samme tidsperiode ved hjælp af strøm. Jeg kan faktisk ikke huske præcis, om det er med strøm. Jeg ved i hvert fald bare, at det er den mest energitunge proces at få... Aluminium. Ja, rent. Det kræver i hvert fald noget. Ja, men det tager vi et afsnit af om aluminium. Ren patriotisme, så skal vi have aluminium. Ja, det skal vi. Der er jo en grund til, at der står sådan en kæmpe klump kryolit oppe ved Aarhus Universitet. Det er jo aluminiumsten. Ja, fra Grønland ikke? Fra Grønland, ja. Men hvad er det, du sætter strøm til? Jamen du sætter jo strøm til, i det tilfælde her for eksempel, kaliumhydroxid. Okay, så du har... Du har en positiv og en negativ ende, og så vil du kunne splitte dem ad på den måde. Så du har på en eller anden måde fået noget kaliumhydroxid, om du så har taget din aske urt, eller... Jamen der vil du så i stedet få taget deres potash, som de snakker om også, som de også har lavet... Potaske. Potaske, ja, som vi også kalder det på dansk. Som bare er, altså kaliumhydroxid i stedet for natriumhydroxid. eller karbonat er det jo rettere til at starte med, så kan du lave det. Ja, så smelter man det ikke også? Jo, og så laver du hydroxidet. Ved at blande med vand. Nå, ja, ja, men skal du ikke, altså, skal det, er det i vandlig opløsning, eller skal det være smeltet fast stof? Og for at separere det? Ja. Det er jeg faktisk 100% sikker på, Morten. Jeg mener, det er smeltet fast stof, men det kan være, der er nogen, nogen, nogen metal-enthusiaster derude, der ved mere om det end os. Der kan man godt se, at vores uorganisk kemi, den halter. Ja, det er vi lidt ked af, men vi arbejder på det tydeligvis. Det her, det er jo uorganisk kemi. Ja, lige nu er det her. Lige nu, og så skynder vi os væk fra det. Jeg har et eksempel der ikke er. Jeg mener at det er du smelter simpelthen det her og så sætter du strøm til det. Og så trækker det. Så det er jo sådan lidt om det generelle med dem. Ja altså når du har det så Så får du jo nogle bløde metaller, som er sølvgrå. Som der går egentlig med det samme, hvis de er alene med vand. Ja, som I bare lægger på bordet. Ja. Vanddamp. Yes. Ja. Og de plejer at opbevare dem i olie. Ja. Og altså... Vandskyolie. Som olie er. Ja, men ekstra vandsky. Men det er virkelig, altså... Jeg ved godt det er metaller, men for mig er det jo så lidt et metal som et metal kan være Fordi de er jo også blødere end bly og tre af dem er lettere. End vand Man skærer jo bare ikke det med en skalpel, for den glider. Ligegennem Men det er jo igen, fordi de er Ja, de er som de er De er i første hovedgruppe Så de laver bare nogle svage metalbindinger Og der vil jeg også have lave smeltepunkt og kogepunkt, og det var en af dem meget heldige at de har et lavt smeltepunkt som man faktisk kunne smelte dem og få dem rene at det ikke var hafnium Så fik vi også en reference til at tage hjem. vi Så også fik et reference til at tage hjem. Så hun kiggede og søgte efter det. Ja. Jep. Og du siger det generelt om dem? Ja. Jeg kunne godt tænke mig at komme tilbage til det der hydroksid Ja ja Så altså når du så har dem rene Ja Så smider du dem bare i vand Og så får du en stærk base Ja Okay Så du kan få Lidiumhydroksid Du kan få Lidiumhydroksid Og Natriumhydroksid kender vi jo Ja Og du har lige fortalt om Kaliumhydroksid Kaliumhydroksid Hvad med Rubidiumhydroksid Ja det burde du jo. Også kunne få Jeg kan ikke lide det hvor du siger det på den måde så det lyder som en fælde. Og Cesiumhydroksid Teorien så ja Okay Hvad så med Frankium? Hydroksid. Hvis frankium eksisterer lang tid nok til det, så burde det jo kunne forvandle med hydroksid. Men hvorfor eksisterer frankium ikke? Ja, det er jo fordi frankium er radioaktivt. Okay, så teoretisk set kan man få en radioaktiv ting, der også er en stærk base? Ja. Fordi de bliver vel stærkere og stærkere jo længere ned vi går, godt ikke? Det burde det jo tilrykkende. Fordi at, det følger jo lidt elektronegativiteten. Ja. Så ligium har en elektronegativitet på 0,9 eller noget andet. Frangium den kunne jeg ikke helt finde det ordentligt ud af, men den falder dernede af, sætium som jeg lige før, frangium den er på 0,66 og hvis du er meget elektronegativ, så er det jo 4 som en fluor er, der er ikke nogen der er på 0, men den laveste man har det er sætium 0,66 Man kunne godt tage frankium, men jeg har det sådan lidt... Det bliver meget teoretisk. Det bliver meget teoretisk, og man skal også have noget kvantekimi indover, fordi den er så stor. Det ved vi jo selvfølgelig alt om. Men det er jo for lytterens skyld, at vi ikke kan gå ind i kvantekimi. Men den klokker selvfølgelig hans galene ud på den modsatte retning af fluorescium, med 0,66. Den er så elektronegativ, at man vender den om og siger, at det er det mest elektropositive stof, der findes. Ja, så den er så lidt elektronegativ. Den skal bare af med den elektron, og den er lidt ligeglad. Så en reaktion mellem cesium og fluor, det vil jeg egentlig godt se. At det kommer til at ske. Ja tak, det er heller ikke meget der stopper. Ja, jeg kunne bare godt lide, eller du ved ikke om det er et forkert ord at sige, jeg kunne godt lide tanken om noget der er så radioaktivt og hvad hedder det? Og basisk. Og basisk på samme tid. Ja, det er godt til en cypher historie. Ja. Ja, dræbende væske. Meget. Ja. Nu er det meget uorgansk kemi. Har du mere med det generelle for dem alle sammen før vi går hen og snakker om noget sjov og palader og anmeldelser? Hvad? Er det generelt ikke sjovt? Jo, det er generelt i hvert fald. Sjovt Jeg tror faktisk ikke, jeg har andet Ej, det har jeg sikkert Men... Ja, altså... De har jo det her ene elektron Ja Og det betyder jo også, at de har plus en i oksydationstrin Fordi det giver ikke rigtig mening for dem i langt de fleste tilfælde at gøre andet Og det gør dem vel også til ekstremt stærke reduktionsmidler Ja, det gør det Ja, det er vel også derfor vi finder dem langt nede i spændingsrækken, så de tager jo nemt oksider fra andre metaller, så det var jo det vi snakkede om i guldafsnittet, at hvis du skal have gjort et eller andet rent, så tager du et offermetal længere nede, så de her de er virkelig offermetaller, så man kan bruge deres flydende udgaver til at få andre rene metaller som titanium Så det var ret fedt at du har nogle så reaktive, nogle du... Altså jeg vil ikke sige det er nemt at få dem rene, men der er bare så meget... Lige lige en titanium. Ja præcis, og der er mega meget natrium og kalium. Ja, det har vi over det hele jo. Så i moderne tid er det ret nemt at få rent, så at du netop kan udnytte den egenskab til at hive... Jeg har fundet nogle andre rene metaller, altså de er jo mega reaktive, men de er jo også til at kontrollere, hvis man bare har dem under kontrolleret. Så ja, det er sjovt det der med at fjerne klor fra titanium for eksempel, fordi det kan titanium godt blive angrebet af alligevel. Så det er et meget stærkt og modstandsdygtigt metal over for mange ting. Ja, men det er ikke et eddelt metal. Så det kan jo godt blive angrebet. Men det kan blive kørt rent henad, tror jeg. Der er flere, der gør dem lidt unikke. Nu sagde jeg det der i starten med, at de er de mest ens. Altså i forhold til hinanden. Så egenskaben og udseendemæssigt minder de meget om hinanden. Men der er én ting, der gør dem lidt forskellige fra dem. Og det er, at der kun er en af dem, der gider at lave organiske bindinger. Nå. Og når du siger organiske bindinger, så... Så det hedder det et organometal Så. Må det også være en kovalent, eller hvad? Deromkring. Det er sådan lidt den spændende verden. Men jo, det er noget Covalent-gøj det bliver ud i. Fordi Nato kan jo godt lave ionisk. De er jo alle sammen mest villige til at lave ioniske bindinger. Så jeg tror vi kan vende spørgsmålet om, så det er ikke en ionisk binding? Det er ikke en ionisk binding. Okay, super. For jeg er godt klar over, at det kan være mange andre sjove og spændende ting. Det bliver lidt spændende. Men Lithium kan lave bindinger med karbon. Ja. Ligesom Magonation ved siden af den, eller skråt nedenfor den kan. De deler det egenskaber de kan. Det giver sådan set god mening. Ja. Der er sådan en sammenhæng i det POS-kostym, der ret ofte er sådan en skråt nedenfor, de deler lidt egenskaber. Okay. Lidt. Om det er et tilfælde, om det er bevidst, det ved jeg ikke. Den turen er lidt fascinerende på det punkt. Lithium kan lave nogle forskellige organobindinger, der er fænomenale til at lave forskellige reaktioner, fordi de kan fjerne hydrogener bare helt fra en reaktion. Og min yndlings, som jeg har sluppet for at bruge, jeg har set nogle andre bruge, er Bulli eller T-Bulli. Jeg har selv brugt en bulli. Bulli-metoden? Bulli-metoden, ja. Det står for... Altså, T-bulli, det er terpotyl lithium. Det er simpelthen bare et meget reaktivt stof. Det er så reaktivt, så når du bruger det, så kører du det i en eller anden atmosfære, og du har det hele tiden i en kanyl. Men spidsen af din kanyl, hvis du ikke passer på, det begynder at brænde. Og du kan trykke det ud igennem sprøjten, ud i en fri atmosfære, og så har du bare en flammekaster. Ja, okay. Vildt nok. Det er et dybt ubehageligt stof. Det hedder... Det er pyroforisk. når det er sædlandstjenede med ilt bare og det er alt der skal til, der skal bare være ilt i området den er omkring den så før man bruger det, så skal alt gøres helt tørt for vand og al ilt skal fjernes og så sprøjte og så ned og så skynde sig okay, og hvad. Med kan det reagere med nitrogen også? ej ej, trods alt ikke trods alt. Ikke så du percher, eller du skylder flasken ren med nitrogen og sørger for at alt ilt er ude og det. Kunne godt være det skulle være argon. Nej, men du kan også bruge argon hvad du lige har. Ja, det kunne godt være at det var så reaktivt. Ja, dog ikke. Men det man så bruger den til, det er at man kan gå ind og lave reaktioner, der egentlig ikke kan ske normalt. Fordi den har de her egenskaber med at bare være så reaktiv. Og det er jo det fantastiske med os mennesker, altså det er jo det fantastiske med kemi, at man faktisk kan lave noget, som man ikke ser andre steder. Ja, så når du har, hvad hedder det, når du tager det på ty, så er det jo en karbon med tre karbon bundet til det ende karbon. og så bundet til lithium og når lithium så går så er der en negativ ladning der tilbage og den er meget reaktiv for den vil godt have fat i den og der er så tilfældigvis hydrogen derovre, haps det tager jeg så du kan deprotonere, altså du kan fjerne hydrogen fra steder du ikke ville kunne fjerne hydrogen normalt ja okay det klarer den vildt nok så det er ret vildt men det er så på bekostning af at du skal være andenhedsforsiktig når du bruger det Det er ikke en reaktion man får lov til at lave, når man har travlt eller er træt. Ej, det kunne jeg godt forestille mig. Altså generelt, så burde man jo ikke være i laboratoriet. Nej, nej, nej. Når man har travlt eller er træt. Ja, men det sker. Men så skal man trods alt have så meget selvdisciplin, at man ved, hvornår man ikke skal lave sådan nogle ting. Ja. Og den er ret vild. Ja. Dens lillebror, enden på 20, Leachum, den er lidt mindre reaktiv. Den er lidt mere overskuelig at arbejde med. Den går ikke lige så hidsigt i brænden. Ej, så den bruger man til det, den kan? Hvis man kan nøjes med den, så bruger man den. Der er ingen grund til at tage den store hammer frem med det samme. Nu havde vi jo nævnt det med sæbe. Så er der lige en anden ting, nu har vi lige nævnt legium. Legium kunne jo lave det der fedtstof, vi snakkede om. På samme måde som man laver sæbe. Det er jo bare sjovt. Men du siger, at de er den... Den gruppe der ligner hinanden mest. Så også mere end ædelgasserne. Og... Fordi det stenede jeg lidt over. Det er jo sådan... Jeg tror at det er dem der reagerer. Ja fordi det er sådan lidt... Hurra du har en gruppe og så får du ikke at reagere i de ens på den måde. Men man kan sige at de to grupper minder jo meget om hinanden. Ja, fordi de er jo vores naboer, kan man sige. Hvor man kan sige, halogenerne, som man ville tro, vil minde meget om hinanden, også fordi de i stedet for bare mangler en yderste skal, hvor først og hovedgruppen skal af med en, så skal de her have en. Men de minder jo ikke så meget om hinanden. Nej, det er egentlig ret sjovt. Der skifter man væsker og gasser. Ja, spændte ting, og opfører sig på mærkelige måder. Anten at de selvfølgelig gerne vil have et elektron. Det er jo deres, kan man sige. Men de er meget forskellige. Hvor hele rækken med alkanimetaller, det er bare sølvgod og reaktiv og reagerer i samme type og bliver mere reaktioneret af. Ja, og laver hydroxider. Og laver hydroxider, ja. Ja, når jeg siger de er nabo til eddelgasser, så mener jeg jo lidt den anden vej omkring globussen, hvis man kan sige det sådan. Ja, rundt om globussen. At de bare skal smide et elektron. Ja. Ja, som du siger, hurra, de andre kan ikke reagere særlig meget. Selvfølgelig er de også ens, men ja, de er jo egentlig på en måde Det er måske også svært at definere om de er mere ens eller ej. Der var da alligevel rimelig mange forskellige egenskaber i ædelgasserne, da vi snakkede om dem. Ja, det var der faktisk. Og det er der jo selvfølgelig også her. Jo, men de kan tit gå ind og fylde tæt på samme rolle. Ja, det kan de. Det er jo det vi så. Altså, legium, nasium, kalium. Jeg har ikke tænkt mig at lave rubidium eller cesium sæbe, men Jeg ved ikke, hvordan det ville virke, men lige tæt med natrium og kalium, de opfører sig jo ens på den måde der. De bliver lidt forskellige, men det er jo på grund af deres størrelse. Men det er samme reaktioner og så ved de godt, end hvad de laver. Ja, i kroppen, altså der hørte vi jo om det i natrium-kalium-afsnittet, at de er forskellige. Kroppen kan godt finde ud af, at natrium og kalium er to forskellige Men på samme tid så smager litium og kalium jo også salt. Ja. Det var så salt afsnittet. Nu har vi snart levende maling tror jeg. Ej undskyld. Men, men, men, altså... Der, kroppen kan også, altså... Den tænker bare... Der kom noget rubidium forbi, nåmen det var jo kalium. Altså den kan ikke rigtig kende forskel på dem. Så... Så ja, de er bare virkelig enige. Også biologisk. Nu er vi gået ind i anmeldelser. Nu vil jeg godt have en anmeldelse, du skal gætte. Øh, ja. Hvor den er fra. Er du klar? Spændende. Ja. Så, man bruger alkali-metaller til køling af atomreaktorer. Og jeg elsker de øjne, det. Jeg elsker de øjne. Hvad var det, jeg skulle gætte? Du skal ikke gætte på noget endnu. Men det var bare rart at se i dine øjne, da jeg sagde, at man køler en atomreaktor med flydende alkali-metaller. Ja. Har du hørt om det i forvejen? Ja, men ikke noget af undersøgt i dybden. Når vi har snakket så meget om, hvor reaktive de er, så er det meget sjovt at have det sådan. Ja, det hedder Liquid Metal Fast Breeder Reactors. Og det er åbenbart noget man har gjort siden 1963 på testplan stadig. Man har ikke nogen helt store kørende af det. Det fungerer, åbenbart. Så man har en kølekappe af flydende kalium eller natriumkalium sammen. Det er jo også fordi de har virkelig god varmeledningsegenskab. De har en rigtig god varmeledningsegenskab. Fordi de er et metal. Og de har ikke et særlig højt smeltepunkt eller noget, så det er jo sådan til at have med at gøre. Men den her type atomreaktor, det hedder fast breeders, fordi de laver uron 238 og plutonium 239. Så de bruger nogle radioaktive kilder, der ikke er typiske for atomreaktorer, hvilket er ret hyggeligt. Altså, er det godt eller skidt, eller hvad man siger? Det er meget godt egentlig, fordi nogle kilder du så ikke... Nå, så kan du spare de andre. Og de giver også rigtig godt output og alt muligt andet. Men hvilket land tror du, der kunne finde på at gøre sådan noget her? Hvis jeg nu siger, at de også har prøvet med flydende kviksøl og flydende bly? Altså, jeg tror kun, at jeg behøver et get, men det kan også være... Get et land! Get et land med vild kemi! Øh, Rusland. Nå ja, det er alligevel Rusland, der. Har begyndt på sådan noget. Det har vi jo også hørt om tidligere. I Saraceni. Men til gengæld er der mange andre lande, der også har begyndt at lave pilotprojekter med det her nye. Jeg sad og læste ind på atomagenturernes forskning osv. Og det her er faktisk en af de mere spændende ting, man kigger på. Spændende, fordi den er effektiv og sikker? Ja. I princippet er det jo lidt ligegyldigt, hvor effektiv en atomreaktor er. Den er rigtig effektiv. Det eneste, der gælder nu om dagen i hvert fald, det er, om den er sikker. Eller ret og sagt, om man kan overbevise den brede befolkning om, at den er sikker. Og det er så der, hvor det sjove er. Igen, russerne er faktisk lidt træls med alt det med krig i Ukraine. Det er lort. Flydende bly som kølemateriale til en atomreaktor. Det er faktisk i mine øjne lidt en chinistreje. Ja, og det var den ting jeg glemte at nævne i guldafsnittet. Fordi de har jo faktisk lykkes at lave bly om til guld. Er det ikke noget med det? Jo, overordnet og lignende. Meget lidt, men ja. Men det var... Det er ret fascinerende. Det er ikke bare et koncept, de har haft det i deres... Deres atomrende ubåde, Alpha-ubåden, den havde en atomreaktorplant, plant hedder det på engelsk, kraftværk med flydende bly. Den havde bare ét problem, det var hvis ni slukkede den, og den holdt stille i vandet, så... Så blev det fast. Ja, og altså bly i vand. Hvad er det man plejer at bruge bly til? Det er hvis du gerne vil have noget til at synke. I en ubåd? I en ubåd. Det virkede rigtig godt, så længe motoren var kørt. Så længe den var varm. Er der sket uheld? Ikke på ubådene på grund af det. Ikke noget de har fortalt om? Ikke noget de har fortalt om i hvert fald. Nej, de er rigtig dygtige til at lave uheld på andre måder. Ja. Men der har kun været, officielt i hvert fald, 12 native vandreaktioner på de to anlæg de har. Okay, og det er noget man ikke vil have sker? Ja, fordi der er gået hul på natrømledningen inde ved vandturbinerne. De fik heldigvis stoppet det ret hurtigt, men det er sket 12 gange siden 1963. Ja. Frem til nu. Og så har der også været... Hvad var det der var? Nogen af 20 andre tilfælde, hvor de nåede at stoppe det før, der gik ild i det. Ja, kunne du give et bud på, hvad der ville ske, hvis man ikke nåede at stoppe det? Så får du en reaktion, der løber væk fra dig, der siger bange. Ja, så vi kommer tilbage til vores stærke base og brændt gas, som... Som får dannet i store mængder op. Hindenburg. Yeah. Sammen med en reaktor med reaktor. Nå ja, den var der også. Det er rigtigt. Ja. Men åbenbart, så er det sådan en ret sikker måde at gøre det på. Ja, så længe man sørger for at have andre end russere til at gøre det. Det er jo nok derfor England og Frankrig og Japan. Japan har jo været meget hen og kigge på dem, de russiske kraftværker, og har vist også bygget testplanet om det. Det var bare fordi jeg sad og læste om det, der holdt jeg bare ved at dø og grine, for det var bare sådan, jamen selvfølgelig er det fucking Rusland, der har taget flydende metal, og sådan, det kan blive kølet. Man kan vidderligt gætte på om det kommer fra Rusland, eller Tyskland, eller England, eller USA, når man snakker om kemi. Men ideen er jo god nok, og det er også billigt. Men jeg blev i første kamp, da jeg så, at de havde haft det med flydende kviksøl. Kviksøl er jo altid flydende, men stadig bare. Det var sådan lidt, hvor jeg tænkte, okay. Nej, kviksøl er ikke altid flydende. Sæt det op af en varmekilde, og så skal du nok få noget dejlig dampe. Ja, og kviksøldampe, de er pissefarlige. Det er så man bliver sindssyg, blandt andet. Men du gættede selvfølgelig Rusland. Ja, men altså det er jo smart nok netop at se på egenskaberne og så tænke, hey det er flydende, vi kan få det flydende og det er godt til at lede varme. Lad os da udnytte det. Og det er billigt og det er let at skaffe. Så har vi også en anden anvendelse bare fordi vi skal. Nu missede vi det sådan, jeg tror vi har misset et afsnit med det, men det kan vi ikke gøre altid. Jeg tror faktisk vi har gjort, er det ikke to afsnit i det eller sådan noget? Vi viste jo nok rumfart også med Selecia om livet på den måde Hvordan de skulle bygge deres rumraketter, men det. Var egentlig oplagt Ja, det var egentlig. Oplagt, men rumfart Der bruger man det, og igen ubåde, jeg kan godt lide, jeg synes ubåde er fascinerende Og mange punkter så ubåde og rumfart det minder meget af hinanden Bare modsat med trykket. Ja, ja Det kan man sige. Og retning. Og retning, ja. Men der bruger man simpelthen litiumhydroxid, altså litiumbase, til at fjerne CO2. CO2-scrubber. CO2-scrubber, ja. Og så får man litiumkarbonat, som er let oplyst lidt salt. Det giver god mening, fordi natriumkarbonat og... Ja, og litiumkarbonat. Og litiumhydroxid, det vejer jo ikke noget, og det fylder jo ikke noget for de lille bitte molekyler, så du kan nemlig tage masser af med. Yes. Hvad sker der med OH-gruben? Det bliver til vand. Det kunne man da ikke. Det kunne da være dejligt. Så du får løst to problemer i rumfart. At du vil gerne af med dit CO2. Og så vil du gerne af vand. Er det vand? Ja. Der er også vand med elektrolytid. Det kan du selvfølgelig lave elektrolyse på og få helt ud af. Ja. Det kan du køre hele vejen rundt. Det er smart at tænke i de baner, når man er ude i rummet. Now you're thinking with chemistry here. Ja, men det kunne jo også være smart at tænke på det, når vi er hernede på jorden. At tingene er i cirkulære. Ja, ja, den måde vi bruger os at tjose på. Er ikke cirkulære, hvis nogen skulle være i tjose. Nej. Ej, det er det i mange tilfælde, men vi kunne godt være bedre. Vi kunne godt tænke lidt på, at vi var på en rumreket alle sammen, der fløj ud igennem universet. Ja. Åh, vent! Det har vi jo egentlig på en måde. Ja. Alle stjerner støver ad det der. Ja, ja. Men det er jo også derfor, vi så godt kan lide rumfart. Ja. For der kommer en masse gode opfindelser, og det er sådan på et lidt mere positivt, optimistisk grundlag. Ja, der løser man jo andre ting for at prøve at se, hvor langt en menneske kan komme. Og det er jo lidt mere fascinerende. Ja, det er det. Der laver man alternative ting, som vi så senere også får gavn af. Også almindelige mennesker, når man har haft det oppe i rummet. Jeg har sådan et sted i alt mit flytterud. I en af mine mange kontorkasser, der har jeg en kuglepind, som er den type, de amerikanske astronauter har med op i rummet. Fordi du skulle have en kuglepind, der kunne skrive i, hvad hedder det nu, 0 tyngd og kraft osv. Det er fedt nok. Ja. Og der plejer altid at være joken at amerikanerne brugte flere millioner på at løse det problem hvor russerne de gav dem var en blyant. Og det er jo en rigtig god idé i et... Ja for hvad er der i en blyant? Der er jo bly. Nå, ikke længere. Nej, hvad er der i en blyant? Der er grafit eller grafent. Det har nogle dejlige egenskaber. Ja, det kan elektronik rigtig godt lide. Masser af grafit. Ja, de skal bare mere af det. Mere af det, ind alle steder. Jo, logisk løsning, giv dem en blyant i stedet for fordi en gule pen ikke kan skrive, men problemet er altså, at den blyant giver støv, der forstyrrer din elektronik. Ja, kend din kemi. Så selvom man har den her helt sjove historie med det, så indrådser de med at købe de her kuglepænne af amerikanerne. Ah, jeg ser det. Den får man aldrig med. Nej, det glemmer man altid den del der. Nå, vi løste det på en nem måde, der var meget smart, og så senere bare sådan, kan vi også købe nogle af de der rigtig smarte kuglepænne? De ser bare rigtig flotte ud. De er faktisk rigtig flotte. De er meget sådan små og elegante. Fordi igen, de skal ikke fylde noget, de skal ikke veje noget. Det var også derfor, hvor mange af de her, nu skal vi ikke lave et rumfartsafsnit i stedet for, men al den kemi, der kommer ud af rumfarten er jo spændende, fordi det skal hele tiden være let og småt, for der skal ikke veje noget, når den skal sendes op. Ja, og cirkulært. Hvis det har noget at gøre med at holde folk i live. Ja, det gøre. skal Ja. Begynde at Speaking of mærkelige ting, men også ting man kender fra hverdagen. Batterier. Ja! Nu er vi begge to en bærbar fremme, og der er sådan en godt litium batteri i dem. Jep! Og hvorfor har man smidt litium i et batteri? Ja, fordi litium er dejligt. Rektivt glad for at give sine elektroner væk. Nå, så det er noget med strøm at gøre? Det er simpelthen strøm. Man har en anode, altså en negativ hænde på sit batteri, der er grafit. Så har man en elektrolyt, altså en flydende gel-agtig væske, der ligger. Ja, noget, der kan få elektronerne til at løbe. Noget, der kan få elektronerne til at løbe, og det er et litium-salt. Det er ret ofte litium hexafluorfosfat. Okay. L-I-P-F-6. Ja. Det er jo slet ikke meget negativt og positivt samtidig. Ej da. Det er ret smart. Man har fosforen som mellemmand, og så har man lysium og fluor. Der bare står på hver side og... Ja, og overfører elektroner på den måde. Og så katoden, altså den positive ende, der har man et oksid, enten jernoksid eller kobaltoksid. Det var også derfor jeg skrev til dig i går at vi skal snart have et deprimerende afsnit om kobalt. Ja, det skal vi jo nok. Hvis vi skal tage og snakke om spændende ting der er godt for teknologien men samtidig dårligt for verden. Ja, jeg er godt for den grønne omstilling, mindre godt for Afrika. igen igen igen igen det skal vi jo ikke snakke om nu, men igen prøv lige at tænke på hvis vi var lidt bedre til at bruge vores ressourcer og hinanden altså ikke bruge hinanden, det er vi gode nok til at være gode ved hinanden men har den. Her anode, grafitt, kratode, kobalt oksid, jern oksid og så ligger lithium og skifter mellem de to på den måde at overføre elektronerne igennem sin elektrolyt og det kan man så genoplade, når det jo sådan er kørt helt til enden Fører strøm til og får fyldt op igen og så kan du køre engang til hvor de batterier. Og det er jo skide smart. Altså Legion batterier skal vi ikke tage væk. Det er genialt. At vi rent faktisk på den måde har nogle batterier der holder bedre. Og man kan sige de gamle dages bly svoltsyre batterier er måske heller ikke de bedste i verden. Hvad med kvikselsbatterierne? Kvikselsbatterierne heller ikke, nej. Men til gengæld så er der så den spændende ting med lithium-batterier, at der skal ikke gå hul i dem, for de skal ikke blive varme. Hvorfor? Ja, fordi hvis der går hul i et lithium-batteri, så er der adgang til lithium, og så er der vand i vores verden omkring os. Så får du lithium-hydroxid, og det går hurtigt med mere lithium-hydroxid, og så kan der sige knaldebange at gå ind i det, for det bliver et andet brintgas i en lille lukket beholder. Så når man ser en Legion batteri der er svulnet op, så skal det væk fra dig. Og det skal væk hurtigt. Og det er vel også derfor, at vi har de her brænde i elbiler, at de ikke er i sådan noget sluk. For det vil gerne reagere Især gerne. Med vand Og løsningen er jo så. At dumpe det i vand Så får. Det reageret færdigt Og det er jo så dybt nedsinket i vand Så står det så bare og bobler af Så. Der skal være høj sikkerhed omkring det Det skal helst være robust Det er jo heller ikke ligesom at man ser computer. Ikke længere. Der var en periode, hvor der var nogen der lykkedes at lave en kampagne på nettet, hvor de fik folk til at putte deres iPhones i mikrobølgerne. Fordi de havde lavet en falsk reklame, som lignede Apples reklamer. og lagt den ud på nettet og sagde det der med at det var den nye software-opdatering og så kunne du genopblade din telefon i mikroballonen og der døde en del Døde der folk? Nej, telefonen er død Så står en eksplosion lige her, det hedder ikke, for mikroballonen Nej, godt Men det siger BANG! Ja, det... igen, det er en god idé lige at have lidt kritisk tænkning Ja Altid kritisk tænkning. Og lære lidt om litium. Og litium, ja. Og natrium, og kalium. Yes, men det er vel også smart med litium, fordi det er så let. Ja. Altså. Ja, jamen igen. Hvorfor forestille dig, at hvis det nu skulle have været et eller andet tungere metal, du skulle have gået rundt med. Jeg synes bare bare kan være tung nok i forvejen, hvis batteriet så skulle være et eller andet. Men er det ikke slæbebare som i de gode gamle dage? Ej nej nej, ikke længere. Nu kan du fordi der er helt små tynde tablets der kan holde det i en evighed. Ja, men det er ret fornuftigt man kan bruge den der har atom nummer 3 til det, så det bliver så let som muligt. Ja, det kan ikke blive meget lettere for den gas. Og det er jo også fascinerende igen. Hydrogen, en elektron, helium, to elektroner, lithium, tre elektroner, og nu er du et faststof. Ja. Der skal jeg ikke... Og så går det ikke, så er det, hvad, beryllium, bor, karbon, og så er du henne i gasser igen. Det er sådan lidt en, det er sådan en sweet spot med hvor mange elektroner du har, alt efter om du er en gas, eller væske, eller faststof. Ja. Og det er jo netop fordi de er der jo ikke alene, altså et atom alene, det er jo fordi de har kammerater ved siden af de kan hænge fast i eller ikke hænge så godt fast i Har du andet spændende. At tilføje om alkali-metallanemonen? Det er jo det her med at nu har vi snakket meget om at de er reaktive og farlige i noget af, altså nogle af deres egenskaber, men altså Mange af de stoffer jeg har arbejdet med, minus baserne selvfølgelig, eduksiderne, de er jo egentlig meget stille og roligt, altså natriumklorid og sådan noget, så det er jo netop, at det man finder i naturen er jo ikke, der er de jo ikke sådan nye, fordi de har netop lavet den hæftige reaktion på et tidspunkt. Hvis natriumkarbonat finder du, og kaliumkarbonat finder du hele tiden i naturen, det er overhovedet ikke farligt. Ja, og vores natriumklorid, altså det er jo... Ja, ja, ja, det kunne jo ikke blive mindre farligt. Nej, altså det er jo... Og der får du jo udgangspunktet til at kunne lave dit... Altså, blandt andet der, om du kan få udgangspunktet til at lave dit... Altså, få det rent, ved at der bare har været et hav engang, der har udtørret, og så har du de her kæmpe depoter af... Af salte. Ja. Horster, som vi snakkede om. Horster, ja, da vi snakkede om saltehavsnyttet. Ja, men det er jo også virkelig natrumkluddet, det er jo sådan match made in heaven. Altså den ene har en elektron for meget og den anden mangler en elektron. Og så går de sammen. Ja, de er soulmates. Det er soulmates. Ellers så har jeg en ting, hvor de ikke ligner hinanden. Ja. Og det er jo sådan en helt standard måde at finde ud af, hvilket alkali metal jeg har. Ja. Og det er den helt klassiske flammetest. Det er god gammel kemi. Og det er hygge kemi, når man sætter ild til ting. Så altså, der har man litium. Som har sådan en lilla farve, eller hvad har den? Den er sådan rødlig, vil jeg sige med orden. Den er rød. Okay. Synes jeg. Det var også tilbage til da vi. Snakkede om fiberi og andet Ja og natrium der bare er Intens gul Ja Så sådan et flamme Flamme farve Men lidt mere intens Ja Kan jeg ikke. Glemme den der en lilla farve? Nå det er den der lilla? Det er den der lilla ja Ja. Okay Det er min lille sammen Ja. Den er virkelig flot Sådan en svag blå lilla farve den giver Ja det. Ja, nogen vil sige at det er sådan lidt en phasen. Ja, den er lidt phasen, hvis der ikke er mørkt omkring den. Ja, men endop så er den sådan rigtig smuk. Ja. Og hvad med rubidium? Jamen, rubidium er vist også rød, er jeg ret sikker på. Altså, det ligger sådan lidt i navnet, gør det ikke? Ja, rubiner. Rødviolet. Rødviolet, ja. Og cesium. Blåviolet. Blåviolet. Så... Så der kan man lidt kende forskel på hvad de er, fordi deres egenskaber er jo meget ens, så virkelig hurtig måde, og igen også kemi show, kemi. Sæt det lige til saltet, og se hvad det er. Nu uden at komme ind på det dybere, fordi vi har sådan lidt on and off snakket om det, men rubidium og cesium, det kunne man også bruge til. Ja, det er lidt svært at komme med en nem forklaring på det. Prøv at lade være med at komme med en nem forklaring og bare ikke overtage dem og sige hvad det er de gør. Jeg tror det er bedre. Man bruger det i atomure. Atomure, ja. Så det er sådan de der helt præcise ure, som er nødvendige for moderne teknologi som GPS. Ja, og rumfart og andet. Ja, fordi når noget skal være virkelig præcist, så skal du også kende klokken virkelig præcist altså og der skal virkelig få ting til at påvirke det så bare sådan noget som altså sådan noget så ekstremt og fjern fra en som relativitet altså så du skal have noget der giver et eller andet signal så stabilt som muligt og det gør dem når man skyder på dem så giver de en frekvens tilbage det er den sekund jeg er defineret fra og det er så præcist at du mister 4. Sekunder over 60 millioner år Så hvis. Der var en dinosaur, der lige havde sat klokken, så ville den være mere end 4 sekunder ved siden af Ja. Det overlever man nok lige nu, inden. Man finder noget bedre Ja det må kunne klare det Så helt nødvendigt for at vi kan få GPS teknologi til at fungere så præcis som det skal være i nogle processer Jeg kan ikke lige komme i tanke om hvilke men altså Man kan jo måske bare tænke på hvor irriterende det er hvis man er ude og køre og så ens GPS ikke helt følger med for så har man kørt forbi den vej som man skulle dreje ved og så kan man forestille sig altså selvfølgelig kører du præcisionskørsel derude men der findes nok nogle ting der kræver lidt mere præcision end. At køre bil flytrafikken og rumfager og. Missiler der skal ramme visse steder så der er det helt nødvendigt og det klarer de to det klarer rubidium og. Sæsum sæsum til den mest præcise over medium til den lidt mindre præcise, men stadig meget præcise. Ja, okay. Så måske sådan 6 sekunder eller sådan noget. Ja, sådan lignende. Ja. Men det kan betyde meget. Ja, vi skiftede jo, det var jo, her var vi skiftede til sommertid sidste gang. Ja. I 2023. Der ændrede vi faktisk lovgivningen, så at tidsangivelsen i Danmark går efter atomtid nu. Sådan. Før var det Ja, altså baseret på Grinch Meantime Ja, det må det vel være Spændende Så det virker super At det er super komplekst, men det er også noget der bliver lovgivet på baggrund. Af Ja, det er også ret vildt. Fordi det er nødvendigt at lovgive, at det er den tid man skal bruge. Ja Nu vil vi have været en del rundt omkring alkanimetallen her i morgen Jeg er dybt forvirret Jeg tænker at de kommer nok til at nævne dem i flæng i så mange afsnit. Så nu er det nødvendigt lige at sige at nu tager vi de og snakker om dem og vi kommer til at nævne dem igen. Og det kan være at vi på et eller andet tidspunkt tager nogle individuelle afsnit. At det går mere ned i litiums egenskaber i batterier og så videre. Men skal vi måske lave en opsummering af hvad deres egenskaber så var? Ja, det må du gerne. Altså de var jo bløde metaller, har det der ene elektron i yderste skal som de gerne vil af med, så derfor vil de gerne reagere med ting. og derfor finder du dem allerede reageret i naturen i form af forskellige salte. Og så hedder de alkali. Metaller fordi de kan lave stærke baser med vand. Ja, havde de svage metalbindinger, så de havde lav densitet og smeltepunkt og kogpunkter. Relativt. Relativt. Så nu kommer den sjove morden. Hvor er alkali på en tierliste? Det er sjovt, det kommer altid som en overraskelse for mig, for arh, hvad er det der? Satan, skal vi også arrangere dem? Det er jo så, nu er det jo så en helt hovedgruppe, ligesom vi havde med eddelgasserne. Så er det jo en helt hovedgruppe, vi snakker om. Det er det. Det giver jo automatisk, at den i hvert fald er oppe i den øvre halvdel, kunne jeg forestille mig. Og der er da nok nogle af grupperne, der er lidt mindre spændende. Ja, især grupperne, og ikke hovedgrupperne. Ja. Jeg er dybt forelsket i alkali-metaller. Så for mig der ligger den til A eller S. Og jeg er også ret vild med alkali-metaller. Jeg kan godt mærke at Jeg har været overraskende meget på udebane som biokemiker, selvom at natrium og kalium er super nødvendige for al liv. Men det er jo også derfor, at jeg synes, at alkalimetallerne er dybt fascinerende, fordi de er bare over det hele i alle mulige reaktioner. Og der er meget af dem. Og vi bruger dem i meget teknologi. Og de er ved at tage reddet fra, eller i have den grønne omstilling og alt muligt jo. Det er jo meget af det vi skal klare os lidt på. Det er jo med lithium batteri og andet. Hvis vi kommer lidt videre. Så er det med rumfart og det er med i atomreaktor og U-påede og det kan også lave organisk... Altså det kan lidt det hele. Ja det kan det. Så det... De er flotte farver. Og de er flotte farver. og de kan lave sæbe og sæbe. Og sæbe som sæbe entusiast så er det faktisk bare, nej men det har vi slet ikke kommet ind på, altså prøv lige at kigge på medicin, det er jo det meste af det er jo natrumsalt eller at sænke, eller... Ja ja, men meget meget af det er... Og det er jo en anden medicin. Ja, måske også igen det der, for det er farligere altid at sige, at det meste er. Men man ser tit, at DNA som selvt er, så det er jo sindssygt vigtigt for medicin også. Og vi har jo, vi nævnte jo engang, nu nævner vi det jo så alligevel, men lige som bliver brugt til de diverse, hvad hedder det nu, psykiske ledelser. Ja, og man bruger det stadigvæk, det er ikke bare sådan et oldschool... Nej, det fungerer stadig. Ja, du skal bare være meget præcist med din dosering Ja, altså Atomurer, det. Lyder bare fedt Ja, det gør det. Og er så komplekst i hvert fald for de fleste, at det må kunne. Nogle vilde tricks Jeg synes godt vi kan retfærdiggøre, at hele alkali gruppen er S sammenlagt Ja, jeg synes også vi. Har været lidt fedtet med S'erne, så for min skyld gerne Helt klart sammenlagt. Men man kan sige sammenlagt, så er de en S. Hvis man sammenligner dem med, hvad hedder de nu? Edelgasserne, så var de jo ikke en S. Hvor lagde vi dem? Var det A eller B? Det var A eller B. Det kan jeg faktisk ikke huske lige hovedet i. Vi skal lave den der liste snart, så bare hæng den op ved for os selv. Vi skal hænge på kontoret her. Ja, og det var netop fordi, der var nogle af dem, der trækkede ned. Ja. Og vi kigger på dig, Radar. Men her er der jo ikke nogen. Der trækker ned, de kan jo det samme alle sammen og så har de hver deres fantastiske egenskaber. Den eneste der ikke bidrager til fællesskab, det er jo Frankium. Og det er jo ikke dens skyld, det er jo bare fordi den er radioaktiv og den har en alveringstid på 22 minutter. Så den er der ikke i særlig lang tid. Den er lidt undskyld for at den ligger dernede i syvende periode. Der er ikke mange ting dernede. Ej, det er der, hvor vi begynder at have nogle... Altså, de vil jo ikke eksistere. Det har de jo ikke lyst til. Det er jo lige det. Ja, så en S. Ja. Det er jo fantastisk. Tillykke til alkaliere. Og så er det så spændende, om de individuelle alkalier egentlig også er S. Eller om det bare er, fordi gruppen er så fantastisk, som den er. Ja, det finder vi jo ud af løbende. Ja, så vi kunne lige... Vi kan lide Alkali. Vi håber at lytterne kunne lide dem. Måske er det bare alle der kan lide Alkali. Tak for i dag. Tak fordi I havde lyst til at lytte med. Så håber jeg også I vil lytte med næste gang hvor vi skal snakke om noget rigtig spændende. Det finder vi ud af hvad bliver. Ja, men det er jo altid spændende.