Epoxider - Vindmøllevinger, now you see them, now you don't

Velkommen til den fantastiske verden af epoxider; hvor trekanter kan være cirkler og hvor samme materialer kan være både super giftige og fuldstændige ufarlige. Det lyder vildt, men så bare vent til at forskere fra Aarhus Universitet tryller vindmøllevinger væk for øjnene af dig (red. dette er en podcast, så du får det faktisk ikke at se).
Artiklen vi omtaler er open access og hedder "Catalytic disconnection of C-O bonds in epoxy resins and composites" af Alexander Ahrens et al, 2023.

Transcript

0:14

Hej Morten. Hej Magnus og Emil. I dag, der skal vi snakke om en speciel funktionel gruppe i organisk kemi. Vi skal snakke om epoksider. Okay. Det er faktisk noget jeg ikke rigtig ved så meget om. Jeg har... Kan du høre det du siger sådan? Ja, det overrasker mig. Ej, men du er biokemiker, det er ikke lige fremme fordi kroppen er fuld af epoksider. Nej, det er nok. Det er i hvert fald ikke meningen. Man tegner det ofte som et lille trækant, en lille pyramide-agtig form. Altså ingen pyramide, men et trækant, hvor der er et oksygen i toppen, og så går det ned til to karbon, hvor de to karbons er også bundet sammen. Okay. Så det er sådan lidt en stikperson, der holder en bolt over hovedet? Ja, det kunne man godt sige. En flad stikperson, der holder en bolt over hovedet. Som ikke har noget i hovedet så åbenbart. Og det hører til familien af heterocykler. Det er en vild cykel. En cykel som betyder en cirkel. En trekante og en cirkel. Jeg tror at butiklærerne elsker kemikere nogle gange. Man kalder det bare alt der er forbundet rundt i en ring, altså et. Loop Ja, du kan køre fingeren og så kan du bare følge den hele. Vejen rundt, du stopper aldrig Det kalder man en cykel i kemi Og hetero, altså 3 det er det mindste du kan have Det kan jeg da, det er en linje og det er ikke en super stabil konfiguration at sidde i. Nej det ligner det ikke nej, det. Er ret tungt jeg tror den eneste mere tunge det er hvis du har firkant og psykobutan ringe de er også pisse farlige fordi de kan ikke lige at sidde i 90 graders vinkel, det. Er ikke behageligt nej nej, det ser heller ikke behageligt ud når man er. Vant til at kigge på kemiske stoffer Og den måde man typisk laver dem på, det er hvor du har en alkene, altså en carbon-carbon dobbeltbinding. Og så bruger du et peroxid. Lider lidt ligesom samme som epoksid og peroxid, men det kommer vi ind på lige om lidt. Peroxofyr hedder det også, du bruger til at sætte et oksygen. Og så kan man nærmest tænke på at man har sin dobbeltbinding. Hvor den klapper op og så binder sig til det oksygen der sidder deroppe. Ja så er det sådan en bro der lige åbner. Ja en bro der åbner og så laver den den her lille trekant. Hvor der så er en enkeltbinding hvor der var en dobbeltbinding før og en enkeltbinding op til oksygen og en enkeltbinding ned til det andet karbon. Så kører man den trekant der rundt. Jeg ved ikke, hvordan det her lyder for lytterne, men det er det sjove ved det her format, at det er podcast. Nu skal I se denne figur. Jeg tror, det er derfor, at vi holder os til funktionelle gruppeforklaring, og ikke går vildere end det. Jeg tror, nogle af de stoffer, vi kommer til at snakke om senere, det vil blive en lang tid, hvis vi skulle forklare det. Ja, det gør det. Så skal I tage en mætter hjemme. Ja, men det er meget hyggeligt egentlig. Det kunne være meget godt. Kæmpe opfordring til, at man bare skal gøre det. Tag en mæt løbende i Jimmy-podcasten, ja. Men de er pisse reaktive, de her epoksider Og det er også derfor at de bliver brugt en del Så nogle gange når man godt vil reagere på en dobbeltbinding Så kan man lave en dobbeltbinding om til et epoksid først Og så kan du bare få alt til at reagere i den nærmest Ah okay. Smart Så det er en måde at udnytte en dobbeltbinding i et molekyl Hvor du egentlig gerne vil have sat noget andet ind Og så har du det som mellemtrin. Så det er jo hele verden i synthesis det der med at finde din vej et sted hen. Som kan være at nogle gange faktisk lave en dobbeltvinding først, for at så lave den om til et epoksid, for at så lave den gruppe du gerne vil have. Er det sådan lidt choose your own adventure? Ja det er choose your own adventure, men så prøv at finde de første trin der hen til. Ja og så prøv at undgå at dø ligesom i bogen. Ja, prøv at undgå at dø. Nu har du nævnt jobben, så bare lige for at nævne det færdige. Paroxider. Ja, det lyder som epoxider, men peroxider, det er to oxygener, der er bundet til hinanden i en karbonkæde. Eller det kan også være en peroxosyre, som er en karboxylsyre, som er der, hvor der er en karbon med en dobbeltbinding til et O, en binding til et OH normalt, men så i stedet for at sætte en binding ned til et O, og det O er altså bundet til et OH. Okay, jeg håber I tegnede med det hjemme. Jeg håber også, I tegnede med det hjemme. Men den er ret reaktiv sådan en peroxysyr, den vil gerne bare smide det der OH! af helvede til. Igen når der sidder så mange der, så lyder det også meget reaktivt. Ja, det er ikke lige frem, fordi det er så... Og det igen, altså epoxider er også kendt for at være eksplosive, og det er peroxider også, de vil bare gerne reagere. Så det er altid spændende. Ja, det er jo egentlig, ja. Det der er lidt spændende, at du har nogle ting, der er stabil og nogle ting der bare vil reagere. Så epoxider de er sgu ret spændende og det er igen de er pisse anvendelige fordi man kan bruge dem til at køre henover. Køre henover? Hvad kalder det at køre henover i syntese? Så du har et eller andet og så bruger du epoxigruppen eller epoxidgruppen til at komme til det du godt vil have. Fedt! Så du kører henover den. Så fik vi også lige noget kemilingo. Ja! Så man kan køre henover den som et mellemtrin. Det gav god mening. Men en af de ting vi ville snakke lidt om i dag Det er jo det der med hvad vi bruger dem til i dagligdagen Epoxider Ja Vi udnytter jo netop det der med at det er så hyperreaktivt Ret meget til at lave lim og andet med Så Jeg bruger, jeg tror det næsten ligger, nej jeg har lige flyttet den Der plejer at ligge en tube med epoxy lim her på mit skrivebord Er det. Er det, det, det, det, altså Jeg selvfølgelig hedder det epoxy lim, men er der også nogle superlim typer der er. Epoxy lim Nej, det plejer at være polyacrylater. Ah, okay. Så man kalder dem faktisk epoxy? Ja. Det er meget kendetegnende for epoxy. Jeg ved ikke hvor mange der har set dem. Det er ret normalt. Der er to kammer. Ah, det er dem? Ja. Yes. Og det ene plejer at være... Altså, du kan lige sige, at den er det. Så plejer det ene at være klart, og det andet plejer at være guligt eller klart eller uklart. Så det ene er epoxy, når det andet er det, der får det til at reagere, eller hvad? Ja. Det ene er epoxy hardbakes, når det andet er... af Hard-On. Okay. Så du skal bruge begge to, for de reagerer og laver det her kædenøde. Ja, og der kan jeg jo godt se, at det så ikke er Super-Leam, fordi det plejer en lille billede tube, man bare bruger. Ja, Super-Leam, den skal bare have ild til. Ja. Til at reagere. Det er også derfor, hvis man glemmer at sætte låget på en Super-Leams birdie, som alle gør, så er den Super-Leamspilt. Yes. Så har du bare en klump hård plastik. Ja, det er vildt vildt det, der sker. Det er måske derfor, de er så små tuberne, fordi... Fordi folk glemmer det hele tiden. Ja. Altså, vi kunne lave et helt afsnit om Lime, fordi Lime er så spændende. Ja. Og det er jeg sikker på, at... Vi er ikke sponsoreret. Det kunne være, at de måtte godt sponsorere. Dana Lime, dem røg jeg mange ting fra. Det er en dansk firma der laver lim og Pumas og andet. Så Per ansvarlig for Danalime vil sige hvis du lytter med så vil vi gerne sponsoreres og lave et helt afsnit om lim. Ja det skal vi gerne gøre. Jeg glæder mig. Det er megafedt. Det er også et godt navn Danalime. Men det der er fascinerende det er at Jeg er nu nødt til at gøre det her sindssygt bortfærdigt, fordi vi snakker om epoxy, det er to komponenter. Der er to tuber, man blander sammen og så får man limen. Og så er der klassisk superlim, som der findes i mange udgaver, som bare skal have frisk luft i stedet, altså ild. Og så her er der det. Der er også UV-baseret lim, der er også UV-baseret epoxylim. Okay. Han er ret smart. Problemet nogle gange det er at du bruger også det her lim, altså epoxy lim. Du skal jo blande det først. Og nogle gange så er det nogle gange at de begynder at hærte lidt mens du slår på lædermål. Det er ikke så godt. Du skal være sikker på at de er blandet ordentligt først. Så får du en ujevn limning. Og det er ikke godt. Og så er der også noget lim som man bruger når man laver lederting for eksempel. Det kræver at du slår det. Du tager det og putter lim på begge dele, og så giver du det bare et smæk med en hammer, så går det lidt. Så er det fast. Du skal lige have sådan et kinetisk slag der også, for at aktivere molekylerne. De bliver presset ind i hinanden Simpelthen. Det er skide sjovt Så derfor, et afsnit om lim, det kommer Ja, fordi. Der er jo også sindssygt mange ting, altså lim der kan opløses igen, ret nemt og måske bare med varme, og lim der ikke kan Så, ja, det havde jeg faktisk ikke tænkt på, men limat kunne der også lige? Limat? Ja, you heard it here first? Nå, men det der er med det. Det er faktisk lidt skidt, fordi nu kommer alle vores kemipodcast konkurrenter og bare tager det afsnit Ja, det er jo. Det Alle tusind forskellige kemipodcast der i Danmark Ja, så må vi se om Danlim sponsorerer det sidste Nå, men epoxylim for at vende tilbage til epoxiderne og så videre Det burde, ja nu tager vi den anden vej her Den måde det virker på, det er at det problemereser Så du har Bisfenol af, og du har oftest 1 kloro 2,3 epoxy propan, så det er propan med en epoksid ked på, så det er simpelthen bare et karbon der går op, og så er der en trækant, så har jeg en streg op til en trækant, så har du, hvor toppen af trækanten så er en recirkel i stedet for etoxygen, og så sætter du så bare et kloro dernede på den der ene pit alene, og så Jeg håber folk tegner med hjemmefra Men det er det man blander og de to komponenter og så er der så også akrylsyre Ja. Og når du så siger polymerisere, så betyder det vel egentlig bare, at de enkle molekyler, som den her lim er bygget op af, de begynder at sætte sig sammen. Sætte sig sammen og lave en lang kæde. Ja, et netværk. Og det kan være netop en lang kæde, eller det kan være forgrenet, så du får noget, der hænger endnu bedre sammen. Og man kan sige, nu er det bisphinol, så er det jo, hvor der er en OH-gruppe i hver emme, at de har to store ringe, at de kan reagere med epoxidet, og så kan de tuller videre derud og lave de her lange, forgrenede gedder. Ja. Og det er jo suverænt stærkt. Men, det der er, man burde jo ikke kalde det epoxilim, man burde vel kalde det æderlim. Nå, nå, nå, nå, nå. Ja, ja. Fordi det der bliver dannet med de her epoxid-reaktioner, det er, at det bliver dannet i en æder. Så polemiseringen det er et æder gruppe der sidder der. Okay, så det her det er faktisk ikke et epoxy afsnit, det er et æder afsnit eller hvad? Det er lidt det hele. Ja, men det er vel igen det der med at det er jo epoxy gruppen der gør det her muligt, så det er vel det vi er interesseret i i dag. Man har fået lavet den her æder binding, den er bare sådan nogle sindssygt lange kæder og stærke kæder. Som gør at lim er så vildt, altså epoxy lim. Og bare lige for at riste op den er sindssygt stærkt bindende. og jeg bruger dem til at lave knive for eksempel og det holder og de går bare ikke fra hinanden igen. Nej det er jo faktisk ikke det man har erfaringen nødvendigvis derhjemme med lim nej nej nej det lim man plejer at bruge måske det er sådan jeg håber det hænger sammen jeg forventer det knækker igen lige om lidt men det. Er så anderledes med epoxy epoxy det holder og det er varmeresistent til ret mange grader det er altså stærkt sammenhængende, det kan binde til stort set alt. Man skal passe på hvad man siger, men det binder til det meste. Ligesom mange andre limer, så er der problemer med glat overflade nogle gange. Men selv glat stå, du skal bare ridse overfladen lidt, så du har et sted det kan fitte sig ind i, så skal det nok være der. Ja, det kan også tåle sådan en kemisk ting, og det kan tåle stress, altså det vil sige, du kan godt tåle, der hvor du har en limning, det kan godt tåle du river i det og vrikker i det. Det er jo den der er problemet for nogen lime, det er at du limer det, så går det bare lidt værre. Ja, præcis. Hvor epoxidlimen godt kan følge med til at du bevæger materialet efter også. Ja, det faktisk bliver altså en strukturel ting i materialet og ikke bare en undskyldning eller hvad man siger. Det virker lige så godt som... Det er jo derfor man bruger det, når man sætter knivskifter på, fordi så kan du lime det, og så sidder det fast inde i træet, og det bliver da bare... Okay. Fedt! Ja, det er smart. Det er jo det der er fedt. Og så giver den en... Altså hvis du bruger den til gulv for eksempel, som at gøre i meget af den farmaceutiske industri, der støber man gulv af epoxy. Det kunne du bare gøre rent på alle mulige mærkelige måder. Ja, det giver jo egentlig god nok med en, men så er det ikke en lim længere eller hvad? Altså... Eller er det sådan lidt... Jamen så er det jo... Altså... Og epoxy er jo heller ikke bare lim, det er jo en plastik, når det er reageret færdigt. Ja. Okay, og så har du et plastgulv, som du egentlig bare kan tæveløse på. Gropsæt. Det er vel også derfor, man bruger det på sygehus? Ja. Fordi så kan du desinficere det. Ja, det kan tåle alt du kaster på dig. Det er kemisk resistent. Og det går ikke i stykker, som i klingegulv virker, som du ellers også kunne bruge. Det bliver ikke med tiden ødelagt, som et stålgulv ville. Det ville være så tungt. Men du skal ikke tænke over, at det er så dyrt, og det er billigt. og det er nemt at arbejde med. Ja altså jeg får sådan en smag i munden af at det er sådan lidt farligt på en måde. Men det er vel før det har reageret, når det har reageret, netop altså med de ting vi lige har ramt sig op, så lyder det jo som om det ikke reagerer videre. Nej nej, på godt og fund så reagerer det ikke videre. Okay, så det lyder til at du har mere om det senere. Jamen det har vi med at sige. Men jo jo, men altså Bisfenol det Det er jo det vi kender som BPA, og det har vi også aftalt, at vi laver en hel afsnit om BPA, altså Bisphenol A. Ja, det giver lidt en dårlig smag i munden, hvis man kigger på en helt drikkeflask, men jeg ved faktisk ikke nok om det, så jeg glæder mig til at undersøge det. Det er jo det med, at på mange vandflasker nu om dagen, så står der, at det er BPA-fri. Ja, BPA den har fået turen ligesom Talat og har tidligere, altså sådan en plastik blødgøre. Ja, det er derfor jeg er så interesseret i det, fordi at er det fortjent den har fået turen eller er den faktisk okay så det tager vi afsnit om så der må man jo gerne ønske det derude hvis man bare er super interesseret i at høre om BPA så kommer den lidt før men det er jo en del af epoxy'en. Ja, men de to andre komponenter som er sådan standard det er jo så epoxy lim altså epoxy er ikke bare epoxy komponenterne er forskellige alt efter hvilken en du arbejder med af de her harpigs og herter så det er ikke altid bisphenol A man bruger, det er også andre stoffer og det er heller ikke altid akrylsyre eller propensyre og det er heller ikke altid den der epoxypropan man bruger det skifter efter formålet så den her jeg tager her, som jeg har nævnt med komponenterne Det er sådan en af de standarder til epoxy lim, som man kan købe lige der turbo. Okay. Og der er den der kloro epoxy propane, den er kun toksisk. Det er det tit med kloro, eller egentlig. Og akrylsyl, den er bare giftig og brændbar. Nå ja, og epoxy propane er også brændbar. Ja. Så man skal passe lidt på med det, når man arbejder med det. Ja. Men bagefter, så kan du egentlig slikke på det du har. Ja. Ok, det kan godt være jeg ikke skal sige det så selvsikkert nej, men. Groft set, det er derfor jeg siger groft set, styrer man selv, det har jeg ikke anbefalt nogen at gøre nej. Men lad det lige hærde først, hvis man har sådan sygdommen og det tager. Et stykke tid at det får det hærdt, de fleste gange plejer man at sige 24 timer så er det hærdtet færdigt men det er bare for at garantere at det er hærdtet færdigt, de fleste gange så er det jo hærdtet efter et par timer men det sætter sig hurtigt og så tager det bare lang tid før det er færdigt med. Arbejde godt nok, ja fordi det er ligesom for at skabe i sådan ja nogle bindinger, så det er stabilt men det har stadigvæk mulighed for at skabe flere reaktioner med hinanden ja og det. Kan også, altså hvis du begynder, du kan stadigvæk vrække for eksempel ting rundt, mens du har sat det samme epoks i, men det skal bare have fred og det afgiver også varme og andet guft, mens det gør det, så det. Skal bare have fred og lidt udluftning. Til fordi hvis man nogensinde arbejder med epoxy kan man også kende duften af mystiske ting det lugter af Ja jeg. Arbejdede på en elektronik fabrik på et tidspunkt der var sådan nogle komponenter der skulle have sådan en plast Det var bare sådan en æske det skulle være i, men den æske, da den var blevet støbt, så var der sådan en lille dut på, som skulle slibes væk, og det var jo da jeg var barn, altså sådan en dejlig klassisk børnearbejde, så blev jeg sat ind i sådan et kemikalierum, hvor jeg så skulle fræse dem af. Jeg fik lidt ondt i hovedet, da. Jeg gik ud en dag, men der. Var nemlig epoxy og alt muligt andet, så næste gang der skulle jeg ikke sidde derinde, det ved jeg ikke hvorfor. Det kan godt være de kom i tanke om, at det måske ikke var så god en idé. Ja, det er godt med noget børnearbejde. Så fik jeg lært om kemikalisk sikkerhed fra en unge ældre. Men gjorde du det? Men ja, altså som vi snakkede om nu, nu kan vi lige tage det del også med det. Man kan få epoxy allergi. Ikke en allergi der er så udbredt. Fordi det kræver alligevel at du rør ved blandingen før det er hærdet. Det er der ikke mange mennesker der kommer til. Men det kan ske. Ja, igen, hvis man er hobbyentusiast og tit limer noget sammen og netop ikke bruger handsker og sådan noget, så kan man godt få sådan noget kontaktallergi. Ja, og det giver jeg nu ikke sent, og det er permanent. Når du først har fået bedre end en epoxyallergi, så er det bare permanent. Ja, det er jo fordi immunforsvaret har lavet en reaktion imod det og har gemt den information, så det vil hver gang de møder det igen, så tænker de, fuck her er noget, der vil slå mig ihjel. Og det er lige meget om, altså det er det er tæt på random hvor lidt udsættelse der skal få altså nogle mennesker de kan arbejde med det i nogle år uden handsker og andet og ikke få allergi og andre der har det i en uge og så. Har de pludselig allergi ja, jamen altså når jeg kigger på sådan processen og de molekyler der kommer ud af det så altså igen jeg ved intet om det men bare med sådan det rykretsnede jeg ved om immunforsvaret så ligner det også altså det ligner nogle molekyler som immunforsvaret gerne vil lave en reaktion imod fordi det kunne minde om noget en bakterie havde eller en virus og igen hvis det så begynder også altså epoxy'en den er meget reaktiv det er jo ikke her det er færdigt så hvis det begynder også at reagere med molekyler i huden så kan jeg godt forstå hvorfor immunforsvaret tænker her er noget der virkelig prøver at slå mig ihjel jeg skal lave en reaktion imod det og det er jo fordi den tror det er noget levende som den kan slå ihjel. Og mens det hærder, så kommer der også en masse dejlige afgassninger af forskellige carbonmonooxider og nogle aldehyder og andet Når de støber gulvet på siden, skal vi jo heller ikke være i lokalet efter Og de plejer også altid at gå med åndedrætsværen på, når de gør. Det Det er en god idé Ja, det er egentlig sjovt, altså netop det der, det er en sjov blanding. Før. Det er færdigt, pissefarligt, efter så har du slikt på det. Jamen og så alligevel så begynder den at, den har også den der lidt ligesom asbest, hvis du først begynder at slibe på det osv. så skal du heller ikke. Man skal ikke indrømme asbest eller hvad sker der? Nej du skal heller ikke indrømme den støv fra epoxy. Nååå, okay. Nååå, så hvis man begynder at slibe på limen, så kan man få astma og sådan noget? Det er der er risiko for jo. Man skal tænke sig nu om alt sådan noget støv det er sgu ikke. Godt for kroppen Ja så de er så sindssygt billige som støvmasker så det er bedre bare at få sådan en på og gøre det i et vel. Ventileret rum Ja støvmask der koster jo ikke en skide længere. Det er dejligt, lige fra Kina af. Men altså det er jo ikke, altså nu det her er jo en negativ ting lidt, det her med at man kan få epoxyalki. Men det er jo ikke for alle, altså det er jo ikke alle der er i risikoen for overhovedet at få det her epoxyalki. Det er jo ikke ligesom hvis du, du er jo ikke ligesom hvis du, altså det er jo ikke pollenalki. Nej det er ikke ligesom sådan noget, men man hører ikke rigtig om det at. Står ikke i hverhersigt og siger, nu er der epoxy fra vest, så I skal lige passe lidt på. Så det er jo igen bare det samme som alt farligt. Det er jo kun farligt hvis man ikke behandler det ordentligt. Og dem der har epoxyallergi får kun udslittene når de er i kontakt med de her stoffer igen. Men vil de så få det med noget der er reageret færdigt? Og det er det jeg ikke kunne finde ud af, jeg tænker altså, jeg ville kunne forestille mig at støvet ville kunne irritere dem. Ja, så det lyder som noget der er super nederen at have, men det lyder også som noget man kan ret. Nemt undgå at få. Ja, uden vi ved det. Men nok går det ikke om. fremkrokerer det. Husk handsker når du arbejder med epoxy. Ja. Handsker koster ikke, altså engang nitrilhandsker koster ikke noget. Nej, jeg har hørt Region Hovedstaden har en masse, hvad hedder det? Overskydende. Overskydende handsker og masker fra peksin. Ja, men alle de her gode ting de gør, alle de her åndssvagt stærke bindinger, som man bruger til gulv, man bruger til lim, hvad bruger man ellers til munden? Gulv, lin, øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø. Når det ikke er hærdet, så er det jo flydende. Altså det er tyk flydende, men det er til at arbejde med. Og netop hvis du kan aktivere dem på andre måder, jamen så kan du få det som du vil have det. Så altså det eneste er sådan, altså det er jo netop når det er sådan noget fiberarmerede epoxy materialer, det har jeg sat mig lidt ind i. Altså fiberarmerede epoxy materialer som man bruger i vindmøllevinger og andre sådan nogle konstruktioner der skal være lette, men stærke samtidig. Ja, så altså biler der kører hurtigere op både. Ja, i stedet for glasfiber for. Ja, jamen så er det vel, altså glasfiber der er i en epoxy Ja. Men det var det man havde nogle problemer med i gamle dage med nogle af de tidligere glasfibrene, det var ikke. Så sundt Nå, hvad var det med det? Det var bare de der støv der. Ikke var så godt Men også fly og rumfart Rumfart, hey! We're back! Det er noget der skal holde til nogle sindssyge kræfter Og det er jo så fordi Epochton er sindssygt stærk Og er let Ja, og let, ja Så det er noget du gerne vil have til at bevæge dig hurtigt Og godt kan klare en masse slag Og så. Bruger man det jo også til vindmøllevinger Og det her sidste år der var jeg oppe ved Simens Gamesa i Aalborg ikke sponsoreret og se ind i deres produktionshal, hvor de har vindmøllevinger og det er det helt sindssygt at stå i sådan en vindmølleving men lige så sindssygt var det at se der hvor de havde, altså efter de havde støbt dem men de codede simpelthen bare balsa træ med epoxy ja, så de egentlig fik det her lette træ sammen med epoxy, så de fik noget rigid og noget blødt og ja, det var det hele netop det gjorde at de her kæmpe store, altså uvanvittige store vindmøbelvinger var helt, altså ikke let, lette for os var de jo ikke, men lette kontra hvis de havde været lavet af nogen andet og stadig bløde, så de kunne tage fra med vindene, så de ikke bare blev knækket. Nå ja, hvis du har noget helt stift, så ville det bare knække af det i stedet for, så det kunne bløde. løg lidt af og så er det nemt at arbejde med jo igen epoxy'en du kan jo bare vælge hvor du vil have det ud fra hvilken form du bruger så det er jo fantastisk det største problem de nævnte de havde det var altså det der med når epoxy er så stærkt et materiale og så varmeresistent, kemisk resistent og binder til alle ting og ja og du kan ikke bare teste det i stykker hvad gør man så Så lige nu der deponerer man jo, som det hedder så fint på gammeldansk Altså man graver et hul og smider den ned i Deponier virkelig sådan et rigtig godt Undskyld ord for at tænke bare sådan Det er bare deponeret Ja du har gravet et. Hul Ja du har gravet et hul Og fejret det ind under gulvtættet Ja. Ind under gulvtættet Ja, så det er. Sådan lidt. En lav forløsning? Ja, og en klassisk gammel plet på den grønne omstilling Ja, det er godt med de der vindmøller, men hvad skal vi med de der millioner tons af vindmøllevinger, der bare skal graves ned? Men det er de jo også ved. At finde løsninger på Man har jo bl.a. ligesom vi har på skolen der startet et projekt med at lave plantekasser Altså til at have blomster og andet i. Ja. Det er jo en anden form for deponi. Ja. Det er jo en anden. Men til gengæld så er det en form for deponi, hvor hvis du laver dem til plantekasser, så holder de. Det. Er rigtigt, fordi epoxyen holder. De. Går ikke i stykket, og du skal ikke være bange for herværk, for jeg vil godt se den person, der har tænkt sig at kunne hen og sparke til den plantekasse lavet af en epoxyvindmølle. Ah. Så de vil være smarte til sådan gågader og sådan noget? Ja. De vil faktisk være ret smarte til gågader, hvor du kan godt nok glemme at lave noget herværk på dem. Ja. Det kommer de at overveje også. Men til gengæld så er der så bonusen, når du så skærer dem op, så er de pisse hård at skære af Og de laver nogle rigtig giftigt støv. Ja, så det kunne måske også være meget rart at lade være med det Ja Fordi støvet det bliver simpelthen bare væk, og så har du en anden problem Ja, måske Ellers så er det da bare, ligesom sand også er ude i verden, uden at vi er bange for sand Og mikroplast Ja Det er. Vi ikke bange for helt enigvis. Det er der ikke nogen der er bange for. Aldrig nogen der er bange for mikroplast. Der. Er heller ikke så meget af det. Det. Er jo mikro altså. Det er jo en mulighed. Find. En anden formål til det. Det. Er jo den upcycling modellen. Der kom jo lige en artikel for nylig. Ja. Vi vil prøve at kaste os ud i noget nyt, simpelthen videnskabsjournalistik. Men. Det var jo også det der inspirerede, at vi sad og snakkede lidt frem og tilbage hvad afsnittet skulle handle om, og så poppede det op på Instagram fra Aarhus Universitet, at de simpelthen har fundet en potentiel løsning på epoxy vindvildlinger. Ja. Og det er Den blev studiet udgivet i Nature den 26. april, og det er en overraskende stor artikel. Og. Bare lige for vores lytterskyld, dem er jeg da ikke bekendt med. Den større videnskabelige verden, så er Nature nok det bedste tidsskrift at blive publiceret i. Det er det bedste. Det. Kommer jo an på hvad forbådet er, men det er den, der kommer længst ud i hvert fald. Hvis. Du bliver publiceret i Nature, så har du fat i den lange ende med. Et eller andet. Ja, det har man som regel. Nå, men ærten er ni sider lang, så det er heller ikke så tit, at de får lov til det. Det lyder ikke af meget måske, men i nature er det ret meget plads, at det fylder. Ja, så den 26. april, det er virkelig sjældent, at vi kan snakke om noget, der er så frisk. Ja. Det er hot off the presses. Yes. Alexander Arends, der er hovedforfatter på den, og så må det jo næsten være Henrik Birkedal og Troels Brydstrup, der er... Ja. Det er to professorer fra Aarhus Universitet i hvert fald. Det jo også viser hvor stor et arbejde det er. At. Der ikke bare er én professor på? Ja. Ja, det er godt at samarbejde. Det er det. Ja, så det er helt ny info at man nu kan faktisk nedbryde epoxy, så det er jo en måde at løse problemet med vindmølle med inger men også med alt muligt andet epoxy det er jo ikke kun til det så vi går lige ind og dykker lidt i dybden med den her men altså til at starte med så vil jeg da bare lige sige så kan vi jo godt skrive videnskabsjournalist på CV'et også det synes jeg er meget fedt det er fordi journalist er ikke en beskyttet titel. Ligesom ekspert eller ikke? Ej. Nej altså... Og. Videnskabsjournalist ekspert. Ja. Det vil jeg faktisk næsten sige. Ja. Sådan allerede der. Yes. Men det er en utrolig velskrevet artikel. Og det siger jeg, fordi jeg faktisk kunne forstå hvad der stod. Og. Det er godt så. Ja. Men skal jeg bare dykke ned i den? Go. For it! Yes. Så det er jo det her med, at der findes forskellige typer plastik. Så der findes termoplast og det er jo sådan noget man kan bruge og så melde om igen og så bruge det igen og igen og igen så ligesom ens cola flaske og så er der jo så hærteplast eller thermoset og det er det der ikke bare kan smeltes om og det tror jeg man fra hvad vi har snakket om tidligere kan forstå at det er nok det her epoxy altså ja det er jo det der problemet du kan ikke bare komme af med det og derfor har man estimeret at i 2050 så vil der være 43 millioner tons vindmøllemængder der bare ligger i deponi godt nok et stort hul ja det er det så det kunne være fedt hvis man kunne gøre noget ved det og man kan faktisk godt brænde det, det kræver bare lidt hæftigere forhold, så det er det man kalder pyrolyse, men så smadrer man glasfiberen der i fordi vindmøllevinge er bygget op af glasfiber og af epoxy og træ og måske også lige lidt metal til at lynaflede og du kan også kemisk nedbryde epoxy, det kræver bare nogle kradsager som hydrogen peroxid Yep, eller koncentreret salpetasyre, tror jeg nok, men så kan du heller ikke bruge epoxy monomerende, altså det her bisphenol A, fordi så bliver de totalt skadet så det kunne være fedt hvis man kunne få en cirkulær løsning hvor at man kunne genbruge epoxien og kunne genbruge fiberne glasfiberne eller carbonfiberen hvad det nu er pand på vindmøllevinger ja pand på vindmøllevinger det er det nye det er bare et kæmpe mærke på. Den og så er det hele en. Pandautomaten så det er det de egentlig har udviklet en metode hvor man kan genbruge det igen og igen Og der udnytter de en katalysator, så kan du lige genopfriske for os hvad en katalysator er? Ja. En katalysator det er et kemisk stof, som man bruger i ikke særlig stor mængde, ofte meget på procenter til at fremme en reaktion, eller få en reaktion til at ske, der ellers ikke ville kunne ske, eller til at kontrollere en reaktion, er det også? Super. Så det er jo sådan nok lidt i den der klasse reaktion, der ikke lige vil ske af sig selv. Ja. Og det er jo det, altså som du siger, du kan godt få den til at ske, hvis du bruger nogle meget hissige syge eller et eller andet, og der vil man ofte kunne bruge en katalysator til at gå ind og sige, slap lige af drenge, vi kan godt klare det her på et lavere niveau. Ja. Altså enzymer kommer jo i mange klasser, eller ikke enzymer, ja, katalysatorer kommer i mange klasser blandt andet af enzymer, som er det fra naturens side, som vi har snakket om i natriumkalium på bagsnittet. Ja. Og. Der er metalkatalysator som det her og der er organokatalysator som var det jeg arbejdede med som kunne lære ren organiske stoffer okay så det her det er. En metalkatalysator den har rutenium i sig og altså Marius prøv lige at kigge på de former den er vild den ser vild ud fordi det er en trifos rutenium jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan udtale det Trimethylen metan, kalder det sig så. Den ser vild ud, den ser ud som om den kan få ting til at ske. Så den har de simpelthen arbejdet med at prøve at udnytte til at bryde de her, det er jo ikke epoxy bindinger, det er jo det vi snakker om, det er jo CO bindinger. Så man kan få de komponenter som det egentlig startede med at være, så glasfiberne og ja f.eks det her isfenol af og det gik sku faktisk meget godt, jeg ved ikke hvor lang tid de har brugt på det. De submittede. Artiklen sidste år til Nature. Ja og. Så er det nok også lige gået lidt tid med at udvikle det. Men det er i samarbejde med Vestas og også nogle andre De skal have færdig materiale til Ja og vel også, det er jo meget godt at snakke med dem der har problemet Så det er jo fedt nok det der med at de samarbejder i industrie og universitet Ja, det. Er jo som at få noget af. Det gode viden Jeg er vild med så mange af de der Rigtige journalister Ja de rigtige journalister de har bare været sådan, det er Vestas der har udviklet det De har været med, men jeg tror det hårde arbejde lå et. Andet sted, hvis jeg skal være ærlig. Det giver det godt nok Universitetet har hjulpet en. Del der. Ja, jeg ved heller ikke arbejdsfordelingen overhovedet. Jeg ved bare at dem der er forfattere på den her artikel, det er fra Universitetet og så Teknologisk Institut. Men mega fedt i hvert fald at de arbejder sammen. Ja, så det var bare det der med også derfor jeg havde lyst til at kalde os videnskabsjournalister fordi det er altså tit at mainstream medierne de lidt drejer historien så at de ikke lige det skal forklares meget hurtigt og meget simpelt og det er jo også fint men det er nogle gange lidt forkert også Nu. Refererer du til den der artikel fra TV2 hvor de ikke Altså de fortæller jo heller ikke rigtigt hvad det går ud på og de fortæller jo heller ikke rigtigt det med at man får noget tilbage fra de siger jo bare at det kan nedbrydes sådan grovt set Ja Så i stedet for at man skal grave det ned i hullet så kan man nedbryde det men de siger jo ikke det med at man rent faktisk får en god procentdel tilbage man kan bruge igen og igen og igen. Og igen Der tager du bare lige den her den her katalysator og så putter du den ned i noget en. Interessant point hvor mange procent skal du bruge af katalysatoren De har kørt med. Sådan 3% og lidt andet, de har checket det lidt, men altså det er et proof of concept, så det er ikke sådan de har fundet den perfekte. Ej nej. Men igen det var bare det der for at sige med katalysator, det er 3% af den totale reaktion det er katalysatoren. de kanalysatoren går ind og blander sig i reaktionen og så går den ud og bliver dannet igen og så kører den ellers bare rundt i en uendelig loop ja. Ja og de har også testet at de bare har lavet den stå længere tid og så virker det også med en mindre procent del og det er jo klart fordi den kanalysator den skulle helst ikke blive brugt i reaktionen at den så bliver lidt slidt alligevel det er jo sådan en anden sag men det skal ned i noget isopropanol og toluen så 160 grader Ikke stadigvæk nemt at gøre, men altså det... Ej, men. På industriskala, så er det til at have med at gøre. Den nyhedsætning er faktisk tænkt ud på industriskala. Ej, det er super! Hvis det havde været en rigtig klassisk universitetsløsning, så havde man gjort det i Diclometan eller. Et eller andet. Og tingene. Her, det er 160 grader og tolen og så videre, det er nemmere at arbejde med ret ofte. 160 grader, det er jo kogepunkt, når de er oppe at have kogen og tolen. lækkert det er skide spændende vi er bedre levet. Om til en plantekast hjemme end at prøve at nedbryde det vi skal gøre. Det der hjemme i hvert fald men hele ideen der det er ofte at det er lidt nemmere at have med højere temperatur at gøre fordi så står køle på samme måde køling er sværere end varme på større skala. Men det er jo mega fedt, at du lige kan fortælle mig også, at det virker til at være gennemtænkt, så det faktisk kommer til at blive brugt. Det er måske også derfor, det er i nature, fordi det her kommer faktisk til at rykke noget. Og en anden grund til, at det er i nature, det er jo netop fordi, det er ikke kun for at nedbryde vindmøllevinger. De tester det på alle mulige forskellige epoxy-typer, og det virker på ret mange af dem. Det kan. Være på et tidspunkt, at de kan. Lave en version, man kan få hjem til. Hvad vil du gerne opløse derhjemme? For eksempel. Nu sidder jeg jo og skifter på kniv, det kunne det være rart nogle gange at tage skiftet af. Den måde du tager et skift af en kniv der er epoxid fast lige nu, det er at du smader skiftet. Det er den eneste løsning. Det er jo hårdt arbejde og lidt farligt, for du står og skærer. for at få det løst og ja det ville bare være nemmere hvis du lige havde et eller andet du kunne drøbe et par dropper på og så opløste det. Det kan jeg da sagtens gøre. Når det ikke er, altså måske tog du en. Det kunne man gøre på en anden. 160 kroner. Ja 160. Kroner. Årh det. Spar i ovnen. Offset, ja. Men lige så meget det der med, nu er vi på vej i den rigtige vej. Vi er på vej ned ad løsningsvejen. Vi er. Gået fra, lad os skrabe et stort hul, til nu kan vi faktisk gøre det. Nu kan. Vi faktisk gøre det. Og det er jo ikke vildere eksotiske ting end toluen og isopropanol. Og det er to billige stoffer. Og det er også derfor jeg tænker, at den er sgu gennemtænkt ret godt til industribrug. Fordi det er ikke eksotiske materialer. Jeg ved godt, at rutinium kan du sige, at den lyder eksotisk, men så meget skal det ikke bruges af den. og netop når du kan bruge lidt mindre og bare lidt stå længere så er det varme og det og det kunne jo. Også være man over tid fandt organokatalysatorer. Ja det kommer nok om 10-15 år de plejer at følge lidt efter og organokatalysatorer plejer at være kendetegnet ved at når de laver den samme reaktion som metaller så er de lige så fine til det de kan bare gøre det ved lidt mildere betingelser ja okay, måske. Også billigere eller? Det vil. Være billigere end rutin hjemme højst, men den behøves jo ikke at være særlig. Det gode ved den her reaktion er jo at det er en nedbrydningsreaktion. Så du skal ikke fokusere på at du skal være stævspecifik eller et eller andet. produktet er at du groft set skal smadre det ned til basis komponenterne ja og det. Er jo så igen der hvor at du vil gerne have det til hjemmebrug og måske er det ikke så mega fedt at få det til nej det. Som det er lige nu ville det ikke være til hjemmebrug men hvis du kunne lave en organokatalytisk version måske så kunne det være fint til hjemmebrug men hvordan og hvorledes det er så til næste spørgsmål det er heldigvis ikke det er ikke vores problem lige nu Men. Det er jo også noget af det de har fundet i studiet, altså mekanismen for hvordan det virker. Ja, bud. På mekanismen for hvordan det virker. Ja, det. Er jo nok et bud, og jeg vil helst heller ikke dykke ned i det. Så skal der være et virkeligt tegn med derhjemme. Det tror. Jeg vi dropper, for det bliver godt nok et langt play-by-play. Jamen de. Prøvte det på alle mulige forskellige, altså klassisk epoxy og så også den her nye gruppe, hvor det kommer fra biologiske kilder. Det er ret fedt, altså som limonen og vanilin. Det synes jeg er meget sjovt, at man kan lave epoxy materialer fra citron, duft og vaniljeduft. Hvordan fungerer det? Det fungerer fint med vanilin komponenter fra lignin. Åh ja, lignin. Ja, der har du den forkerte mørk. Ja, der. Har jeg den forkerte mørk med. Men jeg. Tror ikke... Nå jo, også limonen, men furan fra cellulose, det dyder jeg ikke på, men det er jo også et helt andet molekyl. Ja, ja. Så det er jo fair nok. Man kan ikke løse det hele på én gang. De har i hvert fald fået løst, så alle de gode gamle vendmøllevinger, vi har liggende, at de kan nedbrydes. Ja. Når. Det. Lige bliver skaleret op. Det burde jo være til at skalere op. Ja, det burde det jo. Men der sker altid noget i processen, når man prøver at skalere noget op på et lab. Men der er jo ikke noget, der står i vejen for det. Man skal. Så også lige huske at... Man skal huske at... Curb Your Enthusiasm, eller hvad man siger... Lige tage den stille og roligt, fordi... En ting er nu, at vi har publiceret det i Nature. Og de har publiceret det i Nature. Så skal vi lige tage den videre derfra, og have industrien til at følge op på det. Og bygge et anlæg til det. Ja, og. Der skal jo også være tilpas meget folkelig pres, fordi... Og noget. Sikkerhedsudkendelse, og ja... Jamen jeg. Tænkte bare mere, at det er jo helt sikkert dyrere end bare at grave et hul. Så der skal jo være en eller anden form for folkelig pres, så der kan komme... Jo, men. Der tror jeg faktisk politisk, der vil være af, fordi lige nu der tvinger man jo bare kommunerne til at tage. Imod det. Ja, det tror jeg ikke, de er glade for. Nej, og. Jeg tror kommunerne gerne vil slippe af med et deponi af vindmøllevinger fra deres områder. Ja, det. Kunne sådan set være rart, hvis man kunne løbe af med det meste deponi. Jeg tror. Mange kommuner er lidt trætte af, at de er tvunget til at tage imod det her affald, som det lige er. Jeg kommer. Lige med et par 100 meter lange stykker affald. Ja, det. Skal jeg grave os. Værsgo. Sæt. I. Gang. Ja, så. Det kunne nemt blive et krav, at de skulle kunne genanvendes, fordi det ligesom også er i en tanke om, at det hele skal være lidt mere... Nu hvor. Det kommer fra Aarhus Universitet, Institut for kemi og sammen med Vestas og Teknologisk Institut, så ville det være så smukt, hvis Danmark var de første, der gjorde det også. Ja! Det første anlæg ligger i Danmark. Så vi nu gerne vil være et foregangsland for. Grøn energi. Ja, de første vindmøller laver det i Danmark. Ja, med vindturbiner, burde man jo kalde det. Øh... Hvorfor vil du gerne kalde det vindturbiner? Det hedder det. Ej, det. Hedder vindmøller. Længere filosofisk diskussion. Ja. Godt. Men altså det virker sgu rimelig godt. Altså det er sådan noget som... Jamen det virker rimelig godt, altså det får... Det har sådan en... Hvad kalder man det? En effektivitet eller hvad? Ja. På sådan 83%, 74%, 57%, 88%. Altså så... Det får nedbrudt det meste, men der er en rest tilbage. Ja. Altså. Hvad får det til nedbrudt til at bruge. Bare ting? BPA Så. Vi får BPA tilbage? Ja Og. Glasfibre Og så har du en skraldespands betegnelse der hedder Remainder Som er alle mulige Snask Organisk snask Ja det er. Nok nogle organiske sidereaktioner der sker undervejs. Ja, så altså hvis du tager din klassiske vindmøllevinge og får den opløst, så har du cirka sådan 20% BPA og 50% glasfibre og så har du 5% metal som er der i som lynafleder og så lige sådan 25% snask og det mener de så at man måske kan lave om til til sådan, at det kan indgå i noget andet. Ja, eller altså carbon feedstock. Nå ja. Men ellers så ja, bare brænde det af og få energi ud af det. Og så er det væk. Hen til. Fjernvarmeanlægget. Ja. Så. Det synes jeg er ret fedt. Det er. Meget man får genanvendt. Altså min. Første tanke da jeg så det var sådan lidt ØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØ Men det er ret vildt, lige på sådan et par dage så har du en vindmøllevinde, putter du der i, og så har du bare sådan en helt flotte glasfibre tilbage. Ja, det. Skal jo så lige oprenses og så videre, men ja. Ja, men. Det er jo fast stof. Ja, men det burde falde til bunden. Ja. Ja. Glasfibre og metal, det burde være det nemmeste. At få ud derfra. Ja. Og jeg tror, at de andre kommer måske i forskellige faser. Jeg ved. Det ikke helt. Ja, det. Kunne det være. Det lyder ikke som om det er et problem. At få BPA'en Man skal altid huske laboratorisk skala og industrisk skala, det er to helt forskellige ting Men ja, altså. Glasfiberne de tager ingen skade, så det kan bare bruges lige med det samme. Igen Og det er godt fordi glasfiber kan bruges til rigtig mange ting Jeg. Tænker også det er en rimelig energitøm proces at lave glasfiber Det er jo. Også godt for miljøet Og PPA-mæssigt ville det også være rart fordi 30% af verdens produktion af PPA det går til epoxy-industrien. Det er en tung, altså det ville være godt at få tilbage i omløbet for PPA-mæssigt. Det ville kræve en mindre produktion af PPA på. Global plan. Ja fordi det er vel den samme historie for speedbåden og for gulvet, epoxy-gulvet. Det blev vel også bare deponeret? Det blev. Også bare deponeret, det skulle bare hakkes op og deponeres. Det er. Jo mega fedt det de har fundet ud af så. Så man. Kunne lave en eller anden sæbe-agtig ting. Man kunne købe ud af sit epoxy-gulv og så støvsuge det op bagefter. Ja. Sådan en vandstøvsuger kunne gøre fint. Igen, de. Komponenter det bliver nedbrudt til, det ved jeg ikke helt om det er godt eller om det er bedre at man får det hakket op og så sendt et eller andet sted hen der kan håndtere det. Det tror jeg. Det kan godt være. Jeg er glad for at du har ambitioner eller hvad man siger til forskel for mig. for at få genbrug af epoxy, hvor nemt det bliver. Du er sådan rigtig i fremtidssyn på det. Ja, det. Er for at undgå nutiden, hvor man er meget ked af det i nutiden. Ja, i. Hvert fald på nogle planer. Det går jo, vi nærmer os jo fremtiden heldigvis. Så mega fedt arbejde for Aarhus Universitet og for os alle. Så skal det bare lige skalere sig op. Jeg har. Lige en ting til, nu hvor vi har snakket om epoksider, fordi vi snakker om epoksider Så er der en jeg har nævnt tidligere, som jeg er nødt til at nævne igen, det er Sharpless, ham nævnte jeg i det første afsnit af podcasten, om klikkemi, der fik han Nobelprisen, han fik også Nobelprisen i 2002, og så fik han med 20 års medlemmer, der fik han 2 Hvad så med ham? Det var også derfor jeg kom til at huske, vi har valgt at afsnække om epoxider. Da jeg gik på universitet skulle jeg lære sharpless epoxidationsreaktion. Okay. Og man nævner det bare hele tiden sharpless, sharpless, sharpless, fordi det er ham der har lavet en måde at lave det på. Det er fordi epoxider er meget reaktive, så når du godt vil reagere ind på dem. Så har vi det her med kiralitet, altså stereisk kontrol. Det er et helt afsnit, vi tager meget snart, for det er faktisk også et lytterønske. Ja. Men molekyler, hvis de har, hvis karbonen har fire forskellige bindinger, så kan det være højre eller venstre hånd. Og hvis det er højre eller venstre hånd, så har det forskellige måder at reagere på i kroppen f.eks. Så vil. Man. Meget gerne styre, om man har højre eller venstre. Og epoxider, fordi de er så isreaktive, så er det svært at styre om de bliver høj. Eller venstre håndede. Det giver mening. Men, Sharples han lavede en... Sharples' gruppe, at rigtig sige, lavede en måde at lave en anti-hømerisk rene epoxider på ved hjælp af en titanium-kalutator. Okay. Så det. Er. Jo også bare sådan en fed ting. Så der er nogen der har lavet det, hvor du rent faktisk kan styre epoxider. Rigent meget Og. Det var en Nobelpris værd? Ja, det var en Nobelpris værd Ja, det giver gode meninger, hvis man kan styre epoksider Det. Var generelle arbejde med det, men ja Men også en grund til at nævne Sharpies, og som vi snakkede om tidligere, vi laver et afsnit Vi starter snart en afsnit-serie omkring kemikere og biokemikere Det. Gør vi Ja Som er på en anden liste end vores hovedliste Ja, som. Køber på en anden tierliste end den her Men han Han har en motto der hedder at tag aldrig en grund til ikke at have sikkerhedsbriller på. Fordi da han var ung studerende der mistede han sit ene øje. Fordi han havde det ene mærkerørt og sprang. Og så det. Var ikke engang noget kemisk det var egentlig bare glas? Det var på. Grund af det var ikke glaset det sprang. Så han havde bare løftet det op og så bange og havde ikke sikkerhedsbriller på. nej det giver. Jo god mening fordi man nogle gange synes de er lidt for fedtede til at man kan se det ordentligt men det er virkelig der hvor man skal have sikkerhedsbrillerne på når man skal se noget ordentligt og kommer rigtig tæt på. NMR glas er nogle meget tynde fine små rør som ikke har særlig meget væske i og man kigger nogle gange i dem for bare lige at være sikker på at man har puttet nok i og hvis du ikke har sikkerhedsbriller på og den springer af uanset hvilke årsager så er det gået net til. Øjet ja okay og mega nederen for. Ham Så han har været en stor fortæller for sådan noget sikkerhedsmæssige ting. Kan man også. Godt forstå. Godt. Så... Slutter vi også på den ene ord lidt. Så har jeg også det som... Argument til eleverne. Ja. Ja, men. Når. En Nobelprismodtager siger det, og han selv. Har mistet øjet på grund af det. Så ved man hvad han snakker om. Ja, han ved. Hvad han snakker om. Men at putte epoksider på en tierliste. Nå, det er der vi er nu. Det gik hurtigt lige pludselig. Ja, det gik. Lige pludselig hurtigt. Ja, kan vi lige optimere? Hvad kan vi. Godt lide ved dem? Epoxider er utrolig reaktive og kan lave utrolig stabile polymerer. Og kan bruges til et hav af forskellige reaktioner. Og kan, hvis man bruger de rigtige bedingelser som med sharpless, styres meget fornuftigt til at lave de rigtige stoffer man vil have. Så de indgår som et intermediært i mange forskellige reaktioner. Og det giver dem den her meget unikke karakter, at de både kan være hyperreaktive og så være meget stabile som produkt. Ja, og de har reageret bagefter og bliver til kropset en æder. Ja. Og de ting de bliver brugt til, hvor man, altså de epoxy ting vi kalder det, er jo et hav af ting, der virkelig har været en fordel for os. Ja, det er. Jo sådan et halvmoderne materiale, som bare bliver brugt rigtig mange steder. Ja, det er. Virkelig plastik allerhåndes ting, altså epoxy. Ja. Det er. Helt. Vildt. Bare det der med gulv på sygehuset, da jeg var på Norden Nordisk, der havde vi jo også gulvstøbt i epoxy. Fordi det er bare så nemt at gøre rent, og det er, at du kan bare tage hvad som helst på det, og så kan du gøre det rent bagefter. Ja, det må. Jo også være et udtryk for, at det ikke Altså afgiver den noget, fordi så vil medicinen Så vil du bemærke. Det i medicinindustrien Ja, det er ret kontrolleret Så det er bare over det hele Men Vi har sat det i en tierlist Ja, men ikke så meget det, men det er også fleste gange farligt og giftigt Før det reagerer Ja Så før vi får lavet de her fordele, som er Epoxid, gulv og alt muligt andet Så er de sprængfarlige, brændfarlige og giftige, hvert ofte Ja Og ja, minder om stoffer i kroppen, der er Der har jeg dårligt for kroppen Så det er bare ikke smart Ja, det. Er jo faktisk Det er også lidt. Tvivlækkede, fordi den er virkelig Altså det er jo genialt, da du kommer ud af det, men indtil du kommer ud. Af det Det er jo virkelig et klassisk kemisk problem, hvis man problem stilling det her, man kan sige at det kan noget, det øver noget lidt, og det er ikke det er super fint, men at komme der til er mindre. Fint. Der er nok råd i en del håndværker i svinget i den tidligere epoxy, hvor man har støbt det uden masker og siddet på. Jo. Ja okay. Man skulle måske lige have kigget lidt op på. Det gør man. Jo heller ikke med asbesto eller til. At starte med. Ej det der... Man bliver lidt overevet ret tit i nogle af de. Nye teknologier Ja fordi de er så. Fantastiske Ja så det skal man bare afsted afsted afsted afsted Ja det skal. Man virkelig Og det er måske her hvor jeg foretæller for at det behøves ikke altid at gå så hurtigt Hva? Men money talks Money talks indeed Øh ja Så føler du at det trækker ned at det også er sådan lidt Ja det føler. Jeg faktisk det trækker lidt ned for. Den Så den er jo i hvert. Fald ikke på S. Nej. Det hjælper det her med at man nu kan oparbejde. Det igen. Ja det har rykket den et par takker op med at det ikke bare ender som et eller andet øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø. Altid fedt. Jeg vil sige sådan at brænde ting er ikke længere en god løsning. Hva? Kan vi. Ikke. Løbe med det? Det kunne vi. Godt. Det skal naturen. Nok løse for os. Det er i hvert fald godt det der med at kunne genanvende. Altså det er jo bare smart på alle måder. Så man kan sige, at hvis vi havde lavet det her afsnit et par uger før, så havde den faktisk været længere ned på listen. Jamen det ville. Den have været, fordi netop problemet med, at hvis det ikke kan genanvendes, så er det jo bare skrald. Så er det fuldstændigt det her skrald på det tidspunkt. Så det er fedt i øjeblikket, og så er der nogen møg, når du skal af med. Det. Ja, så er det de kommende generationer, der skal bøvle. Med det her. Altså det er jo ligesom mit gulv, jeg har lagt i huset, det er jo så ikke epoxy, men det er vinyl. Det er jo også plastik Er det blevet så en. Gulv podcast eller hvad? Det er ikke. En gulv podcast Hvad vil du gerne. Sige med dit venylegulv? Men det skal. Også deponere, når det skal smides ud Nå okay, ja Fordi det kan ikke anvendes, siger de Endnu? Endnu Altså der er jo 30 års garanti på gulvet, så kan det være om 30 år man har fundet en løsning Hvis man først har knækket koden med epoxy'en, det er jo så også en af de nemme år måske så kan det være. At de andre kommer efter. Helt sikkert, altså det er jo der jeg også på dit hold med at det jo kun er fantasien der sætter renser og videnskaben og måske også lidt de fysiske låge. Ja ja. Men når man, hvis man kan lave det så kan man også fjerne det. Ja. Burde man. Kunne. Ja. Og... Og... Ja. Så for mig så er det en A, B og. Et eller andet sted deromkring. Ja, jeg tænker også det er deroppe. men om vi synes det skal være en A'er eller. En B'er? Det har jo. Vildt stor betydning for hele fremtiden for Epoxy, hvor vi placerer den på en A'er eller en B'er. Ja, det er. Jo det. Det er jo os der trendsetter den. Men jeg synes godt man kunne akkommodere for en A'er, netop fordi at Epoxy er lidt en af de usynlige helte på nogle punkter, udover altså Epoxy-gruppen. Netop fordi man bruger hele tiden den mellemtril Det er. Fordi den bliver brugt i rumfart, det gør du gerne at hælde den op. På nær Det er ikke derfor, men det er fordi man kan bruge den så meget i den kemiske syntese Ja. Fordi det var jo den ting jeg helt havde overset, altså fordi jeg ikke er hardcore kemiker Den er sådan en. Unsung hero på det punkt at du hele tiden har den som sådan Et mellemtrin, netop hvis du så kører med sharp ligesom, så kan du så også styre stereo isomerien samtidig. Jeg er helt. Med på NA altså. Det er helt. Sikkert. Specielt nu hvor man så, altså hvis vi så kan begynde at genindvinde det, så begynder epoxy grupper eller epoxy alt muligt mærkeligt at være en rigtig god løsning. Ja da. Det. Kan være. Det ender med at bare blive det nye med bare forstøbt epoxy gulv i sit hus. Det kan sagtens være. Det er igen, der skal bare lige luftes ud de første dage. Men det ville. Jo være smart at have et epoxy. Gulv. Men er der ikke også mange der har det? I huset? Ja, ja. Jeg er ikke indretningsarkitekt. Jeg ved det. Ikke. Spændende. Hvis der er nogen der har et gulv lavet af epoxy, som ikke er i den kemiske eller anden form for industri, så må I godt lige skrive ind til os. Ja, det kunne. Være at sende billeder ind på vores ikke eksisterende Instagram. Ja. Vi har en Instagram-konto. Har vi en. Instagram-konto? Vi har en Instagram-konto, der hedder You Own Chemistry Lab. Hold da op, mand! Ja, ja, ja. Hvor er vi ikke moderne, men hvor er vi gode til at... Ja, hvor er. Vi ikke moderne, det er spændende. Ja, vi har. Ikke nogen TikTok, så er vi ikke. Moderne. Nej. Simpelthen, den. Er. Til epoxy. Yes, og vi. Glæder os til at se epoxy-gulvet. Ja, det bliver. Skide spændende. Jamen tak fordi i har lyttet med og så næste gang der skal vi snakke om noget andet spændende som vi lige må finde ud af hvad det bliver Ja vi. Har jo som altid nævnt en masse forskellige ting så måske begynder vi på vores miniserie som sikkert ikke bliver mini omkring kemikere og biokemikere eller BPA eller. Chiralitet eller der er mange muligheder Ja. Det er jo det der er uendelig. Mange muligheder Så vi ses igen på den anden side. Kan I have det rigtig godt.