Du skal gætte et laaaand, med vild kemi!

I dette afsnit snakker vi om mærkelig og spøjs kemi fra hele verden! Hvem laver strøm fra løg, undersøger ost og laver klamme ting der stinker så hele byen bliver syg. Vi udfordrer hinandens bias omkring forskellige lande og ser, hvem der er bedst til stereotyper. Husk og gæt med derhjemme og skriv på vores Facebookside, hvilke der overraskede jer og hvor mange i gættede rigtigt.

Nogle af kilderne brugt i afsnittet.

Onion power!!!
https://gillsonions.com/onion-power-sustainable-affordable-and-zero-waste/
Oste artiklen:
https://hal.inrae.fr/hal-03181204/document
Kinesisk Fyrværkeri som er biodannet
https://pubs.acs.org/doi/pdf/10.1021/acssuschemeng.2c00601
Selvfoldende pasta
https://www.cmu.edu/news/stories/archives/2021/may/morphing-pasta.html

Transcript

0:14

Hej Morten. Hej Magnus. I dag skal vi have et lidt atypisk afsnit, hvor vi snakker om nogle forskellige... kemiske ting, som er opdaget i nogle forskellige lande, som vi så skal prøve at gætte. Jeg nævner en eller anden kemisk proces, og så prøver jeg at gætte det, og det er jeg lidt inspireret af, da vi havde Alkali-afsnittet, hvor jeg begyndte at snakke om at gætte et land, da det var om Ruslands atomkraft. Ja, så fik vi et løt og ønske om, om vi ikke kunne lave et helt afsnit med det. Yes. Altså ikke russisk atomkraft, men sådan en lidt sjov historie med kemi. I hvert fald prøve at gætte kemi fra forskellige lande, hvor det er fra. Jeg tror også, jeg kommer til at sige, at det er sådan noget, man faktisk kan. At man kan godt gætte, hvor kemien kommer fra. Så det er jeg lidt spændt på, om vi kan. Det er jeg også meget spændt på, om man kan. Nu må vi se. Og du har den sjældne æremål. Du prøver at starte med det første land, så. Jamen skal vi ikke lige nævne reglerne først? Jo, jo. Så vi kommer med at skifte mis med en historie. Og så skal den anden gætte landet. Det er faktisk ret simple regler. Og man skal jo endelig gætte med derhjemme. Det kunne være lidt hyggeligt. Så ellers er der vel ikke flere regler, er der? Nej, jeg tror heller ikke. Vi har ikke aftalt, hvilke historier der er, så det kan faktisk godt være, at vi har taget... Ja, overlappende. Ja, men altså, jeg tænker, at der er lidt det gode ved, at du er kemiker, og jeg er biokemiker, at vi måske har taget hver vores vej. Det er spændende nok, for jeg har faktisk meget biokemi med. Nå, wow. Ja, det er faktisk meget biokemi, jeg har. Det er det, jeg siger. Biokemi er bare sjovere. Nej, det er det ikke. Jeg har også taget noget kemi med. Nå, nå. Godt. Jamen, skal vi så ikke gå i gang med Get It Land? Med vild kemi. Eller i hvert fald kemi. Ja, ja. Det er ikke sikkert, de alle sammen er lige vilde, men jeg tænker, det bliver sjovt. Godt, så. Jeg tror, jeg begynder lidt light. Ja. Med en sådan en sød historie. Spændende. Så prøv at smage på ordet. Stenkulstjerre Det lyder som asfalt Prøv at forklare hvad du smager, når du hører. Det ord Stenkulstjerre Det er jo noget. Kulsort, der smager dårligt Hvor dårligt? Virkelig dårligt, som at man brækker sig. Af Ja, det er måske netop fordi man forbinder lidt med asfalt, som du. Sagde Altså det er virkelig meget svovlehållige bindninger Kvalmelugte Ja, det tænker jeg Så. Det er i hvert fald sådan noget sort snask, som er sådan en tyk sort væske, som er lige på dubt i fremstillingen af koks og kuldegas, så det er jo når man prøver at få noget Jeg tror bare det er at du får naturgas ud af det. Du banker til det og så kommer der jo, altså det er pyrolyse af stenkul, så der kommer jo alle de små forbindelser, de kommer ud af det. Og så får du gassen ud af det, naturgas. Igen, et ord der er branded virkelig godt. Yes, så vi har en kemiker i 1879. Det er en gammel sag, det var dengang der skete vild kemi. Jeg ved ikke hvor vildt det er, men han analyserede stoffer der stammede fra Stien Kults tjerne, så det er jo det her med at det er noget sort snask, det er sort snask, det består af mange forskellige ting. Må jeg knytte en kommentar til det, ofte når man laver sin teaser eller andet, hvis man får sort tjerne Så er det gået galt, fordi så er der sket så mange sidereaktioner. Når du får noget, der generelt er sort, så er det fordi, der er alt for mange forskellige stoffer til bare ren kaos. Det absorberer bare al farve. Ja, det er sjældent, at der er et stof alene, der er kul sort. Ja, det er mest kul. Det er mest kul. Han sidder og sikkert fik en dejlig aftensmad. Ja, sikkert. Og så lige pludselig, så syntes han det smagte sødt. Og jeg tænker ikke, han fik pandekager til aftensmad, så han har jo nok tænkt, hvorfor smager det sødt nu? Og så tænkte han, ah. Ja, og vi skal også lige huske, det her er jo 1879 Det der med at vaske hænder Det er jo helt moderne Som vi fortalte om i et tidligere afsnit Det er jo ikke spredt så endnu Så han har nok ikke vasket hænder efter han gik ud af laboratoriet som jo ellers er en god idé Ja, det er sådan noget moderne fisk de laver i Europa Er. Givet hvad dødeligheden er været blandt kemikere dengang hvor man ikke vaskede hænder? Det snakker vi ikke om Nej, jeg tror Man røg så mange cigaretter, så det gik ikke. Ja, det er rigtigt nok. Det går nok ud med hinanden. Ja. Nå, men han tænkte, det var nok det sulfubenzamid, han havde arbejdet med i løbet af dagen. Og det var faktisk sådan, at det første kunstige sødemiddel blev opdaget. Det er saccharin. Saccharin, ja. Ja, det er 200-700 gange sødere end sukker. Nu skal du gætte, hvilket land det er fra. Jeg tænker Tyskland? Nej, det er faktisk nærmest sådan... To andre steder. To andre steder? Ja, det var en russisk kemiker på John Hopkins i USA. Så jeg havde godtaget begge dele. Ja, okay. Ah, en russer i USA. Ja, men godt bud med Tyskland, det er faktisk rigtigt. Men det var bare fordi jeg tænkte, at Kuttle og så videre, det var jo en store sort i Tyskland, indtilbage i 1800-tallet, det lavede de meget forskning i. Ja, eller England for den sags skyld også. Så den var faktisk svær, den her, ja. Ja, den var overraskende. Ja, jeg vil egentlig gerne lige fortælle lidt, hvis jeg må. Ja, gå for det. Fordi der var også chefkemikeren for FDA, Food and Drug Administration. Jeg ved ikke engang om det hed det dengang. Nej, det kan godt ikke hedde det dengang. Nå, det var også lige mig. Han havde vel set sig lidt ondt på det her sagerin, fordi det begyndte jo at blive populært i produkter. Og så til et møde med Teddy Roosevelt, så sagde han, at det burde blive ulovligt, fordi det er bare sådan noget klamt sortkulstjære, fy for satan. Og så var det, at han ikke lige vidste, at Teddy Roosevelt var kæmpefan af det, fordi han havde lige lidt... Han havde en god mave. Ja, så han kunne godt lide sødesager. Og det... Hans læge havde nok fortalt, at man ikke skulle spise for meget sukker, så det her var jo et godt alternativ. Så det havde faktisk de konsekvenser for Cheif Chemikeren, at han blev fyret. Kend din publikum. Og der har jeg det jo sådan lidt, jeg har det faktisk lidt svært med det der med sådan at en præsident bare har sådan noget magt til sådan at sige, nøh, nøh, jeg kan faktisk godt lide sockerien, så du kan godt blive fyret. Men hvis vi ser det fra den anden side af, så Cheif Chemikeren han havde ikke noget vindskabeligt belæg for det. Nej, det var jo pisse personlig holdning. Ja, det var jo bare den der klassiske fælde, man går i med, at uha, det er ikke naturligt. Ja. Så det må vi ikke... Det er jo vildt, den har været der i så lang tid, at det er ikke naturligt. Men altså igen, det viser jo også det der med, at sødemidler har man kendt i så lang tid, at man ved jo godt, hvad langtidseffekterne er. Altså sødemidler, det betyder ikke noget. Nej, men WHO har faktisk fået nyligt fra Røde Broden af alle kunstige og naturlige sødestoffer. Og naturlige sødestoffer også? Ja. Alle. Okay. Det lyder som når vi skal have et afsnit om snartmorden. Jamen det kan vi godt, altså det er jo for to uger siden. Og det er jo åbenbart fordi det ikke hjælper med at kontrollere ens vægt. Jamen det er jo ikke et argument. Nej det er det nemlig måske ikke. Altså det er det jo både over, altså de fra, de ser det vel bare for deres sag af, altså at det hjælper ikke med at undgå vægtrelaterede sygdomme, så derfor kan man lige så godt fraråde brugen af det, og at man hellere skulle få et godt forhold til søde stoffer. Ja, ja, men... Altså, ja, ja... Den tager vi på det andet tidspunkt, fordi det er en længere filosofisk diskussion. Jeg tænker også, at der er nogle tandlæger, der er uenige. Det vil jeg også tro. Ja, men det kan godt være, at vi skal have den. Og med baggrund i træningsmiljøet osv., så har jeg også mange holdninger til det, så... Den tager vi her snart. Jamen. Der er jo nogen af dem, der har... Altså, hvor langtidsforbrug har vist at det øger risikoen for hjertekarsygdom og hold nu fast risiko for at voksne dør før tid så det må være noget statistik der viser at folk der bruger meget sølvstoffer de dør før tid og det kunne. Jo ikke være andre årsager? jo. Det er jo det der er farligt men det kunne også være rigtigt ja. Ja men det er jo det der altid er farligt med sådan noget data. Med at koalere det ja Men man. Skal lidt passe på, fordi det er det samme, jeg har hørt fornyeligt nogen, der snakker om det der med, at man kunne have undgået corona, hvis vi havde mere styr på D-vitamin. Fordi mange af dem, der døde på grund af corona, de havde også lavt D-vitamin. Og det er jo sådan der også, at mange af dem, der døde, det var nogen, der var indlagt og andet, så de ikke fik sollyset. Nej, de havde ikke højt D-vitamin. Man skal bare passe på med at unødvendigt korrelere en mangel med noget andet Ja. Ja, med sådan nogle ting der skal man være virkelig forsigtig fordi man kan komme til at lave en masse ting der bare sidder fast i den kollektive kommelse om at det er en god idé og så det faktisk slet ikke. Er Ligesom global opvarmning i pirater Ja. Det hænger sammen Nå, men altså jeg var også lige en tur rundt i supermarkedet for at kigge, og det eneste jeg faktisk kunne finde det i, jeg kiggede ikke på alle produkter, men sådan på light salt vand og slik og sådan noget, det eneste jeg kunne finde det i, det var i tandpasta. Ja. Så de fleste mærker af tandpasta, de har det. Men. Det kan jo nok være fordi de har registreret det på et tidspunkt, at de bruger zakkerien som sødemiddel. Og så gider man bare ikke op der tætte. Nej. Netop, at man gider ikke at ændre på det. Så det kan man jo lige tænke på næste gang man børstede tænder, at det stammer fra stenkulstjærer. Jeg tænker man laver det anderledes nu om dagen. Ja. Det gør man jo nok. Originalt. Det var kun dem der solgte sig som at være naturlige tandpastejere, der ikke havde det i sig. Ja. De har ikke noget af den slags, ligesom dig. Ej. Hvad fanden er det? Altså, stenkulskære, det kommer sgu da fra naturen. Det. Gør det. Det. Bliver ikke mere naturligt end det. Men. Altså, jeg tror også, jeg har noget vegansk magnesiumsulfat i stående. Åh. Ja. Det bedste magnesiumsulfat. Og. Noget vegansk natriumklorid og GMO-frit natriumklorid. Jeg. Synes også, det er super ulækkert at dræbe et dyr og så tage salten ud af det og rense det. Det. Er virkelig barbarisk at gøre. Ja. Så det er det meget godt. Jeg. Kan godt fornemme, at det her bliver et tidsspringspot afsnit. Igen. Så jeg ved ikke hvor vild historien var, men jeg synes det var interessant det der med at tjære, det kan smage sødt. Jamen. Det er jo ret fascinerende, fordi netop det der, som jeg siger, når man går og lugter, altså hvis man går ikke og sniffer det, men når de laver asfaltere veje og så videre, det er jo tjære, og asfalt, og raspolugter og sådan noget, olie og kåleindustri, og. Det lugter ikke ligefrem rart. Nej, det gør det nok ikke. Det synes jeg faktisk er meget hyggeligt at lugte til. Jamen. Det er jo ligesom diesel dufter jo også godt på en måde. Ja. Fordi man måske forbinder det med at man var henne på tanken og tankte med sin far, dem og barn. Og. Så fik man en slik eller et eller andet. Ja, ja, præcis. Der er succedet gode ting. Springlervæske dufter jo også rigtig godt. Noget. Springlervæske. Ja, ja, ja. Den her har jeg lige nu i bilen. Den smager forfærdeligt. Så ja, det er sjovt det der med at at man opfatter det også, altså. At det er meget subjektivt. Jeg hælder lige på rækkefølgende mine, fordi nu tager jeg den her, fordi du nævnte... Kan jeg gøre det under larm? Sådan der. Du nævnte nemlig sådan biogæ... eller hvad hedder det nu? Hvad fanden hedder det nu? Biogas, ikke biogas? Jo. Biogas. Naturgas. Naturgas nævnte du. Ja. Jeg har noget biogas i stedet for. Uuuuh. Spændende. Ja. Og det er simpelthen Løgkraft. Løgkraft. Simpelthen. Anvendelse af løg til at skabe energi. Nice. Så der er en fabrik, der laver løg til industriel brug. Onion. To eggs. Onion. To eggs, nemlig. Og det de fandt ud af, det var 40% af løg i industrien, det er nu affald. Du skal have top med, du skal have bunden af, og så skralder du et lag af også. Ja. Og så resten af affaldet kommer i min restede løgepose. Hvor der altid er super meget skald med. Ja. Det er en overraskende meget. Men den her de bruger det, hvor de hakker det fint bagefter, så de skal have det her af. Og det havde de en masse restprodukt med, og det kørte de egentlig til affald. Det. Giver mening. Og. Det skulle de betale for at komme af med. Årh. Ja. Det skal man nemlig, når man gør meget. Så de fik installeret det der hedder Advanced Energy Recovery System. Okay. Som laver biogas. Og det gør man ved at.. Og. Det er forkorrelsen, for det er ars. Ars. Ja. Super. Onion ars. Yes. Øhm.. Altså det gør man jo ved sådan en gæringsproces. Ja. Eller ikke gæringsproces, fermenteringsproces hed det bare. Hvor det bare sådan står lige så stille og laver metangas. Ja. Som. Er biogas. Øhm.. Og der fik de lavet nok til at de kunne 2.750 hjem og nu kan jeg så ikke sige stedet der kunne få strøm nok af det, men de lavede jævnt meget strøm af det her. Altså det er ikke per dag de kunne gøre det, altså til et år kunne de give energi nok til det. Og resten af resten det kunne bruges som kvægfoder, og det bliver brugt som kvægfoder. Fordi det er jo ligesom man har når man vokser op på landet, Enchillage, som er græs, der har ligget under... Nåååh! Hvis man kører forbi en bundegård på et tidspunkt, og ser, at der ligger sådan en sort pølse med bildæk på... En ordentlig pølse! En ordentlig pølse, og ofte med bildæk på. Jeg ved ikke, om de er stoppet med at. Gøre det. Ja, det synes jeg, at de er på det seneste. Ja, men. Det gjorde man meget af, det er jo bare, at man kan huske, der lopper bildæk over det hele, og man. Tænker, hvad fanden er det? Det ligner faktisk sådan lidt en forloren hare, en kæmpe forloren hare. En kæmpe. Forloren hare. Men det er jo faktisk bare græs, som de har slå Og så ligger det der og ikke rådner, det må nemlig ikke rådne, det skal fermentere lidt, og det hedder enchilades. Og det fodrer man så sit crème quai med. Ja, fordi. Du får et bedre fodre ud af det. Ja, meget. Bedre fodre ud af det, og det elsker kvæne at spise. Men det er jo det samme her, de så bare løg enchilades i stedet for. Så de så også solgte videre sit hjem med at rent faktisk kunne tjene penge på deres affald på den måde. Ja, det. Er fedt. Og det. Burde man virkelig, altså det du stadig kigger på, det er fra Og 1819, de begyndte på det. Og det synes jeg også bare, det er jo fedt. Det burde mange flere firmaer, der gør sådan noget med madspil, kigge på at gøre. Ja, det. Er der også rigtig mange, der gør. Er det ikke DAG her, det hedder? Nej, hvad er det? Det hedder de der naturgasfolk. Hvor du tager alle mulige restbioprodukter. Jo, jo. Men igen. Firmaerne kunne ikke lige så godt selv gøre det. Det her er et firma, der kun laver løgprodukter. Ja, fordi. Så er det specialiseret, så du kan optimere processen af at få energi ud af løgaffaldet. Men det. Er jo også ligesom meget for at undgå en af de klassiske problemer vi har med energi i samfundet og nu er miljøkrisen, det er jo også, at vi hele tiden skal transportere al den. Lort rundt. Nå ja, det er selvfølgelig. Så hvis. Du har sådan et eller andet, så kan du gøre, at du har et centralt sæde, så kan du køre lastbilen hen til det, for at så smide det af, og så ramme og tilbage. Ja, så. Kan det ikke svare sig, fordi det bare er løgaffald. Så er. Det bedre bare at placere det internt på værket. Super. Og. Så. Lever de også strøm og varme til. Sig selv på den måde. Ja. Så. Det er jo smart. Nå. Jeg. Skal gætte land? Du skal. Gætte land enten af forskeren eller hvor. Det bliver bygget hen. Okay. Wow. Løg. Altså... Jeg... Jeg tænker... Polen. Det lyder som sådan et sted, hvor de både har løg og er innovative. Ja, det. Er egentlig et spændende bud. Nej, det. Er ikke Polen. Hvor er. Det så? Forskerne har fået Spanien, og de har bygget det i Kalifornien. Okay. Ja, åbenbart en stor industri med løg i Kalifornien. Ja, det. Vidste jeg ikke. Det troede jeg var rosiner. Kun rosiner. Og derfor gør det også i mine øjne mere imponerende, at det er 2750 huse, de kunne generere strøm til i Kalifornien. Fordi de kører hele tiden med airconditioning og så. Videre jo. Ja, det er rigtigt. Det er. Jo ikke ligesom i Danmark, hvor i et familiehus, når det er sommer, så bruger man jo ikke særlig meget strøm, fordi der er lys næsten hele tiden. Og vi har ikke aircondition kørende, eller de fleste har ikke aircondition kørende. Det kommer. Nok snart. Det kommer. Nok snart, ja. Men det er jo standarden i USA, for at du kan klare dig. I Kalifornien næsten, det er pisset varmt hele tiden. Ja, det. Er da rigtigt. Ja, vi. Har noget større skiformål. I mine øjne, det er jo spændende kemi. Det er jo ikke nyt, at man kan lave biogas direkte. Ej, men. Jeg synes det er sjovt med Onion 2X. Så Dan Jørgensen, hvis du lytter med, så vil vi gerne have mere Onion 2X takt. Men det. Er jo også bare fordi jeg så den, og det er jo bare sådan firmaets hjemmeside, det er også bare sådan Onion Power, hvor det også bare er. Sådan super. Det er. Det jeg er nødt til. Men det er jo fedt det der med også bare at få det komprimeret ned til metan. Altså alle de her stoffer. Ja da. Helt sikkert. Det kan man jo bare bruge til alt muligt andet også. Ja ja. Det er bare nok godt. Sejt. Og igen så er det jo fra et naturprodukt. Man gør det fra løg, som sjovt nok også har lavet CO2 om til ild osv. Så det kører jo lidt mere cirkulært end olie. Og andet. Og så bruger du det til kvægfoder i stedet for at importere soja. Smart. Ja. Skidesmart. Nu må. Vi se om jeg kan gætte din nummer, Morten. Ja, vi. Har åbenbart lavet en lidt sværere quiz. Yes. I jagten... Vi bliver faktisk i planterne. I jagten på at forstå, hvordan løg og andre planter gror. Var det. Løg, tilfældigvis? Nej, nej. Det var bare... Det kunne. Godt have været, at vi bare var løgfanatikere. Ej, det. Var faktisk tobaksplanter, tror jeg det var. Nåååå! Ja, det var jo 40'erne og 50'erne. Ej, de er gode at bruge som sådan en organisme i plantebiologi. Ja. Nå, men man undersøgte mange forskellige ting for at finde ud af, hvad det var, der kunne få planteceller til at dele sig. Så såkaldte cytokininer. Nej. Jo, jo, cytokininer. Ikke psykokaniner. Ja, så vi skal lige tage hurtigt til cellobiologi. Celler det er det alt liv består af. Det er sådan nogle små celler. Man ser dem klassisk som runde ting. Det er ikke nødvendigvis at de skal være det. De skal faktisk nogle gange dele sig for at man kan blive større. Det hedder celledeling. Nå, okay. Ja. Før man finder ud af, hvordan det er, så ved man det faktisk ikke. Så det skal man finde ud af. Fordi det kunne være mega fedt, så kunne det være, at man kunne udnytte det i plantevækst. Så nu skal du gætte dem af de mange ting, de prøvede af, som stimulerer cellevækst. Og du må gætte lige så mange gange, du vil. Jeg ved godt, at nu kommer der en kvist ind i kvisten. Hvad de. Gjorde for at stimulere cellevækst? Ja, i. Planter. bare sådan ting de puttede i reagentskladset. De prøvede. At pumpe ren bil i knæet? Nej, det. Var ikke det der gjorde det. Nej, rent CO2? Nej. Prøvede de at pisse i det? Tæt på. Det er faktisk ikke så langt fra det samme udskillelseskanal. Nå, okay. Siddet eller hvad? Ja, og. Det er jo ikke bare hvilken som helst sæde. Tyrsæde? Ej, ej. Orne? Ej. Det er meget mere eksotisk. Eller det er det jo sådan set ikke. Er det. Flagermus, guano? Godt. Det. Er godt laveret silesæde. Silesæde? Så er. Der simpelthen nogen, der har strøet sild. For et fåt. Jeg ved sgu ikke så meget om fisk og deres sædeudgang, eller hvad man kalder det. Om den. Ligger og stavmer af. Men der stryger du dem på maven, som jeg siger, det kan du både gøre med æg og sæden. Seriøst? Ja. Nå okay, det har du så nok gjort. Du giver. Dem strøm, og så kan du køre dem hen ad maven. Super, så får man en sille udløsning. Ja. Ja. Nå, det var godt du vidste det, jeg vidste det ikke. Jeg tænkte bare, at det var sådan... Jo, det. Er fordi, man laver det meget opdragt med... Eller ikke opdragt, men... Man fanger vilde havadder i Danmark, for eksempel. Og laks. Ja. Og... Hvad hedder. Det nu med sådan et net, der giver... Kun en lille smule strøm. Det er bare så, at de falder i søvn. De bliver sådan lige lampede. Ja. Og. Så. Kan du nemlig, altså groft set voldtage dem jo. Og sådan skubbe æg og sæde ud af dem i et område, og så sørger du for, at der bliver... der bliver. Klaret. Ja, så for at stimulere en naturlig gydning? Ja, en. Gydning. Og så laver man også gydbanker til med sådan sand og bløde sving i floder og åløg, fordi der er man egentlig i nyere tid bare pløjet ud, så det går lige i stedet for at have en naturlig sving, som det nu har. Okay. Ja. Så du skal ikke gætte endnu, men hold lige den der tanke om hvem der ved, hvordan man får en sild til at have siddet af gang. Ja, jeg. Havde lyst til at sige en nordmand eller en færing, men vi har ventet. Ja, husk. Det er sild og ikke laks. Ja. Så, men hvad gør at man prøver det? Altså, de har prøvet en masse forskellige ting, så tænkte jeg sådan, så kommer der, vi kan sgu ikke finde ud af det. Ej, vi har prøvet alt. Så kommer sådan peget sådan, Det er fordi jeg har en masse gammel sildesæde omme bagved. Jamen for helvede. Skal vi prøve det? Skal vi prøve det? Ej, det er fandme fuglekkert. Simpelthen fuglekkert. Men det virker? Garanteret? Ja. Jeg ved sgu ikke lige, hvordan de har fået den idé. Det må. Være de proteiner, der kommer med. Med sildesædet. Specifikt. Jamen det er faktisk... Faktisk så begyndte de jo så at isolere på det her sæde for at finde ud af hvad det var for et stof Og jeg kan godt lide den plantefysiologi bog jeg har læst for det Så står der Efter meget arbejde fandt de ud af hvilket lille kyle der gjorde det Det var sådan noget meget arbejde Det var nogle lange dage Og ja, de skulle åbenbart igennem en masse sildesæde før de fandt det Men det er de fandt et stof de så kan navngave genetin og det er en adenin derivat adenin det er en af de baser i DNA som koder for vores genetiske information og sæd har meget genetisk information så sæd har meget adenin når det står lidt for længe så sker der åbenbart nogle kemiske processer hvor at Hvor den ene den får lige sat en Methyl Furan Ring på Det sker jo Så det er Og det var Det var det der skulle til De fandt ud af det, og det er jo ikke det stof, der naturligt findes i planter, der gør det her, men det minder bare om det, så det er en kemisk analog, altså et stof, der ligner det rigtige. Det er. Jo den klassiske kemiske løsning, bare at finde et land, der ligner, i stedet for det præcis samme. Nu må. Du gætte, hvilket land det er. Du sætter. Jo plantefysiologi også, så må det jo... Du skal passe på hvad jeg siger, men det skal næsten være. Med plantefysiologi og silt, så må det være Sverige. Det er. Rigtigt. Det er... Det er folkesko... Sko... Ja, jeg kan ikke udtale det. S-K-O-O-G. Ja. Du kommer tættere... Du kommer tættere på Sverige end mig. Hvordan udtaler. Man det? Nå, fordi jeg er fra Shetland, så kan det ikke udtales. Nå, det. Er vi tæt på. Ja, ja. Han var kollega ved University of Wisconsin, så det er jo så i USA, så det havde jeg jo også gået ud og taget. Det er. En svensker. Og Wisconsin det er, altså Wisconsin og Minnesota osv. det er jo de der sodo. nordlige mennesker. Men han er født i Holland, så det er jo virkelig tæt på... Ja, det. Er jo danskere. Det er. I hvert fald tæt på sileland. Det er i hvert fald tæt på sileland, ja. Men det. Kan da også gøre, at de har brugt det... Altså det skulle man jo ikke vide, om de har brugt det som gødning, da han var barn. Altså bare. Sild generelt, jo. Norge, ja. Altså fiskeaffald er meget populært i... Norge, så. Du tænker forbindelsen mellem sild og planter? Ja. Fordi. Der er mange, med min nye nyttehave, jeg har anlagt mig osv. Der er der mange der i tidligere tider har snakket meget om det der med at grave fisk ned osv. Fiskeskeletter osv. ned i haven og bruge det som gødning i ens have, fordi der skulle være masser. Af guff i. Jamen det giver jo også fin mening. Og masser. Af nitrat og andet guff i. Ja da. Og tungmetaller nu om dagen. Og tungmetaller nu om dagen, ja. Jeg tror også til folkets forsvar, jeg tror faktisk godt han vidste hvad han havde gang i. Jeg tænker de har set en lille effekt ved adeninen, så der har måske været en lille smule af adeninen der var reageret. Og det. Er kun sildesæde, de har ikke bare prøvet tygesæde og ovnesæde. Der stod. Kun sildesæde. De var meget fokuseret på den sildesæde, åbenbart. Det må være den der helt klassiske ting med at de tilfældigvis tog DNA fra en prorosilesøde, der havde stået lidt for længe. Så hvis man har nogle planter derhjemme, der ikke rigtig gider at gro ordentligt, så er det bare med at smøre dem med en godt lagret silesøde. Det er lige et trick fra i dag. Det er. Lige et trick, ja. selvfølgelig at fange dem og strybe dem. Ja, det. Var rart, jeg lige lærte, hvordan man. Gjorde det. Nå, 1-0 til mig. Ja. Satan. Det. Er godt det her. Nå. Jeg. Kom. Ned af et... Åh nej. Et mærkeligt kanihul. Jeg tror, den er nemmere at gætte. Jeg ved ikke, om den er nødvendigvis. Men... Åbenbart er det et land, hvor man kan få penge til at undersøge udviklingen af duftstoffer i håndværksmæssigt fremstillet geddost. Hvad betyder håndværksfremstillet geddeost? Det er. Det, der på engelsk hedder artisanal. Det er. En meget lille produktion, og det er. Lavet på gammeldags metoder. Så det er ikke storindustrielt eller noget, og der er specielle metoder, der skal følges, for at det bliver gjort rigtigt. Der har man simpelthen undersøgt, hvordan forskellige duftstoffer udvikler sig. Det er en 16-sider lang artikel med nogle skemaer, hvor jeg bare sidder og tænker, hold da fast, de har simpelthen målt duftstofferne med GC, og så har de så vurderet, hvordan det dufter. Altså sådan. En sensorisk test? Ja, sensorisk. Ja, testet det. Men de har målt det på en GC, og de har gjort det over alle 90 dage af læringsprocessen. De har også målt pH-undervejs, og de har også lavet, det gad jeg ikke gå ind på, fordi det var biokemi, det var biologi, Hvor de har målet på at få nogle bakterier og svampe og andet de ser. For det er jo en geddeost, så den får sådan en skin på sig. Til dem der ikke kender geddeost. Så starter det ofte sådan en rå geddemeltsost. Så den starter sådan flydende-agtigt, når du har den den første dag. Og så bliver den lige så stille lidt mere fast. Og så kommer der sådan en prise, sådan en hård hinde rundt omkring den. Hvor der. Ofte gruer en lille hyggelig svamp på. De kiggede. På, hvordan den kemiske profil udviklede sig undervejs. Så for. At måske finde det bedste tidspunkt? Ja, også. Bare, hvornår det var færdigt og så videre. Og for at forstå hvad der skete under processen. Det var jo åbenbart vigtigt. Det har. Endda fået stats støtte, det her forskningsprojekt fra de franske sundhedsstyrelser, fordi de kom... Nu kom. Du til at... Piss! Nu kom jeg til at sige det! Jeg tror det er i Frankrig. Ja, havde. Du gættet det alligevel. Øh, nej. Nej, nej, det hedder jeg ikke. Gør du ikke det? Nej, jeg kan godt se forbindelsen med ost, men jeg tænker ikke, altså... Jeg var bange for, at det var for åbentløst. Fordi de er så glade for geddeost. Nå! De. Er. Glade for ost generelt. Ja, de. Er glade for ost. Jeg vidste ikke lige, at de havde ost. Ej, hvor er du? Det er. Jo fordi, jeg har jo skrevet det lige med småt op i hjørnet, og. Der står Frankrig. Ja, jeg har også været nervøs for at komme til at gøre det et par gange. Nej... Årh. Ærgerligt. Det var lige selvmål. Selvmål 1-1. Nå, men det er fint. Det er fint. Jeg er slet ikke knæven over. Nej, men de har fået statsstøtte fra de franske sundhedsmyndigheder. Ja. Som egentlig. Har en underdivision, fordi... Og sundhedsmyndighederne. Gædeost. Ja. Ja. Fordi. Franskmændene går meget op i fermenteret mad, generelt. Og de skriver også om sundhedsfordelene ved meget fermenteret mad. Jeg vil. Vildt gerne høre sundhedsfordelene ved gædeost. Ja, og. På burmorden, dig og geddeost f.eks. Laktose, den ligger jo i 90 dage i den her ost. Efter 14 dage, så er laktose og mælkesyre forsvundet. Ah, super! Men de undersøger det faktisk den løbende, og man kan se, hvornår det i processen forsvinder. Okay, så hvis. Jeg vil gerne have en blød ost, Uden at skulle rende på toilet. Jeg har lagt to tændstofansker lige sidst. Så giver det også en mulighed. Og det er. Nemlig sådan en god, blød musj, der har en lidt spændende smag. Ja, jeg har. Jo også smagt det. Jeg kan lide den nogle gange. Ja, det er. Godt. Og det var også derfor, at jeg ikke kunne snakke om navnet. Peladon hed den. med e med det der fine lille streg henover og så skal man udtale det på den rigtige måde men grammatik podcast en anden ting der faktisk slog mig ret meget det var at ph'en i os går fra 4 til 6,5 og det er. Jo så fordi mælkesyren forsvinder ja blandt andet mælkesyre og eddikesyre forsvinder også og. Så bliver det danne citronsyre okay ja. Interessant. Ja, der gad jeg jo faktisk godt at læse lidt om biologien, fordi det tyder jo ikke på det nødvendigvis er bakterier, men det er vel også svampe og... Men der er. Også svampe og bakterier, der er det hele, du. Så det er. Et godt kollektiv, der er. Ja. Okay, det er. Et kollektiv, det hedder på dansk. Åh nej, det ved jeg ikke, om det hedder det. Jamen på det eneste navn er det ligesom communities. Nå, men jeg. Tror også... Jeg ved faktisk. Ikke helt... Men kollektiv er et godt ord på dansk for... for de her. Grupper. Ja. Jeg ved ikke. Om det er det, men på engelsk skrev de det på, og det er også fascinerende, fransk forskning på engelsk. Ja, det er faktisk imponerende. Men de havde simpelthen grupperet det ind i en masse. Jeg er nødt til at lige et øjeblik, mine damer og herrer. Jeg skal lige alt tabbe og undgå, at Morten ser mine andre ting, jeg håber, er forskning. Men værsgo til schemaet af forskellige stoffer, de har opdaget. Morten. Åh nej, sådan et klassisk heatmap. Det er nemlig. Et heatmap, og jeg beklager til lytterne, I kan se det. Jeg skal nok sætte linken ind til den her artikel, fordi et heatmap på side 13 er bare fantastisk. Ja, det er. Også en af de større heatmaps, jeg har set. Ja, det er. Det virkelig. Og det er ikke det eneste, de har to heatmaps. Men vigtigst alt med det her heatmap, der siger de jo så hver dag, at stofferne har den højeste koncentration overhovedet, og så forsvinder og så videre. Er der simpelthen en oktan i? Ja, der er en oktan. Det er højeste koncentration ved 62 dage, og så forsvinder det. Og der er også citronsyre, som de skriver, at det er der også. Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø Ja, men altså... Og så er der også Hexan-2-oen, som lugter af ost, men også musty. Altså musty er den her indelukkede lugt, den er sådan. Lidt... Heptan-2-o? Ja. Sådan lidt. Jordslået. Jeg ved ikke. Hvorfor. Det må komme fra skimmelen. Ja, det må. Komme fra skimmelen. Og så er der en masse, der dufter af søt, og så er der også en, der dufter af... Ja, nonansyre, den lugter lidt af voks og lidt ostød. Det lyder også. Rigtigt som noget man gerne vil have i en ost. Men det er. Virkelig sjovt at sådan nogle af de tidlige lugter der er, det er sådan noget der lugter lidt, ja sjovt, eddikesyre lugter surt, underligt. Og så er der butan 2,3-dion, det lugter af smør. Okay. Det er ligesom med butansyre, der også lugter lidt klamt af smør og andet. Ja, den sætter. Sig sammen med receptet sikkert. Det gør den. Sikkert. Ja, butansyre deroppe, der lugter surt, og af mælkeprodukter. Fantastisk. Ja. Men altså, jeg synes det... Jeg har siddet og læst det her, jeg var bare ved at... Jeg elsker den tabel, med forskellige stoffer, der lugter af mærkelige ting. Og det skal. Lige siges... Altså, vi er fane af, at man dykker så dybt ned i sådan noget der. Det er ikke for at mobbe dem. Det er bare fantastisk, og det er også bare alle ens fordomme om franskmænd bliver også bare videnskabelige. Det er 13. Sider omkring ost. Ikke bare ost. Nej, det er jo ikke bare ost. Det er én specifik type ost. Som Pierre har lavet 5 af ude på hans gård. Det er kun. 3, de undersøger. Men jeg synes bare, det... Ja, det var derfor, jeg tog den med, fordi det var så... Klisché-fransk i mine. Øjne. Så har vi et styre på... Ah, okay, det var et meget dårligt fransk. Ja, det var. Et rigtig dårligt fransk. Du tæller på russisk, det der. Ja, det var det. Men ja, og også bare det her med, at de har gået sådan meget ned i dybden. De er bare sådan... Med GC... Altså, de har haft sådan... Øh... til at fange duften fra de oster, de har henover dem. Ja. Så de. Kan. Køre det på en gaskromotograf, så man kan se, hvad for nogle stoffer der kommer. Og isolere dem og finde ud af, hvad de dufter af. Jamen altså... Det arbejde, der er gået ind i det her... Det er jo. Helt vildt. Der må have været en del specialstuderende. Øh... Ja, det. Tror jeg også. Øh... 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9. Ja, 9 mennesker. Og den sidste. Er jo så nok bare... Ja, jamen det. Tror da vi mange der er glade for, at de franske sundhedsmyndigheder de... Og det er. Blevet publiceret i International Journal of Food Microbiology. Nice, og den. Er fra 2021? Ja, det er. Ret nylig forskning. Ja, det vil. Sige... Det er ost. Det er ost-nyheder. Er den blevet. Citeret? Øh, det ved. Jeg ikke. Det kan vi. Kigge på på en anden tidspunkt. Ja, det kan. Vi. Det er den. Jo selvfølgelig. Ja, det tænker. Jeg den er. Det er den jo selvfølgelig. Det er jo ret vigtigt. Men den kunne. Jo have været publiceret mange andre steder, fordi det er jo både god mikrobiologi der er i den, og det er også god kemi. Og det er kemidelen, der fascinerer mig, at de rent faktisk har gået så meget i dybden og har isoleret de enkelte stoffer, der er i duften. Jeg glæder mig. Til at læse den. Jamen det kan. Jeg godt forstå. Jeg lægger den i show notes, som man siger. Ja. Yes. Nå, så står det så 1-1, fordi jeg scorer det vildeste selvmål på mig selv. Ja, jeg skal. Jo også have lidt hjælp. Så er det dig, Morten. Yes. Jamen jeg har en by på størrelse med Aarhus. Okay. Og jeg. Kan. Godt lide de der 1800-tallets historier, så det er 1889. Der er nogle kemikere i gang med at distillere på et krækningsprodukt af 3-10 acetone. Øh, krækning. Er det det. Danske ord? Jeg tror bare, at vi skal se cracking også. Ja, det tror. Jeg, at vi gør nu om dagen. Men det er jo det, hvor man banker til større molekyler med varme og tryk og opløsningsmidler eller karylisatorer for at få mindre dele, altså mindre molekyler ud af det. Så kan vi. Bare sige på kemi, at man tager. Den store hammer fra. Øh, yes. Øhm, og det viser sig at da de begynder at distillere på det og får et produkt ud, helt koncentreret, så i en afstand af 750 meter fra laboratoriet så begynder folk at kvalme og kaste op og besvime. Øh, så de har Jeg kan godt lide at du har ikke nogen reaktion på det. Jeg kender historien. Nå, okay. Det. Var en klassiker historie, jeg fortalte på første års. Organisk kemi. Okay, godt. Nu forandrer den. Også. Forandrer den den. Gode? Ja. Du kan godt lide at spille, at det var sjovt. Jeg synes stadig den er sjov. Okay, godt nok. Du har også sådan et... Et genkæ... Hvad hedder det? Et smil som sådan... Ja, ja. Godt. De har skabt 10 acetone, og acetone er jo den simpelste ketone, så det er 3 carbon med et dobbelt bundet O på carbon nummer 2, og her er det jo så bare en dobbelt bundet svor i stedet for, så det er et virkelig lille molekyle, og det gør jo også at det er flygtigt, det kan dampe af hurtigt Nå, men det svarer jo egentlig til, hvis der var nogen på Kemisk Institut på Aarhus Universitet, der gjorde det, så ville det svare sig til, at familier, der hyggede sig med at shoppe op i Storcenter Nord, de lige pludselig bare begynder at kaste op og ligger og vælt rundt og besvime. Så det er virkelig en potent sag, de har lavet. Det vilde er, at dem i laboratoriet, Der var det åbenbart ikke så slemt for dem, som de selv skriver, og så var de jo vant til at arbejde med sulfider og mere kaptainer, så det var nok derfor. Og jeg troede faktisk, at den her historie var sådan svær at få bekræftet, fordi det kunne jo godt lyde lidt som overdrivelse. Men det står vidderligt i deres landskabelige publikation fra 1889. Så de har skrevet om, hvordan de har lavet noget, som fik folk til at kaste op i lovtygge stråler. Så nu er vi i Tyskland. Ja, det er. Vi. Men en af grundene til, at jeg sidder og smiler, det er også fordi, at... Og det er sjovt, at det er i Tyskland, vi lander med den her, fordi... I 1800-tallet også, og i starten af 1900-tallet, jeg tror op til 2. verdenskrig, der var det at være hobbykemiker, det var faktisk en ting man kunne være i Tyskland, eller man var, fordi folk havde. Så i stedet for at tage hjem og arbejde i træ eller metal eller et eller andet, så gik de ud i garagen og legede med kemi. Ja, men det. Her, det var jo kemikalie. Det ved jeg. Godt, det ved jeg godt. Men det er en referens, det giver meningen lidt. Det gik af mode at være det, på grund af at det var svært at skaffe diverse kemikalier. Men det er begyndt at komme igennem nu med hobbykemiker. På YouTube. Og der er. En YouTuber, der hedder Nile Red. Han er meget populær, også blandt mange af eleverne, og så ved jeg, at jeg ser ham også. Og han har prøvet at lave tioaceton. Og der er sket ikke noget. Der var ikke nogen, der skulle evokere i sin æremråde. Der var ikke nogen, der lugtede. Men har han. Så lavet det? Altså har han analyseret at det er det han fik? Ja det er. Jo det der er spændende ikke også? Der er jo også en anden youtuber der har gjort det samme og siger også at det ikke lugtede Så det er jo spændende. Altså det... Og Lionel Redden. Er i hvert fald ude dernede Jeg. Hører hvad du siger Jeg tænker måske jeg har en forklaring på det Men ja det var, lad os lige få. En afslutning Men den her stigerøse ton som jeg kan huske fra historien, det lugtede først når det kom over i vand Hvis det når kontakt med vand, får det blivet rigtig easy Ja, det. Bliver værre, når det bliver for tyndet Ja Altså det er jo nok vanddampene, det hygger med Ja Og det kan. Også være den gammeldags ventilation, der mangler på samme og mangler på HEPA-filter, som. Man har nogle stunder Ja Men de der YouTuber, de har jo så haft den tæt på, hvor jeg er udefra, fordi de gerne vil lukke til den Ja Men Men lad os lige afslutte det. Så ja, det var Tyskland. 2-1 til dig. Og det var i Freiburg af Baumann og Fromm. Baumann. Ja, men det der gør at jeg ikke tror på de her YouTuber nødvendigvis. Nej, okay, jeg tror på dem. Jeg tror at deres observation er rigtig, det er ikke det. Men det jeg gør at jeg tror på det modsatte er at der er forskere fra ESO, altså det der olieselskab, der gentog krækningsforsøget syd for Oxford. Og de rapporterede oplevelsen sådan her, så nu kommer lige et citat. For nylig havde vi et lugtproblem ud over vores værste forventninger. Under tidlige eksperimenter sprang en prop fra en flaske med rester, og selvom den blev udskiftet med det samme, resulterede den i øjeblikkelige klager over kvalme og sygdom fra kolleger, der arbejdede i en bygning 180 meter væk. To af vores kemikere, der ikke havde gjort mere end at undersøge krækningen af små mængder 3,10-acetone, blev genstand for fjendtlige blikke på en restaurant og led den ydmygelse af at få en servitrise til at sprøjte området omkring dem med en deodorant. Men, jeg vil. Så sige, at jeg stoler også på den gamle dags forskning. Ja, den fortsætter. Luktene trods de forventede virkninger er for tynding. Så det er jo igen det der med, at det bliver værre at blive for tynd. Da folk der arbejdede i laboratoriet ikke fandt luktene utålige og frakendte sig ansvaret, da de arbejdede i lukkede systemer, så for at overbevise dem om det modsatte, så blev de spredt med andre observatører rundt om laboratoriet. Og så i afstand af 400 meter så de blev spredt i en cirkel rundt om laboratoriet. Ja, så de. Gentog forsøget kan man sige. Under kontrolleret forhold. Ja, og så puttede de en drobe ud. Og lugten blev opdaget i vendingsretningen på få sekunder. Når man nævner. Det med det kontrollerede forhold med andre mennesker, så holder jeg også på at jeg tror holdningen på det. Ja, og det. Er jo det her, jeg tænker, at der er måske... Der er ligesom... Svaret findes måske i de her gamle historier. Dem tæt på, de har opdaget det ikke. Jeg ved ikke noget om det her, men det jeg kender, det er at lugtrecepter, de kan jo blive sådan overmættet. Eller ristet. Og. Jeg tror specielt når du arbejder med, altså nu har jeg selv prøvet at arbejde med svovlehullet i stoffer et par gange, de stinker. Men lige pludselig. Kan du ikke lugte dem. Så i princippet kan det være at de her youtuber de har fået det nærmest, altså fået dem restet inden de opdagede det. Jeg har ikke set det, så det kan godt være de også har mere kontrolleret forsøg. Og ellers så kan det også være noget med det her med fortønningen. Ja, og så sidste bud, det er jo så sensorisk tilvænning. Det er det her med, hvis man går ind på et toilet, som en anden har hygget sig rigtig meget med lige at ligge en dig eller et eller andet, så kan man godt synes, det lugter virkelig forfærdeligt, og man har bare lyst til at kaste op. Hvis det er en selv, så... Nå jamen, så efter nogle minutter, så lægger man egentlig ikke mærke til det længere, fordi hjernen den sorterer ligesom det fra. Og dem, der har arbejdet med det, de har jo måske Altså fået den her sensoriske tilvænning bare af lignende stoffer Så jeg ved heller ikke hvordan de har skabt den her tioacetone Men det kan jo være at de andre de har lugtet af noget lignende og så egentlig så sorterer hjernen det bare fra Det tænker jeg vi skal have en lang videnskabelig undersøgelse. Af Det synes jeg jo kunne være. Sjovt Nå men godt gældet, jeg tænkte nok også du havde hørt den her, men jeg synes simpelthen den er så. God Den er på min bonusliste. Så ja, så er jeg glad for at have taget det med. Det er altså en god historie. Det er en. God historie. Det er en klassiker. Ja, den jeg har her, det er... Grønt biobaseret bindingsmateriale. Til mere miljørigtig fyrværkeri. Wow, jeg kender dig ikke længere. Okay, du sagde fyrværkeri, nu kender jeg dig igen. Og det er kemi, men det er simpelthen hvor de laver, man har studeret, altså fyrværkeri det giver en masse partikelforurening, og en af grunderne til at det giver en masse partikelforurening, det er fordi fyrværkeri ikke brænder fuldstændig færdigt. Det er faktisk et stort problem, det at du får en masse forskellige større particularer, Ja, netop fordi det ikke sprænger, så du får bare sprængt det hele, og det når. Ikke at brænde færdigt alt kortet. Ja, målestationer langt ude på Grønland, de kan se noget. Af det i nyhedshoften. Ja, men der har man simpelthen prøvet at lave sådan en polymer af polydibutyl etacon... cornerate, ja flot koms, som man polymerer på 5300 gram per mål af en basse dreng. Det har man brugt som et bændingsmateriale til kalium nitraten, altså kalium tapeteren i krudtet. Og det giver simpelthen en mere fuldstændig forbrænding, fordi det gør at det brænder langsommere. Og det har de målt, hvor de har fyret gruttet af. Og så har de haft sådan en ballon på det, og så har de målt det med GC for at se om det har været en fuldstændig forbrænding eller ikke. Så de har. Fyret GC af i en ballon? Ja, det er. Sådan en aluminiums ballon, ligner det. Det ser meget sjovt ud. Fedt. Men jeg havde desværre ikke adgang til den fulde artikel, så alt mit arbejde der har været ud fra supporting. Det er faktisk ret svært at lave. Fokker tager de paywall. Ja. Men så. Er. Det egentlig bare det jeg havde med det. Det var også fordi vi snakkede om fyrværkeri på et tidspunkt, så sad jeg og kiggede efter, om der var nogen der havde lavet det. Og det er begyndt at komme frem, forskningsmæssigt. Jeg tror den største klage man snakkede om, det var det der med, at de brænder langsomt. Så det giver. Ikke de så flotte effekter? Ja, for du. Får jo ikke den der hurtige, blang, blang, blang, blang, blang, blang, blang effekt. Nej, okay. Og der var jo også nogle regler med, hvor langsomt det må brænde, hvis man kan sige. Det sådan. Ja For du. Skulle jo ikke have det til at. Ligne nødblodsceller Ej det er selvfølgelig rigtigt. Så hvem kunne finde på at forske i Miljørigtig fyrværkeri Morten? Hvilken land kunne. Finde på det? Altså Øhh Fyrværkeri det er jo sådan Det stammer jo fra sådan Fjernøsten Men Det er bare ikke det jeg lige forbinder med miljørigtigt, men det ved jeg godt, det er sikkert bare min hvide, imperialistiske tankegang. Nej, jeg ved godt, at der sker en masse derovre også. Men jeg synes bare... Og det er. Biobaseret. Ja, det er. Biobaseret. Er det Danmark? Nej, det er. Ikke Danmark. Har ingen agelse. Det er Kina. Ej, så skulle jeg have sagt Kina! God damn it! Jeg tror simpelthen også det er fordi, at Kina er en af de største eksportører af fjølgeri. Ja. Så det giver. Jo mening. Ja, der skulle. Jeg jo bare have... Der skulle du have holdt på dine guns. Ja. Nå. Jeg. Har nogle. Bonusnummer Morten, medmindre du har flere. Nej, jeg har. Ikke flere nu, så du vinder med 2-1. Og jeg lykkedes jo så at få 1 ved et selvmål. Dit, altså dit. Det skal lige sige at det var dig, der gjorde. Det. Den her, det er ikke så meget kemi, og det er også derfor den kun er kommet med som en lille bonus. Fermenteringssimuleringssoftware. Og jeg. Sad. Og legede lidt, men det er simpelthen et program, der er nogle forskere fra et land, der har udviklet, hvor man kan optimere sin vinproduktion. Frankrig. Nej! Og vurdere, hvornår fermenteringsprocessen er færdig, fordi der er nogle droger på, hvad ved jeg nu, med forskellige sukkerindhold eller noget andet, så fermenterer de anderledes. Og også forskellige sorter, de har sådan sløver i deres fermentering. Så det er lidt mere en måde for at optimere det, så du ved, hvornår det er færdigt, så du kan smide det på tønder, flasker og andet. Og få det videre i processen. Og det er også meget passende, når vi lige er siddet og nyder et lille glas af min hjemmelavet pære-æblevin. Så meget passende at snakke om. Fermentering, stimulering, software. Og det er meget grundigt software, skal jeg lige sige. Jeg har kigget på nogle demoer af det, det er ret interessant. Det kan være man skal prøve det næste gang man. Skal brygge selv. Ja da, er det gratis? Nej, det her. Er det godt nok ikke. Selvfølgelig. Hvem kunne finde på det? Hvem har brug for at optimere deres vinproduktion for at kunne fylde med andre lande? Nu hindrer jeg. Lidt på den måde. Øh... Danmark. Tyskland. Nej, Tyskland. Er. Faktisk ret gode til at lave vin. Ja, det er. De. Jeg har ingen. Else så. Et land, der tit laver tyske vine faktisk, det er Australien, der har gjort det. Nå, okay. For. Du kan. Få Riesling, som er sådan en tysk klassisk vin, den kan du få fra. Australien. Men hvorfor kan de ikke følge med i andre lænder? De er jo. Nødt til at følge med på en anden måde, fordi deres klima er noget andet. Så al den generelle vinforskning og så videre, der kommer, det er jo netop fra Frankrig, Italien, Tyskland. Ja, tempereret. Ja. og stadigvæk ikke lige fra et tempereret sted. Og der må da være nogle. Men deres roer. Er lidt noget andet. Ja deres jord. Er lidt noget andet. Og deres jord er lidt noget andet. Så på grund af det så har de lavet noget software til det. Fedt. Ja, men. Det. Var ikke direkte kemi, det er jo kemi, det er jo mere ingeniørvidenskab. Og så den sidste, fordi jeg fandt den, og det var virkelig mærkeligt, og det er ikke direkte kiwi heller. Så det er. Fordi du har nogle historier, som du egentlig ikke kunne bruge, men du ville. Bare have dem med? Jeg ville godt have dem med. Ja, super, det er godt. Selvfoldende pasta. Oh. Yeah! Så. Det er simpelthen, fordi man har kigget på emballage, Problemer og pakningsproblemer, så man har lavet det, så man kan lave pasta helt flat. Og når du så koger det, så får det den. Form, det skal have. Det er overraskende smart. Det er virkelig. Overraskende smart. Og de har lavet virkelig meget teknologi med det. De har også lavet det, så du kan 3D-printe noget flat, og så kan du varme på det, så folder det sig, som det skal. Og man udnyttede simpelthen entropien ved at lave sådan nogle små dale i det ved bare lige at trykke på det på forskellige måder. Fordi så er der sådan en, ja, en entropi-forskel, der gør det ved at folde sig. Hvor er det vildt. Det er virkelig vildt. Jeg sad bare og kiggede på det nu for at sige, what the fuck er det her? Hvorfor har du. Taget den med som bonus? Ja, men det ved jeg ikke. Nå, fordi det er for nemt at gette, at det. Er Italien. Nej, Italien kunne aldrig finde på sådan noget her, Morten. Åh nej, nej. Selvfølgelig ikke. Undskyld, ja, det var jo faktisk lidt en hån. Ja, hvem kunne finde på det? Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø. Demorfer sig i forskellige former, alt efter hvordan de har lagt presset. Så der kan du se der for eksempel, der kan du lave en lille kasse pasta, der kan du lave sådan en bu og der kan du lave en skrue. Det er smart. Ja. Så der går ikke lang tid for at, altså jeg kan se idéen ved det, jeg synes det er genialt. Man kan jo også se, hvis man køber sådan en pakke frisk lasagneplads, så er det jo helt flat, det fylder ingenting, og der er meget pasta. Men når du begynder at købe skruer osv., så fylder det jo af helvede til, for ikke særlig. Meget egentlig. Det er rigtigt. Og. Nogle af de mere butterflies osv., de fylder jo helt sindssygt. Ja, og skaller. Ja, skaller, de fylder virkelig meget. Og skaller burde være mulige at lave med dem her jo. Yes. Det er... Science fiction pasta. Science fiction pasta de har altså. Det er helt fantastisk. Og bare lige fordi... Gills. Onions hedder det. Dem... Onion 2x? Onion 2x ja. Onion power. Så de forskellige ting linker. Du også lige til eller? Jeg skal nok linke til nogle af dem jeg har kigget på ja. Nice. Jeg elsker bare de kalder. Det onion power. The answer is onion power. Oh yeah. Ja. Men det er altså, ja, hvad var det I sagde? 150 tons løgeaffald har jeg. Det om dagen. Om dagen? Om dagen. Wow. Det er meget løg. Så, det er... Det kræver også en omsætning jo. Yes, men... Det var den sidste bonus, jeg havde med selvfølgende pasta. Nice. Og jeg smelte bare lige bare så godt, da jeg var nødt til at have den med, da jeg fandt den. Der var jo ikke direkte så meget kemi i den. Der er jo lidt med entropi forskell, men... Ja, det er rigtigt. Det er mere bare fordi, den er fed. Ja. Det er lækkert at. Have. Med henne i ingeniørfysikdomænet. Det gør det. Ja. Super. Jamen... Det var en alternativ måde at lave et afsnit på. Ja. Men jeg synes det var. Sjovt. Altså jeg hyggede mig. Jeg var ikke særlig god. Til det. Men jeg hyggede mig. Jeg tror du havde givet det dem af os, hvis du ikke sidder der til at farte en krig. Ja, det kan godt være. Og jeg lærte en masse. Det gjorde jeg også, det. Var dejligt. Så jeg håber også folk derude hyggede sig med det. Det var lidt en blandet pose bolcher. Ja, det er lidt af. Det værd. Og nogle af tingene kan vi så som sagt snakke videre om. Altså en afsnit om søde midler, det ville ikke være dårligt at. Få ud. Vi er ved at have. Et godt katalog af afsnit. Ja, vi kommer ikke til. At mange ting at snakke om, men det er jo det gode ved kemi, det er jo alt. Men der er jo også. Sket mange ting fornyeligt nu, som du siger, der er WHO derude og siger, at tydeligvis skal man stoppe med at nå, der lige har lanceret deres Fidme-produkt. Der. Der er en sammenhæng! Ja. Det kunne der godt være. Pink Pharma! Pink Pharma, for gud! For helvede, Morten! Åååh, ja. Simpelthen. Vi håber I har hygget jer, for vi har i hvert fald hygget os rigtig meget. Og nu tror jeg vi skal have et lille smule mere af min hjemmelavet vin også. Og så kan vi snakke videre der. Så, vi håber I har nyttet det som sagt, og så ses vi igen i det næste afsnit. Kan I have det rigtig. Rigtig godt. Hej hej.