
Ye Ol Chemistry Lab
Kemiker Magnus og Biokemiker Morten rangerer alt kemi. Det er en kolossal opgave, men nogen må jo gøre det! I denne podcast snakker vi uformelt om kemi, men også om meget andet: mad, historie, samfund, kultur og tit rumraketter! Og det er netop fordi alt er kemi! Rangeringen bliver på en klassisk "tier" liste, hvor S er super bedst og F er værst. Vi håber i vil lytte med og hygge jer sammen med os.
Find links til alle steder vi har vores podcast her: https://linktr.ee/yeolchemistrylab Derudover er der også links til vores SoMe der.
Man kan, hvis man ønsker, støtte os her: https://10er.com/yeolchemistrylab
Ye Ol Chemistry Lab
Grundkoncept: Elektronegativitet - ikke nødvendigvis noget negativt
Vi har valgt at fokusere på det negative i dag: Dette koncept afsnit handler om elektronegativitet, og det er faktisk noget vi er ret positive omkring. Elektronegativitet giver en forklaring på, hvorfor atomer danner forskellige bindinger til hinanden. Elektronegativitet kan forklares med én sætning eller forklares meget komplekst. Selv om det kan siges med én sætning, så kommer vi til at snakke lidt længere tid om det, dog uden at gøre det mega komplekst.
Hej, Morgen. Hej, Magnus. I dag, der snakker vi om et lille koncept i kemi. Lille er det ikke, men meget er det heller ikke, når man lige skal sige om det. Og vi er relativt fokuseret på det negative i dag. Ja, sådan er det jo, når man skal snakke om elektroner. Ja, det er elektronegativitet. Grunden til at sige det på den måde, det er også fordi en af mine elever for et år siden spurgte mig om, hvorfor man ikke brugte elektropositivitet. Ja. Fordi det er også en skala der findes. Det kan man vel også ligeså godt. Det kan man også ligeså godt. Det er kemierne svar på glasset halvt fyldt eller halvt tomt. Ja. Og der har man så generelt valgt konsensusen der hedder at vi går med elektronegativitet. Og det giver jo nok også lidt mere mening når vi nu har elektroner der er negative. At vi så ikke forvirrer konteksten mere ved at begynde at snakke om positive elektroner. Ja, det er nok en god idé. Ikke at vi er mere. Kemi kan nogle gange være forvirrende nok. Men elektronegativitet, det er blandt andet Linus Pauling, der er kommet på det koncept. Ja, han var en af de store kemier i 1800-tallet, eller hvad? Ja, store kanoner, han døde først i 90'erne Åh, wow, blev han så gammel? Ja, blev han så gammel Vildt nok Og det var i 1936, han foreslog den definition af elektronegativitet, som man generelt går fra. Og det er også den, vi vil snakke om i dag. Ja, fordi der er mange andre måder at snakke elektronegativitet, men det bliver ikke lige nu, vi går ind i det. Fordi det er lidt uden for skub, når man specielt generelt bare går ud fra den, som det er Pavling, han foreslog. Ja, det er vel også det samme. Det er vel bare små variationer, er det? Ja, i sidste den så viser det det samme. Og jeg tror også, at grunden til mange bruger godt kan lide powerlinks, det er fordi det giver nogle lidt pæne hele tal, hvad det meste vil være. Så der vil helt sikkert være nogle elektronegativitetskonditiører, der vil mene, at det var for simpelt at snakke ud fra det. Ja. Det kan vi godt lide. Det kan vi godt lide. Ja, og powerlink-skalaen, det er jo bare, at jo højere dit tal er elektronegativitet, Jo bedre er du til at tiltrække elektroner. Og når du siger du, så mener du atomer i går? Så mener jeg atomer nu. Nu tillægger vi altid følelser til atomer. Fordi det gør man lidt for at forklare det. Men ja, så atomet har en større tiltrækning af elektroner. Ja, så det vil sige altså kernen? Ja, kernen vil gerne tiltrække det, ja. Og det er jo for at opfylde den famøse octet-regel, eller eddeltgass-regel, som nogle også kalder den, hvor de godt vil Jeg hader at kalde det ældregræsreden, fordi det jo igen, så tillægger man følelser, fordi de vil godt ligne dem, det er ikke så meget med det at gøre. De synes bare de er så seje. De synes bare de er så seje. Det er fordi de godt vil have 8 elektroner i yderste skal, eller rettere, de vil bare have deres yderste skal fyldt. Jeg kan bedre lide at sige at de vil have den yderste skal fyldt Så meget som muligt nu Så får. Du også Hydrogen med i snakken Så. Får man også Hydrogen og Helium med Og Lithium egentlig også Vi har jo snakket lidt om det der med at de reagerer ikke op på powderingskælden Der har de heller ikke en elektronegativitet På nogle af de andre der har de Fordi de jo netop godt kan teknisk set reagere Med fluer Ja, og nu er jeg jo allerede til at holde på det. Flur er punkter på skalaen, der er defineret ikke som 0, men som det højeste. Så det er på 4,0. Det er den, der er stærkest i det periodiske system. Så er det oktogen på 3,5 og klor på 3. Som de tre store stærke, der er lige ved siden af hinanden. Og hen i den anden ende. Og hen i den anden ende, der er vi nede i i natrium med 0,9 og vi har frankium, som er den der har den laveste, som er 0,79. Så det er jo så alkali-metallerne? Det er alkali-metallerne. Og det passer jo egentlig fint nok med det periodske system, at i det ene ringjørn har du den svageste, og i det andet hjørn har du den stærkeste. Ja, og det passer jo også fint med, at vi har, hvad hedder det nu, vi har natrium og klor, som vi snakkede om i natrium-klorid-afsnittet, hvor natrium har 0,9 elektronegativitet og klor har 3 så de har den her store forskel og hvis man bare tænker på i sidst den bare tænker på den forskel det betyder at den ene vil gerne have og den anden vil gerne ikke have med andre ord gerne give så hvis man skulle være virkelig MC på det så er natrium mere elektropositiv end klor er og mindre elektronegativ end klor er så er vi der så får vi en total hvis vi fokuserer på elektronegativitet så vil klor gerne tage, og natrium vil meget gerne af med til en elektron. Og det er, fordi begge to opfylder oktetreglen, så de har den yderste skal. Det var det, vi snakkede om i Akali-afsnittet, hvor første hovedgruppe har bare en elektron i det sydeste hovedgruppe, som de bare gerne vil af med, fordi så kommer de ned på 8 i den næste skal, og så er de en fuld skal. Ja, og det er derfor, de er så mega reaktive. Ja. Det lyder jo så meget fint, når man bare sidder og snakker her i flæng omkring elektronegativitet. Men det man kan bruge skalaen til, blandt andet, det er jo det der med at kunne vurdere, om en binding er stærk eller svag, og om en binding den, hvad kan man sige, om det kan lade sig gøre, at du får en binding af dig. Og også hvordan det pågældende atom vil påvirke et stof, hvor det er i. Altså nu nævnte jeg bindinger, så kan vi jo så kigge på bindinger. Det er altid sjovt med bindinger. Siger du med stor entusiasme i stemmen. Med kæmpe entusiasme. Bindinger er skide vigtige i kemi jo. Ja, det er jo det. Det er jo det der gør det spændende. Hvad er det bindinger består af? Øh, de består af prikker. Ja, den famøse prik-formel. Og ellers streger. Ja, det kan også være streger. Det er elektroner jo. Vi har til at sidde fedt rundt der. Og det er ikke bare hvilket som helst elektroner. Det er dem i... Det er valence-elektroner. Dem i den yderste skæld. Dem i det højeste energiniveau og alle de andre termer der er for det. Valence-teorien, som du nævner det, det er også Pauling. Hvor der altså efterfølgende er kommet bedre teorier, altså orbitale teorier, osv. til at forklare. elektroner, men på det niveau vi snakker i generelt i vores podcast, så holder vi os bare til valencelektron teori, fordi det er så rigeligt fint. Ja, det er det, som man kan forstå det. Når man ikke behøver at arbejde med mega specifikke ting. Ja, og ligesom så mange andre ting, så kan det jo forklare langt hen ad vejen, det det skal. Du har kernen i midten med protoner og neutroner, det er lidt ligesom en sol i et solsystem, og så har du sådan nogle skaller omkring, det er sådan planetbanerne. Så er vi helt nede i bordpanelen. Så det er sådan den... Ja, det er der kompleksitetsforskel, og de er jo egentlig alle sammen rigtige, det er jo bare hvor... Hvor præcist man er. Det er ligesom når vi kort nævnte det med atomruer, i Akalia-afsnit også, med alt efter hvad det er for et stof, man bruger i et acetatomor, så bliver det lidt mere præcist. Men den præcision er jo ikke nødvendig for en lehmand. Bindinger, det består så af, som vi snakkede om elektroner, valencelektronerne, og antallet, de skal have af mangelektroner, det er antallet af bindinger, de kan lave. Det er også derfor, man altid er så glad for karbon, og da vi snakkede om selitium-liv, så er det også derfor, at man overvejede selitium som en alternativ, fordi den også kan lave 4 bindinger, ligesom carbon kan. Det var det magiske ved det. Og det er fordi carbon har brug for 4 elektroner for at fylde oktatræet. Præcis. Så derfor kan den lave 4 bindinger. Jeps. Op til 4P. Nå ja. Og hvad er det så for nogle bindinger, den godt kan lide at lave? Carbon kan jeg godt lide. Nu ligger vi følelser i den igen. Den elsker det. Den elsker det bare. Nej, men det vi ofte snakker om med carbon og carbon-carbon meninger, det er jo de kovalente bindinger, eller ionpar bindinger, som folk også kalder det. Nej, elektronpar. Elektronpar bindinger, undskyld. Ikke ionpar. Flot. Elektronpar bindinger, som man også kalder det. Jeg kalder det tilbage til kovalent. Det er jo det, man snakker om på universitetet. Jamen, det giver jo vel også meningen K-valens, altså at man deler sin yderste... Og der er det, som jeg plejer at fortælle mine elever, og det er sådan en god gang i kommunisme, at elektronerne er delt i valenserne imellem dem, og på den måde så kan de begge to sammen opnå og fylde octetreglen uden helt begge to individuelt at kunne tælle til 8. Ja, de er fuldstændig lidt i regnskabet. De er fuldstændig lidt i regnskabet. For hvis du har et karbon, der har fire valencelektroner, og så binder den til fire hydrogener, så tilsammen har de otte elektroner i den sky omkring molekylet. Men de opfylder teknisk set på det tidspunkt alle sammen octet realen. Ja, fordi de bare tæller alle elektroner fælles, ja. Og så er der også det med i kommunisme, at der er også nogle, der er lidt mere lige end andre. Ja, det er jo det. Der er nogle, der er lidt mere lige end andre. Så hvis man nu sagde, at altså... Grunden til, at vi kalder det en kovalent binding, det er også det der med, at det er forskellen, der er i elektronegativiteten, ret ofte. Det er ofte det, vi går ud fra. Så vi har det der med, at jo tættere elektronegativitet, de er på hinanden i en binding, jamen jo mere kovalent er det, jo mere stabil er det. Så forskellen mellem, altså hvis du har karbon og karbon så er forskellen 0,0 og karbon og hydrogen så er det, det kan jeg huske, marginal i hvert fald 0,4 så det er jo igen meget lidt, og det er et minimal polar til en side, altså der er en ladning til den ene side og den anden side, det er så lidt så det taler man ikke om Men. Hvis du har karbon og oksygen, ja. Så er det noget andet. Ja, der er oksygen lidt mere lige end karbon. Ja, og det vil så betyde, at den her elektronskyl omkring molekylet vil bevæge sig udad imod, hvad hedder det nu, oksygenet. Og noget andet, det vil være, at fluer bruger man en del i kemi, hvor man bytter den ud med hydrogenerne, fordi fluor er også et ret lille molekyl, eller atom hedder det, og så sætter du det ind i stedet for hydrogener, og så får du den effekt, der er, at fluoret hiver elektronerne mere til sig. Så selvom der egentlig er en rimelig stor forskel, den er på halvanden, så er det stadig en kovalentbinding, det er bare en kovalentbinding, der er meget polariseret over på fluor. Ja, så den hiver elektronerne over til sig. De sidder stadigvæk sammen, men elektronerne er fokuseret omkring fluoret. Ja, og det giver en ladningsforskel, fordi elektronerne er negativt lavet, så nu er der lidt mere positiv ladning over ved karbonet, og mere negativt over ved fluoret. Og det gør, at man kan få lavet nogle reaktioner på det karbon, hvor man har sat fluoret ind, som man ellers ikke ville kunne gøre. Nå, fordi det er den her, at elektronerne er nærmest allerede ved at hoppe af bussen? Ja, og så bliver det nemmere at reagere noget andet negativt ind på det karbon, fordi nu karbon er lige pludselig lidt mere positivt. Okay, så det er også det man bruger viden om elektronegativitet til, at hvis du... Når du lige kigger i din sabel, så kan du se, at hvis jeg putter det her i, så kan jeg måske tvinge den her reaktion til at ske, og så kan jeg få lavet det her... Den her kemiske forbindelse, som jeg helt vildt gerne vil, som kunne være at ændre på en medicin eller et eller. Andet Ja, eller til at komme frem til et medicinsk stof Nå ja, fordi. Du lige skal hoppe over et eller. Andet trin Ofte så bruger man så ikke fluer som den, men man bruger ofte, hvad hedder den? Hydrogen, eller ikke hydrogen, oksygen til det. Ja, okay. Forskellige steder. Fordi det kan du ofte også smide ud. Mange gange så kan du smide, hvis du får sat oksygen ind, som har en ret høj elektronik aktivitet. Så kan du få oksygen til at hoppe ud som vand. Nå ja, det er jo smart. Det er jo genialt. Så bruger du den til at trække elektroner over til sig. Så får den over til at reagere ind, og så siger den, jeg var også bare meget hellere over at være vand. Ja, det kan jeg meget bedre lide. Igen give dem følelser. Og så er vi mennesker også glade fordi så er rest eller affaldsproduktet vand og det kan vi godt leve med. Ja, det kan vi rigtig godt lide. Men så har vi også en anden slags binding. Det er altid sjovt nogle gange at kalde det en binding. Men ioniske bindinger som er bindinger lige indtil de ikke er bindinger. Ja. Og der har vi jo haft et helt afsnit omkring en af en klassisk ion som er natungglød. Ja, et klassisk salt. Et klassisk salt, ja. Som er salt. Som er salt. Fordi salt har ionbindinger i sig. Ja. Og nogle gange har de ionbindinger til kovalente stoffer, men det er en helt anden ting. Jamen, det giver fint opmening. Det er jo bare at kigge på elektromagnetiviteten. Det er jo derfor, at det giver mening, at noget af det er ioniske bindinger, og noget er kovalente bindinger. Ja. Og som ofte, når man har en forskel på over halvanden, to stykker, så er det en ion. Og der er mange af de der tommelfingeregler, og det kan blive lidt noget råd nogle gange. Ja, med natron på omkring de 0,9. Og klor på 3,0. Ja, så er det derfor. Der er stor forskel, når skalaen den er fra... 0,7 og 9 til 4. Ja, så er 2 halvvejs over skalaen. Ja, det er en stor forskel. Og det er også det vi ser i de der klassiske alkali halogensalt, der er jo bare en stor forskel. Ja, og det er derfor at nasiumklorid, altså bortsalt, det er en krystal, og så når du putter den i vand, så kan du opløse det. Ja, så går de fint fra hinanden, og så hygger de sig ned i vandet. Ja. Det kan jo også, altså nu snakker vi om det der med ladningsforskel i molekyler, Det er jo kendetegnet ved salgene med ioniske bindinger, der har du jo en meget tydelig ladningsforskel. Ja. Altså det er virkelig udtrykt i form af, klor det er bare negativt, og natron det er bare positivt. Slut. Ja, fordi... til forskel fra kuppelændede bindinger hvor det er en dejlig kommunisme så er ioniske bindinger mere hvor at de er frie. Markedskræfter eller hvad man siger ja hvor. At chlorid har overbevist NASA om at det ville være en god idé hvis den solgte sin elektron til den og det er det jo også det er. En god forretning for begge to ja det er win-win og så har man de meget tydelige ladningsforskel der Og det er også det vi kan kalde hen i noget med polaritet, og det er også det vi bruger til at forudse endnu en ting vi bruger elektronikativitet til, det er jo det der med at forudse om et stof er polært eller upolært. Som om der er en polariseringsforskel. Nu har du sagt poles mange gange. Pole er jo bare fordi man snakker om at der er en pole ligesom der er på en magnet og andet. Ja, i strøm og sådan noget. Og i strøm der er også poler, altså positive og negative side. Så det er bare elektrokemi. Det er strøm på meget lille skala. Præcis. Helt på atomniveau. Helt på atomniveau. Og der er det jo det der, hvor vi kan næse omkring det, som vi sagde. Der er jo en tydelig ladningsforskel. Og vand er jo det klassiske eksempel for kovalent polært stof. Jo, klassisk polært stof. og for at være polær så skal du have en ladningsforskel indtaget i molekylet eller i ionen og det er jo meget nemt at opnå når du har oksygen der har 3,5 og hydrogen der har 2,6 der står 2,2 i min tilværelse ååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååå åååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååå Men ja, når du har den ladningsforskel på 3,5 og 2,2, så er der jo en tydelig forskel. Ikke nok til, at det ikke er en kovalentbinding, men nok til, at der er en forskydning af elektronen op til oksygenet, som så oksygen er, hvad hedder det nu, er negativt, og hydrogenerne er positive. Vi plejer at tegne det med et lille del til at få øje, bare sådan at sige, at der er en forskel. Ja, fordi vi ved jo ikke præcis hele tiden, hvor elektronerne befinder sig, fordi det kan vi ikke. Og det er en snak til en helt anden dag, fordi det er kvantekemi og så videre, men generelt så vil det være sådan der. Og det er jo også derfor, at man så ser det der med, når vi så hælder natriumkloriden i vand, så vil det jo pakke sig ud fra polariteten, så hydrogenerne vil pakke sig hen imod klorøjet, og oxygenet hen imod natriumet, så vil det ligge sig sådan lige så fint i vandet og udnytte polariteten. Ja, det er vildt, at derfor salt går i opløsning, fordi der er nogle andre plusser og minusser, der kan tage fat i de store plusser og minusser fra nasumrådet. Ja, det er det. Og når vi så har den anden retning, så er de upolære stoffer, det er jo bare stoffer, der ikke har en polariseringsforskel, eller en stor nok polariseringsforskel. Så hvis du har en lang alkankæde, altså en lang kæde af karbonhydrogen, så er den upolær generelt set. For der er ikke nok ladningsforskel til at der er en positiv og en negativ ladning i stedet på stoffet Ja. Det er derfor du ikke kan blande olie og vand, fordi olie det er lange karbonkæder Og så kan man jo. Lidt alligevel, men det skal man ikke have. Der er altid undtagelser. Kemi er fuld af undtagelser. Hvorfor er det... Nu har vi snakket om, at fluer er den stærkeste, fordi den mangler kun én elektron til at opfylde loktetreglen. Ja, og så er den så lille. Samtidig, den ligger jo også... Okay, så størrelsen har også noget at skulle sige. Yes, og det har størrelsen jo... Altså, så kan man sige... Nå, forhold i at vende tilbage til den med saltene i vand osv. Det er jo også derfor nogen salte ikke kan blive oplyst i vandet, det er jo fordi at de er så kæmpe store delen af saltet. Okay, så sådan nogle hvor at en del af salten er sådan en ret stor metal. Ja, og den anden del af saltet er en meget stor hård jord, så er det meget svært at få vandet at pakke så effektivt omkring det. Og svære at få det til at hive det fra hinanden. Og svære til at hive det fra hinanden, ja. Fluor, det er den stærkeste, fordi den både kun mangler én elektron, så den vil virkelig gerne have fat i den, men også fordi den er lille. Og hvad har størrelsen at skulle sige? Det er jo fordi du er tættere på kernen på det punkt. Okay, fordi jo større et atom bliver, så får den jo flere protoner inde i kernen, så man skulle jo tro, at den også vil kunne hive elektroner til sig mere. Ja, men du hører jo også, at skalderne ligger jo også, kan man sige, og skærmer lidt undervejs, og jo længere du kommer ud i antallet af skalder, de kommer også længere og længere væk. Og det er fordi der kun kan være et vis antal elektroner i hver skald. Og det er det vi kan prøve at sammenligne med planetbaner. Du kan jo ikke have alt for mange planeter i den samme, eller hæmelæmmer i den samme bane. Så det er jo lidt det med elektroner også, at de skal også lige... Og afstanden mellem de her orbitalbaner bliver også længere og længere, som vi kommer ud af. Ja, så når du har et kæmpe stort atom som jord, så ude i den yderste skald, der er ret langt ind til kernen derfra. Ja, så selvom der er en hel masse protoner der kan hive elektroner til sig, fordi proton er jo positiv lavet og elektron er negativ lavet, så har de jo allerede nok at se til i form af alle de andre elektroner der sidder i alle de andre skalder som ikke er den yderste skalde. Så der er det godt at det elektron du mangler det er det der er i At din første skal er din yderste skal? Ja, det er derfor den er så reaktiv på den måde. Fordi så er det virkelig tæt på kernen? Ja, der er fart på. Der er en stor pluspol magnet der kan hive elektronerne til sig, hvis man kan sætte sig enig med det? Godt, så fik vi også forklaringen for, hvorfor det generelt er øverst i det periodske system, at dem der er i de forskellige hovedgrupper, at det er der de... At det virkelig bærer dig. Ja, dem der har de højeste elektronegativitetsværdier. Og det er jo også dem vi ser mest reagere i naturens side. Ja, det kan da egentlig være noget om. Det er jo som oftest dem vi mest kigger på, det er jo de stoffer der. Så det er derfor at liv også har valgt Carbon og Nitrogen og Oxygen. Og Svogl Og Svogl og Fosfor Og. Så holdt sig lidt væk fra fluer fordi man måtte få psykopat Jaa Det vil bare reagere mokk Men det er. Jo, man kan jo sige lidt på den måde, hvis man ikke har en skimmelig følelse, at den er uterrænlig på nogle punkter, for den reagerer jo bare Fra en kant af med stort set. Alt Ja, men det er vel også derfor den er så god at putte i tandpasta. Fordi så reagerer den og sætter sig rigtig godt i ens tænder og sidder godt fast som en god, godt mineral. Og gør tænderne stærkere. Ja, den er flur og godt i tandpasta. Ja, det er vel nærmest kun der man møder det i dagligdagen. Ja, i dagligdagen. Ja. Ja. Super Morten, så fik vi da afdækket lidt om alts negativitet. Jeg ved ikke. Føler du den ikke? Nej nej nej, det er rent faktisk kun du der positive ting kan sige om elektronegativitet. Ja det... Det er jo rent faktisk en hyggelig skala der giver mening. Jamen jeg tror stadigvæk der er mange der tænker det her det giver ikke sådan 100% mening, altså men man skal måske bare ikke... Altså det er måske ikke mere avanceret end det. Nej, jeg tror også problemet ligger ligesom generelt med meget i kemi at folk gør det mere avanceret end det er noget hvad de skal være. Så man prøver at forstå mere end inden man behøves at forstå, hvis man kan sige det på den måde. Okay. Så man kunne jo sagtens have gået i dybden med det og snakket ud i kvantekemi og forskellige orbitalniveauer og alt muligt andet. Men du kan også bare kigge på det helt stille og roligt på balanceteoriniveau, som Linus Pauling ham foreslog. Og det er nok til størstedelen af dit behov. Og skalaen er ikke mere kompliceret end 4, så er du meget glad for at tage elektroner, og jo tættere du kommer på 0, jo mindre glad er du for at få elektroner. Og derfor omvendt er du glad for at give dem. Præcis. Hvis der kommer en bejler forbi. Hvis der kommer en bejler forbi. Så vil jeg gerne udfordre dig. Sig med ensætning, hvad elektronegativitet er. Elektronegativitet er en skala for, hvor vilde man er til at afgive eller optage elektroner. Så simpelt er det. Så simpelt er det. Dejligt. Og deromtrende også det, Limus Pauling han sagde i hans ord for det. Du er glad for Limus Pauling? Jeg er overraskende glad for Limus Pauling. Til nogen ting. Han er også på listen over kemik og vi skal lave afsnit om. Okay. Spændende. Ja. Yes. Så nu er det her jo bare et kort hyggeafsnit omkring koncepter. Fordi det vil vi prøve at se, hvordan det fungerer. Så nu elektronegativitet på en tierliste. Nå ja, det skal vi nok også. Det siger jo noget om alt. Altså alt det der er spændende i kemi. Det hvilket vil sige når tingene reagerer med hinanden og skaber forbindelser. Så jeg er rimelig sikker på en S. Ja, det er jeg også. Så det var så den... Det virker så simpelt, og det er jo det, der gør det så elegant nogle gange, at det er så simpelt en skala, men den forklarer bare så meget ud fra så lidt. Ja. Og det er det, når man bare lærer at forstå skalen, så er det det, vi kan kigge på, jamen... Igen, en atomklød, 0,9 og 3... Det er en stor forskel på over 2, på over 1,5, så er det nok ikke en kovalent binding. Så kan man kigge på sådan en som Carbon. Så derfor nytter det ikke noget at prøve at lave store kovalente forbindelser med 2. Og Carbon og Fluor, det er jo så sådan 2,5 og 4, som vi snakkede om. Det kan man godt se, det er lige omkring 1,5, så det kan det nok godt gå. Og så er Fluor bryder reglerne, det er jo så det. Nogle gange, fordi det er så hissig reaktivt som det er. Ja, det snakkede vi jo om i Edelgas afsnittet, at det kunne bryde oktetreglen. Ja, og det kan få seneren til at reagere, som ikke gider at reagere ellers. Så der er undtagelser, som altid. Ja, vi kunne sagtens gøre det mere komplekst, men det kan også forstås simpelt. Ja, og generelt behøves man ikke at forstå det mere kompliceret end det. Nå, i stedet for at vi bare kører i ring, så tænkte jeg bare, at det var de positive og negative ord for i dag. Ja, den landte jo på en meget positiv placering. Ja, det gjorde det. Jamen, tak til jer, der blev med, og kan I have en fortsat god dag. Hej hej.